RAADETS RESOLUTION af 5. december 1994 vedroerende erhvervsuddannelsens kvalitet og tiltraekningskraft (94/C 374/01)

INDLEDNING (1)

1. Fuld beskaeftigelse, oekonomisk vaekst og oekonomiens innovations- og konkurrenceevne er vaesentlige maal for Den Europaeiske Union og den enkelte medlemsstat, som erhvervsuddannelsen kan yde et vigtigt bidrag til at virkeliggoere.

2. Det er nu en uomtvistelig realitet, at den almene uddannelse og erhvervsuddannelsen i stigende grad supplerer hinanden og integreres i hinanden.

3. Det er desuden ikke nok at se erhvervsuddannelsen ud fra dens oekonomiske og beskaeftigelsespolitiske maalsaetning, eftersom den ogsaa bidrager til udviklingen af personlig og erhvervsmaessig kompetence. Dette princip er ogsaa i samklang med den fremtidige udvikling i kvalifikationskravene i beskaeftigelsessystemerne i Den Europaeiske Unions medlemsstater.

4. Ifoelge mange prognoser vil antallet af arbejdspladser for ufaglaert arbejdskraft gaa kraftigt ned, hvorimod antallet af arbejdspladser, hvor der kraeves baade uddannelse og erhvervsuddannelse paa hoejt niveau, fortsat vil stige paa mange omraader.

5. Paa grund af de hurtige strukturelle, tekniske og arbejdsorganisatoriske aendringer forandres endvidere kvalifikationsprofilen for arbejdstagere, der gennem uddannelse har opnaaet nye faerdigheder, paa naesten alle aktivitetsomraader, og der vil blive flere og flere arbejdspladser for faglaerte med et omfattende opgavespektrum, der stiller stoerre krav til praktisk og teoretisk kunnen samt evnen til at arbejde med nye fagrelaterede teknologier. Yderligere vil almene »basisfaerdigheder« som selvstaendigt initiativ, vilje til at traeffe beslutninger og paatage sig et ansvar samt evne til kommunikation og teamwork fremover blive stadig vigtigere.

6. Samtidig foraeldes den erhvervsmaessige viden og kunnen stadig hurtigere. Dette kraever evne og vilje til loebende at ajourfoere de faglige faerdigheder og at videreudvikle de almindelige kvalifikationer gennem efter- og videreuddannelse i hele arbejdslivet.

7. Herudover vil antallet af de arbejdspladser vokse, hvor der kraeves kendskab til fremmedsprog og fremmede kulturer som foelge af det indre marked.

8. For at klare disse udfordringer er der brug for erhvervsuddannelse af hoej kvalitet, der opfylder alle unges og alle voksnes behov og forventninger. Derfor maa der organiseres erhvervsuddannelse paa forskellige niveauer. Det er i den forbindelse af afgoerende betydning, at erhvervsuddannelsen er attraktiv for de dygtigste og de mest arbejdsomme.

9. Medens erhvervsuddannelsespolitikken i medlemsstaterne har til opgave at skabe betingelserne herfor, stoetter og supplerer Den Europaeiske Union disse bestraebelser som led i sin politik, idet medlemsstaternes befoejelser noeje respekteres. Denne politik er grundlaget for foranstaltninger paa unionsplan med henblik paa at forbedre udvekslingen af oplysninger og fremme samarbejde mellem medlemsstaterne. Derved kan Unionen give vaesentlige impulser til nye initiativer og faelles nyudviklinger, der i alle medlemsstater kan bidrage til at oege erhvervsuddannelsens kvalitet og tiltraekningskraft.

10. Bestraebelserne paa at forbedre erhvervsuddannelsens kvalitet og tiltraekningskraft kan tillige stoettes gennem en dialog mellem arbejdsmarkedets parter paa europaeisk plan. Ogsaa i den enkelte medlemsstat kan arbejdsmarkedets parter yde et vaesentligt bidrag.

11. Hver isaer soeger medlemsstaterne og Unionen med de til raadighed staaende midler at opnaa, at der i alle europaeiske regioner findes et tilstraekkeligt erhvervsuddannelsestilbud af hoej kvalitet og tiltraekningskraft. Uden et saadant grundlag er det ikke muligt paa laengere sigt at sikre en baeredygtig oekonomisk udvikling, social samhoerighed og sociale fremskridt i Europa. Uddannelsestilbuddet paa det tekniske og erhvervsfaglige omraade boer derfor hele tiden forbedres, saerlig i Unionens mindst udviklede regioner, saaledes at de unge faar flere valgmuligheder med hensyn til den form for uddannelse, de er interesseret i, og saaldedes at erhvervsvejledningen kan blive mere effektiv.

Paa baggrund af disse betragtninger vedtager RAADET hermed foelgende resolution:

PRINCIPPER

1. Alle unge kvinder og maend boer have adgang til en anerkendt erhvervsmaessig grunduddannelse. Ved overgangen fra skole til arbejdsliv boer kvinder og maend have lige muligheder.

Hvis alle skal sikres lige muligheder med hensyn til adgang og erhvervelse af en erhvervsuddannelse af hoej kvalitet, maa der ske en udbygning af uddannelsesnettet, og der maa oprettes flere institutioner, som kan tilbyde denne type uddannelse. Indsatsen paa dette omraade boer oeges, saerlig i de mindst udviklede regioner, hvor saavel de unges uddannelse og integration paa arbejdsmarkedet som omraadets oekonomiske udviklingsmuligheder paavirkes alvorligt af et mangelfuldt uddannelsesnet. Man vil ogsaa kunne lette adgangen til erhvervsuddannelse ved at anvende moderne undervisningsmetoder, uddannelsesmedier og ny teknologi.

2. En erhvervsuddannelse af hoej kvalitet boer forberede de unge til at udoeve en kvalificeret erhvervsvirksomhed og give muligheder paa arbejdsmarkedet samtidig med, at den skal tilgodese de unges interesser og evner samt fremme viljen og evnen til efter- og videreuddannelse gennem hele arbejdslivet. Den boer derfor have et bredt grundlag, bibringe overfoerbare kvalifikationer og goere de unges almene uddannelse bredere.

Sideloebende hermed boer alle unge i Faellesskabet, som oensker det, have mulighed for efter deres obligatoriske skolegang paa fuld tid at faa et eller om muligt to eller flere aars erhvervsmaessig grunduddannelse, som foerer til faglige kvalifikationer, der anerkendes af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor kvalifikationerne er erhvervet.

3. Arbejdsmarkedet kraever et bredt spektrum af differentierede erhvervsuddannelsestilbud inden for et aabent og fleksibelt system omfattende almen og erhvervsmaessig grunduddannelse og efter- og videreuddannelse, hvorved samtidig de unges behov tilgodeses. Paa den ene side boer der vaere tilbud - om fornoedent sammen med anden stoette - som kan give unge med indlaeringsvanskeligheder og ringe motivation, individuelle eller sociale problemer samt handicappede unge mulighed for at paabegynde en erhvervsuddannelse og faa et anerkendt afgangsbevis. Paa den anden side boer den erhvervsmaessige grunduddannelse ogsaa vaere attraktiv for meget dygtige og motiverede unge og danne grundlag for, at de kan faa en erhvervskarriere efter oenske. Alle unge boer have adgang til erhvervsorientering, information og raadgivning.

4. Et vaesentligt motiv for de unge til at gaa i gang med en erhvervsuddannelse er udsigten til at faa et meningsfuldt arbejde. Erhvervsuddannelsens kvalitet og tiltraekningskraft viser sig foerst og fremmest ved, at overgangen fra skole til erhverv lykkes. Vaesentlige faktorer i den forbindelse er en loebende aktualisering af erhvervsuddannelsestilbuddene, afpasning efter arbejdsmarkedet og sikring af en hoej kvalitetsstandard i alle medlemsstater.

De procedurer, der ifoelge nationale bestemmelser og national praksis indebaerer, at arbejdsmarkedets parter i passende grad deltager i udviklingen, anerkendelsen og moderniseringen af erhvervsuddannelsestilbuddene, har i den forbindelse staaet deres proeve og kan goere erhvervsuddannelsen mere accepteret i erhvervslivet og hos de unge.

Endvidere kan der bidrages til erhvervsuddannelsens aktualitet og praktiske tilpasning ved, at virksomhederne serioest medvirker ved vekseluddannelser og integrerede uddannelser.

5. For at faa en konstant tilgang af hoejt kvalificerede folk med stor praktisk erfaring boer erhvervsuddannelsen goeres mere attraktiv for de dygtigste og mest motiverede unge, saa den ophoerer med at have ry som et andenrangs uddannelsesalternativ hos unge, der nu i stigende omfang oensker at studere ved en hoejere laereanstalt. Der skal vaere tale om erhvervsuddannelser af hoej kvalitet med staerkt praktisk praeg og naer forbindelse til virksomhedernes realitet.

Det er ligeledes vigtigt at tilskynde maend og kvinder til at vaelge uddannelser, der bryder med de traditionelle arbejdsmarkedsmoenstre, og goere en indsats for at sikre maend og kvinder lige erhvervsuddannelsesmuligheder.

I dette oejemed boer der foerst og fremmest stilles forventninger til de virksomheder, firmaer og offentlige forvaltninger, der har brug for denne tilgang af faglaerte. De boer ved hjaelp af maalrettede foranstaltninger tilbyde maend og kvinder med en erhvervsuddannelse afsluttet med godt resultat, som er villige til senere at lade sig videreuddanne, tilfredsstillende karriereudsigter og attraktive udviklingsmuligheder paa samme niveau som dem, der tilbydes unge med eksamen fra hoejere laereanstalter.

Samtidig boer erhvervsuddannelsesmulighederne for saadanne helt unge og unge voksne udvides. Saaledes kan de eksisterende erhvervsuddannelsestilbud f.eks. udbygges med omhyggeligt maalrettede kvalifikationer paa hoejere niveau, der anerkendes som saadanne. En relevant uddannelse af erhvervslaererne kan bidrage vaesentligt hertil. En sammenkaedning af den erhvervsmaessige grunduddannelse og efter- og videreuddannelsen kan desuden skabe nye anerkendte uddannelsesforloeb, der giver adgang til attraktive stillinger. Endvidere vil der ved at kombinere erhvervsuddannelse i virksomheder og studium paa hoejere laereanstalter kunne udvikles praktisk orienterede former for vekseluddannelser paa hoejt niveau.

6. Afgoerende for erhvervsuddannelsens tiltraekningskraft og dens sociale prestige er endvidere, at almene og erhvervsmaessige uddannelsesforloeb anerkendes som lige vaerdifulde, og at de faglaertes erhverv nyder samfundsmaessig anerkendelse. Ogsaa derfor boer erhvervsuddannelsen ikke kun vaere en »traening til jobbet«. Erhvervsuddannelse boer udvikles som en ligevaerdig bestanddel af uddannelsessystemet og boer derfor ligesom den almene uddannelse altid have til formaal at fremme almene kvalifikationer samt ud over en faglig ogsaa en personlig og samfundsmaessig kompetence. Det er saaledes noedvendigt at goere erhvervsuddannelsen bredere uden dog derved at give afkald paa dens egenart.

Ligevaerdighed mellem erhvervsmaessig og almen uddannelse betyder ogsaa, at unge med en afsluttet erhvervsuddannelse skal have mulighed for at faa adgang til et videre uddannelsesforloeb paa lige vilkaar. Saaledes boer en erhvervsmaessig grund- eller efter- og videreuddannelse f.eks. ogsaa aabne muligheder for studier ved hoejere laereanstalter. Der boer endvidere udvikles anerkendte overgangsmuligheder mellem erhvervsuddannelserne og de almene uddannelser.

Den samfundsmaessige anerkendelse og uddannelsesforloebenes tiltraekningskraft bestemmes ogsaa af, hvilken stoette de faar. Der boer derfor gives erhvervsuddannelsen en passende plads i medlemsstaternes systemer til social fremme og paa EF-plan.

7. De muligheder for forbedring af den faglige status, som efter- og videreuddannelse giver personer, der har dygtiggjort sig ved ekstra uddannelse, bidrager vaesentligt til at goere erhvervsudannelsen attraktiv. De eksisterende tilbud og systemer for anerkendt efter- og videreuddannelse, der giver mulighed for at avancere, boer derfor udvides, saa det isaer bliver muligt for flere at opnaa stillinger, der traditionelt har vaeret forbeholdt folk med eksamen fra andre uddannelsesforloeb, isaer kandidater fra hoejere laereanstalter.

Der vil med fordel kunne goeres en indsats for, at efter- og videreuddannelser, der giver mulighed for at avancere, accepteres i erhvervslivet og goeres mere nyttige og attraktive for de uddannelsessoegende. De foranstaltninger, der er noedvendige for at naa dette maal, boer udformes under medvirken af arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med lovgivningen og praksis i de enkelte medlemsstater og boer tilgodese klart accepterede kvalitetsstandarder i hver enkelt medlemsstat og udmoentes i anerkendte eksamensbeviser.

8. I det europaeiske indre marked forudsaetter det, at bestride et kvalificeret arbejde, i stigende grad evne til graenseoverskridende kommunikation og samarbejde. Formidling af saadanne faerdigheder, som kraeves for at kunne arbejde paa europaeisk og internationalt plan, bliver derfor i stigende grad et andet vigtigt kriterium for erhvervsuddannelsens kvalitet og tiltraekningskraft. Indlaering af fremmedsprog boer derfor i videst muligt omfang indgaa baade i den erhvervsmaessige grunduddannelse og efter- og videreuddannelsen. Desuden boer man laegge mere vaegt paa at fremme uddannelses- og erhvervsuddannelsesophold i andre medlemsstater, ogsaa for erhvervslaerere, og paa at integrere saadanne ophold i udlandet i de nationale erhvervsuddannelsestilbud.

9. Erhvervsuddannelsespolitikken boer yde et vaesentligt bidrag til virkeliggoerelsen af den frie bevaegelighed og til fremme af arbejdstagernes mobilitet i det europaeiske indre marked. Dette er ogsaa et vigtigt element i en politik til fremme af den erhvervsmaessige grunduddannelses og efter- og videreuddannelsens tiltraekningskraft. Hertil hoerer ikke kun formidling af »europaeiske faerdigheder«, men ogsaa muligheden for at benytte de nationale erhvervscertifikater og -eksamensbeviser graenseoverskridende paa det europaeiske arbejdsmarked.

Nationale regler, der kaeder adgang til erhverv sammen med en formel anerkendelse af eller ligestilling mellem faglige afgangsbeviser, boer derfor begraenses til det noedvendige minimum. Der skal ogsaa i forbindelse med adgangen til arbejdspladser og erhverv paa hele Faellesskabets omraade tages hensyn til kvalifikationer og kunnen, som kan vaere erhvervet og attesteret ved et certifikat uden for uddannelsessystemet. Med henblik herpaa maa der skabes gennemsigtighed med hensyn til de nationale faglige afgangsbeviser, og samarbejdet mellem de forskellige aktoerer paa markedet maa fremmes paa dette felt.

10. Den bedste maade at opnaa gennemsigtighed paa er at udvikle og indfoere internationalt forstaaelige erhvervscertifikater og -eksamensbeviser for arbejdstagere, der oensker at ansoege om stillinger i andre medlemsstater. Der boer skabes muligheder for, at de erhvervsmaessige faerdigheder, der er erhvervet ved en bestemt grund- eller efter- og videreuddannelse, beskrives paa flere sprog paa en saadan maade, at de entydigt kan identificeres og sammenlignes med de krav, der er forbundet med den tilbudte stilling. I dette oejemed boer man intensivere bestraebelserne paa at undersoege mulighederne for et udarbejde »personlige kompetenceattester« i forlaengelse af Raadets resolutioner af 1990 og 1992 om kvalifikationers gennemsigtighed.

Derudover vil det vaere noedvendigt baade paa nationalt plan og paa EF-plan at oege bestraebelserne paa at forbedre orientering og raadgivning af personer, der oensker at uddanne sig eller arbejde i en anden medlemsstat, samt styrke det graenseoverskridende samarbejde mellem de organer, der har ansvar herfor i medlemsstaterne.

RAADET opfordrer med henblik paa at lade ovennaevnte principper nyde fremme

medlemsstaterne til - under hensyntagen til de ansvarlige myndigheders, virksomhedernes og arbejdsmarkedets parters respektive kompetenceomraader samt til national lovgivning og national praksis:

- at foroege deres bestraebelser baade paa nationalt plan og paa EF-plan paa at forbedre erhvervsuddannelsens kvalitet og tiltraekningskraft og isaer arbejde for, at virksomheder og firmaer medvirker ved de unges erhvervsuddannelse,

- at tage hensyn til foranstaltninger, der tager sigte paa at forbedre erhvervsuddannelsens kvalitet og tiltraekningskraft, i de rapporter om erhvervsuddannelsen, som skal forelaegges i europaeisk sammenhaeng,

Kommissionen til vedvarende at stoette medlemsstaternes og arbejdsmarkedets parters bestraebelser med henblik paa at virkeliggoere disse maal, navnlig ved at goere brug af uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer, herunder programmerne under Den Europaeiske Socialfond, og ved at fremme dialogen om disse spoergsmaal inden for Den Europaeiske Union.

(1) I denne resolution er der taget hensyn til Raadets konklusioner, resolutioner, henstillinger og afgoerelser vedroerende erhvervsuddannelse, isaer:

Raadets konklusioner af 9. marts 1987 vedroerende erhvervsuddannelse af unge i Det Europaeiske Faellesskab, EFT nr. C 73.

Raadets resolution af 5. juni 1989 om efter- og videreuddannelse, EFT nr. C 148.

Raadets afgoerelse af 28. juli 1989 om fastlaeggelse af et handlingsprogram til fremme af kendskabet til fremmedsprog i Det Europaeiske Faellesskab (LINGUA), EFT nr. L 239.

Raadets konklusioner af 14. december 1989 om undervisning og grunduddannelse paa det tekniske og erhvervsfaglige omraade, EFT nr. C 27.

Raadets afgoerelse af 29. maj 1990 om fastlaeggelse af et handlingsprogram til udvikling af efter- og videreuddannelse i Det Europaeiske Faellesskab (FORCE), EFT nr. L 156.

Raadets afgoerelse af 22. juli 1991 om aendring af afgoerelse 87/569/EOEF om et handlingsprogram for erhvervsuddannelse af unge og forberedelse af unge til arbejds- og voksenlivet (PETRA II), EFT nr. L 214.

Raadets resolution af 3. december 1992 om kvalifikationers gennemsigtighed, EFT nr. C 49.

Raadets resolution af 11. juni 1993 om erhvervsuddannelse i 1990'erne, EFT nr. C 186.

Raadets henstilling af 30. juni 1993 om adgang til erhversvsmaessig efter- og videreuddannelse, EFT nr. L 181.