31994D0296

94/296/EF: Kommissionens beslutning af 29. april 1994 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 85 (IV/34.456 - Stichting Baksteen) (Kun den nederlandske udgave er autentisk)

EF-Tidende nr. L 131 af 26/05/1994 s. 0015 - 0022


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 29. april 1994 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 85 (IV/34.456 - Stichting Baksteen) (Kun den nederlandske udgave er autentisk) (94/296/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning nr. 17 af 6. februar 1962, foerste forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikler 85 og 86 (1), senest aendret ved akten vedroerende Spaniens og Portugals tiltraedelse, saerlig artikel 6 og 8,

under henvisning til anmeldelse af Stichting Baksteen af 19. august 1991, jf. artikel 4 i forordning nr. 17, vedroerende en raekke aftaler mellem nederlandske fabrikanter af teglsten,

under henvisning til Kommissionens beslutning af 28. januar 1992 om at indlede proceduren i denne sag,

under henvisning til den nye anmeldelse af 10. september 1992, indgivet i overensstemmelse med artikel 4 i forordning nr. 17, vedroerende en aftale indgaaet mellem Stichting Baksteen og de vigtigste nederlandske teglstensfabrikanter den 25. august 1992,

under henvisning til offentliggoerelsen af anmeldelsens indhold i hovedtraek (2) i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i forordning nr. 17,

efter hoering af Det Raadgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspoergsmaal, og

ud fra foelgende betragtninger:

I. SAGSFREMSTILLING A. Deltagerne i den anmeldte aftale (1) Omstrukturerings- og saneringsaftalen for teglstenssektoren i Nederlandene blev indgaaet den 25. august 1992 mellem Stichting Baksteen og foelgende nederlandske teglstensfabrikanter:

- Boral Nedusa Baksteen BV

- De Jong van Lekkerkerk Holding BV (Desimpel)

- Koramic Baksteengroep BV

- Rodruza BV

- Steenfabriek »De Rijswaard« BV

- BV Steenfabriek Huissenswaard

- Teenwen BV

- L. J. Duijs Steenfabrieken BV

- C.R.H. Kleiwaren Beheer Bv

- Daas Baksteen BV

- Steenfabriek Zennewijnen BV

- Steenfabriek »De Waalwaard« BV

- Hagens Steenfabrieken BV

- Baksteen Helden BV

- Smeijers & Voortman BV

- Steenindustrie Strating BV

B. Produkter omfattet af aftalen (2) De produkter, der er omfattet af aftalen, er mursten til byggesektoren fremstillet paa grundlag af en formet lermasse, som braendes i en ovn, dog med undtagelse af de saakaldte facadesten, der er dyrere, og mursten af »engineering«-typen.

I almindelighed skelnes der paa efterspoergselssiden mellem tre kategorier af sten: almindelige sten, facadesten og »engineering«-sten; de almindelige sten anvendes til almindelige byggearbejder, facadesten er dyrere og fremstilles eller anvendes specielt med det formaal at hoejne facadernes udseende, medens »engineering«-stenene opfylder en raekke hoejere kvalitetskrav til modstandsdygtighed og holdbarhed.

Der er imidlertid en saa hoej grad af substitution mellem disse produkter paa udbudssiden, at det almindelige marked for sten i sin helhed betragtes som referencemarked for produkterne.

(3) Braendte teglsten konkurrerer med en lang raekke alternative bygge- og overfladebehandlingsmaterialer, herunder cellebeton, letbeton, kalksandsten og plader af aluminium, staal, plastmaterialer eller trae. De stoerste ulemper ved at anvende teglsten som byggemateriale er dels, at de er mere arbejdskraevende end de andre materialer af stoerre dimensioner og dels, at deres varmeegenskaber er begraensede. Til gengaeld er fordelene brugsmaessig fleksibilitet, ringe vedligeholdelsesudgifter, stor brandsikkerhed og god lydisolation.

(4) Samhandelen med teglsten inden for Faellesskabet er meget begraenset paa grund af vaegten af materialet, hvis ringe egenvaerdi harmonerer daarligt med de hoeje transportomkostninger; da transportomkostningerne er specielt hoeje i forhold til produktionsomkostningerne, er transport over lange afstande lidet rentabel.

endvidere affoeder nationale normer og forskrifter, der har rod i lokale byggetraditioner, en raekke problemer med hensyn til eksport. Derfor er teglstensindustrien fortrinsvis en lokalindustri; de fleste teglvaerker saelger deres produkter inden for en radius af 70 km fra fabrikken, hvilket betydet, at teglstensmarkedet har en regional struktur. Dette forhindrer imidlertid ikke, at eksporten i Nederlandene udgoer op mod 25 % af den nationale produktion; som foelge af landets stoerrelse og af historiske, geografiske og geologiske grunde er de nederlandske producenter ikke langt fra deres udenlandske kunder, isaer tyske, men ogsaa belgiske og britiske kunder. Markederne er imidlertid stort set regionale og eksporten overskrider sjaeldent mere end én enkelt graense.

Den nederlandske import fra Belgien og Tyskland har i 1992 udgjort 7 % af det nationale nederlandske behov.

(5) Paa det nederlandske marked for teglsten opererer ca. 25 virksomheder, og de parter, der har indgaaet aftalen, tegnede sig ved aftalens indgaaelse for ca. 90 % af kapaciteten i Nederlandene og daekkede ca. 85 % af salget af teglsten i Nederlandene. Den samlede omsaetning i loebet af et regnskabsaar i hele den nederlandske teglstensindustri ligger paa omkring 200 mio. ECU.

C. Baggrunden for aftalen og situationen i sektoren (6) Den 19. august 1991 anmeldte den nederlandske sammenslutning »Stichting Baksteen« (som er oprettet af og repraesenterer syv nederlandske teglstensfabrikanter) en raekke aftaler, der var blevet indgaaet mellem nederlandske teglstensfabrikanter, og som havde til formaal at rationalisere produktionen med henblik paa at afskaffe eller forebygge overkapacitet.

Efter en indledende undersoegelse af sagen modsatte Kommissionen sig imidlertid formelt denne foerste plan og meddelte parterne, at den agtede at traeffe en midlertidig beslutning paa grundlag af artikel 15, stk. 6, i forordning nr. 17, for at ophaeve boedefritagelsen for perioden efter anmeldelsen. De foreslaaede foranstaltninger i denne foerste saneringsplan, som var udarbejdet for at afhjaelpe en situation med strukturel overkapacitet i teglstenssektoren, var nemlig uhensigtsmaessige og kunne ikke begrundes med henvisning til krisen i teglstenssektoren, eftersom de gik langt ud over, hvad der var noedvendigt for at naa det planlagte maal.

Foruden en tilskyndelse til en definitiv nedlaeggelse af produktionskapacitet indeholdt planen bl.a. foelgende foranstaltninger:

- en aftale vedroerende fastsaettelse af produktionskvoter, som blev yderligere skaerpet gennem et boedesystem, og som ville medfoere en kvantitativ fordeling af saa godt som hele den nederlandske teglstensproduktion

- systematisk opkoeb paa de deltagende virksomheders vegne af andre producenter eller disse andre producenters produktionsafdelinger og fuldstaendig og uigenkaldelig nedlaeggelse af den opkoebte produktion

- en direkte sammenkaedning mellem aftalen inden for teglstensektoren og visse forpligtelser for de samme teglstensfabrikanter med hensyn til produktion af fliser.

Efter Kommissionens stillingtagen og meddelelse af klagepunkterne, som blev fremsendt til parterne i begyndelsen af 1992, har disse opgivet deres oprindelige plan. Deltagerne i Stichting Baksteen har imidlertid gennemfoert en foerste serie lukninger omfattende i alt 150 mio. teglsten.

(7) Efter en ny og dybtgaaende undersoegelse af situationen og udviklingen paa markedet er de samme producenter imidlertid naaet til den konklusion, at en samordnet reduktion af produktionskapaciteten er absolut noedvendig for at loese de problemer, som i adskillige aar har plaget den nederlandske teglstensindustri, og som kan sammenfattes saaledes:

- de nederlandske teglstenslagre laa ved udgangen af 1991 paa 448 mio. sten, hvilket udgoer naesten 32 % af de nederlandske virksomheders samlede salg af teglsten. Det anses inden for sektoren for rimeligt, at lagrene udgoer ca. 20 % af afsaetningen, men et lager paa 32 % overskrider klart denne kritiske taerskel, og de finansieringsbyrder, som opretholdelsen af denne uudnyttede overskudskapacitet indebaerer, er for hoeje. Denne overskudskapacitet skyldes foerst og fremmest den teknologiske udvikling (indfoerelse af nye produktionsmetoder og opfoerelse af stoerre anlaeg for at udnytte stordriftsfordelene) og en ugunstig udvikling i efterspoergslen. Det skal i denne forbindelse understreges, at udviklingen i efterspoergslen er af strukturel art og direkte skyldes det konstante fald i forbruget af teglsten i forhold til andre byggematerialer (dvs. salg af teglstena pr. 1 000 hfl. anvendt til opfoerelse af bygninger). Det viser sig, at dette relative forbrug af teglsten er faldet med 20 % i de sidste fem aar, og det falder stadigt. Denne udvikling er langt fra afsluttet som foelge af de alternative materialers prisfordel og de bedre resultater, der er opnaaet med disse, hvilket forklarer den stadig staerkere tendens til at erstatte baerende murvaerk med beton og staal og anvende pladematerialer i stedet for facademursten.

Under disse omstaendigheder - og som foelge af de negative udsigter for udviklingen i salget paa mellemlang sigt - maa vaeksten i lagrene anses for en varig tendens, hvilket paa kort sigt vil resultere i et forhold mellem lagre og salg, som kun vanskeligt kan accepteres

- udnyttelsesgraden for den installerede kapacitet hos de syv virksomheder, som udgoer »Stichting Baksteen«, var i 1989 endnu paa 93 %, men faldt med 10 % til 83,4 % i 1991. Da fremstillingen af teglsten er en meget kapitalintensiv aktivitet, som er karakteriseret ved meget hoeje faste og delvis faste omkostninger, er de samlede produktionsomkostninger pr. enhed meget foelsom over for kapacitetsudnyttelsesgraden. I denne specielle sektor, hvor de faste og delvis faste omkostningers andel i forhold til prisen ab fabrik er meget hoej, maa kapacitetsudnyttelsen noedvendigvis maksimeres for at opnaa et normalt rentabilitetsniveau. Derfor kan den nuvaerende alt for lave udnyttelsesgrad i oekonomisk henseende kun vanskeligt opretholdes paa lang sigt.

I betragtning af den eksisterende uligevaegt mellem udbud og efterspoergsel, som paa den ene side skyldes den ugunstige markedsudvikling og det staerke fald i efterspoergslen og paa den anden side den kraftige stigning i lagre og overkapacitet, kan der naeppe forventes en forbedring i denne udvikling paa mellemlang sigt

- derudover er den gennemsnitlige rentabilitet ved levering af 1 000 teglsten ligeledes faldet betydeligt; siden 1980 er prisen paa 1 000 teglsten faldet med ca. 30 %

- kombinationen af alle ovennaevnte faktorer har medfoert, at de involverede virksomheder i de seneste aar har oplevet et betydeligt fald i driftsresultaterne, ja endog driftstab, og ifoelge de foreliggende oplysninger kan der ikke paa mellemlang sigt forventes en varig forbedring af situationen.

(8) Under disse omstaendigheder er det parternes vurdering, at der maa goeres en indsats for gradvis at genskabe en varig balance mellem udbud og efterspoergsel for saaledes at rette op paa en krisesituation, der karakteriserer sektoren.

Den 25. august 1992 blev der indgaaet en ny omstrukturerings- og saneringsaftale inden for teglstenssektoren i Nederlandene, denne gang omfattende 16 virksomheder og med det formaal at gennemfoere en samordnet reduktion af produktionskapaciteten for teglsten paa 217 mio. enheder. Denne aftale er genstand for naervaerende beslutning.

D. Aftalens nuvaerende indhold (9) Stoerrelsen af kapacitetsnedskaeringerne er fastsat paa grundlag af foelgende faktorer:

- situationen inden for teglstenindustrien i Nederlandene i 1991, hvor kapacitet, produktion, salg og lagre laa paa henholdsvis 1 783 mio., 1 471 mio., 1 390 mio. og 448 mio. teglsten

- prognoserne fra EIB (Economisch Instituut voor de bouwnijverheid), hvorefter der kan ikke kan forventes nogen stoerre vaekst i efterspoergslen paa mellemlang sigt; saaledes skulle salget i 1993 ligge paa omkring 1 300 mio. teglsten

- det princip, at de varige lagre kan udgoere indtil 20-22 % af afsaetningen, men ikke mere

- den kendsgerning, at i denne saerlige sektor, som er karakteriseret ved en af de hoejeste kapitalintensiteter blandt fremstillingserhvervene, er kapaciteten kun rentabel med en meget hoej udnyttelsesgrad.

Ud fra disse principper er aftalens parter naaet til den konklusion, at en kapacitetsnedskaering paa 200-220 mio. teglsten er noedvendig, hvis balancen mellem udbud og efterspoergsel skal genskabes paa mellemlang sigt, samtidig med at der tages hensyn til en gradvis reduktion af lagrene.

(10) Ifoelge aftalen forpligter fire nederlandske teglstensfabrikanter sig til definitivt og uigenkadeligt at lukke syv produktionsanlaeg. Denne foranstaltning vil reducere den strukturelle overkapacitet med ca. 217 mio. teglsten. De paagaeldende virksomheder forpligter sig ligeledes til

- ikke laengere at fremstille keramiske byggematerialer paa de syv produktionssteder, som nedlaegges, og denne forpligtelse gaelder for en 30-aarig periode (denne forpligtelse overfoeres automatisk til koeberne i tilfaelde af salg af disse anlaeg)

- inden for en periode paa 30 aar ikke at saelge det afmonterede produktionsudstyr med henblik paa foroegelse af produktionskapaciteten inden for en radius paa 500 km fra den nederlandske graense (denne forpligtelse overgaar til eventuelle koebere, ogsaa selv om disse er etableret uden for dette omraade).

Et boedesystem skal sikre, at disse forpligtelser overholdes, og parterne accepterer princippet om, at uafhaengige eksperter skal kontrollere den definitive lukning af deres anlaeg.

(11) Denne saneringsaktion skal stoettes finansielt af de 16 virksomheder, der har indgaaet aftalen, og som fra 1. oktober 1992 og i en periode paa fem aar (en periode, som eventuelt vil kunne reduceres), indbetaler bidrag til en udligningsfond, der administreres af Stichting Baksteen. Hver virksomhed skal indbetale et bestemt beloeb (20, 15 eller 6 hfl.) pr. 1 000 producerede teglsten og forpligter sig til at meddele samtlige detaljerede oplysninger vedroerende sin aarlige produktion til Stichting Baksteen, som er forpligtet til ikke at videregive disse oplysninger til de andre parter.

De midler, som paa denne maade administreres af Stichting Baksteen, vil blive tildelt de parter, som definitivt har reduceret produktionskapaciteten - i form af bidrag til daekning af omkostninger ved lukning, herunder bl.a. de sociale omkostninger, lukningen medfoerer. Uafhaengige eksperter skal fastslaa, at den definitive lukning af anlaeggene har funbdet sted.

(12) Der er paa centralt niveau indgaaet en social aftale med fagforeningerne, og Stichting Baksteen har faaet til opgave at overvaage gennemfoerelsen af denne aftale. Parterne skal i forbindelse med gennemfoerelsen af denne omstrukturering bestraebe sig paa i videst muligt omfang at fremme en genplacering af det beroerte personale under overholdelse af de lovmaessige og/eller aftalemaessige forpligtelser, der er gaeldende i Nederlandene.

(13) De parter, der har indgaaet denne aftale, har strengt forbud mod at skabe ny produktionskapacitet i finansieringsperioden, og »Stichting Baksteen« har i denne forbindelse udarbejdet en liste med angivelse af hver deltagers aktuelle produktionskapacitet.

Erstatningsinvesteringer er tilladt, i det omfang de ikke medfoerer en produktionsforoegelse for deltagerne i Stichting Baksteen, eller i det omfang en saadan produktionsforoegelse begraenses til hoejst 5 % i hele finansieringsperioden for de oevrige virksomheder, som deltager.

Parterne har fuldstaendig frie haender med hensyn til fusioner/overtagelser

II. BEMAERKNINGER FRA TREDJEPARTER (14) Den 6. februar 1993 blev der i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i forordning nr. 17, offentliggjort en meddelelse med anmeldelsens indhold i hovedtraek med henblik paa at give interesserede parter mulighed for at fremsaette deres bemaerkninger.

Ved udloebet af fristen for indsendelse af bemaerkninger fra tredjemand havde Kommissionen ikke modtaget nogen negativ udtalelse fra konkurrenter og/eller andre eventuelt beroerte erhvervsforetagender.

III. RETLIG VURDERING A. Artikel 85, stk. 1 (15) Den anmeldte aftale er en aftale mellem virksomheder, som har til formaal og til foelge af begraense konkurrencen inden for faellesmarkedet.

(16) Hovedformaalet med aftalen er at give mulighed for en kapacitets- og lagernedskaering, som er stoerre end den, der kunne opnaas med en ensidig omstrukturering.

Den anmeldte plan udgoer en samordnet foranstaltning mellem konkurrenter, som tager sigte paa fabrikslukning og kapacitetsbegraensning, og som skaerpes gennem et boedesystem i tilfaelde af manglende overholdelse af forpligtelserne og stoettes finansielt gennem en udligningsfond. Den har derfor direkte indvirkning paa konkurrence i den forstand, at den begraenser produktionsmidlerne og foelgelig parternes investeringer og konkurrencestrategi.

(17) Selv om markedet for teglsten strukturelt set betragtes som et regionalt marked, kan den anmeldte aftale have en negativ indflydelse paa handelen mellem medlemsstater. De paagaeldende produkter er nemlig genstand for handel mellem medlemsstater, idet Nederlandenes eksport af teglsten til Tyskland, Belgien og Det Forenede Kongerige udgoer ca. 25 % af den samlede nederlandske produktion, medens den nederlandske import udgoer 7 % af det nationale nederlandske behov.

B. Artikel 85, stk. 3 (18) Hvad angaar betingelserne i artikel 85, stk. 3, maa det konstateres, at teglstenssektoren i Nederlandene er karakteriseret ved betydelig overkapacitet, konstant vaekst i lagrene og vanskeligheder med at tilpasse kapaciteten til efterspoergslen, hvilket hovedsagelig skyldes den teknologiske udvikling (indfoerelse af nye metoder og opfoerelse af stoerre anlaeg for at udnytte stordriftsfordelene), den ugunstige udvikling i efterspoergslen som foelge af et konstant fald i det relative forbrug af teglsten og en meget ringe efterspoergselselasticitet for saa vidt angaar priserne.

(19) Formaalet med aftalen er en kapacitetsnedskaering for at opnaa en bedre udnyttelsesgrad for den bevarede kapacitet og for gradvis og paa mellemlang sigt at skabe en varig balance mellem udbud og efterspoergsel.

(20) I en markedsoekonomi er det foerst og fremmest op til virksomhederne at foretage en individuel vurdering af, hvornaar deres overskudskapacitet bliver oekonomisk uholdbar, og traeffe de noedvendige foranstaltninger til at reducere den.

(21) I den foreliggende sag har markedskraefterne ikke vaeret i stand til, og er for tiden ikke i stand til, i sig selv at fremkalde de kapacitetsnedskaeringer, der er noedvendige for at genskabe og paa laengere sigt bevare en hensigtsmaessig konkurrencestruktur. De paagaeldende virksomheder har derfor i faelleskab og i en begraenset periode organiseret den noedvendige strukturtilpasning.

(22) Selv om det er korrekt, at det i princippet er op til virksomhederne at foere en fleksibel prispolitik med henblik paa at paavirke efterspoergslen, skal det dog paapeges, at efterspoergslen efter teglsten er en afledt efterspoergsel, idet teglstenene i sig selv kun udgoer 2-3 % af en bygnings pris. Det foelger heraf, at efterspoergselselasticiteten med hensyn til prisniveauet er meget ringe, ja endog nul paa kort eller mellemlang sigt; prisniveauet for teglsten paavirker ikke byggeriets omfang og derfor endnu mindre den samlede efterspoergsel efter byggematerialer.

(23) Endvidere er produktionsprocessen for teglsten meget lidt fleksibel, ikke blot med hensyn til aendringer i kapacitetsudnyttelsen som foelge af meget hoeje faste og halvfaste omkostninger, men ogsaa med hensyn til nedskaering af kapaciteten. Halvdelen af deltagerne raader kun over en enkelt ovn og er derfor teknisk set ude af stand til at foretage nogen som helst kapacitetsnedskaering.

(24) Som foerende producenter ville de oevrige deltagere ikke have besluttet sig for autonomt og saerskilt at nedskaere kapaciteten, hvis de ikke havde vished for, at konkurrenterne ville foelge deres eksempel eller stoette operationen finansielt og for, at der ikke ville blive installeret ny kapacitet i det tidsrum, aftalen omfatter.

(25) Det forhold, at kun fire deltagere af specifikke, oekonomiske, tekniske eller sociale grunde faktisk har gennemfoert nedskaeringen, aendrer intet ved hensigtsmaessigheden af de kollektive forpligtelser vedroerende kapacitetsnedskaeringen.

(26) Kapacitetsnedskaeringen frigoer virksomhederne for de finansielle byrder, som skyldes opretholdelsen af uudnyttet overskudskapacitet, uden at der sker et produktionsfald, fordi udnyttelsesgraden for den bevarede kapacitet stiger.

Eftersom de produktionsenheder, der kommer i betragtning med henblik paa lukning, er uegnede og urentable som foelge af deres alder, ringe stoerrelse og/eller foraeldede teknologi, vil produktionen fremover blive koncentreret i de mest moderne fabrikker, som saa vil kunne fungere paa et hoejere kapacitets- og produktivitetsniveau; dette vil reducere betydningen af de faste omkostninger, som udgoer en meget stor del af kostprisen.

Det maa derfor forventes, at der paa laengere sigt vil ske en stigning i den nederlandske teglstensindustris rentabilitet og derfor en tilbagevenden til en normal konkurrencesituation.

(27) Samordningen af lukningerne goer det endvidere muligt at gennemfoere omstruktureringsoperationerne paa acceptable sociale vilkaar og med bedre mulighed for at genplacere de ansatte.

(28) Aftalen maa derfor anses for at bidrage til at forbedre produktionen og fremme den tekniske og oekonomiske udvikling.

(29) Det hedder ligeledes i artikel 85, stk. 3, at en aftale skal sikre forbrugerne en rimelig andel af fordelen herved. I dette tilfaelde skulle forbrugerne kunne faa fordel af forbedringen af produktionen, fordi de paa laengere sigt kommer til at staa over for en saneret sektor og et konkurrencedygtighed udbud, samtidig med at de paa kort sigt fortsat nyder godt af den konkurrence, der bestaar mellem deltagerne. Endvidere garanterer aftalen dem, at der takket vaere strukturtilpasningen bevares virksomheder eller kapacitet til at konkurrere paa markedet, medens daarligt tilpassede eller foraeldede installationer forsvinder i stedet for at blive opretholdt til skade for den rentable kapacitet gennem udligningen af tab inden for en koncern.

(30) Det antal producenter, som fortsat bestaar, hvad enten de deltager i aftalen eller ej, giver brugerne tilstraekkelige valgmuligheder mellem leverandoerer og giver dem forsyningssikkerhed, samtidig med at risikoen for en staerk koncentration af udbuddet udelukkes.

(31) En aftale om kapacitetsnedskaering, ledsaget af en finansieringsordning, kan dog paa kort sigt medfoere en prisstigning for brugerne. I dette tilfaelde opvejes en saadan risiko imidlertid stort set af det forhold, at de hoeje omkostninger i forbindelse med finansieringen af lagrene vil blive reduceret. De saerlige forhold paa teglstensmarkedet, hvor enhedsomkostningerne er meget foelsomme over for kapacitetsudnyttelsesgraden, bevirker, at der kan forventes en positiv indvirkning paa salgspriserne. I tilfaelde af urimelige priser fra aftaleparternes side vil brugerne endvidere kunne benytte sig af andre bestaaende forsyningskilder.

(32) Et andet afgoerende punkt i forbindelse med anvendelsen af artikel 85, stk. 3, er spoergsmaalet om, hvorvidt de foranstaltninger, der tager sigte paa at nedskaere kapaciteten, er begraenset til, hvad der er noedvendigt for gennemfoerelsen af dette maal.

(33) Aftalen vedroerer kun nedskaering af overskudskapacitet: til det formaal er det noedvendigt, at aftalen indeholder et detaljeret og bindende lukningsprogram, som dels garanterer, at overskudskapciteten rent faktisk afmonteres uigenkaldeligt, og dels, at der ikke skabes ny kapacitet saa laenge aftalen gaelder, undtagen kapacitet, der er medtaget i omstruktureringsprogrammet som erstatningskapacitet. Derudover beroeres parternes frihed med hensyn til produktion, priser, salgsbetingelser, import/eksport, leverancer og fusioner/overtagelser ikke af aftalen. De bestemmelser i den foerste aftale, som eventuelt kunne vaere til skade for denne frihed, er fjernet. I oevrigt er der ikke nogen bestemmelse i aftalen, der tager sigte paa at samordne kontrahenternes kommercielle adfaerd.

(34) Systemet med udligningsbeloeb maa betragtes som absolut noedvendigt for projektets maalsaetning; halvdelen af de beroerte virksomheder er nemlig ikke i stand til at reducere deres kapacitet, fordi de kun raader over en enkelt ovn, og finansieringssystemet maa derfor betragtes som en tilskyndelse til de andre til at reducere den strukturelle overskudskapacitet. Det fungerer som et udligningssystem for de virksomheder, der foretager lukninger med det formaal at saette dem i stand til at afholde udgifterne ved operationen, herunder de sociale omkostninger, lukningen medfoerer.

Varigheden paa fem aar (kan eventuelt reduceres afhaengigt af de faktisk gennemfoerte finansieringer) tjener til at afdrage, fordele og sprede disse finansielle byrder.

(35) Det er blevet anset for absolut noedvendigt at indfoere bindende garantier med hensyn til den endelige lukning af de syv beroerte produktionsenheder og med hensyn til den endelige afmontering af udstyret for at sikre, at kapacitetsnedskaeringen er uigenkaldelig.

Da aftalens effektivitet afhaenger af, at disse forpligtelser overholdes, indeholder aftalen bestemmelser om boeder; udvidelsen af forpligtelserne til ogsaa at gaelde for en koeber af anlaeggene og udstyret, som ikke er part i aftalen, er noedvendig for at sikre, at hele den kapacitet, der skal nedlaegges, rent faktisk bliver det.

(36) Aftalen er strengt tidsbegraenset: alle planlagte nedskaeringer i medfoer af aftalen (dvs. afmontering af en kapacitet paa 217 mio. teglsten) er allerede blevet gennemfoert inden slutningen af 1992, og denne del af omstruktureringsplanen er saaledes afsluttet.

Hvad angaar finansieringsordningen og parternes andre forpligtelser, udloeber aftalen senest den 30. september 1997.

(37) De begraensninger, der paalaegges kontrahenterne med hensyn til produktionsmidlerne, er derfor noedvendige for at naa de fastsatte maal.

(38) Aftalen giver ikke virksomhederne mulighed for at udelukke konkurrencen for en vaesentlig del af de paagaeldende varer, jf. traktatens artikel 85, stk. 3.

(39) Det skal foerst bemaerkes, at der fortsat er tale om konkurrence mellem de deltagende virksomheder bl.a. med hensyn til priserne og - mere generelt - alt hvad der ikke beroeres af aftalen; da den organiserede kapacitetsnedskaering kun vedroerer et af elementerne, ganske vist et vigtigt element, i virksomhedernes konkurrencestrategi, giver disse ikke afkald paa enhver handlefrihed paa markedet, hvorved der bevares en vis grad af intern konkurrence.

(40) Endvidere er der normalt tale om ekstern konkurrence, fordi der paa markedet findes andre producenter, som ikke er med i aftalen, samt importoerer.

(41) De produkter, der omfattes af aftalen, konkurrerer med en lang raekke alternative bygge- og overfladebehandlingsmaterialer, som i tilstraekkelig grad kan erstatte dem og derfor udgoer konkurrerende produkter.

(42) Det skal til sidst bemaerkes, at da aftalen lige fra begyndelsen har vaeret strengt tidsbegraenset, er de beroerte virksomheder klar over, at der inden laenge igen vil opstaa en situation med fuldstaendig konkurrence, og de tilskyndes derfor til i deres dispositioner under aftalens varighed at tage hensyn til, at de med tiden igen skal konkurrere fuldt ud med hinanden.

C. Artikel 6 og 8 i forordning nr. 17 (43) Den aftale, der blev undertegnet den 25. august 1995, blev anmeldt den 10. september 1992. I overensstemmelse med artikel 6 i forordning nr. 17 kan beslutningen om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, traede i kraft den 10. september 1992.

(44) Eftersom aftalen udloeber den 30. september 1997, er det hensigtsmaessigt, at datoen for udloebet af denne beslutnings gyldighedsperiode fastsaettes til den 30. september 1997, jf. artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 17.

(45) Anvendelsen af aftalen maa imidlertid ikke foere til, at der udveksles informationer, som kunne give anledning til en samordnet praksis, som er uforenelig med traktatens artikel 85; i den henseende er det noedvendigt at paalaegge de underskrivende virksomheder at afholde sig fra enhver form for indbyrdes videregivelse af individualiserede oplysninger om hver enkelt virksomheds produktion og leverancer af teglsten, hvad enten det sker direkte mellem dem eller gennem nogle af dem eller gennem et uafhaengigt organ eller tredjemand -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I overensstemmelse med traktatens artikel 85, stk. 3, erklaeres bestemmelserne i traktatens artikel 85, stk. 1, for uanvendelige - for perioden fra 10. september 1992 til 30. september 1997 - paa den aftale, der er indgaaet mellem Stichting Backsteen og de vigtigste nederlandske teglstensproducenter, der er naevnt i artikel 3, og som blev anmeldt den 10. september 1992.

Artikel 2

Til denne beslutning knyttes den betingelse, at de underskrivende virksomheder skal afholde sig fra enhver form for indbyrdes videregivelse af individualiserede oplysninger om hver enkelt virksomheds produktion og leverancer af teglsten, hvad enten disse oplysninger videregives direkte mellem dem eller gennem et uafhaengigt organ eller tredjemand.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til:

1) Rodruza BV

Sint Canisiussingel 20

NL-6511 TJ Nijmegen

2) Teewen BV

Kaldenkerkerweg 33

NL-5932 CT Tegelen

3) Boral Nedusa Baksteen BV

Spijksedijk 11

NL-6917 AB Spijk

4) Koramic Baksteengroep BV

Kerkstraat 23

NL-5527 EE Hapert

5) De Jong van Lekkerkerk Holding BV (Desimpel)

Van Ginnekenweg 12

NL-5071 NJ Udenhout

6) Steenfabriek Huissenswaard BV

Scherpekamp 1-7

NL-6687 ML Angeren

7) Steenfabriek De Rijswaard BV

Rijswaard 2

NL-5308 LV Aalst

8) L. J. Duijs Steenfabrieken BV

Beekveld 26

NL-5258 SJ Berlicum

9) Daas Baksteen BV

Terborgseweg 30

NL-7045 AL Azewijn

10) C. R. H. Kleiwaren Beheer BV

Olivier van Noortlaan 110

NL-3133 AT Vlaardingen

11) Steenfabriek Zennewijnen BV

Utrechtseweg 151

NL-6862 AH Oosterbeek

12) Steenfabriek De Waalwaard BV

Waalbandijk 69

NL-6669 MC Dodewaard

13) Hagens Steenfabrieken BV

Windvleugel 3

NL-6581 DT Malden

14) Baksteen Helden BV

Steenstraat 8B

NL-5981 AE Panningen

15) Smeijers & Voortman BV

Rijssenseweg 66

NL-7475 VC Markelo

16) Steenindustrie Strating BV

Gelmswijk 4

NL-9665 RR Oude Pekela

17) Stichting Baksteen

Coolsingel 139

NL-3012 AG Rotterdam.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 29. april 1994.

Paa Kommissionens vegne

Karel VAN MIERT

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. 13 af 21. 2. 1962, s. 204/62.

(2) EFT nr. C 34 af 6. 2. 1993, s. 11.