KOMMISSIONENS BESLUTNING af 14. december 1993 om en procedure i henhold til Raadets forordning (EOEF) nr. 4064/89 (Sag IV/M.308 - Kali+Salz/MdK/Treuhand) (Kun den tyske udgave er autentisk) (Tekst af betydning for EOES) (94/449/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 4064/89 af 21. december 1989 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (1), saerlig artikel 8, stk. 2,

under henvisning til Kommissionens beslutning af 16. august 1993 om at indlede proceduren i denne sag,

efter at have givet de deltagende virksomheder lejlighed til at fremsaette deres bemaerkninger til Kommissionens indsigelser,

efter hoering af Det Raadgivende Udvalg for Kontrol med Fusioner og Virksomhedsovertagelser (2), og

ud fra foelgende betragtninger:

(1) Den anmeldte transaktion drejer sig om en sammenlaegning af Kali und Salz AG's (K+S) og Mitteldeutsche Kali AG's (MdK) aktiviteter inden for kali og stensalt i et joint venture mellem K+S og Treuhandanstalt (Treuhand).

(2) Efter gennemgang af anmeldelsen har Kommissionen fastslaaet, at denne transaktion falder ind under anvendelsesomraadet for Raadets forordning (EOEF) nr. 4064/89 (fusionsforordningen) og rejser alvorlig tvivl med hensyn til dens forenelighed med faellesmarkedet. Ved beslutning af 16. august 1993 indledte Kommissionen derfor proceduren efter fusionsforordningens artikel 6, stk. 1, litra c).

(3) Ved skrivelse af 5. august 1993 meddelte Kommissionen parterne, at den havde truffet beslutning om, at gennemfoerelsen af den anmeldte fusion i sin helhed skulle udskydes, indtil Kommissionen havde vedtaget en endelig beslutning i sagen, jf. fusionsforordningens artikel 7, stk. 2, og artikel 18, stk. 2.

I. PARTERNE (4) K+S, der er et datterselskab inden for kemikaliekoncernen BASF, er hovedsagelig aktiv inden for produktion af kali (herunder specialprodukter), kali- og saltbaserede industriprodukter og salt samt affaldsbortskaffelse. MdK er et selskab, der samler alle det tidligere DDR's aktiviteter inden for kali og stensalt. MdK har kun én aktionaer, nemlig den offentlige institution Treuhandanstalt, som har til opgave at reorganisere det tidligere DDR's statsejede virksomheder, saaledes at de bliver konkurrencedygtige, og derefter privatisere dem.

II. TRANSAKTIONEN (5) Ifoelge planen skal MdK omdannes til et GmbH, hvortil K+S overfoerer alle sine kali- og stensaltaktiviter som apportindskud. Treuhand indskyder en kapital paa 1 044 mio. DM, heraf 196 mio. DM i indbetalt stamkapital og 848 mio. DM i reserver til investeringer, reparationer og daekning af forventede tab. K+S faar en andel paa 51 % og Treuhand en andel paa 49 % af stamkapitalen og stemmerettighederne i dette joint venture-selskab.

(6) Saafremt joint venture-selskabets tab kommer til at overstige de beloeb, parterne har budgetteret med i driftsplanen, daekker Treuhand saadanne tab med op til 90 % i regnskabsaarene 1993, 1994 og 1995, med op til 85 % i 1996 og med op til 80 % i 1997, dog med et loft paa i alt 150 mio. DM. Treuhands kapitalindskud i joint venture-selskabet er af den tyske regering blevet anmeldt til Kommissionen i overensstemmelse med EF's statsstoetteregler, og der vil blive taget stilling til deres forenelighed med statsstoettereglerne ved en saerskilt procedure.

III. FUSION (7) Joint venture-selskabet, MdK GmbH, vil blive kontrolleret af K+S og Treuhand i forening. K+S kommer ganske vist til at raade over 51 % af stemmerettighederne og skal ifoelge rammeaftalen mellem parterne staa for driften af virksomheden. Men en raekke markedsrelevante strategiske beslutninger kan dog kun traeffes med Treuhands samtykke. K+S og Treuhand har i faellesskab opstillet en detaljeret driftsplan for joint venture-virksomheden for de kommende fem aar. Enhver vaesentlig afvigelse fra, hvad der er fastsat heri, skal godkendes af generalforsamlingen med 3/4-flertal, hvilket giver Treuhand vetoret. Desuden har Treuhand ogsaa vetoret i foelgende anliggender: afhaendelse og overtagelse af virksomheder og anlaeg, koeb og salg af grunde med en vaerdi paa over [ . . . ] (3) mio. DM, indgaaelse af langfristede kontrakter, der paafoerer joint venture-virksomheden forpligtelser paa over [ . . . ] (4) mio. DM, godkendelse af det aarlige budget samt optagelse og ydelse af laan og kreditter. Som helhed er de rettigheder, der tilfalder Treuhand, saaledes langt mere vidtgaaende end en normal minoritetsbeskyttelse og giver Treuhand medbestemmelsesret ved fastlaeggelsen af joint venture-virksomhedens markedsadfaerd.

(8) Etableringen af dette joint venture, der kontrolleres af parterne i forening som omhandlet i fusionsforordningens artikel 3, stk. 3, vil ikke foere til nogen samordning af parternes konkurrenceadfaerd, eftersom saavel K+S som Treuhand traekker sig ud af deres kali- og stensaltaktiviteter, som herefter udelukkende varetages af joint venture-virksomheden. Der er foelgelig tale om et joint venture etableret i fusionsoejemed, jf. forordningens artikel 3.

IV. FAELLESSKABSDIMENSION (9) Med hensyn til beregning af omsaetningen er det i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, BASF-koncernens samlede omsaetning, der skal laegges til grund for K+S' vedkommende, og den udgjorde i det seneste regnskabsaar ca. 22 mia. ECU i hele verden og ca. 13 mia. ECU inden for EF. Den omsaetning, der skal tilregnes Treuhand jf. artikel 5, udgjorde ogsaa over 250 mio. ECU inden for EF. Eftersom Treuhand er en virksomhed i fusionsforordningens forstand, skal dens omsaetning beregnes paa basis af omsaetningen i alle de virksomheder, hvori den udoever rettigheder som omhandlet i artikel 5, stk. 4. Det er i denne forbindelse uden betydning, om artikel 5 sammenholdt med forordningens tolvte betragtning skal fortolkes restriktivt, hvad angaar de virksomheder, Treuhand har interesser i, eftersom Treuhand selv er direkte impliceret part i denne sag. Men selv om man antog, at der inden for Treuhand fandtes flere oekonomiske enheder med autonom beslutningsbefoejelse som omhandlet i tolvte betragtning, ville det lavest taenkelige organisationsniveau, der kunne udgoere en saadan oekonomisk enhed, vaere direktorat-planet. Virksomhederne under direktoratet for »Bergbau, Steine, Erden«, som der her er tale om, havde imidlertid i det seneste regnskabsaar en omsaetning inden for EF paa over 3 mia. ECU.

(10) BASF-koncernen havde i det seneste regnskabsaar mindre end 2/3 af sin samlede EF-omsaetning i Tyskland, som er den medlemsstat, hvor koncernen har den stoerste omsaetning. Betingelserne i fusionsforordningens artikel 1, stk. 2, for at betragte denne fusion som en fusion af faellesskabsdimension er saaledes opfyldt. Efter visse forbehold i begyndelsen har saavel Treuhand som den tyske forbundsregering da ogsaa allerede under den foerste undersoegelsesfase udtrykkeligt erklaeret, at den planlagte fusion efter deres opfattelse falder ind under anvendelsesomraadet for EF's fusionsforordning.

V. VURDERING EFTER FUSIONSFORORDNINGENS ARTIKEL 2 (11) Den anmeldte fusion beroerer i alt vaesentligt foelgende produktomraader:

- kaliprodukter til landbruget (med et K2O-indhold paa indtil 62 %), som tegner sig for 54 % af K+S' samlede omsaetning og 81 % af MdK's samlede omsaetning

- kaliprodukter til industrien (»industrikali« med et K2O-indhold paa over 62 %), som tegner sig for 3 % af K+S' samlede omsaetning

- magnesiumprodukter (8 % af K+S' samlede omsaetning og 3 % af MdK's)

- salt (9 % af K+S' samlede omsaetning, 15 % af MdK's).

Kommissionen har draget den konklusion, at fusionen ikke inden for industrikali og salt vil foere til skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling, som bevirker, at den effektive konkurrence haemmes betydeligt inden for faellesmarkedet eller en vaesentlig del heraf. For industrikali beror denne konklusion paa, at MdK helt klart kun har marginale aktiviteter paa dette produktomraade, hvilket i den nuvaerende situation bevirker, at K+S' faktiske monopolstilling paa dette omraade i Tyskland ikke vil blive forstaerket maerkbart af fusionen. Hvad saltprodukter angaar bemaerkes, at selv om den fusionerede virksomhed bliver den stoerste tyske producent paa visse markedssegmenter, er der tilstraekkelig let adgang til alternative forsyninger fra andre producenter saavel i som uden for Tyskland. Blandt disse alternative leverandoerer findes flere stoerre konkurrenter, f.eks. Solvay og Akzo. I det foelgende beskaeftiger Kommissionen sig derfor udelukkende med de andre af de ovennaevnte produktomraader.

A. Det relevante produktmarked 1. Kali

(12) Kali er en mineralgoedning, som anvendes i landbruget, enten direkte eller sammen med andre plantenaeringsstoffer, navnlig kvaelstof og fosfat, i saakaldte blandingsgoedninger (NPK-goedninger). I begge tilfaelde kan kali ikke erstattes af noget andet naeringsstof.

(13) Det kaliumholdige raasalt, der udvindes i saltminer, videreforarbejdes til standardproduktet kaliumchlorid, der er en handelsvare, som kan markedsfoeres uden videre forarbejdning. Stoerstedelen af denne produktion blandes imidlertid med andre naeringsstoffer til blandingsgoedninger. Under den efterfoelgende granulering udvindes der granulater, som hovedsagelig anvendes til direkte udbringning i landbruget. Omkostningerne ved denne granulerings- og sigteproces beloeber sig til ca. [ . . . ] (5) DM/t K2O, hvilket goer, at prisen paa kaligranulat ligger ca. 10 % over prisen paa standardproduktet.

(14) Ud over denne ikke ubetydelige prisforskel har de to typer kaligoedning ogsaa to forskellige typer aftagere, nemlig landbruget (og landbrugshandelen) for kaligranulat, og blandingsgoedningsproducenterne for standardproduktet. For granulataftagerne er kaligoedningen det endelige produkt, medens standardproduktet for blandingsgoedningsproducenterne kun er en blandt flere andre raavarer, navnlig kvaelstof og fosfat. Derfor er konkurrencevilkaarene heller ikke ens for de to kaliaftagergrupper, men Kommissionen finder alligevel, at kaligranulatet og standardproduktet maa henfoeres til ét og samme produktmarked. Normalt udbyder kaliproducenterne begge typer kaliprodukter og har normalt de fornoedne anlaeg til at fremstille granulat af standardproduktet. Inden for rammerne af disse anlaegs kapacitet er de derfor i stand til at tilpasse produktionen af de to produkttyper efter efterspoergslen. Der forekommer saaledes at vaere et ret stort spillerum for at omstille produktionen fra den ene produkttype til den anden, og forskellen ligger for saa vidt kun i den efterfoelgende granuleringsproces.

(15) Der findes en mangfoldighed af forskellige kaliprodukter (f.eks. »kali 40«, »kali 60«, »kornkali«), alt efter K2O-indhold og tilstedevaerelsen af andre mineraler (f.eks. magnesium). Rent objektivt set er disse forskellige kalityper i vid udstraekning indbyrdes substituerbare i aftagernes oejne. Der kan dog konstateres ret udpraegede praeferencer for bestemte kaliprodukter i de enkelte medlemsstater (i Tyksland f.eks. for »kornkali«).

(16) Kaliumsulfater ser imidlertid ud til at udgoere et saerskilt relevant marked. Nogle afgroeder (f.eks. tobak, frugt, groentsager) er yderst foelsomme over for chlorider eller taaler ikke saa godt chlorider. Til disse afgroeder kan kalichlorid (MOP) derfor kun anvendes i begraenset omfang, og der maa i stedet anvendes kaliprodukter paa sulfatbasis (SOP). SOP udvindes af MOP ved forskellige processer. Da dette er forbundet med betydelige omkostninger, er priserne paa SOP mindst det dobbelte af priserne paa MOP.

(17) I sidste instans er det dog uden stoerre betydning, om MOP og SOP skal henfoeres til to forskellige relevante markeder eller ej. Det foerer ikke til stoerre aendringer i markedsanalysen for MOP, om man ogsaa medregner de forholdsmaessigt smaa maengder SOP. Det vil blot foere til lidt hoejere markedsandele for K+S og den franske konkurrent, SCPA, paa det samlede kalimarked.

2. Blandingsgoedninger (NPK)

(18) Blandingsgoedninger indeholder to eller - som oftest - alle tre primaere naeringsstoffer (N, P og K) og undertiden ogsaa sekundaere naeringsstoffer eller sporstoffer. Der findes et bredt udvalg af NPK-goedninger med meget forskelligartede blandingsforhold af primaerstofferne kvaelstof, fosfat og kali (f.eks. 15 + 15 + 15, 13 + 13 + 21, 20 + 10 + 10). Undertiden blandes disse blandingsgoedninger fysisk (»bulk-blends«), men normalt fremstilles der samgranulerede blandingsgoedninger i industriel maalestok i kemiske anlaeg. Ved samgranulering fremkommer korn af uforanderlig stoerrelse og med ensartet naeringsindhold. Dermed undgaar man risikoen for afblanding under transport og oplagring, ligesom der bliver sikkerhed for en ensartet udspredning paa marken.

(19) I deres anmeldelse af fusionen afgraensede parterne det relevante marked for kali til at vaere markedet for standardprodukt og kaligranulat (inkl. specialprodukter), men de har siden gjort gaeldende, at det relevante marked ogsaa omfatter blandingsgoedninger, specielt ogsaa NPK-goedninger fremstillet ved kemiske processer. Dette begrunder de med, at kalienkeltgoedning og NPK-goedning er substituerbare, naar det er landmaend, der er de endelige forbrugere, og at det relevante marked derfor maa vaere markedet for kaliholdig goedning. Ved beregning af markedsandelene paa dette marked maa man dog ifoelge parterne udskille kalis andel af blandingsgoedningssalget og henfoere denne del til blandingsgoedningsproducenterne. Parterne henviser i den forbindelse til en dom afsagt af EF-Domstolen den 14. maj 1975 i de forenede sager 19 og 20/74 (6). I denne dom udtalte EF-Domstolen imidlertid blot, at en kommissionsbeslutning, hvori Kommissionens konstatering af en distributionsaftales konkurrencebegraensende virkninger beroede paa, at der kunne anses at bestaa et marked for kalienkeltgoedning, ikke var tilstraekkeligt begrundet. I oevrigt var denne dom bl.a. baseret paa en ekspertudtalelse om, at kalienkeltgoedning inden for faa aar ville miste sin oekonomiske betydning i EF (7). Denne udvikling er tydeligvis ikke indtruffet.

(20) Kommissionen naerer alvorlig tvivl om rigtigheden af den markedsafgraensning, parterne nu har fremfoert. Som allerede naevnt findes der to typer aftagere til kali til brug i landbruget, nemlig blandingsgoedningsproducenterne (NPK-producenterne) og landmaendene. I EF tegner NPK-producenterne sig for ca. 60 % af salget af kali, medens landmaendene tegner sig for 40 %. Det er klart, at kali og blandingsgoedninger ikke er indbyrdes substituerbare for NPK-producenterne, eftersom kali jo netop er et udgangsstof, der bruges til fremstilling af blandingsgoedninger.

(21) Landmaendene kan ganske vist vaelge mellem enten at udbringe kvaelstof, fosfat og kali som enkeltgoedninger eller udbringe disse mineraler samlet som NPK-goedning i en enkelt arbejdsgang. I hvilket omfang der goeres brug af de to alternative muligheder, afhaenger af jordens beskaffenhed og den paagaeldende afgroedetype. Men muligheden for enten at benytte enkeltgoedninger eller NPK-goedning betyder ikke, at kali og NPK set ud fra landmandens synspunkt hoerer til det samme relevante marked. Det samme er tilfaeldet med kvaelstof og fosfat som enkeltgoedninger set i forhold til NPK-goedning. NPK-goedning kan kun i et vist omfang erstatte alle tre enkeltgoedninger paa en gang. Hvis en landmand ikke laengere oensker at bruge kalienkeltgoedning, maa han ogsaa ophoere med at udbringe kvaelstof eller fosfat som enkeltgoedning.

(22) Konkurrencevilkaarene er imidlertid vidt forskellige for de tre primaere naeringsstoffer, kvaelstof, fosfat og kali. Prisen paa kvaelstof afhaenger i stor udstraekning af naturgasprisen. Det vigtigste mellemprodukt for kvaelstofgoedning er ammoniak, og naturgas er det vigtigste raastof i ammoniakproduktionen. Udviklingslandene og de oesteuropaeiske lande tegner sig for en langt stoerre del af verdens produktion af kvaelstof end af kali (udviklingslandenes andel udgoer 42 % for kvaelstof og 3 % for kali i 1990).

(23) Fosfatgoedning udvindes af raafosfat, som navnlig findes i USA og i de nordafrikanske lande. Der findes ikke nogen naevnevaerdige raafosfatforekomster i EF. Kaliforekomster findes isaer i Nordamerika, det tidligere Sovjetunionen og Europa. Kaligoedning fremstilles paa basis af kalisalt, der udvindes i saltminer.

(24) Eftersom der benyttes flere andre raastoffer til produktion af NPK, afhaenger produktionsomkostningerne for NPK af mange andre faktorer end produktionsomkostningerne for kaligoedning. Derudover er NPK-goedning baade kvalitativt og prismaessigt et helt andet produkt end blot summen af de anvendte primaernaeringsstoffer. Den bekostelige kemiske proces til fremstilling af NPK-goedning bevirker, at NPK-goedning er dyrere, end hvis den samme maengde naeringsstoffer blev tilfoert med enkeltgoedninger.

(25) Ogsaa selv om kaliudbyderne i deres prisfastsaettelse tog hensyn til prisudviklingen for NPK-goedning, er der saa mange faktorer, der har indflydelse paa prisdannelsen for NPK-goedning - som ganske vist ogsaa til en vis grad afhaenger af prisen paa kali - at der ikke kan forventes nogen parallel prisudvikling for NPK-goedning og kaliprodukter. Dette underbygges ogsaa af en sammenligning af Food and Agriculture Organisation's (FAO) tal for udviklingen i priserne paa bestemte NPK-goedninger og priserne paa kali paa det tyske marked i aarene fra 1981 til 1990 (se bilag I).

(26) I deres svar paa Kommissionens meddelelse efter artikel 18 i fusionsforordningen har parterne til stoette for deres paastand, om at det relevante produktmarked er markedet for kalienkeltgoedning og NPK-goedning set under et, fremlagt en grafisk illustration, der viser prisudviklingen for de enkelte naeringsstoffer N, P og K i Tyskland fra 1980/81 til 1991/92 (bilag II). De har derefter lagt priserne paa de tre naeringsstofkomponenter i en bestemt NPK-goedning, nemlig 15 15 15 (dvs. 15 % N, 15 % P2O5 og 15 % K2O), sammen og sammenlignet udviklingen i denne aggregerede pris med de faktiske priser paa en tilsvarende NPK-goedning i samme periode (bilag III) (8). Efter parternes opfattelse er den parallelle prisudvikling, som bilag III viser, et bevis paa, at der gaelder samme konkurrencevilkaar for kalienkeltgoedning og NPK-goedning.

(27) Kommissionen er ikke enig i parternes opfattelse. I bilag III foretages en sammenligning mellem priserne paa NPK-goedning og den aggregerede pris for alle tre hovedkomponenter. Af langt stoerre betydning for spoergsmaalet om, hvorvidt NPK-goedning og kalienkeltgoedning er underlagt samme konkurrencevilkaar, er imidlertid forholdet mellem priserne paa NPK-goedning og priserne paa kalienkeltgoedning. En saadan sammenligning som Kommissionen har foretaget i bilag I viser at priserne paa de to produkter paa ingen maade har udviklet sig parallelt.

(28) De konklusioner, Kommissionen har draget paa basis af bilag I, bekraeftes af bilag II, som parterne har fremlagt. Medens der ifoelge bilag II er lighedspunkter i udviklingen i gennemsnitspriserne paa N og P, foelger udviklingen i kalipriserne et helt andet moenster og har vaeret relativt stabil i den betragtede periode. Derudover ligger priserne paa kali langt under priserne paa N og P. Det tyder paa, at kaliprisen i sammenligning med prisen paa de andre naeringsstofkomponenter har vaesentlig mindre indflydelse paa de samlede omkostninger for NPK-goedning. Det kan derfor ikke udledes, at kaliprisen sammenholdt med andre komponenter har vaesentlig indflydelse paa prisen paa NPK-goedning.

(29) Af de ovenstaaende grunde er Kommissionen naaet frem til den konklusion, at parternes oprindelige afgraensning af det relevante produktmarked maa fastholdes som den korrekte. I overensstemmelse hermed maa det relevante marked anses at vaere markedet for kali, omfattende leverancer af kali til direkte brug i landbruget og til producenter af blandingsgoedninger.

3. Magnesiumprodukter

(30) Magnesiumprodukter fremstilles i tilknytning til kaliudvinding og -forarbejdning. De anvendes i industrien eller til goedskning i landbruget. I industrien kan magnesiumprodukter kun i faa tilfaelde erstattes af andre mineraler. Til planteernaering er magnesium et vigtigt naeringsstof, der ikke kan erstattes af andre naeringsstoffer. Denne produktgruppe omfatter magnesiumsulfat, bittersalt, magnesiumchlorid og kiserit. Det maa konkluderes, at magnesiumprodukter som helhed udgoer et andet relevant marked end f.eks. kaliprodukter.

B. Det geografisk relevante marked 1. Kali

(31) Inden for EF udvindes kali hovedsagelig i fire lande, nemlig Tyskland, Frankrig, Spanien og Storbritannien. Det samlede kaliforbrug, herunder saavel kali til brug i landbruget som industrikali, er absolut stoerst i Frankrig, hvorefter kommer Tyskland og Storbritannien. I Tyskland er produktionen (1992: ca. 3,5 mio. tons K2O) over fire gange saa stor som det indenlandske behov, og i Spanien er den cirka dobbelt saa stor som den indenlandske efterspoergsel, men i Frankrig produceres der ikke nok til at daekke behovet.

a) Tyskland

(32) Kommissionen finder, at Tyskland for kaliprodukter til brug i landbruget udgoer et saerskilt relevant marked. Der foregaar ikke og har aldrig foregaaet nogen naevnevaerdig import af kali til det tyske marked. De leverancer fra den israelske virksomhed DSW til Tyskland, der henvises til i anmeldelsen, er leverancer til DSW's datterselskab, Amfert, til brug for denne virksomheds egen produktion af blandingsgoedninger, og de saelges ikke paa markedet. Kun den britiske virksomhed CPL eksporterer begraensede maengder til det tyske marked, men der er udelukkende tale om lejlighedsvise leverancer til et enkelt bulk blender-anlaeg i Nordtyskland. Der er tale om en import paa noget under [. . .] (9) tons K2O. Derudover har der kun kunnet konstateres enkelte tilfaelde af import fra Hviderusland og Rusland. Ogsaa disse leverancer laa ifoelge de foreliggende oplysninger i 1992 paa under [. . .] (10) tons K2O i alt. Det er tvivlsomt, om denne import fortsat finder sted efter vedtagelsen af Raadets antidumpingforordning (EOEF) nr. 3068/92 (11).

(33) Denne situation kontrasterer med forholdene i andre medlemsstater. Den ser frem for alt ud til at bero paa, at forbruget i Tyskland traditionelt har vaeret koncentreret om magnesiumholdige kaliprodukter som »kornkali«, som kun fremstilles i Tyskland. Desuden har de tyske udbydere mangeaarige faste leverandoerforbindelser til de tyske aftagere, som hovedsagelig findes blandt et relativt begraenset antal landbrugskooperativer (de saakaldte »Raiffeisengenossenschaften«). Endvidere giver de hoeje transportomkostninger i Tyskland de tyske producenter en fordel i kraft af den korte afstand mellem deres miner og salgssteder og de tyske aftagere, samtidig med at usikkerheden omkring leverancer og overholdelse af kvalitetsstandarder ved import bevirker, at aftagerne i Tyskland ikke er tilboejelige til at skifte til en udenlandsk leverandoer. Endelig spiller det ogsaa en vis rolle, at den tyske produktion er saa meget stoerre end det indenlandske forbrug, at der ikke er noget behov for at importere, hvilket altsammen goer det tyske marked til et noget naer lukket land for udenlandske kaliproducenter.

(34) At Tyskland maa betragtes som et saerskilt geografisk relevant marked, bekraeftes af de tyske aftageres svar paa Kommissionens begaeringer om oplysninger. Aftagerne har generelt udtalt, at muligheden for at koebe importeret kaligoedning ikke har stoerre aktualitet for dem. Dette blev hovedsagelig begrundet med, at

- kun tyske producenter kunne levere magnesiumholdige kaliprodukter

- i det omfang, hvor aftagerne havde brug for andre produkter som f.eks. K6O, var de importerede produkter af ringere kvalitet, og leveringssikkerheden var ikke saa stor, specielt ikke for leverandoerer fra lande uden for EF

- den korte afstand til udbyderne havde logistiske fordele i form af hurtige og paalidelige leverancer med lavere transportomkostninger.

b) EF uden for Tyskland

(35) Den ovenfor beskrevne markedssituation i Tyskland kontrasterer med situationen i de andre EF-lande. De medlemsstater, der ikke selv udvinder kali, er i sagens natur henvist til at importere og er dermed aabne for konkurrence fra alle EF-udbydere. Tre EF-lande - Storbritannien, Frankrig og Spanien - raader over egne kaliforekomster (Italkali fremstiller kun SOP). Men i modsaetning til, hvad der er tilfaeldet i Tyskland, importeres der i disse lande store maengder kali fra andre EF-lande og ogsaa en vis maengde fra tredjelande.

(36) I modsaeting til Tyskland kan det britiske marked ikke betegnes som specialiseret, idet den britiske efterspoergsel er rettet mod kaliprodukter, der ogsaa kan faas hos udbydere uden for Storbritannien. Den britiske kaliproducent, CPL, har en vaesentligt lavere markedsandel paa sit hjemmemarked [. . .] (12), end de tyske producenter har paa deres hjemmemarked. Paa det britiske marked importeres der store maengder kali fra Tyskland, og K + S/MdK har i Storbritannien en markedsandel paa [. . .] (13).

(37) I Frankrig udgoer importen [. . .] (14) af hele det franske marked, og [. . .] (15) heraf importeres fra andre EF-lande. En stor del af denne import foregaar via den franske virksomhed SCPA, som i Frankrig har lovbestemt monopol paa salget af kaliprodukter, der importeres direkte fra tredjelande. SCPA er desuden den stoerste videreforhandler til det franske marked af kali leveret fra Tyskland. Bl. a. K + S' specialprodukter - magnesiumholdig kaligoedning - afsaettes via SCPA.

(38) Kommissionen mener dog ikke, at Frankrig kan betragtes som et selvstaendigt geografisk relevant marked. Frankrig er afhaengig af importeret kali, eftersom den indenlandske produktion ikke er stor nok til at kunne daekke efterspoergslen i landet. Der importeres i Frankrig betydelige maengder fra Storbritannien og Spanien, som ikke kanaliseres via SCPA ([. . .] (16) af det franske marked). SCPA har ikke samme kontrol med salget paa det franske marked, som Kali + Salz har i Tyskland. Importen til Frankrig foregaar i form af direkte leverancer til producenter af blandingsgoedning eller via andre kanaler end SCPA's indenlandske salgsnet (f.eks. saelger CPL kaligranulat via den franske virksomhed Timac). Endelig kan de kaligoedningsprodukter, som kan produceres paa basis af de franske kaliforekomster, i modsaetning til, hvad der er tilfaeldet i Tyskland, ogsaa faas hos udbydere uden for Frankrig. I det omfang, hvor der findes en efterspoergsel efter specialprodukter, maa de importeres fra Tyskland. Det ser i den forbindelse ud til, at den maade, hvorpaa importen fra Tyskland kanaliseres videre til det franske marked, i vid udstraekning beror paa de relationer, der bestaar mellem K + S og SCPA. Som naermere beskrevet nedenfor, bestaar disse relationer isaer i, at de to virksomheder samarbejder i eksportkartellet Kali Export GmbH og i joint venture-selskabet Potacan. Set ud fra de ovenfor beskrevne traek, der er kendetegnende for det franske marked, er der ingen grund til, at K + S ikke skulle kunne optraede uafhaengigt paa det franske marked, hvis disse relationer til SCPA ikke havde fandtes.

(39) Den spanske udbyder, Coposa, har en meget stor markedsandel i Spanien [. . .] (17). I modsaetning til Tyskland importerer Spanien dog betydelige maengder kali fra andre EF-lande (CPL har en markedsandel paa [. . .] (18) af det spanske marked) og mindre maengder fra producenter i tredjelande, som f.eks. Dead Sea Works. Denne import har vaeret stigende i aarenes loeb og er resulteret i en tilsvarende tilbagegang i Coposas markedsandel. I modsaetning til, hvad der gaelder i Tyskland, giver de spanske kaliforekomster desuden et produktsortiment, som ogsaa kan leveres af udbydere uden for Spanien.

(40) Generelt er markedet i EF uden for Tyskland praeget af en betydelig samhandel mellem de enkelte medlemsstater. Der eksporteres isaer kaliprodukter fra Storbritannien til Frankrig, Spanien, Danmark, Nederlandene og Belgien/Luxembourg, fra Spanien til Frankrig, Italien, Portugal og Danmark, fra Tyskland til Frankrig, Storbritannien, Italien, Danmark, Nederlandene, Belgien/Luxembourg, Irland og Portugal, og fra Frankrig til Italien, Nederlandene, Belgien/Luxembourg og Irland.

(41) Disse graenseoverskridende leverancer af kaliprodukter beror efter Kommissionens opfattelse paa, at konkurrencevilkaarene i EF uden for Tyskland i alt vaesentligt er homogene. I alle EF-lande uden for Tyskland er efterspoergselssiden kendetegnet ved, at aftagerne aftager kaliprodukter, som i vid udstraekning er indbyrdes substituerbare. Som naevnt ovenfor under betragtning 14, kan aftagerne af kaliprodukter opdeles i to kategorier - dels blandingsgoedningsproducenter, der koeber standardprodukter, og dels landmaend og bulk blend-producenter, der koeber granulatprodukter. I visse dele af EF saelges stoersteparten af granulatprodukterne hovedsagelig til direkte udspredning (f.eks. i Nederlandene), i andre dele skal aftagerne hovedsagelig findes blandt bulk blend-producenter (f.eks. i Storbritannien og Irland). Men selv om de forskellige udbyderes produkter kan frembyde visse, mindre forskelle i produktegenskaber, er de forskellige standardprodukter og granulatprodukter set med aftagernes oejne stort set indbyrdes substituerbare. I intet andet EF-land end Tyskland kan der konstateres aftagerpraeferencer for specialprodukter, der kun kan faas hos lokale producenter.

Hvad salget i de forskellige EF-lande uden for Tyskland angaar, bemaerkes, at kali enten leveres direkte fra minen (direkte salg til bl. a. blandingsgoedningsproducenter) eller via lokale videreforhandlere. De udbydere i EF, der afsaetter deres kali paa lokale markeder, benytter begge afsaetningsmaader. Der ser ikke ud til at bestaa nogen adgangsbarrierer i afsaetningsleddet, der kan sammenlignes med de barrierer, der findes i Tyskland.

(42) En analyse af transportomkostningerne inden for EF og en sammenligning af kalipriserne i de forskellige EF-lande tyder ligeledes paa, at den resterende del af EF - dvs. EF uden for Tyskland - maa anses som ét geografisk relevant marked. Transportomkostningerne varierer alt efter, hvilket transportmiddel der benyttes, hvor stor afstanden mellem kalifabrikken og leveringsstedet er, og hvor store maengder der skal transporteres. I EF uden for Tyskland ser transportomkostningerne dog ikke ud til at ligge paa et saadant niveau, at de laegger hindringer i vejen for samhandel mellem de enkelte medlemsstater. Saaledes laa K + S' transportomkostninger i Tyskland, hvoraf jernbanetransport tegner sig for 75 %, ikke naevnevaerdigt hoejere end for leverancer til andre medlemsstater (saaledes udgjorde transportomkostningerne ca. 14 % af salgsprisen i Tyskland, mod f.eks. 16 % ved leverancer til Nederlandene, 17 % ved leverancer til Frankrig og 20 % ved leverancer til Danmark).

(43) For saa vidt angaar kalipriserne inden for EF, forekommer der endelig ikke at vaere nogen stoerre prisforskelle mellem de forskellige medlemsstater, naar man ser bort fra Tyskland, hvor priserne forekommer at ligge noget hoejere. Ifoelge tallene fra FAO var der saaledes i aarsgennemsnit for perioden 1987-1989 ingen stoerre prisudsving fra den ene medlemsstat til den anden - undtagen Tyskland - i priserne paa MOP maalt efter K2O. Derimod laa de tyske MOP-priser mere end 20 % over priserne i de oevrige medlemsstater (f.eks. laa priserne i Frankrig og Spanien ca. 20 % og priserne i Storbritannien ca. 24 % under priserne i Tyskland). Ifoelge parternes oplysninger laa K + S' priser i 1992 paa kornkali og kaligranulat 40/8 i Belgien og Nederlandene stort set paa samme niveau, men henholdsvis 15 og 20 % under priserne paa samme produkter i Tyskland.

(44) I lyset af alt det ovenstaaende har Kommissionen draget den konklusion, at den resterende del af EF - dvs. hele EF undtagen Tyskland - maa betragtes som et geografisk relevant marked for kali. Den omstaendighed, at de enkelte kaliproducenter i EF som naevnt ovenfor har en meget stor markedsandel paa deres hjemmemarked og har forskellige markedsandele i forskellige dele af EF, er ikke til hinder for at betragte hele EF uden for Tyskland som ét relevant marked. Paa baggrund af de homogene konkurrencevilkaar i EF uden for Tyskland, som beskrevet oven for, og mangelen paa adgangsbarrierer i de forskellige medlemsstater finder Kommissionen, at forskellene i de enkelte EF-udbyderes markedsandele i forskellige omraader inden for EF ikke er udtryk for, at der findes flere nationale markeder, men derimod beror paa historisk betingede aarsager eller forretningsstrategier.

2. Magnesiumprodukter

(45) Det er ikke noedvendigt at tage stilling til, om markedet for magnesiumprodukter omfatter hele EF, eller om der findes saerskilte nationale markeder. Ogsaa naar hele EF laegges til grund som relevant marked, er K + S og MdK stort set de eneste aktoerer.

C. Fusionens virkninger 1. Kali

a) Tyskland

(46) Fusionen maa antages at ville foere til et de facto-monopol paa det tyske marked for kali til brug inden for landbruget. Naar man ser bort fra de maengder, der gaar fra til eget forbrug, og hvoraf koncerninterne leverancer fra K + S til BASF tegner sig for langt stoersteparten, har K + S en markedsandel paa [ . . . ] (19), medens MdK har en andel paa [ . . . ] (20). Tilsammen faar de to virksomheder saaledes en markedsandel paa 98 %. CLP har en markedsandel paa [ . . . ] (21), og import fra Hviderusland og Rusland tegner sig tilsammen ligeledes for [ . . . ] (22). Stoerrelsen af disse markedsandele paa det tyske marked taler for, at K + S allerede i dag besidder en dominerende stilling paa markedet, som vil blive yderligere forstaerket ved fusionen.

(47) Parterne goer i den forbindelse gaeldende, at de to tyske kaliproducenter til trods for manglende import ikke har nogen prismaessig handlefrihed, men maa indrette sig efter verdensmarkedspriserne. Det er ganske vist rigtigt, at de to tyske udbydere ikke kan fastsaette deres priser paa hjemmemarkedet helt uafhaengigt af udviklingen i verdensmarkedspriserne. Men det er imidlertid tvivlsomt, om den fusionerede virksomheds handlefrihed dermed er tilstraekkeligt indskraenket. Selv de priseksempler, parterne har naevnt for granulatproduktet Kali 60 viser, at K + S' pris med samme fragtvilkaar hver gang laa ca. 10 % eller mere over udenlandske udbyderes pristilbud. I den sammenhaeng bemaerkes, at der her var tale om konkurrerende tilbud, som K + S soegte at matche for at forhindre udenlandske udbydere i at vinde indpas paa det tyske marked. Priseksemplerne stemmer ikke overens med K + S' normale priser i Tyskland, og det drejer sig desuden om et produkt, som ikke indeholder magnesium og derfor ikke er typisk for det tyske marked. Hvis man sammenligner de af parterne fremlagte generelle prisoversigter (pr. 24. marts 1992), fremgaar det, at K + S' nettosalgspris for f.eks. »kornkali« i Tyskland laa godt 20 % over prisen i andre EF-lande.

(48) Ogsaa hvad angaar parternes paastand om, at blandingsgoedning laegger et konkurrencepres paa udbuddet af kalienkeltgoedning, finder Kommissionen det tvivlsomt, om det kan indskraenke K + S/Mdk's handlefrihed i tilstraekkeligt omfang. Som anfoert ovenfor afhaenger prisudviklingen for NPK-goedning af en raekke faktorer, som ikke har nogen forbindelse med kalienkeltgoedning. Selv om man lagde parternes markedsafgraensning som beskrevet ovenfor til grund, ville den maengde kali, der er indeholdt i importeret blandingsgoedning, desuden kun tegne sig for [ . . . ] (23) af markedet. K + S/MdK ville stadig vaek have en markedsandel paa omkring 75 %. Hertil kommer, at importoerer af blandingsgoedninger som Norsk Hydro eller Agrolinz ogsaa koeber en stor del af den kali, der bruges til fremstilling af disse produkter, hos K + S eller MdK.

(49) Endelig har parterne ogsaa selv udtalt, at selv i tilfaelde af, at MdK maatte traekke sig ud af markedet, hvis fusionen ikke kom i stand, ville man ikke kunne regne med, at andre udbydere ville kunne traenge ind paa det tyske marked i naevnevaerdigt omfang. Bl.a. paa grund af den produktkvalitet, forsyningssikkerhed og kundepleje, de tyske kaliproducenter kan tilbyde, maa man gaa ud fra, at hvis en tysk producent ophoerer med at levere, vil disse leverancer blive overtaget af en anden tysk producent.

(50) Paa grundlag af det ovenstaaende er Kommissionen naaet frem til den konklusion, at K + S' dominerende stilling paa det tyske kalimarked vil blive styrket efter den planlagte fusion. Af de under betragtning 70 til 90 naevnte grunde kan denne forringelse af konkurrenceforholdene dog ikke anses at blive foraarsaget af den planlagte fusion.

b) EF uden for Tyskland

(51) Ser man paa det relevante marked omfattende samtlige medlemsstater undtagen Tyskland, fremgaar det, at der efter fusionen mellem K + S og MdK kommer til at bestaa to dominerende udbydere, nemlig K + S/MdK og det franske selskab, SCPA, som er aktivt inden for distribution af kali, og som er et datterselskab af den franske EMC-koncern, der ogsaa ejer den franske kaliproducent, Mines de Potasses d'Alsace. Den fusionerede virksomhed K + S/MdK vil sammen med den franske producent SCPA komme til at tegne sig for 80 % af kaliproduktionen i hele EF (K + S 35 %, MdK 25 %, SCPA 20 %).

(52) Ser man paa den fusionerede virksomheds og SCPA's markedsandele paa EF-markedet undtagen Tyskland paa basis af deres afsaetning af produkter fremstillet af dem selv (uden eget forbrug), fremgaar det, at de tilsammen vil faa en markedsandel paa ca. 50 % (K + S [ . . . ] (24), MdK [ . . . ] (25) og SCPA [ . . . ] (26). Her er der imidlertid ikke taget hoejde for, at SCPA i betydeligt omfang ogsaa saelger kali fremstillet af andre producenter, specielt kali importeret fra tredjelande. Ser man paa det samlede salg i hele EF undtagen Tyskland, som kontrolleres af K + S/MdK og SCPA, fremkommer en markedsandel paa tilsammen ca. 60 % (K + S [ . . . ] (27), MdK [ . . . ] (28), SCPA [ . . . ] (29)).

(53) Denne markedsandel kan ventes at ville blive oeget yderligere i fremtiden. Den sidste uafhaengige canadiske kaliproducent, PCA, blev for nylig overtaget af det canadiske selskab PCS, der deltager i det canadiske eksportkartel Canpotex, hvis leverancer til Frankrig og Irland kanaliseres gennem SPCA. Desuden indgaar EF's import fra SNG ogsaa i beregningen af markedsandele. I 1992 tegnede denne import sig for [ . . . ] (30) af markedet i EF uden Tyskland ([ . . . ] (31), naar der ses bort fra den import fra Sammenslutningen af Uafhaengige Stater (SNG), der kanaliseres gennem SPCA). Det ser ud til, at i hvert fald en del af denne import er bortfaldet siden udstedelsen af antidumpingforordningen (EOEF) nr. 3068/92. Saaledes har f.eks. den stoerste forhandler af kali fra SNG i EF, Ferchimex, i 1993 hidtil haft et salg, der svarer til under [ . . . ] (32) af afsaetningen i 1992.

(54) Udbuddet uden for gruppen K + S/MdK og SCPA er meget spredt. Af de oevrige producenter i EF er det det britiske selskab, CPL, der har den stoerste markedsandel [ . . . ] (33). CPL driver kun én kalimine, hvis kapacitet selskabet allerede nu udnytter taet ved 100 %. Da der ikke er tegn til nogen kapacitetsforoegelse i fremtiden, hvilket ifoelge parterne heller ikke er muligt paa kort sigt, kan CPL ikke oege sin afsaetning naevnevaerdigt for at tage markedsandele fra gruppen K + S/MdK og SCPA.

(55) Den spanske virksomhed, Coposa, har en markedsandel paa kun [ . . . ] (34) i EF uden for Tyskland. Coposas vigtigste afsaetningsomraade ligger i Spanien og Sydamerika. Virksomhedens produktionskapacitet er klart mindre end gruppen bestaaende af K + S/MdK og SCPA og vil blive yderligere reduceret, da virksomheden ventes at ville nedlaegge en af sine miner inden for det kommende aar. Den italienske virksomhed Italkali producerer kun kaliumsulfat (SOP) og opererer altsaa ikke paa MOP-markedet. Italkali har i oevrigt ifoelge parterne netop indstillet sin produktion indtil videre.

(56) Samtlige kaliproducenter fra tredjelande har kun en ubetydelig markedsandel i EF uden for Tyskland. Den israelske producent DSW eksporterer til det stoerte forbrugsland Frankrig, via SCPA. DSW's frie markedsandel i EF uden for Tyskland ligger paa [ . . . ] (35). Den canadiske producent, PCA, der har en markedsandel paa [ . . . ] (36), er som naevnt netop blevet overtaget af et medlem af eksportkartellet Canpotex. Canpotes' frie markedsandel ligger paa [ . . . ] (37). Det samme gaelder for den jordanske kaliproducent, APC. Intet tyder paa, at importen fra disse producenter vil blive oeget i fremtiden. I Frankrig, der er den medlemsstat, der har langt det stoerste kaliforbrug (over 40 % af den samlede afsaetning inden for EF), skal al direkte import fra tredjelande under alle omstaendigheder kanaliseres via SCPA, og det giver SCPA kontrol med fremtidige leverancer fra lande uden for EF. Hvad importen fra SNG angaar, er det som anfoert ovenfor tvivlsomt, om den vil blive ved med at ligge paa samme niveau efter EF's vedtagelse af antidumpingforanstaltninger. Det konkurrencepres, denne import kan laegge paa gruppen K + S/MdK og SCPA, forekommer i hvert fald at vaere ret begraenset, ikke mindst af kvalitetsgrunde og som foelge af vanskelighederne ved at garantere hurtige og sikre leverancer.

(57) Der er saaledes meget, der taler for, at der ikke kommer til at bestaa nogen effektiv konkurrence mellem K + S/MdK og SCPA. Kalimarkedet er et maettet marked, som kendetegnes ved et stort set homogent produkt og mangel paa teknisk innovation. Markedsforholdene er saerdeles gennemsigtige - der er normalt let adgang til information om produktion, efterspoergsel, afsaetning og priser. Desuden har K + S' og SCPA's markedsandele holdt sig ret stabile i de seneste fire aar (ifoelge parternes oplysninger). Endelig har der tidligere bestaaet en aftale mellem K + S og SCPA, bl.a. om faelles fastlaeggelse af maengder og kvaliteter for eksporterede kaliprodukter. Denne aftale blev ved Kommissionens beslutning 73/212/EOEF - SCPA/Kali und Salz (38) - erklaeret for uforenelig med EOEF-traktatens artikel 85. Det maa dog i denne sammenhaeng understreges, at der selv efter denne beslutning og til trods for overproduktionen i Tyskland stadig vaek kun foregaar en ret beskeden graenseoverskridende samhandel fra Tyskland til Frankrig, som ikke kanaliseres via SCPA. De ovenfor beskrevne markedsforhold og K + S' og SCPA's tidligere praksis tyder paa, at der efter fusionen, som indebaerer overtagelse af MdK's andel af markedet i EF uden for Tyskland, kommer til at opstaa en oligopolistisk situation, hvor markedet vil blive domineret af gruppen K + S/MdK og SCPA. Den vaesentligste grund til at antage, at der ikke kommer til at bestaa nogen effektiv konkurrence mellem K + S og SCPA, ligger imidlertid i de usaedvanlig snaevre baand, der bestaar mellem de to virksomheder, og som gaar mange aar tilbage. Disse relationer er et traek, der er saerligt kendetegnende for denne sag.

(58) De to virksomheder er sammen om et joint venture i Canada (Potacan), hvis datterselskab, PMC, i 1992 producerede ca. 800 000 tons K2O, hvilket svarer til en stor del af SCPA's samlede produktion. Ifoelge deres joint venture-aftale ejer parterne hver isaer 50 % af Potacan og udoever dermed faelles kontrol over virksomheden, der er eneforhandler af alle produkterne fra virksomhedens mine i New Brunswick. PMC, som ejer minen, ejes 100 % af Potacan.

(59) Potacan har ganske vist hidtil ikke leveret til EF. Den gunstige beliggenhed af New Brunswick-minen, der drives af PMC, bevirker imidlertid, at Potacan set ud fra et transportsynspunkt absolut er i stand til at eksportere kali til EF. En saadan eksport maa ventes at ville blive paabegyndt i fremtiden. Ifoelge parternes oplysninger vil SCPA allerede i 1996 lukke endnu en mine, hvis forekomster er ved at vaere udtoemt. I de naeste ti aar vil SCPA's kalireserver vaere fuldt opbrugt. Paa denne baggrund er det naerliggende at antage, at kalileverancer fra joint venture-selskabet Potacan vil faa meget stor betydning for SCPA til den tid. Dette joint venture er blevet anmeldt til Kommissionen i henhold til Raadets forordning nr. 17 (39). Kommissionen har for nylig sendt parterne en meddelelse af klagepunkter efter EOEF-traktatens artikel 85 med hensyn til Potacan.

(60) K + S og SCPA samarbejder desuden i eksportkartellet Kali Export GmbH i Wien, som koordinerer medlemmernes afsaetning af kaliprodukter i lande uden for EF. K + S, EMC/SCPA, MdK og Coposa deltager i dette eksportkartel med hver 25 %. Det kan ikke udelukkes, at dette samarbejde ogsaa vil faa indirekte indflydelse paa kartelmedlemmernes konkurrenceadfaerd inden for EF. Den britiske kaliproducent, CLP, begyndte foerst at afsaette sine produkter uafhaengigt paa det franske marked i 1987, hvor virksomheden traadte ud af eksportkartellet, da den ikke kunne forene den planlagte direkte konkurrence med SCPA i Frankrig med fortsat medlemskab af kartellet.

(61) Endelig bestaar der mellem K + S og SCPA mangeaarige leveringsforbindelser, idet praktisk taget alle K + S' leverancer til Frankrig indtil nu passerer via SCPA. K + S har efter egne oplysninger et meget taet kundeorienteret distributionsnet i EF. Den saerlige situation inden for afsaetningsomraadet Frankrig, der kommer til udtryk i, at leverancerne kanaliseres gennem SCPA, tyder ogsaa paa en begraenset konkurrence mellem K+ S og SCPA.

(62) Det maa saaledes alt i alt konkluderes, at der ikke bestaar nogen effektiv konkurrence mellem K + S og SCPA. Paa grundlag heraf finder Kommissionen, at K + S' overtagelse af den naeststoerste producent i EF, MdK, vil foere til, at der opstaar et dominerende duopol paa markedet. Som beskrevet ovenfor vil det resultere i, at K + S/MdK og SCPA kommer til at kontrollere taet ved to tredjedele af kaliafsaetningen paa EF-markedet uden for Tyskland. De oevrige udbydere er spredte og raader ikke tilnaermelsesvis over den fornoedne salgsbasis til at kunne goere sig gaeldende paa dette marked over for et duopol bestaaende af K + S/MdK og SCPA.

(63) For at imoedekomme Kommissionens betaenkeligheder med hensyn til at fusionen vil foere til en situation med oligopolistisk dominans paa markedet i EF undtagen Tyskland, har parterne efter Kommissionens meddelelse efter artikel 18 afgivet foelgende tilsagn:

»- Kali-Export GmbH, Wien

K + S og joint venture-selskabet traekker sig omgaaende ud af Kali-Export GmbH [ . . . ] (40).

Paa samme maade opsiger K + S og joint venture-selskabet forhandleraftalen med Kali-Export GmbH efter de i aftalen fastsatte regler for opsigelse [ . . . ] (41). Fra dette tidspunkt vil joint venture-selskabet konkurrere med Kali-Export GmbH via sit eget distributionsnet [ . . . ] (42).

- Salg

K + S og joint venture-selskabet vil etablere deres egen afsaetningsorganisation i EF - hvor en saadan endnu ikke findes - og saelge deres produkter gennem dette net efter almindelig handelssaedvane. I saerdeleshed vil der i Frankrig blive etableret et salgsnet for kaliprodukter, herunder ogsaa kalispecialprodukter, som skal omfatte hele det franske marked, og hvis art og stoerrelse afpasses efter dette markeds betydning. Dette salgsnet etableres ud fra rentabilitetshensyn.

Det hidtidige samarbejde med SCPA som forhandler paa det franske marked bringes til ophoer [ . . . ] (43). Herefter vil SCPA kunne opfylde eksisterende kontrakter indgaaet med virksomhedens egne kunder, ligesom joint venture-selskabet vil kunne opbygge sin egen salgsorganisation. Der er adgang til at saelge til SCPA paa normale markedsvilkaar.«

(64) Med K + S/MdK's tilsagn om at traede ud af Kali-Export GmbH er der skabt sikkerhed for, at samarbejdet mellem K + S og EMC/SCPA i dette eksportkartel bringes til ophoer. K + S' tilsagn om at opbygge sin egen salgsorganisation betyder, at K + S kommer til at optraede som en uafhaengig konkurrent paa det franske marked. Opfyldelsen af de to tilsagn skal sikres ved de paabud, der paalaegges i denne beslutning.

(65) Desuden har K + S taget Kommissionens indsigelser angaaende fusionens negative indvirkning paa konkurrenceforholdene i EF til efterretning og afgivet tilsagn om senest den 30. juni 1994 at omorganisere Potacan paa den saadan maade, at begge parter herefter hver isaer vil kunne afsaette kali fra Potacan uafhaengigt af den anden part paa markedet i EF.

(66) I relation til Potacan er det saerlig vigtigt for EMC/SCPA at kunne afsaette kali fra PMC-minen i EF, da EMC/SCPA's indenlandske kaliressourcer vil vaere helt udtoemt inden for de kommende ti aar. Der maa derfor skabes sikkerhed for, at EMC/SCPA bliver i stand til via PMC at faa adgang til egne kaliforsyninger til EF-markedet og afsaette dem paa EF-markedet, uden at skulle indhente samtykke fra K + S. En omdannelse af Potacan kan naturligvis kun finde sted i forstaaelse med EMC. I forbindelse med sit tilsagn har K + S foreslaaet en af flere omdannelsesmodeller, der vil kunne opfylde de af Kommissionen stillede og af K + S anerkendte krav. Disse krav kan imidlertid ogsaa opfyldes ved andre former for omdannelse, som K + S og EMC/SCPA maatte forhandle sig frem til. K + S har erklaeret sig aaben over for andre omdannelsesmodeller, som man maatte naa til enighed om med EMC/SCPA.

(67) Kommissionen har ikke fundet det noedvendigt at goere tilsagnene angaaende Potacan til genstand for et formelt paabud. Den har taget tilsagnet til efterretning og gaar ud fra, at K + S vil bestraebe sig paa at naa til enighed med EMC/SCPA om en omdannelse af Potacan, der opfylder de ovennaevnte krav. I denne sammenhaeng maa betaenkes, at EMC/SCPA ikke er part i denne fusionssag. Men paa den anden side har K + S og EMC anmeldt joint venture-selskabet Potacan til Kommissionen efter forordning nr. 17. I den sag, som begge virksomheder er parter i, har Kommissionen for nylig fremsendt en meddelelse af klagepunkter til K + S og EMC, hvori den anfoerer sine indsigelser paa grundlag af EF-traktatens artikel 85. Ogsaa disse indsigelser drejer sig i alt vaesentlig om, at joint venture-selskabet i sin nuvaerende form vil foere til en samordning mellem K + S og EMC om udnyttelse af PMC's produktionskapacitet til fremtidige leverancer til EF. Skulle det trods alle bestraebelser ikke lykkes for K + S at naa til enighed med EMC, maa der inden for rammerne af proceduren efter forordning nr. 17 findes en tilfredsstillende loesning paa de konkurrenceretlige problemer, der beror paa joint venture-selskabet Potacans nuvaerende struktur.

(68) De ovennaevnte tilsagn vil foere til en tilfredsstillende oploesning af de bestaaende relationer mellem K + S og EMC/SCPA. Efter disse tilsagn har Kommissionen derfor kunnet frafalde de indsigelser, der beroede paa fusionens virkninger paa kalimarkedet i EF uden for Tyskland. Fusionen kan herefter for saa vidt erklaeres forenelig med faellesmarkedet. Af ovennaevnte grunde boer der dog til beslutningen herom knyttes betingelser og paabud, der kan sikre, at parterne opfylder de tilsagn, de har afgivet over for Kommissionen.

2. Magnesiumprodukter

(69) Efter fusionen vil K + S og MdK komme til at indtage en monopolstilling inden for EF med hensyn til produkterne magnesiumsulfat og kiserit. Laegger man disse produkter sammen med produkterne bittersalt og magnesiumchlorid (oploest), fremkommer der et EF-marked med et salgsvolumen paa [ . . . ] (44). Paa dette marked har K + S en markedsandel paa [ . . . ] (45), medens MdK har [ . . . ] (46). Parternes markedsandel paa tilsammen [ . . . ] (47) tyder paa, at den nye virksomhed efter fusionen vil komme til at indtage en dominerende stilling paa dette saerskilte marked.

D. Saneringsfusion (70) Parterne har gjort gaeldende, at MdK uden denne fusion inden laenge vil blive tvunget ud af markedet, og at virksomhedens markedsandele da hovedsagelig vil tilfalde K + S. Dermed vil »failing company defence«-kriteriet ifoelge parterne vaere opfyldt, idet der vil foreligge en situation, hvor skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling maa accepteres i fusionsretlig henseende.

(71) Kommissionen finder, at dette argument boer tages med i betragtning, eftersom spoergsmaalet om, hvorvidt fusionen kan betragtes som vaerende aarsagen til skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling, kan tillaegges betydning efter fusionsforordningens artikel 2, stk. 2. En fusion, der normalt maatte anses at foere til, at den overtagende virksomhed opnaar eller faar styrket en dominerende stilling, kan ikke anses at vaere aarsagen til en saadan situation, hvis den overtagende virksomhed alligevel ikke kunne undgaa at opnaa eller faa styrket en saadan dominerende stilling, saafremt fusionen blev forbudt. I overensstemmelse hermed kan en fusion normalt ikke anses at vaere aarsagen til konkurrencebegraensningen, naar det kan fastslaas

- at den overtagne virksomhed inden laenge vil blive tvunget ud af markedet, hvis den ikke overtages af en anden virksomhed

- at den overtagne virksomheds markedsandel, saafremt den maa traekke sig ud af markedet, vil tilfalde den overtagende virksomhed

- at der ikke findes noget andet overtagelsesalternativ, der vil virke mindre konkurrencebegraensende.

I en situation, hvor en fusion, som det her er tilfaeldet, foerer til et de facto-monopol paa et marked, er det saerlig vigtigt, at disse tre betingelser er opfyldt.

(72) Manglende kausalitet vil sige, at skabelsen eller styrkelsen af en dominerende stilling beror paa den kriseramte virksomheds forsvinden fra markedet og er en uundgaaelig foelge heraf, ogsaa selv om fusionen forbydes, saaledes at det ikke er fusionen som saadan, der foraarsager denne dominans. Under saadanne omstaendigheder gaelder de retsvirkninger, der er fastsat i artikel 2, stk. 3, ikke. Saadanne situationer er dog undtagelser. Normalt vil det vaere rimeligt at antage, at en fusion, der foerer til skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling, ogsaa er aarsagen til denne forringelse af konkurrencestrukturerne. Det maa derfor ogsaa vaere op til de fusionerende virksomheder at foere bevis for den manglende kausalitet.

1. MdK's udtraeden fra markedet

(73) Parterne har gjort gaeldende, at MdK befinder sig i en overordentlig kritisk oekonomisk situation. Til trods for kapacitetsnedskaeringer paa en tredjedel i forhold til 1990-kapaciteten udnytter virksomheden for oejeblikket kun ca. 50 % af sin kalikapacitet. I MdK's foerste regnskabsaar fra 1. juli 1990 til 31. december 1991 naaede underskuddet op paa [ . . . ] (48) af omsaetningen. I 1992 steg det til [ . . . ] (49). Koncernresultatet blev i det aar ganske vist belastet af en raekke saerlige foranstaltninger som f.eks. stoerre hensaettelser til genopbygning af miljoeet og fuld afskrivning af anlaeg, der var nedlagt eller skulle nedlaegges. Men ogsaa efter den omstrukturering, der blev tilendebragt pr. 1. januar 1993, har virksomheden haft tab - i foerste halvaar af 1993 paa [ . . . ] (50) af omsaetningen. Pr. 31. juli 1993 laa driftsomkostningerne allerede [ . . . ] (51) over den realiserede indtjening, og naar renteudgifterne regnes med, bliver tallet paa [ . . . ] (52).

(74) Disse enorme tab skyldes for det foerste, at stoerstedelen af virksomhedens anlaeg er foraeldede, med deraf foelgende hoeje produktionsomkostninger, hoeje udgifter til arbejdskraft og manglende lagerkapacitet. For det andet haenger de sammen med en ganske betydelig nedgang i afsaetningen. I 1992 laa afsaetningen 28 % under 1991-prognoserne, og i 1993 kommer den sandsynligvis til at ligge 46 % under. Medens det oversoeiske salg i 1992 laa 8 % over prognoserne og i 1993 ventes at ville ligge 18 % under, og afsaetningen i Vesteuropa i 1993 ventes at ligge lidt - 10 % - under prognoserne, er det foerst og fremmest i OEsteuropa, at salget er gaaet tilbage. Afsaetningen laa her 76 % under prognosen i 1992 og vil i 1993 ligge 88 % under.

(75) MdK's nuvaerende betraengte situation maa saaledes isaer tilskrives virksomhedens driftsstruktur og den kraftige nedgang i afsaetningen, som hovedsagelig skyldes, at markederne i OEsteuropa er faldet bort. I oevrigt er ogsaa MdK's afsaetning paa det tyske marked faldet ganske betydeligt, da der siden den tyske genforening praktisk taget ikke har vaeret nogen leverancer til de gamle delstater. MdK mangler desuden et effektivt salgsapparat.

(76) I den nuvaerende oekonomiske situation fremstaar MdK derfor ikke som en levedygtig virksomhed. Uden Treuhands hidtidige daekning af tabene ville virksomheden ikke have overlevet. Treuhand kan imidlertid ikke i laengden forventes at ville daekke tabene i en oekonomisk ikke levedygtig virksomhed med statslige midler, og det ville heller ikke vaere foreneligt med statsstoettereglerne i EF-traktatens artikel 92 og 93, specielt ikke med de beslutninger, Kommissionen i henhold til disse traktatbestemmelser traf i 1991 og 1992 i forbindelse med Treuhandanstalts foranstaltninger. Det er desuden sandsynligt, at MdK, hvis virksomheden blev overladt til sig selv, vil fortsaette med at have tab, ogsaa selv om Treuhand stillede midler af samme stoerrelsesorden til raadighed til sanering af virksomheden som dem, der budgetteres med i forbindelse med den planlagte fusion. Medmindre virksomheden overtages af en privat industripartner med den fornoedne ledelseserfaring og med udsigt til synergieffekter, vil en langfristet sanering af MdK naeppe vaere mulig. En saadan sanering ville i hvert fald vaere forbundet med stoerre omkostninger end de forventede omkostninger ved fusionen. Treuhandanstalts erklaerede intentioner om at nedlaegge MdK fuldstaendigt, hvis der ikke er mulighed for at faa virksomheden overtaget af en privat virksomhed, forekommer derfor overbevisende og relevante i relation til kausalitetskriteriet. En privatiseringsmyndighed kan ikke forventes at ville foretage en meget bekostelig sanering af en af den kontrolleret virksomhed, som ikke laengere er oekonomisk levedygtig, og derefter vedvarende viderefoere den som statsejet virksomhed.

(77) Kommissionen finder det derfor tilstraekkeligt godtgjort, at MdK vil forsvinde fra markedet, hvis virksomheden ikke overtages af en privat virksomhed. Selv om MdK af socialt eller regionalt betonede hensyn eller ud fra generelle politiske betragtninger maaske ikke ville blive nedlagt lige med det samme, er der tilstraekkelig stor sandsynlighed for, at det vil ske inden for naer fremtid. I betragtning af de saerlige omstaendigheder, der goer sig gaeldende i denne sag, hvor det drejer sig om privatisering af en efter normal maalestok ikke levedygtig statsvirksomhed, er dette efter Kommissionens opfattelse tilstraekkeligt til, at den foerste betingelse for manglende kausalitet som anfoert ovenfor maa anses at vaere opfyldt.

2. K + S' overtagelse af MdK's markedsandel

(78) I overensstemmelse med parternes overbevisende paastand og ud fra de oplysninger, Kommissionen er i besiddelse af, kan der drages den konklusion, at MdK's andel af det tyske kalimarked ville tilfalde K + S, hvis MdK blev tvunget til at traekke sig ud af markedet. Som beskrevet ovenfor, er det tyske kalimarked paa grund af en raekke strukturbetonede faktorer afskaermet mod konkurrence fra virksomheder i andre lande. Eftersom K + S uden stoerre omkostninger ville kunne oege sin kaliproduktion for at blive eneleverandoer til det tyske marked, maa MdK's markedsandel antages helt sikkert at ville tilfalde K + S. Det samme gaelder det saerlige marked for magnesiumprodukter, hvor K + S og MdK stort set er eneraadende.

(79) I det omfang, hvor MdK's markedsandele i andre medlemsstater end Tyskland beroeres heraf, er der derimod ikke tilstraekkelig stor sikkerhed for, at konkurrencesituationen efter MdK's tilbagetraekning fra markedet i alt vaesentligt vil vaere identisk med situationen efter den planlagte fusion. Parterne har henvist til, at lighederne mellem MdK's og K + S' produkter og ligheden i forretningsforbindelserne med en ligeledes tysk leverandoer giver grund til at tro, at de hidtidige MdK-kunder fortsat vil foretraekke K + S. Med dette argument er der ikke taget hoejde for, at langt stoerstedelen af MdK's leverancer til andre medlemsstater end Tyskland bestaar af Kali 60 og ikke af de magnesiumholdige specialprodukter, som kun tyske producenter tilbyder. Kommissionen finder derfor ikke, at kausalitetskriteriet som beskrevet ovenfor under betragtning 71 er opfyldt, hvad angaar forringelsen af konkurrencestrukturerne paa markedet i EF uden for Tyskland.

3. Alternative koebere

(80) Efter Kommissionens opfattelse er det med tilstraekkelig sikkerhed godtgjort, at det kan udelukkes, at andre virksomheder end K + S vil overtage hele MdK eller en vaesentlig del af MdK. Det foreliggende tilbud fra Peine-gruppen om at overtage Bischofferode-minen kan i den forbindelse ikke betragtes som en mulig alternativ overtagelse, da der ikke er tale om en vaesentlig del af MdK.

a) Alternativ overtagelse af hele MdK eller en vaesentlig del deraf

(81) Som parterne har paavist, har Investmentbank Goldman Sachs International Limited, som fik til opgave at udbyde MdK til salg i forbindelse med privatiseringen, henvendt sig til 48 virksomheder i hele verden. Af disse 48 virksomheder tilkendegav de 19 en interesse og fik tilsendt en fortrolighedserklaering med en oversigt over overtagelsesmulighederne. Denne fortrolighedserklaering blev derefter undertegnet af 16 virksomheder, som fik tilsendt et »Offering Memorandum«. Parterne har forklaret, at der herefter kun var intensive droeftelser med tre interesserede virksomheder, nemlig K + S, Potash Corporation of Sascatchewan (PCS) og EMC. Forhandlingerne med PSC og EMC naaede dog aldrig laengere end til den indledende fase.

(82) Af de detaljerede dokumenter, Treuhandanstalt har fremlagt om privatiseringsproceduren fremgaar, at Goldman Sachs har gjort en stor indsats for at goere saa mange virksomheder som muligt interesserede i eventuelt at overtage MdK. Ogsaa virksomheder, der tydeligvis var tilbageholdende med at vise deres interesse, blev gentagne gange kontaktet paany. Virksomheder, der havde ytret interesse, fik tilsendt detaljerede oplysninger om MdK ud over dem, der var indeholdt i det fremsendte »Offering Memorandum«. Det fremgaar ogsaa, at Goldman Sachs og Treuhandanstalt til trods for en principiel praeference for en samlet privatisering af MdK ogsaa understregede, at Treuhand var rede til at overveje enhver meningsfuld privatiseringsform, ogsaa selv om den kun omfattede en vaesentlig del af MdK. Alligevel lykkedes det ikke for Goldman Sachs at faa noget konkret tilbud fra andre virksomheder end K + S. I sidste instans afstod ogsaa de virksomheder, der i begyndelsen havde vist en vis interesse i MdK, fra at gaa ind i videre forhandlinger.

(83) Til trods for disse intensive bestraebelser paa at goere andre virksomheder interesseret i at overtage MdK kan beviset for, at der ikke var andre, der ville overtage virksomheden, i denne sag ikke foeres alene paa grundlag af de privatiseringsskridt, der blev taget af Treuhandanstalt sammen med Goldman Sachs. Ved vurderingen af kausalitetsspoergsmaalet maa der ogsaa tages hensyn til, at andre potentielle koebere ikke var fuldt vidende om den oekonomiske stoette, der ville blive ydet til fusionen mellem K + S og MdK, eftersom det oekonomiske bidrag fra Treuhandanstalt foerst blev fastlagt under forhandlingerne med K + S. Ganske vist har Treuhandanstalt og Goldman Sachs over for alle interesserede potentielle koebere peget paa, at Treuhandanstalt var rede til at yde et betragteligt oekonomisk bidrag ud over det lovfaestede, obligatoriske investeringstilskud. Den endelige stoerrelse af dette oekonomiske bidrag kunne imidlertid ikke forudses af nogen potentiel koeber. Kun EMC, der paa det tidspunkt var den eneste anden interesserede virksomhed, fik oplyst, hvilket beloeb man i de afsluttende forhandlinger med K + S havde lagt sig fast paa.

(84) Kommissionen har derfor under behandlingen af denne sag henvendt sig til EMC og PCS samt til andre virskomheder, der blev kontaktet af Goldman Sachs, og som maatte formodes muligvis endnu at have interesse i at overtage hele MdK eller en vaesentlig del af virksomheden. Alle disse virksomheder svarede klart nej paa spoergsmaalet om, hvorvidt de nu med kendskab til stoerrelsen af den finansielle stoette fra Treuhand ville vaere interesseret i at overtage MdK eller en vaesentlig del af virksomheden, saafremt den planlagte fusion mellem K + S og MdK ikke kom i stand. Under Kommissionens behandling af sagen har et selskab med verdensomspaendende aktiviteter inden for minedrift, som efter en omstrukturering for nylig ogsaa er begyndt at operere paa kalimarkedet, men som ikke blev kontaktet af Goldman Sachs, over for Kommissionen tilkendegivet, at det maaske kunne vaere interesseret i en overtagelse af MdK, saafremt det fik stillet samme oekonomiske stoette til raadighed, som Treuhandanstalt agter at yde til den planlagte fusion. Men ogsaa dette selskab har efter den foerste gennemgang af dets intentioner erklaeret over for Kommissionen, at det ikke laengere er interesseret i at overtage MdK.

(85) Under disse omstaendigheder finder Kommissionen det tilstraekkeligt godtgjort, at det kan udelukkes, at hele MdK eller en vaesentlig del af virksomheden vil kunne overtages af andre end K + S. Muligheden for, at der vil fremkomme en serioes koeber med et baeredygtigt overtagelseskoncept, hvis MdK paany udbydes til salg, forekommer i betragtning af resultaterne af det foerste privatiseringsforsoeg og i lyset af de konklusioner, der er draget under behandlingen af denne sag, at vaere praktisk taget udelukket. Det maa i den forbindelse desuden bemaerkes, at ingen anden virskomhed ville kunne opnaa de synergieffekter, som K + S paa grund af virksomhedens geografiske beliggenhed og produktsortiment kan opnaa ved at overtage MdK. Under disse omstaendigheder vil det vaere urimeligt at nedlaegge forbud mod fusionen med udsigt til at vaere noedt til at godkende den senere, med betydelig forsinkelse, efter en ny, men ligesaa resultatloes udbydning af virksomheden til salg. Den minimale chance for, at nye potentielle koebere vil dukke op, staar ikke i noget rimeligt forhold til den skade, de fortsatte tab i MdK og den vedvarende usikkerhed omkring virksomhedens fremtid under det nye forsoeg paa at privatisere den kan foraarsage.

b) Kaliminen Bischofferode

(86) Ifoelge den driftsplan for det planlagte joint venture, som er blevet aftalt mellem K + S og Treuhandanstalt, skal Bischofferode-minen, som er den ene af de fire miner, der for oejeblikket drives af MdK, lukkes med udgangen af 1993. Efter at den endelige aftale mellem Treuhand og K + S om fusionen var kommet i stand, afgav virksomheden Peine over for Treuhand tilbud om at overtage Bischofferode-minen. Paa basis af en rapport fra revisionsfirmaet C& L Treuarbeit afviste Treuhandanstalt dette tilbud. Uafhaengigt af, i hvilket omfang denne afvisning kan anses at vaere sagligt begrundet, kan Peine-tilbuddet ikke betragtes som nogen alternativ overtagelsesmulighed inden for rammerne af kausalitetskriteriet.

(87) I forbindelse med ovenstaaende kausalitetsbetragtninger maa det dog bemaerkes, at en fusion, der foerer til skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling, skal foregaa paa en saadan maade, at den skader konkurrencen mindst muligt. Det betyder, at en mulig, alternativ afhaendelse af en del af den overtagne virksomhed, som vil mindske den konkurrencebegraensende virkning, normalt ogsaa maa gennemfoeres, hvis den oevrige del af fusionen skal kunne godkendes i henhold til fusionsforordningen.

(88) I denne sag goer sig imidlertid det saerlige forhold gaeldende, at Peine-gruppens tilbud er rettet mod en del af MdK, der netop ikke hoerer til de aktiviteter, der viderefoeres i joint venture-selskabet. Ogsaa Peine-konceptet er baseret paa betydelig finansiel stoette fra Treuhandanstalt. Hvis det foeres ud i livet, bliver der derfor tale om en yderligere privatisering, der kraever yderligere statsstoette, og ikke blot om en delvis afhaendelse af MdK-aktiviteter, som ellers skulle overtages af K + S, og hvortil der allerede var afsat de fornoedne finansielle midler.

(89) I forbindelse med kausalitetskriteriet kan det heller ikke over for Treuhandanstalt goeres gaeldende, at der teoretisk var mulighed for at antage Peine-tilbuddet i stedet for den planlagte fusion med K + S. Efter Kommissionens opfattelse skal Treuhandanstalt ganske vist ogsaa tage et alternativt overtagelsestilbud med i betragtning, selv om det ikke i henseende til art og omfang svarer til den tilstraebte fusion. Saaledes maatte der f.eks. ogsaa tages hensyn til et alternativt koncept, som omfattede andre eller faerre MdK-anlaeg end fusionsplanen. Men det gaelder kun i det omfang, hvor der er tale om en vaesentlig del af MdK.

(90) Kommissionen finder, at graensen maa traekkes dér, hvor der er et klart misforhold mellem privatiseringskoncepternes omfang. Et saadant misforhold maa siges at bestaa her, hvis man sammenligner de to alternativer, dvs. fusionsplanen og Peine-tilbuddet. Medens K + S/MdK-fusionsplanen efter gennemfoerelsen af den fornoedne omstrukturering omfatter dele af MdK med i alt 3 000 arbejdspladser, omfatter Peine-konceptet kun 536 arbejdspladser. Det svarer til ca. 18 % af fusionskonceptet. Ogsaa maalt efter omsaetning ligger Peine-konceptet ligeledes klart under 20 % af fusionskonceptet K + S/MdK. Gennemfoerelsen af det alternative Peine-koncept vil saaledes ikke kunne betragtes som en sammenlignelig alternativ loesning, men er derimod et helt andet, vaesentlig ringere privatiseringskoncept.

VI. KONKURRENCEFORBUD (91) I § 20 i rammeaftalen af 13. maj 1993 om fusionen har Treuhandanstalt og K + S indfoejet et forbud mod at konkurrere med det joint venture-selskab, der skal oprettes. I aftalens § 20, stk. 1, forpligter parterne sig til i ti aar at afstaa fra saavel direkte som indirekte at konkurrere med joint venture-selskabet. I stk. 2 forpligter Treuhandanstalt og K + S sig til ved afhaendelse af anlaeg, aktiviteter og interesser at overfoere dette konkurrenceforbud til koeberen, for saa vidt de overtagne aktiviteter kan benyttes til at paafoere joint venture-selskabet konkurrence. I relation til fusionens forenelighed med faellesmarkedet kan dette konkurrenceforbud ikke betragtes som en accessorisk konkurrencebegraensning efter fusionsforordningens artikel 8, stk. 2, andet afsnit, da det er alt for vidtgaaende til at kunne betragtes som en konkurrencebegraensning, der er direkte knyttet til og noedvendig for fusionens gennemfoerelse.

(92) Dette gaelder specielt med hensyn til bestemmelsen i rammeaftalens § 20, stk. 2, om, at konkurrenceforbuddet ogsaa skal gaelde for de andre virksomheder, som fra parterne overtager aktiviteter, der ogsaa kan beroere joint venture-selskabets aktiviteter. Treuhandanstalt afskaeres derved fra at gennemfoere privatiseringer, hvor den privatiserede virksomhed ville komme til at konkurrere med K + S/MdK paa kalimarkedet. Dette konkurrenceforbud indebaerer derfor en yderligere forstaerkning og cementering af den fusionerede virksomheds dominerende stilling. Denne dominerende stilling maa ganske vist for det tyske markeds vedkommende accepteres af de ovenfor anfoerte grunde paa grund af manglende kausalitet. Men manglende kausalitet kan ikke retfaerdiggoere yderligere begraensninger, der forstaerker fusionens i forvejen konkurrencebegraensende virkning.

(93) Konkurrenceforbuddets varighed - ti aar - overskrider desuden graensen for, hvad der kan betragtes som en accessorisk konkurrencebegraensning efter artikel 8, stk. 2, andet afsnit. Normalt kan kun en varighed paa hoejst fem aar anses for acceptabel.

(94) Kommissionen maa foelgelig konkludere, at dens beslutning om at erklaere fusionen forenelig med faellesmarkedet ikke omfatter rammeaftalens § 20.

VII. KONKLUSION (95) Af de ovennaevnte grunde maa der drages den konklusion, at den planlagte fusion vil foere til styrkelse af en dominerende stilling paa markedet for kali til brug inden for landbruget i Tyskland. Det maa imidlertid ogsaa konkluderes, at denne styrkelse af K + S' dominerende stilling ogsaa vil finde sted uden fusionen, eftersom MdK inden laenge vil blive tvunget til at traekke sig ud af markedet, hvis virksomheden ikke overtages af en anden, hvorefter MdK's markedsandel vil tilfalde K + S, og eftersom det praktisk taget kan udelukkes, at en anden virksomhed end K + S vil overtage MdK eller en vaesentlig del af MdK. Det er saaledes ikke fusionen i sig selv, der foraarsager denne styrkelse af den dominerende stilling paa det tyske marked.

I betragtning af de alvorlige strukturproblemer i de oesttyske regioner, der beroeres af den planlagte fusion, og de formentlig alvorlige konsekvenser, en lukning af MdK vil faa for disse regioner, er denne konklusion tillige i overensstemmelse med det grundlaeggende maal styrkelse af den oekonomiske og sociale samhoerighed i EF, der er naevnt i fusionsforordningens trettende betragtning.

(96) Hvis de nuvaerende relationer mellem K + S og EMC/SCPA viderefoeres uaendret, maa fusionen antages at foere til, at de to virksomheder i forening kommer til at indtage en dominerende stilling paa markedet for kali til landbruget i hele EF undtagen Tyskland. De af parterne afgivne tilsagn vil imidlertid sikre, at de nuvaerende relationer mellem K + S og EMC/SCPA bringes til ophoer. Fusionen kan herefter erklaeres forenelig med faellesmarkedet i forbindelse med et paabud, der sikrer, at disse forpligtelser opfyldes.

(97) Denne erklaering kan ikke omfatte det konkurrenceforbud, der er indeholdt i rammeaftalens § 20 -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Under forudsaetning af at de betingelser og paabud, som er indeholdt i parternes forpligtelseserklaering og naevnt i betragtning 63 i naervaerende beslutning, opfyldes, erklaeres den anmeldte fusion mellem Kali und Salz AG, Mitteldeutsche Kali AG og Treuhandanstalt forenelig med faellesmarkedet.

Artikel 2

Denne erklaering omfatter ikke det konkurrenceforbud, der er indeholdt i § 20 i rammeaftalen vedroerende fusionen.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til:

Kali und Salz AG

Friedrich-Ebert-Strasse 160

D-34119 Kassel

Mitteldeutsche Kali AG

Schachtstrasse 62-65

D-99701 Sondershausen

Treuhandanstalt

Leipziger Strasse 5-7

D-10117 Berlin.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 14. december 1993.

Paa Kommissionens vegne

Karel VAN MIERT

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 395 af 30. 12. 1989, s. 1; berigtiget i EFT nr. L 257 af 21. 9. 1990, s. 13.

(2) EFT nr. C 199 af 21. 7. 1994, p. 5.

(3) Forretningshemmelighed.

(4) Forretningshemmelighed.

(5) Forretningshemmelighed (beloebet er bl.a. baseret paa oplysninger fra parterne).

(6) Sml. 1975, s. 499.

(7) Op. cit., s. 512.

(8) De to grafiske illustrationer, parterne har fremlagt, er baseret paa tal fra Statistisches Bundesamt over udgifterne til handelsgoedning. Bilag I er udarbejdet af Kommissionen paa basis af en anden kilde, nemlig FAO's statistikker. Tallene for MOP er baseret paa K2O-prisen, tallene for NPK paa prisen pr. effektive ton af den paagaeldende blandingsgoedning.

(9) Uden betydning.

(10) uden betydning.

(11) EFT nr. L 308 af 24. 10. 1992, s. 41.

(12) Stoerrelsesorden 50 %.

(13) Stoerrelsesorden 40 %.

(14) Stoerrelsesorden 50 %.

(15) Stoerrelsesorden 30 %.

(16) Stoerrelsesorden 20 %.

(17) Stoerrelsesorden 80 %.

(18) Stoerrelsesorden 10 %.

(19) Stoerrelsesorden 80 %.

(20) Stoerrelsesorden 20 %.

(21) Stoerrelsesorden 1 %.

(22) Stoerrelsesorden 1 %.

(23) Stoerrelsesorden 20 %.

(24) Stoerrelsesorden 15 %.

(25) Stoerrelsesorden 10 %.

(26) Stoerrelsesorden 25 %.

(27) Stoerrelsesorden 15 %.

(28) Stoerrelsesorden 10 %.

(29) Stoerrelsesorden 35 %.

(30) Stoerrelsesorden 10 %.

(31) Nogle procent mindre.

(32) Vaesentlig tilbagegang.

(33) Stoerrelsesorden 15 %.

(34) Stoerrelsesorden 10 %.

(35) Stoerrelsesorden 5 %.

(36) Stoerrelsesorden 5 %.

(37) Stoerrelsesorden 1 %.

(38) EFT nr. L 217 af 6. 8. 1973, s. 3.

(39) EFT nr. 13 af 21. 2. 1962, s. 204/62.

(40) Forretningshemmelighed (naermere fremgangsmaade).

(41) Forretningshemmelighed (naermere fremgangsmaade).

(42) Forretningshemmelighed (naermere fremgangsmaade).

(43) Forretningshemmelighed (naermere fremgangsmaade).

(44) Stoerrelsesorden 100 mio. DM.

(45) Stoerrelsesorden 80 %.

(46) Stoerrelsesorden 10 %.

(47) Stoerrelsesorden 90 %.

(48) Mellem 25 % og 50 %.

(49) Over 75 %.

(50) Mellem 25 % og 50 %.

(51) Mellem 25 % og 50 %.

(52) Mellem 50 % og 75 %.

BILAG I

BILAG II

BILAG III