95/524/EF: Rådets beslutning af 5. december 1995 om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og beslutning 89/631/EØF for så vidt angår fristen for iværksættelse af visse pilotprojekter vedrørende løbende bestemmelse af Fællesskabets fiskerfartøjers position og Fællesskabets finansielle deltagelse i udgifterne til gennemførelse heraf
EF-Tidende nr. L 301 af 14/12/1995 s. 0035 - 0035
RÅDETS BESLUTNING af 5. december 1995 om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og beslutning 89/631/EØF for så vidt angår fristen for iværksættelse af visse pilotprojekter vedrørende løbende bestemmelse af Fællesskabets fiskerfartøjers position og Fællesskabets finansielle deltagelse i udgifterne til gennemførelse heraf (95/524/EF) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 43, under henvisning til forslag fra Kommissionen (1), under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2), og ud fra følgende betragtninger: Som følge af forsinkelser i iværksættelsen af pilotprojekter vedrørende et jord- eller satellitbaseret system med løbende bestemmelse af Fællesskabets fiskerfartøjers position, som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (3), har en række medlemsstater anmodet om forlængelse af den pågældende periode; disse medlemsstater bør have en yderligere frist til at afslutte deres pilotprojekter, således at disse får fuld nyttevirkning; følgelig bør den dato, på hvilken Rådet træffer beslutning om anvendelse af systemet med løbende bestemmelse som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2847/93, udskydes; for at gøre det muligt for de berørte medlemsstater at tilpasse programmeringen af udgifterne til gennemførelse af deres pilotprojekter i overensstemmelse hermed, bør der ske en tilpasning af den periode, der er omhandlet i artikel 2a, stk. 2, i Rådets beslutning 89/631/EØF af 27. november 1989 om Fællesskabets finansielle deltagelse i medlemsstaternes udgifter til at sikre overholdelse af fællesskabsordningen for bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne (4), samt af fristen for medlemsstaternes indsendelse af ansøgninger om godtgørelse i forbindelse med ovennævnte pilotprojekter - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 I forordning (EØF) nr. 2847/93 foretages følgende ændringer: 1) I artikel 3, stk. 1, ændres datoen »den 1. januar 1996« til »den 1. juli 1996«. 2) I artikel 3, stk. 2, ændres datoen »den 30. juni 1995« til »den 31. december 1995«. Artikel 2 I beslutning 89/631/EØF foretages følgende ændringer: 1) I artikel 2a, stk. 2, ændres datoen »den 1. juni 1995« til »den 31. december 1995«. 2) I punkt 4 i bilag A ændres datoen »den 1. oktober 1995« til »den 30. april 1996«. Artikel 3 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 5. december 1995. På Rådets vegne J. A. GRIÑÁN Formand (1) EFT nr. C 313 af 24. 11. 1995, s. 6. (2) EFT nr. C 308 af 20. 11. 1995. (3) EFT nr. L 261 af 20. 10. 1993, s. 1. (4) EFT nr. L 364 af 14. 12. 1989, s. 64. Beslutningen er senest ændret ved beslutning 94/207/EF (EFT nr. L 101 af 20. 4. 1994, s. 9).