31995R0798

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 798/95 af 7. april 1995 om ændring af forordning (EØF) nr. 1912/92, (EØF) nr. 1913/92, (EØF) nr. 2254/92, (EØF) nr. 2255/92, (EØF) nr. 2312/92 og (EØF) nr. 1148/93 om gennemførelsesbestemmelser for den særlige ordning for forsyning af De Kanariske Øer, Azorerne, Madeira og de oversøiske franske departementer med oksekød, for så vidt angår støttebeløbene

EF-Tidende nr. L 080 af 08/04/1995 s. 0021 - 0028


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 798/95 af 7. april 1995 om ændring af forordning (EØF) nr. 1912/92, (EØF) nr. 1913/92, (EØF) nr. 2254/92, (EØF) nr. 2255/92, (EØF) nr. 2312/92 og (EØF) nr. 1148/93 om gennemførelsesbestemmelser for den særlige ordning for forsyning af De Kanariske Øer, Azorerne, Madeira og de oversøiske franske departementer med oksekød, for så vidt angår støttebeløbene

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1601/92 af 15. juni 1992 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for De Kanariske Øer (1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 1974/93 (2), særlig artikel 4, stk. 4, og artikel 5, stk. 2,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1600/92 af 15. juni 1992 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for Azorerne og Madeira (3), senest ændret ved forordning (EØF) nr. 1974/93, særlig artikel 10,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3763/91 af 16. december 1991 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de oversøiske franske departementer (4), ændret ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 3714/92 (5), særlig artikel 4, stk. 5, og artikel 9, og

ud fra følgende betragtninger:

Støtten for de produkter, der indgår i den foreløbige forsyningsopgørelse, og som stammer fra Fællesskabets marked, er fastsat i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1912/92 (6) og (EØF) nr. 1913/92 (7), begge senest ændret ved forordning (EF) nr. 233/95 (8), i forordning (EØF) nr. 2254/92 (9), (EØF) nr. 2255/92 (10) og (EØF) nr. 2312/92 (11), alle senest ændret ved forordning (EF) nr. 3023/94 (12), samt i forordning (EØF) nr. 1148/93 (13), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2491/94 (14);

den nuværende markedssituation i den pågældende sektor og navnlig noteringerne og priserne for de pågældende produkter i den europæiske del af Fællesskabet og på verdensmarkedet fører efter en anvendelse af kriterierne for fastsættelse af fællesskabsstøtten til, at støtten til forsyning af henholdsvis De Kanariske Øer og Madeira med oksekød fastsættes til de i bilaget anførte beløb;

ifølge artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i Rådets forordning (EØF) nr. 3813/92 (15), senest ændret ved forordning (EF) nr. 150/95 (16), er landbrugsomregningskursen den 1. februar 1995 lig med den, som er fastlagt for denne dato ifølge de pr. 31. januar 1995 gældende regler, divideret med 1,207509; for at dette ikke skal medføre, at fællesskabsstøttens værdi i national valuta formindskes i forhold til værdien før den 1. februar, skal de støttebeløb, som træder i kraft efter den 1. februar 1995, fastsættes til en størrelse, hvorved der er taget hensyn til den nedgang i omregningskursen, som følger af ovennævnte faktor; ved beregningen af de støttebeløb, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 233/95, er dog endnu ikke taget hensyn til ændringerne af den agromonetære ordning; beløbene bør derfor med virkning fra datoen for ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 233/95 erstattes af de beløb, som er anført i bilag I og II til nærværende forordning;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Oksekød -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Bilag II og IIa til forordning (EØF) nr. 1912/92 affattes som anført i bilag I til nærværende forordning.

2. Bilag II til forordning (EØF) nr. 1913/92 affattes som anført i bilag II til nærværende forordning.

3. Bilag II til forordning (EØF) nr. 2254/92, (EØF) nr. 2255/92 og (EØF) nr. 2312/92 affattes som anført i bilag III til nærværende forordning.

4. Det i bilag III til forordning (EØF) nr. 1912/92 anførte støttebeløb ændres til det beløb, der er anført i bilag IV til nærværende forordning.

5. Bilag III til forordning (EØF) nr. 1913/92 affattes som anført i bilag V til nærværende forordning.

6. Bilag III til forordning (EØF) nr. 2312/92 affattes som anført i bilag VI til nærværende forordning.

7. Bilaget til forordning (EØF) nr. 1148/93 affattes som anført i bilag VII til nærværende forordning.

Artikel 2

Forordning (EF) nr. 233/95 ophæves.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 1, stk. 1 og 2, og artikel 2 anvendes dog fra den 7. februar 1995.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. april 1995.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 173 af 27. 6. 1992, s. 13.

(2) EFT nr. L 180 af 23. 7. 1993, s. 26.

(3) EFT nr. L 173 af 27. 6. 1992, s. 1.

(4) EFT nr. L 356 af 24. 12. 1991, s. 1.

(5) EFT nr. L 378 af 23. 12. 1992, s. 23.

(6) EFT nr. L 192 af 11. 7. 1992, s. 31.

(7) EFT nr. L 192 af 11. 7. 1992, s. 35.

(8) EFT nr. L 27 af 4. 2. 1995, s. 12.

(9) EFT nr. L 219 af 4. 8. 1992, s. 34.

(10) EFT nr. L 219 af 4. 8. 1992, s. 37.

(11) EFT nr. L 222 af 7. 8. 1992, s. 32.

(12) EFT nr. L 321 af 14. 12. 1994, s. 6.

(13) EFT nr. L 116 af 12. 5. 1993, s. 15.

(14) EFT nr. L 265 af 15. 10. 1994, s. 21.

(15) EFT nr. L 387 af 31. 12. 1992, s. 1.

(16) EFT nr. L 22 af 31. 1. 1995, s. 1.

BILAG I

»BILAG II

Støtte, der ydes for de i bilag I omhandlede produkter, som stammer fra EF's marked

>TABELPOSITION>

BILAG II a

Støtte, der ydes for bestemte forarbejdede produkter som er nævnt i bilag I, og som kommer fra EF's marked

>TABELPOSITION>

BILAG II

»BILAG II

Støtte, der ydes for de i bilag I omhandlede produkter, som stammer fra EF's marked

>TABELPOSITION>

BILAG III

»BILAG II

Støtte, der kan ydes til tyre til opfedning, som leveres fra Fællesskabets marked

>TABELPOSITION>

BILAG IV

»BILAG III

Støtte, der kan ydes på De Kanariske Øer til racerent avlskvæg med oprindelse i Fællesskabet

>TABELPOSITION>

BILAG V

»BILAG III

DEL 1

Levering til Azorerne af racerent avlskvæg med oprindelse i Fællesskabet i perioden 1. juli 1994 til 30. juni 1995

>TABELPOSITION>

DEL 2

Levering til Madeira af racerent avlskvæg med oprindelse i Fællesskabet i perioden 1. juli 1994 til 30. juni 1995

>TABELPOSITION>

BILAG VI

»BILAG III

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

BILAG VII

»BILAG

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>