Kommissionens direktiv 95/8/EF af 10. april 1995 om ændring af direktiv 77/535/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om stikprøve- og analysemetoder for gødning (Analysemetoder for mikronæringsstoffer med indhold større end 10 %)
EF-Tidende nr. L 086 af 20/04/1995 s. 0041 - 0057
KOMMISSIONENS DIREKTIV 95/8/EF af 10. april 1995 om ændring af direktiv 77/535/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om stikprøve- og analysemetoder for gødning (Analysemetoder for mikronæringsstoffer med indhold større end 10 %) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 76/116/EØF af 18. december 1975 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om gødning (1), ændret ved direktiv 89/530/EØF (2), særlig artikel 9, stk. 2, og ud fra følgende betragtninger: Ved traktatens artikel 8A oprettes et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital; ved direktiv 89/530/EØF suppleres og ændres direktiv 76/116/EØF for så vidt angår mikronæringsstofferne bor, cobolt, kobber, jern, mangan, molybdæn og zink i gødninger; ifølge Kommissionens direktiv 77/535/EØF (3), senest ændret ved direktiv 93/1/EØF (4) skal der foretages officiel kontrol af EØF-gødninger med henblik på at fastslå, at de opfylder de krav, som følger af fællesskabsbestemmelserne vedrørende gødningers kvalitet og sammensætning; nævnte direktiv bør suppleres, således at de gødninger, som omhandles i direktiv 89/530/EØF, ligeledes kan blive kontrolleret; i betragtning af de påtænkte foranstaltningers omfang og virkninger er de ved dette direktiv fastsatte EF-fællesskabsforanstaltninger uomgængeligt nødvendige for at opfylde de fastsatte mål; disse mål kan ikke opfyldes af medlemsstaterne enkeltvis; opfyldelsen af disse mål på fællesskabsplan er i øvrigt allerede fastsat ved direktiv 76/116/EØF; de i dette direktiv fastsatte bestemmelser er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Tilpasning til den Tekniske Udvikling af Direktiverne om Fjernelse af Tekniske Hindringer for Handel med Gødning - UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: Artikel 1 Metoderne, som er anført i bilaget til nærværende direktiv, indsættes i bilag II til direktiv 77/535/EØF. Metoderne anvendes på EØF-gødninger til bestemmelse af ethvert mikronæringsstof, der er deklareret med indhold på mere end 10 %. Artikel 2 1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 31. december 1995. De underretter straks Kommissionen herom. Når medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, henvises der deri til dette direktiv, eller de ledsages ved offentliggørelsen af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne. 2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Artikel 3 Dette direktiv træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Udfærdiget i Bruxelles, den 10. april 1995. På Kommissionens vegne Martin BANGEMANN Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. L 24 af 30. 1. 1976, s. 21. (2) EFT nr. L 281 af 30. 9. 1989, s. 116. (3) EFT nr. L 213 af 22. 8. 1977, s. 1. (4) EFT nr. L 113 af 7. 5. 1993, s. 17. BILAG »Metode 10 MIKRONÆRINGSSTOFFER VED INDHOLD STØRRE END 10 % Metode 10.1 EKSTRAKTION AF TOTALINDHOLDET AF MIKRONÆRINGSSTOFFER 1. FORMÅL I denne metode fastsættes proceduren til ekstraktion af totalindholdet af følgende mikronæringsstoffer: bor, cobolt, kobber, jern, mangan, molybdæn og zink. Det tilstræbes at foretage færrest mulige ekstraktioner og i videst mulig udstrækning anvende samme ekstrakt til bestemmelse af totalindholdet af hvert enkelt af ovennævnte mikronæringsstoffer. 2. ANVENDELSESOMRÅDE Denne metode anvendes til EØF-gødninger, der er omfattet af direktiv 89/530/EØF, og hvor der er deklareret et eller flere af følgende mikronæringsstoffer: bor, cobolt, kobber, jern, mangan, molybdæn eller zink. Metoden anvendes til bestemmelse af ethvert mikronæringsstof, der er deklareret med et indhold på mere end 10 %. 3. PRINCIP Opløsning i kogende, fortyndet saltsyre. NB: Ekstraktionen er empirisk og er ikke nødvendigvis kvantitativ, afhængigt af produktet og de øvrige bestanddele af gødningen. Navnlig kan den ekstraherede mængde for visse manganoxiders vedkommende være betydeligt lavere end den samlede mængde mangan, som er indeholdt i produktet. Det påhviler gødningsfabrikanterne at sikre, at det deklarerede indhold reelt svarer til den mængde, som ekstraheres under de i metoden anvendte betingelser. 4. REAGENSER 4.1. Fortyndet saltsyreopløsning, ca. 6 M: 1 rumfang saltsyre (ñ = 1,18 g/ml) blandes med 1 rumfang vand. 4.2. Koncentreret ammoniumhydroxidopløsning (NH4OH, ñ = 0,9 g/ml). 5. APPARATUR 5.1. Elektrisk varmeplade med temperaturregulering. 5.2. pH-meter. NB: Hvis ekstraktet skal benyttes til bestemmelse af bor, må der ikke anvendes borsilikatglas. Eftersom metoden indebærer kogning, er teflon eller kvarts at foretrække. Anvendes der opvaskemidler indeholdende borater til afvaskning af laboratorieudstyr, skal dette skylles omhyggeligt. 6. PRØVEFORBEREDELSE Se metode 1 (direktiv 77/535/EØF). 7. FREMGANGSMÅDE 7.1. Analyseprøve Alt efter det deklarerede indhold af det pågældende næringsstof i produktet udtages en gødningsprøve på mellem 1 og 2 g. Følgende tabel skal anvendes til fremstilling af en endelig opløsning, som efter passende fortynding ligger inden for måleintervallet for hver metode. Prøven afvejes med en nøjagtighed på 1 mg. >TABELPOSITION> Prøven anbringes i et 250 ml bægerglas. 7.2. Fremstilling af opløsningen Hvis prøven er i fast form, fugtes den med en smule vand, hvorefter der forsigtigt og i små portioner først tilsættes et rumfang fortyndet saltsyre (4.1) svarende til 10 ml pr. gram gødning og derefter ca. 50 ml vand. Bægerglasset dækkes med et urglas, og der blandes. Prøven bringes i kog på varmepladen og holdes kogende i 30 minutter, hvorefter den afkøles, idet den omrøres med mellemrum. Derefter overføres væsken kvantitativt til en målekolbe på 500 ml, og der fyldes op til mærket med vand og blandes. Der filtreres på et tørt filter over i en tør beholder, idet den første portion kasseres; filtratet skal være helt klart. Det anbefales at foretage bestemmelsen hurtigst på alikvoter af det klare filtrat. I modsat fald tilproppes beholderen. Bemærkning: Ekstrakter til bestemmelse af borindhold: pH justeres til mellem 4 og 6 ved tilsætning af koncentreret ammoniumhydroxidopløsning (4.2). 8. BESTEMMELSE Bestemmelsen af næringsstofferne foretages på alikvoter, som er tilpasset til de specifikke metoder for hvert enkelt næringsstof. Dersom mikronæringsstofferne er chelaterede eller komplekserede, skal metode 10.3 anvendes, inden næringsstofferne bestemmes efter metode 10.5, 10.6, 10.7, 10.9 eller 10.10. Normalt er dette unødvendigt for bestemmelser ved atomabsorptionsspektrometri (metode 10.8 og 10.11). Metode 10.2 EKSTRAKTION AF VANDOPLØSELIGE MIKRONÆRINGSSTOFFER 1. FORMÅL I denne metode fastsættes proceduren til ekstraktion af vandopløselige former af følgende mikronæringsstoffer: bor, cobolt, kobber, jern, mangan, molybdæn og zink. Det tilstræbes at foretage færrest mulige ekstraktioner og i videst mulig udstrækning anvende samme ekstrakt til bestemmelse af indholdet af hvert enkelt af ovennævnte mikronæringsstoffer. 2. ANVENDELSESOMRÅDE Denne metode anvendes til EØF-gødninger, der er omfattet af direktiv 89/530/EØF, og hvor der er deklareret et eller flere af følgende mikronæringsstoffer: bor, cobolt, kobber, jern, mangan, molybdæn eller zink. Metoden anvendes til bestemmelse af ethvert mikronæringsstof, der er deklareret med et indhold på mere end 10 %. 3. PRINCIP Næringsstofferne ekstraheres ved omrystning af gødningen i vand ved en temperatur på 20 ± 2 °C. NB: Ekstraktionen er empirisk og vil ikke nødvendigvis være kvantitativ. 4. REAGENSER 4.1. Opløsning af fortyndet saltsyre (HCl), ca. 6 M: 1 rumfang saltsyre (ñ = 1,18 g/ml) blandes med 1 rumfang vand. 5. APPARATUR Rysteapparat indstillet til 35-40 omdrejninger pr. minut. NB: Hvis ekstraktet skal benyttes til bestemmelse af bor, må der ikke anvendes borsilikatglas. Eftersom metoden indebære kogning, er teflon eller kvarts at foretrække. Anvendes der opvaskemidler indeholdende borater til afvaskning af laboratorieudstyr, skal dette skylles omhyggeligt. 6. PRØVEFORBEREDELSE Se metode 1 (direktiv 77/535/EØF). 7. FREMGANGSMÅDE 7.1. Analyseprøve Alt efter det deklarerede indhold af det pågældende næringsstof i produktet udtages en gødningsprøve på mellem 1 og 2 g. Følgende tabel skal anvendes til fremstilling af en endelig opløsning, som efter passende fortynding ligger inden for måleintervallet for hver metode. Prøven afvejes med en nøjagtighed på 1 mg. >TABELPOSITION> Prøven anbringes i et 500 ml bægerglas. 7.2. Fremstilling af opløsningen Der tilsættes ca. 400 ml vand. Kolben tilproppes omhyggeligt og rystes kraftigt i hånden, så prøven bliver dispergeret. Derefter anbringes kolben på rysteapparat i 30 minutter. Der fyldes op til mærket med vand og blandes. 7.3. Forberedelse af analyseopløsningen Der filtreres omgående i en ren og tør flaske, som straks tilproppes. Bestemmelsen foretages hurtigst muligt efter filtreringen. NB: Hvis filtratet gradvis bliver uklart, foretages en ny ekstraktion som under 7.1 og 7.2. Målekolbens rumfang er Ve. En portion af ekstraktet filtreres over i en tør målekolbe med rumfanget W, hvori der på forhånd er afpipetteret 5 ml saltsyreopløsning (4.1). Filtreringen afbrydes i det øjeblik, målestregen er nået, og der blandes. Ved denne fremgangsmåde er volumen af ekstraktet: V = Ve × W/(W-5).Fortyndingerne i angivelsen af resultater afhænger af denne værdi af V. 8. BESTEMMELSE Bestemmelsen af næringsstofferne foretages på alikvoter, som er afpasset efter den specifikke metode, der skal anvendes i det enkelte tilfælde. Dersom mikroanalysestofferne er chelaterede eller komplekserede, skal metode 10.3 anvendes, inden næringsstofferne bestemmes efter metoderne 10.5, 10.6. 10.7, 10.9 eller 10.10. Normalt er dette unødvendigt for bestemmelser ved atomabsorptionsspektrometri (metode 10.8 og 10.11). Metode 10.3 FJERNELSE AF ORGANISKE FORBINDELSER I GØDNINGSEKSTRAKTER 1. FORMÅL I denne metode fastsættes proceduren til fjernelse af organiske forbindelser i gødningsekstrakter. 2. ANVENDELSESOMRÅDE Denne procedure anvendes til ekstrakter af gødninger omfattet af direktiv 89/530/EØF, og for hvilke der er foreskrevet deklaration af total og/eller vandopløseligt indhold af næringsstof. Ekstrakterne fremstilles efter metoderne 10.1 eller 10.2. NB: Sædvanligvis har tilstedeværelsen af organisk materiale i små mængder ingen indflydelse på bestemmelserne ved atomabsorptionsspektrometri. 3. PRINCIP De organiske forbindelser i en alikvot mængde af ekstraktet oxideres med hydrogenperoxid. 4. REAGENSER 4.1. Opløsning af fortyndet saltsyre (HCl), ca. 0,5 M: 1 rumfang saltsyre (ñ = 1,18 g/ml) blandes med 20 rumfang vand. 4.2. Hydrogenperoxidopløsning (30 % H2O2, ñ = 1,11 g/ml), fri for mikronæringsstoffer. 5. APPARATUR 5.1. Elektrisk varmeplade med temperaturregulering. 6. FREMGANGSMÅDE Der udtages 25 ml af ekstraktionsopløsningen, fremkommet efter metode 10.1 eller 10.2, som overføres til et 100 bægerglas. Er der tale om ekstraktion 10.2, tilsættes 5 ml fortyndet saltsyreopløsning (4.1). Derefter tilsættes 5 ml hydrogenperoxidopløsning (4.2), og bægerglasset dækkes med et urglas. Man lader oxidationen foregå ved stuetemperatur i ca. 1 time og bringer derefter langsomt væsken i kog og holder den kogende i en halv time. Om nødvendigt tilsættes på ny 5 ml hydrogenperoxid til den afkølede opløsning, og nedbrydningen af organiske forbindelser fortsættes, og overskud af hydrogenperoxid fjernes ved kogning. Opløsningen afkøles og overføres kvantitativt til en 50 ml målekolbe, og der fyldes op til mærket med vand. Om nødvendigt filtreres. Der tages hensyn til denne fortynding ved udtagningen af alikvote mængder og beregning af produktets procentvise indhold af mikronæringsstoffer. Metode 10.4 BESTEMMELSE AF MIKRONÆRINGSSTOFFER I GØDNINGSEKSTRAKTER VED ATOMABSORPTIONSSPEKTROMETRI (GENEREL FREMGANGSMÅDE) 1. FORMÅL I denne metode beskrives en generelt anvendelig procedure til bestemmelse af mikronæringsstofferne jern og zink i gødningsekstrakter ved atomabsorptionsspektrometri. 2. ANVENDELSESOMRÅDE Denne procedure anvendes ved bestemmelse af mikronæringsstofferne jern eller zink i ekstrakter af gødning omfattet af direktiv 89/530/EØF, og for hvilke der er foreskrevet deklaration af total og/eller vandopløseligt indhold. Ekstrakterne fremstilles efter metoderne 10.1 eller 10.2. Tilpasningen af denne metode til jern og zink fremgår af metoderne for hvert enkelt næringsstof. NB: Normalt vil tilstedeværelsen af små mængder af organisk stof i opløsningen ikke påvirke bestemmelser foretaget med atomabsorptionsspektrometri. 3. PRINCIP Efter en eventuel nødvendig behandling af ekstraktet for at mindske eller fjerne generende kemiske stoffer fortyndes ekstraktet således, at dets koncentration ligger inden for spektrometrets optimale arbejdsområde ved en bølgelængde, der er givet ved det næringsstof, som skal bestemmes. 4. REAGENSER 4.1. Opløsning af fortyndet saltsyre (HCl), ca. 6 M: 1 rumfang saltsyre (ñ = 1,18 g/ml) blandes med 1 rumfang vand. 4.2. Opløsning af fortyndet saltsyre (HCl), ca. 0,5 M: 1 rumfang saltsyre (ñ = 1,18 g/ml) blandes med 20 rumfang vand. 4.3. Lanthanopløsning, 10 g La pr. liter. Dette reagens anvendes ved bestemmelse af jern og zink. Det kan fremstilles ud fra: a) lanthanoxid opløst i saltsyre (4.1). I en 1 liter målekolbe anbringes 11,73 g lanthanoxid (La2O3) i 150 ml vand, hvorefter der tilsættes 120 ml 6 M saltsyre (4.1). Efter at stoffet er opløst, fyldes op til mærket med vand og blandes. Denne opløsning er ca. 0,5 M med hensyn til saltsyre. Eller b) lanthanchlorid, -nitrat, eller -sulfat. I en 1 liter målekolbe opløses 26,7 g lanthanchlorid, heptahydrat (LaCl3.7H2O) eller 31,2 g lanthannitrat, hexahydrat (La(NO3)3.6H2O) eller 26,2 g lanthansulfat, nonahydrat (La2(SO4)3.9H2O) i 150 ml vand, hvorefter der tilsættes 85 ml 6 M saltsyre (4.1). Der fyldes op til mærket med vand og blandes. Denne opløsning er ca. 0,5 M med hensyn til saltsyre. 4.4. Standardopløsninger Med hensyn til fremstilling heraf henvises til metoderne for hvert enkelt mikronæringsstof. 5. APPARATUR Atomabsorptionsspektrometer, udstyret med emissionskilder, som er karakteristiske for de næringsstoffer, der skal bestemmes. Ved anvendelsen af spektrometret skal producentens brugervejledning nøje følges. Apparatet skal være udstyret, så det er muligt om nødvendigt at foretage baggrundskorrektion. Dette gælder specielt ved bestemmelse af zink. Der anvendes acetylen/luftflamme. 6. FREMSTILLING AF ANALYSEOPLØSNINGEN 6.1. Fremstilling af ekstraktopløsninger af de mikronæringsstoffer, der skal bestemmes Se metode 10.1 og/eller 10.2 samt eventuelt 10.3. 6.2. Behandling af analyseopløsningen En alikvot af det ekstrakt, der er fremstillet efter metode 10.1, 10.2 eller 10.3, fortyndes et antal gange med vand og/eller saltsyre (4.1) eller (4.2), således at der i den endelige måleopløsning opnås en koncentration af det næringsstof, der skal bestemmes, som ligger i det anvendte kalibreringsområde (7.2), og en saltsyrekoncentration på mellem 0,5 M og 2,5 M.Den endelige måleopløsning fremstilles ved, at der udtages en alikvot, hvis volumen kaldes (a), af den sidste fortyndingsopløsning, som overføres til en 100 ml målekolbe. Til bestemmelse af jern eller zink tilføjes 10 ml lanthanopløsning (4.3). Der fyldes op til mærket med 0,5 M saltsyreopløsning (4.2) og blandes. Fortyndingsfaktoren betegnes D. 7. FREMGANGSMÅDE 7.1. Fremstilling af blindprøve Der fremstilles en blindprøve ved at gennemføre hele proceduren, inklusive ekstraktionen, idet man blot udelader gødningsprøven. 7.2. Fremstilling af standardopløsninger Ud fra næringsstofstandardopløsningen, fremstillet efter den metode, der er beskrevet for hvert enkelt mikronæringsstof, fremstilles i 100 ml målekolber en standarserie på mindst 5 opløsninger med stigende koncentration liggende i apparatets optimale arbejdsområde. Koncentrationen af saltsyre tilpasses bedst muligt til koncentrationen i den endelige måleopløsning (6.2). Ved bestemmelse af jern eller zink tilsættes 10 ml af samme lanthanopløsning (4.3) som anvendt under 6.2. Der fyldes op til mærket med 0,5 M saltsyreopløsning (4.2) og blandes. 7.3. Bestemmelse Spektrometret (5) gøres klar til måling og indstilles på den bølgelængde, der er angivet for det pågældende næringsstof. Der foretages indsugning tre gange af henholdsvis standardopløsningerne (7.2), analyseopløsningen (6.2) og blindprøven (7.1), idet alle resultater noteres. Instrumentet gennemskylles med destilleret vand mellem hver indsugning. Kalibreringskurven tegnes ved som ordinat at afsætte gennemsnitsværdien af spektrometrets visning for hver standardopløsning (7.2) og som abscisse de tilsvarende næringsstofkoncentrationer udtrykt i µg/ml. Ud fra denne kurve bestemmes koncentrationerne af mikronæringsstof i analyseopløsningen (6.2) og i blindprøven (7.1). Disse koncentrationer betegnes henholdsvis (Xs) og (Xb) og udtrykkes i µg/ml. 8. BEREGNING AF RESULTATERNE Det procentvise indhold af næringsstof (E) i gødningen er lig med: E (%) = [(Xs - Xb) × V × D]/(M × 104) Hvis metode 10.3 har været anvendt: E (%) = [(Xs - Xb) × V × 2 D]/(M × 104) hvor: E er mængden af det bestemte næringsstof udtrykt i procent af gødningen Xs er koncentrationen af analyseopløsningen (6.2) i µg/ml Xb er koncentrationen i blindprøven (7.1) i µg/ml V er ekstraktrumfanget opnået ved metode 10.1 eller 10.2, i ml D er faktoren svarende til den under 6.2 gennemførte fortynding M er massen af den prøve, der er afvejet efter metode 10.1 eller 10.2, i gram. Beregning af fortyndingsfaktoren D: Hvis (a1), (a2), (a3), . . . ., (ai) og (a) er alikvoter, og (v1), (v2), (v3), ., ., ., ., (vi) og (100) er rumfanget i ml svarende til deres respektive fortyndinger, vil fortyndingsfaktoren D være lig med: D = (v1/a1) × (v2/a2) × (v3/a3) × . . . × (vi/ai) × (100/a). Metode 10.5 BESTEMMELSE AF BOR I GØDNINGSEKSTRAKTER SYRETITRERINGSMETODE 1. FORMÅL I denne metode beskrives en procedure til bestemmelse af bor i gødningsekstrakter. 2. ANVENDELSESOMRÅDE Denne metode anvendes på ekstrakter af gødninger, hvor ekstrakterne er fremstillet ved metode 10.1 og/eller 10.2, og for hvilke der i medfør af direktiv 89/530/EØF deklareres et totalt borindhold og/eller et indhold af vandopløseligt bor. 3. PRINCIP Borat-ionen sammen med mannitol danner et mannitol-borkompleks efter reaktionen: C6H8(OH)6 + H3BO3 . C6H15O8B + H2O Komplekset titreres med natriumhydroxidopløsning til pH 6,30. 4. REAGENSER 4.1. Methylrødt-indikatoropløsning I en 100 ml målekolbe opløses 0,1 g methylrødt (C15H15N3O2) i 50 ml 95 % ethanol. Der fyldes op til mærket med vand og blandes. 4.2. Fortyndet saltsyreopløsning, ca. 0,5 M 1 rumfang saltsyre HCl, ñ = 1,18 g/ml) blandes med 20 rumfang vand. 4.3. Kuldioxidfri natriumhydroxidopløsning, ca. 0,5 M I en 1 liter målekolbe indeholdende ca. 800 ml kogt vand opløses 20 g natriumhydroxid (NaOH) i tabletform. Når opløsningen er afkølet, fyldes op til 1 000 ml med kogt vand, og der blandes. 4.4. Kuldioxidfri standard natriumhydroxidopløsning, ca. 0,025 M Natriumhydroxidopløsningen 0,5 M (4.3) fortyndes 20 gange med kogt vand og blandes. Titerværdien udtrykt i bor (B) vil blive bestemt (se punkt 9). 4.5. Borstandardopløsning indeholdende 100 µg B pr. ml I en 1 000 ml målekolbe opløses med vand 0,5719 g borsyre (H3BO3) afvejet med en nøjagtighed på 0,1 mg, og der fyldes op til mærket og blandes. Indholdet overføres til en plastflaske til opbevaring i køleskab. 4.6. D-manitol (C6H14O6), pulver 4.7. Natriumchlorid (NaCl) 5. APPARATUR 5.1. pH-meter med glaselektrode 5.2. Magnetomrører 5.3. 400 ml bægerglas med teflonstav 6. FREMSTILLING AF ANALYSEOPLØSNINGEN 6.1. Opløsning af bor Se metoderne 10.1, 10.2 og i givet fald 10.3. 7. FREMGANGSMÅDE 7.1. Prøve I et 400 ml bægerglas (5.3) anbringes en alikvot (a) af analyseopløsningen (6.1) indeholdende 2-4 mg B. Der tilføjes 150 ml vand samt nogle dråber methylrødt indikatoropløsning (4.1). Ved ekstraktion efter metode 10.2 justeres til surt miljø ved at tilsætte 0,5 M saltsyre (4.2), indtil farveindikatoren slår om, plus 0,5 ml 0,5 M saltsyre (4.2) i overskud. Efter tilsætning af 3 g natriumchlorid (4.7) bringes opløsningen i kog for at fjerne kuldioxid, hvorefter man lader den afkøle. Bægerglasset anbringes på magnetomrøreren (5.2), og elektroderne på det forud kalibrerede pH-meter (5.1) nedsænkes heri. Opløsningens pH indstilles til nøjagtigt pH 6,30, først med 0,5 M natriumhydroxidopløsning (4.3) og derefter med 0,025 M opløsningen (4.4). Der tilsættes 20 g D-mannitol (4.6). Dette opløses fuldstændigt, og der blandes. Derefter titreres med 0,025 M natriumhydroxidopløsning (4.4) indtil pH 6,3 (stabilitet i mindst 1 minut). Det forbrugte rumfang betegnes x1. 8. BLINDPRØVE Der gennemføres en blindprøve, i hvilken alle procedurens trin udføres, idet kun gødningsprøven udelades. Det forbrugte rumfang til titrering betegnes x0. 9. BORINDHOLD (B) I NATRIUMHYDROXIDOPLØSNINGEN (4.4) Med en pipette udtages 20 ml (2,0 mg B) af standardopløsningen (4.5) og overføres til et 400 ml bægerglas, hvorefter der tilsættes nogle dråber methylrødt (4.1). Der tilsættes 3 g natriumchlorid (4.7) og saltsyreopløsning (4.2) indtil methylrødt-indikatoropløsningen (4.1) slår om. Der fyldes op med vand til ca. 150 ml, og væsken bringes forsigtigt i kog for at fjerne kuldioxid, hvorefter man lader den afkøle. Bægerglasset anbringes på magnetomrøreren (5.2), og elektroderne på det forud kalibrerede pH-meter (5.1) nedsænkes heri. Opløsningens pH indstilles til nøjagtigt, 6,3, først med 0,5 M natriumhydroxidopløsning og derefter med 0,025 M opløsning. Der tilsættes 20 g D-mannitol (4.6). Dette opløses fuldstændigt, og der blandes. Derefter titreres med 0,025 M natriumhydroxidopløsning (4.4), indtil pH 6,30 (stabilitet i mindst 1 minut). Det forbrugte rumfang betegnes V1. Der gennemføres en blindprøve på samme måde, idet prøveopløsningen erstattes af 20 ml vand. Det forbrugte rumfang til titrering betegnes V0. Ækvivalentindholdet af bor (F) i mg/ml af opløsningen, titreret med standard-NaOH, er følgende: F (i mg/ml) = 2/(V1 - V0) 1 ml natriumhydroxidopløsning med en motaritet på nøjagtigt 0,025 M svarer til 0,27025 mg B. 10. BEREGNING AF RESULTATERNE Det procentvise borindhold i gødningen er: B (%) = (X1 - X0) × F × V/10 × a × M hvor: B (%) er det procentvise borindhold i gødningen X1 er rumfanget i ml af 0,025 M standardnatriumhydroxid (4.4) anvendt til titrering af prøven (7.1) X0 er rumfanget i ml af 0,025 M standardnatriumhydroxid (4.4) anvendt til titrering af blindprøven (8) F er ækvivalentværdien af bor (B) i mg/ml af opløsningen af 0,025 M natriumhydroxid (4.4) V er rumfanget i ml af gødningsekstraktet efter metoderne 10.1 og 10.2 a er rumfanget i ml af den alikvote prøvemængde (7.1) af ekstraktet (6.1) M er massen i gram af den anvendte gødningsmængde efter metode 10.1 eller 10.2. Metode 10.6 BESTEMMELSE AF COBOLT I GØDNINGSEKSTRAKTER GRAVIMETRISK METODE MED 1-NITROSO-2-NAPHTHOL 1. FORMÅL I denne metode beskrives en procedure til bestemmelse af cobolt i gødningsekstrakter. 2. ANVENDELSESOMRÅDE Denne metode anvendes på EØF-gødninger, for hvilke der i medfør af direktiv 89/530/EØF deklareres et coboltindhold, og hvor ekstrakterne er fremstillet ved metoderne 10.1 og/eller 10.2. 3. PRINCIP Cobolt (III) danner med 1-nitroso-2-naphthol er rødt bundfald Co (C10H6ONO)3, 2H2O. Efter at den cobolt, der er til stede i ekstraktet, er bragt på formen cobolt (III), fældes cobolten i eddikesurt miljø med en opløsning af 1-nitroso-2-naphthol. Efter filtrering vaskes bundfaldet og tørres, indtil vægten er konstant, hvorefter det vejes som Co (C10H6ONO)3, 2H2O. 4. REAGENSER 4.1. Opløsning af hydrogenperoxid, 30 %, (H2O2, ñ = 1,11 mg/ml) 4.2. Natriumhydroxidopløsning, ca. 2 M 8 g natriumhydroxid i tabletform opløses i 100 ml vand. 4.3. Opløsning af fortyndet saltsyre, ca. 6 M 1 rumfang saltsyre (ñ = 1,18 g/ml) blandes med 1 rumfang vand. 4.4. Eddikesyre (99,7 % CH3CO2H) (ñ = 1,05 g/ml) 4.5. Eddikesyreopløsning 1: 2 (ca. 6 M) 1 rumfang eddikesyre (4.4) blandes med 2 rumfang vand. 4.6. Opløsning af 1-nitroso-2-naphthol i eddikesyre: 4 g 1-nitroso-2-naphthol opløses i 100 ml eddikesyre (4.4) og tilsættes 100 ml lunkent vand. Der blandes, hvorefter man straks filtrerer. Denne opløsning skal anvendes, straks den er fremstillet. 5. APPARATUR 5.1. Filterdigel P16/ISO 4793, porøsitet 4, som kan rumme 30 eller 50 ml 5.2. Tørreskab, regulerbart ved 130 ± 2 °C. 6. FREMSTILLING AF ANALYSEOPLØSNINGEN 6.1. Opløsning af cobolt. Se metoderne 10.1 eller 10.2 6.2. Forberedelse af analyseopløsning En alikvot af analyseopløsningen, som ikke indeholder mere end 20 mg Co, anbringes i et 400 ml bægerglas, og hvis den er fremkommet efter metode 10.2, gøres den sur med 5 dråber saltsyre (4.3). Der tilsættes ca. 10 ml hydrogenperoxidopløsning (4.1). Man lader iltningsmidlet virke i kold tilstand i 15 minutter og bringer rumfanget op på ca. 100 ml med vand. Bægerglasset dækkes med et urglas. Derefter bringes væsken i kog og holdes kogende i ca. 10 minutter. Der afkøles, og væsken gøres basisk ved dråbe for dråbe at tilsætte natriumhydroxidopløsning (4.2), indtil det sorte cobolthydroxid begynder at udfældes. 7. FREMGANGSMÅDE Der tilsættes 10 ml eddikesyre (4.4), og opløsningens rumfang bringes op på ca. 200 ml med vand. Der opvarmes til kogning, og der tilsættes med burette dråbe for dråbe 20 ml af opløsningen af 1-nitroso-2-naphthol (4.6) under stadig omrøring. Der sluttes med en kraftig omrøring for at få bundfaldet til at koagulere. Der filtreres over en filterdigel (5.1), som på forhånd er tareret, idet man passer på at undgå tilstopning af digelen ved at sørge for, at der hele tiden er væske over bundfaldet under filtreringen. Bægerglasset vaskes med fortyndet eddikesyre (4.5) for at få alt bundfaldet med. Så vaskes bundfaldet på filteret med fortyndet eddikesyre (4.5) og derefter tre gange med varmt vand. Der tørres i et varmeskab (5.2) ved 130 ± 2 °C, indtil vægten er konstant. 8. BEREGNING AF RESULTATERNE 1 mg udfældet Co (C10H6ONO)3, 2H2O svarer til 0,096381 mg Co. Det procentvise indhold af cobolt i gødningen er Co (%) = X × 0,0096381 × V × D/a × M hvor: X er bundfaldets masse i mg V er rumfanget af ekstraktionsopløsningen i ml ifølge metode 10.1 eller 10.2 a er det alikvote rumfang i ml udtaget af den sidste fortynding D er fortyndingsfaktoren for denne alikvot M er massen i gram af den anvendte gødningsmængde. Metode 10.7 BESTEMMELSE AF KOBBER I GØDNINGSEKSTRAKTER TITRIMETRISK METODE 1. FORMÅL I denne metode beskrives en procedure til bestemmelse af kobber i gødningsekstrakter. 2. ANVENDELSESOMRÅDE Denne metode anvendes på EØF-gødninger, for hvilke der i medfør af direktiv 89/530/EØF deklareres et kobberindhold, og hvor ekstrakterne er fremstillet ved metoderne 10.1 og/eller 10.2. 3. PRINCIP Cupri-ionerne reduceres i surt miljø med kaliumiodid: 2 Cu+++ 4 I- .2 CuI + I2 Det frigjorte jod titreres med standardnatriumthiosulfatopløsning med kendt styrke og med stivelse som indikator: I2 + 2 Na2S2O3 . 2 NaI + Na2S4O6 4. REAGENSER 4.1. Salpetersyre (HNO3, ñ = 1,40 g/ml) 4.2. Urinstof [(NH2)2C = O] 4.3. Ammoniumbifluorid (NH4HF2), 10 % vandig opløsning (m/l) Opløsningen opbevares i en plastbeholder. 4.4. Ammoniumhydroxidopløsning (1: 1) 1 rumfang ammoniumhydroxidopløsning (NH4OH, ñ = 0,9 g/ml) blandes med 1 rumfang vand. 4.5. Natriumthiosulfatstandardopløsning I en 1 l målekolbe opløses 7,812 g natriumthiosulfat, pentahydrat (Na2S2O3, 5H2O) i vand. Denne opløsning titreres på en sådan måde, at 1 ml = 2 mg Cu. For at stabilisere opløsningen tilsættes nogle dråber chloroform. Opløsningen opbevares i mørke i en glasbeholder. 4.6. Kaliumiodid (KI) 4.7. Opløsning af kaliumthiocyanat (KSCN), 25 %, m/v Denne opløsning opbevares i en plastflaske. 4.8. Stivelsesopløsning, ca. 0,5 % 2,5 g stivelse [(C6H10O5)n] anbringes i et 600 ml bægerglas, og der tilsættes ca. 500 ml vand. Der koges under omrøring, hvorefter man afkøler til stuetemperatur. Opløsningen er ikke holdbar i længere tid. 5. FREMSTILLING AF ANALYSEOPLØSNINGEN Se metoderne 10.1 og 10.2. 6. FREMGANGSMÅDE. 6.1. Forberedelse af analyseopløsning I en 500 ml Erlenmeyer-kolbe anbringes en alikvot af analyseopløsningen, som ikke indeholder under 20-40 mg Cu. Eventuelt overskydende ilt fjernes ved en kortvarig kogning. Rumfanget bringes op til ca. 100 ml med vand. Der tilsættes 5 ml salpetersyre (4.1) og koges i et halvt minut. Erlenmeyer-kolben fjernes fra varmeplade, og der tilsættes ca. 3 g urinstof (4.2), hvorefter der koges i endnu et halvt minut. Kolben fjernes på ny fra varmepladen, og der tilsættes 200 ml koldt vand. I givet fald afkøles kolbens indhold til stuetemperatur. Derefter tilsættes lidt efter lidt ammoniumhydroxidopløsning (4.4), indtil der opnås en blå farve. Tilsæt yderligere 1 ml. Så tilsættes 50 ml ammoniumbifluoridopløsning (4.3), og der omrystes. Endelig tilsættes 10 g kaliumiodid (4.6), som bringes i opløsning. 6.2. Titrering af opløsningen Erlenmeyer-kolben anbringes på en magnetomrører, staven anbringes i kolben, og der indstilles på den ønskede hastighed. Med en burette tilføres standardnatriumtiosulfatopløsningen (4.5), indtil intensiteten af opløsningens brune farve af frigjort jod mindskes. Derefter tilsættes 10 ml stivelsesopløsning (4.8). Man fortsætter med at titrere med natriumthiosulfatopløsning (4.5), indtil purpurfarven er næsten forsvundet. Så tilsættes 20 ml kaliumthiocyanatopløsning (4.7), og titreringen fortsættes, indtil den blåviolette farve er fuldstændigt forsvundet. Mængden af forbrugt thiosulfatopløsning noteres. 7. BEREGNING AF RESULTATERNE 1 ml natriumthiosulfatopløsning (4.5) svarer til 2 mg Cu. (%) Cu i gødningen = X V/a × M × 5 hvor: X er rumfanget i ml af forbrugt natriumthiosulfatopløsning V er rumfanget af ekstraktionsopløsningen i ml ifølge metode 10.1 eller 10.2 a er rumfanget i ml af den alikvote mængde M er massen i gram af den anvendte gødningsmængde efter metoderne 10.1 og 10.2. Metode 10.8 BESTEMMELSE AF JERN I GØDNINGSEKSTRAKTER VED ATOMABSORPTIONSSPEKTROMETRI 1. FORMÅL I denne metode beskrives en procedure til bestemmelse af jern i gødningsekstrakter. 2. ANVENDELSESOMRÅDE Denne metode anvendes ved bestemmelse af jern i ekstrakter af gødninger omfattet af direktiv 89/530/EØF, og for hvilke der er deklareret et indhold af total og/eller vandopløseligt jern. Ekstrakterne fremstilles efter metoderne 10.1 og/eller 10.2. 3. PRINCIP Efter passende behandling og fortynding af ekstrakterne bestemmes jernindholdet ved atomabsorptionsspektrometri. 4. REAGENSER 4.1. Saltsyreopløsning, ca. 6 M Se metode 10.4, afsnit 4.1. 4.2. Saltsyreopløsning, ca. 0,5 M Se metode 10.4, afsnit 4.2. 4.3. Hydrogenperoxidopløsning (30 % H2O2, ñ = 1,11 g/ml), fri for mikronæringsstoffer 4.4. Lanthanopløsninger, 10 g La/l Se metode 10.4, afsnit 4.3. 4.5. Jernstandardopløsninger 4.5.1. Jernstamopløsning, 1 000 µg Fe/ml I et 500 ml bægerglas afvejes med en nøjagtighed på 0,1 mg nøjagtigt 1 g ren jerntråd. Der tilsættes 200 ml 6 M saltsyre (4.1) og 15 ml hydrogenperoxidopløsning (4.3), og der varmes på en varmeplade, til alt jern er opløst. Efter afkøling overføres kvantitativt til en 1 000 ml målekolbe, og der fyldes op til mærket med vand og blandes. 4.5.2. Jernarbejdsopløsning, 100 µg Fe/ml Til en 200 ml målekolbe overføres 20 ml stamopløsning (4.5.1), og der fyldes op til mærket med 0,5 M saltsyreopløsning (4.2) og blandes. 5. APPARATUR Atomabsorptionsspektrometer: Se metode 10.4, afsnit 5. Apparatet skal være forsynet med en jernlampe og indstilles på bølgelængden 248,3 nm. 6. FREMSTILLING AF ANALYSEOPLØSNINGEN 6.1. Opløsning af jern i gødningsprøven Se metoderne 10.1 og/eller 10.2 samt eventuelt 10.3. 6.2. Forberedelse af analyseopløsning Se metode 10.4, afsnit 6.2. Analyseopløsningen skal indeholde 10 % (v/v) lanthanopløsning. 7. FREMGANGSMÅDE 7.1. Fremstilling af blindprøve Se metode 10.4, afsnit 7.1. Blindprøven skal indeholde 10 % (v/v) af den under (6.2) anvendte lanthanopløsning. 7.2. Fremstilling af standardopløsninger Se metode 10.4, afsnit 7.2. For at opnå det optimale måleområde mellem 0 og 10 µg jern (Fe)/ml overføres til en række 100 ml målekolber henholdsvis 0, 2, 4, 6, 8 og 10 ml jernarbejdsopløsning (4.5.2). Om nødvendigt tilpasses saltsyrekoncentrationen mest muligt koncentrationen i analyseopløsningen. Der tilsættes 10 ml af den under (6.2) anvendte lanthanopløsning. Der fyldes op til mærket med 0,5 M saltsyreopløsning (4.2) og blandes. Disse opløsninger indeholder henholdsvis 0, 2, 4, 6, 8 og 10 µg jern (Fe)/ml. 7.3. Måling Se metode 10.4, afsnit 7.3. Spektrometret (5) indstilles til at måle ved bølgelængden 248,3 nm. 8. BEREGNING AF RESULTATERNE Se metode 10.4, afsnit 8. Det procentvise indhold af jern (Fe) i gødningen er lig med: Fe (%) = (Xs - Xb) × V × D/(M × 104) Hvis metode 10.3 har været anvendt: Fe (%) = (Xs - Xb) × V × 2D/(M × 104) hvor: Fe er mængden af jern (Fe) udtrykt i procent af gødningen Xs er koncentrationen af jern i analyseopløsningen (6.2) i µg/ml Xb er koncentrationen af jern i blindprøven (7.1) i µg/ml V er ekstraktrumfanget fremstillet efter metode 10.1 eller 10.2, i ml D er faktoren svarende til den under 6.2 gennemførte fortynding M er massen af den prøve, der er afvejet efter metoderne 10.1 eller 10.2, i gram. Beregning af fortyndingsfaktoren D: Hvis (a1), (a2), (a3), ., ., ., (ai) og (a) er alikvoter, og (v1), (v2), (v3), ., ., ., (vi) og (100) er rumfanget i ml svarende til deres respektive fortyndinger, vil fortyndingsfaktoren D være lig med: D = (v1/a1) × (v2/a2) × (v3/a3) × . . . × (vi/ai) × (100/a). Metode 10.9 BESTEMMELSE AF MANGAN I GØDNINGSEKSTRAKTER VED TITRERING SOM PERMANGANAT 1. FORMÅL I denne metode beskrives en procedure til bestemmelse af mangan i gødningsekstrakter. 2. ANVENDELSESOMRÅDE Denne metode anvendes på EØF-gødninger, for hvilke der i medfør af direktiv 89/530/EØF deklareres et manganindhold, og hvor ekstrakterne er fremstillet ved metoderne 10.1 og/eller 10.2. 3. PRINCIP Er der chloridioner til stede i ekstraktet, fjernes disse ved kogning af ekstraktet tilsat svovlsyre. Manganet oxideres med natriumbismutat i salpetersurt miljø. Det dannede permanganat reduceres med overskud af ferrosulfat. Dette overskud titreres med en opløsning af kaliumpermanganat. 4. REAGENSER 4.1. Koncentreret svovlsyre (H2SO4, ñ = 1,84 g/ml) 4.2. Svovlsyre, ca. 9 M 1 rumfang koncentreret svovlsyre (4.1) blandes forsigtigt med 1 rumfang vand. 4.3. Salpetersyre, 6 M 3 rumfang salpetersyre (HNO3, ñ = 1,40 g/ml) blandes med 4 rumfang vand. 4.4. Salpetersyre, 0,3 M 1 rumfang 6 M salpetersyre blandes med 19 rumfang vand. 4.5. 85 % natriumbismutat (NaBiO3) 4.6. Kiselgur 4.7. Ortophosphorsyre, 15 M (H3PO4, ñ = 1,71 g/ml) 4.8. Ferrosulfatopløsning, 0,15 M I en 1 liter målekolbe opløses 41,6 g ferrosulfatheptahydrat (FeSO4, 7H2O). Der tilsættes 25 ml koncentreret svovlsyre (4.1) og 25 ml phosphorsyre (4.7). Der fyldes op til 1 000 ml og blandes. 4.9. Kaliumpermanganatopløsning, 0,020 M Med en nøjagtighed på 0,1 mg afvejes 3,160 g kaliumpermanganat (KMnO4) i en 1 000 ml målekolbe og opløses i vand. Der fyldes op til mærket med vand og blandes. 4.10. Sølvnitratopløsning, 0,1 M 1,7 g sølvnitrat (AgNO3) opløses i 100 ml vand. 5. APPARATUR 5.1. Filterdigel P16/ISO 4793, porøsitet 4, rumfang 50 ml, monteret på en filtreringsflaske på 500 ml 5.2. Magnetomrører 6. FREMSTILLING AF ANALYSEOPLØSNINGEN 6.1. Opløsning af mangan Se metoderne 10.1 og 10.2. Vides det ikke, om der er chloridioner til stede, prøves opløsningen med en dråbe sølvnitratopløsning (4.10). 6.2. Ved fravær af chloridioner anbringes en alikvot af ekstraktet indeholdende 10-20 mg mangan i et 400 ml bægerglas. Enten ved fordampning eller ved tilsætning af vand bringes rumfanget til at ligge på ca. 25 ml. Derefter tilsættes 2 ml koncentreret svovlsyre (4.1). 6.3. Ved tilstedeværelse af chloridioner er det nødvendigt at fjerne disse på følgende måde: I et højt bægerglas af passende størrelse anbringes en alikvot af ekstraktet indeholdende 10-20 mg mangan. Der tilsættes 5 ml 9 M svovlsyre (4.2), og væsken bringes i kog på en varmeplade i et stinkskab og holdes i kog, indtil der frigøres hvid røg i rigelig mængde. Kogningen fortsættes, indtil rumfanget er nået ned på ca. 2 ml (et tyndt lag af sirupsagtig væske på bunden af bægerglasset). Bægerglasset afkøles til stuetemperatur. Derefter tilsættes forsigtigt 25 ml vand, og fravær af chlorid konstateres på ny med en dråbe sølvnitratopløsning (4.10). Er der stadigvæk chlorid tilbage, gentages operationen efter tilsætning af 5 ml 9 M svovlsyre (4.2). 7. FREMGANGSMÅDE I et 400 ml bægerglas indeholdende den opløsning, der skal bestemmes, tilsættes 25 ml 6 M salpetersyre (4.3) og 2,5 g natriumbismutat (4.5). Der omrøres grundigt på magnetomrører (5.2) i 3 minutter, hvorefter der tilsættes 50 ml 0,3 M salpetersyre (4.4) og omrøres på ny. Der filtreres under vakuum på en digel (5.1), hvor bunden er dækket med kiselgur (4.6). Digelen vaskes flere gange med 0,3 M salpetersyre (4.4), indtil der opnås et farveløst filtrat. Filtratet og vaskevandet overføres til et 500 ml bægerglas. Der blandes og tilsættes 25 ml 0,15 M ferrosulfatopløsning (4.8). Hvis filtratet farves gult efter tilsætning af ferrosulfat, tilsættes 3 ml 15 M ortophosphorsyre (4.7). Med en burette titreres overskuddet af ferrosulfat med 0,02 M kaliumpermanganatopløsning (4.9), indtil der opnås en stabil rosa farve i 1 minut. Der gennemføres en blindprøve under samme betingelser, idet man blot udelader analyseprøven. NB: Den oxiderede opløsning må ikke komme i berøring med gummi. 8. BEREGNING AF RESULTATERNE 1 ml 0,02 M kaliumpermanganatopløsning svarer til 1,099 mg mangan (Mn). % Mn i gødningen = (Xb-Xs) × 0,1099 × V/a × M hvor: Xb er rumfanget i ml af forbrugt permanganat ved blindprøven Xs er rumfanget i ml af forbrugt permanganat ved analysen V er rumfanget i ml af ekstraktionsopløsningen ifølge metode 10.1 eller 10.2 a er rumfanget i ml af den alikvote mængde udtaget af ekstraktet M er massen i gram af den anvendte gødningsmængde. Metode 10.10 BESTEMMELSE AF MOLYBDÆN I GØDNINGSEKSTRAKTER GRAVIMETRISK METODE MED 8-HYDROXYQUINOLIN 1. FORMÅL I denne metode beskrives en procedure til bestemmelse af molybdæn i gødningsekstrakter. 2. ANVENDELSESOMRÅDE Denne metode anvendes på EØF-gødninger, for hvilke der i medfør af direktiv 89/530/EØF deklareres et molybdænindhold, og hvor ekstrakterne er fremstillet ved metoderne 10.1 og/eller 10.2. 3. PRINCIP Molybdænbestemmelsen udføres ved fældning af molybdænyloxinat under specificerede betingelser. 4. REAGENSER 4.1. 1 M svovlsyreopløsning I en 1 liter målekolbe indeholdende 800 ml vand tilsættes forsigtigt 55 ml svovlsyre (H2SO4, ñ = 1,84 g/ml). Der blandes og efter afkøling fyldes op til 1 liter med vand og blandes. 4.2. Fortyndet ammoniumhydroxidopløsning (1: 3) 1 rumfang koncentreret ammoniumhydroxid (NH4OH, ñ = 0,9 g/ml) blandes med 3 rumfang vand. 4.3. Fortyndet eddikesyreopløsning (1: 3) 1 rumfang koncentreret eddikesyre (99,7 % CH3COOH, ñ = 1,049 g/ml) blandes med 3 rumfang vand. 4.4. Opløsning af etylendiamintetraeddikesyre (EDTA) I en 100 ml målekolbe opløses i vand 5 g Na2EDTA, hvorefter der fyldes op til mærket og blandes. 4.5. Bufferopløsning I en 100 ml målekolbe opløses i vand 15 ml koncentreret eddikesyre og 30 g ammoniumacetat, hvorefter der fyldes op til 100 ml. 4.6. 8-hydroxyquinolinopløsning (oxin) I en 100 ml målekolbe opløses 3 g hydroxyquinolin i 5 ml koncentreret eddikesyre, hvorefter der tilsættes 80 ml vand. Så tilsættes dråbe for dråbe ammoniumhydroxidopløsning (4.2), indtil opløsningen bliver uklar, og derefter eddikesyre (4.3), indtil opløsningen igen bliver klar. Derefter fyldes op til 100 ml med vand. 5. APPARATUR 5.1. Filterdigel P16/ISO 4793, porøsitet 4, som kan rumme 30 ml 5.2. pH-meter med glaselektroder 5.3. Tørreskab, regulerbart omkring 130-135 °C. 6. FREMSTILLING AF ANALYSEOPLØSNINGEN Se metode 10.1 og 10.2. 7. FREMGANGSMÅDE 7.1. Forberedelse af analyseopløsningen I et 250 ml bægerglas anbringes en alikvot mængde indeholdende 25-100 mg Mo, hvorefter rumfanget bringes op på 50 ml med vand. Denne opløsning indstilles til pH = 5 ved dråbe for dråbe at tilsætte svovlsyreopløsning (4.1). Der tilsættes 15 ml EDTA-opløsning (4.4) og derefter 5 ml bufferopløsning (4.5). Derefter bringes rumfanget op på ca. 80 ml med vand. 7.2. Fremstilling og vaskning af bundfaldet Fremstilling af bundfald Opløsningen opvarmes svagt. Under konstant omrøring tilføres oxinopløsning (4.6). Udfældningen fortsættes, indtil der ikke længere konstateres dannelse af bundfald. Derefter tilsættes et overskud af reagens, indtil væsken over bundfaldet bliver svagt gulfarvet. 20 ml er normalt tilstrækkeligt. Bundfaldet opvarmes svagt i yderligere 2-3 minutter. Filtrering og vaskning Der filtreres på en filterdigel (5.1). Derefter skylles flere gange med varmt vand i mængder på 20 ml. Vaskevandet skal gradvis blive ufarvet, hvilket viser, at der ikke længere er oxin til stede. 7.3. Vejning af bundfaldet Bundfaldet tørres ved 130-135 °C, til vægten er konstant (i mindst én time). Derefter afkøles i ekssikkator og vejes. 8. BEREGNING AF RESULTATERNE 1 ml molybdænyloxinat, MoO2(C9H6ON)2, svarer til 0,2305 mg Mo.% Mo i gødningen = X × 0,02305 × V × D/a × M hvor: X er massen i gram af det udfældede molybdænyloxinat V er rumfanget af ekstraktionsopløsning i ml ifølge metoderne 10.1 og 10.2 4 er det alikvote rumfang i ml udtaget af den sidste fortynding D er fortyndingsfaktoren for denne alikvot M er massen i gram af den anvendte gødningsmængde. Metode 10.11 BESTEMMELSE AF ZINK I GØDNINGSEKSTRAKTER VED ATOMABSORPTIONSSPEKTROMETRI 1. FORMÅL I denne metode beskrives en procedure til bestemmelse af zink i gødningsekstrakter. 2. ANVENDELSESOMRÅDE Denne metode anvendes ved bestemmelse af zink i ekstrakter af gødninger omfattet af direktiv 89/530/EØF, og for hvilke der er deklareret et indhold af total og/eller vandopløseligt zink. Ekstraterne fremstilles efter metoderne 10.1 og 10.2. 3. PRINCIP Efter passende behandling og fortynding af ekstraktet bestemmes zinkindholdet ved atomabsorptionsspektrometri. 4. REAGENSER 4.1. Saltsyreopløsning, ca. 6 M Se metode 10.4, afsnit 4.1. 4.2. Saltsyreopløsning, ca. 0,5 M Se metode 10.4, afsnit 4.2. 4.3. Lanthanopløsninger, 10 g La/l Se metode 10.4, afsnit 4.3. 4.4. Zinkstandardopløsninger 4.4.1. Zinkstamopløsning, 1 000 µg/Zn/ml I en 1 000 ml målekolbe afvejes med en nøjagtighed på 0,1 mg nøjagtigt 1 g zinkstøv eller zinkskæl, og der tilsættes 25 ml 6 M saltsyre (4.1). Når alt zink er opløst, fyldes op til mærket med vand og blandes. 4.4.2. Zinkarbejdsopløsning, 100 µg/Zn/ml I en 200 ml målekolbe fortyndes 20 ml af stamopløsningen (4.4.1) i 0,5 M saltsyreopløsning (4.2). Der fyldes op til mærket med 0,5 M saltsyreopløsning og blandes. 5. APPARATUR Atomabsorptionsspektrometer: Se metode 10.4 afsnit 5. Apparatet skal være forsynet med en zinklampe og indstilles på bølgelængden 213,8 nm. Målingen skal gennemføres med baggrundskorrektion. 6. FREMSTILLING AF ANALYSEOPLØSNINGEN 6.1. Opløsning af zink i gødningsprøven Se metoderne 10.1 og/eller 10.2 samt eventuelt 10.3. 6.2. Forberedelse af analyseopløsningen Se metode 10.4, afsnit 6.2. Analyseopløsningen skal indeholde 10 % (v/v) lanthanopløsning. 7. FREMGANGSMÅDE 7.1. Fremstilling af blindprøve Se metode 10.4, afsnit 7.1. Blindprøven skal indeholde 10 % (v/v) af den under 6.2 anvendte lanthanopløsning. 7.2. Fremstilling af standardopløsninger Se metode 10.4 afsnit 7.2. For at opnå det optimale måleområde mellem 0 og 5 µg zink (Zn)/ml overføres til en række 100 ml målekolber henholdsvis 0, 0,5, 1, 2, 3, 4 og 5 ml zinkarbejdsopløsning (4.4.2). I givet fald justeres saltsyrekoncentrationen, så den ligger så nært som muligt op ad koncentrationen i analyseopløsningen. Der tilsættes 10 ml af den under 6.2 anvendte lanthanopløsning til hver kolbe, hvorefter der fyldes op til mærket med 0,5 M saltsyreopløsning (4.2) og blandes. Disse opløsninger indeholder henholdsvis 0, 0,5, 1, 2, 3, 4 og 5 µg zink (Zn)/ml. 7.3. Måling Se metode 10.4, afsnit 7.3. Spektrometret (5) indstilles til at måle ved bølgelængden 213,8 mm. 8. BEREGNING AF RESULTATERNE Se metode 10.4, afsnit 8. Det procentvise indhold af zink i gødningen er lig med: Zn% = [(Xs-Xb) × V × D]/(M × 104) Hvis metode 10.3 har været anvendt: Zn% = [(Xs-Xb) × V × 2D]/(M × 104) hvor: Zn er mængden af zink (Zn) udtrykt i procent af gødningen Xs er koncentrationen af zink i analyseopløsningen (6.2) i µg/ml X b er koncentrationen af zink i blindprøven (7.1) i µg/ml V er ekstraktrumfanget fremstillet efter metode 10.1 eller 10.2, i ml D er faktoren svarende til den under den i 6.2 gennemførte fortynding M er massen af den prøve, der er afvejet efter metode 10.1 eller 10.2, i gram. Beregning af fortyndingsfaktoren D: Hvis (a1), (a2), (a3), . . . ., (ai) og (a) er alikvoter, og (v1), (v2), (v3), . . . ., (vi) og (100) er rumfanget i ml svarende til deres respektive fortyndinger, vil fortyndingsfaktoren D være lig med: D = (v1/a1) × (v2/a2) × (v3/a3) × . . . × (vi/ai) × (100/a ).«