RAADETS DIREKTIV 94/56/EF af 21. november 1994 om fastlaeggelse af de grundlaeggende principper for undersoegelse af flyvehavarier og flyvehaendelser inden for civil luftfart

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 84, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (2),

i henhold til fremgangsmaaden i artikel 189 C (3) i traktaten, og

ud fra foelgende betragtninger:

der boer opretholdes et hoejt sikkerhedsniveau inden for civil luftfart i Europa, og der boer goeres alt for at nedbringe antallet af flyvehavarier og flyvehaendelser;

hurtig gennemfoerelse af de tekniske undersoegelser af flyvehavarier og flyvehaendelser inden for civil luftfart forbedrer flyvesikkerheden ved at bidrage til at forebygge saadanne havarier og haendelser;

der boer tages hensyn til konventionen angaaende international civil luftfart, der blev undertegnet den 7. december 1944 i Chicago, og som tager sigte paa gennemfoerelse af foranstaltninger, der er noedvendige til sikring af luftfarten; der boer tages hensyn specielt til anneks 13 til ovennaevnte konvention, hvori der fastsaettes internationale standarder og anbefalet praksis vedroerende undersoegelsen af flyvehavarier;

internationale standarder i anneks 13 foreskriver, at havariundersoegelsen skal udfoeres under den stats ansvar, hvor flyvehavariet finder sted;

hvis undersoegelsen af en alvorlig flyvehaendelse ikke indledes af den stat, hvor den indtraeffer, boer den udfoeres af registreringsstaten;

undersoegelsen af alvorlige flyvehaendelser boer udfoeres paa lignende maade som undersoegelsen af flyvehavarier;

undersoegelsernes omfang boer afpasses efter det erfaringsgrundlag, der vil kunne tilvejebringes med henblik paa forbedring af sikkerheden;

flyvesikkerheden kraever, at undersoegelser udfoeres saa hurtigt som muligt;

undersoegelsespersonalet skal kunne udfoere deres arbejde med den noedvendige uafhaengighed;

under overholdelse af gaeldende lovgivning vedroerende kompetencen for de myndigheder, der er ansvarlige for den retlige undersoegelse, og i givet fald i naert samarbejde med disse, soerger medlemsstaterne for, at de ansvarlige for den tekniske undersoegelse faar mulighed for at udfoere deres opgaver under de bedst mulige vilkaar;

undersoegelsen af flyvehavarier og flyvehaendelser inden for civil luftfart boer udfoeres af eller under kontrol af en uafhaengig instans eller enhed for at undgaa interessekonflikter og udelukke enhver mulighed for, at undersoegelsespersonalet er impliceret i haendelsesforloebet vedroerende den begivenhed, der undersoeges;

denne instans eller enhed boer vaere passende udstyret, og dens arbejdsopgaver boer ogsaa kunne omfatte aktiviteter af forebyggende karakter;

medlemsstaterne boer traeffe foranstaltninger til om fornoedent at sikre gensidig bistand til at udfoere undersoegelserne;

en medlemsstat kan delegere udfoerelsen af en undersoegelse til en anden medlemsstat;

det er vigtigt for forebyggelsen af flyvehavarier, at konklusionerne af undersoegelserne offentliggoeres hurtigst muligt;

ved udbredelsen af konklusionerne af undersoegelser af flyvehaendelser skal der tages hensyn til haendelsernes saerlige karakter;

medlemsstaterne boer tage skyldigt hensyn til de sikkerhedsanbefalinger, som en undersoegelse af en flyvehavari eller en flyvehaendelse resulterer i;

den tekniske undersoegelse har udelukkende til formaal at tilvejebringe et erfaringsgrundlag, saaledes at fremtidige flyvehavarier og flyvehaendelser kan forebygges, og analysen af haendelsesforloebet, konklusionerne og sikkerhedsanbefalinger kan derfor ikke benyttes til at fastslaa skyld eller placere ansvar;

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formaal

Formaalet med dette direktiv er at oege flyvesikkerheden ved at fremme hurtig gennemfoerelse af undersoegelser, hvis eneste formaal er at forebygge fremtidige flyvehavarier og flyvehaendelser.

Artikel 2

Anvendelsesomraade

1. Dette direktiv finder anvendelse paa undersoegelse af flyvehavarier og flyvehaendelser inden for civil luftfart paa Faellesskabets omraade, under hensyntagen til medlemsstaternes internationale forpligtelser.

2. Dette direktiv finder ogsaa anvendelse uden for Faellesskabets omraade

i) paa undersoegelser af flyvehavarier, som omfatter luftfartoejer, der er registreret i en medlemsstat, naar en saadan undersoegelse ikke udfoeres af en anden stat

ii) paa undersoegelser af alvorlige flyvehaendelser, som omfatter luftfartoejer, der er registreret i en medlemsstat, eller som benyttes af et foretagende, der er etableret i en medlemsstat, naar en saadan undersoegelse ikke udfoeres af en anden stat.

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv forstaas ved:

a) »Flyvehavari« (havari): en begivenhed, der indtraeffer i forbindelse med anvendelse af et luftfartoej fra det tidspunkt, hvor en person gaar om bord i luftfartoejet i den hensigt at flyve, og indtil alle er gaaet fra borde, og hvor:

1) nogen afgaar ved doeden eller kommer alvorligt til skade som foelge af

- at vaere i luftfartoejet, eller

- direkte beroering med en hvilken som helst del af luftfartoejet, herunder dele, som har loesnet sig fra luftfartoejet, eller

- direkte udsaettelse for lufttrykket fra en jetmotor

undtagen hvis skaderne har naturlige aarsager, er paafoert af personen selv eller af andre personer, eller hvis skaderne rammer blinde passagerer, der har skjult sig uden for de omraader, som passagerer og besaetning normalt har adgang til; eller

2) luftfartoejer udsaettes for skade eller strukturelle fejl, der:

- nedsaetter strukturens styrke eller luftfartoejets flyveegenskaber, og som

- normalt vil noedvendiggoere en stoerre reparation eller udskiftning af de paagaeldende dele

bortset fra motorfejl eller motorskade, naar skaden er begraenset til motoren, deres motorskaerme eller tilbehoer, og bortset fra sakde, der er begraenset til propeller, vingespidser, antenner, daek, bremser eller skaerme, eller til mindre buler eller huller i luftfartoejets beklaedning, eller

3) luftfartoejet savnes eller er fuldstaendig utilgaengeligt

b) »alvorlig kvaestelse«: en kvaestelse, som en person har paadraget sig ved et havari, og

1) som kraever hospitalsindlaeggelse i mere end to doegn, hvis indlaeggelse sker senest syv dage efter den dag, hvor personen blev kvaestet; eller

2) hvorved der er sket knoglebrud (bortset fra ukomplicerede brud paa fingre, taeer eller naese): eller

3) hvorved der er fremkommet alvorlig bloedning, eller nerve-, muskel- eller seneskade; eller

4) hvorved der er sket kvaestelse af et indre organ; eller

5) hvorved der er sket anden- eller tredjegrads forbraendninger eller forbraendninger, der daekker mere end 5% af kroppens overflade; eller

6) hvorved der er sket bevislig udsaettelse for smitsomme stoffer eller skadelig straaling;

c) »doedsbringende kvaestelse«: en kvaestelse, som en person har paadraget sig ved et havari, og som medfoerer doeden inden for 30 dage efter datoen for havariet;

d) »aarsager«: handling(er), undladelse(r), tildragelse(r), forhold, eller en kombination heraf, som foerer til havariet eller flyvehaendelsen (haendelse)

e) »undersoegelse«: aktiviteter, der udfoeres med det formaal at forebygge havarier og haendelser, og som omfatter indsamling og analyse af oplysninger, udarbejdelse af konklusioner, herunder fastlaeggelse af aarsag(er) og om noedvendigt udarbejdelse af sikkerhedsanbefalinger

f) »undersoegelsesleder«: en person, der paa grundlag af sine kvalifikationer faar overdraget ansvaret for tilrettelaeggelsen og gennemfoerelsen af samt tilsynet med en undersoegelse

g) »flight recorder«: enhver form for apparat installeret i et luftfartoej med det formaal at supplere undersoegelser af havarier og haendelser

h) »foretagende«: enhver fysisk eller juridisk person, uanset om denne driver virksomhed med oekonomisk vinding for oeje, eller ethvert officielt organ, uanset om det har selvstaendig status som juridisk person

i) »operatoer«: person, organ eller foretagende, der varetager eller tilbyder at varetage driften af et eller flere luftfartoejer

j) »flyvehaendelse« (haendelse): en begivenhed, som ikke er et havari, men som indtraeffer i forbindelse med anvendelsen af et luftfartoej, og som har indflydelse paa eller vil kunne faa indflydelse paa sikkerheden i forbindelse med luftfartoejers anvendelse

k) »alvorlig flyvehaendelse« (alvorlig haendelse): en haendelse, der rummer omstaendigheder, som indicerer, at der var naer ved at indtraeffe et havari (bilaget indeholder en liste med eksempler paa alvorlige flyvehaendelser)

l) »sikkerhedsanbefaling«: et forslag, der er fremsat af den instans, der undersoeger havarier i den stat, der foretager den tekniske undersoegelse paa grundlag af oplysninger, der hidroerer fra denne undersoegelse, og som har til formaal at forebygge havarier og haendelser.

Artikel 4

Forpligtelse til undersoegelse

1. Ethvert havari eller enhver alvorlig haendelse skal goeres til genstand for en undersoegelse.

Medlemsstaterne kan dog traeffe foranstaltninger til at gennemfoere en undersoegelse af haendelser, der ikke er omfattet af foerste afsnit, hvis undersoegelsesinstansen forventer at kunne tilvejebringe et erfaringsgrundlag i flyvesikkerhedsmaessig henseende.

2. Undersoegelsernes omfang og den fremgangsmaade, der skal foelges ved disse undersoegelser, bestemmes af undersoegelsesinstansen under hensyn til principperne i og maalsaetningen for dette direktiv samt til det erfaringsgrundlag, som undersoegelsesinstansen forventer at kunne tilvejebringe i forbindelse med havariet eller den alvorlige haendelse med henblik paa forbedring af sikkerheden.

3. Undersoegelser efter stk. 1 tager under ingen omstaendigheder sigte paa placering af skyld og ansvar.

Artikel 5

Status for undersoegelsen

1. Medlemsstaterne fastsaetter inden for rammerne af deres respektive interne retssystemer en retlig status for undersoegelsen, der tillader undersoegelseslederne at udfoere deres opgave saa effektivt og hurtigt som muligt.

2. I overensstemmelse med gaeldende lovgivning i medlemsstaterne, og eventuelt i samarbejde med de myndigheder, der har ansvaret for den retlige undersoegelse, har undersoegelsespersonalet navnlig ret til:

a) uhindret adgang til stedet for havariet eller haendelsen og til luftfartoejet og dets indhold samt til vraget

b) oejeblikkelig indsamling af bevismateriale og kontrolleret fjernelse af vragdele eller andre dele med henblik paa undersoegelse og analyse

c) oejeblikkelig adgang til og anvendelse af indholdet af flight recorders og enhver anden rekordering

d) adgang til resultaterne af undersoegelser af eller udtagelser af proever af ligene af ofrene

e) oejeblikkelig adgang til resultaterne af undersoegelser af eller udtagelser af proever paa de personer, der var involveret i luftfartoejets drift

f) afhoering af vidner

g) uhindret adgang til alle relevante oplysninger, som luftfartoejets ejer, operatoer eller fabrikant samt de myndigheder, der er ansvarlige for civil luftfart eller for driften af lufthavne, ligger inde med.

Artikel 6

Undersoegelsesstatus eller -enhed

1. Hver medlemsstat skal sikre, at de tekniske undersoegelser gennemfoeres eller kontrolleres af en permanent civil luftfartsinstans eller -enhed. Denne luftfartsinstans eller -enhed skal fungere uafhaengigt af navnlig de nationale luftfartsmyndigheder, der er ansvarlige for luftdygtighed, certificering, flyveoperationer, vedligeholdelse, udstedelse af licenser og certifikater, flyvekontroltjeneste og lufthavnsdrift og generelt af enhver anden part, hvis interesser kunne komme i konflikt med undersoegelsesinstansens eller -enhedens opgave.

2. Uanset stk. 1 kan de aktiviteter, der er overladt til instansen eller enheden, udvides til ogsaa at omfatte indsamling og analyse, isaer i forebyggende oejemed, af data vedroerende flyvesikkerhed, dersom disse aktiviteter ikke har indflydelse paa instansens eller enhedens uafhaengighed og ikke indebaerer ansvar i henseende til regeludstedelse eller forvaltning.

3. Den i stk. 1 naevnte instans eller enhed skal vaere tilstraekkeligt udstyret til at kunne varetage sin opgave uafhaengigt af luftfartsmyndighederne i stk. 1, og den skal kunne raade over tilstraekkelige midler hertil. Dens undersoegelsespersonale skal have en status, der giver det garanti for den noedvendige uafhaengighed. Personalet skal mindst omfatte én person, der kan fungere som undersoegelsesleder i tilfaelde af, at der indtraeffer et flyvehavari eller en alvorlige flyvehaendelse.

4. Om noedvendigt kan undersoegelsesinstansen eller -enheden anmode instanser eller enheder i andre medlemsstater om at faa stillet foelgende til raadighed:

a) installationer, faciliteter og udstyr til:

- teknisk undersoegelse af vragdele og flyudstyr samt andre genstande, der er af betydning for undersoegelsen

- vurdering af oplysningerne fra flight recorders

- lagring af data om flyvehavarier i databaser og analyse heraf.

b) eksperter i havariundersoegelser til udfoerelse af specielle opgaver, men kun naar en undersoegelse er paabegyndt i anledning af et stoerre havari.

En saadan bistand voer saa vidt muligt vaere vederlagsfri.

5. En medlemsstat kan delegere opgaven med at udfoere en undersoegelse af et havari eller en haendelse til en anden medlemsstat.

Artikel 7

Havarirapport

1. I forbindelse med enhver undersoegelse af et havari skal der udarbejdes en rapport i en form, der er afpasset efter havariets art og omfang. I rapporten skal der henvises til det eneste sigte med undersoegelsen, jf. artikel 1, og den skal om noedvendigt indeholde sikkerhedsanbefalinger.

2. Undersoegelsesinstansen eller -enheden skal offentliggoere den endelige havarirapport hurtigst muligt, og om muligt ikke senere end tolv maaneder efter datoen for havariet.

Artikel 8

Haendelsesrapport

1. I forbindelse med enhver undersoegelse af en haendelse skal der udarbejdes en rapport i en form, der er afpasset efter haendelsens art og omfang. Rapporten skal om noedvendigt indeholde relevante sikkerhedsanbefalinger. Rapporten skal sikre de i haendelsen involverede personer anonymitet.

2. Haendelsesrapporten sendes til de parter, der maa anses for at kunne faa nytte af rapportens undersoegelsesresultater, der vedroerer sikkerhed.

Artikel 9

Sikkerhedsanbefalinger

De rapporter og sikkerhedsanbefalinger, der er naevnt i artikel 7 og 8, skal rettes til de beroerte foretagender og nationale luftfartsmyndigheder. Der skal sendes kopi til Kommissionen.

Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at der tages behoerigt hensyn til undersoegelsesinstansens eller -enhedens sikkerhedsanbefalinger, og at de alt efter omstaendighederne efterkommes, uden at dette i oevrigt beroerer faellesskabsbestemmelserne.

Artikel 10

Sikkerhedsanbefalinger skaber ikke i sig selv formodning om skyld eller ansvar i forbindelse med et havari eller en haendelse.

Artikel 11

Raadets direktiv 80/1266/EOEF af 16. december 1980 om fremtidigt samarbejde og gensidig bistand mellem medlemsstaterne med hensyn til undersoegelser af flyveulykker (4) ophaeves.

Artikel 12

1. Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 21. november 1993. De underretter straks Kommissionen herom.

2. Naar medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

Artikel 13

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 21. november 1994.

Paa Raadets vegne

M. WISSMANN

Formand

(1) EFT nr. C 257 af 22. 9. 1993, s. 8 og EFT nr. C 109 af 19. 4. 1994, s. 14.(2) EFT nr. C 34 af 2. 2. 1994, s. 18.(3) Europa-Parlamentets udtalelse afgivet den 9. marts 1994 (EFT nr. C 91 af 28. 3. 1994, s. 123), Raadets faelles holdning af 16. maj 1994 (EFT nr. C 172 af 24. 6. 1994, s. 46) og Europa-Parlamentets afgoerelse af 26. oktober 1994 (EFT nr. C 323 af 21. 11. 1994).(4) EFT nr. L 375 af 31. 12. 1980, s. 32.

BILAG

LISTE MED EKSEMPLER PAA ALVORLIGE FLYVEHAENDELSER De nedenfor anfoerte haendelser er typiske eksempler paa alvorlige haendelser. Listen er ikke udtoemmende, og den tjener kun som vejledning ved definitionen af udtrykket »alvorlig flyvehaendelse«. - Et taet-paa-sammenstoed, der kraever en afvaergemanoevre for at undgaa et sammenstoed eller en farlig situation.

- Kontrolleret flyvning imod terraen, hvor kollision kun undgaas med noed og naeppe.

- En afbrudt start paa en lukket eller optaget bane, eller en start fra en saadan bane med kun en minimal afstand til en hindring.

- En landing eller et forsoeg paa landing paa en lukket eller optaget bane.

- Alvorligt svigt med hensyn til at naa op paa den forventede ydeevne under start eller indledende stigning.

- Enhver brand eller roegudvikling i passagerkabine, lastrum eller motorer, selv om disse brande slukkes med brandslukningsudstyret.

- Enhver haendelse, hvor flyvebesaetningen har akut behov for at bruge iltmaske.

- Strukturel skade paa luftfartoejet eller motorskade, der ikke er klassificeret som havari.

- Flere forskellige funktionsfejl i et eller flere af luftfartoejets systemer, der har alvorlig indvirkning paa styring af luftfartoejet.

- Ethvert tilfaelde af et flyvebesaetningsmedlems uarbejdsdygtighed under flyvningen.

- En saa begraenset resterende braendstofbeholdning, at piloten maa melde, at der foreligger en noedsituation.

- Haendelser i forbindelse med start og landing, saasom landing foer banen, standsning efter banen og haendelser, hvor luftfartoejet kommer ud over siden af banen.

- Systemsvigt, vejrfaenomener, flyvning uden for det tilladte flyveomraader, eller andre tildragelser, der vil kunne goere det vanskeligt at bevare kontrollen over luftfartoejet.

- Svigt i mere end ét system inden for et flerstrenget system, der er obligatorisk for styring og navigering af luftfartoejer.