31995D0058

95/58/EF: Kommissionens beslutning af 2. marts 1995 om ændring af beslutning 94/85/EF om opstilling af en liste over tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader indførsel af fersk fjerkrækød (Tekst af betydning for EØS)

EF-Tidende nr. L 055 af 11/03/1995 s. 0041 - 0041


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 2. marts 1995 om ændring af beslutning 94/85/EF om opstilling af en liste over tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader indførsel af fersk fjerkrækød (Tekst af betydning for EØS) (95/58/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 91/494/EØF af 26. juni 1991 om dyresundhedsmæssige betingelser for handel inden for Fællesskabet med fersk fjerkrækød og om indførsel heraf fra tredjelande (1), senest ændret ved direktiv 93/121/EF (2), særlig artikel 9, og

ud fra følgende betragtninger:

Kommissionens beslutning 94/85/EF (3), senest ændret ved beslutning 94/453/EF (4), opstillede en liste over tredjelande, hvorfra indførsel af fersk fjerkrækød er tilladt;

der er modtaget yderligere skriftlige forsikringer fra flere lande, i særdeleshed Namibia og Slovenien; en gennemgang af disse forsikringer har vist, at de pågældende lande opfylder EF-kravene;

de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I bilaget til beslutning 94/85/EF indsættes nedenstående linjer i alfabetisk rækkefølge i henhold til ISO-koden:

»>TABELPOSITION>

«

Artikel 2

Denne beslutning anvendes fra den 1. marts 1995.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. marts 1995.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 268 af 24. 9. 1991, s. 35.

(2) EFT nr. L 340 af 31. 12. 1993, s. 39.

(3) EFT nr. L 44 af 17. 2. 1994, s. 31.

(4) EFT nr. L 187 af 22. 7. 1994, s. 11.