Kommissionens forordning (EF) nr. 628/95 af 23. marts 1995 om fastsættelse af den i Rådets forordning (EØF) nr. 804/68 omhandlede støtte til privat oplagring af smør og fløde
EF-Tidende nr. L 066 af 24/03/1995 s. 0005 - 0005
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 628/95 af 23. marts 1995 om fastsættelse af den i Rådets forordning (EØF) nr. 804/68 omhandlede støtte til privat oplagring af smør og fløde KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 804/68 af 27. juni 1968 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (1), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 6, stk. 6, og ud fra følgende betragtninger: I Kommissionens forordning (EF) nr. 454/95 af 28. februar 1995 om gennemførelsesbestemmelser for interventioner på markedet for smør og fløde (2) er det i artikel 12, stk. 4, fastsat, at den støtte til privat oplagring, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 804/68, skal fastsættes hvert år; indlagringen skal foregå i perioden fra den 15. april til den 15. august samme år, og det er derfor nødvendigt at fastsætte elementerne i denne støtte, inden indlagringen i 1995 påbegyndes; Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Den støtte, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 804/68, beregnes for private kontrakter, der påbegyndes i 1995, for den nedenfor anførte måde pr. ton smør eller smørækvivalent: a) 24 ECU for de faste omkostninger b) 0,42 ECU pr. kontraktmæssig oplagringsdag for omkostningerne ved kølelagring c) et beløb pr. kontraktmæssig oplagringsdag, der beregnes på grundlag af 91 % af den interventionspris for smør, udtrykt i national valuta, der gælder på dagen for den kontraktmæssige oplagrings påbegyndelse, og en rentesats på 6,5 % om året. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den anvendes fra den 15. april 1995. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 23. marts 1995. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. L 148 af 28. 6. 1968, s. 13. (2) EFT nr. L 46 af 1. 3. 1995, s. 1.