RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 1189/93 af 14. maj 1993 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af soemloese roer af jern eller ulegeret staal med oprindelse i Ungarn, Polen og Kroatien og om endelig opkraevning af midlertidig told

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 2423/88 af 11. juli 1988 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab (1), saerlig artikel 12,

efter forslag fra Kommissionen forelagt efter konsultation i det raadgivende udvalg, der er nedsat i henhold til naevnte forordning, og

ud fra foelgende betragtninger:

A. TIDLIGERE PROCEDURE (1) Kommissionen indfoerte ved forordning (EOEF) nr. 3296/92 (2) en midlertidig antidumpingtold paa importen af soemloese roer af jern eller ulegeret staal med oprindelse i Tjekkoslovakiet, Ungarn, Polen og Kroatien. Raadet forlaengede gyldigheden af denne told med hoejst to maaneder ved forordning (EOEF) nr. 545/93 (3).

Paa grund af de politiske aendringer fra 1. januar 1993 omfatter proceduren nu Den Tjekkiske Republik og Den Slovakiske Republik, der afloeser den tidligere Tjekkiske og Slovakiske Foederative Republik.

B. EFTERFOELGENDE PROCEDURE (2) Efter indfoerelsen af den midlertidige antidumpingtold fik de interesserede parter, der anmodede om det, lejlighed til at blive hoert af Kommissionen. De fremlagde ogsaa skriftlige redegoerelser for deres synspunkter vedroerende resulaterne.

(3) De tjekkiske, slovakiske og ungarske eksportoerer paastod, at Kommissionen ikke havde opfyldt sine forpligtelser i henhold til artikel 23, artikel 27, stk. 2, og artikel 27, stk. 3, litra b), i de interimsaftaler om handel og handelsanliggender, der er indgaaet mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Det Europaeiske Kul- og Staalfaellesskab paa den ene side og den tidligere Tjekkiske og Slovakiske Foederative Republik (4) og Republikken Ungarn paa den anden side, specielt vedroerende behoerig underretning af de blandede udvalg, der er nedsat i henhold til interimsaftalerne som paakraevet paa visse stadier i proceduren.

(4) Med hensyn til spoergsmaalet om procedurens ivaerksaettelse noterer Raadet, at interimsaftalerne ikke var traadt i kraft paa det tidspunkt, hvor denne procedure blev indledt, og at de blandede udvalg endnu ikke var nedsat. Kommissionen maatte derfor i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EOEF) nr. 2423/88 underrette myndighederne i de paagaeldende lande om procedurens ivaerksaettelse. Efter indfoerelsen af den midlertidige told blev de blandede udvalg underrettet i henhold til artikel 27, stk. 3, litra b), i interimsaftalerne.

(5) Nogle eksportoerer paastod i den forbindelse, at det ikke var noedvendigt, at Kommissionen omgaaende indfoerte en midlertidig antidumpingtold, og at de blandede udvalg burde vaere blevet underrettet i henhold til artikel 27, stk. 2, i interimsaftalerne, inden de midlertidige foranstaltninger blev vedtaget.

(6) Det fremgaar imidlertid af den foreloebige undersoegelse, at dumpingimporten forvoldte producenterne i Faellesskabet vaesentlig skade. Raadet noterer, at yderligere frister ville have oeget de skadelige virkninger betragteligt, og at det derfor var noedvendigt med et oejeblikkeligt indgreb i overensstemmelse med artikel 27, stk. 3, litra b), i interimsaftalen.

(7) Parterne blev efter anmodning underrettet om de vaesentligste kendsgerninger og betragtninger, paa grundlag af hvilke det var hensigten at anbefale indfoerelse af en endelig told og endelig opkraevning af de beloeb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig told. Parterne fik ogsaa en frist, inden for hvilken de kunne fremsaette bemaerkninger efter at have modtaget oplysningerne.

(8) Kommissionen gennemgik parternes mundtlige og skriftlige kommentarer og tog i fornoedent omfang hensyn hertil i sine afgoerelser.

(9) Undersoegelsen kunne ikke afsluttes inden for den frist, der er fastsat i artikel 7, stk. 9, litra a), i forordning (EOEF) nr. 2423/88 paa grund af den komplicerede procedure, kommunikationsvanskeligheder og vanskeligheder med at indhente oplysninger, som resulterede i mange anmodninger om forlaengelse af tidsfristen for de beroerte parter, hvilket Kommissionen imoedekom, naar omstaendighederne berettigede til det.

C. DEN PAAGAELDENDE ERHVERVSGREN I FAELLESSKABET (10) Den ungarske eksportoer paastod, at hans varer til dels blev koebt af nogle af de klagende EF-producenter selv, og at disse producenter derfor ikke burde medtages ved fastsaettelsen af skadens omfang i medfoer af artikel 4, stk. 5, i forordning (EOEF) nr. 2423/88.

(11) Kommissionen naevner i den forbindelse, at det kun er praksis ikke at medtage importerende EF-producenter, hvis de enten er beskyttet mod virkningerne af dumpingimporten, drager ubehoerig fordel af en saadan import eller importerer saadanne maengder i forhold til deres egen produktion, at de ikke laengere kan betragtes som engageret i produktion i Faellesskabet.

(12) I det foreliggende tilfaelde er der ikke importeret varer med oprindelse i Ungarn som paastaaet af klagende EF-producenter. Importoererne var visse handelsselskaber, med hvilke producenterne er loest forbundet gennem kapitaldeltagelse eller gennem et faelles holdingselskab. En saadan import kan derfor ikke tilskrives producenterne selv.

(13) Hvad angaar virkningerne af visse forbundne importoerers import af dumpingvarer, konstaterede Kommissionen, at de paagaeldende producenter ikke havde draget fordel af disse transaktioner eller vaeret beskyttet mod virkningerne af dumpingen. De paagaeldende importoerer fungerede ikke som paastaaet som salgs- og distributionsdatterselskaber paa vegne af eller efter instruktion af de klagende producenter, men konkurrerede uafhaengigt med dem. De paagaeldende varer blev importeret og videresolgt i Faellesskabet paa samme betingelser som andre dumpingvarer. Der var desuden tale om smaa maengder i forhold til de paagaeldende producenters produktion. Kommissionen konkluderer derfor, at enhver form for indirekte foroegelse af fordele er helt ubetydelig i forhold til den direkte skade, der er paafoert producenterne som angivet i betragtning 36 og 37, og at der ikke er nogen rimelig grund til at undtage disse producenter fra begrebet den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet. Raadet bekraefter Kommissionens afgoerelse.

D. DEN PAAGAELDENDE VARE OG SAMME VARE (14) Kommissionen beskrev i betragtning 9, 10 og 11 i forordning (EOEF) nr. 3296/92 de varer, der er genstand for proceduren. Den ungarske eksportoer paastod, at Kommissionen burde have skelnet mellem tre forskellige produkter, dvs. roer, roerledninger og koldttrukne eller koldtvalsede roer, som teknisk set er forskellige produkter til forskellige anvendelsesformaal.

(15) Som anfoert af Kommissionen i forordning (EOEF) nr. 3296/92 fremstilles soemloese roer ved grundlaeggende samme produktionsteknik, som giver produkter med samme vaesentlige fysiske og tekniske egenskaber og samme endelige anvendelse. Der er en vis kvalitetsforskel paa disse tre typer roer, men ikke saadanne forskelle, at det er muligt at fastsaette klare skillelinjer mellem disse produkter. Roer af bedste kvalitet kan anvendes og bliver anvendt til samme formaal som roer af ringere kvalitet. Hvad begrebet samme vare angaar, konstaterede Kommissionen, at de roer, der solgtes paa det kroatiske marked, er samme varer eller identiske med dem, der importeredes fra de paagaeldende lande, og at de varer, som faellesskabsproducenterne fremstillede og solgte, ogsaa er samme varer i alle henseender. Kommissionens undersoegelse har vist, at alle produkter konkurrerer med hinanden paa markedet i Faellesskabet, uanset kvalitet og oprindelse.

Kommissionen konkluderede under disse omstaendigheder, at de paagaeldende varer maatte anses for at vaere samme varer i den i artikel 2, stk. 12, i forordning (EOEF) nr. 2423/88 naevnte forstand, hvilket Raadet bekraefter.

E. DUMPING 1. Normal vaerdi

a) Kroatien

(16) Da den kroatiske eksportoer ikke er fremkommet med nye beviser siden indfoerelsen af den midlertidige told, maa resultaterne vedroerende dumping med hensyn til Kroatien som fastsat i forordning (EOEF) nr. 3296/92 betragtes som endelige.

b) Ungarn, Polen og det tidligere Tjekkoslovakiet

(17) Kommissionen betragtede i undersoegelsen Ungarn, Polen og det tidligere Tjekkoslovakiet som lande uden markedsoekonomi og baserede i henhold til artikel 2, stk. 5, i forordning (EOEF) nr. 2423/88 sin afgoerelse paa den normale vaerdi for de paagaeldende varer i et land med markedsoekonomi, i dette tilfaelde Kroatien.

(18) De fleste ungarske, polske, tjekkiske og slovakiske producenter anfaegtede Kommissionens afgoerelse og paastod paa ny, at Kommissionen burde tage hensyn til deres priser paa hjemmemarkedet eller deres produktionsomkostninger, da deres lande havde naaet et oekonomisk stadium, hvor de burde behandles som lande med markedsoekonomi.

(19) Det er efter Kommissionens opfattelse afgoerende, at de i undersoegelsesperioden stadig var opfoert som statshandelslande i henhold til Raadets forordning (EOEF) nr. 1765/82 af 30. juni 1982 om faelles regler for indfoersel fra statshandelslande (5), og at artikel 2, stk. 5, i forordning (EOEF) nr. 2423/88 derfor skal anvendes ved fastsaettelsen af den normale vaerdi for disse lande. Raadet bekraefter denne afgoerelse.

(20) Flere parter i proceduren paastod, at Kommissionen burde have taget hensyn til den aendring i omstaendighederne, der opstod, da disse lande blev slettet af listen over statshandelslande ved Raadets forordning (EOEF) nr. 517/92 af 27. februar 1992 om aendring af de autonome importordninger for varer med oprindelse i Ungarn, Polen og Den Tjekkiske og Slovakiske Foederative Republik (6), som traadte i kraft i marts 1992, ved at ajourfoere undersoegelsesperioden.

(21) Kommissionen noterer, at de paagaeldende lande blev slettet af listen over statshandelslande ved forordning (EOEF) nr. 517/92 med virkning fra den 1. marts 1992, dvs. efter den undersoegelsesperiode, der er fastsat i henhold til artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EOEF) nr. 2423/88, som danner grundlaget for antidumpingproceduren og Kommissionens afgoerelser. Som angivet i betragtning 19 foerer dette Kommissionen til at konkludere, at de paagaeldende lande i det foreliggende tilfaelde boer behandles som lande med planoekonomi. Dette ville blive omgaaet, hvis Kommissionen maatte fastsaette en ny undersoegelsesperiode, som laa efter ovennaevnte dato.

(22) Den ungarske eksportoer anfaegtede paa ny valget af Kroatien som et passende land med markedsoekonomi og paastod, at de saerlige vanskeligheder, som landet befandt sig i og stod over for, forskellene i produktionsteknik og en ikke repraesentativ produktblanding og et ikke repraesentativt marked gjorde det til et uhensigtsmaessigt valg. Der blev dog ikke fremlagt beviser for disse paastande. Den ungarske eksportoer foreslog Venezuela som et alternativ til Kroatien.

(23) Med hensyn til Venezuela har Kommissionen oplysninger om, at det vigtigste produktionsanlaeg blev lukket for tre aar siden. Leverancerne af soemloese roer til hjemmemarkedet i Venezuela daekkes hovedsagelig ved import. Landet kan derfor ikke betragtes som et passende valg.

(24) Hvad angaar Kroatien, fremgaar det af de oplysninger, Kommissionen har til raadighed, at den kroatiske eksportoer havde en normal produktion i undersoegelsesperioden. Salget paa hjemmemarkedet fortsatte i hele undersoegelsesperioden og var repraesentativt i forhold til den beroerte import. Som beskrevet i betragtning 22 i forordning (EOEF) nr. 3296/92 var prisniveauet rimeligt i forhold til produktionsomkostningerne. Raadet bekraefter derfor Kommissionens konklusion, at det var passende og ikke urimeligt at anvende den normale vaerdi for Kroatien paa de tjekkoslovakiske, ungarske og polske varer.

(25) Den ungarske eksportoer paastod endvidere, at Kommissionen ikke burde have anvendt den kroatiske producents prislister ved fastsaettelsen af den normale vaerdi, men de gaeldende salgspriser.

(26) Som anfoert i betragtning 14 i forordning (EOEF) nr. 3296/92 konstaterede Kommissionen, at den kroatiske producent faktisk solgte sine varer i overensstemmelse med prislisterne. Raadet bekraefter denne afgoerelse.

2. Eksportpris

(27) Eksportpriserne for alle fire eksportlande blev fastsat som beskrevet i betragtning 23 i forordning (EOEF) nr. 3296/92 og betragtes som endelige i mangel af nye relevante argumenter.

3. Sammenligning

(28) De normale vaerdier og eksportpriserne blev sammenlignet som angivet i betragtning 24 i forordning (EOEF) nr. 3296/92.

(29) Nogle af eksportoererne kraevede justeringer for forskelle i kvalitet mellem de varer, de eksporterede til Faellesskabet, og de varer, den kroatiske producent solgte paa hjemmemarkedet.

(30) Der blev imidlertid ikke fremlagt bevis for, at der inden for samme kategori roer var relevante forskelle i fysiske egenskaber ved varer fremstillet i Polen, Ungarn, det tidligere Tjekkoslovakiet, Kroatien eller Faellesskabet, som kunne have indvirket paa Kommissionens sammenligning. Kravet maa derfor afvises i overensstemmelse med artikel 2, stk. 9, litra b), i forordning (EOEF) nr. 2423/88.

(31) Nogle eksportoerer anfoerte, at den normale vaerdi burde justeres for forskelle i salgsomkostninger saasom loen til saelgerne og for forskelle i maengder.

(32) Paa grundlag af de beviser, som den kroatiske producent stillede til raadighed for Kommissionen, blev der taget hensyn til alle identificerbare direkte forbundne salgsomkostninger, som paaloeb i det handelsled, hvor sammenligningen blev foretaget. Kommissionen fandt ikke tegn paa, og det kroatiske selskab paastod heller ikke, at der var paaloebet fradragsberettigede omkostninger til saelgere, som var direkte involveret i distributionen af de paagaeldende varer. I stedet for maengderabatter anvender det kroatiske selskab et system med graduerede tillaeg paa op til 20 % for sendinger, som er mindre end taerskelmaengden. Da det meste af eksportsalget laa over denne maengde, tog Kommissionen ved sammenligningen ikke hensyn til disse tillaeg i forbindelse med hele eksportsalget.

(33) Den ungarske eksportoer paastod, at Kommissionen anvendte en fast kurs for den jugoslaviske dinar, der var fastsat af regeringen, ved omregningen af den normale vaedi og eksportpriserne. Dette er ikke tilfaeldet. I modsaetning til i Ungarn, hvor man anvendte en fast kurs fastsat af regeringen for kommercielle transaktioner indtil oktober 1991, var den jugoslaviske dinar flydende i hele undersoegelsesperioden, og Kommissionen anvendte kursen paa det frie marked som angivet af Den internationale Valutafond.

4. Dumpingmargen

(34) Det fremgaar af den endelige undersoegelse af de faktiske forhold, at der finder dumping sted for saa vidt angaar den kroatiske producent, Zeljezara Sisak, og de paagaeldende varer eksporteret af eksportoerer i Ungarn, Polen og det tidligere Tjekkoslovakiet. Dumpingmargenerne varierer alt efter den paagaeldende eksportoer og er lig med forskellen mellem den fastlagte normale vaerdi og priserne ved eksport til Faellesskabet.

(35) De endeligt fastsatte vejede gennemsnitlige dumpingmargener er foelgende udtrykt i procent af prisen, cif Faellesskabets graense:

- Zeljezara Sisak, Kroatien 25,5 %

- Ungarn 21,8 %

- Polen 11,7 %

- Tjekkiet 49,6 %

- Slovakiet 49,6 %.

F. SKADE (36) Kommissionen konkluderede i sin foreloebige afgoerelse, at de kumulerede virkninger af dumpingimporten fra de paagaeldende lande havde forvoldt Faellesskabets producenter af soemloese roer vaesentlig skade. Dette synspunkt var fortrinsvis baseret paa et sammenfald af oekonomiske indikatorer saasom nedgang i produktion og salgsmaengde, betydeligt tab af markedsandele, pristryk i en periode med stigende produktionsomkostninger og foelgelig en forvaerring af de finansielle resultater.

(37) Hvad angaar EF-erhvervsgrenens situation, er der ikke fremfoert nye argumenter efter indfoerelsen af den midlertidige told. Raadet bekraefter derfor resultaterne i betragtning 36 til 42 i forordning (EOEF) nr. 3296/92.

G. AARSAGSSAMMENHAENG (38) De polske og ungarske eksportoerer paastod, at deres eksport ikke fulgte samme moenster som de andre beroerte landes, og at Kommissionen derfor ikke burde have fastlagt de kumulerede virkninger af deres dumpingimport for erhvervsgrenen i Faellesskabet.

(39) I modsaetning til denne paastand fastslog Kommissionen, at stigningen i disse landes markedsandel er betydelig, og at markedsandelen som saadan ikke er uvaesentlig. Eksportoererne i begge lande gik endvidere over til at anvende lavere priser som foelge af dumpingen i et forsoeg paa at vinde disse oegede markedsandele. De anvendte derfor et lignende moenster af markedsstrategier.

Derfor og af de aarsager, der er angivet i betragtning 27 og 28 i forordning (EOEF) nr. 3296/92, konkluderer Kommissionen, at virkningerne af dumpingimporten maa fastlaegges kumulativt, og Raadet bekraefter dette.

(40) Med hensyn til prisunderbud paastod flere eksportoerer, at ved sammenligningen af deres priser ved videresalg i Faellesskabet med faellesskabsproducenternes priser var niveauet for paaloebne omkostninger blevet undervurderet, da der blev foretaget justeringer i forbindelse med den foreloebige afgoerelse. Kommissionen fastslog imidlertid, at disse justeringer svarede til omkostningerne ved normale transaktioner i et sammenligneligt handelsled.

(41) Med hensyn til andre faktorer saasom aendringer i efterspoergslen, anden import og omstruktureringsproblemer undersoegte Kommissionen forholdene i betragtning 47 i forordning (EOEF) nr. 3296/92, som hermed bekraeftes af Raadet.

(42) Da der ikke er fremfoert yderligere argumenter, bekraefter Raadet Kommissionens resultater som anfoert i betragtning 44 til 48 i forordning (EOEF) nr. 3296/92.

H. FAELLESSKABETS INTERESSER (43) Flere eksportoerer haevdede, at det ikke er i Faellesskabets interesse at indfoere antidumpingforanstaltninger i betragtning af Faellesskabets saerlige forbindelser med Ungarn, Polen, Tjekkiet og Slovakiet, som har givet sig udtryk i flere aftaler mellem de kontraherende parter, specielt interimsaftalerne om handel og handelsanliggender mellem Faellesskabet og disse lande. Det ville standse eksporten og forhindre landene i at udvikle og diversificere handelen med Faellesskabet, hvilket ellers er Faellesskabets erklaerede interesse i forbindelserne med disse lande.

(44) Kommissionen bemaerker i den forbindelse, at disse aftaler udtrykkeligt indeholder bestemmelser om antidumpingforanstaltninger. Kommissionen accepterer, at antidumpingforanstaltninger normalt ikke boer afskaere visse eksportoerer fra at handle med Faellesskabet. Paa grund af de saerlige omstaendigheder i denne sag beregnede Kommissionen antidumpingforanstaltningerne til at afhjaelpe prisunderbuddet og saaledes sikre, at der paa ny skabes loyale konkurrencevilkaar paa markedet i Faellesskabet uden nedsaettelse af det globale konkurrenceniveau.

(45) Der blev ikke modtaget bemaerkninger fra brugere af de paagaeldende varer importeret fra Ungarn, Polen, Kroatien, Tjekkiet og Slovakiet inden for den frist, der er fastsat i artikel 3 i forordning (EOEF) nr. 3296/92. Raadet bekraefter derfor de generelle betragtninger vedroerende »Faellesskabets interesser« (se betragtning 49 til 53 i forordning (EOEF) nr. 3296/92).

(46) Under disse omstaendigheder finder Raadet, at det er i Faellesskabets interesse at indfoere endelige antidumpingforanstaltninger for at fjerne de skadelige virkninger af dumpingimport.

I. TOLD (47) Der blev indfoert midlertidige foranstaltninger i form af antidumpingtold. Tolden fastsattes paa grundlag af det prisunderbud, Kommissionen konstaterede. Der blev ikke rejst indvendinger mod beregningen af denne told. Raadet bekraefter Kommissionens resultater i betragtning 34 og 35 i forordning (EOEF) nr. 3296/92, og den endelige antidumpingtold boer fastsaettes til det samme som den midlertidige told.

J. TILSAGN (48) Efter at vaere blevet underrettet om de endelige resultater af undersoegelsen afgav de polske, ungarske og kroatiske eksportoerer tilsagn i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, litra b), i forordning (EOEF) nr. 2423/88.

Efter konsultationer i det raadgivende udvalg, hvor der ikke blev gjort indsigelse mod denne loesning, blev tilsagnene godtaget ved Kommissionens afgoerelse 93/260/EOEF (7).

K. PROCEDURE VEDROERENDE TJEKKIET OG SLOVAKIET (49) Under hensyn til forhandlinger med Tjekkiet og Slovakiet om handelsaftaler for aarene 1993 til 1995 med hensyn til visse problematiske staalprodukter, herunder svejsede og soemloese roer, af hvilke de soemloese roer er omfattet af naervaerende procedure, er det ikke hensigtsmaessigt paa nuvaerende tidspunkt at gennemfoere beskyttelsesforanstaltninger over for Tjekkiet og Slovakiet.

L. OPKRAEVNING AF MIDLERTIDIG TOLD (50) I betragtning af de konstaterede dumpingmargeners niveau og den vaesentlige skade, der forvoldes faellesskabsproducenterne, er det noedvendigt, at de beloeb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, opkraeves med det fulde beloeb for de paagaeldende varer, der er importeret fra Ungarn, Polen, Kroatien, Tjekkiet og Slovakiet i perioden indtil den 31. december 1992. Disse beloeb frigives for varer, der er importeret efter denne dato, under hensyn til at der for alle producenter, som vides beroert af sagen, vil vaere tilsagn eller andre handelsforanstaltninger, som kan afhjaelpe den skade, dumpingimporten forvolder erhvervsgrenen i Faellesskabet -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indfoeres en endelig antidumpingtold paa importen af foelgende varer:

- soemloese roer af jern eller staal af den slags, der anvendes til olie- og gasledninger, med en udvendig diameter paa 406,4 mm og derunder (henhoerende under KN-kode 7304 10 10 og 7304 10 30)

- soemloese roer med cirkulaert tvaersnit, af jern eller ulegeret staal, koldttrukne eller koldtvalsede, bortset fra praecisionsroer (henhoerende under KN-kode 7304 31 99)

- andre roer med cirkulaert tvaersnit, af jern eller ulegeret staal, bortset fra gevindroer (med gevind eller til gevindskaering), af udvendig diameter paa 406,4 mm og derunder (henhoerende under KN-kode 7304 39 91 og 7304 39 93)

med oprindelse i Ungarn, Polen og Kroatien.

2. Tolden fastsaettes til foelgende i procent af prisen, netto, frit Faellesskabets graense, ved import af de paagaeldende varer med oprindelse i foelgende lande, ufortoldet:

Toldsats Taric-tillaegskode - Ungarn 21,7 % 8718

- Polen 10,8 % 8720

- Kroatien 17,4 % 8722.

3. Uanset stk. 1 gaelder tolden ikke for de paagaeldende varer fremstillet eller eksporteret af:

Ungarn:

Csepel Tube Works, Budapest

(Taric-tillaegskode: 8717)

Polen:

Centrozap, Foreign Trade Company Ltd, Katowice

(Taric-tillaegskode: 8719)

Huta Andrzej, Zawadzkie

(Taric-tillaegskode: 8719)

Stalexport, Foreign Trade Enterprise, Katowice

(Taric-tillaegskode: 8719)

Huta im M. Buczka, Sosnowiec

(Taric-tillaegskode: 8719)

Huta Czestochowa, Czestochowa

(Taric-tillaegskode: 8719)

Huta Jednosc, Siemianowice Sl.

(Taric-tillaegskode: 8719)

Huta Batory sa, Chorzow

(Taric-tillaegskode: 8719)

Kroatien:

Zeljezara Sisak, Sisak Steel Pipe Works, Zagreb

(Taric-tillaegskode: 8721).

4. Gaeldende bestemmelser for told finder anvendelse.

Artikel 2

De beloeb, der er stillet som sikkerhed i form af antidumpingtold i henhold til forordning (EOEF) nr. 3296/92, opkraeves endeligt med det fulde beloeb for de paagaeldende varer, der er importeret fra Ungarn, Polen, Kroatien, Tjekkiet og Slovakiet i perioden indtil den 31. december 1992. Disse beloeb frigives for varer, der er importeret efter denne dato.

Artikel 3

Denne forordning traeder i kraft dagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 14. maj 1993.

Paa Raadets vegne

N. HELVEG PETERSEN

Formand

(1) EFT nr. L 209 af 2. 8. 1988, s. 1.

(2) EFT nr. L 328 af 14. 11. 1992, s. 15.

(3) EFT nr. L 58 af 11. 3. 1993, s. 1.

(4) Tjekkoslovakiet: EFT nr. L 115 af 30. 4. 1992, s. 2. Ungarn: EFT nr. L 116 af 30. 4. 1992, s. 2.

(5) EFT nr. L 195 af 5. 7. 1982, s.1. Forordningen er senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 848/92 (EFT nr. L 89 af 4. 4. 1992, s. 1).

(6) EFT nr. L 56 af 29. 2. 1992, s. 1.

(7) Se side 42 i denne Tidende.