31995R1197

Rådets forordning (EF, Euratom, EKSF) nr. 1197/95 af 22. maj 1995 om ændring af forordning (EKSF, EF, Euratom) nr. 3161/94 for så vidt angår de justeringskoefficienter, som finder anvendelse på Østrig, Finland og Sverige

EF-Tidende nr. L 119 af 30/05/1995 s. 0001 - 0001


RÅDETS FORORDNING (EF, EURATOM, EKSF) Nr. 1197/95 af 22. maj 1995 om ændring af forordning (EKSF, EF, Euratom) nr. 3161/94 for så vidt angår de justeringskoefficienter, som finder anvendelse på Østrig, Finland og Sverige

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for De Europæiske Fællesskaber,

under henvisning til vedtægten for tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne, fastsat ved forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (1), og senest ændret ved forordning (EKSF, EF, Euratom) nr. 3161/94 (2), særlig artikel 63, 64, 65, 65a og 82 og bilag XI i vedtægten samt artikel 20, stk. 1, og artikel 64 i ansættelsesvilkårene,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

Som følge af de nye staters tiltrædelse pr. 1. januar 1995 skal der i overensstemmelse med bilag XI til vedtægten beregnes justeringskoefficienter for Østrig, Finland og Sverige, som finder anvendelse på vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte ved De Europæiske Fællesskaber;

da forordning (EKSF, EF, Euratom) nr. 3161/94 blev vedtaget, var de endelige tal ikke til rådighed, og det besluttedes derfor foreløbig at sætte justeringskoefficienterne for disse tre lande til 100;

da Eurostat har afsluttet sin årsberetning for 1994 med de tilsvarende økonomiske pariteter for disse tre lande, bør forordning (EKSF, EF, Euratom) nr. 3161/94 ændres, for så vidt angår justeringskoefficienterne for Østrig, Finland og Sverige -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 6 i forordning (EKSF, EF, Euratom) nr. 3161/94 ændres således:

a) i stk. 2 affattes tallene således:

»>TABELPOSITION>

«

b) i stk. 4, andet punktum, tilføjes følgende: »men dog ikke på de i disse artikler omhandlede personer, der har bopæl i Østrig, Finland og Sverige«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. maj 1995.

På Rådets vegne

A. MADELIN

Formand

(1) EFT nr. L 56 af 4. 3. 1968, s. 1.

(2) EFT nr. L 335 af 23. 12. 1994, s. 1.