RAADETS FORORDNING (EF) Nr. 231/94 af 24. januar 1994 om aendring af forordning (EOEF) nr. 1765/92 om indfoerelse af en stoetteordning for producenter af visse markafgroeder

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 42 og 43,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Ved ivaerksaettelsen af den stoetteordning for producenter af visse markafgroeder, der blev indfoert ved forordning (EOEF) nr. 1765/92 (4), er det medlemsstaternes opgave at udarbejde regionaliseringsplaner paa grundlag af objektive kriterier; kriterierne for disse planer boer aendres, for at medlemsstaterne kan faa stoerre handlefrihed, uden at dette dog paa nogen maade tilsidesaetter de tidligere gennemsnitsudbytter;

da der er risici forbundet med en saadan stoerre handlefrihed, boer der fastsaettes en saerlig bestemmelse om de tilfaelde, hvor en medlemsstat vaelger at fastlaegge produktionsregioner, der afviger fra regionerne med basisarealer, for at det kan sikres, at de tidligere udbytter iagttages i praksis;

desuden boer det tillades, at der anvendes forskellige udbytter for vandede og ikke-vandede arealer, uden at det samlede vandede areal dermed udvides; dette maal kan naas, hvis der indfoeres et maksimumsareal, der fastsaettes for hver produktionsregion, der er berettiget til en godtgoerelse paa grundlag af udbytte paa vandede arealer; medlemsstaterne kan ligeledes begraense denne mulighed til en enkelt olieafgroede; medlemsstaterne kan i stedet for en ordning med et maksimumsareal yde godtgoerelserne efter en ordning med saerskilte basisarealer for vandede afgroeder;

af hensyn til effektiviteten boer der vaere tale om udtagning af jorder inden for omdriften; med henblik paa denne forordnings anvendelse boer der fastlaegges en saerlig definition af omdrift; for imidlertid at sikre en bedre tilpasning af jordudtagningsordningen til de agronomiske krav, boer der fastsaettes andre former for jordudtagning, som f.eks. udtagning uden omdrift, kombination af udtagning med omdrift og uden omdrift (blandet udtagning) samt udtagning med omdrift, der bygger paa andre perioder end dem, der er fastsat for udtagning med omdrift med en sats paa 15 %; for at sikre samme effektivitet i de tilfaelde, hvor der anvendes anden udtagning end udtagning med omdrift med en sats paa 15 %, boer der for disse andre former for udtagning fastsaettes en sats paa over 15 %;

godtgoerelsen for jordudtagning boer forhoejes;

i bestemte tilfaelde kan producenterne vaere interesserede i at udtage en stoerre del af bedriftens areal end den, der er omfattet af jordudtagningskravet; dette boer vaere muligt; i den sammenhaeng boer der vedtages saerlige bestemmelser, saaledes at der kan tages hensyn til de udtagne jorder inden for rammerne af Raadets forordning (EOEF) nr. 2328/91 af 15. juli 1991 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet (5); medlemsstaterne boer kunne undlade at anvende denne mulighed, hvis dette er noedvendigt af hensyn til saerlige forhold inden for deres landbrug;

der kan foreligge situationer, hvor en overfoersel af udtagningsforpligtelser goer det muligt at anvende jorden mere rationelt og tage stoerre hensyn til miljoekravene; da der kan vaere reel fare for, at jordudtagningen bliver mindre effektiv, boer saadanne overfoersler ske med den stoerste forsigtighed, saa det sikres, at udtagningsordningerne ikke bliver mindre effektive;

af smidighedshensyn boer overfoerslerne lettes, men dog begraenses til naboomraadet eller inden for visse regioner navnlig af miljoeaarsager; for at kompensere for eventuelle produktivitetsforskelle mellem de beroerte landbrugere boer det fastsaettes, at der anvendes en hoejere jordudtagningssats; endvidere boer medlemsstaterne have mulighed for ikke at tillade overfoersler paa deres omraade;

i artikel 9 i forordning (EOEF) nr. 1765/92 er det fastsat, hvilke arealer der ydes godtgoerelse for; for at tage hensyn til en raekke saerlige forhold, der kan indebaere for strenge konsekvenser, er det noedvendigt at tillade bestemte undtagelser fra denne artikel; undtagelserne boer forvaltes af medlemsstaterne under hensyntagen til deres saerlige forhold; anvendelsen af undtagelserne kan foere til en forringelse af effektiviteten af ordningen i forordning (EOEF) nr. 1765/92; for at mindske denne risiko boer der fastsaettes passende foranstaltninger, der alt efter situationen goer det muligt at fastholde den samlede maengde af stoetteberettigede jorder paa et uaendret niveau eller at undgaa en betydelig stigning heri;

kvaliteten af produkterne af markafgroeder, navnlig haard hvede og solsikke, kunne forbedres ved brug af certificeret froe; det ville vaere et middel til at naa dette maal, hvis man lod godtgoerelserne vaere betinget af, at der bruges saadant froe;

for at fremme afsaetningen af en raekke landbrugsprodukter til industrien boer det fastsaettes, at der kan dyrkes bestemte afgroeder paa de udtagne arealer, eventuelt uden godtgoerelse -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EOEF) nr. 1765/92 foretages foelgende aendringer:

1) I artikel 2, stk. 6, indsaettes foelgende andet afsnit:

»Arealer, der er omfattet af en ekstraordinaer udtagning i henhold til andet led i foregaaende afsnit, tages ikke i betragtning ved anvendelsen af dette stykke.«

2) Artikel 3, stk. 1, affattes saaledes:

»Artikel 3

1. For at fastsaette de gennemsnitsudbytter, der skal anvendes til beregning af godtgoerelsen, udarbejder hver medlemsstat en regionaliseringsplan, der indeholder hensigtsmaessige og objektive kriterier for oprettelsen af saerskilte produktionsregioner, for at der saa vidt muligt fastlaegges specifikke homogene omraader.

Naar medlemsstaterne udarbejder regionaliseringsplanerne, tager de hensyn til deres saerlige forhold. De kan navnlig graduere gennemsnitsudbytterne for at tage hensyn til eventuelle strukturforskelle mellem produktionsregionerne.

Endvidere kan medlemsstaterne i deres regionaliseringsplaner anvende et udbyttetal for majs, der er forskelligt fra udbyttetallet for de oevrige kornarter.

- Saafremt udbyttet for majs er hoejere end udbyttet for de oevrige kornarter, skal der saerskilt for majs fastsaettes et regionalt eller individuelt basisarealer, som naevnt i artikel 2, stk. 2 og 3, der ved anvendelse af det regionale basisareal omfatter en eller flere majsproduktionsregioner efter medlemsstatens eget valg.

Medlemsstaterne kan ligeledes i de paagaeldende regioner fastsaette regionale eller individuelle basisarealer saerskilt for andre markafgroeder end majs. Hvis majsbasisarealet i saa fald ikke naas i loebet af et produktionsaar, udloddes de resterende hektarer for samme produktionsaar til de tilsvarende basisarealer for andre markafgroeder end majs.

- Saafremt udbyttet for majs er lavere end eller svarer til udbyttet for de oevrige kornarter, kan der ligeledes fastsaettes et basisareal saerskilt for majs i henhold til foregaaende led. Vaelger medlemsstaten at fastsaette et basisareal for andre markafgroeder end majs, gaelder foelgende:

- hvis majsbasisarealet ikke naas i loebet af et produktionsaar, kan de resterende hektarer for samme produktionsaar udloddes til de tilsvarende basisarealer for andre markafgroeder

- hvis basisarealet for andre markafgroeder end majs ikke naas i loebet af et produktionsaar, kan de resterende hektarer for samme produktionsaar udloddes til det paagaeldende majsbasisareal.

Overskrides disse basisarealer, anvendes artikel 2, stk. 6.

Medlemsstaterne kan endvidere i deres regionaliseringsplaner fastsaette indbyrdes forskellige udbytter for vandede og ikke-vandede arealer. Godtgoerelserne paa grundlag af udbyttet for vandede arealer tildeles inden for et loft, der i regionaliseringsplanen fastsaettes for hver produktionsregion. Dette loft svarer til gennemsnittet for vandede arealer i aarene 1989-1991 med henblik paa hoest af markafgroeder. Dette loft kan forhoejes med senere vandede arealer, hvor der dyrkes de samme afgroeder, og for hvilke det er fastslaaet, at investeringerne er paabegyndt inden 1. august 1992.

Hvis stoetteansoegningerne til satsen for vandede arealer overstiger loftet, reduceres godtgoerelserne med 1,5 gange satsen for den overskridelse, der er konstateret i det paagaeldende produktionsaar. Hvis overskridelsen er paa 10 % eller derover, anvendes der dog for vandede afgroeder, det udbyttetal, der gaelder for ikke-vandede afgroeder i samme region.

I stedet for at anvende det i denne artikel omhandlede loft kan medlemsstaterne yde godtgoerelserne paa grundlag af udbyttet for vandede arealer efter en ordning med saerskilte basisarealer for vandede arealer.

I saa fald fastsaettes det vandede basisareal efter de bestemmelser, som gaelder for fastsaettelsen af det ovennaevnte loft, uden at dette dog maa foere til en foroegelse af det samlede basisareal i den paagaeldende medlemsstat.

Overskrides disse arealer, anvendes artikel 2, stk. 6.

Regionaliseringsplanen skal under alle omstaendigheder sikre, at det gennemsnitsudbytte for den beroerte medlemsstat, som er fastlagt for perioden ifoelge de i stk. 2 naevnte kriterier, overholdes.«

3) Artikel 3, stk. 2, tredje afsnit, affattes saaledes:

»Hvis en medlemsstat beslutter at behandle

- majs saerskilt i forhold til andre kornarter, skal der foretages saerskilt angivelse af det gennemsnitlige kornudbytte, som ikke aendres, for majs alene og for korn bortset fra majs

- vandede arealer saerskilt i forhold til ikke-vandede arealer, skal der foretages saerskilt angivelse af det tilsvarende gennemsnitsudbytte, som ikke aendres, for de to arealkategorier hver for sig.

Medlemsstaterne kan i en region begraense godtgoerelsesberettigelsen for vandede arealer til kun en olieafgroede. I saa fald fastsaettes der for den paagaeldende afgroede et specifikt loft for denne region, og reglerne for lofterne finder anvendelse.«

4) I artikel 3 indsaettes som stk. 6:

»6. Hvis en medlemsstat i medfoer af stk. 1 vaelger at fastlaegge produktionsregioner, hvis afgraensning ikke svarer til afgraensningen for de regionale basisarealer, forelaegger den Kommissionen en oversigt over alle stoetteansoegningerne og de hertil knyttede udbytter. Fremgaar det af disse oplysninger, at det gennemsnitsudbytte, der foelger af regionaliseringsplanen for 1993 i henhold til artikel 3, stk. 2, er overskredet i en medlemsstat, nedsaettes alle godtgoerelser til denne medlemsstat for det foelgende produktionsaar i forhold til den konstaterede overskridelse. Denne bestemmelse finder dog ikke anvendelse, naar den maengde udtrykt i tons korn, for hvilken der er indgivet stoetteansoegninger, ikke overskrider den maengde, der udgoeres af produktet af samtlige medlemsstatens basisarealer og ovennaevnte gennemsnitsudbytte.

Medlemsstaterne kan vaelge at faa konstateret en eventuel overskridelse af gennemsnitsudbyttet inden for hvert enkelt basisareal. I saa fald anvendes bestemmelserne i dette stykke paa de godtgoerelser, der skal betales paa hvert beroert basisareal.«

5) Artikel 7, stk. 1, andet afsnit, affattes saaledes:

»Jordudtagningskravet for jorder inden for omdriften er paa 15 % fra produktionsaaret 1993/94. Begrebet omdrift i denne forordnings forstand defineres efter fremgangsmaaden i artikel 23 i forordning (EOEF) nr. 1766/92.

Enhver anden form for jordudtagning end den ovenfor omhandlede foretages efter udtagningssatsen for jorder inden for omdriften forhoejet med 5 procentpoint. En sats, der kun forhoejes med 3 procentpoint, er dog tilladt i de i forordning (EOEF) nr. 1541/93 omhandlede tilfaelde.«

6) Artikel 7, stk. 5, affattes saaledes:

»5. Godtgoerelsen for jordudtagningsforpligtelsen er paa 57 ECU multipliceret med det gennemsnitsudbytte for korn, der er beregnet i regionaliseringsplanen. Godtgoerelsen udbetales for det antal hektar, der kraeves ifoelge forpligtelsen i stk. 1. For Portugals vedkommende skal der ved godtgoerelsen tages hensyn til den stoetteordning, der er fastsat i forordning (EOEF) nr. 3653/90.«

7) Artikel 7, stk. 6, ophaeves, og som stk. 6 og 7 indsaettes:

»6. Producenterne kan faa godtgoerelsen i stk. 5 for jordudtagning, der overstiger deres forpligtelse, og som skal bidrage til en bedre produktionsstyring. I saa fald maa det braklagte areal ikke overstige det markafgroedeareal, som der soeges godtgoerelse for. I denne forbindelse anses den i artikel 2, stk. 6, omhandlede ekstraordinaere jordudtagning for at vaere et markafgroedematerial, som der soeges om godtgoerelse for. Medlemsstaterne kan fastsaette en nedre graense for jordudtagningen ud fra hensyn til saerlige forhold inden for deres landbrug, f.eks. miljoebeskyttelse eller faren for en for staerk indskraenkning af landbruget i bestemte regioner.

Uanset det foregaaende afsnit kan producenter, der i medfoer af forordning (EOEF) nr. 2328/91 har udtaget jorder paa et areal stoerre end det, de agter at dyrke med stoetteberettigede markafgroeder, og som ikke er begyndt at dyrke disse jorder igen, ved udloebet af den forpligtelsesperiode, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i ovennaevnte forordning, fortsat holde de jorder ude af produktion, som de har udtaget i medfoer af denne foranstaltning, for en ny periode paa 60 maaneder. Til gengaeld fastsaettes betalingen for jordudtagningen til 40 ECU pr. ton for den del, der overstiger markafgroedearealer, som der soeges godtgoerelse for. I denne forbindelse anses den i artikel 2, stk. 6, omhandlet ekstraordinaere jordudtagning for at vaere et markafgroedeareal, som der soeges godtgoerelse for. Denne mulighed staar ligeledes aaben for producenter, hvis udtagningsforpligtelse er ophoert i september 1993, og som paa baggrund af usikkerheden om de fremtidige regler har genoptaget dyrkningen af disse jorder med henblik paa hoest i 1994. Medlemsstaterne kan dog undlade at anvende denne mulighed af de samme grunde som i det foregaaende afsnit.

7. Inden for samme medlemsstat kan en producent overfoere en jordudtagningsforpligtelse til en anden producent:

- hvis de nationale miljoebestemmelser indebaerer, at en producent, som udtager bestemte marker, er noedt til at reducere besaetningen. Medlemsstaten kan kraeve, at saadanne overfoersler sker inden for samme region som omhandlet i artikel 2, stk. 2

- hvis overfoerslen sker inden for en plan, der af medlemsstaten forud forelaegges Kommissionen, som paaser, at planen ikke anfaegter jordudtagningsordningens effektivitet. Den i planen fastsatte overfoersel skal begraenses til en radius paa hoejst 20 km eller gennemfoeres inden for en bestemt region, hvor der navnlig opfyldes miljoekrav. Jordudtagningssatsen i stk. 1, andet afsnit, forhoejes med 5 procentpoint. I de i forordning (EOEF) nr. 1541/93 omhandlede tilfaelde begraenses denne forhoejelse dog til 3 procentpoint.

En medlemsstat kan beslutte ikke at anvende ordningen i dette led.

Sker overfoerslen til en anden udbytteregion, skal udtagningsarealet justeres tilsvarende.

Godtgoerelsen til den producent, som overfoerer sin jordudtagningsforpligtelse, er betinget af, at forpligtelsen opfyldes fuldt ud af den producent, som den overfoeres til.

De overfoerte forpligtelser undergives de regler, der gaelder for den bedrift, hvor jordudtagningen reelt sker.«

8) Artikel 9 affattes saaledes:

»Artikel 9

Ansoegninger om godtgoerelse og jordudtagningserklaeringer kan ikke indgives for graesarealer uden for omdriften, for fleraarige afgroeder, for skovarealer eller for arealer med ikke landbrugsmaessig udnyttelse pr. 31. december 1991.

Medlemsstaterne kan paa betingelser, der fastlaegges naermere, fravige det foregaaende afsnit for at tage hensyn til saerforhold, navnlig hvad angaar arealer, der indgaar i et omstruktureringsprogram, eller arealer med fleraarige markafgroeder, der normalt indgaar i omdriften med de i bilag I naevnte afgroeder. I dette tilfaelde traeffer medlemsstaterne passende foranstaltninger for at undgaa, at saadanne undtagelser medfoerer en betydelig foroegelse af det samlede stoetteberettigede landbrugsareal. Foranstaltningerne kan navnlig bestaa i, at der fastsaettes mulighed for at lade arealer, der tidligere gav ret til godtgoerelse, miste denne ret og til gengaeld lade andre arealer blive stoetteberettigede i deres sted.

Medlemsstaterne kan ligeledes fravige foerste afsnit for at tage hensyn til saerlige situationer i forbindelse med forskellige former for offentlige foranstaltninger, naar en landbruger paa grund af saadanne foranstaltninger begynder at dyrke jorder, der tidligere ikke gav ret til godtgoerelse for at fortsaette sin normale landbrugsvirksomhed, og hvis den paagaeldende foranstaltning bevirker, at jorder, der oprindelig gav ret til godtgoerelse, ikke goer det mere, saaledes at den samlede maengde stoetteberettigede jorder ikke foroeges betydeligt.

Medlemsstaterne kan desuden i visse tilfaelde, der ikke er omhandlet i de to foregaaende afsnit, fravige foerste afsnit, hvis de i en plan, der skal forelaegges Kommissionen, dokumenterer, at den samlede maengde stoetteberettigede jorder forbliver uaendret.«

9) Artikel 12, foerste led, affattes saaledes:

»- dem, der vedroerer udarbejdelsen og forvaltningen af basisarealer og lofter for vandede afgroeder, og dem, der vedroerer anvendelsen af artikel 2, stk. 4«.

10) Artikel 12, tredje led, affattes saaledes:

»- dem, der vedroerer fastlaeggelsen af beloebene og betalingen af godtgoerelserne; uden at det beroerer bestemmelserne i artikel 11, stk. 1, giver disse regler medlemsstaterne mulighed for at goere saerlig stoette til markafgroeder betinget af, at der bruges certificeret froe«.

11) Artikel 12, femte led, affattes saaledes:

»- dem, der vedroerer fastlaeggelsen af de krav, der skal opfyldes for, at supplementet for haard hvede kan udbetales; reglerne giver medlemsstaterne mulighed for at goere det i artikel 4, stk. 3, naevnte supplement betinget af, at der bruges certificeret froe«.

12) Artikel 12, ottende led, affattes saaledes:

»- dem, der vedroerer jordudtagning; i disse bestemmelser fastlaegges isaer anden form for jordudtagning end den vekseldriftsbetingede, den aarlige minimumsperiode for jordudtagning, de miljoeforanstalninger, der skal traeffes, og de regioner, hvor disse foranstaltninger kan erstattes med mere hensigtsmaessige foranstaltninger paa grund af visse klimaforhold; desuden fastlaegges i disse bestemmelser, hvilke betingelser der skal gaelde for

- overfoersel af jordudtagning

- jordudtagning paa en bedrift, der er beliggende i flere produktionsregioner, samt for de undtagelser, der eventuelt skal finde anvendelse i forbindelse med saakaldte »secano« (ikke vandede regioner) - og »regadio« (vandede regioner) - produktionsregioner for at producenterne kan opfylde den forpligtelse til jordudtagning, der er forbundet med en »regadio«-region, der er helt eller delvis beliggende i en »secano«-region

under hensyn til forskelle i udbyttet.«

13) Artikel 12, niende led, affattes saaledes:

»- dem, der vedroerer betingelserne for anvendelse af:

- artikel 7, stk. 4; ved betingelser kan det fastsaettes, at der kan dyrkes produkter uden godtgoerelse

- artikel 9; ved disse betingelser fastlaegges de vilkaar, paa hvilke undtagelser fra denne artikel kan tillades, og medlemsstaternes pligt til at forelaegge de planlagte foranstaltninger for Kommissionen til godkendelse. Disse undtagelser kan for de nye tyske delstaters vedkommende beroere omstruktureringer, der omfatter 2 500 hektar med markafgroeder med henblik paa 1993/94-hoesten.«

Artikel 2

Hvis saerlige foranstaltninger bliver noedvendige for at lette overgangen fra den gaeldende ordning til ordningen i denne forordning, skal foranstaltningerne vedtages efter fremgangsmaaden i artikel 23 i forordning (EOEF) nr. 1766/92.

Artikel 3

Denne forordning traeder i kraft paa tredjedagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Den anvendes fra produktionsaaret 1994/95. For saa vidt angaar bestemmelserne om jordudtagning finder disse allerede anvendelse paa udtagning, som foretages med henblik paa naevnte produktionsaar.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 24. januar 1994.

Paa Raadets vegne

G. MORAITIS

Formand

(1) EFT nr. C 265 af 30. 9. 1993, s 6.

(2) EFT nr. C 315 af 22. 11. 1993.

(3) EFT nr. C 352 af 30. 12. 1993, s. 41.

(4) EFT nr. L 181 af 1. 7. 1992, s. 12. Forordningen er senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1552/93 (EFT nr. L 154 af 25. 6. 1993, s. 19).

(5) EFT nr. L 218 af 6. 8. 1991, s. 1.