RÅDETS DIREKTIV 95/70/EF af 22. december 1995 om minimumsfællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af visse sygdomme hos toskallede bløddyr

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 43,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2), og

ud fra følgende betragtninger:

Bløddyr er opført i traktatens bilag II; afsætningen af bløddyr er en vigtig indtægtskilde for akvakultursektoren;

de bløddyrsygdomme, der henvises til i liste II i bilag A til Rådets direktiv 91/67/EØF af 28. januar 1991 om dyresundhedsmæssige betingelser for afsætning af akvakulturdyr og -produkter (3), har meget alvorlige følger for skaldyropdrættet; der forekommer andre sygdomme med lignende følger i tredjelande, der bør udarbejdes en liste over disse, og Kommissionen bør have mulighed for at tilpasse listen til udviklingen i den dyresundhedsmæssige situation;

et udbrud af disse sygdomme kan hurtigt antage epizootisk karakter med en sådan dødelighed og sådanne forstyrrelser til følge, at det kan gøre skaldyropdrættet væsentlig mindre rentabelt;

det er derfor nødvendigt, at det på fællesskabsplan fastsættes, hvilke foranstaltninger der skal træffes i tilfælde af sygdomsudbrud for at sikre en rationel udvikling af skaldyropdrættet og øge beskyttelsen af dyresundheden i Fællesskabet;

medlemsstaterne bør indberette alle tilfælde af konstateret abnorm dødelighed hos toskallede bløddyr til Kommissionen og de øvrige medlemsstater;

der må i så fald træffes foranstaltninger med sigte på at forhindre spredning af sygdommen, især i forbindelse med flytning af levende, toskallede bløddyr fra de pågældende brug og zoner;

en grundig epizootisk undersøgelse er påkrævet for at fastslå sygdommens oprindelse og hindre, at den spredes videre;

for at sikre et effektivt bekæmpelsessystem må diagnosticeringen af disse sygdomme harmoniseres og foretages under kompetente laboratoriers ansvar; disses samarbejde kan koordineres af et referencelaboratorium udpeget af Fællesskabet;

for at sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv bør der fastlægges en kontrolprocedure på fællesskabsplan;

fælles foranstaltninger til bekæmpelse af sygdomme er et minimumskrav for opretholdelse af en ensartet dyresundhedsstatus;

det bør overlades til Kommissionen at vedtage de nødvendige gennemførelsesbestemmelser -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I dette direktiv fastsættes der minimumsfællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af de sygdomme hos toskallede bløddyr, der omhandles i dette direktiv.

Artikel 2

1. Ved anvendelsen af dette direktiv finder definitionerne i artikel 2 i direktiv 91/67/EØF og i artikel 2 i direktiv 91/492/EØF (4) anvendelse i det omfang, det er relevant.

2. Desuden forstås ved »konstateret abnorm dødelighed«: pludseligt indtrædende dødelighed, som rammer ca. 15 % af bestandene inden for et kortvarigt tidsrum mellem to observationer (med bekræftelse i løbet af 15 dage). I klækningsanlæg anses dødeligheden for abnorm, hvis der ikke kan udklækkes larver i en periode, der omfatter flere efterfølgende gydninger fra forskellige gydebestande. I yngelanlæg anses dødeligheden for abnorm, hvis der inden for kort tid forekommer en pludselig, omfattende dødelighed i flere cylindre.

Artikel 3

Medlemsstaterne skal påse, at alle brug, som opdrætter toskallede bløddyr:

1) registreres af den officielle tjeneste; denne registrering skal løbende ajourføres

2) fører et register:

a) over levende toskallede bløddyr, der tilgår bruget, med detaljerede oplysninger om levering, antal eller vægt, størrelse og oprindelse

b) over toskallede bløddyr, der forlader bruget til genudlægning andetsteds, med detaljerede oplysninger om afsendelse, antal eller vægt, størrelse og bestemmelsessted

c) over konstateret abnorm dødelighed.

Den officielle tjeneste skal, såfremt den anmoder herom, til enhver tid have adgang til at gennemgå dette register, som skal ajourføres regelmæssigt og opbevares i fire år.

Artikel 4

1. Medlemsstaterne skal påse, at der gennemføres et løbende overvågnings- og prøveudtagningsprogram i brug og zoner med opdræt af toskallede bløddyr samt på naturlige banker, der benyttes til opdræt, med henblik på at konstatere abnorm dødelighed, således at det sikres, at bestandenes sundhedstilstand overvåges.

Endvidere kan den officielle tjeneste anvende ovennævnte program i renseanlæg og lagerbassiner, som udleder vand i havet.

Hvis der under anvendelsen af programmet konstateres abnorm dødelighed, eller hvis den officielle tjeneste har oplysninger, der giver anledning til mistanke om sygdomme, skal man:

- opstille en liste over lokaliteter, hvor sygdommene i direktiv 91/67/EØF, bilag A, liste II, findes, medmindre disse sygdomme er omfattet af et program, der er godkendt i henhold til nævnte direktiv

- opstille en liste over lokaliteter, hvor der er konstateret en abnorm dødelighed i forbindelse med sygdommene i bilag D, eller hvorom den officielle tjeneste har oplysninger, der giver anledning til mistanke om sygdomme

- overvåge udviklingen og den geografiske udbredelse af de i første og andet led omhandlede sygdomme.

2. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel, herunder navnlig retningslinjerne for det i stk. 1 omhandlede program, særlig kontrolfrekvens og -tidsplan, prøveudtagningsregler (statistisk repræsentativ mængde) og diagnosemetoder, fastsættes efter proceduren i artikel 10.

Artikel 5

1. Medlemsstaterne skal påse, at enhver mistanke om tilstedeværelse af de i artikel 4 omhandlede sygdomspatogener og alle tilfælde af konstateret abnorm dødelighed hos toskallede bløddyr i brug, opdrætszoner eller på naturlige banker, der benyttes til opdræt, samt i renseanlæg eller lagerbassiner, som udleder deres vand i havet, hurtigst muligt indberettes til den officielle tjeneste af skaldyrsopdrætterne eller enhver anden, der måtte have konstateret det.

2. I det i stk. 1 omhandlede tilfælde skal den officielle tjeneste påse:

a) at der udtages prøver til undersøgelse på et godkendt laboratorium

b) indtil resultatet af den i litra a) omhandlede undersøgelse foreligger, at ingen bløddyr forlader det angrebne brug, den angrebne opdrætszone eller de angrebne naturlige banker, der benyttes til opdræt, eller de angrebne renseanlæg eller lagerbassiner, som udleder deres vand i havet, for at blive genudlagt eller flyttet til et andet brug eller til vandmiljøet uden den officielle tjenestes tilladelse.

3. Hvis den i stk. 2, litra a), omhandlede undersøgelse ikke viser tilstedeværelse af et patogen, ophæves de i stk. 2, litra b), omhandlede restriktioner.

4. Hvis den i stk. 2 omhandlede undersøgelse viser tilstedeværelse af et patogen, som er årsag til den konstaterede abnorme dødelighed eller kan være årsag til denne dødelighed, eller af et patogen for en af de sygdomme, der er omhandlet i artikel 4, skal den officielle tjeneste foretage en epizootisk undersøgelse for at fastslå eventuelle infektionsveje og for at kontrollere, om bløddyr har forladt bruget, opdrætszonen eller de naturlige banker, der benyttes til opdræt, for at blive genudlagt eller flyttet til et andet brug eller andet sted i perioden forud for konstateringen af den abnorme dødelighed.

Hvis den epizootiske undersøgelse viser, at sygdommen er indført på et eller flere brug, opdrætszoner eller naturlige banker, der benyttes til opdræt, og at dette bl.a. skyldes flytning af bløddyr, finder bestemmelserne i stk. 2 anvendelse.

Dog kan den officielle tjeneste uanset artikel 3, stk. 1, litra c), i direktiv 91/67/EØF inden for sit område tillade flytning af levende toskallede bløddyr til andre brug, opdrætszoner eller naturlige banker, der benyttes til opdræt, som er inficeret med samme sygdom.

Om fornødent kan der fastlægges passende supplerende foranstaltninger i overensstemmelse med proceduren i artikel 10.

5. Den officielle tjeneste påser, at Kommissionen og de andre medlemsstater i overensstemmelse med gældende fællesskabsprocedurer straks får meddelelse om tilfælde af konstateret abnorm dødelighed i forbindelse med et patogen, om de foranstaltninger, der er truffet for at analysere og kontrollere situationen, samt om årsagen til dødeligheden.

Artikel 6

1. Prøveudtagning og laboratorieundersøgelser til bestemmelse af årsagen til abnorm dødelighed hos toskallede bløddyr foretages ved brug af metoder, der fastsættes efter proceduren i artikel 10.

2. Medlemsstaterne påser, at der i alle medlemsstaterne udpeges et nationalt referencelaboratorium, der har faciliteter og specialuddannet personale til at foretage de i stk. 1 omhandlede undersøgelser.

3. Medlemsstater, der ikke har et nationalt laboratorium med kompetence på området, kan som en undtagelse fra stk. 2 anvende et kompetent laboratorium i en anden medlemsstat.

4. Listen over de nationale referencelaboratorier for sygdomme hos toskallede bløddyr findes i bilag C.

5. De nationale referencelaboratorier samarbejder med det i artikel 7 nævnte EF-referencelaboratorium.

Artikel 7

1. EF-referencelaboratoriet for sygdomme hos toskallede bløddyr er angivet i bilag A.

2. Det i stk. 1 omhandlede laboratoriums beføjelser og opgaver er angivet i bilag B, jf. dog Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (5), især artikel 28.

Artikel 8

1. Sagkyndige fra Kommissionen kan, i det omfang det er nødvendigt for at sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv, foretage kontrol på stedet. De kan med henblik herpå via stikprøvekontrol og uden forskelsbehandling sikre sig, at den kompetente myndighed kontrollerer, at kravene i dette direktiv er overholdt.

Kommissionen underretter medlemsstaterne om resultatet af den foretagne kontrol.

2. Den i stk. 1 nævnte kontrol udføres i samarbejde med den kompetente myndighed.

3. Den medlemsstat, på hvis område der foretages kontrol, yder de sagkyndige al den hjælp, der er nødvendig for gennemførelsen af deres opgave.

4. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 10.

Artikel 9

Bilag A ændres om fornødent af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen.

Bilag B, C og D kan om fornødent ændres efter proceduren i artikel 10.

Artikel 10

1. Når der henvises til proceduren i denne artikel, indbringer formanden straks sagen for Den Stående Veterinærkomité, der er nedsat ved afgørelse 68/361/EØF (6), i det følgende benævnt »komitéen«, enten på eget initiativ eller på anmodning af en medlemsstat.

2. Kommissionens repræsentant forelægger komitéen et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Komitéen afgiver en udtalelse om det udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyntagen til, hvor meget spørgsmålet haster. Den udtaler sig med det flertal, som er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Under afstemninger i komitéen tildeles de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den vægt, som er fastlagt i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

3. a) Kommissionen vedtager de påtænkte foranstaltninger, når de er i overensstemmelse med komitéens udtalelse.

b) Er de påtænkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med komitéens udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelægger Kommissionen straks Rådet et forslag til de foranstaltninger, der skal træffes. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Har Rådet ved udløbet af en frist på tre måneder regnet fra forslagets forelæggelse for det ikke truffet nogen afgørelse, vedtages de foreslåede foranstaltninger af Kommissionen, medmindre Rådet med simpelt flertal har udtalt sig mod de nævnte foranstaltninger.

Artikel 11

Senest den 31. december 1999 forelægger Kommissionen Rådet en rapport, som, om fornødent efter høring af Den Videnskabelige Veterinærkomité, er udarbejdet på grundlag af erfaringerne med anvendelsen af dette direktiv samt af den tekniske og videnskabelige udvikling, i givet fald ledsaget af ændringsforslag.

Rådet udtaler sig med kvalificeret flertal om sådanne forslag.

Artikel 12

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 1. juni 1997. De underretter straks Kommissionen herom.

Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

2. Dog kan medlemsstaterne fra den i stk. 1 nævnte dato og under overholdelse af traktatens almindelige bestemmelser opretholde eller indføre strengere bestemmelser end dette direktivs bestemmelser for deres produktion. De underretter Kommissionen om enhver sådan foranstaltning.

3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 13

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 14

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 1995.

På Rådets vegne

L. ATIENZA SERNA

Formand

(1) EFT nr. C 285 af 13. 10. 1994, s. 9.

(2) EFT nr. C 109 af 1. 5. 1995, s. 2.

(3) EFT nr. L 46 af 19. 2. 1991, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 95/22/EF (EFT nr. L 243 af 11. 10. 1995, s. 1).

(4) Rådets direktiv 91/492/EØF af 15. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af levende toskallede bløddyr (EFT nr. L 258 af 24. 9. 1991, s. 1). Direktivet er ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

(5) EFT nr. L 224 af 18. 8. 1990, s. 19. Direktivet er senest ændret ved beslutning 94/370/EF (EFT nr. L 168 af 2. 7. 1994, s. 31).

(6) EFT nr. L 255 af 18. 10. 1968, s. 23.

BILAG A

EF-REFERENCELABORATORIET FOR SYGDOMME HOS TOSKALLEDE BLØDDYR

IFREMER

Boîte postale 133

17390 La Tremblade

Frankrig

BILAG B

BEFØJELSER OG OPGAVER FOR EF-REFERENCELABORATORIET FOR SYGDOMME HOS TOSKALLEDE BLØDDYR

EF-referencelaboratoriet har følgende beføjelser og opgaver:

1) i samråd med Kommissionen at koordinere de metoder, som medlemsstaterne anvender til diagnosticering af sygdomme hos toskallede bløddyr, især ved:

a) at oprette og opbevare en samling histologiske snit, stammer eller isolater af de relevante patogener og give medlemsstaternes godkendte laboratorier adgang hertil

b) med jævne mellemrum at foranstalte sammenlignende undersøgelser af diagnostiske procedurer på fællesskabsplan

c) at indsamle og sammenholde data og oplysninger vedrørende anvendte diagnosticeringsmetoder og resultaterne af de prøver, der udføres i Fællesskabet

d) at karakterisere isolater af patogener ved hjælp af de mest avancerede og mest hensigtsmæssige metoder for at opnå større viden om sygdommens epizootiologi

e) at holde sig underrettet om udviklingen i hele verden for så vidt angår overvågning, epizootiologi og forebyggelse af de pågældende sygdomme

f) at opretholde ekspertise vedrørende patogenerne for de relevante sygdomme, så der kan foretages en hurtig differentialdiagnosticering

2) at deltage aktivt i diagnosticeringen af sygdomsudbrud i medlemsstaterne ved undersøgelse af de patogenisolater, der fremsendes til bekræftelse af diagnosen, karakterisering og epizootiske undersøgelser

3) at lette uddannelse eller efteruddannelse af eksperter i laboratoriediagnoser med henblik på harmonisering af diagnoseteknikkerne i hele Fællesskabet

4) med hensyn til metoderne til diagnosticering af eksotiske sygdomme at samarbejde med de kompetente laboratorier i tredjelande, hvor disse sygdomme er udbredte.

BILAG C

NATIONALE REFERENCELABORATORIER FOR SYGDOMME HOS TOSKALLEDE BLØDDYR

>

TABELPOSITION>

BILAG D

>TABELPOSITION>