KOMMISSIONENS HENSTILLING af 19. oktober 1994 om de retlige aspekter af elektronisk dataudveksling (Tekst af betydning for EOES) (94/820/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER -

som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, og

som tager foelgende i betragtning:

I medfoer af Raadets afgoerelse 91/385/EOEF (1) ivaerksattes den anden fase af TEDIS-programmet (Trade Electronic Data Interchange System), og artikel 3 i afgoerelsen omfatter de retlige aspekter af elektronisk dataudveksling (EDI); bilag 1 til afgoerelsen omhandler bl.a. faerdiggoerelse af udkastet til en europaeisk standardkontrakt for EDI;

Raadet har i 1989 godkendt en raekke aftaler om EFTA-landenes deltagelse, dvs. Finland, Island, Norge, Schweiz, Sverige og OEstrig (2);

ved at lette udvekslingen af data mellem brugerne kan EDI i stigende grad bidrage til at styrke de europaeiske virksomheders konkurrenceevne inden for saavel produktion som tjenesteydelser;

for at fremme udviklingen og brugen af EDI inden for EF og mellem EF og tredjelande kraeves der oeget viden blandt de erhvervsdrivende om de retlige konsekvenser af at gennemfoere transaktioner ved hjaelp af EDI;

det arbejde, der allerede er ivaerksat paa omraadet elektronisk dataudveksling i loebet af den foerste fase af TEDIS-programmet (1988-1989), jf. Raadets afgoerelse 87/499/EOEF (3), hat foert til udarbejdelsen af et udkast til EDI-standardkontrakt;

en EDI-standardkontrakt vil bidrage til at fremme EDI ved at tilbyde brugerne en fleksibel og konkret fremgangsmaade i de retlige spoergsmaal, der opstaar i forbindelse med brugen af EDI, og ved at tilskynde til samarbejde mellem brugerne om udveksling af EDI-meddelelser;

brugen af EF's EDI-standardkontrakt vil styrke retsgrundlaget ved at give en ensartet fremgangsmaade i retlige spoergsmaal; retssikkerheden for handelspartnere oeges, og usikkerheden i forbindelse med brugen af EDI reduceres; dobbeltarbejde undgaas, i og med at virksomhederne, specielt smaa og mellemstore virksomheder, ikke behoever at udarbejde hver sin udvekslingsaftale;

EF's EDI-standardkontrakt indeholder bestemmelser, der skal suppleres med tekniske specifikationer i form af et teknisk bilag, som fastlaegges i overensstemmelse med brugernes saerlige behov;

EF's EDI-standardkontrakt tager sigte paa at sikre en tilstraekkelig beskyttelse af fortrolige og personlige oplysninger, navnlig i lyset af forslaget til et raadsdirektiv om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af saadanne oplysninger (4);

EF's EDI-standardkontrakt stoetter internationale og europaeiske standarder;

behovet for standardiserede udvekslingsaftaler anerkendes af andre internationale organisationer, der er involveret i fremme af EDI, herunder De Forenede Nationers OEkonomiske Kommission for Europa (UN/ECE), gennem arbejdsprogrammet for retlige spoergsmaal, der er opstillet for arbejdsgruppen til fremme af internationale handelsprocedurer, samt De Forenede Nationers Kommission for International Handelsret (UNCITRAL);

en ensartet europaeisk fremgangsmaade i EDI-spoergsmaal vil give virksomheder i medlemsstaterne oeget styrke i forhandlingerne i forbindelse med handel med tredjelande ved hjaelp af EDI;

Kommissionen vil fortsat foelge udviklingen paa dette omraade og vil om noedvendigt tage skridt til at ajourfoere, revidere og fuldstaendiggoere EF's EDI-standardkontrakt,

HENSTILLER

1. at erhvervsdrivende og organisationer, der gennemfoerer deres handelsaktiviteter via EDI, benytter EF's EDI-standardkontrakt, jf. bilagene, og

2. at medlemsstaterne fremmer brugen af EF's EDI-standardkontrakt og stiller de bedst egnede midler til raadighed til dette formaal.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 19. oktober 1994.

Paa Kommissionens vegne

Martin BANGEMANN

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 208 af 30. 7. 1991, s. 66.

(2) Raadets afgoerelse 89/689/EOEF, 89/690/EOEF, 89/691/EOEF, 89/692/EOEF, 89/693/EOEF og 89/694/EOEF (EFT nr. L 400 af 30. 12. 1989, s. 1, 6, 11, 16, 21 og 26).

(3) EFT nr. L 285 af 8. 10. 1987, s. 35.

(4) KOM (92) 422 endelig udg. - SYN 287.

BILAG 1

EF's EDI-STANDARDKONTRAKT RETLIGE BESTEMMELSER INDHOLD Side Artikel 1 Formaal og anvendelsesomraade 100 Artikel 2 Definitioner 100 Artikel 3 Kontraktgyldighed og -indgaaelse 101 Artikel 4 EDI-meddelelsers anvendelighed som bevismateriale 101 Artikel 5 Behandling og kvittering for modtagelse af EDI-meddelelser 101 Artikel 6 Beskyttelse af EDI-meddelelser 102 Artikel 7 Personoplysningers fortrolighed og beskyttelse 102 Artikel 8 Registrering og opbevaring af EDI-meddelelser 102 Artikel 9 Driftsmaessige forudsaetninger for EDI 103 Artikel 10 Tekniske specifikationer og krav 103 Artikel 11 Ansvar 103 Artikel 12 Bilaeggelse af tvister 104 Artikel 13 Lovvalg 104 Artikel 14 Ikrafttraeden, aendringer, ophaevelse og bestemmelsernes indbyrdes uafhaengighed 104 EF's EDI-STANDARDKONTRAKT RETLIGE BESTEMMELSER Denne kontrakt om elektronisk dataudveksling (EDI) indgaas af og mellem

og

i det foelgende benaevnt »parterne«.

Artikel 1

Formaal og anvendelsesomraade

1.1. EF's EDI-standardkontrakt, i det foelgende benaevnt »kontrakten«, indeholder de bestemmelser, der gaelder for parternes gennemfoerelse af transaktioner ved hjaelp af elektronisk dataudveksling (EDI).

1.2. Kontrakten bestaar af nedenstaaende bestemmelser suppleret med et teknisk bilag.

1.3. Medmindre parterne aftaler andet, gaelder kontraktens bestemmelser ikke for kontraktmaessige forpligtelser, der hidroerer fra selve de transaktioner, der udfoeres ved hjaelp af EDI.

Artikel 2

Definitioner

2.1. I denne kontrakt forstaas ved:

2.2. EDI:

Elektronisk dataudveksling (Electronic Data Interchange), dvs. elektronisk transmission fra computer til computer af handelsmaessige og administrative data, der er struktureret i overensstemmelse med en aftalt meddelelsesstandard.

2.3. EDI-meddelelse:

Et saet segmenter, der er struktureret i overensstemmelse med en aftalt standard, opstillet i edb-laesbart format, og som kan goeres til genstand for automatisk og utvetydig behandling.

2.4. UN/EDIFACT:

De Forenede Nationers regler for elektronisk dataudveksling til brug inden for administration, handel og transport, fastlagt af UN/ECE (1); reglerne bestaar af et saet internationalt anerkendte standarder, fortegnelser og retningslinjer for elektronisk udveksling af strukturerede data, herunder udveksling mellem indbyrdes uafhaengige elektroniske informationssystemer af data vedroerende handel med varer og tjenesteydelser.

2.5. Kvittering for modtagelse:

Kvittering for modtagelse af en EDI-meddelelse er den procedure hvorved en modtagen EDI-meddelelses syntaks og semantik kontrolleres, og modtageren sender en kvittering til afsenderen.

Artikel 3

Kontraktgyldighed og -indgaaelse

3.1. Da parterne agter at binde sig juridisk ved denne kontrakt fraskriver de sig udtrykkeligt retten til at bestride gyldigheden af aftaler, der er indgaaet ved hjaelp af EDI i overensstemmelse med kontraktbestemmelserne, blot med den begrundelse at der er benyttet EDI.

3.2. Parterne sikrer hver isaer, at indholdet af en EDI-meddelelse, der sendes eller modtages, ikke strider mod eventuelle bestemmelser i vedkommendes land, der kunne virke indskraenkende for indholdet af EDI-meddelelsen, og tager alle de fornoedne skridt til straks at informere den anden part om en eventuel lovstridighed.

3.3. En kontrakt, der indgaas ved hjaelp af EDI, skal anses for at vaere indgaaet paa det tidspunkt og det sted, hvor den EDI-meddelelse, der indeholder accepten af tilbuddet, naar frem til tilbudsgiverens edb-system.

Artikel 4

EDI-meddelelsers anvendelighed som bevismateriale

For saa vidt det er i overensstemmelse med gaeldende national lovgivning, erklaerer parterne sig hermed indforstaaet med, at registre over EDI-meddelelser, der er foert i overensstemmelse med bestemmelserne i denne kontrakt, anvendes i retssager og udgoer bevis for de kendsgerninger, de indeholder, medmindre der fremfoeres bevis for det modsatte.

Artikel 5

Behandling og kvittering for modtagelse af EDI-meddelelser

5.1. EDI-meddelelser behandles hurtigst muligt efter modtagelsen og under alle omstaendigheder inden for de tidsfrister, der er fastlagt i det tekniske bilag.

5.2. Der kraeves ikke nogen kvittering for modtagelse, medmindre der anmodes herom.

Krav om kvittering for modtagelse af EDI-meddelelser kan fastsaettes i det tekniske bilag, eller afsenderen af en EDI-meddelelse kan udtrykkeligt anmode om kvittering for modtagelse.

5.3. Naar der kraeves en kvittering for modtagelse, skal modtageren sikre, at kvitteringen sendes inden for . . . (en) arbejdsdag, efter at EDI-meddelelsen er modtaget, medmindre der er fastsat en anden tidsfrist i det tekniske bilag.

Ved en arbejdsdag forstaas alle dage undtagen loerdag, soendag og dage, der er offentlige helligdage paa det sted, hvortil en EDI-meddelelse sendes.

Modtageren af en EDI-meddelelse, som der skal kvitteres for, maa ikke handle paa grundlag af meddelelsen, foer der er sendt en kvittering.

5.4. Hvis afsenderen ikke modtager en kvittering for modtagelse inden for den aftalte frist, er han - efter at have underrettet modtageren - berettiget til at betragte meddelelsen som uforbindende efter fristens udloeb eller til at indlede en retableringsprocedure, som beskrevet i det tekniske bilag for at sikre, at han faar en kvittering.

Hvis retableringsproceduren ikke giver resultat inden for den aftalte frist, vil EDI-meddelelsen endeligt blive betragtet som uforbindende at regne fra fristens udloeb, naar modtageren er underrettet herom.

Artikel 6

Beskyttelse af EDI-meddelelser

6.1. Parterne forpligter sig til at indfoere og opretholde sikkerhedsprocedurer og -foranstaltninger til beskyttelse af EDI-meddelelser, saaledes at uvedkommende ikke faar adgang hertil, og at meddelelserne ikke aendres, forsinkes, oedelaegges eller gaar tabt.

6.2. Sikkerhedsprocedurer og -foranstaltninger omfatter verificering af EDI-meddelelsers oprindelse og integritet, uafviselighed af afsendelse og modtagelse samt meddelelsernes fortrolighed.

Samtlige EDI-meddelelser skal underkastes sikkerhedsprocedurer og -foranstaltninger til verificering af deres oprindelse og integritet med henblik paa at identificere afsenderen og kontrollere, at meddelelserne er modtaget i deres helhed og ikke er oedelagt. Om noedvendigt kan der udtrykkeligt fastlaegges yderligere sikkerhedsprocedurer og -foranstaltninger i det tekniske bilag.

6.3. Hvis gennemfoerelsen af sikkerhedsprocedurerne og -foranstaltningerne resulterer i, at en EDI-meddelelse afvises, eller at der konstateres en fejl heri, skal modtageren underrette afsenderen herom inden for en fastsat tidsfrist.

Modtageren af en EDI-meddelelse, der er afvist, eller som indeholder en fejl, undlader at handle paa grundlag af meddelelsen, indtil han har modtaget instruktioner fra afsenderen. Hvis en afvist eller fejlbehaeftet meddelelse sendes paa ny, skal det klart fremgaa, at der er tale om en korrigeret meddelelse.

Artikel 7

Personoplysningers fortrolighed og beskyttelse

7.1. Parterne sikrer, at EDI-meddelelser, der indeholder oplysninger, som afsenderen har tilkendegivet er fortrolige, eller som parterne har aftalt skal betragtes som fortrolige, opbevares fortroligt, og at de ikke kommer til uvedkommendes kendskab eller anvendes til andre formaal end dem, som parterne tilsigter.

Hvor en videre transmission af saadanne fortrolige oplysninger er tilladt, er den underlagt samme grad af fortrolighed.

7.2. EDI-meddelelser, der bestaar af alment tilgaengelige oplysninger, betragtes ikke som indeholdende fortrolig information.

7.3. Parterne kan aftale, at der inden for lovens rammer i deres respektive lande skal anvendes specifikke beskyttelsesordninger for bestemte meddelelser, herunder saerlige krypteringsmetoder.

7.4. Parterne aftaler, at de, naar EDI-meddelelser indeholdende personoplysninger sendes eller modtages i lande uden lovgivning om databeskyttelse, og indtil der indfoeres relevante EF-bestemmelser, som minimum vil overholde bestemmelserne i Europa-Raadets konvention om beskyttelse af individet i forbindelse med automatisk behandling af personoplysninger (1).

Artikel 8

Registrering og opbevaring af EDI-meddelelser

8.1. Parterne foerer hver isaer et komplet kronologisk register over alle EDI-meddelelser, der udveksles mellem parterne i loebet af en handelstransaktion. Registreret skal opbevares uaendret og sikkert i det tidsrum og efter de specifikationer, der er fastsat i lovgivningen i den paagaeldende parts land, og mindst i . . . (tre) aar efter transaktionens afslutning.

8.2. Medmindre andet er fastsat i den nationale lovgivning, skal meddelelserne opbevares af afsenderen i det format, hvori de afsendes, og af modtageren i det format, hvori de modtages.

8.3. Parterne skal sikre, at de elektroniske registre over EDI-meddelelser er umiddelbart tilgaengelige, at de kan reproduceres i en form, der er laesbar for mennesker, og at de om noedvendigt kan udskrives. Udstyr, der maatte vaere noedvendigt i denne sammenhaeng, skal vaere til raadighed.

Artikel 9

Driftsmaessige forudsaetninger for EDI

9.1. Parterne forpligter sig til at etablere og vedligeholde et driftsmiljoe til gennemfoerelse af elektronisk dataudveksling i overensstemmelse med bestemmelserne i denne kontrakt. Driftsmiljoeet skal som minimum omfatte foelgende:

9.2. Driftsudstyr

Parterne tilvejebringer og vedligeholder det udstyr, den software og de tjenester, der er noedvendige for at sende, modtage, oversaette, registrere og opbevare EDI-meddelelser.

9.3. Kommunikationsmetode

Parterne aftaler, hvilken kommunikationsmetode der skal anvendes, herunder hvilke telekommunikationsprotokoller der skal benyttes, og om noedvendigt hvilken tredjepart der vaelges som leverandoer af tjenesteydelser.

9.4. EDI-meddelelsesstandarder

Alle EDI-meddelelser skal transmitteres i overensstemmelse med UN/EDIFACT-standarderne, -anbefalingerne og -procedurerne (1), saaledes som godkendt af De Forenede Nationers OEkonomiske Kommission for Europa (UN/ECE - WP 4), og med europaeiske standarder.

9.5. Koder

De dataelementkodelister, der henvises til i EDI-meddelelserne, skal vaere UN/EDIFACT-kodelister, internationale kodelister, der er offentliggjort som ISO-standarder, UN/ECE-kodelister eller andre officielle kodelister.

Hvor saadanne kodelister ikke findes, skal der fortrinsvis benyttes kodelister, der er offentliggjort, som ajourfoeres, og som sikrer overensstemmelse med andre kodesystemer.

Artikel 10

Tekniske specifikationer og krav

Det tekniske bilag skal omfatte de tekniske, organisatoriske og proceduremaessige specifikationer og krav, der skal vaere opfyldt, for at man kan benytte EDI i overensstemmelse med bestemmelserne i denne kontrakt. Der er som et minimum tale om foelgende:

- driftsmaessige forudsaetninger for EDI, som omhandlet i artikel 9, herunder driftsudstyr, kommunikationsmetode, EDI-meddelelsesstandarder og koder

- behandling og kvittering for modtagelse af EDI-meddelelser

- beskyttelse af EDI-meddelelser

- registrering og opbevaring af EDI-meddelelser

- tidsfrister

- procedurer for proevning og forsoeg med henblik paa at kontrollere, om de tekniske specifikationer og krav er tilstraekkelige.

Artikel 11

Ansvar

11.1. Ingen af parterne i denne kontrakt haefter for saerlige, direkte eller indirekte skader, der skyldes manglende overholdelse af forpligtelserne i henhold til denne kontrakt.

11.2. Ingen af parterne i denne kontrakt haefter for tab eller skader, som den anden part har lidt, og som skyldes forsinket eller manglende overholdelse af kontraktens bestemmelser, hvis en saadan forsinkelse eller forsoemmelse skyldes et forhold uden for vedkommendes kontrol, som man ikke med rimelighed kunne forvente taget i betragtning ved kontraktindgaaelsen, og hvis foelger ikke kunne undgaas eller afboedes.

11.3. Hvis en af parterne goer brug af en mellemmand til at udfoere tjenesteydelser saasom transmission, registrering eller behandling af en EDI-meddelelse, haefter vedkommende part for skader, der maatte opstaa som direkte foelge af mellemmandens handlinger, fejl eller forsoemmelser i forbindelse med leveringen af de naevnte tjenesteydelser.

11.4. Hvis en af parterne kraever, at den anden part goer brug af en mellemmand til at udfoere transmission, registrering eller behandling af en EDI-meddelelse, haefter den part, der har stillet et saadant krav, for skader, der maatte opstaa som direkte foelge af mellemmandens handlinger, fejl eller forsoemmelser i forbindelse med leveringen af de naevnte tjenesteydelser.

Artikel 12

Bilaeggelse af tvister

Mulighed 1 (1)

Voldgiftsklausul

Enhver tvist, der maatte opstaa som foelge af eller i forbindelse med denne kontrakt, herunder spoergsmaal vedroerende kontraktens eksistens, gyldighed eller ophaevelse, indbringes for og bilaegges ved voldgift af en person (eller tre personer), der udpeges efter aftale mellem parterne, eller - hvis der ikke kan opnaas enighed mellem parterne om udpegelsen - som udpeges af ................................... (5), efter procedurereglerne for ................................... (6).

Mulighed 2 (1)

Vaernetingsklausul

Enhver tvist, der maatte opstaa som foelge af eller i forbindelse med denne kontrakt, indbringes for domstolene i ................................... (7), som har enekompetence.

Artikel 13

Lovvalg

Bortset fra eventuelle nationale forskrifter, der maatte gaelde for parterne med hensyn til registrering og opbevaring af EDI-meddelelser samt personoplysningers fortrolighed og beskyttelse, er kontrakten undergivet lovgivningen i ................................... (7).

Artikel 14

Ikrafttraeden, aendringer, ophaevelse og bestemmelsernes indbyrdes uafhaengighed

14.1. Ikrafttraeden

Kontrakten traeder i kraft med virkning fra den dato, hvorpaa den underskrives af parterne.

14.2. AEndringer

Yderligere eller alternative bestemmelser til kontrakten, der maatte vaere noedvendige, og som parterne aftaler skriftligt, betragtes som en del af kontrakten fra det tidspunkt, hvor parterne har underskrevet dem.

14.3. Ophaevelse

Hver af parterne kan opsige kontrakten med mindst . . . (en) maaneds varsel ved anbefalet brev eller paa en anden af parterne aftalt maade. Opsigelsen har kun virkning for transaktioner, der finder sted efter denne dato.

Uanset af hvilken aarsag en kontrakt bringes til ophoer, bestaar de for parterne gaeldende rettigheder og forpligtelser i henhold til artikel 4, 6, 7 og 8 fortsat.

14.4. Bestemmelsernes indbyrdes uafhaengighed

Uanset om en af artiklerne eller en del af en artikel i naervaerende kontrakt maatte blive kendt ugyldig, gaelder alle oevrige bestemmelser fortsat fuldt ud.

(1) De Forenede Nationers OEkonomiske Kommission for Europa.

(2) Europa-Raadets konvention nr. 108 af 28. januar 1981.

(3) UN/EDIFACT-syntaksregler ISO 9735 - EN 29735, UN/EDIFACT TDED ISO 7372 - EN 27372. UNTDID (United Nations Trade Data Interchange Directory - De Forenede Nationers fortegnelse over handelsdataudveksling) omfatter endvidere: UN/EDIFACT retningslinjer for udformning af meddelelser, retningslinjer for syntaksimplementering, dataelementfortegnelse, kodeliste, fortegnelse over sammensatte dataelementer, standardsegmentfortegnelse, UNSM-fortegnelse og UNCID.

(4) Parterne vaelger mellem mulighed 1, voldgift, og mulighed 2, retssag.

(5) Udfyldes af parterne med navnet paa den myndighed, der skal foretage udpegelsen.

(6) Udfyldes af parterne med deres valg af voldgiftsprocedure.

(7) Udfyldes af parterne med et landenavn.

BILAG 2

EF's EDI-STANDARDKONTRAKTBESTEMMELSER FORKLARINGER Indledning Med EF's EDI-standardkontrakt faar EDI-brugere et saet bestemmelser, der udgoer en model for en udvekslingsaftale. For at undgaa sammenblanding med tekniske udvekslingsaftaler er den kaldt en »EDI-kontrakt«, et navn der samtidig afspejler dens genstand, som beskrevet i artikel 1.

EDI-standardkontrakten er hovedsagelig resultatet af en konsensusskabende proces paa europaeisk plan, og det er hensigten, at kontrakten skal daekke europaeiske virksomheders og organisationers behov. Under udarbejdelsen er der dog samtidig taget hensyn til den internationale udvikling paa omraadet.

For at kunne udgoere et passende retsgrundlag er EDI-standardkontrakten udarbejdet som en komplet kontrakt, der mellem erhvervsdrivende eller andre EDI-brugere regulerer forhold, der kraever en formel aftale. Som model giver den mulighed for tilpasning, hvor det maatte vaere noedvendigt (1).

I. Formaalene med EDI-standardkontrakten I forbindelse med brugen af EDI til handelstransaktioner eller andre formaal med retlige foelger opstaar der en raekke retlige spoergsmaal. Selv om disse spoergsmaal ikke forhindrer, at man anvender EDI, skaber de dog retlig usikkerhed. En af de mest pragmatiske maader at gribe disse spoergsmaal an paa er saa vidt muligt at loese dem ved hjaelp af en kontrakt.

Formaalet med EDI-standardkontrakten er at give EDI-brugerne et redskab, der opfylder behovet for et kontraktgrundlag, saa brugerne ikke hver isaer behoever udarbejde deres egen kontrakt. Herved undgaas en masse dobbeltarbejde.

Eksistensen af en saadan standard paa europaeisk plan giver ogsaa mulighed for at skabe stoerre overensstemmelse mellem udvekslingsaftaler ud over de nationale graenser, og dermed kan der forventes en oeget sikkerhed paa omraadet.

II. Indholdet af EF's EDI-standardkontrakt Kontrakten kan indgaas i den form, hvori den foreligger. Det er et bilateralt dokument, som parterne blot kan udfylde og vedtage, som det er. Det kan ogsaa danne grundlag for en multilaterale aftale og indgaas af en gruppe virksomheder, af en eller flere organisationer, af en kreds af brugere eller af en hvilken som helst brugergruppe.

Artikel 1

Formaal og anvendelsesomraade

1.1. EDI

Formaalet med EF's EDI-standardkontrakt, »kontrakten«, er som for de fleste udvekslingsaftaler at regulere EDI-forholdet mellem parterne og fastlaegge de bestemmelser, der gaelder for parterne, naar de benytter EDI til deres transaktioner.

1.2. Bestemmelser og teknisk bilag

EF's EDI-standardkontrakt indeholder de bestemmelser, der fastsaettes for brugen af EDI. Nogle af bestemmelserne indeholder generelle henvisninger til tekniske spoergsmaal, der kraever yderligere specificering og ofte behandles i saakaldte brugermanualer.

Kontraktbestemmelserne skal suppleres med et teknisk bilag, der omfatter de noedvendige tekniske specifikationer som fastlagt af parterne. Det overlades til EDI-brugerne, selv at udarbejde og aftale indholdet af det tekniske bilag i overensstemmelse med deres behov, men de grundlaeggende krav i bestemmelserne skal overholdes.

Med den nuvaerende retstilstand paa omraadet boer bestemmelserne foreligge som et dokument, der er underskrevet af parterne, saa det klart fremgaar, at de agter at indgaa en aftale. De efterfoelgende rettigheder og pligter og de retlige foelger af brugen af EDI mellem parterne afledes af denne kontrakt.

Kontrakten er udarbejdet som en modelkontrakt og kan tilpasses, saa den opfylder parternes saerlige behov. Bestemmelserne for aendring af kontraktbestemmelserne findes i artikel 14.

1.3. Selve transaktionerne

Det maa understreges, at kontrakten kun regulerer EDI-forholdet mellem parterne og ikke selve de transaktioner, der udfoeres ved hjaelp af EDI, medmindre parterne aftaler andet.

Artikel 2

Definitioner

2.1. I denne artikel gives definitioner paa de almindelige grundlaeggende begreber EDI, EDI-meddelelse, UN/EDIFACT og kvittering for modtagelse, som loebende benyttes i kontrakten.

Formaalet er at sikre en entydig forstaaelse af disse begreber. Visse saerlige begreber, der kun benyttes en enkelt gang, defineres i de paagaeldende artikler.

2.2. EDI

Der findes mange forskellige definitioner paa EDI, og den definition, der er valgt her, er i al vaesentlighed baseret paa en definition, der er almindelig anvendt, og som der henvises til, navnlig af UN/EDIFACT-rapportoererne (1). Definitionen fremhaever de grundlaeggende kendetegn ved EDI.

Begrebet »aftalt meddelelsesstandard« omfatter bl.a. UN/EDIFACT-standarder, men kan ogsaa omfatte andre standarder efter aftale mellem parterne.

2.3. EDI-meddelelse

EDI er baseret paa brugen af strukturerede og kodede meddelelser, hvis hovedkendetegn er, at de kan behandles af computere og transmitteres automatisk, og uden at der opstaar tvetydighed. Denne definition fremhaever de grundlaeggende traek, der kendetegner EDI i forhold til anden dataudveksling som f.eks. elektronisk post.

2.4. UN/EDIFACT

Den anfoerte definition er den, der er officielt vedtaget af FN's OEkonomiske Kommission for Europa - arbejdsgruppen til fremme af internationale handelsprocedurer.

Saaledes som anvendt i kontrakten omfatter EDI udveksling af meddelelser, der er struktureret efter UN/EDIFACT-standarder og -anbefalinger. UN/EDIFACT-standarder er europaeiske og internationale og omfatter standarder, der er godkendt af standardiseringsorganer saasom CEN og ISO. De boer derfor anbefales, og dette under hensyntagen til den stoette, de ydes gennem TEDIS-programmet, der fungerer som sekretariat for EDIFACT-styrelsen for Vesteuropa, og i overensstemmelse med Europa-Kommissionens standardiseringspolitik.

2.5. Kvittering for modtagelse

Da der findes forskellige niveauer for kvittering for modtagelse af en EDI-meddelelse, er det noedvendigt at praecisere, hvilket niveau der er tale om her, for at undgaa misforstaaelser. Af definitionen fremgaar, hvilket niveau der gaelder for kontrakten, jf. ogsaa artikel 5.

Artikel 3

Kontraktgyldighed og -indgaaelse

3.1. og 3.2. Kontraktgyldighed

Formaalet med stk. 3.1 er at understrege, at det er parternes hensigt at indgaa gyldige og bindende kontrakter ved hjaelp af EDI, samt at levere bevis for denne hensigt over for tredjeparter. Saaledes erklaerer parterne, at de ikke vil bestride gyldigheden af transaktioner, der gennemfoeres ved hjaelp af EDI, blot med den begrundelse at der er benyttet EDI.

Den lovgivning, der gaelder for de overfoerte data, kan vaere forskellig fra land til land, og parterne er muligvis ikke vidende om, hvilke nationale lovmaessige begraensninger der gaelder for indholdet af en EDI-meddelelse. Det er rimeligt at sikre, at parterne bestraeber sig omhyggeligt paa at overholde de nationale bestemmelser, der gaelder for indholdet af EDI-meddelelsen. Stk. 3.2 indeholder en bestemmelse til dette formaal.

Hvis data i en modtagen EDI-meddelelse strider mod de nationale bestemmelser i modtagerens land, er det modtagerens pligt at underrette den anden part herom. Modtageren vil saaledes muligvis kunne tage skridt til at undgaa, at loven overtraedes.

Et eksempel paa en situation, hvor en retlig bestemmelse kunne virke indskraenkende for indholdet af en meddelelse, er det tilfaelde, hvor meddelelser sendes fra et land uden lovgivning om beskyttelse af personoplysninger til et land, hvor en saadan lovgivning findes.

3.3. Kontraktindgaaelse

Stk. 3.3 vedroerer tidspunkt og sted for indgaaelse af kontrakten. Fastlaeggelsen heraf spiller en rolle i forbindelse med de retlige foelger af kontrakten. Der er fastlagt regler for kontrakter, der indgaas pr. post eller telefon, men der hersker stadig usikkerhed om, hvilke regler der gaelder for kontrakter, der indgaas via EDI. For at opnaa stoerre sikkerhed er der derfor indfoejet en klar bestemmelse om, hvilken regel der gaelder her.

For kontrakter, der indgaas, uden at parterne befinder sig paa samme sted, godkender flertallet af medlemsstaterne »modtagelsesreglen«, der gaar ud paa, at kontrakten betragtes som indgaaet paa det sted og det tidspunkt, hvor tilbudsgiveren modtager accepten af tilbuddet. Ifoelge Wienerkonventionen om international transit af varer gaelder denne regel for kontrakter, der indgaas »paa afstand«. Konklusionerne af en undersoegelse, der er gennemfoert under den foerste fase af TEDIS-programmet, underbygger det synspunkt, at denne regel er den mest hensigtsmaessige i forbindelse med EDI-kontrakter (1), navnlig fordi man dermed i vidt omfang undgaar risikoen for konflikt mellem lovgivningerne i forbindelse med brugen af EDI. Dette begrunder, at reglen anvendes i EDI-kontrakten.

I EF's EDI-standardkontrakt skal modtagelsesreglen forstaas som den regel, hvorefter en EDI-meddelelse betragtes som modtaget paa det tidspunkt og det sted, hvor meddelelsen naar frem til tilbudsgiverens edb-system.

Artikel 4

EDI-meddelelsers anvendelighed som bevismateriale

EDI-meddelelsers anvendelighed som bevismateriale er et omraade, hvor der stadig hersker stor usikkerhed. Da bestemmelserne vedroerende bevisfoerelse i de fleste lande ikke er praeceptive, navnlig ikke inden for handel, kan parterne indgaa aftaler herom. Gennem aftaler reduceres usikkerheden.

Naar transaktioner udfoeres ved hjaelp af EDI som et alternativ til papir, indebaerer det, at EDI-meddelelserne erstatter papridokumenter. Dermed maa parterne kunne regne med, at EDI-meddelelserne udgoer bevis for de kendsgerninger, de vedroerer, f.eks. i tilfaelde af tvister.

Inden for den gaeldende lovs rammer og forudsat at parterne har overholdt kontraktens bestemmelser, boer disse meddelelser kunne forelaegges for domstolene som bevismateriale, ligesom de boer anerkendes som et middel til at bevise de kendsgerninger, de vedroerer, medmindre der fremfoeres bevis for det modsatte.

Artikel 4 afspejler denne opfattelse. Nationale retlige krav kan imidlertid begraense anvendelsen af denne bestemmelse.

Artikel 5

Behandling og kvittering for modtagelse af EDI-meddelelser

5.1. Behandling af EDI-meddelelser

I denne artikel skal der ved »behandling« forstaas, at EDI-meddelelsen behandles af modtageren. Eftersom EDI medfoerer en stoerre grad af automatisk behandling, er tidsfrister af stoerste betydning.

Parterne boer forpligte sig til at behandle de EDI-meddelelser, de modtager, inden for et fastsat tidsrum, der boer anfoeres i det tekniske bilag. Hvis parterne ikke aftaler nogen tidsfrist, boer de behandle meddelelserne hurtigst muligt efter modtagelsen.

En oversigt over de bestemmelser i kontrakten, der omfatter tidsfrister, som kan/skal fastsaettes i det tekniske bilag eller aendres, er knyttet til dette dokument som bilag.

Denne bestemmelse er inkluderet i kontrakten ikke blot for at sikre handelsmaessig effektivitet og god forretningspraksis, men ogsaa for at fastlaegge parternes kontraktmaessige rettigheder og forpligtelser i de tilfaelde, hvor en meddelelse ikke naar frem til modtageren, er forsinket eller fejlbehaeftet, og en aftale dermed forhindres.

5.2. Kvittering for EDI-meddelelser

Begrebet kvittering for meddelelse misforstaas ofte, saerlig naar det gaelder selve indholdet af EDI-meddelelsen. Formaalet med definitionen i artikel 2 er at praecisere, hvilket kvitteringsniveau der er tale om i denne kontrakt.

Der er forskellige niveauer for kvittering for modtagelse. En kvittering kan afsendes automatisk paa kommunikationsnetniveau, naar meddelelsen er gjort tilgaengelig for modtageren, eller den kan sendes automatisk, naar EDI-meddelelsen naar frem til modtagerens edb-system, uden at meddelelsen verificeres, eller den kan sendes efter verificering. Endvidere kan kvittering for modtagelsen ogsaa omfatte accept af meddelelsens indhold eller bekraeftelse af, at modtageren vil handle paa grundlag af meddelelsens indhold.

Det niveau, der er valgt for EF's EDI-standardkontrakt, omfatter mere end blot bekraeftelse af, at meddelelsen er modtaget. Det omfatter saaledes verificering af meddelelsens semantik og syntaks samt et svar paa den afsendte meddelelse med erklaering om, at meddelelsen er modtaget, og at den er semantisk og syntaktisk korrekt.

Parterne kan aftale, at der skal gaelde et andet kvitteringsniveau, som svarer til deres behov. Dette niveau boer specificeres i det tekniske bilag.

Ifoelge artikel 5 gaelder det princip, at der ikke kraeves nogen kvittering for modtagelse, medmindre der anmodes herom.

I det tekniske bilag kan der fastsaettes bestemmelser, om, at alle EDI-meddelelser eller bestemte kategorier af meddelelser (dvs. alle »ordre«-meddelelser) automatisk skal kontrolleres, og at der skal kvitteres for modtagelsen. Som alternativ kan afsenderen af en meddelelse udtrykkeligt anmode om kvittering for modtagelse ved at inkludere det relevante segment herfor i meddelelsen. Der vil ikke vaere behov for kvittering for alle meddelelser, og det boer klart fremgaa af det tekniske bilag, hvilke meddelelser der skal kvitteres for, og hvilke der ikke kraever nogen kvittering.

5.3. Tidsfrist for afsendelse af kvittering for modtagelse

EDI kendetegnes isaer ved oeget paalidelighed som foelge af reduktion af fejl, hurtigere og mere noejagtig informationsformidling og oeget automatisering i behandlingen af data. Kvittering for modtagelse goer EDI mere paalidelig og noejagtig, og i denne forbindelse er tidsfrister af afgoerende betydning.

Tidsfristen for afsendelse af kvittering er vigtig, fordi der ikke maa handles paa grundlag af en EDI-meddelelse, som der skal kvitteres for, og kontraktmaessige forpligtelser saaledes ikke maa opfyldes, foer der er sendt en kvittering for modtagelse.

En arbejdsdag betragtes som en rimelig tidsfrist i EDI-sammenhaeng. Ved »just-in-time«-leverancer eller andre former for prioritering kan der imidlertid vaere behov for en strammere tidsfrist, eller standardfristen kan vaere uhensigtsmaessig eller upraktisk, og der kan vaere behov for en laengere frist. I saa tilfaelde kan parterne aftale og indfoeje en anden tidsfrist i kontrakten.

Selv om denne bestemmelse indeholder en definition paa en arbejdsdag, kan parterne finde det nyttigt at praecisere, hvilke dage der er offentlige helligdage eller andre fridage, eller hvornaar systemet vil vaere disponibelt.

Modtageren af en EDI-meddelelse, som der skal kvitteres for, er forpligtet til at sende en kvittering for modtagelse og til ikke at handle paa grundlag af meddelelsen, foer der er sendt en kvittering.

5.4. Manglende kvittering for modtagelse

Hvis afsenderen anmoder om kvittering for en meddelelse og ikke modtager en saadan inden for den fastsatte tidsfrist, maa han kunne gaa ud fra, at der har vaeret et problem med meddelelsen, eller at modtageren ikke oensker at behandle den eller ikke kan. Han boer i saa tilfaelde kunne betragte meddelelsen som uforbindende, forudsat at han underretter modtageren herom. Sidstnaevnte krav er vigtigt i en situation, hvor der har vaeret et problem med transmissionen af kvitteringen. Ogsaa her er tidsfrister af afgoerende betydning.

Som et alternativ kan parterne fastlaegge en retableringsprocedure for de tilfaelde, hvor der er opstaaet tekniske problemer. Afsenderen af en EDI-meddelelse, som der skal kvitteres for, kan saa indlede en saadan retableringsprocedure, hvis han ikke modtager en kvittering for modtagelse inden for den fastsatte tidsfrist. En eventuel retableringsprocedure beskrives i det tekniske bilag.

Artikel 6

Beskyttelse af EDI-meddelelser

6.1. Parternes forpligtelser

Der maa sikres et tilfredsstillende beskyttelsesniveau for meddelelser for at undgaa de risici, der kan vaere forbundet med elektronisk dataudveksling. Hvilket beskyttelsesniveau der kraeves afhaenger af, hvor vigtige transaktionerne eller meddelelserne er.

6.2. Sikkerhedsprocedurer og -foranstaltninger

For at sikre et grundlaeggende sikkerhedsniveau kraeves der verificering af oprindelse og integritet for samtlige EDI-meddelelser. Parterne anbefales imidlertid paa det kraftigste at aftale yderligere sikkerhedsprocedurer, hvis omfang maa afhaenge af, hvor vaerdifuldt og vigtigt indholdet af meddelelserne er, og hvilket erstatningsansvar der maatte gaelde i tilfaelde af, at udvekslingen af meddelelser mislykkes.

UN/EDIFACT-fortegnelserne og -retningslinjerne indeholder kontrolforanstaltninger som f.eks. specifik kontrol, kvittering for modtagelse, kontroltaelling, referencenummer og identifikation. Mere indgaaende kontrolforanstaltninger kan vaere noedvendige, navnlig hvor der er tale om vigtige transaktioner. F.eks. kunne man oege sikkerheden ved at benytte saerlige meddelelser som dem, der anbefales af sikkerhedseksperter (1), eller andre eksisterende beskyttelsesmetoder, f.eks. digitale underskrifter.

De sikkerhedsmidler, -metoder og -specifikationer samt de meddelelser, der skal benyttes af parterne for at garantere det noedvendige sikkerhedsniveau, boer beskrives indgaaende i det tekniske bilag.

6.3. Konstatering af fejl efter udfoerelse af sikkerhedsprocedurerne

Det maa sikres, at afsenderen af en EDI-meddelelse inden for en fastsat tidsfrist underrettes om, at transmissionen er slaaet fejl, eller at der er fejl i meddelelsen, saaledes at afsenderen kan tage de noedvendige forholdsregler, hvor det er muligt.

Hvis en EDI-meddelelse afvises, eller der konstateres en fejl i meddelelsen, skal modtageren indhente instruktioner fra afsenderen, foer han foretager sig andet vedroerende selve meddelelsen.

Artikel 7

Personoplysningers fortrolighed og beskyttelse

7.1. Fortrolighed

Det er hensigten, at den grad fortrolighed, der fastsaettes for EDI-meddelelser, skal svare til det niveau, der gaelder for papirdokumenter. Fortrolighedsniveauet for en meddelelse skal fortsat respekteres, naar meddelelsen er genstand for videre transmission.

7.2. Alment tilgaengelige oplysninger

Alment tilgaengelige oplysninger skal forstaas i ordets almindelige betydning, dvs. som oplysninger, der er alment kendte, og som offentligheden nemt kan faa adgang til.

7.3. Saerlige former for beskyttelse

Henvisningen til kryptering er medtaget for at goere opmaerksom paa, at en saadan metode kan benyttes til at beskytte data, men at kryptering er underlagt begraensninger i henhold til visse landes lovgivning. Hvis parterne oensker at indgaa aftale om at benytte en krypteringsmetode, boer de sikre, at der foreligger de noedvendige tilladelser eller erklaeringer.

7.4. Beskyttelse af personoplysninger

Personoplysninger er underlagt de bestemmelser, der gaelder for transmission af saadanne data i de lande, hvortil eller hvorfra oplysningerne sendes. De fleste medlemsstater har vedtaget lovgivning om beskyttelse af personoplysninger, men beskyttelsens karakter varierer fra land til land. Europa-Kommissionen har forelagt et direktivforslag for Ministerraadet om dette emne. Naar forslaget er vedtaget, boer denne kontrakt aendres saaledes at direktivets bestemmelser overholdes. I mellemtiden forekommer det rimeligt at henvise til Europaraadets konvention i de tilfaelde, hvor de nationale love ikke indeholder nogen retningslinjer.

Det er rimeligt at fastlaegge, at handelspartnere og EDI-brugere i Europa, som driver virksomhed i en medlemsstat uden lovgivning paa dette omraade, boer foelge principperne i Europaraadets konvention. Europaraadet arbejder paa en standardkontrakt, der allerede er i cirkulation, og som har til formaal at sikre en ensartet databeskyttelse i forbindelse med dataudveksling paa tvaers af graenserne. Denne kontrakt kan danne grundlag for loesning af spoergsmaal, der falder uden for de eksisterende nationale loves omraade (5).

Artikel 8

Registrering og opbevaring af EDI-meddelelser

8.1. Opbevaringsprocedurer og tidsmaessige bestemmelser

I visse lande er der fastsat krav om opbevaring af EDI-meddelelser, i de fleste tilfaelde under skattelovgivningen. I de lande, hvor der ikke er nogen lovgivning paa omraadet, boer der tages udgangspunkt i kravene vedroerende papirdokumenter. De tidsmaessige krav i forbindelse med opbevaring varierer fra land til land (6) og kan ogsaa afhaenge af omraadet og omstaendighederne.

Parterne boer derfor sikre at de tidsregler for opbevaring, de foelger, er i overensstemmelse med den gaeldende lovgivning. Omraadet er behandlet i nogle af TEDIS-undersoegelserne, og der kan der saaledes soeges vejledning. Det kan vise sig noedvendigt med harmonisering paa dette omraade (7).

I UNCID-adfaerdskodekset foreslaas en opbevaringsperiode paa tre aar. Samme periode er fastsat i visse landes skattelovgivning. Dette tidsrum boer opfattes som et mindstekrav for opbevaring af data paa en korrekt og sikker maade. Det foreslaas, at parterne aftaler en opbevaringsperiode paa mindst tre aar, medmindre der gaelder andre retlige krav.

Det maa understreges, at der kan vaere andre krav i den gaeldende nationale lovgivning - f.eks. krav om en laengere opbevaringsperiode - som skal overholdes. De fleste medlemsstaters lovgivning kraever en laengere opbevaringsperiode, typisk syv til ti aar, og i visse tilfaelde endnu laengere. Endvidere maa det paapeges, at opbevaringen kan vaere paakraevet af forskellige hensyn, f.eks. regnskabsfoering, revision, skat, bevisfoerelse og andre administrative og retlige krav.

Da EDI stadig er inde i en modningsproces, og en relevant forretningspraksis ikke noedvendigvis er veletableret, boer man under alle omstaendigheder sikre, at oplysningerne opbevares omhyggeligt.

Af hensyn til sikkerheden i transaktionen boer de afsendte og modtagne EDI-meddelelser opbevares i deres helhed, i kronologisk orden, uaendret og sikkert.

Der kan vaere fastsat yderligere krav vedroerende opbevaring af data paa nationalt plan, og disse boer omhyggeligt foelges (5).

8.2. Opbevaringsformat

De data, der er overfoert ved hjaelp af EDI, skal opbevares i det format, hvori de er sendt, henholdsvis modtaget (dvs. et UN/EDIFACT-format).

Kun dette format kan betragtes som originalformatet, der om noedvendigt kan benyttes som bevis for EDI-meddelelsen, saaledes som den er sendt eller modtaget, inden en videre behandling af den har fundet sted.

Hvis EDI-meddelelsen indeholder en digital underskrift, kan denne kun verificeres ud fra det format, som meddelelsen er sendt i.

Ideelt set boer data ogsaa opbevares i det format, som de er omsat til i modtagerens edb-system, og i det format, de er omsat fra i afsenderens system. Det er imidlertid op til parterne at afgoere, om dette skal vaere et krav.

Kravene om, at meddelelserne skal vaere laesbare og kunne udskrives, findes ogsaa i de fleste nationale lovgivninger og boer overholdes.

For at sikre, at meddelelserne kan laeses, boer parterne raade over det materiale, software og andet udstyr, der maatte vaere noedvendigt for at faa adgang til data og laese dem, ogsaa i tilfaelde hvor der er sket en ajourfoering af systemet. I saadanne tilfaelde kan parterne foretraekke blot at have adgang til saadant udstyr frem for selv at vaere i besiddelse af det. Det maa dog foerst kontrolleres, at denne mulighed er i overensstemmelse med den nationale lovgivning.

I betragtning af, at UN/EDIFACT-standarderne loebende ajourfoeres, skal det bemaerkes, at det er saerlig vigtigt af hensyn til en eventuel bevisfoerelse, at parterne har adgang til de relevante UN/EDIFACT-fortegnelser og det UN/EDIFACT-software, der er benyttet, for at sikre, at en meddelelse om noedvendigt kan laeses og reproduceres.

Artikel 9

Driftsmaessige forudsaetninger for EDI

9.1. Driftsmiljoe

Formaalet med denne bestemmelse er at anfoere de grundlaeggende driftsmaessige forudsaetninger for EDI i kontrakten. Listen over driftsmaessige og tekniske elementer i artikel 9 er ikke udtoemmende. Detaljerede bestemmelser om driftsmiljoeet fastlaegges om noedvendigt i det tekniske bilag i overensstemmelse med artikel 10.

9.2. Driftsudstyr

Selv om EDI er uafhaengigt af, hvilket hardware-, software- og telekommunikationsudstyr der benyttes, maa systemet dog kunne modtage, sende og behandle EDI-meddelelser. De grundlaeggende krav i den forbindelse omfatter effektivt udstyr til udveksling af meddelelser, dvs. hardware, software og softwareoversaettelse.

9.3. Kommunikationsmetode

Parterne maa fastlaegge, hvilken transmissionsmetode der skal benyttes, herunder navnlig hvilke telekommunikationsprotokoller der skal benyttes, og om noedvendigt hvilke tredjeparter der vaelges som leverandoerer af eventuelle tjenesteydelser.

9.4. Meddelelsesstandarder

EDI-meddelelsesstandarder er centrale for EDI. UN/EDIFACT-standarderne er internationale og europaeiske standarder (ISO 9735/CEN 29735 - ISO 7372), og UN/EDIFACT-standarderne og -anbefalingerne er blevet bakket kraftigt op i forbindelse med aktiviteterne under TEDIS-programmet, navnlig inden for sekretariatet for EDIFACT-styrelsen for Vesteuropa, der ogsaa er tilknyttet CEN (6).

FN's OEkonomiske Kommission for Europa udsender anbefalinger vedroerende de godkendte UN/EDIFACT-standarder, -retningslinjer og fortegnelser, og disse anbefalinger boer foelges for at sikre, at EDI-meddelelsesstandarder anvendes i samme omfang overalt i verden.

Som naevnt ovenfor, maa alle de specifikationer, der er noedvendige for at udveksle EDI-meddelelser, fastlaegges af parterne.

Der findes andre standarder. Hvis parterne oensker at benytte disse, maa de indgaa en aftale herom og fastlaegge alle de noedvendige detaljer og specifikationer.

9.5. Koder

De kodelister, der benyttes i forbindelse med EDI, er af afgoerende betydning. Ved implementering af UN/EDIFACT-meddelelser er de kodelister, der foeres under UN/EDIFACT-procedurerne, en del af de tekniske specifikationer. Der kan imidlertid henvises til og benyttes mange andre kodelister.

Det anbefales, at man om muligt benytter internationale standarder eller officielle kodelister. Det er dog muligt, at disse ikke fuldt ud daekker parternes behov. I saa fald anbefales det af hensyn til effektiviteten fortrinsvis at benytte kodelister, der offentliggoeres og ajourfoeres af kendte organisationer, og som sikrer overensstemmelse med andre kodesystemer (f.eks. statistikkodelister).

Artikel 10

Tekniske specifikationer og krav

Bestemmelserne skal hovedsagelig tage hoejde for vaesentlige juridiske spoergsmaal. Grundlaeggende principper og regler vedroerende tekniske specifikationer er fastsat i kontrakten for at sikre, at der er enighed herom, og at der skabes et referencegrundlag.

I det tekniske bilag, der supplerer bestemmelserne, fastlaegger parterne alle de tekniske krav og specifikationer, der er noedvendige for at udveksle EDI-meddelelser.

Det er vanskeligt at anfoere alle de aspekter, der skal tages hensyn til, da de afhaenger af parternes behov, men det er vigtigt, at foelgende specifikationer foreligger:

- specifikationer vedroerende de driftsmaessige forudsaetninger (artikel 9), bl.a.

- de noedvendige specifikationer for software og oversaettelsessoftware med henblik paa elektronisk dataudveksling

- kommunikationsprotokoller og tredjeparts tjenesteydelser

- UN/EDIFACT-meddelelsesstandarder og -henstillinger, herunder oversigten over meddelelser og de tilsvarende referencer

- andre elementer efter behov

- retningslinjer for udformningen af meddelelserne

- retningslinjer for implementeringen

- fortegnelser

- kodelister

- henvisning til dokumentation

- versioner og ajourfoeringer, idet parterne i det tekniske bilag aftaler, hvilken metode de vil anvende til at implementere ajourfoerte versioner af meddelelser, regler, retningslinjer og fortegnelser.

- specifikationerne for behandling og kvittering for modtagelse af EDI-meddelelser

- specifikationer for foranstaltning til beskyttelse af EDI-meddelelser

- specifikationer for registrering og opbevaring af EDI-meddelelser

- tidsfrister. Disse kan have en vaesentlig betydning i forbindelse med elektronisk dataudveksling, isaer naar denne kombineres med andre metoder som f.eks. JIT (Just-in-Time). Der er anfoert nogle tidsfrister i EDI-standardkontrakten, men det kan vaere noedvendigt at aendre dem paa grund af saerlige forhold. Andre tidsfrister skal fastsaettes af parterne

- proevnings- og forsoegsprocedurer. Ifoelge tekniske eksperter kan det vaere ikke alene nyttigt, men undertiden ogsaa noedvendigt at foretage proevninger for at sikre, at systemer og telekommunikation fungerer korrekt. I praksis viser det sig, at saadanne proevninger normalt foretages af parter, der begynder at anvende EDI, og dette ad to omgange. Foerst udveksles EDI-meddelelser parallelt med papirdokumenter, dernaest, hvis proevningen er tilfredsstillende, uden papirudgave. Det kan ogsaa vaere noedvendigt undertiden at foretage yderligere proevninger, f.eks. efter at der er foretaget aendringer i systemet.

Artikel 11

Ansvar

11.1. Udelukkelse af ansvar

Ansvar for saerlige, direkte eller indirekte skader i forbindelse med kontrakten er ikke omfattet (5).

11.2. Force majeure

Der goeres en undtagelse fra ansvar i de tilfaelde, der er almindeligt kendt som force majeure. Force majeure-begrebet i denne artikel falder i traad med det tilsvarende begreb i De Forenede Nationers konvention vedroerende aftaler om internationale loesoerekoeb, eller Wienerkonventionen af 11. april 1980, og er defineret saaledes, at parterne, hvis de oensker det, kan udvide det ved at anfoere forskellige ansvarsfrie situationer, saafremt der ikke foreligger ensartet national lovgivning herom.

11.3. Mellemmands ansvar

Ansvar for tredjeparts handlinger indgaar i mange kontrakter og accepteres normalt, da tredjepart ofte rent faktisk handler paa brugerens vegne. Desuden er det den part, der anvender tredjeparts tjenesteydelser og har en aftale med tjenesteyderen, som har de bedste betingelser for at sagsoege tjenesteyderen i forbindelse med et eventuelt erstatningsansvar.

11.4. Det skal bemaerkes, at der er forskel paa stk. 9.2 og 9.3. Hvis en part kraever, at den anden part goer brug af en bestemt mellemmand, synes det rimeligt, at den part, der stiller dette krav, er ansvarlig for skader, der skyldes den paagaeldende mellemmand, i stedet for den part, der goer brug af denne mellemmand.

Parterne skal sikre, at der er tilstraekkelig forsikringsmaessig daekning for eventuelle risici i forbindelse med en afsendt meddelelse og i denne forbindelse vaere opmaerksomme paa vaerdien af de transaktioner, der skal gennemfoeres ved hjaelp af EDI.

Artikel 12

Bilaeggelse af tvister

EDI-standardkontrakten indeholder to muligheder, saa parterne kan vaelge den, de foretraekker.

Den ene mulighed rummer en voldgiftsklausul, i henhold til hvilken parterne beslutter at bilaegge eventuelle tvister ved voldgift. Den anden mulighed rummer en vaernetingsklausul, ifoelge hvilken parterne vaelger at indbringe eventuelle tvister for en bestemt domstol.

Det skal maaske understreges, at der paa grund af det forhold, EDI skaber mellem brugerne, er stor mulighed for at bilaegge tvister gennem forhandling.

Kun hvis en saadan forhandling mislykkes, bliver bestemmelserne om bilaeggelse af tvister aktuelle og nyttige.

Mulighed 1:

Voldgiftsklausul

Parterne beslutter maaske at bilaegge eventuelle tvister ved voldgift. Voldgift kan vaere en praktisk maade at loese tvister paa mellem parter fra forskellige lande. Den indebaerer den fordel, at der vaelges en eller flere voldgiftsmaend eller en udpegende myndighed, og normalt maa det siges at vaere en hurtig procedure. Proceduren har den fordel, at den indebaerer en vis diskretion, hvad parterne undertiden foretraekker. Voldgiftskendelsen er i princippet endelig, men det er muligt at appellere.

Naar parter vaelger at lade tvister bilaegge ved voldgift, kraever mange lande en klar, skriftlig erklaering herom. Derfor raades parterne til at indsaette en tilsvarende bestemmelse i denne kontrakt.

Parterne skal fastlaegge, hvordan voldgiftsmanden udpeges. Der kan vaelges en eller tre personer, der udpeges efter faelles overenskomst, eller, i tilfaelde af uenighed, af en myndighed.

Parterne skal derfor angive den udpegende myndighed. Det kan vaere nationale myndigheder som f.eks. et handelskammer, der er udpeget som voldgiftsdomstol, og internationale myndigheder som f.eks. ICC, UNCITRAL eller London Court of International Arbitration.

Voldgiftsprocedurereglerne skal ligeledes fastlaegges. I en international sammenhaeng kan der vaere tale om UNCITRAL Arbitration Rules, ICC Court of Arbitration Rules, London Court of International Arbitration Rules, Economic Commission for Europe's Arbitration Rules (5), eller det kan vaere et nationalt retssystem, der bestemmer voldgiftsproceduren.

Mulighed 2:

Vaernetingsklausul

Hvis partnerne oensker at faa eventuelle tvister bilagt ved en domstol, vaelger de mulighed nr. 2 og anfoerer den kompetente domstol i kontrakten.

Saafremt parterne ikke anfoerer den kompetente domstol, afgoeres spoergsmaalet herom paa grundlag af Konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager (6).

Artikel 13

Lovvalg

Sikkerheden omkring EDI-forbindelser styrkes ved utvetydig angivelse af lovvalg. EDI-brugere raades til klart at angive, hvilken lov kontrakten er undergivet, da dette er vaesentligt paa grund af EDI-brugernes forbindelser med mange lande.

Hvis der ikke er anfoert en bestemt lov, bliver kontrakten behandlet paa grundlag af bestemmelserne i konventionen om, hvilken lov der skal anvendes paa kontraktlige forpligtelser (7), men dette kan skabe usikkerhed om, hvilken lov kontrakten er undergivet, da det, naar tvisten er opstaaet, afgoeres, hvilken lov kontrakten har sin naermeste tilknytning til.

Dette afgoeres i relation til det land, hvor den part, der skal udfoere den opgave, der er karakteristisk for kontrakten, paa tidspunktet for aftalens indgaaelse har bopael eller, hvis det drejer sig om et selskab, hovedsaede. Hvis kontrakten imidlertid indgaas som et led i denne parts erhvervsvirksomhed, vil landet normalt vaere det, hvori forretningsstedet ligger. Der er visse undtagelser fra denne regel, jf. artikel 4 i konventionen.

Artikel 14

Ikrafttraeden, aendringer, ophaevelse og bestemmelsernes indbyrdes uafhaengighed

14.1. Ikrafttraeden

Denne artikel fastslaar, at kontrakten ikke traeder i kraft, foer den er underskrevet af parterne.

14.2. AEndringer

Da den kontrakt, denne henstilling omhandler, er en standardkontrakt, er et grundlaeggende traek ved den, at bestemmelserne kan aendres gennem aftale mellem de involverede parter.

For at sikre den noedvendige stabilitet og sammenhaeng i bestemmelserne skal eventuelle aendringer, tilfoejelser eller alternative bestemmelser ligesom kontrakten foreligge skriftligt og underskrives af parterne.

14.3. Ophaevelse

Det her foreslaaede opsigelsesvarsel kan forlaenges af parterne. Det kan ikke anbefales at nedsaette varslet, der betragtes som minimum.

Stk. 14.3 fastsaetter, at visse rettigheder og forpligtelser i forbindelse med kontrakten er yderst vigtige og skal respekteres og opfyldes ogsaa efter kontraktens ophoer.

14.4. Bestemmelsernes indbyrdes uafhaengighed

Dette sidste stykke er indsat for at undgaa, at en part ophaever kontrakten, blot fordi en bestemmelse er blevet ugyldig, og for at forhindre parterne i at ophaeve en kontrakt for at undgaa at opfylde visse forpligtelser.

(1) Det kan vaere noedvendigt at foretage aendringer i tilfaelde, hvor der er uoverensstemmelser med en national lov, hvilket ikke paa forhaand kan udelukkes helt.

(2) Indfoering i UN/EDIFACT, UN/EDIFACT-rapportoergruppen, april 1991.

(3) Formation of Contract by EDI, rapport udarbejdet af CRID for Europa-Kommissionen, 1991.

(4) Sikkerhedsgruppen, der arbejder under tilsyn af den faelles rapportoergruppe (Joint Rapporteurs Team - JRT) og EDIFACT-styrelsen for Vesteuropa (WEEB), er i faerd med at udarbejde anbefalinger paa dette omraade.

(5) Europaraadet, Model contract to ensure equivalent data protection in the context of transborder data flows (standarkontrakt til sikring af ensartet databeskyttelse i forbindelse med dataudveksling paa tvaers af graenserne), 14. september 1992, T-PD (92) 7.

(6) Se Wilde Sapte, Report on Authentication, Storage and Use of Codes in EDI Messages. Rapport udarbejdet for Europa-Kommissionen, 1993, offentliggoeres i 1994.

(7) Wilde Sapte, idem. Ciredit and IT Law Group, Report on the legal constraints and inadequacies relating to the use of EDI in the field of accounting in the Member States, november 1992 (foreligger paa engelsk) and in the EFTA countries, december 1993 (faas paa engelsk i 1994).

(8) Ciredit and IT Law Group, idem.

(9) CEN: Den Europaeiske Standardiseringsorganisation.

(10) Naermere oplysninger herom findes i »The liability of EDI networks operators«, en rapport om EDI-netoperatoerers ansvar, som CRID har udarbejdet for Europa-Kommissionen, 1991.

(11) Naermere oplysninger findes i Schmitthof, The law and Practice of International Trade, Stevens, 1986, s. 574 til 629.

(12) Konvention 72/454/EOEF af 27. september 1968 (EFT nr. L 299 af 31. 12. 1972, s. 32).

(13) Konvention 80/934/EOEF af 19. juni 1980 (EFT nr. L 266/1 af 9. 10. 1980).

BILAG 3

EF'S EDI-STANDARDKONTRAKTBESTEMMELSER 1. Oversigt over de artikler i EF's EDI-standardkontrakt, der giver mulighed for eller kraever, at parterne indfoejer oplysninger

Nedenstaaende oversigt omfatter de punkter i de retlige bestemmelser, hvor parterne kan/skal indfoeje oplysninger eller foretage aendringer.

1. Tidsfrister

Der er tale om tidsfrister i foelgende stykker 5.3, 6.3, 8, 14.3: Disse tidsfrister kan om noedvendigt aendres i de retlige bestemmelser.

2. Voldgiftsklausul/-vaernetingsklausul og lovvalg

Artikel 12

indeholder to muligheder, som parterne skal vaelge mellem. Uanset hvilken mulighed parterne vaelger, skal de indfoeje supplerende oplysninger.

I artikel 13 skal parterne anfoere, hvilken lovgivning kontrakten er undergivet.

2. Oversigt over de artikler i EF's EDI-standardkontrakt, der giver mulighed for eller kraever, at der fastlaegges specifikationer i det tekniske bilag

Nedenstaaende oversigt omfatter punkter i bestemmelserne, der giver mulighed for eller kraever, at parterne fastlaegger tekniske specifikationer i det tekniske bilag. Oversigten er ikke udtoemmende, dvs. der kan fastlaegges yderligere specifikationer.

1. Tidsfrister

Foelgende stykker omhandler tidsfrister, der skal fastsaettes i det tekniske bilag: 5.1 og 5.4.

2. Kvittering for modtagelse

EDI-meddelelser, der kraever kvittering for modtagelse:

Stk. 5.2 giver mulighed for i det tekniske bilag at fastsatte, hvilke EDI-meddelelser der altid skal kvitteres for.

Saerlige vilkaar

Saerlige vilkaar vedroerende kvittering for modtagelse specificeres i det tekniske bilag.

Retableringsprocedure

Hvis parterne vaelger at goere brug af en retableringsprocedure, som omhandlet i stk. 5.4, beskrives den i det tekniske bilag.

3. Sikkerhedsprocedurer og -foranstaltninger

De sikkerhedsprocedurer og -foranstaltninger, der benyttes for at opfylde kravene i artikel 6, beskrives.

Disse procedurer og foranstaltninger vedroerer:

- uvedkommendes adgang til meddelelser, aendring, forsinkelse, oedelaeggelse og tab af meddelelser

- verifikation af oprindelse

- verifikation af integritet

- uafviselighed af afsendelse/modtagelse

- fortrolighed.

4. Fortrolige oplysninger

Hvor det er muligt, kan det specificeres, hvilke EDI-meddelelser der vil indeholde fortrolige oplysninger.

Om noedvendigt kan det anfoeres, hvor der er tilladelse til at offentliggoere meddelelser.

Hvor der findes eller benyttes krypteringsmetoder, kan disse specificeres.

5. Registrering og opbevaring

Specifikationer, der er noedvendige for registrering og opbevaring af EDI-meddelelser, anfoeres.

6. Driftsmaessige forudsaetninger og tekniske specifikationer

De tekniske krav vedroerende foelgende specificeres:

- udstyr

- software

- tjenesteydelser

- kommunikationstjenester

- kommunikationsprotokoller

- meddelelsesstandarder, fortegnelser, versioner, syntaks, meddelelsestyper, segmenter, dataelementer

- koder

- procedurer for proevning og forsoeg

- systemets disponibilitet.

7. AEndringer

AEndringer i de retlige bestemmelser skal udformes skriftligt og vedtages i overensstemmelse med artikel 14.