RAADETS FORORDNING (EF) Nr. 3283/94 af 22. december 1994 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske Faellesskab

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 113,

under henvisning til forordningerne om de faelles markedsordninger for landbrugsprodukter samt de forordninger, der er vedtaget i henhold til artikel 235 i traktaten, og som gaelder for varer, fremstillet paa basis af landbrugsprodukter, og saerlig til de bestemmelser i disse forordninger, der muliggoer en fravigelse af det almindelige princip om udelukkende at erstatte alle beskyttelsesforanstaltninger ved graenserne med de i naevnte forordninger fastsatte foranstaltninger,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og ud fra foelgende betragtninger:

Ved forordning (EOEF) nr. 2423/88 (2) vedtog Raadet faelles regler om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske Faellesskab;

disse regler blev vedtaget i overensstemmelse med de bestaaende internationale forpligtelser, isaer dem, som foelger af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel, i det foelgende benaevnt »GATT«, af aftalen om anvendelse af artikel VI i GATT (antidumpingkodeks af 1979) og af aftalen om fortolkning og anvendelse af artikel VI, XVI og XXIII i GATT (kodeks om subsidier og udlingningstold);

de multilaterale handelsforhandlinger, der afsluttedes i 1994, foerte til nye aftaler om anvendelsen af artikel VI i GATT, og Faellesskabets regler boer derfor aendres paa baggrund af disse nye aftaler; som foelge af den forskelligartede karakter af de nye regler vedroerende dumping og subsidier er det ogsaa oenskeligt, at der foreligger saerskilte faellesskabsregler paa disse to omraader, og de nye regler vedroerende subsidier og udligningstold er derfor indeholdt i en saerskilt forordning;

ved anvendelsen af disse regler er det for at opretholde den ligevaegt mellem rettigheder og forpligtelser, som tilvejebringes ved GATT-aftalen, af vaesentlig betydning, at Faellesskabet tager hensyn til sine vigtigste handelspartneres fortolkning af reglerne;

den nye aftale om dumping, nemlig aftalen om anvendelsen af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994, i det foelgende benaevnt 1994-antidumpingaftalen, indeholder nye og detaljerede regler, isaer med hensyn til fastlaeggelsen af dumping, procedurerne for indledning og gennemfoerelse af en undersoegelse, herunder fastlaeggelsen og behandlingen af de faktiske oplysninger, indfoerelsen af midlertidige foranstaltninger, indfoerelsen og opkraevningen af antidumpingtold, gyldighedsperioden for og en fornyet undersoegelse af antidumpingforanstaltninger samt offentliggoerelsen af oplysninger om antidumpingundersoegelser; i betragtning af de omfattende aendringer og for at sikre en tilfredsstillende og gennemsigtig gennemfoerelse af de nye regler boer indholdet af de nye aftaler i videst muligt omfang overfoeres til faellesskabslovgivningen;

det er oenskeligt at fastlaegge klare og detaljerede regler for beregningen af den normale vaerdi, navnlig at den under alle omstaendigheder boer fastsaettes paa grundlag af et repraesentativt salg i normal handel i eksportlandet; det er formaalstjenligt af fastlaegge de omstaendigheder, under hvilke salg paa hjemmemarkedet kan anses for at have fundet sted med tab og lades ude af betragtning, og at det resterende salg eller den beregnede vaerdi eller salget til et tredjeland kan anvendes som grundlag for afgoerelsen; der boer endvidere fastlaegges regler for en korrekt omkostningsfordeling, herunder i forbindelse med opstart, hvor det ogsaa er hensigtsmaessigt at fastlaegge retningslinjer for definitionen af opstart samt omfanget af og metoden for fordelingen; ved fastlaeggelsen af en beregnet normal vaerdi er det ogsaa noedvendigt at angive den metode, der skal anvendes til fastsaettelse af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt den fortjeneste, der skal indregnes i en saadan vaerdi;

ved fastlaeggelsen af den normale vaerdi for lande uden markedsoekonomi maa det anses for formaalstjenligt at fastsaette regler for valg af et egnet tredjeland med markedsoekonomi, der kan anvendes med henblik herpaa, og endvidere boer det fastsaettes, at hvis det ikke er muligt at finde et egnet tredjeland, kan den normale vaerdi fastsaettes paa ethvert andet rimeligt grundlag;

det er formaalstjenligt at definere eksportprisen og at opregne de justeringer, der skal foretages i de tilfaelde, hvor det anses for paakraevet at beregne denne pris paa grundlag af den foerste pris paa det aabne marked;

for at sikre en rimelig sammenligning mellem eksportpris og normal vaerdi er det tilraadeligt at opregne de faktorer, der kan oeve indflydelse paa priserne og disses sammenlignelighed, og at fastlaegge saerlige regler for hvornaar og hvorledes justeringerne skal foretages, herunder at enhver gentagelse af justeringerne skal undgaas; det er ogsaa noedvendigt at fastsaette, at sammenligningen kan finde sted paa grundlag af gennemsnitspriser, idet de individuelle eksportpriser dog kan sammenlignes med en gennemsnitlig normal vaerdi, naar foerstnaevnte er forskellige alt efter kunde, omraade eller periode;

det er oenskeligt at etablere en klar og detaljeret vejledning vedroerende de faktorer, der kan vaere relevante for at afgoere, om dumpingimporten har forvoldt vaesentlig skade eller truer med at forvolde skade; ved en paavisning af, at den skade, der er paafoert en erhvervsgren i Faellesskabet, kan tilskrives omfanget af den paagaeldende indfoersel og priserne paa de indfoerte varer, boer der tages hensyn til virkningen af andre faktorer og navnlig til de foreliggende markedsvilkaar i Faellesskabet;

det er tilraadeligt at definere udtrykket »erhvervsgren i Faellesskabet« og at fastsaette, at parter, der er forbundet med eksportoererne, kan holdes uden for denne definition af erhvervsgren, og endvidere boer det defineres, hvad der forstaas ved »forbundet«; det er ogsaa noedvendigt at aabne mulighed for, at der traeffes antidumpingforanstaltninger paa vegne af producenterne i en region i Faellesskabet, og at fastlaegge retningslinjer for definitionen af en saadan region;

det er noedvendigt at fastsaette, hvem der kan indgive en antidumpingklage, herunder omfanget af den paagaeldende EF-erhvervsgrens tilslutning hertil, samt hvilke oplysninger om dumping, skade og aarsagssammenhaeng en saadan klage boer indeholde; det er ogsaa formaalstjenligt naermere at fastlaegge procedurerne for afvisning af klager eller indledning af en procedure;

det er noedvendigt at fastsaette, hvorledes interesserede parter skal underrettes om, hvilke oplysninger myndighederne oensker forelagt, og de skal have rigelig lejlighed til at fremlaegge alt relevant bevismateriale og fuldt ud have lejlighed til at varetage deres interesser; det er ogsaa oenskeligt klart at fastlaegge de regler og procedurer, der skal foelges under undersoegelsen, isaer at interesserede parter skal give sig til kende, fremlaegge deres synspunkter og indgive oplysninger inden for naermere angivne frister, hvis saadanne synspunkter og oplysninger skal tages i betragtning; der boer ogsaa fastlaegges naermere betingelser for, at en interesseret part kan faa adgang til oplyninger, der er indgivet af andre interesserede parter, og fremsaette bemaerkninger hertil; medlemsstaterne og Kommissionen boer samarbejde vedroerende indsamlingen af oplysninger;

det er noedvendigt at fastlaegge betingelserne for, at der kan indfoeres midlertidig told, herunder at en saadan told ikke kan indfoeres tidligere end 60 dage og senere end ni maaneder efter indledningen af en procedure; af administrative grunde er det ogsaa noedvendigt at fastsaette, at Kommissionen i alle tilfaelde kan indfoere en saadan told, enten umiddelbart i en periode paa ni maaneder eller i to etaper paa henholdsvis seks og tre maaneder;

det er noedvendigt naermere at fastlaegge procedurerne for godtagelse af tilsagn, der afhjaelper virkningerne af dumping og den forvoldte skade, og som traeder i stedet for indfoerelse af midlertidig eller endelig told; det er ogsaa paakraevet at fastlaegge foelgerne af, at tilsagn misligholdes eller traekkes tilbage, og at goere det klart, at der kan indfoeres midlertidig told, hvis der foreligger mistanke om misligholdelse, eller hvis det er noedvendigt at indhente yderligere oplysninger til supplering af undersoegelsesresultaterne; ved godtagelsen af tilsagn boer det paases, at de foreslaaede tilsagn og haandhaevelsen heraf ikke giver anledning til en adfaerd, der begraenser konkurrencen;

det er noedvendigt at fastsaette, at en sag normalt afsluttes uden indfoerelse af foranstaltninger eller ved fastsaettelse af endelige foranstaltninger, inden for en frist paa tolv maaneder og i intet tilfaelde senere end 15 maaneder efter indledningen af undersoegelsen; undersoegelser eller procedurer boer afsluttes, naar dumpingmargenen er minimal eller den forvoldte skade ubetydelig, og disse udtryk boer defineres; i de tilfaelde, hvor der skal indfoeres foranstaltninger, er det noedvendigt at fastsaette bestemmelser om afslutningen af undersoegelserne og at fastsaette, at foranstaltninger, der indfoeres, boer svare til et niveau, der er lavere end dumpingmargenen, hvis et saadant lavere niveau er tilstraekkeligt til at afhjaelpe skaden, og i tilfaelde, hvor resultaterne baseres paa stikproever, boer det naermere angives, hvorledes omfanget af foranstaltningerne beregnes;

det er noedvendigt at aabne mulighed for opkraevning af midlertidig told med tilbagevirkende gyldighed, hvor dette anses for paakraevet, og naermere at fastlaegge de omstaendigheder, der kan give anledning til anvendelse af told med tilbagevirkende kraft for at undgaa, at de endelige foranstaltninger, der skal indfoeres, undergraves; det er ogsaa noedvendigt at fastsaette, at told kan anvendes med tilbagevirkende kraft, hvis tilsagn misligholdes eller traekkes tilbage;

det er noedvendigt at fastsaette, at gyldigheden af foranstaltninger udloeber efter fem aar, medmindre det af en ny undersoegelse fremgaar, at de boer opretholdes; i tilfaelde, hvor der fremlaegges tilstraekkelige beviser for aendrede omstaendigheder, er det endvidere noedvendigt at aabne mulighed for at indlede undersoegelser for at fastslaa, om det er berettiget at tilbagebetale antidumpingtold; det boer ogsaa fastsaettes, at i forbindelse med en ny beregning af dumpingmargenen, som noedvendiggoer en ny beregning af eksportpriserne, skal told ikke behandles som en omkostning, der paaloeber mellem indfoersel og videresalg, naar den paagaeldende told afspejles i priserne paa de varer, der er omfattet af foranstaltninger i Faellesskabet;

det er noedvendigt udtrykkeligt at aabne mulighed for en ny fastsaettelse af eksportpriser og dumpingmargener, naar tolden baeres af eksportoeren gennem en form for kompensationsordning, og foranstaltningerne ikke afspejles i priserne paa de varer, der er omfattet af foranstaltninger i Faellesskabet;

1994-antidumpingaftalen indeholder ikke bestemmelser vedroerende omgaaelse af antidumpingforanstaltninger, men i en saerskilt GATT-ministerbeslutning erkendes det, at omgaaelse er et problem, og spoergsmaalet er forelagt til afgoerelse i GATT-Antidumpingudvalget; i betragtning af, at det hidtil ikke er lykkedes at naa til enighed under de multilaterale forhandlinger, og i afventning af resultatet af Antidumpingudvalgets undersoegelse er det noedvendigt at indsaette nye bestemmelser i faellesskabslovgivningen til regulering af fremgangsmaader, hvis hovedformaal er at omgaa antidumpingforanstaltninger, herunder simple samleprocesser i Faellesskabet eller et tredjeland;

det er formaalstjenligt at tillade suspension af antidumpingforanstaltninger i tilfaelde, hvor der er tale om midlertidige aendringer i markedsvilkaarene, som indebaerer, at det midlertidigt ikke er rimeligt at anvende saadanne foranstaltninger;

det er noedvendigt at fastsaette, at indfoersel, der er omfattet af en undersoegelse, kan goeres til genstand for registrering ved indfoerslen, for at goere det muligt senere at anvende foranstaltninger mod en saadan indfoersel;

for at sikre en behoerig haandhaevelse af foranstaltningerne er det noedvendigt, at medlemsstaterne foerer tilsyn med og til Kommissionen indberetter importhandelstallene for varer, der er omfattet af en undersoegelse og af foranstaltninger, samt de toldbeloeb, der er opkraevet i henhold til denne forordning;

det er noedvendigt at aabne mulighed for konsultationer i et raadgivende udvalg paa faste og naermere bestemte tidspunkter under undersoegelsen; udvalget sammensaettes af repraesentanter for medlemsstaterne med en repraesentant for Kommissionen som formand;

det er fomaalstjenligt at aabne mulighed for kontrolbesoeg til efterproevning af oplysninger, der indgives vedroerende dumping og skade, idet saadanne besoeg dog boer vaere afhaengige af, at udsendte spoergeskemaer besvares paa behoerig vis;

for at sikre en rettidig afslutning af undersoegelserne er det af vaesentlig betydning, at der aabnes mulighed for at anvende stikproever i tilfaelde, hvor antallet af parter eller transaktioner er stort;

det er noedvendigt at fastsaette, at for parter, der ikke samarbejder paa tilfredsstillende maade, kan der anvendes andre oplysninger til fastlaeggelse af de faktiske omstaendigheder, og saadanne oplysninger kan vaere mindre gunstige for en saadan part, end hvis den paagaeldende havde vaeret rede til at samarbejde;

der boer fastsaettes bestemmelser om behandling af fortrolige oplysninger, saaledes at forretningshemmeligheder ikke videregives;

det er af vaesentlig betydning, at der fastsaettes bestemmelser om en korrekt fremlaeggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger for parter, der opfylder betingelserne herfor, og at saadanne oplysninger fremlaegges inden for en frist, som, under behoerig hensyntagen til beslutningsprocessen i Faellesskabet, goer det muligt for parterne at varetage deres interesser;

der boer drages omsorg for, at der etableres et administrativt system, i hendhold til hvilket der kan fremsaettes bemaerkninger til spoergsmaalet om, hvorvidt foranstaltninger er i Faellesskabets interesse, herunder forbrugernes interesse, og at fastsaette frister, inden for hvilke saadanne bemaerkninger skal fremsaettes, og endvidere at fastsaette de paagaeldende parters ret til at faa indsigt i oplysninger;

det er bydende noedvendigt at knytte overholdelsen af frister sammen med etableringen af den noedvendige administrative struktur i Kommissionens tjenestegrene; Raadet boer derfor i en afgoerelse, der vedtages med kvalificeret flertal senest den 1. april 1995, naermere angive, hvornaar disse frister skal vaere gaeldende - UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Principper 1. En antidumpingtold kan opkraeves for enhver dumpingvare, naar en saadan vare ved overgang til fri omsaetning i Faellesskabet forvolder skade.

2. En vare anses for at vaere en dumpingvare, hvis dens eksportpris ved salg til Faellesskabet er lavere end den tilsvarende pris for samme vare i normal handel, som er konstateret i eksportlandet.

3. Eksportlandet er normalt oprindelseslandet. Det kan imidlertid vaere et andet land, undtagen naar varerne f. eks. blot forsendes i transit gennem dette land, eller de paagaeldende varer ikke produceres i dette land, eller der ikke findes nogen sammenlignelig pris for disse varer i dette land.

4. I denne forordning forstaas ved udtrykket »samme vare« en vare, som er identisk med, dvs. i enhver henseende mage til den omhandlede vare, eller, hvis en saadan vare ikke findes, en anden vare, der - omend den ikke i enhver henseende er mage til - har egenskaber, som ligger taet op ad den paagaeldende vares egenskaber.

Artikel 2

Konstatering af dumping A. NORMAL VAERDI 1. Den normale vaerdi fastsaettes normalt paa grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhaengige kunder i eksportlandet.

a) Naar eksportoeren i eksportlandet ikke fremstiller eller saelger samme vare, kan den normale vaerdi fastsaettes paa grundlag af andre saelgeres eller producenters priser.

b) Transaktioner mellem parter, som synes at vaere forretningsmaessigt forbundne eller at have en indbyrdes kompensationsaftale, kan kun anses for at finde sted i normal handel, og priserne for de paagaeldende transaktioner kan kun anvendes til fastsaettelse af den normale vaerdi, hvis det fastslaas, at de ikke er paavirket af denne forbindelse.

2. Salget af samme vare bestemt til forbrug paa hjemmemarkedet anvendes normalt som grundlag for fastsaettelsen af den normale vaerdi, hvis den solgte maengde udgoer mindst 5 % af salget af den paagaeldende vare til Faellesskabet. En lavere salgsmaengde kan dog anvendes, hvis eksempelvis de priser, hvortil varen saelges, anses for repraesentative for det paagaeldende marked.

3. Saelges samme vare ikke eller ikke i tilstraekkelige maengder i normal handel, eller muliggoer et saadant salg ikke en behoerig sammenligning paa grund af den saerlige markedssituation, fastsaettes den normale vaerdi for samme vare paa grundlag af produktionsomkostningerne i oprindelseslandet med et rimeligt tillaeg til daekning af salgs- og administrationsomkostninger og andere generalomkostninger samt fortjeneste eller paa grundlag af eksportpriserne ved salg i normal handel til et egnet tredjeland, forudsat at disse priser er repraesentantive.

4. Salg af samme vare paa eksportlandets hjemmemarked eller eksportsalg til et tredjeland til priser, der er lavere end produktionsomkostningerne (faste og variable) pr. enhed med et tillaeg til daekning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger kan anses for ikke at have fundet sted i normal handel i prismaessig henseende, og der kan kun ses bort herfra ved fastsaettelsen af den normale vaerdi, hvis det fastslaas, at saadanne salg har fundet sted i en laengere periode i betydelige maengder og til priser som ikke giver daekning for alle omkostninger inden for en rimelig periode.

a) Hvis priser, som paa salgstidspunktet er lavere end omkostningerne, er hoejere end de vejede gennemsnitlige omkostninger, i undersoegelsesperioden, skal saadanne priser anses for at give daekning for omkostningerne inden for en rimelig periode.

b) Naevnte laengere periode boer normalt vaere et aar, men maa under ingen omstaendigheder vaere kortere end seks maaneder, og salg til priser, der er lavere end enhedsomkostningerne, anses for at finde sted i betydelige maengder inden for en saadan periode, naar det fastslaas, at den vejede gennemsnitlige salgspris er lavere end de vejede gennemsnitlige enhedsomkostninger, eller at de solgte maengder til priser, der er lavere end enhedsomkostningerne, udgoer mindst 20 % af det salg, der anvendes som grundlag for fastsaettelse af den normale vaerdi.

5. Med henblik paa stk. 1 7 beregnes omkostningerne normalt paa grundlag af regnskabsboeger, der foeres af den part, som er omfattet af undersoegelsen, forudsat at saadanne regnskabsmaessige oplysninger er i overensstemmelse med almindeligt anerkendte bogfoeringsprincipper i det paagaeldende land, og det paavises, at oplysningerne paa en rimelig maade afspejler de omkostninger, der er forbundet med produktion og salg af den paagaeldende vare.

a) Der tages hensyn til dokumentation, der fremlaegges vedroerende den rette fordeling af omkostningerne, forudsat at det paavises, at der traditionelt er foretaget en saadan fordeling. I mangel af en bedre egnet metode, fordeles omkostningerne fortrinsvis paa grundlag af omsaetningen. Medmindre det allerede afspejles i omkostningsfordelingen i henhold til dette afsnit, foretages der en passende justering for at tage hensyn til de ikke-tilbagevendende omkostningsposter, som begunstiger den fremtidige og/eller nuvaerende produktion.

b) Paavirkes omkostningerne for en del af omkostningsinddaekningsperioden af anvendelsen af nye produktionsanlaeg, som kraever betydelige yderligere investeringer, og af lav kapacitetsudnyttelse, der skyldes opstarttranksaktioner i eller i en del af undersoegelsesperioden, er de gennemsnitlige omkostninger for opstartfasen saadanne, som i henhold til ovennaevnte fordelingsregler er gaeldende ved udgangen af denne fase, og de indregnes for den paagaeldende periode med dette beloeb i de vejede gennemsnitlige omkostninger, der er omhandlet i stk. 4, litra a). Opstartfasens laengde fastlaegges i relation til den paagaeldende producents eller eksportoers situation, men maa ikke overstige en passende indledende del af omkostningsinddaekningsperioden. Med henblik paa denne justering af omkostninger, der vedroerer undersoegelsesperioden, tages der hensyn til oplysninger vedroerende opstartfasen, som gaar ud over denne periode, for saa vidt de indgives forud for kontrolbesoeg og senest tre maaneder efter ivaerksaettelsen af undersoegelsen.

6. Med henblik paa stk. 1 7 fastsaettes beloebene til daekning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste paa grundlag af de faktiske omkostninger, der paaloeber i forbindelse med den af undersoegelsen omfattede eksportoers eller producents produktion og salg i normal handel af samme vare. Kan disse beloeb ikke fastsaettes paa dette grundlag, kan de fastsaettes paa grundlag af:

i) det vejede gennemsnit af de faktiske beloeb, der er fastsat for andre eksportoerer eller producenter, som er omfattet af undersoegelsen, for saa vidt angaar produktion og salg af samme vare paa oprindelseslandets hjemmemarked ii) de faktiske beloeb, som paaloeber hos den paagaeldende eksportoer eller producent paa oprindelseslandets hjemmemarked i forbindelse med produktion og salg i normal handel af varer inden for samme generelle kategori iii) enhver anden rimelig metode under forudsaetning af, at det derved fastsatte beloeb til daekning af fortjeneste ikke overstiger den fortjeneste, som andre eksportoerer eller producenter normalt opnaar ved salg af varer inden for samme generelle kategori paa oprindelseslandets hjemmemarked.

7. Ved indfoersel fra lande uden markedsoekonomi og saerligt de lande, paa hvilke Raadets forordning (EF) nr. 519/94 af 7. marts 1994 om den faelles ordning for indfoersel fra tredjelande og om ophaevelse af forordning (EOEF) nr. 1765/82, (EOEF) nr. 1766/82 og (EOEF) nr. 3420/83 (1) finder anvendelse, fastsaettes den normale vaerdi paa grundlag af prisen eller den beregnede vaerdi i et land med markedsoekonomi eller prisen ved salg fra et saadant tredjeland til andre lande, herunder Faellesskabet, eller, hvis dette ikke er muligt, paa ethvert andet rimeligt grundlag, herunder den pris, der faktisk er betalt eller skal betales i Faellesskabet for samme vare, om noedvendigt justeret for at indregne en rimelig fortjenstmargen.

a) Med henblik paa dette stykke udvaelges et egnet tredjeland med markedsoekonomi paa en ikke urimelig maade under skyldig hensyntagen til alle paalidelige oplysninger, der er fremlagt paa tidspunktet for udvaelgelsen. Der tages ogsaa hensyn til tidsfrister, og er det relevant anvendes et tredjeland med markedsoekonomi, som er omfattet af samme undersoegelse.

b) Umiddelbart efter ivaerksaettelsen af undersoegelsen underrettes parterne i undersoegelsen om det paataenkte tredjeland med markedsoekonomi, og de indroemmes en frist paa ti dage til at fremsaette bemaerkninger.

B. EKSPORTPRIS 8. Eksportprisen er den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for varen, naar den saelges fra eksportlandet til Faellesskabet.

9. Foreligger der ingen eksportpris, eller viser det sig, at der ikke kan faestes lid til eksportprisen paa grund af en forretningsmaessig forbindelse eller en kompensationsaftale mellem eksportoeren og importoeren eller en tredjepart, kan eksportprisen beregnes paa grundlag af den pris, hvortil de indfoerte varer foerste gang videresaelges til en uafhaengig koeber, eller hvis varerne ikke videresaelges til en uafhaengig koeber eller ikke videresaelges i den stand, hvori de er indfoert, paa ethvert rimeligt grundlag.

a) I disse tilfaelde foretages der justeringer for alle omkostninger, herunder told og andre afgifter, der paaloeber mellem indfoersel og videresalg, samt forventet fortjeneste med henblik paa at fastsaette en realistisk eksportpris, frit Faellesskabets graense.

b) De omkostninger, for hvilke der skal foretages justeringer, indbefatter saadanne, som normalt baeres af en importoer, men som er betalt af en anden part i eller uden for Faellesskabet, der viser sig at vaere forretningsmaessigt forbundet med eller at have en kompensationsaftale med importoeren eller eksportoeren, herunder: normale transport-, forsikrings-, haandterings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger; told, eventuel antidumpingtold og andre afgifter, der skal betales i importlandet ved indfoersel eller salg af varerne, samt en rimelig margen til daekning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste.

C. SAMMENLIGNING 10. Der foretages en rimelig sammenligning mellem eksportprisen og den normale vaerdi. Denne sammenligning foretages i samme handelsled for salg, der finder sted paa tidspunkter, som ligger saa taet op ad hinanden som muligt og med behoerig hensyntagen til andre forskelle, som beroerer sammenligneligheden af priser. Naar den normale vaerdi og den konstaterede eksportpris ikke er umiddelbart sammenlignelige, tages der i hvert enkelt tilfaelde i form af justeringer behoerigt hensyn til forskelle i faktorer, der paastaas og paavises at paavirke priserne og dermed prisernes sammenlignelighed. Enhver dobbeltjustering skal undgaas, navnlig i henseende til rabatter, afslag, maengder og handelsled. Er de fastsatte betingelser herfor opfyldt, kan der foretages justeringer for nedenstaaende faktorer:

a) Fysiske egenskaber Der foretages en justering for forskelle i den paagaeldende vares fysiske egenskaber. Justeringen fastsaettes efter et rimeligt skoen over forskellens markedsvaerdi.

b) Importafgifter og indirekte skatter Der foretages en justering af den normale vaerdi med et beloeb svarende til importafgifter eller indirekte skatter, som paalaegges samme vare og materialer, der fysisk indgaar heri, naar varen er bestemt til forbrug i eksportlandet, og som ikke opkraeves, eller som refunderes for den vare, der udfoeres til Faellesskabet.

c) Rabatter, afslag og maengder Der foretages en justering for forskelle i rabatter og afslag, herunder saadanne, der ydes for forskelle i maengder, hvis de paagaeldende rabatter og afslag er behoerigt kvantificerede og er direkte knyttet til de paagaeldende salg. Der kan ogsaa foretages en justering for opsatte rabatter og afslag, hvis kravet herom er baseret paa fast praksis i tidligere perioder, herunder opfyldelse af betingelserne for at opnaa de paagaeldende rabatter eller afslag.

d) Handelsled Der indroemmes en justering for forskelle i handelsled herunder enhver forskel, der maatte opstaa i OEM-salg, hvor det i forhold til distributionskaeden paa begge markeder paavises, at eksportprisen, herunder ogsaa en beregnet eksportpris, gaelder for salg i et handelsled, der er forskelligt fra det for den normale vaerdi fastlagte, og forskellen har paavirket prisernes sammenlignelighed, hvilket paavises ved konsekvente og tydelige forskelle i saelgerens funktioner og priser i de forskellige handelsled paa eksportlandets hjemmemarked. Justeringen fastsaettes paa grundlag af forskellens markedsvaerdi.

e) Transport-, forsikrings-, haandterings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger Der foretages en justering for forskelle i de omkostninger, der er direkte forbundet med varens forsendelse fra eksportoerens forretningssted til en uafhaengig koeber, naar saadanne omkostninger er indregnet i salgspriserne. Disse omkostninger indbefatter transport-, forsikrings-, haandterings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger.

f) Emballeringsomkostninger Der foretages en justering for forskelle i de omkostninger, der er direkte forbundet med emballeringen af den paagaeldende vare.

g) Kreditomkostninger Der foretages en justering for forskelle i omkostningerne ved at yde kredit i forbindelse med de paagaeldende salg, forudsat at dette er en faktor, der tages i betragtning ved fastsaettelse af salgspriserne.

h) Omkostninger ved kundeservice Der foretages en justering for forskelle i de direkte omkostninger ved at yde garantier, kautioner, teknisk bistand og service, som fastsat ved lov og/eller i salgskontrakten.

i) Provision Der foretages en justering for forskelle i provision, der betales i forbindelse med de paagaeldende salg.

j) Valutaomregning Noedvendiggoer prissammenligningen en valutaomregning, anvendes til en saadan omregning vekselkursen paa salgsdatoen, dog saaledes, at naar salg af udenlandsk valuta paa terminsmarkedet er direkte knyttet til det paagaeldende eksportsalg, anvendes vekselkursen, som er gaeldende for dette terminssalg. Normalt boer salgsdatoen vaere fakturadatoen, men datoen paa kontrakten, indkoebsordren eller ordrebekraeftelsen kan anvendes, hvis de vaesentlige salgsbetingelser mere korrekt fremgaar af disse dokumenter. Der ses bort fra svingninger i vekselkurserne, og eksportoererne indroemmes en frist paa 60 dage til at justere deres priser, saa de afspejler vedvarende bevaegelser i vekselkurserne i undersoegelsesperioden.

D. DUMPINGMARGEN 11. Under hensyntagen til de relevante bestemmelser om en rimelig sammenligning skal forekomsten af dumpingmargener i undersoegelsesperioden normalt fastslaas paa grundlag af en sammenligning mellem den normale vaerdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af priserne for alle eksporttransaktioner til Faellesskabet eller ved en sammenligning mellem den individuelle normale vaerdi og de individuelle eksportpriser ved salg til Faellesskabet, dvs. paa grundlag af hver enkelt transaktion. En normal vaerdi, som er fastsat paa grundlag af vejede gennemsnit, kan dog sammenlignes med priserne for alle individuelle eksporttranksaktioner til Faellesskabet, hvis der foreligger et eksportprismoenster, som er meget forskelligt for forskellige koebere, regioner eller perioder, og de i foerste punktum fastsatte metoder ikke i fuldt omfang vil afspejle den dumping, der finder sted. Dette stykke udelukker ikke anvendelsen af stikproever i henhold til artikel 17.

12. Ved dumpingmargen forstaas det beloeb, hvormed den normale vaerdi overstiger eksportprisen. Er dumpingmargenerne forskellige, kan der fastsaettes en dumpingmargen i form af et vejet gennemsnit.

Artikel 3

Konstatering af skade 1. I denne forordning forstaas ved »skade«, naar ikke andet er bestemt, vaesentlig skade for en erhvervsgren i Faellesskabet, trussel om vaesentlig skade for en erhvervsgren i Faellesskabet eller vaesentlig forsinkelse i forbindelse med oprettelsen af en saadan erhvervsgren; »skade« fortolkes i overensstemmelse med denne artikel.

2. En konstatering af, om der foreligger skade, baseres paa positivt bevismateriale og indebaerer en objektiv undersoegelse baade af a) omfanget af dumpingimporten og dennes indvirkning paa prisen paa samme vare paa markedet i Faellesskabet, og b) denne indfoersels foelgevirkninger for den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet.

3. Med hensyn til omfanget af dumpingimporten fastslaas det, om der har vaeret tale om en betydelig stigning i dumpingimporten enten absolut eller i forhold til produktion eller forbrug i Faellesskabet. Hvad angaar dumpingimportens virkning paa priserne, tages det i betragtning, om dumpingvarerne udbydes til en vaesentlig lavere pris end prisen paa samme vare fremstillet i Faellesskabet, eller om priserne som foelge af en saadan indfoersel er blevet trykket betydeligt, eller om prisstigninger, som ellers ville vaere indtruffet, i vaesentlig grad hindres. Hverken en enkelt eller flere af disse faktorer er noedvendigvis udslagsgivende for afgoerelsen.

4. Er indfoerslen af en vare fra mere end ét land samtidig omfattet af antidumpingundersoegelser, kan foelgevirkningerne af en saadan indfoersel kun vurderes kumulativt, hvis det fastslaas, at a) den dumpingmargen, der er fastlagt for indfoerslen fra hvert af de paagaeldende lande er hoejere end den minimumsvaerdi, der er anfoert i artikel 9, stk. 3, og den indfoerte maengde fra hvert land ikke er ubetydelig, og b) det vil vaere hensigtsmaessigt at foretage en kumulativ vurdering af virkningerne af indfoerslen paa baggrund af vilkaarene for konkurrencen mellem de indfoerte varer og vilkaarene for konkurrencen mellem de indfoerte varer og den i Faellesskabet fremstillede vare.

5. Undersoegelsen af virkningerne af dumpingimporten for den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet skal omfatte en vurdering af alle relevante oekonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse paa denne erhvervsgrens situation, herunder foelgende: at en erhvervsgren er inde i en periode, hvor den soeger at overvinde virkningerne af tidligere dumping eller subsidier; stoerrelsen af den aktuelle dumpingmargen; den faktiske og mulige nedgang i salg, fortjeneste, produktion, markedsandel, produktivitet, forrentning af investeret kapital, kapacitetsudnyttelse; faktorer, der paavirker priserne i Faellesskabet; dumpingmargenens stoerrelse; faktisk og mulig negativ indvirkning paa likviditet, lagerbeholdninger, beskaeftigelse, loenninger, vaekst og mulighederne for at tilvejebringe kapital eller foretage investeringer. Denne liste er ikke udtoemmende, og hverken en eller flere af disse faktorer er noedvendigvis udslagsgivende for afgoerelsen.

6. Det skal paa grundlag af alle de relevante beviser, der er fremlagt i forbindelse med stk. 2, paavises, at dumpingimporten forvolder skade som defineret i denne forordning. Dette indebaerer specielt en paavisning af, at de maengder og/eller priser, der er fastlagt i henhold til stk. 3, er ansvarlige for de foelgevirkninger for en erhvervsgren i Faellesskabet, som er omhandlet i stk. 5, og at disse foelgevirkninger er saa alvorlige, at de kan betegnes som vaesentlig skade.

7. Der foretages ogsaa en undersoegelse af andre kendte faktorer end dumpingimporten, som samtidig skader den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet, for at sikre, at skade, der forvoldes af saadanne andre faktorer, ikke tilskrives dumpingimporten i henhold til stk. 6. Faktorer, der kan tages hensyn til i den forbindelse, indbefatter bl. a. maengde og priser for saa vidt angaar importvarer, som ikke saelges til dumpingpriser, nedgang i efterspoergslen eller aendringer i forbrugsmoenstret, restriktiv handelspraksis og konkurrence mellem de udenlandske producenter og producenterne i Faellesskabet, den teknologiske udvikling samt EF-erhvervsgrenens eksportresultater og produktivitet.

8. Virkningerne af dumpingimporten vurderes i forhold til EF-erhvervsgrenens produktion af samme vare, naar der foreligger oplysninger, der muliggoer en afgraensning af denne produktion paa grundlag af saadanne kriterier som produktionsprocessen og producenternes salg og fortjeneste. Er det ikke muligt klart at afgraense denne produktion, vurderes virkningerne af dumpingimporten ved en undersoegelse af produktionen af den snaevrest mulige varegruppe eller det mindste varesortiment, der indbefatter samme vare, og hvorfor de noedvendige oplysninger kan tilvejebringes.

9. En konstatering af, om der foreligger en trussel om vaesentlig skade, skal baseres paa kendsgerninger, og ikke blot paa paastande, formodninger eller fjerne muligheder. Den aendring i omstaendighederne, der vil kunne skabe en situation, hvor den paagaeldende dumping vil forvolde skade, skal klart kunne forudses og vaere overhaengende.

a) For at afgoere, om der foreligger en trussel om vaesentlig skade, boer der bl.a. tages hensyn til foelgende faktorer:

i) en betydelig foroegelse af stigningstakten i dumpingimporten til markedet i Faellesskabet, som indebaerer sandsynlighed for en vaesentlig stigning i indfoerslen ii) en tilstraekkelig ledig kapacitet hos eksportoeren eller en umiddelbart forestaaende betydelig foroegelse heraf, som indebaerer sandsynlighed for en betydelig foroegelse af dumpingeksporten til Faellesskabet, idet der tages hensyn til andre eksportmarkeders evne til at absorbere eventuel yderligere udfoersel iii) om de paagaeldende varer indfoeres til priser, som har til foelge, at priserne i vaesentlig grad trykkes, eller prisforhoejelser, som ellers ville have fundet sted, hindres, hvilket sandsynligvis vil oege efterspoergslen efter indfoerte varer, og iv) lagerbeholdningerne af den vare, der er omfattet af undersoegelsen.

b) Ingen af ovennaevnte faktorer er noedvendigvis udslagsgivende for afgoerelsen, men en undersoegelse af samtlige faktorer skal foere til den konklusion, at der er overhaengende risiko for yderligere dumpingeksport, og at der vil blive forvoldt vaesentlig skade, hvis der ikke traeffes beskyttelsesforanstaltninger.

Artikel 4

Definition af erhvervsgren i Faellesskabet 1. I denne forodning forstaas ved »erhvervsgren i Faellesskabet« samtlige producenter i Faellesskabet af samme vare eller de af dem, hvis samlede produktion af de paagaeldende varer udgoer en betydelig del, som defineret i artikel 5, stk. 4, af den samlede produktion i Faellesskabet af saadanne varer, med undtagelse af foelgende tilfaelde:

i) naar producenterne er forretningsmaessigt forbundet med eksportoererne eller importoererne, eller naar de selv er importoerer af den vare, der paastaas at vaere en dumpingvare, kan der ved »erhvervsgren i Faellesskabet« forstaas de oevrige producenter ii) under ganske saerlige omstaendigheder kan Faellesskabets omraade, for saa vidt angaar den paagaeldende produktion, inddeles i to eller flere konkurrerende markeder, og producenterne inden for hvert enkelt marked kan betragtes som en saerskilt erhvervsgren, naar a) producenterne inden for et saadant marked saelger hele eller naesten hele deres produktion af den paagaeldende vare paa dette marked, og b) naar producenter af denne vare, som har deres virksomhed andetsteds i Faellesskabet, ikke i vaesentlig grad daekker efterspoergslen paa det paagaeldende marked. Under saadanne omstaendigheder kan skade anses for at vaere forvoldt, selv om en betydelig del af den samlede erhvervsgren i Faellesskabet ikke har lidt skade, under forudsaetning af at dumpingimporten er koncentreret paa et saadant isoleret marked, og endvidere at hele eller naesten hele produktionen paa et saadant marked skades af dumpingimporten.

2. Med henblik paa stk. 1 anses producenterne kun for at vaere forretningsmaessigt forbundet med eksportoererne eller importoererne, hvis a) en af parterne direkte eller indirekte kontrollerer den anden part, eller b) begge parter kontrolleres direkte eller indirekte af en tredjepart, eller c) tilsammen kontrollerer de direkte eller indirekte en tredjepart, forudsat at der er grund til at antage eller naere mistanke om, at forbindelsen har til foelge, at den paagaeldende producent optraeder anderledes end ikke-forbundne producenter. I dette stykke anses en part for at kontrollere en anden part, naar foerstnaevnte retligt eller faktisk er i stand til at laegge baand paa eller gribe ind over for sidstnaevnte.

3. Anses en erhvervsgren i Faellesskabet for at bestaa af producenterne i en bestemt region, indroemmes eksportoererne mulighed for at afgive tilsagn i medfoer af artikel 8 for saa vidt angaar den paagaeldende region. I saadanne tilfaelde skal der ved vurdering af Faellesskabets interesse i de paagaeldende foranstaltninger tages saerligt hensyn til regionens interesser. Afgives der ikke omgaaende et fyldestgoerende tilsagn, eller goer den situation, der er omhandlet i artikel 8, stk. 9 og 10, sig gaeldende, kan der indfoeres midlertidig eller endelig told for Faellesskabet som helhed. I saadanne tilfaelde kan tolden, hvis det er praktisk muligt, begraenses til kun at omfatte bestemte producenter eller eksportoerer.

4. Artikel 3, stk. 8, finder anvendelse paa naervaerende artikel.

Artikel 5

Indledning af procedure 1. En undersoegelse med henblik paa at fastslaa forekomsten, omfanget og virkningen af en paastaaet dumping indledes paa grundlag af en skriftlig klage indgivet af enhver fysisk eller juridisk person eller enhver sammenslutning uden status som juridisk person, som optraeder paa vegne af en erhvervsgren i Faellesskabet, jf. dog stk. 6.

a) Klagen kan indgives til Kommissionen eller til en medlemsstat, der skal vidersesende den til Kommissionen. Kommissionen sender medlemsstaterne en genpart af enhver klage, den modtager. En klage anses for at vaere indgivet paa den foerste arbejdsdag efter afleveringen til Kommissionen pr. anbefalet post eller efter Kommissionens skriftlige anerkendelse af modtagelsen.

b) Naar en medlemsstat i tilfaelde, hvor der ikke foreligger nogen klage, er i besiddelse af tilstraekkelige beviser for dumping og deraf foelgende skade for en erhvervsgren i Faellesskabet, underretter den straks Kommissionen om saadanne beviser.

2. En klage i henhold til stk. 1 skal indeholde beviser for dumping, skade og en aarsagssammenhaeng mellem den paastaaede dumpingimport og den paastaaede skade. Klagen skal indeholde saadanne oplysninger om foelgende, som den klagende part med rimelighed kan forventes at vaere i besiddelse af:

i) klagerens identitet og en redegoerelse for omfanget og vaerdien af klagerens produktion i Faellesskabet af samme vare. Naar der indgives skriftlig klage paa vegne af den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet, skal denne erhvervsgren i klagen identificeres ved angivelse af alle kendte producenter i Faellesskabet af samme vare (eller sammenslutninger af producenter i Faellesskabet af samme vare), og saa vidt muligt en redegoerelse for omfanget og vaerdien af produktionen i Faellesskabet af samme vare, som saadanne producenter tegner sig for ii) en fuldstaendig beskrivelse af den vare, der angiveligt indfoeres til dumpingpriser, navnet paa det eller de paagaeldende oprindelses- eller eksportlande, identiteten af hver kendt eksportoer eller udenlandsk producent og en liste over de personer, der vides at indfoere den paagaeldende vare iii) oplysninger om de priser, hvortil den paagaeldende vare saelges, naar den er bestemt til forbrug paa hjemmemarkedet i det eller de paagaeldende oprindelses- eller eksportlande (eller i paakommende tilfaelde oplyninger om de priser, hvortil varen saelges fra det eller de paagaeldende oprindelses- eller eksportlande til tredjelande, eller om varens beregnede vaerdi), og oplysninger om eksportpriserne eller i paakommende tilfaelde om de priser, hvortil varen foerste gang videresaelges til en uafhaengig koeber i Faellesskabet iv) oplysninger om den maengdemaessige udvikling i den paastaaede dumpingimport, dumpingimportens indvirkning paa priserne paa samme vare paa markedet i Faellesskabet og foelgevirkningerne for den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet dokumenteret ved relevante faktorer og forhold, som har indflydelse paa faellesskabserhvervsgrenens situation, saasom de i artikel 3, stk. 3 og 5, anfoerte.

3. Kommissionen undersoeger i det omfang, det er muligt, om oplysningerne i klagen er korrekte og saa fyldestgoerende, at det kan fastslaas, at der foreligger tilstraekkeligt bevismateriale til at begrunde indledningen af en undersoegelse.

4. Der indledes ikke en undersoegelse i medfoer af stk. 1, medmindre det paa grundlag af en undersoegelse af, i hvor hoej grad der blandt producenterne i Faellesskabet af samme vare er givet udtryk for tilslutning til eller opposition mod klagen, er fastslaaet, at klagen er indgivet af eller paa vegne af den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet. Klagen anses for at vaere indgivet »af eller paa vegne af en erhvervsgren i Faellesskabet«, hvis den har tilslutning fra de producenter i Faellesskabet, hvis samlede produktion udgoer mere end 50 % af den samlede produktion af samme vare fremstillet af den del af den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet, som enten giver udtryk for tilslutning til eller opposition mod klagen. Der indledes dog ikke en undersoegelse, naar de producenter i Faellesskabet, der udtrykkeligt giver deres tilslutning til klagen, tegner sig for mindre end 25 % af den samlede produktion af samme vare fremstillet af den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet.

5. Medmindere der er truffet beslutning om at indlede en undersoegelse, undlader myndighederne at offentliggoere klagen vedroerende indledning af en undersoegelse. Efter modtagelse af en behoerigt dokumenteret klage og inden ivaerksaettelsen af en undersoegelse underrettes regeringen for det paagaeldende eksportland imidlertid.

6. Besluttes det under saerlige omstaendigheder at indlede en undersoegelse, uden at der er modtaget en skriftlig klage fra eller paa vegne af en erhvervsgren i Faellesskabet vedroerende indledning af en saadan undersoegelse, indledes undersoegelsen, hvis der foreligger tilstraekkelige beviser for dumping, skade og en aarsagssammenhaeng, som omhandlet i stk. 2, til at begrunde ivaerksaettelsen af en saadan undersoegelse.

7. Beviserne vedroerende baade dumping og skade behandles samtidigt ved afgoerelse af, om der skal indledes en undersoegelse eller ej. En klage afvises, naar der ikke foreligger tilstraekkelige beviser for enten dumping eller skade til at begrunde en viderefoerelse af sagen. Der skal ikke indledes en procedure i henhold til denne artikel mod lande, hvis indfoersler udgoer en markedsandel paa under 1 %, medmindre disse lande tilsammen tegner sig for 3 % eller derover af EF-forbruget.

8. Klagen kan traekkes tilbage forud for indledningen af en procedure, og den anses i saa fald for ikke at vaere indgivet.

9. Staar det efter konsultationer klart, at der foreligger tilstraekkelige beviser til at berettige, at der indledes en procedure, indleder Kommissionen en saadan procedure senest 45 dage efter klagens indgivelse og offentliggoer en meddelelse herom i De Europaeiske Faellesskabers Tidende. Er de fremlagte beviser utilstraekkelige, underrettes klageren, efter at der har fundet konsultationer sted, herom inden for en frist paa 45 dage fra datoen for klagens indgivelse til Kommissionen.

10. I meddelelsen om indledning af en procedure gives der underretning om ivaerksaettelsen af en undersoegelse, og det oplyses hvilken vare og hvilke lande der er tale om, der gives et sammendrag af de modtagne oplysninger, og det fastsaettes, at alle relevante oplysninger skal meddeles Kommissionen. Endvidere fastsaettes den frist, inden for hvilken interesserede parter kan tilkendegive deres synspunkter skriftligt og indgive oplysninger, hvis der som led i undersoegelsen skal tages hensyn til saadanne synspunkter og oplysninger. Endelig fastsaettes den frist, inden for hvilken interesserende parter kan anmode om at blive hoert af Kommissionen i henhold til artikel 6, stk. 5.

11. Kommissionen underretter de eksportoerer, importoerer og repraesentative sammenslutninger af eksportoerer eller importoerer, som den ved er beroert af sagen, samt repraesentanter for eksportlandet og klagerne om indledningen af proceduren, og under behoerig hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger stiller den den fulde ordlyd af den skriftlige klage, den har modtaget i henhold til stk. 1, til raadighed for de kendte eksportoerer og for myndighederne i eksportlandet, og paa anmodning ogsaa for andre interesserede parter. Er der tale om et saerlig stort antal eksportoerer, boer den fulde ordlyd af den skriftlige klage i stedet blot stilles til raadighed for myndighederne i eksportlandet eller for den relevante erhvervssammenslutning.

12. En antidumpingprocedure maa ikke vaere en hindring for toldbehandlingen.

Artikel 6

Undersoegelse 1. Efter indledningen af proceduren ivaerksaetter Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne en undersoegelse paa faellesskabsplan. En saadan undersoegelse omfatter baade dumping og den deraf foelgende skade, og disse spoergsmaal undersoeges samtidig. For at sikre, at undersoegelsesresultaterne er repraesentative, vaelges der en undersoegelsesperiode, som for saa vidt angaar dumping normalt skal omfatte en periode paa mindst seks maaneder umiddelbart forud for indledningen af proceduren. Oplysninger, der vedroerer en periode, der ligger senere end undersoegelsesperioden, tages normalt ikke i betragtning.

2. Parter, som modtager spoergeskemaer, der anvendes som led i en antidumpingundersoegelse, indroemmes en svarfrist paa mindst 30 dage. Fristen for eksportoererne regnes fra datoen for modtagelsen af spoergeskemaet, der med henblik herpaa anses for at vaere modtaget en uge fra den dag, paa hvilken det blev afsendt til eksportoeren eller blev overgivet til den paagaeldende diplomatiske repraesentant for eksportlandet. Under behoerig hensyntagen til de frister, der gaelder for undersoegelsen, kan der indroemmes en forlaengelse af ovennaevnte frist paa 30 dage, forudsat at den paagaeldende part giver en god begrundelse for en saadan forlaengelse i form af de saerlige omstaendigheder, der goer sig gaeldende.

3. Kommissionen kan anmode medlemsstaterne om at indgive oplysninger, og medlemsstaterne tager alle noedvendige skridt til at efterkomme saadanne anmodninger. De meddeler Kommissionen de oenskede oplysninger samt alle resultater af efterproevning, kontrol og undersoegelser, som er foretaget. Er disse oplysninger af almen interesse eller fremsaetter en medlemsstat oenske herom, videregiver Kommissionen dem til medlemsstaterne, forudsat at de ikke er fortrolige, i hvilket tilfaelde der sendes et ikke-fortroligt sammendrag.

4. Kommissionen kan anmode medlemsstaterne om at foretage den noedvendige efterproevning og kontrol, saerlig hos importoerer, handlende og producenter i Faellesskabet, og at foretage undersoegelser i tredjelande, forudsat at de beroerte virksomheder giver deres samtykke hertil, og at regeringen i det paagaeldende land er blevet officielt underrettet herom og ikke rejser indvendinger herimod. Medlemsstaterne tager alle noedvendige skridt til at efterkomme saadanne anmodninger fra Kommissionen. Tjenestemaend fra Kommissionen kan paa anmodning fra Kommissionen eller en medlemsstat bemyndiges til at bistaa embedsmaend i medlemsstaterne i udfoerelsen af deres opgaver.

5. De interesserede parter, der har givet sig til kende i henhold til artikel 5, stk. 10, kan indroemmes en hoering, hvis de inden for den frist, der er fastsat i den meddelelse, som er offentliggjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende, skriftligt anmoder om en saadan hoering og i denne forbindelse godtgoer, at de er en interesseret part, der sandsynligvis vil blive beroert af resultatet af proceduren, og at der er saerlige grunde til, at de boer hoeres.

6. De paagaeldende importoerer, eksportoerer og repraesentanter for regeringen i eksportlandet samt klagerne, som har givet sig til kende i henhold til artikel 5, stk. 10, indroemmes paa anmodning lejlighed til at moede de parter, der har modstridende interesser, saaledes at modstaaende synspunkter kan fremfoeres, og indsigelser goeres gaeldende. Der skal i den forbindelse tages hensyn til, at det er noedvendigt at bevare oplysningernes fortrolige karakter og at sikre parternes interesser. Ingen af parterne skal vaere forpligtet til at give moede, og udeblivelse skal ikke vaere til skade for den paagaeldende parts sag. Der tages hensyn til mundtlige oplysninger, der meddeles i henhold til dette stykke, for saa vidt de efterfoelgende gengives skriftligt.

7. De klagere, importoerer og eksportoerer samt deres repraesentative sammenslutninger, brugere og forbrugerorganisationer, som har givet sig til kende i henhold til artikel 5, stk. 10, samt repraesentanterne for eksportlandet kan paa skriftlig anmodning faa indsigt i alle oplysninger, som parter i undersoegelsen har indgivet, i modsaetning til interne dokumenter udarbejdet af myndighederne i Faellesskabet eller dets medlemsstater, forudsat at disse oplysninger har betydning for fremlaeggelsen af deres sag, at de ikke er fortrolige som omhandlet i artikel 19, og at de anvendes som led i undersoegelsen. De paagaeldende parter kan meddele deres syn paa saadanne oplysninger, og der boer tages hensyn til deres bemaerkninger i det omfang, de er tilstraekkeligt dokumenteret i svaret.

8. Undtagen under de omstaendigheder, der er omhandlet i artikel 18, skal det i det omfang, det er muligt, sikres, at de oplysninger, som interesserede parter indgiver, og som laegges til grund for de afgoerelser, der traeffes, er korrekte.

9. For procedurer, der er indledt i henhold til artikel 5, stk. 9, skal en undersoegelse saa vidt muligt afsluttes inden et aar. I alle tilfaelde skal saadanne undersoegelser afsluttes inden 15 maaneder efter deres ivaerksaettelse i overensstemmelse med resultaterne i henhold til artikel 8 om tilsagn eller resultaterne i henhold til artikel 9 om endelige foranstaltninger.

Artikel 7

Midlertidige foranstaltninger 1. Der kan kun traeffes midlertidige foranstaltninger, hvis der er indledt en procedure i overensstemmelse med artikel 5, er offentliggjort en meddelelse herom, og interesserede parter har haft tilstraekkelig lejlighed til at meddele oplysninger og fremsaette bemaerkninger i henhold til artikel 5, stk. 10, hvis der er truffet en foreloebig positiv afgoerelse om, at der finder dumping sted med deraf foelgende skade for en erhvervsgren i Faellesskabet, og hvis det af hensyn til beskyttelsen af Faellesskabets interesser er noedvendigt at gribe ind for at hindre, at der forvoldes skade. Midlertidige foranstaltninger indfoeres ikke tidligere end 60 dage, men senest ni maaneder efter tidspunktet for indledningen af proceduren.

2. Den midlertidige antidumpingtold maa ikke vaere hoejere end den midlertidigt fastsatte dumpingmargen, men boer vaere lavere end denne margen, hvis en saadan lavere told vil vaere tilstraekkelig til at afhjaelpe den skade, der er paafoert den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet.

3. Midlertidige foranstaltninger har form af sikkerhedsstillelse, og de paagaeldende varers overgang til fri omsaetning i Faellesskabet er betinget af, at der stilles en saadan sikkerhed.

4. Kommissionen traeffer midlertidige foranstaltninger efter konsultationer eller i yderst hastende tilfaelde, efter at have underrettet medlemsstaterne. I sidstnaevnte tilfaelde finder der konsultationer sted senest ti dage efter, at medlemsstaterne er blevet underrettet om Kommissionens afgoerelse.

5. Anmoder en medlemsstat om, at Kommissionen griber ind omgaaende, og er betingelserne i stk. 1 opfyldt, traeffer Kommissionen inden for en frist paa hoejst fem arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen afgoerelse om, hvorvidt der skal indfoeres midlertidig antidumpingtold.

6. Kommissionen underretter omgaaende Raadet og medlemsstaterne om afgoerelser, der traeffes i medfoer af denne artikel. Raadet kan med kvalificeret flertal traeffe anden afgoerelse.

7. Midlertidig told kan indfoeres for en periode paa seks maaneder, som kan forlaenges med tre maaneder, eller den kan indfoeres for en periode paa ni maaneder. Perioden kan imidlertid kun forlaenges eller udgoere ni maaneder, hvis eksportoerer, der repraesenterer en vaesentlig procentdel af den beroerte handel, anmoder herom, eller hvis de efter en meddelelse fra Kommissionen ikke fremsaetter indvendinger herimod.

Artikel 8

Tilsagn 1. Undersoegelser kan afsluttes, uden at der indfoeres midlertidig eller endelig told, hvis en eksportoer frivilligt afgiver tilsagn om at aendre sine priser eller om at indstille udfoerslen til dumpingpriser til det paagaeldende omraade, saaledes at Kommissionen efter konsultationer finder det godtgjort, at dumpingimportens skadelige virkninger bringes til ophoer. Prisforhoejelser i medfoer af saadanne tilsagn skal ikke vaere stoerre end noedvendigt for at udligne dumpingmargenen, og de boer vaere lavere end dumpingmargenen, hvis saadanne forhoejelser vil vaere tilstraekkelige til at afhjaelpe den skade, der er paafoert den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet.

2. Kommissionen kan foreslaa, at der afgives tilsagn, men ingen eksportoer skal vaere forpligtet til at afgive saadanne tilsagn. Eksportoererne kan afstaa fra at afgive tilsagn eller undlade at efterkomme en opfordring hertil uden dermed at skade deres sag. Der kan imidlertid traeffes afgoerelse om, at der er stoerre sandsynlighed for, at der opstaar en trussel om skade, hvis dumpingimporten ikke indstilles. Der skal ikke indhentes eller godtages tilsagn fra eksportoererne, medmindre der er truffet en foreloebig positiv afgoerelse om, at der finder dumping sted og forvoldes skade som foelge heraf. Tilsagn kan ikke, undtagen under saerlige omstaendigheder, afgives senere end ved udloebet af den frist, inden for hvilken der kan fremsaettes bemaerkninger i henhold til artikel 20, stk. 5.

3. Afgivne tilsagn skal ikke noedvendigvis godtages, hvis det ikke er muligt at gennemfoere dem i praksis, f. eks. hvis antallet af nuvaerende eller potentielle eksportoerer er for stort, eller af andre grunde, herunder af generel politisk karakter. Den paagaeldende eksportoer kan faa adgang til de oplysninger, der ligger til grund for det paataenkte forslag om at afvise et tilsagn, og han kan indroemmes lejlighed til at fremsaette bemaerkninger hertil. Begrundelserne for afvisningen skal fremgaa af den endelige afgoerelse.

4. Parter, der afgiver et tilsagn, skal indgive en ikke-fortrolig version af et saadant tilsagn, saaledes at det kan stilles til raadighed for parter, der har interesse i undersoegelsen.

5. Godtages et tilsagn efter konsultationer, og rejses der ingen indvendinger i Det Raadgivende Udvalg, afsluttes undersoegelsen. I alle andre tilfaelde forelaegger Kommissionen omgaaende en rapport for Raadet om resultaterne af konsultationerne sammen med et forslag om, at undersoegelsen afsluttes. Undersoegelsen skal forblive afsluttet, hvis Raadet ikke inden en maaned med kvalificeret flertal har truffet anden afgoerelse.

6. Godtages et tilsagn, fuldfoeres undersoegelsen af spoergsmaalet om dumping og skade normalt. Traeffes der i den forbindelse en negativ afgoerelse om dumping og skade, bortfalder tilsagnet automatisk, undtagen i tilfaelde, hvor en saadan afgoerelse i vid udstraekning skyldes, at der foreligger et tilsagn. Myndighederne kan i saadanne tilfaelde kraeve, at et tilsagn opretholdes i en rimelig periode. Traeffes der en positiv afgoerelse om dumping og skade, viderefoeres tilsagnet i overensstemmelse med de deri fastsatte vilkaar og bestemmelserne i denne forordning.

7. Kommissionen kraever, at en eksportoer, hvis tilsagn er blevet godtaget, regelmaessigt indgiver oplysninger vedroerende opfyldelsen af et saadant tilsagn og tillader, at relevante data efterproeves. Opfyldes disse krav ikke, anses det for misligholdelse af tilsagnet.

8. Godtages tilsagn fra visse eksportoerer som led i en undersoegelse, anses saadanne tilsagn med henblik paa artikel 11 for at traede endeligt i kraft paa den dato, paa hvilken undersoegelsen afsluttes for det paagaeldende eksportland 9. Hvis en part misligholder et tilsagn eller traekker det tilbage, indfoeres der i overensstemmelse med artikel 9 en endelig told paa grundlag af de faktiske omstaendigheder, der blev fastlagt i forbindelse med den undersoegelse, som foerte til afgivelsen af det paagaeldende tilsagn, forudsat at denne undersoegelse afsluttedes med en endelig afgoerelse om dumping og deraf foelgende skade, og den paagaeldende eksportoer har haft lejlighed til at fremsaette bemaerkninger, undtagen i de tilfaelde, hvor eksportoeren traekker et tilsagn tilbage.

10. Der kan efter konsultationer indfoeres en midlertidig told i overensstemmelse med artikel 7 paa grundlag af de bedste oplysninger, der foreligger, hvis der er grund til at antage, at et tilsagn misligholdes, eller hvis der er tale om misligholdelse eller tilbagetraekning af et tilsagn, hvor den undersoegelse, der foerte til afgivelsen af tilsagnet, ikke var fuldfoert.

Artikel 9

Afslutning uden indfoerelse af foranstaltninger; indfoerelse af endelig told 1. Traekkes klagen tilbage, kan proceduren afsluttes, medmindre en saadan afslutning ikke vil vaere i Faellesskabets interesse.

2. Fastslaas det efter konsultationer, at beskyttelsesforanstaltninger er unoedvendige, og rejses der ingen indvendinger i Det Raadgivende Udvalg, afsluttes undersoegelsen eller proceduren. I alle andre tilfaelde forelaegger Kommissionen omgaaende en rapport for Raadet om resultaterne af konsultationerne sammen med et forslag om, at proceduren afsluttes. Proceduren skal forblive afsluttet, hvis Raadet ikke inden en maaned med kvalificeret flertal har truffet anden afgoerelse.

3. For saa vidt angaar procedurer, der er indledt i henhold til artikel 5, stk. 9, anses den forvoldte skade normalt for ubetydelig, naar de paagaeldende indfoerte maengder udgoer mindre end de maengder, der er fastsat i artikel 5, stk. 7. Procedurer af samme art afsluttes omgaaende, naar det fastslaas, at dumpingmargenen er mindre end 2 % udtrykt i procent af eksportprisen, dog saaledes, at det kun er undersoegelsen, der afsluttes for den enkelte eksportoer, for hvem margenen er lavere end 2 %, og den paagaeldende skal fortsat vaere omfattet af proceduren og kan blive undersoegt igen i forbindelse med en eventuel fornyet undersoegelse, der gennemfoeres for det paagaeldende land i henhold til artikel 11.

4. Fremgaar det af den endelige konstatering af de faktiske omstaendigheder, at der finder dumping sted og forvoldes skade som foelge heraf, og er det af hensyn til beskyttelsen af Faellesskabets interesser paakraevet at gribe ind i henhold til artikel 21, traeffer Raadet med simpelt flertal paa forslag fra Kommissionen og efter konsultationer i Det Raadgivende Udvalg afgoerelse om indfoerelse af en endelig antidumpingtold. Er en midlertidig told i kraft, forelaegges der senest en maaned foer udloebet af gyldigheden af en saadan told forslag for Raadet om endelige foranstaltninger. Antidumpingtolden maa ikke vaere hoejere end den fastsatte dumpingmargen, og den boer vaere lavere end denne margen, hvis en saadan lavere told vil vaere tilstraekkelig til at afhjaelpe den skade, der er paafoert den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet.

5. Antidumpingtold paalaegges i hvert enkelt tilfaelde med en passende sats uden forskelsbehandling for al indfoersel af den paagaeldende vare, for hvilken der er konstateret dumping og deraf foelgende skade, med undtagelse af indfoersel hidroerende fra leverandoerer, der i henhold til bestemmelserne i denne forordning har afgivet pristilsagn, som er blevet godtaget. I forordningen anfoeres tolden for hver leverandoer, eller, hvis dette ikke er praktisk muligt og i almindelighed i de tilfaelde, der er omhandlet i artikel 2, stk. 7, det paagaeldende leverandoerland.

6. Naar Kommissionen har begraenset sin undersoegelse i overensstemmelse med artikel 17, maa antidumpingtold, der paalaegges indfoerslen fra eksportoerer eller producenter, som har givet sig til kende i henhold til artikel 17, men som ikke er omfattet af undersoegelsen, ikke overstige den vejede gennemsnitlige dumpingmargen, der er fastsat for parterne i stikproeven. Med henblik paa dette stykke ser Kommissionen bort fra enhver nulmargen eller minimalmargen samt margener, der fastsaettes under de omstaendigheder, som er omhandlet i artikel 18. For indfoersel fra eksportoerer eller producenter, der indroemmes individuel behandling som omhandlet i artikel 17, anvender myndighederne en individuel toldsats.

Artikel 10

Tilbagevirkende kraft 1. Midlertidige foranstaltninger og endelig antidumpingtold finder kun anvendelse paa varer, der overgaar til fri omsaetning efter det tidspunkt, hvor afgoerelserne i medfoer af artikel 7, stk. 1, eller artikel 9, stk. 4, traeder i kraft, jf. dog de undtagelser, der er fastsat i denne forordning.

2. Er der anvendt en midlertidig told, og fremgaar det af den endelige konstatering af de faktiske omstaendigheder, at der finder dumping sted og forvoldes skade som foelge heraf, fastsaetter Raadet, uanset om der skal paalaegges endelig antidumpingtold, i hvilket omfang den midlertidige told skal opkraeves endeligt. I denne forbindelse omfatter »skade« hverken vaesentlig forsinkelse i oprettelsen af en erhvervsgren i Faellesskabet eller trussel om vaesentlig skade, medmindre det konstateres, at der ville vaere opstaaet vaesentlig skade, hvis der ikke var blevet indfoert midlertidige foranstaltninger. I alle andre tilfaelde, der omfatter en saadan trussel eller forsinkelse, frigives midlertidig told, og der kan kun indfoeres endelig told fra den dato, paa hvilken det er fastslaaet, at der foreligger en trussel om skade eller om en vaesentlig forsinkelse.

3. Er den endelige antidumpingtold hoejere end den midlertidige told, opkraeves forskellen ikke. Er den endelige told lavere end den midlertidige told, foretages der en ny beregning af tolden. Er den endelige afgoerelse negativ, bekraeftes den midlertidige told ikke.

4. Der kan opkraeves endelig antidumpingtold paa varer, der er overgaaet til fri omsaetning hoejst 90 dage foer den dato, paa hvilken anvendelsen af midlertidige foranstaltninger traadte i kraft, men ikke tidligere end ivaerksaettelsen af undersoegelsen, under forudsaetning af, at indfoerslen er blevet registreret i henhold til artikel 14, stk. 5, at Kommissionen har givet de paagaeldende importoerer lejlighed til at fremsaette bemaerkninger, og:

i) at der for den paagaeldende vare tidligere har fundet dumping sted gennem en laengere periode, eller importoeren vidste eller burde have vidst, at der fandt dumping sted, i henseende til omfanget af denne dumping og den paastaaede eller konstaterede skade, og ii) at der ud over omfanget af den indfoersel, der foraarsagede skade i undersoegelsesperioden, har vaeret tale om en yderligere betydelig stigning i indfoerslen, som paa baggrund af tidspunktet for og omfanget heraf samt andre omstaendigheder indebaerer sandsynlighed for, at virkningerne af den endelige antidumpingtold, der skal paalaegges, vil blive alvorligt undergravet.

5. Hvis tilsagn misligholdes eller traekkes tilbage, kan der opkraeves endelig antidumpingtold i overensstemmelse med denne forordning paa varer, der er overgaaet til fri omsaetning hoejst 90 dage foer anvendelsen af midlertidige foranstaltninger, under forudsaetning af, at indfoerslen er blevet registreret i henhold til artikel 14, stk. 5, og at en saadan paalaeggelse af told med tilbagevirkende gyldighed ikke gaelder for varer, der indfoertes, inden tilsagnet blev misligholdt eller trukket tilbage.

Artikel 11

Gyldighedsperiode, fornyede undersoegelser og tilbagebetalinger 1. En antidumpingforanstaltning forbliver kun i kraft saa laenge og i det omfang, det er noedvendigt for at modvirke dumping, som forvolder skade.

2. Gyldigheden af endelige antidumpingforanstaltninger udloeber fem aar efter indfoerelsen heraf eller fem aar fra datoen for afslutningen af den seneste fornyede undersoegelse, som omfattede baade spoergsmaalet om dumping og skade, medmindre det som led i en fornyet undersoegelse fastslaas, at foranstaltningernes bortfald sandsynligvis vil medfoere, at der fortsat eller igen vil finde dumping sted med deraf foelgende skade. En saadan fornyet undersoegelse ved gyldighedsperiodens udloeb indledes paa Kommissionens initiativ eller paa anmodning fremsat af eller paa vegne af producenterne i Faellesskabet, og foranstaltningerne forbliver i kraft, indtil resultatet af en saadan undersoegelse foreligger.

a) En fornyet undersoegelse ved gyldighedsperiodens udloeb ivaerksaettes, naar anmodningen herom indeholder tilstraekkelige beviser for, at foranstaltningernes bortfald sandsynligvis vil medfoere, at der fortsat eller igen vil finde dumping sted med deraf foelgende skade. At der foreligger sandsynlighed herfor, kan f. eks. fremgaa af beviser for, at der fortsat finder dumping sted og forvoldes skade, eller beviser for, at naar de skadelige virkninger er afhjulpet, skyldes det helt eller delvis, at der foreligger foranstaltninger, eller beviser for, at omstaendighederne for eksportoererne eller markedsvilkaarene har en saadan karakter, at de giver anledning til at formode, at der vil finde yderligere skadevoldende dumping sted.

b) Ved gennemfoerelsen af undersoegelser i henhold til dette stykke skal eksportoererne, importoererne, repraesentanterne for eksportlandet og producenterne i Faellesskabet have lejlighed til at uddybe, afvise eller fremsaette bemaerkninger til de spoergsmaal, der er indeholdt i anmodningen om fornyet undersoegelse, og der skal drages konklusioner under behoerig hensyntagen til alle relevante og behoerigt dokumenterede bevisligheder, der fremlaegges vedroerende spoergsmaalet om, hvorvidt foranstaltningernes bortfald indebaerer sandsynlighed for, at der forstsat eller igen vil finde dumping sted med deraf foelgende skade.

c) I henhold til dette stykke skal der i De Europaeiske Faellesskabers Tidende paa et passende tidspunkt i det sidste aar af foranstaltningernes gyldighedsperiode, som defineret i dette stykke, offentliggoeres en meddelelse om det forestaaende udloeb af gyldighedsperioden. Producenterne kan derefter ikke senere end tre maaneder foer udgangen af femaarsperioden indgive en anmodning om fornyet undersoegelse i henhold til litra a). Der offentliggoeres ogsaa en meddelelse om foranstaltningernes faktiske bortfald i henhold til dette stykke.

3. Behovet for at opretholde foranstaltninger kan, naar det anses for paakraevet, ogsaa tages op til undersoegelse paa Kommissionens initiativ eller paa anmodning fra en medlemsstat, eller, forudsat at der er forloebet en rimelig periode paa mindst et aar siden indfoerelsen af de endelige foranstaltninger, paa anmodning af en eksportoer eller importoer eller producenterne i Faellesskabet, naar anmodningen indeholder tilstraekkelige beviser for, at der er behov for en saadan midlertidig undersoegelse.

a) En midlertidig undersoegelse ivaerksaettes, naar anmodningen herom indeholder tilstraekkelige beviser for, at det ikke laengere er noedvendigt at opretholde foranstaltningerne for at modvirke dumping, og/eller det ikke er sandsynligt, at der fortsat eller igen vil blive forvoldt skade, hvis de paagaeldende foranstaltninger ophaeves eller aendres, eller at gaeldende foranstaltninger ikke er, eller ikke laengere er, tilstraekkelige til at modvirke dumping, der forvolder skade.

b) Ved gennemfoerelsen af undersoegelser i henhold til dette stykke kan Kommissionen bl. a. undersoege, om omstaendighederne med hensyn til dumping og skade har aendret sig betydeligt, eller om gaeldende foranstaltninger giver de oenskede resultater i henseende til at afhjaelpe den skade, der er konstateret i henhold til denne forordnings artikel 3. I den forbindelse tages der hensyn til al relevant og behoerigt dokumenteret bevismateriale ved den endelige afgoerelse.

4. Der ivaerksaettes ogsaa en fornyet undersoegelse med henblik paa at fastsaette individuelle dumpingmargener for nye eksportoerer i det paagaeldende eksportland, som ikke udfoerte den paagaeldende vare i den undersoegelsesperiode, der laa til grund for indfoerelsen af foranstaltningerne.

a) Den fornyede undersoegelse ivaerksaettes, naar en ny eksportoer eller prducent kan paavise, at han ikke er forretningsmaessigt forbundet med eksportoererne eller producenterne i det eksportland, der er omfattet af antidumpingforanstaltningerne for den paagaeldende vare, naar han faktisk har udfoert varen til Faellesskabet efter udloebet af ovennaevnte undersoegelsesperiode, og naar han kan paavise, at han har indgaaet uigenkaldelige kontraktlige forpligtelser til at udfoere en betydelig maengde til Faellesskabet.

b) En fornyet undersoegelse vedroerende en ny eksportoer ivaerksaettes og gennemfoeres paa et fremskyndet grundlag efter konsultationer i Det Raadgivende Udvalg, og efter at producenterne i Faellesskabet har haft lejlighed til at fremsaette bemaerkninger. Ved den kommissionsforordning, hvorved der ivaerksaettes en fornyet undersoegelse, ophaeves gaeldende told, for saa vidt angaar den paagaeldende nye eksportoer ved en aendring af den forordning, hvorved tolden indfoertes, og den paagaeldende indfoersel goeres til genstand for registrering i henhold til artikel 14, stk. 5, for at sikre, at hvis det paa grundlag af den fornyede undersoegelse fastslaas, at der finder dumping sted for en saadan ny eksportoers vedkommende, kan der opkraeves antidumpingtold med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for ivaerksaettelsen af den fornyede undersoegelse.

c) Dette stykke finder ikke anvendelse, naar tolden er indfoert i henhold til artikel 9, stk. 6.

5. De relevante bestemmelser i denne forordning om procedurer og om gennemfoerelsen af undersoegelser, undtagen bestemmelserne vedroerende tidsfrister, gaelder for fornyede undersoegelser, der foretages i henhold til stk. 2, 3 og 4. Saadanne undersoegelser gennemfoeres hurtigt og afsluttes normalt inden for tolv maaneder fra ivaerksaettelsen af den fornyede undersoegelse.

6. Kommissionen ivaerksaetter fornyede undersoegelser i henhold til denne artikel efter konsultationer i Det Raadgivende Udvalg. Findes det paa grundlag af en fornyet undersoegelse paakraevet, ophaeves eller opretholdes foranstaltningerne i henhold til stk. 2, eller de ophaeves, opretholdes eller aendres i henhold til stk. 3 og 4, af den faellesskabsinstitution, der er ansvarlig for deres indfoerelse. Ophaeves foranstaltningerne for en eller flere eksportoerer, men ikke for det paagaeldende land som helhed, er saadanne eksportoerer fortsat omfattet af proceduren, og de kan automatisk blive omfattet af en senere undersoegelse, der maatte blive gennemfoert for det paagaeldende land i henhold til denne artikel.

7. Er en fornyet undersoegelse af foranstaltninger i henhold til stk. 3 endnu ikke afsluttet ved udloebet af foranstaltningernes gyldighed som defineret i stk. 2, skal en saadan fornyet undersoegelse ogsaa omfatte de omstaendigheder, der er omhandlet i stk. 2.

8. Uanset stk. 2 kan en importoer anmode om tilbagebetaling af told, der er opkraevet, naar det paavises, at den dumpingmargen, paa grundlag af hvilken tolden er betalt, er blevet udlignet eller indsnaevret til et niveau, der er lavere end den gaeldende toldsats.

a) For at opnaa tilbagebetaling af antidumpingtold skal importoeren indgive en anmodning til Kommissionen. Anmodningen indgives via den medlemsstat, paa hvis omraade varerne overgik til fri omsaetning, og inden for seks maaneder fra den dato, paa hvilken den endelige told, der skal opkraeves, blev behoerigt fastsat af de kompetente myndigheder, eller fra den dato, paa hvilken der blev truffet afgoerelse om den endelige opkraevning af beloeb, for hvilke der var stillet sikkerhed i form af midlertidig told. Medlemsstaterne videresender straks anmodningen til Kommissionen.

b) En anmodning om tilbagebetaling anses kun for behoerigt dokumenteret, naar den indeholder noejagtige oplysninger om stoerrelsen af den antidumpingtold, der kraeves tilbagebetalt, og alle tolddokumenter vedroerende beregningen og betalingen af det paagaeldende beloeb. Den skal endvidere for en repraesentativ periode indeholde dokumenterede oplysninger vedroerende den normale vaerdi og de eksportpriser, der ved slag til Faellesskabet opnaas af den eksportoer eller producent, som er omfattet af tolden. I tilfaelde, hvor importoeren ikke er forretningsmaessigt forbundet med den paagaeldende eksportoer eller producent, og saadanne oplysninger ikke umiddelbart foreligger, eller eksportoeren eller producenten er ikke rede til at meddele importoeren oplysningerne, skal anmodningen indeholde en erklaering fra eksportoeren eller producenten om, at dumpingmargenen er indsnaevret eller udlignet, som omhandlet i denne artikel, og at de relevante bevisligheder vil blive forelagt for Kommissionen. Forelaegges saadanne bevisligheder fra eksportoeren eller producenten ikke inden for en rimelig frist, afvises anmodningen.

c) Kommissionen beslutter efter konsultationer i Det Raadgivende Udvalg, om og i hvilket omfang anmodningen skal tages til foelge, eller den kan til enhver tid beslutte at indlede en fornyet undersoegelse, og de oplysninger og resultater, der fremkommer som led i en saadan undersoegelse, som gennemfoeres i overensstemmelse med de derfor gaeldende bestemmelser, anvendes med henblik paa at fastslaa, om og i hvilket omfang tilbagebetaling er berettiget. Tilbagebetalingen af told skal normalt finde sted inden for en frist paa tolv maaneder og under ingen omstaendigheder senere end 18 maaneder fra den dato, paa hvilken en importoer af den vare, der er omfattet af antidumpingtolden, har indgivet en behoerigt dokumenteret anmodning om tilbagebetaling. Medlemsstaterne boer sikre, at den bevilgede tilbagebetaling finder sted inden for en frist paa 90 dage fra ovennaevnte beslutning.

9. I alle fornyede undersoegelser eller undersoegelser om tilbagebetaling, som gennemfoeres i henhold til denne artikel, anvender Kommissionen under forudsaetning af uaendrede omstaendigheder de samme metoder, som benyttedes i den undersoegelse, der resulterede i indfoerelsen af den paagaeldende told, idet der tages behoerigt hensyn til bestemmelserne i artikel 2, saerlig stk. 11 og 12, og bestemmelserne i artikel 17.

10. I alle undersoegelser, der gennemfoeres i henhold til denne artikel, undersoeger Kommissionen i overensstemmelse med artikel 2, om eksportpriserne kan anses for tilforladelige. Besluttes det imidlertid at beregne eksportprisen i henhold til artikel 2, stk. 9, beregnes eksportprisen uden fradrag for betalt antidumpingtold, hvis der foreligger afgoerende bevis for, at tolden korrekt afspejles i videresalgspriserne og de efterfoelgende salgspriser i Faellesskabet.

Artikel 12

1. Fremlaegger den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet tilstraekkelige oplysninger, hvoraf det fremgaar, at gaeldende foranstaltninger har foert til utilstraekkelige eller ingen aendringer i videresalgspriserne eller de efterfoelgende salgspriser i Faellesskabet, kan undersoegelsen, efter at der har fundet konsultationer sted, genoptages for at fastslaa, om de paagaeldende foranstaltninger har haft nogen indvirkning paa ovennaevnte priser.

2. Som led i en undersoegelse i henhold til denne artikel gives der eksportoerer, importoerer og producenter i Faellesskabet lejlighed til at klarlaegge situationen med hensyn til videresalgspriser og efterfoelgende salgspriser, og fastslaas det, at foranstaltningerne burde have foert til aendringer i saadanne priser for at afhjaelpe den skade, der er fastlagt tidligere i henhold til artikel 3, tages eksportpriserne op til ny vurdering i overensstemmelse med artikel 2, og der foretages en ny beregning af dumpingmargenerne under hensyntagen til de nye eksportpriser, der fastsaettes. Fastslaas det, at grunden til, at der ikke har vaeret tale om prisaendringer i Faellesskabet, er et fald i eksportpriserne, som indtraf forud for eller efter indfoerelsen af foranstaltninger, kan der foretages en ny beregning af dumpingmargenerne for at tage hensyn til saadanne lavere eksportpriser.

3. Fremgaar det af en ny undersoegelse i henhold til denne artikel, at der er tale om en stoerre dumpingmargen, aendres gaeldende foranstaltninger af Raadet, som traeffer afgoerelse med simpelt flertal paa forslag fra Kommissionen, i overensstemmelse med de nye undersoegelsesresultater vedroerende eksportpriserne.

4. De relevante bestemmelser i artikel 5 og 6 gaelder for fornyede undersoegelser, der gennemfoeres i henhold til denne artikel, dog saaledes at saadanne undersoegelser skal gennemfoeres hurtigt og normalt vaere afsluttet inden for seks maaneder fra tidspunktet for deres ivaerksaettelse.

5. Der tages ved anvendelsen af denne artikel kun hensyn til paastaaede aendringer i den normale vaerdi, naar fuldstaendige og behoerigt dokumenterede oplysninger om saadanne aendringer i den normale vaerdi forelaegges for Kommissionen inden for de frister, der er fastsat i meddelelsen om indledning af undersoegelsen. Indebaerer en undersoegelse en ny undersoegelse af de normale vaerdier, kan indfoerslen goeres til genstand for registrering i henhold til artikel 14, stk. 5, indtil resultatet af undersoegelsen foreligger.

Artikel 13

Omgaaelse 1. Antidumpingtold, der er indfoert i henhold til denne forordning, kan udvides til at gaelde for indfoersel fra tredjelande af samme vare eller dele deraf, naar gaeldende foranstaltninger omgaas. Omgaaelse defineres som en aendring i moenstret for handelen mellem tredjelande og Faellesskabet, som skyldes praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstraekkelig gyldig grund eller oekonomisk begrundelse ud over indfoerelsen af tolden, og der foreligger beviser for, at virkningerne af tolden undergraves i henseende til priserne paa og/eller maengderne af samme vare, og der foreligger bevis for dumping i forhold til de tidligere fastslaaede normalvaerdier for samme eller lignende varer.

2. En samleproces i Faellesskabet eller i et tredjeland anses for at indebaere en omgaaelse af gaeldende foranstaltninger, hvis:

i) processen er paabegyndt eller udvidet siden eller umiddelbart forud for ivaerksaettelsen af antidumpingundersoegelsen, og de paagaeldende dele hidroerer fra det land, der er omfattet af foranstaltningerne, og ii) delene udgoer mindst 60 % af den samlede vaerdi af de dele, der indgaar i den samlede vare, dog saaledes at omgaaelse under ingen omstaendigheder anses for at finde sted, naar vaerditilvaeksten til de indfoerte dele i loebet af samle- eller faerdiggoerelsesprocessen overstiger 25 % af fremstillingsomkostningerne, og iii) virkningerne af tolden undergraves i henseende til priserne paa og/eller maengderne af samme vare hidroerende fra en samleproces, og der foreligger bevis for dumping i forhold til de tidligere fastslaaede normalvaerdier for samme eller lignende varer.

3. Undersoegelser i henhold til denne artikel ivaerksaettes, naar anmodningen herom indeholder tilstraekkelige beviser vedroerende de faktorer, der er omhandlet i stk. 1. Undersoegelserne ivaerksaettes efter konsultationer i Det Raadgivende Udvalg ved en kommissionsforordning, hvori det ogsaa paalaegges toldmyndighederne at goere indfoerslen til genstand for registrering i henhold til artikel 14, stk. 5, eller at anmode om garantier. Undersoegelserne udfoeres af Kommissionen, som kan bistaas af toldmyndighederne, og undersoegelserne afsluttes inden for en frist paa ni maaneder. Fremgaar det af den endelige konstatering af de faktiske omstaendigheder, at det er berettiget at udvide foranstaltningerne, vedtages dette af Raadet med simpelt flertal paa forslag fra Kommissionen gaeldende fra den dato, paa hvilken der blev foretaget registrering i henhold til artikel 14, stk. 5, eller der anmodedes om garantier. De relevante procedurebestemmelser i denne forordning med hensyn til indledning og gennemfoerelse af undersoegelser finder anvendelse paa denne artikel.

4. Naar en vare er ledsaget af et toldcertifikat, hvori det erklaeres, at indfoerslen af varen ikke indebaerer en omgaaelse, skal den ikke registreres i henhold til artikel 14, stk. 5. Disse certifikater kan paa skriftlig anmodning udstedes af myndighederne efter bemyndigelse meddelt af Kommissionen ved afgoerelse, der traeffes efter konsultationer i Det Raadgivende Udvalg, eller af Raadet ved afgoerelsen om indfoerelse af foranstaltninger, og certifikaterne er gyldige i den periode og paa de betingelser, der er anfoert deri.

5. Intet i denne artikel udelukker den normale anvendelse af gaeldende toldbestemmelser.

Artikel 14

Generelle bestemmelser 1. Baade midlertidig og endelig antidumpingtold indfoeres ved forordning og opkraeves af medlemsstaterne i den form og i overensstemmelse med den sats og de oevrige kriterier, der er fastsat i den forordning, hvorved tolden indfoeres. En saadan told opkraeves endvidere uafhaengigt af told, skat og andre afgifter, der normalt opkraeves ved indfoersel. Ingen vare maa paalaegges baade antidumping- og udligningstold med det formaal at afhjaelpe en og samme situation, som er opstaaet som foelge af dumping eller eksportsubsidiering.

2. Forordninger om indfoerelse af midlertidig eller endelig antidumpingtold og forordninger eller afgoerelser om godtagelse af tilsagn eller afslutning af undersoegelser eller procedurer offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende. Saadanne forordninger og afgoerelser skal bl. a., under behoerig hensyntagen til kravet om beskyttelse af fortrolige oplysninger, indeholde navnene paa de beroerte eksportoerer, hvis dette er praktisk muligt, eller de beroerte lande, en varebeskrivelse og et sammendrag af de vaesentligste kendsgerninger og betragtninger, der er relevante for fastlaeggelsen af dumpingmargenen og den forvoldte skade. I hver sag sendes et eksemplar af forordning eller afgoerelse til de kendte interesserede parter. Bestemmelserne i dette stykke finder tilsvarende anvendelse paa fornyede undersoegelser.

3. Saerlige bestemmelser, navnlig vedroerende den faelles definition af begrebet »varer med oprindelsesstatus«, som indeholdt i Raadets forordning (EOEF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indfoerelse af en EF-toldkodeks (1), kan vedtages i eller i henhold til naervaerende forordning.

4. Er det i Faellesskabets interesse, kan foranstaltninger, der indfoeres i henhold til denne forordning, ved Kommissionens afgoerelse efter konsultationer i Det Raadgivende Udvalg suspenderes i en periode paa indtil ni maaneder. Suspensionen kan forlaenges med hoejst et aar, hvis Raadet med simpelt flertal paa forslag fra Kommissionen traeffer afgoerelse herom. Foranstaltningerne kan kun suspenderes, hvis markedsvilkaarene midlertidigt har aendret sig i et omfang, der giver grund til at formode, at der ikke vil ske skade som foelge af suspensionen, og forudsat at den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet har haft lejlighed til at fremsaette bemaerkninger, og der er blevet taget hensyn til disse bemaerkninger. Foranstaltningerne kan til enhver tid, efter at der har fundet konsultationer sted, genindfoeres, hvis begrundelsen for suspensionen ikke laengere er gyldig.

5. Kommissionen kan efter konsultationer i Det Raadgivende Udvalg paalaegge toldmyndighederne at tage de noedvendige skridt til at registrere indfoersel, saaledes at der senere kan anvendes foranstaltninger mod denne indfoersel fra datoen for en saadan registrering. Indfoersel kan goeres til genstand for registrering paa anmodning fra den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet, hvis anmodningen herom indeholder tilstraekkelige beviser til at begrunde en saadan foranstaltning. Registrering indfoeres ved forordning, hvori det naermere angives, hvad formaalet er med foranstaltningen, og i paakommende tilfaelde angives det anslaaede beloeb af den mulige fremtidige betalingsforpligtelse. Indfoersel kan ikke goeres til genstand for registrering i mere end ni maaneder.

6. Medlemsstaterne indberetter maanedligt til Kommissionen tal vedroerende indfoerslen af varer, der er omfattet af undersoegelser og af foranstaltninger, samt det beloeb, der er opkraevet i form af told i henhold til denne forordning.

Artikel 15

Konsultationer 1. Alle konsultationer, der er omhandlet i denne forordning, finder sted i et raadgivende udvalg, der er sammensat af repraesentanter for samtlige medlemsstater og med en repraesentant for Kommissionen som formand. Konsultationer indledes omgaaende paa en medlemsstats anmodning eller paa Kommissionens initiativ og finder under alle omstaendigheder sted saa hurtigt, at det er muligt at overholde de frister, der er fastsat ved denne forordning.

2. Udvalget indkaldes til moede af formanden. Denne meddeler saa hurtigt som muligt medlemsstaterne alle noedvendige oplysninger.

3. Konsultationerne kan om noedvendigt finde sted skriftligt. I saa fald underretter Kommissionen medlemsstaterne og fastsaetter en frist, inden for hvilken de kan afgive udtalelse eller anmode om mundtlige konsultationer, som formanden foranstalter, for saa vidt saadanne mundtlige konsultationer kan finde sted saa hurtigt, at det er muligt at overholde de frister, der er fastsat ved denne forordning.

4. Konsultationerne omfatter isaer:

i) forekomsten af dumping og metoderne til fastlaeggelse af dumpingmargenen ii) den foreliggende skade og omfanget heraf iii) aarsagssammenhaengen mellem dumpingimporten og skaden iv) de foranstaltninger, som under de givne omstaendigheder er egnede til at forebygge eller afhjaelpe den skade, der er forvoldt som foelge af dumping, samt de naermere bestemmelser for ivaerksaettelsen af disse foranstaltninger.

Artikel 16

Kontrolbesoeg 1. Anser Kommissionen det for paakraevet aflaegger den besoeg hos importoerer, eksportoerer, handlende, repraesentanter, producenter samt erhvervssammenslutninger og -organisationer for at undersoege disses optegnelser og efterproeve oplysninger, der er indgivet om dumping og skade. Foreligger der ikke et behoerigt svar i rette tid, kan et kontrolbesoeg ikke gennemfoeres.

2. Kommissionen kan om noedvendigt foretage undersoegelser i tredjelande, forudsat at de beroerte virksomheder giver deres samtykke hertil, at repraesentanterne for det paagaeldende lands regering underrettes, og sidstnaevnte ikke modsaetter sig undersoegelsen. Saa snart Kommissionen har modtaget de beroerte virksomheders samtykke, boer Kommissionen meddele myndighederne i eksportlandet navnene og adresserne paa de virksomheder, der skal besoeges, samt de aftalte datoer.

3. De paagaeldende virksomheder underrettes om arten af de oplysninger, der skal efterproeves under kontrolbesoeget, og om eventuel yderligere dokumentation, der er behov for at fremlaegge under et saadant besoeg, omend dette ikke boer udelukke, at der under kontrolbesoeget paa grundlag af de indhentede oplysninger fremsaettes anmodning om naermere enkeltheder.

4. I undersoegelser, der foretages i henhold til dette stykke, bistaas Kommissionen af embedsmaend fra de medlemsstater, der anmoder herom.

Artikel 17

Stikproever 1. I tilfaelde, hvor antallet af klagere, eksportoerer, importoerer, varetyper eller transaktioner er stort, kan undersoegelsen begraenses til at omfatte et rimeligt antal parter, varer eller transaktioner ved anvendelse af statistisk gyldige stikproever baseret paa oplysninger, der foreligger paa tidspunktet for udvaelgelsen, eller til den stoerste producerede, solgte eller eksporterede maengde, der kan anses for repraesentativ, og som med rimelighed kan undersoeges inden for den tid, der er til raadighed.

2. Den endelige udvaelgelse af parter, varetyper eller transaktioner i henhold til disse bestemmelser om stikproever paahviler Kommissionen, idet udvaelgelsen dog saa vidt muligt foretages i samraad med de beroerte parter og med disses samtykke, forudsat at saadanne parter giver sig til kende og fremlaegger tilstraekkelige oplysninger inden for tre uger fra indledningen af proceduren, saaledes at der aabnes mulighed for at udtage en repraesentativ stikproeve.

3. I de tilfaelde, hvor undersoegelsen er blevet begraenset i henhold til denne artikel, beregnes der alligevel en individuel dumpingmargen for eksportoerer eller producenter, der ikke er udvalgt i foerste omgang, og som indgiver de noedvendige oplysninger inden for de frister, der er fastsat i denne forordning, medmindre anstalltet af eksportoerer eller producenter er saa stort, at en individuel undersoegelse vil vaere urimeligt byrdefuld og hindre en rettidig afslutning af undersoegelsen.

4. Traeffes der beslutning om at udtage stikproever, og er nogle eller alle de udvalgte parter ikke rede til fuldt ud at samarbejde, hvilket sandsynligvis i vaesentlig grad vil paavirke resultatet af undersoegelsen, kan der udtages en ny stikproeve. Er der imidlertid stadig tale om manglende samarbejde, eller foreligger der ikke tilstraekkelig tid til at udtage en ny stikproeve, finder de relevante bestemmelser i artikel 18 anvendelse.

Artikel 18

Manglende samarbejde 1. I tilfaelde, hvor en af de interesserede parter naegter at give adgang til noedvendige oplysninger eller undlader at meddele dem inden for de frister, der er omhandlet i denne forordning, eller laegger vaesentlige hindringer i vejen for undersoegelsen, kan der traeffes foreloebige eller endelige afgoerelser, positive eller negative, paa grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger. Konstateres det, at en interesseret part har meddelt urigtige eller vildledende oplysninger, ses der bort fra disse oplysninger, og der kan goeres brug af de foreliggende faktiske oplysninger. Interesserede parter boer goeres bekendt med foelgerne af manglende samarbejdsvilje.

2. Indgives svar ikke i edb-sprog, anses dette ikke for manglende samarbejde, forudsat at den interesserede part paaviser, at indgivelse af svar paa den oenskede maade vil indebaere en urimelig ekstra byrde eller urimelige ekstra omkostninger.

3. Selv om de oplysninger, som en interesseret part indgiver, maaske ikke er ideelle i enhver henseende, boer der ikke ses bort fra dem, forudsat at eventuelle mangler ikke giver anledning til urimelige vanskeligheder i arbejdet med at naa til rimeligt noejagtige resultater, at oplysningerne indgives paa korrekt vis og rettidigt, at de kan efterproeves, og den paagaeldende part har handlet efter bedste evne.

4. Hvis beviser eller oplysninger ikke godtages, boer den part, der indgiver dem, omgaaende underrettes om aarsagerne hertil, og der boer gives den paagaeldende lejlighed til at afgive yderligere forklaringer inden for den fastsatte frist. Anses forklaringerne ikke for tilfredsstillende, boer aarsagerne til afvisningen af saadanne beviser eller oplysninger meddeles i undersoegelsesresultater, der offentliggoeres.

5. Hvis afgoerelser, herunder vedroerende den normale vaerdi, traeffes paa grundlag af stk. 1, herunder de oplysninger, der er meddelt i klagen, boer disse, hvor dette er praktisk muligt og under behoerig hensyntagen til de tidsfrister, der er fastsat for undersoegelsen, kontrolleres paa grundlag af oplysninger fra andre uafhaengige kilder, der maatte foreligge, saasom offentliggjorte prislister, officielle importstatistikker og toldindberetninger, og paa grundlag af oplysninger, der er indhentet fra andre interesserede parter som led i undersoegelsen.

6. Er en interesseret part ikke rede til at samtbejde i fornoedent omfang, saaledes at relevante oplysninger holdes tilbage, kan en saadan situation foere til et resultat, som er mindre gunstigt for denne part, end hvis den paagaeldende havde udvist samarbejdsvilje.

Artikel 19

Fortrolighed 1. Oplysninger, som ifoelge deres natur er fortrolige (f. eks. fordi fremlaeggelsen heraf ville give en konkurrent en vaesentlig konkurrencemaessig fordel eller vaere til betydelig skade for den, der meddeler oplysningerne, eller for den, fra hvem foerstnaevnte modtog oplysningerne), eller som er meddelt fortroligt af parter i en undersoegelse, skal, naar oensket herom er velmotiveret, behandles fortroligt af myndighederne.

2. Interesserede parter, som meddeler fortrolige oplysninger, kan afkraeves ikke-fortrolige sammendrag heraf. disse sammendrag skal vaere tilstraekkeligt detaljerede til at sikre en rimelig forstaaelse af de fortrolige oplysningers egentlige indhold. Under saerlige omstaendigheder kan de paagaeldende parter tilkendegive, at det ikke er muligt at udarbejde et sammendrag af oplysningerne. Under saadanne saerlige omstaendigheder skal der afgives en erklaering med en begrundelse for, at det ikke er muligt at udarbejde et sammendrag.

3. Anses en anmodning om fortrolig behandling ikke for berettiget, og er den, der meddeler oplysningerne, enten ikke rede til at stille oplysningerne til raadighed eller til at tillade, at de fremlaegges i generaliseret form eller i sammendrag, kan der ses bort fra saadanne oplysninger, medmindre det fra relevant side paa tilfredsstillende maade kan godtgoeres, at oplysningerne er korrekte. Anmodninger om fortrolig behandling af oplysninger boer ikke afvises paa et vilkaarligt grundlag.

4. Denne artikel udelukker ikke, at faellesskabsmyndighederne fremlaegger generelle oplysninger, og navnlig begrundelserne for de afgoerelser, der er truffet i medfoer af denne forordning, eller at de fremlaegger de beviser, som de har lagt til grund for deres afgoerelser, for saa vidt dette er noedvendigt for at forklare disse begrundelser i retssager. Ved en saadan fremlaeggelse tages der hensyn til de beroerte parters berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke roebes.

5. Hverken Raadet, Kommissionen, medlemsstaterne eller personer i disses tjeneste maa videregive oplysninger, som de har modtaget i medfoer af denne forordning, og som paa anmodning af den part, der har givet oplysningerne, skal behandles som fortrolige, medmindre denne part har givet saerlig tilladelse hertil. Oplysninger, der udveksles mellem Kommissionen og medlemsstaterne, eller som vedroerer konsultationer i henhold til artikel 15, eller interne dokumenter, der er udarbejdet af faellesskabsmyndighederne eller af medlemsstaternes myndigheder, maa kun videregives, hvis dette udtrykkeligt fremgaar af denne forordning.

6. Oplyninger, der modtages i medfoer af denne forordning, kan kun anvendes til det formaal, hvortil de er indhentet.

Artikel 20

Fremlaeggelse af oplysninger 1. Klagerne, importoererne og eksportoererne og disses repraesentative sammenslutninger samt repraesentanterne for eksportlandet kan anmode om fremlaeggelse af de naermere oplysninger, der ligger til grund for de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, paa grundlag af hvilke der er indfoert midlertidige foranstaltninger. Anmodninger om en saadan fremlaeggelse af oplysninger indgives skriftligt umiddelbart efter indfoerelsen af de midlertidige foranstaltninger, og videregivelsen af oplysningerne finder sted skriftligt hurtigst muligt herefter.

2. De parter, der er naevnt i stk. 1, kan anmode om endelig fremlaeggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, paa grundlag af hvilke det paataenkes at anbefale indfoerelse af endelige foranstaltninger eller afslutning af en undersoegelse eller en procedure uden indfoerelse af foranstaltninger, idet der laegges saerlig vaegt paa at fremlaegge saadanne kendsgerninger og betragtninger, som afviger fra dem, der laa til grund for indfoerelsen af de midlertidige foranstaltninger.

3. Anmodninger om endelig fremlaeggelse af oplysninger, som defineret i stk. 2, indgives skriftligt til Kommissionen, og skal i tilfaelde, hvor der er paalagt midlertidig told, vaere denne i haende senest en maaned efter offentliggoerelsen af toldens indfoerelse. Er der ikke paalagt midlertidig told, skal parterne have lejlighed til at anmode om endelig fremlaeggelse af oplysninger inden for frister, som Kommissionen fastsaetter.

4. Den endelige fremlaeggelse af oplysninger finder sted skriftligt. Oplysningerne fremlaegges snarest muligt under behoerig hensyntagen til kravet om beskyttelse af fortrolige oplysninger og normalt ikke senere end en maaned, foer der traeffes endelig afgoerelse, eller Kommissionen fremlaegger forslag om endelige foranstaltninger i henhold til artikel 9. Er Kommissionen ikke i stand til at fremlaegge visse kendsgerninger eller betragtninger paa det paagaeldende tidspunkt, skal de fremlaegges snarest muligt derefter. Fremlaeggelsen af oplysningerne foregriber ikke senere afgoerelser, som Kommissionen eller Raadet maatte traeffe, men traeffes saadanne afgoerelser paa grundlag af andre kendsgerninger og betragtninger, skal disse fremlaegges snarest muligt.

5. Bemaerkninger, der fremsaettes efter den endelige fremlaeggelse af oplysninger, tages kun i betragtning, hvis de modtages inden for en frist, som Kommissionen fastsaetter i hvert enkelt tilfaelde, og som skal vaere mindst ti dage, idet der tages behoerigt hensyn til sagens hastende karakter.

Artikel 21

Faellesskabets interesser 1. I henhold til denne forordning traeffes en afgoerelse om, hvorvidt det af hensyn til beskyttelsen af Faellesskabets interesser er paakraevet at gribe ind, paa grundlag af en vurdering af alle involverede parters interesser som helhed, herunder den indenlandske erhvervsgrens, brugernes og forbrugernes interesser, og der traeffes kun afgoerelse i henhold til denne artikel, naar alle parter har haft lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter i henhold til stk. 2. I en saadan undersoegelse tages der saerligt hensyn til behovet for at afhjaelpe den fordrejning af handelen, som skyldes skadevoldende dumping, og at genskabe en situation med effektiv konkurrence. De foranstaltninger, der fastsaettes paa grundlag af den konstaterede dumping og deraf foelgende skade, maa ikke anvendes, naar myndighederne paa grundlag af alle fremlagte oplysninger klart kan fastslaa, at det ikke er i Faellesskabets interesse at anvende saadanne foranstaltninger.

2. For at sikre, at myndighederne kan tage hensyn til alle synspunkter og oplysninger paa et solidt grundlag, naar de traeffer afgoerelse om, hvorvidt det er i Faellesskabets interesse at indfoere foranstaltninger, kan klagerne, importoererne og deres repraesentative sammenslutninger samt repraesentative brugere og repraesentative forbrugerorganisationer inden for de frister, der er fastsat i meddelelsen om indledning af antidumpingundersoegelsen, give sig til kende og indgive oplysninger til Kommissionen. Saadanne oplysninger eller passende sammendrag deraf stilles til raadighed for de oevrige parter, der er omhandlet i denne artikel, og de er berettiget til at fremsaette bemaerkninger hertil.

3. Parter, der har handlet i overensstemmelse med stk. 2, kan anmode om at blive hoert. Anmodninger herom skal imoedekommes, naar de fremsaettes inden for de frister, der er fastsat i stk. 2, og det begrundes i henseende til Faellesskabets interesser, hvorfor de paagaeldende parter boer hoeres.

4. Parter, der har handlet i overensstemmelse med stk. 2, kan fremsaette bemaerkninger om anvendelsen af midlertidig told, der indfoeres. Saadanne bemaerkninger skal vaere modtaget inden for en frist paa en maaned fra tidspunktet for anvendelsen af de paagaeldende foranstaltninger, hvis der skal tages hensyn hertil, og bemaerkningerne, eller passende sammendrag heraf, stilles til raadighed for de oevrige parter, som er berettiget til at fremsaette bemaerkninger hertil.

5. Kommissionen gennemgaar behoerigt indgivne oplysninger og undersoeger, om de er tilstraekkeligt repraesentative, og resultaterne af en saadan analyse samt en udtalelse om oplysningernes beskaffenhed forelaegges for Det Raadgivende Udvalg. Ved udarbejdelsen af forslag i henhold til artikel 9, tager Kommissionen hensyn til de oevrige synspunkter, der fremfoeres i udvalget.

6. Parter, der har handlet i overensstemmelse med stk. 2, kan anmode om at blive gjort bekendt med de kendsgerninger og betragtninger, paa grundlag af hvilke der sandsynligvis vil blive truffet endelig afgoerelse. Saadanne oplysninger fremlaegges i det omfang, det er muligt, og uden at dette foregriber senere afgoerelser, som Kommissionen eller Raadet maatte traeffe.

7. I denne artikel tages der kun hensyn til behoerigt dokumenterede oplysninger.

Artikel 22

Afsluttende besstemmelser Denne forordning udelukker ikke anvendelsen af:

i) saerlige bestemmelser, som er fastsat i aftaler mellem Faellesskabet og tredjelande ii) faellesskabsforordningerne paa landbrugsomraadet og Raadets forordning (EOEF) nr. 1059/69 af 28. maj 1969 om fastsaettelse af en ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter (1), Raadets forordning (EOEF) nr. 2730/75 af 29. oktober 1975 om glucose og lactose (2) og Raadets forordning (EOEF) nr. 2783/75 af 29. oktober 1975 om den faelles handelsordning for aegalbumin og maelkealbumin (3); naervaerende forordning anvendes i tilslutning til disse forordninger og uanset bestemmelser deri, der udelukker anvendelsen af antidumpingtold iii) saerlige foranstaltninger, forudsat at de ikke er i modstrid med forpligtelserne i henhold til GATT.

Artikel 23

Ophaevelse af eksisterende lovgivning Forordning (EOEF) nr. 2423/88 ophaeves. Henvisninger til den ophaevede forordning skal betragtes som henvisninger til naervaerende forordning.

Artikel 24

Ikrafttraeden Denne forordning traeder i kraft den 1. januar 1995. Den finder anvendelse paa procedurer, midlertidige fornyede undersoegelser, der er indledt efter den 1. september 1994, og fornyede undersoegelser ved gyldighedsperiodens udloeb, for hvilke der er offentliggjort en meddelelse om forestaaende udloeb efter naevnte dato. For procedurer, der er indledt i henhold til artikel 5, stk. 9, gaelder henvisningerne til frister imidlertid foerst efter en dato, som Raadet fastsaetter i en afgoerelse, der vedtages med kvalificeret flertal senest den 1. april 1995 paa forslag fra Kommissionen, som forelaegges for Raadet, saa snart de noedvendige budgetmidler er stillet til raadighed.

Denne forodning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 22. december 1994.

Raa Raadets vegne H. SEEHOFER Formand

(1) Udtalelse afgivet den 14. december 1994 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

(2) EFT nr. L 209 af 2. 8. 1988, s. 1. Forordningen er aendret ved forordning (EF) nr. 521/94 (EFT nr. L 66 af 10. 3. 1994, s. 7) og ved forordning (EF) nr. 522/94 (EFT nr. L 66 af 10. 3. 1994, s. 10).

(1) EFT nr. L 67 af 10. 3. 1994, s. 89.

(1) EFT nr. L 302 af 19. 10. 1992, s. 1.

(1) EFT nr. L 141 af 12. 6. 1969, s. 1.

(2) EFT nr. L 281 af 1. 11. 1975, s. 20. Forordningen er senest aendret ved Kommissionens forordning (EOEF) nr. 222/88 (EFT nr. L 28 af 1. 2. 1988, s. 1).

(3) EFT nr. L 282 af 1. 11. 1975, s. 104. Forordningen er senest aendret ved Kommissionens forordning (EOEF) nr. 4001/87 (EFT nr. L 377 af 31. 12. 1987, s. 44).