31995D0306

95/306/EF: Kommissionens beslutning af 19. juli 1995 om yderligere EF-tilskud til drift af EF- referencelaboratoriet for påvisning af restkoncentrationer Laboratoire des médicaments vétérinaires, Fougères, Frankrig

EF-Tidende nr. L 185 af 04/08/1995 s. 0057 - 0057


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 19. juli 1995 om yderligere EF-tilskud til drift af EF-referencelaboratoriet for påvisning af restkoncentrationer Laboratoire des médicaments vétérinaires, Fougères, Frankrig (95/306/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (1), senest ændret ved beslutning 94/370/EF (2), særlig artikel 28, og

ud fra følgende betragtninger:

Efter artikel 1, litra b), i Rådets beslutning 91/664/EØF af 11. december 1991 om udpegning af EF-referencelaboratorier for påvisning af restkoncentrationer af bestemte stoffer (3) er Laboratoire des médicaments vétérinaires, Fougères, Frankrig, blevet udpeget som referencelaboratorium for de restkoncentrationer, der er nævnt i gruppe A.III.a) i bilag I til Rådets direktiv 86/469/EØF (4), undtagen sulfonamider;

alle de opgaver, referencelaboratoriet skal udføre, er fastlagt i Rådets beslutning 89/187/EØF af 6. marts 1989 om fastsættelse af beføjelser og betingelser for udøvelse af virksomhed, for så vidt angår EF-referencelaboratorier foreskrevet ved direktiv 86/469/EØF om undersøgelse af dyr og fersk kød for restkoncentrationer (5);

der er i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 93/461/EØF (6) indgået en kontrakt mellem Det Europæiske Fællesskab og Laboratoire des médicaments vétérinaires; Kommissionen gav ved beslutning 94/490/EF (7) et yderligere tilskud for et år; den oprindelige kontrakt bør forlænges endnu en gang, og der bør fastsættes et yderligere tilskud, så referencelaboratoriet fortsat kan udføre det arbejde og de opgaver, der er omhandlet i beslutning 89/187/EØF;

EF-tilskuddet gives i yderligere et år; det tages op til fornyet overvejelse med henblik på eventuel forlængelse inden udløbet af dette tidsrum;

de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

EF giver et yderligere tilskud på højst 400 000 ECU til Laboratoire des médicaments vétérinaires, der er udpeget i artikel 1 i beslutning 91/664/EØF.

Artikel 2

1. Med henblik på anvendelsen af artikel 1 forlænges den i beslutning 93/461/EØF omhandlede kontrakt med et år.

2. Generaldirektøren for landbrug bemyndiges til at underskrive tillægget til kontrakten på vegne af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

3. Det i artikel 1 omhandlede tilskud udbetales til referencelaboratoriet efter de nærmere bestemmelser i den i beslutning 93/461/EØF omhandlede kontrakt.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. juli 1995.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 224 af 18. 8. 1990, s. 19.

(2) EFT nr. L 168 af 2. 7. 1994, s. 31.

(3) EFT nr. L 368 af 31. 12. 1991, s. 17.

(4) EFT nr. L 275 af 26. 9. 1986, s. 36.

(5) EFT nr. L 66 af 10. 3. 1989, s. 37.

(6) EFT nr. L 215 af 25. 8. 1993, s. 14.

(7) EFT nr. L 201 af 4. 8. 1994, s. 36.