KOMMISSIONENS HENSTILLING af 16. november 1994 om statistikker over forhandlere af jern- og staalprodukter (94/780/EKSF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Kul- og Staalfaellesskab, saerlig artikel 47, og

ud fra foelgende betragtninger:

Det er noedvendigt for Faellesskabet at have statistikker over forhandlere af jern- og staalprodukter til raadighed, hvis det skal udfoere de opgaver, der er det paalagt i henhold til EKSF-traktatens artikel 3;

dette gaelder i saerlig grad i betragtning af denne sektors betydning for leverancerne af valsede staalprodukter til forbrugerne, i det branchen ud over sin egen import aftager naesten 30 % af hjemmemarkedsleverancerne af valsede staalprodukter i EKSF-traktatens forstand fra staalvaerker i Det Europaeiske Faellesskab;

forhandlerne af jern- og staalprodukter har udvidet deres aktiviteter til ogsaa at omfatte viderebearbejdning af de jern- og staalprodukter, som de aftager, og dette er en yderligere vigtig grund til at gennemfoere en saadan statistisk undersoegelse;

vurderingen af det endelige forbrug af jern og staal og udarbejdelsen af Kommissionens prognoser kraever, saerlig siden gennemfoerelsen af det indre marked fra 1993 og i perspektivet af udvidelsen af Det Europaeiske Faellesskab fra 1995, et indgaaende kendskab til de aktiviteter, som forhandlerne af jern- og staalprodukter udfoerer -

VEDTAGET FOELGENDE HENSTILLING:

Artikel 1

Medlemsstaterne meddeler fra 1. januar 1995 maanedligt Kommissionen statistikker over jern- og staalforhandleres tilfoersler, leverancer og lagre af jern- og staalprodukter i EKSF-traktatens forstand og aarligt oplysninger om deres viderebearbejdning af saadanne produkter saaledes som angivet i spoergeskemaet i bilaget til denne henstilling og i overensstemmelse med de deri anfoerte bestemmelser.

Artikel 2

Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 16. november 1994.

Paa Kommissionens vegne

Henning CHRISTOPHERSEN

Naestformand

BILAG

HENVISNING Spoergeskemaerne i bilaget kan rekvireres hos Eurostat i originalstoerrelse.

DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER

EKSF

EUROSTAT

D 2 Luxembourg, januar 1995

Spoergeskema 3-70

TILFOERSLER, LEVERANCER OG LAGRE AF JERN- OG STAALPRODUKTER OMFATTET AF EKSF-TRAKTATEN FORDELT PAA LAGERFOERENDE VIRKSOMHEDER

Forklarende bemaerkninger

I. GENERELT

1. Spoergeskemaet vedroerer alle lagerfoerende virksomheder - fysiske eller juridiske personer - som loebende koeber, oplagrer eller videresaelger EKSF-staalprodukter for egen regning, enten som de er eller efter en foreloebig bearbejdning, f.eks. afrulning, spaltning, flammeskaering, savning, skaering, boejning osv.

2. Ved maaned forstaas kalendermaaned.

3. Til lagrene henregnes alle produkter, som de lagerfoerende handlende ligger inde med i hjemlandet, uanset om lagrene staar for at skulle afsendes eller ej eller er solgt eller ej, men ekskl. produkter, der er under transport.

4. Leverancer omfatter alle produkter, herunder deklasserede produkter, der ikke er beregnet til direkte omsmeltning (sekundavarer og plade- og endeafklip).

5. Nettotonnagen angives i den tilstand, produkterne forlader vaerket.

II. DEFINITIONER

A. Staalkvaliteter

Som i Europaeisk Standard EN 10 020 »Definition og klassifikation af staal« defineres staalkvaliteterne ud fra deres kemiske specificeret chargeanalyse.

1. Ulegeret staal

Staal, hvis indhold af de under punkt 4.1 og i tabel 1 med tilhoerende fodnoter i EN 10 020 anfoerte stoffer ligger under nedennaevnte graensevaerdier:

- 1,65 vaegtprocent mangan

- 0,50 vaegtprocent silicium

- 0,40 vaegtprocent kobber eller bly

- 0,30 vaegtprocent krom eller nikkel

- 0,10 vaegtprocent aluminium, bismuth, cobalt, selen, tellur, vanadium eller wolfram

- 0,08 vaegtprocent molybden

- 0,06 niobium

- 0,0008 vaegtprocent bor

- 0,05 vaegtprocent andre legeringsstoffer undtagen kulstof, nitrogen, phosphor eller svovl.

Heraf foelger, at legeret staal er staal, der indeholder et eller flere af ovennaevnte stoffer i en maengde, der er lig med eller overstiger de anfoerte graensevaerdier.

2. Rustfrit staal

Staallegeringer med 10,50 vaegtprocent chrom og derover, men ikke over 1,20 vaegtprocent kulstof, ogsaa med indhold af andre legeringsstoffer (EN 10 020: 5.2.2.2.1).

3. Andet legeret staal

Staal, der i henhold til EN 10 020: 4.2.2 defineres som legeret staal, men som ikke svarer til definitionen paa rustfrit staal.

B. Staalprodukter

Linje 200

Halvfabrikata

Halvfabrikata er produkter fremstillet ved:

- strengstoebning, som kan efterfoelges af valsning eller skaering

- trykstoebning

- valsning eller skaering af ingots.

Tvaersnittet kan vaere kvadratisk, rektangulaert, rundt eller groft formgivet med henblik paa fremstilling af profiler (konkave polygoner).

Linje 310

Varmvalset bredbaand

Varmvalsede flade produkter, der leveres i bredder paa 600 mm eller derover, og som er oprullet i ringe. I oprullet stand har bredbaand let konvekse kanter eller er spaltet af bredere baand.

Linje 320

Varmvalset baandstaal

Varmvalsede flade produkter leveret i bredder paa indtil 600 mm fremstillet ved spaltning af varmvalset bredbaand eller ved valsning som baandstaal og oprullet i ringe. Varmvalset baandstaal kan ogsaa leveres i laengder.

Linje 330

Plader skaaret af varmvalset bredbaand

Flade varmvalsede produkter, der fremkommer ved overskaering paa tvaers af varmvalsede bredbaand, saaledes at der opstaar kvadratiske eller rektangulaere former med en bredde 600 mm eller derover. Pletterede plader medregnes efter den kemiske sammensaetning af basismetallet. Afhaengigt af tykkelsen sondres der mellem:

- grov- og mellemplader: tykkelse 3 mm eller derover

- finplader: tykkelse indtil 3 mm.

Linje 340

Plader varmvalset i andre valsevaerker

Denne linje omfatter hovedsageligt plader (kvartoplader), der er varmvalset i reverservalsevaerker, og i enkelte tilfaelde i andre valsevaerker, hvor samme proces kan anvendes. Angiv koniske plader udvalset i reverservalsevaerker samt pletterede produkter efter den kemiske sammensaetning af basismetallet.

Bredfladjern

Varmvalsede flade produkter med en bredde paa over 150 mm, men ikke over 1 250 mm, og almindeligvis en tykkelse paa over 4 mm. Leveres altid i laengder, dvs. ikke oprullet i ringe. Kanterne skal vaere retvinklede; bredfladjern er varmvalsede paa alle fire sider (eller i lukkede valsekalibre).

Linje 410

Koldvalsede flade produkter uden overtraek

Plader og baand, som hovedregel med samme definition som varmvalsede flade produkter uden overtraek, som er blevet gjort vaesentligt tyndere ved koldvalsning.

Elektroplader og elektrobaand

Koldvalsede baand med en bredde paa 500 mm eller derover samt plader med saerlige krav til watttab og maksimal magnetisk fluxtaethed, som kan vaere:

- uden kornorientering, dvs. at de magnetiske egenskaber efter endelig udgloedning er ens baade i valseretningen og i tvaerretningen; de kan leveres uden overtraek eller med en isolerende belaegning paa én eller begge sider; de kan ogsaa leveres i ikke-endelig udgloedet stand til endelig udgloedning hos brugeren

- med kornorientering med bedre magnetiske egenskaber i valseretningen og leveret med en isolerende belaegning paa begge sider.

Linje 420

Sortblik

Koldvalset ulegeret staal med lavt kulstofindhold og en tykkelse paa under 0,50 mm som baand eller plader. Anvendes normalt til fremstilling af hvidblik eller elektrolytisk forchromet staal (ECCS), men til visse emballageformaal kan det anvendes, som det er. Angiv ogsaa sortblik leveret af et EKSF-staalvaerk med lakeret overflade eller overflade med paatryk.

Hvidblik, andre fortinnede plader og elektrolytisk forchromet staal (ECCS)

Hvidblik og ECCS er produkter, der opfylder definitionen paa sortblik ovenfor, men som er blevet elektrolytisk belagt henholdsvis med tin eller en dobbeltfilm af chrom i umiddelbar kontakt med staalet og et ydre lag af hydratiseret chromoxid eller -hydroxid.

Hvidblik er ulegeret staal med lavt kulstofindhold i baand eller plader med en tykkelse paa 0,50 mm eller derover, der er overtrukket med tin.

Angiv ogsaa hvidblik, fortinnede plader eller ECCS med lakeret overflade eller overflade med paatryk.

Linje 451

Overtrukket med metal ved varmdypning

Plader, som er overtrukket med metal ved en kontinuerlig varmdypningsproces. Der anvendes hovedsagelig foelgende belaegninger:

a) bly-tin-legering (terneplade)

b) zink (galvaniseret)

c) aluminium eller aluminium-silicium-legeringer

d) aluminium-zink-legeringer.

Andre metalbelaegninger paafoert ved kontinuerlig varmdypning medregnes ogsaa.

Linje 454

Overtrukket med metal ved elektrolyse

Plader, der er overtrukket med metal ved en kontinuerlig elektrolyseproces. Der anvendes hovedsagelig foelgende belaegninger:

a) bly-tin-legering

b) zink (elektrozink)

c) zink-nikkel-legeringer.

Andre belaegninger af metal paafoert ved en kontinuerlig elektrolyseproces paaregnes ogsaa.

Linje 457

Overtrukket med organisk materiale

Plader (ogsaa plader, der allerede er overtrukket med metal), der efterfoelgende overtraekkes med et organisk materiale eller en blanding af metalpulver og organisk materiale ved en kontinuerlig proces.

Linje 510

Valsetraad, herunder deformeret valsetraad

Varmvalsede lange produkter med et nominelt tvaersnit paa 5 mm eller derover oprullet i ringe. I forbindelse med ulegeret staal sondres mellem:

- deformeret valsetraad med rillet eller ribbet overflade til armering af beton

- valsetraad med glat overflade og et tvaersnit, der kan vaere rundt, kvadratisk, rektangulaert, sekskantet, ottekantet, halvrundt eller have andre lignende former.

Linje 520

Armeringsstaenger

Deformerede lange produkter med rundt eller naesten rundt tvaersnit. De er varmvalsede i laengder, og der er under valsningen fremkommet riller eller ribber med henblik paa anvendelse til armering af beton. Laengder, der fremkommer ved udretning og opskaering af deformeret valsetraad, medregnes. Staenger med glat overflade beregnet til armering af beton medregnes ogsaa.

Linje 530

Handelsstaal

Omfatter foelgende varmvalsede lange produkter; fladstaal og andre staenger (konvekse profiler), hule borestaal, vinkeljern, T-profiler, vulstfladjern, lette profiler og specialprofiler. Der sondres mellem:

a) fladstaal:

- varmvalsede staenger med rektangulaert tvaersnit valset paa alle fire sider med en tykkelse paa normalt 5 mm eller derover og en bredde paa ikke over 150 mm

b) andre staenger:

- runde, kvadratiske, sekskantede eller ottekantede staenger med massivt (konvekst), tvaersnit, som kan vaere rundt eller have form af regelmaessige polygoner med 4, 6 eller 8 sider; i del II og III medregnes staenger af rustfrit staal eller andet legeret staal beregnet til armering af beton, uanset om de er deformeret eller ej

- staenger med speciel form (f.eks. trekantede, affasede, trapezformede fjederstaal med ribber, halvrunde, halvflade-halvrunde osv.)

- hule borestaal

c) vinkeljern, T-profiler, vulstfladjern, lette profiler og specialprofiler, som omfatter:

- L- og T-profiler

- vulstfladjern

- lette U-, I-, og H-profiler med hoejde paa indtil 80 mm

- specialprofiler (f.eks. Z-profiler, T-profiler med ikke lige store flanger, L-, U- og T-profiler med kvadratiske kanter, profiler til larvebaand).

Linje 540

Svaere profiler

Varmvalsede lange produkter med tvaersnit der minder om bogstaverne I, H eller U (konkave polygoner) og med kropshoejde paa 80 mm eller derover.

Profiler til mineafstivninger

Varmvalsede lange produkter med tvaersnit, der minder om bogstaverne H, I eller det graeske bogstav Omega. H- eller I-profiler kan kendes fra andre svaere profiler paa, at indersiden af flangerne tilspidses kraftigere. Normalt har disse produkter en flangebredde paa over 0,7 gange den nominelle kropshoejde.

Spunsjern

Varmvalsede lange produkter (konkave polygoner) med udvendige indgrebsanordninger, som kan samles til skillevaegge eller gennemgaaende vaegge.

Skinner og skinnematerial

Omfatter svaere og lette skinner til jernbaner og sporveje samt produkter til andre skinnesystemer (f.eks. kranskinner, broskinner, rilleskinner) samt varmvalset tilbehoer til jernbaneskinner (f.eks. sveller, skinnelasker, underlagsplader osv.).

C. Bygningsindustrien

Vedroerer anlaeg, der udfoerer foelgende aktiviteter:

Staal- og metalkonstruktioner

Foelgende aktiviteter falder ind under denne gruppe:

- fremstilling af staalkonstruktioner og dele hertil (broer, brosektioner, overbygninger osv.)

- fremstilling af afstivningselementer til miner

- fremstilling af fast jernbanematerial, saasom hjertestykker, sporskifter, piller, sporkrydsninger og drejeskiver.

Bygge- og anlaegsvirksomhed

Konstruktion, reparation og nedrivning af bygninger, landeveje, gader og broer, kloakker og vandledninger, jernbaner (undtagen sporanlaeg), moler, kajer, tunneler, underjordiske jernbaner, broer, viadukter, daemninger, toerlaegningsarbejder, grundforbedringsarbejder, akvaedukter, overrislingsanlaeg, vandreguleringsarbejder, vandkraftvaerker, gasledninger, sikring af minegange med afstivningsmateriel og alle andre former for store bygge- og anlaegsarbejder, vandbygningsarbejder saasom opmudring, pilotering, toerlaegning, anlaeg af havne og sejlloeb, oliebroende, lufthavne, sportspladser, golfbaner, svoemmebassiner, tennisbaner, parkeringspladser, kommunikationssystemer saasom telefon- og telegraflinjer og alle andre arbejder, der udfoeres af private virksomheder eller af det offentlige. Omfatter ogsaa underentreprenoerer inden for byggesektoren, saasom toemrere, blikkenslagere, gipsere og elektrikere samt producenter af paele og piller af armeret beton osv.

FORKLARENDE BEMAERKNINGER

I. GENERELT 1. Spoergeskemaet gaelder alle lagerfoerende virksomheder - fysiske eller juridiske personer - som forarbejder EKSF-staalprodukter for egen regning.

2. Referenceperioden er kalenderaaret.

3. Ved forarbejdning forstaas behandlingen af et fladvalset produkt ved skaering og/eller ved afrulning og/eller ved overfladebehandling, saaledes at der opstaar et nyt eller et videreforarbejdet valseprodukt.

4. Raavarerne til forarbejdningen (spoergskemaets del A) skal i vaegtmaessig henseende staa i rimeligt forhold til de produkter, der fremkommer ved forarbejdningen (del B), idet der dog tages hensyn til spild ved forarbejdningen (input = output; raavarerne skal vaere EKSF-produkter).

II. DEFINITIONER 1. Spoergeskemaet vedroerer alle staalkvaliteter (dvs. legeret staal og ikke-legeret staal), som defineret i Europaeisk Standard EN 10020.

2. Linje 11:

koldvalset bredbaand (eller koldvalsede plader) er et koldvalset fladt produkt i ruller eller som plader med en bredde paa 500 mm eller derover (koldvalsede plader, i ruller eller som plader, med en tykkelse paa 3 mm eller derover betragtes som et EKSF-produkt i henhold til Raadets afgoerelse af 21. februar 1983).

3. Linje 12:

varmvalset bredbaand (eller varmvalsede plader) er et varmvalset fladt produkt i ruller (eller som plader) med en bredde paa 600 mm eller derover; varmvalset baandstaal har en bredde paa under 600 mm.

4. Linje 21:

koldvalset skaaret baand er baand med en bredde paa under 500 mm, der fremstilles ved opskaering af koldvalset bredbaand (betragtes ikke som et EKSF-produkt).

5. Linje 22:

varmvalset skaaret baand er baand, der fremstilles ved opskaering af varmvalset bredbaand (med en bredde paa mindst 600 mm) eller varmvalset baandstaal (med en bredde paa under 600 mm).

6. Linje 31:

koldvalsede plader, uoprullede: plader fremstillet ved afrulning af koldvalset bredbaand.

7. Linje 32:

varmvalsede plader, uoprullede: plader fremstillet ved afrulning af varmvalset bredbaand.

8. Linje 40:

baand i staenger: staenger fremstillet af kold- eller varmvalset bredbaand eller af varmvalset baandstaal ved afrulning eller ved opskaering og afrulning.

9. Linje 50:

overtrukne valsede produkter omfatter alle typer plader og baand fremstillet af raavaren, som er blevet overtrukket med metal og/eller et ikke-metallisk materiale i den lagerfoerende virksomhed.