Rådets retsakt af 26. juli 1995 om udarbejdelse af konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser
EF-Tidende nr. C 316 af 27/11/1995 s. 0048 - 0048
RÅDETS RETSAKT af 26. juli 1995 om udarbejdelse af konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (95/C 316/03) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, som henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel K.3, stk. 2, litra c), som tager i betragtning, at medlemsstaterne med henblik på virkeliggørelsen af Unionens målsætninger anser bekæmpelse af svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, for at være et spørgsmål af fælles interesse, som henhører under det samarbejde, der er indledt i henhold til traktatens afsnit VI, og som tager i betragtning, at det for effektivt at bekæmpe sådan svig er nødvendigt, at der foreløbig udarbejdes en konvention, som hurtigt skal suppleres med et andet juridisk instrument for at forbedre effektiviteten af den strafferetlige beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, FASTSLÅR, at den i bilaget indeholdte konvention, som repræsentanterne for unionsmedlemsstaternes regeringer har undertegnet dags dato, hermed er udarbejdet, og ANBEFALER medlemsstaterne at vedtage denne konvention i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juli 1995. På Rådets vegne J. A. BELLOCH JULBE Formand