95/407/EF: Kommissionens beslutning af 6. oktober 1995 om prognosen for produktionen og forbruget af bananer i Fællesskabet samt for ind- og udførsel for 1995
EF-Tidende nr. L 239 af 07/10/1995 s. 0032 - 0033
KOMMISSIONENS BESLUTNING af 6. oktober 1995 om prognosen for produktionen og forbruget af bananer i Fællesskabet samt for ind- og udførsel for 1995 (95/407/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 af 13. februar 1993 om den fælles markedsordning for bananer (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 3290/94 (2), særlig artikel 20, og ud fra følgende betragtninger: Ifølge artikel 16 i forordning (EØF) nr. 404/93 skal der hvert år udarbejdes en prognose på grundlag af en række markedsparametre; hovedformålet med prognosen er at opstille et skøn over produktionen og forbruget i EF samt importen af traditionelle AVS-bananer og dermed fastsætte EF-markedets forsyningsbehov og et passende toldkontingent; i henhold til artikel 16, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 404/93 skal der ved udarbejdelsen af denne prognose tages hensyn til konsekvenserne af den tropiske storm »Debbie«, som i væsentlig grad har påvirket produktionen i Martinique, Guadeloupe og visse AVS-lande indtil juli 1995, samt til virkningerne af stormene Iris, Luis og Marilyn i august og september 1995; i prognosen er også indregnet den supplerende mængde på 353 000 tons, der blev fastsat i forbindelse med overgangsforanstaltningerne for det østrigske, det finske og det svenske markeds forsyning med bananer efter disse tre landes tiltrædelse; Forvaltningskomitéen for Bananer har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Prognosen for 1995 for produktionen og forbruget af bananer i Fællesskabet samt for ind- og udførsel er anført i bilaget til denne beslutning. Artikel 2 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 6. oktober 1995. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. L 47 af 25. 2. 1993, s. 1. (2) EFT nr. L 349 af 31. 12. 1994, s. 105. BILAG >TABELPOSITION>