31993R0611

Rådets forordning (EØF) nr. 611/93 af 15. marts 1993 om indførelse af en endelig antidumpingtold på import i Fællesskabet af visse elektroniske mikrokredsløb, såkaldte DRAMs, med oprindelse i Republikken Korea og eksporteret af selskaber, der ikke er fritaget for denne told, og om endelig opkrævning af den midlertidige antidumpingtold

EF-Tidende nr. L 066 af 18/03/1993 s. 0001 - 0010
den finske specialudgave: kapitel 11 bind 21 s. 0074
den svenske specialudgave: kapitel 11 bind 21 s. 0074


RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 611/93 af 15. marts 1993 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa import i Faellesskabet af visse elektroniske mikrokredsloeb, saakaldte DRAMs, med oprindelse i Republikken Korea og eksporteret af selskaber, der ikke er fritaget for denne told, og om endelig opkraevning af den midlertidige antidumpingtold

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR - under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 2423/88 af 11. juli 1988 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab (1), i det foelgende benaevnt »grundforordningen«, saerlig artikel 12,

under henvisning til forslag fra Kommissionen efter konsultation i det raadgivende udvalg, der er nedsat i henhold til naevnte forordning, og ud fra foelgende betragtninger:

A. MIDLERTIDIGE FORANSTALTNINGER

(1) Ved forordning (EOEF) nr. 2686/92 (2), i det foelgende benaevnt »forordningen om midlertidig told«, indfoerte Kommissionen en midlertidig antidumpingtold paa import til Faellesskabet af visse typer elektroniske mikrokredsloeb, saakaldte DRAMs (dynamic random access memories), med oprindelse i Republikken Korea og henhoerende under KN-kode 8542 11 12, 8542 11 14, 8542 11 16 eller 8542 11 18 for faerdige DRAMs, under KN-kode ex 8542 11 01 for DRAM-wafers, under KN-kode ex 8542 11 05 for DRAM-dice eller chips og under KN-kode ex 8473 30 10 eller ex 8548 00 00 for DRAM-moduler. Ved forordning (EOEF) nr. 53/93 (3) forlaengede Raadet gyldighedsperioden for denne told i en periode paa hoejst to maaneder.

B. EFTERFOELGENDE PROCEDURE

(2) Efter at den midlertidige antidumpingtold var indfoert, fremsatte to koreanske producenter - Goldstar Electron Co., Ltd, Seoul - Samsung Electronics Co., Ltd, Seoul og et selskab i Faellesskabet, der bruger DRAMs - Hewlett Packard, Les Ulis, Frankrig skriftlige bemaerkninger. De parter, der anmodede om at blive hoert af Kommissionen, fik lejlighed dertil.

(3) Parterne blev underrettet om de vigtigste faktiske omstaendigheder og betragtninger, paa grundlag af hvilke det var tanken at anbefale indfoerelse af endelige antidumpingforanstaltninger og endelig opkraevning af de beloeb, for hvilke der var stillet sikkerhed i form af midlertidig told. De fik ogsaa en frist til at fremsaette bemaerkninger efter meddelelsen heraf.

(4) Parternes bemaerkninger blev taget i betragtning, og Kommissionen aendrede sine konklusioner, hvor den fandt det berettiget.

(5) Undersoegelsen strakte sig over laengere tid end den normale frist paa et aar, som er fastsat i artikel 7, stk. 9, litra a), i grundforordningen, som foelge af undersoegelsens komplicerede karakter, bl. a. paa baggrund af de talrige DRAM-typer, det store antal salgstransaktioner og beregningen af den normale vaerdi paa kvartalsbasis.

C. DEN AF UNDERSOEGELSEN OMFATTEDE VARE, SAMME VARE

(6) I sin forordning om midlertidig told (jf. betragtning (12) til (16)) konstaterede Kommissionen, at alle typer DRAM-wafers, DRAM-dice og -chips, faerdige DRAMs, variationer af DRAMs og DRAM-moduler skulle betragtes som én vare uanset taethed og indkapsling.

(7) En enkelt koreansk producent haevdede fortsat, at DRAM -wafers og DRAM-dice paa den ene side og faerdige DRAMs paa den anden side ikke kunne betragtes som én vare, eftersom DRAM-wafers og DRAM-dice ikke var identiske med DRAMs. Den paagaeldende producents paastand indeholdt ikke nye argumenter sammenholdt med de argumenter, der blev fremfoert paa det midlertidige stadium, og Raadet bekraefter af de aarsager, der er naevnt i betragtning (14) til (16) i forordningen om midlertidig told, Kommissionens deri indeholdte konklusioner.

(8) En anden koreansk producent haevdede, at faerdige DRAMs med taetheder paa over 16M ikke skulle betragtes som en vare med DRAMs af lavere taethed, fordi DRAMs med hoejere taethed, f. eks. DRAMs med taethed paa 64M, endnu ikke var paa markedet. Det blev i denne sammenhaeng haevdet, at det ikke kunne afgoeres, om disse DRAMs kunne betragtes som samme vare.

(9) I denne henseende konkluderede Kommissionen i betragtning (15) i forordning om midlertidig told, at den foreliggende sag omfattede alle DRAMs uanset taethed og indkapsling. De hidtidige erfaringer bekraeftede, at der i realiteten var en klar tidsmaessig sammenhaeng mellem de fysiske karakteristika ved og brugen af DRAMs af successive generationer, og Kommissionen fandt ikke nogen oplysninger, der kunne berettige til nogen anden konklusion vedroerende f. eks. DRAMs med taethed paa 64M. Kommissionen noterede dog, at en interesseret part kunne kraeve en fornyet undersoegelse i henhold til artikel 14, stk. 1, i grundforordningen, dersom der blev fremlagt tilstraekkeligt bevis for aendrede omstaendigheder vedroerende fremtidige DRAM-taetheder.

(10) Kommissionen konkluderede derfor, at alle typer, taetheder og variationer af DRAM-produkter som naermere beskrevet i betragtning (11) og (12) i forordningen om midlertidig told i denne sag skulle betragtes som én vare, nemlig den af undersoegelsen omfattede vare.

Raadet bekraefter denne konklusion.

(11) Med hensyn til spoergsmaalet om, hvorvidt DRAM-produkter, der saelges paa det koreanske marked, og DRAM-produkter, der saelges af EF-industrien paa EF-markedet, er de samme varer som den vare, der er omfattet af undersoegelsen, blev der ikke modtaget nye bemaerkninger. Raadet bekraefter derfor, at DRAMs solgt paa det koreanske marked, DRAMs solgt af EF-industrien paa EF-markedet og DRAMs eksporteret til Faellesskabet (alle tre i det foelgende benaevnt DRAMs) i enhver henseende er identiske i den i artikel 2, stk. 12, i grundforordningen anvendte betydning.

D. DUMPING

1. Normal vaerdi (12) Der blev ikke modtaget nogen bemaerkninger om fastlaeggelsen af de normale vaerdier paa kvartalsbasis. Raadet bekraefter derfor Kommissionens fremgangsmaade som naevnt i betragtning (19) i forordningen om midlertidig told.

(13) Ved fastlaeggelsen af produktionsomkostningerne paa det midlertidige stadium tog Kommissionen hensyn til den lange produktionscyklus for DRAMs. Efter Kommissionens opfattelse skulle de faktiske produktionsomkostninger for DRAMs solgt i et givet kvartal under disse omstaendigheder fastlaegges paa grundlag af de produktionsomkostninger, der loeb paa i det foregaaende kvartal. De omkostningsmaessige data, der blev fremlagt af de paagaeldende koreanske producenter, blev korrigeret i overensstemmelse hermed.

(14) En enkelt koreansk producent haevdede, at denne fremgangsmaade ikke var berettiget, fordi der i hans regnskabssystem blev taget hensyn til produktionscyklussens laengde.

Den metode, der blev anvendt af dette selskab til fastlaeggelse af de samlede faktiske enhedsomkostninger ved fremstilling af de faerdige DRAMs, som blev solgt i et givet kvartal - en metode baseret paa en vurdering af den igangvaerende produktions stoerrelse - gav imidlertid ikke et tilfredsstillende billede af DRAM-produktionsprocessens laengde, idet denne bestaar af en raekke successive produktionstrin.

Kommissionen fandt derfor denne metode uegnet og fastholdt den fremgangsmaade, der dannede grundlag for de midlertidige konklusioner.

Raadet bekraefter dette synspunkt.

(15) Den samme producent haevdede desuden, at en af Kommissionen foretaget tilpasning vedroerende hans udgifter til afskrivninger med henblik paa at sikre sammenlignelighed mellem undersoegelsesprioden og de foregaaende perioder ikke var berettiget. Den koreanske producent haevdede, at Kommissionen skulle have benyttet de fremlagte data, eftersom de var baseret paa hans omkostningsmaessige data.

(16) Den af Kommissionen valgte fremgangsmaade til beregning af den normale vaerdi paa det midlertidige stadium sikrede imidlertid en konsekvent fordeling af den paagaeldende producents produktionsomkostninger over tid og forhindrede en fordrejet fordeling af udgifterne til afskrivninger i undersoegelsesperioden sammenholdt med foregaaende perioder. Denne fremgangsmaade stemte fuldt ud overens med de koreanske regnskabsbestemmelser.

Kommissionen fandt det derfor noedvendigt at opretholde sin fremgangsmaade, og Raadet bekraefter dette synspunkt.

(17) To koreanske producenter haevdede, at Kommissionens fremgangsmaade ved beregningen af den normale vaerdi ikke var rimelig, navnlig hvad angaar omkostningerne ved forskning og udvikling (i det foelgende benaevnt »F& U«) og andre salgs-, general- og administrationsomkostninger (i det foelgende benaevnt »SGA«).

(18) Med hensyn til F& U haevdede de koreanske producenter, at produktionsomkostningerne boer fastlaegges paa grundlag af de F& U-omkostninger, der er paaloebet tidligere og overfoert til undersoegelsesperioden. I betragtning (22) i forordningen om midlertidig told har Kommissionen beskrevet sin fremgangsmaade med hensyn til F& U-omkostninger. Som foelge af disse omkostningers egenart, navnlig usikkerheden med hensyn til, om de kan tjenes ind igen, det tidspunkt, hvor de er tjent ind igen, og mulighederne for at saette tidligere paaloebne F& U-omkostninger i forbindelse med salg foretaget i undersoegelsesperioden, fandt Kommissionen det i overensstemmelse med den praksis, Kommissionen konsekvent har fulgt i forbindelse med sektoren for integrerede kredsloeb, hensigtsmaessigt fra saavel et oekonomisk som et regnskabsmaessigt synspunkt, at alle F& U-udgifter, der faktisk er paaloebet i undersoegelsesperioden, og som har forbindelse med DRAMs, hvad enten det drejer sig om nutidige eller fremtidige produkter, fordeles over de DRAMs, der saelges i undersoegelsesperioden. Det skal bemaerkes, at Kommissionens fremgangsmaade stemte fuldt ud overens med de koreanske regnskabsbestemmelser.

Kommissionen har derfor fastholdt denne fremgangsmaade med hensyn til F& U-omkostninger, og Raadet bekraefter denne.

(19) Hvad angaar SGA-omkostninger, der er paaloebet i forbindelse med transaktioner i fremmed valuta, tog Kommissionen hensyn til to koreanske producenters argumenter og gav tilladelse til overfoersel af saadanne omkostninger, der navnlig havde tilknytning til langfristet gaeld i fremmed valuta. Kommissionen justerede sine omkostningsberegninger i overensstemmelse hermed.

Raadet bekraefter denne fremgangsmaade.

(20) Desuden haevdede en koreansk producent, der ikke havde noget fortjenstgivende salg paa hjemmemarkedet, at en anden koreansk producent, hvormed han havde samarbejdet i undersoegelsesperioden, havde haft et tilstraekkeligt stort fortjenstgivende salg paa hjemmemarkedet, til, at sidstnaevnte producents oplysninger om SGA og fortjeneste kunne benyttes ved beregningen af den foerste producents normale vaerdi.

(21) Kommissionen har i denne sammenhaeng godtgjort, at to koreanske producenters samlede salg af DRAMs og langt over 90 % af den tredje koreanske producents salg af DRAMs paa hjemmemarkedet fandt sted til priser, der ikke gjorde det muligt at daekke samtlige omkostninger, hvis disse blev fordelt paa en rimelig maade. Efter den i betragtning (19) beskrevne justering laa den paagaeldende producents ikke-fortjenstgivende salg paa hjemmemarkedet stadig paa langt over 90 % af det samlede salg. Som fremhaevet i betragtning (20) i forordningen om midlertidig told fandt Kommissionen derfor, at de indenlandske salg som foelge af den lille omsaetning paa hjemmemarkedet paa normale markedsvilaar ikke kunne danne grundlag for fastlaeggelsen af den fortjenstmargen, der skulle benyttes ved beregningen af den normale vaerdi.

Den fortjenstmargen, der skulle benyttes ved beregningen af den normale vaerdi, skulle derfor i henhold til artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), i grundforordningen beregnes paa et andet rimeligt grundlag.

Hvad angaar SGA-omkostningerne, benyttede Kommissionen den enkelte koreanske producents omkostninger paa hjemmemarkedet ved fastlaeggelsen af den normale vaerdi. Disse omkostninger blev betragtet som paalidelige, fordi alle tre koreanske producenter havde betydelige salg paa hjemmemarkedet, hvorfor de blev tillagt produktionsomkostningerne i henhold til ovennaevnte artikel.

Raadet bekraefter disse konklusioner.

(22) I forordningen om midlertidig told (betragtning (23)) gav Kommissionen detaljerede oplysninger om, hvilke faktorer der tages i betragtning ved fastlaeggelsen af den fortjenstmargen, der skal benyttes til beregning af de normale vaerdier. To koreanske producenter, der i oevrigt ikke satte spoergsmaalstegn ved den af Kommissionen anvendte metode, haevdede, at denne fortjenstmargen var sat for hoejt. Navnlig paa baggrund af de store fremtidige F& U-omkostninger og denne industris store kapitalbehov fastholdt Kommissionen sin konklusion, ifoelge hvilken en fortjenstmargen paa 13,5 % af omsaetningen i denne sag var rimelig og repraesentativ for den paagaeldende vare og for markedsvilkaarene i Korea.

Raadet bekraefter dette synspunkt.

2. Eksportpriser (23) Eksportpriserne blev med henblik paa de midlertidige undersoegelsesresultater fastlagt paa grundlag af de priser, der var betalt eller skulle betales for produkterne i forbindelse med eksport til Faellesskabet.

Raadet bekraefter denne fremgangsmaade.

(24) Hvad angaar eksport til forbundne importoerer, for hvis vedkommende eksportpriserne blev fastlagt i henhold til artikel 2, stk. 8, litra b), i grundforordningen, erklaerede en enkelte koreansk producent sig uenig i en korrektion, som Kommissionen foretog paa det midlertidige stadium vedroerende to typer omkostninger, der var paaloebet mellem importen og videresalget.

(25) For den ene af de paagaeldende omkostningsposters vedkommende, nemlig reklameomkostningerne, havde Kommissionen paa det midlertidige stadium foretaget en vurdering paa grundlag af de disponible oplysninger i henhold til artikel 7, stk. 7, litra b), i grundforordningen, fordi producentens forbundne importoerer i EF havde fremlagt ufuldstaendige oplysninger. De nye oplysninger fra den koreanske producent indeholdt ikke nogen oplysninger om de faktiske reklameomkostninger, der var paaloebet hos importoererne. Kommissionen fastholdt derfor den fremgangsmaade, der var valgt paa det midlertidige stadium.

For saa vidt angaar en anden omkostningspost, nemlig omkostninger paaloebet i forbindelse med transaktioner i fremmed valuta, haevdede den koreanske producent, at der kun skulle tages hensyn til den del af disse omkostninger, som svarede til faktisk konstaterede gevinster og tab. I denne sammenhaeng fastholdt Kommissionen sin fremgangsmaade, ifoelge hvilken alle omkostninger som foelge af transaktioner i fremmed valuta skulle tages i betragtning, eftersom de var forbundet med den paagaeldende importoers koebs- og salgsaktivitet og var af kortfristet art sammenlignet med undersoegelsesperiodens laengde. Desuden slog denne fremgangsmaade igennem i den paagaeldende importoers behandling af disse omkostninger i hans indkomstopgoerelse.

Raadet bekraefter disse konklusioner.

3. Sammenligning (26) Der blev modtaget bemaerkninger vedroerende sammenligningen af eksportpriser og normal vaerdi i forbindelse med to koreanske producenters anmodning om indroemmelser. Disse producenter haevdede, at der skulle gives indroemmelser for forskelle i betalingsvilkaarene for hele den kredittid, der blev indroemmet kunder paa hjemmemarkedet, selv om der ikke var indgaaet en aftale om nogen kredittid med kunderne paa salgstidspunktet. Disse anmodninger om indroemmelser blev ikke accepteret af Kommissionen i dens midlertidige afgoerelse.

En enkelt producent haevdede, at indroemmelsen skulle beregnes paa grundlag af den gennemsnitlige indroemmede kredittid, og de oevrige haevdede, at denne beregning skulle foretages paa grundlag af den specifikke kredittid, der blev konstateret for hvert salg til deres kunder paa hjemmemarkedet. I begge tilfaelde anmodede producenterne om, at den koreanske rentesats for kortfristede laan blev benyttet i dette oejemed.

(27) Kommissionen bemaerkede imidlertid, at der i henhold til artikel 2, stk. 9, litra a), i grundforordningen kun kan gives indroemmelser for forskelle i betalingsbetingelser, hvis disse paavirker prisernes sammenlignelighed. Betalingsbetingelserne kan kun paavirke de priser, der betales af en kunde, hvis der indgaas aftale herom paa salgsdatoen (dvs. datoen for salgskontraktens indgaaelse eller senest fakturadatoen), fordi laaneomkostningerne i forbindelse med betalingsbetingelserne kun paa dette tidspunkt kan antages at have paavirket koebernes afgoerelse. Omkostninger i forbindelse med kredittider, hvorom der ikke var indgaaet aftale paa salgsdatoen, skal derfor betragtes som generalomkostninger for saelgerselskabet.

Hvad angaar de to koreanske producenters paastand, blev der ikke fastsat nogen bestemt kredittid paa salgsdatoen.

Desuden kunne den ene producent ikke forbinde de modtagne betalinger og de individuelle salgstransaktioner, medens kredittiderne for den anden producents vedkommende varierede staerkt fra kunde til kunde og fra salgstransaktion til salgstransaktion for hver kunde. Paa denne baggrund ville Kommissionen normalt have afvist paastandene. I dette tilfaelde indroemmede Kommissionen dog i overensstemmelse med fremgangsmaaden i tidligere sager en korrektion for disse salg paa grundlag af 30 dages kredittid, hvilket blev anset for et rimeligt skoen over kundens kredittid.

Raadet bekraefter denne fremgangsmaade.

4. Dumpingmargener (28) Det fremgaar af den endelige undersoegelse af de faktiske omstaendigheder, at der finder dumping sted, for saa vidt angaar importen af det paagaeldende produkt med oprindelse i Korea.

De vejede gennemsnitlige dumpingmargener, der er blevet fastlagt endeligt for de paagaeldende producenter og udtrykt som en procentdel af den samlede vaerdi af importen cif Faellesskabets graense, blev opgjort til mere end 50 %, idet der dog for Samsung Electronics Co.'s vedkommende blev fastlagt en vejet gennemsnitlig dumpingmargen paa 14,6 %.

(29) Hvad angaar ikke-samarbejdende producenter, blev der ikke modtaget nogen bemaerkninger til de konklusioner, som Kommissionen var naaet frem til i betragtning (28) i forordningen om midlertidig told.

Paa denne baggrund bekraefter Raadet disse konklusioner, og dumpingmargenen for ikke-samarbejdende producenter fastsaettes til samme niveau som den hoejeste dumpingmargen.

E. SKADE

(30) Kommissionen slog i sine foreloebige konklusioner fast, at EF-producenterne havde lidt vaesentlig skade (betragtning (36) til (48) i forordningen om midlertidig told). Der blev ikke fremfoert nye argumenter i denne sammenhaeng.

Raadet bekraefter derfor de ovennaevnte konklusioner.

F. AARSAGSSAMMENHAENG

(31) Kommissionen paapegede i sine foreloebige konklusioner, at den vaesentligste skade, som EF-producenterne havde lidt, var forvoldt af import til dumpingpris fra Korea (betragtning (49) til (61) i forordningen om midlertidig told). Der blev ikke fremfoert nye argumenter i denne sammenhaeng.

Raadet bekraefter derfor, at den vaesentlige skade, som EF-producenterne har lidt, er forvoldt af import til dumpingpris fra Korea.

G. FAELLESSKABETS INTERESSER

(32) Som naevnt i betragtning (70) i forordningen om midlertidig told er formaalet med antidumpingforanstaltninger at raade bod paa de skadelige foelger af illoyal konkurrencemetoder og at genskabe en situation med loyal konkurrence, idet denne situation i sig selv er i Faellesskabets almindelige interesse. Desuden fastslog Kommissionen i betragtning (62) til (77) i forordningen om midlertidig told som led i de midlertidige konklusioner, at indfoerelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger i henhold til artikel 11 i grundforordningen var i Faellesskabets interesse.

(33) En enkelt koreansk producent haevdede, at vedtagelsen af antidumpingforanstaltninger ikke ville vaere i Faellesskabets brugerindustris interesse. Til stoette for denne paastand haevdede den koreanske producent i generelle vendinger, at alene det forhold, at brugerindustrien i denne sag fremlagde en detaljeret redegoerelse foer den midlertidige tolds indfoerelse, viste, at den paagaeldende brugerindustri havde betaenkeligheder ved de negative virkninger, som denne antidumpingsag ville faa for dens konkurrencemaessige situation.

(34) For saa vidt angaar situationen for Faellesskabets DRAM-brugerindustri generelt, blev det i betragtning (69) i forordningen om midlertidig told paavist, at kun én af flere eksisterende brugergrupper fremfoerer en saadan paastand uden paa nogen maade at kvantificere den med hensyn til virkningerne af de antidumpingforanstaltninger, der traeffes over for import af koreansk DRAMs. Til stoette for sin paastand anfoerte denne brugergruppe blot, at de antidumpingforanstaltninger, der var truffet inden for rammerne af den japanske antidumpingsag, jf. forordning (EOEF) nr. 2112/90 (1), havde foert til en forhoejelse af priserne paa DRAMs i EF. Denne paastand stred imidlertid mod oplysninger, som Kommissionen havde modtaget fra paalidelige kilder paa markedet. Kommissionen havde faktisk inden for rammerne af sin rutinemaessige overvaagning af markedet, efter at antidumpingforanstaltningerne over for japanske DRAMs var traadt i kraft, konstateret en positiv virkning paa EF-markedet af antidumpingforanstaltningerne over for DRAMs af japansk oprindelse, herunder en hoejnelse af konkurrenceniveauet og en stabil prisudvikling. Hvad angaar priserne paa DRAMs i Faellesskabet og paa verdensmarkedet, har Kommissionen godtgjort, at prisforskellene i Faellesskabet ikke var vaesentlige sammenlignet med situationen paa andre markeder, selv om priserne var varierende.

(35) Et enkelt selskab, som benytter DRAMs ved produktionen af elektroniske varer inden for EF, paastod, at antidumpingforanstaltningerne ville have en negativ virkning paa dets stilling over for de konkurrenter, der benytter DRAMs i produktionen uden for EF. Dette brugerselskab haevdede desuden og fremlagde dokumentation for, at en af de koreanske producenters priser var steget, efter at de midlertidige antidumpingforanstaltninger var truffet, og at dets egne indkoebspriser som foelge deraf var steget.

(36) Det skal i denne sammenhaeng generelt bemaerkes, at situationen for et enkelt brugerselskab, der kun tegner sig for en beskeden broekdel af den samlede anvendelse af DRAMs i Faellesskabet, ikke kan betegnes som repraesentativ for Faellesskabets samlede brugerindustri.

Hvad angaar selskabets foerste argument, dvs. spoergsmaalet om priserne paa andre markeder, har Kommissionen noteret sig, at myndighederne i De Forenede Stater, der er et af de markeder i verden, som har det stoerste forbrug af DRAMs, for nylig indfoerte en foelelig antidumpingtold paa DRAMs med oprindelse i Korea.

Desuden skal det bemaerkes, at antidumpingforanstaltningerne i den foreliggende sag blev fastsat paa et saadant niveau og i en saadan form, at eventuelle negative virkninger paa DRAM-brugerindustrien bliver saa smaa som muligt. Hvad angaar selskabets andet argument, kan det forhold, at fordelene tidligere har kunnet opnaas takket vaere illoyale forretningsmetoder, som naevnt i betragtning (69) i forordningen om midlertidig told ikke begrunde en viderefoerelse heraf. Det paagaeldende brugerselskab virkede desuden i en erhvervsgren med generelle oekonomiske vanskeligheder paa verdensplan, som hverken kunne tilskrives hoeje priser paa elektroniske komponenter i Faellesskabet eller mere specifikt hoeje priser paa DRAMs. I overensstemmelse hermed fandt Kommissionen, at omkostningsforhoejelserne efter stigningen i indkoebsprisen paa DRAMs som foelge af indfoerelsen af midlertidig told ikke kunne have vaeret betydelige.

(37) En enkelt koreansk producent haevdede, at antidumpingforanstaltninger over for koreanske producenter ville formindske konkurrencen paa EF-markedet for DRAM's ved at fjerne visse mindre konkurrenter fra markedet.

(38) I betragtning (63) i forordningen om midlertidig told blev det imidlertid anfoert, at EF-industriens levedygtighed som foelge af de betydelige og stadig stoerre oekonomiske tab ville vaere truet, hvis der ikke blev truffet antidumpingforanstaltninger, og at der derfor ville blive fjernet selskaber fra markedet for DRAMs. Da de endelige antidumpingforanstaltninger endvidere traeffes i fleksibel form og ligger paa et niveau, som ikke afskaerer nogen koreansk producent fra at fortsaette med at saelge paa EF-markedet, fandt Kommissionen, at antidumpingforanstaltningerne ikke ville formindske konkurrencen paa EF-markedet for DRAMs.

(39) Kommissionens vurdering i betragtning (64) og (65) i forordning om midlertidig told af Faellesskabets interesse mundede ud i den konklusion, at en eventuel forhoejelse af brugerindustriens indkoebspriser skulle ses paa baggrund af EF-industriens situation, idet denne industri virker i en teknologisk noeglesektor og som foelge af omfattende dumping fra koreanske selskabers side er blevet paafoert betydelige oekonomiske tab, som har truet dens levedygtighed. Denne vurdering skal ogsaa ses i lyset af de antidumpingforanstaltninger, der er truffet i USA, og som kan foere til oeget koreansk eksport til Faellesskabet.

Endelig fandt Kommissionen, at en undladelse af at traeffe antidumpingforanstaltninger over for import til dumpingpris af DRAMs med oprindelse i Korea ville underminere de positive virkninger af de antidumpingforanstaltninger, der er i kraft over for DRAM's med oprindelse i Japan som naevnt i betragtning (34), og ville vaere ensbetydende med forskelsbehandling til ugunst for de beroerte japanske producenter. Paa denne baggrund fandt Kommissionen, at det er i Faellesskabets interesse at traeffe antidumpingforanstaltninger over for import af DRAMs med oprindelse i Korea.

Raadet bekraefter denne konklusion.

H. ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(40) Ved fastlaeggelsen af niveauet for de endelige antidumpingforanstaltninger, der skal traeffes, fandt Kommissionen paa baggrund af, at den skade, der blev paafoert EF-industrien, havde form af store oekonomiske tab som foelge af overdrevent lave priser fra de koreanske producenters side, at det var hensigtsmaessigt at sikre, at priserne for EF-industrien kan naa op paa et rimeligt niveau, og at fremtidige prisnedsaettelser som foelge af import til dumpingpris fra Korea kan forhindres. For at opnaa dette resultat skulle de koreanske producenters eksportpriser fastsaettes til et niveau, hvor der ikke finder dumping sted, samtidig med at salg til lavere priser end de koreanske producenters produktionsomkostninger forhindres, hvorved det sikres, at skaden paa EF-industrien fjernes i tilfredsstillende omfang. Samtidig oenskede Kommissionen at fastsaette antidumpingforanstaltningerne til et niveau som sikrer, at EF-brugerindustrien ikke paafoeres en urimelig konkurrencemaessig ulempe i forhold til konkurrenterne paa verdensmarkedet.

(41) Hvad angaar de endelige antidumpingforanstaltningers form, tog Kommissionen hensyn til, at DRAM-industrien er en erhvervsgren i hurtig bevaegelse og karakteriseret af laerekurveeffekter (»learning curve effects«), der i loebet af forholdsvis korte tidsrum giver betydelige nedsaettelser af produktionsomkostningerne, og at der desuden er tydelig indbyrdes afhaengighed mellem salg af og omkostninger ved DRAM-produkter i successive generationer, hvilket kan give sig udslag i kraftige svingninger i markedspriserne og et voksende antal DRAM-modeller, og drog den konklusion, at der som led i de endelige antidumpingforanstaltninger skal sikres tilstraekkelig fleksibilitet til, at disse udviklingsmoenstre kan foelges op.

(42) Under disse omstaendigheder ville det vaere hensigtsmaessigt at indfoere en antidumpingtold paa et tilstraekkeligt hoejt niveau til, at virkningerne af skadelig dumping fjernes. De koreanske producenter har imidlertid givet tilsagn paa grundlag af priserne for deres varer ved videresalg til de foerste uafhaengige kunder i Faellesskabet. Kommissionen har ved afgoerelse 93/157/EOEF (1) accepteret tilsagnene. De paagaeldende tilsagn er baseret paa de faktiske kvartalsvise omkostninger ved produktionen af DRAMs i Korea med tillaeg af en given gevinstmargen og respekterer derfor den maalsaetning, der er fastsat i betragtning (40).

(43) For at sikre de ovennaevnte tilsagns effektivitet og undgaa omgaaelse af antidumpingforanstaltningerne boer der indfoeres en endelig antidumpingtold for al anden import med oprindelse i Korea.

(44) Som foelge af de saerlige omstaendigheder ved denne sag, navnlig det forhold, at alle kendte koreanske producenter af DRAMs, der eksporterer til Faellesskabet, har afgivet acceptable tilsagn, fandt Kommissionen, at en told, som var lavere end den hoejeste dumpingmargen, der var konstateret under undersoegelsen, var tilstraekkelig til at virkeliggoere disse maal. Den endelige antidumpingtold boer derfor fastsaettes til 24,7 % svarende til den mest udtalte individuelle underbudspris, som nogen koreansk producent har anvendt.

Raadet bekraefter denne konklusion.

(45) I forbindelse med undersoegelsen har tre selskaber beliggende uden for Faellesskabet, nemlig - Hitachi Ltd, Japan - Motorola Incorporated, USA, og - Motorola Malaysia SDN BHD, Malysia haevdet og dokumenteret, at de har importeret DRAMs med oprindelse i Korea til Faellesskabet, og at de har koebt de paagaeldende DRAMs hos koreanske producenter i henhold til generelle indkoebskontrakter.

Som foelge af egenarten af de tilsagn, som alle de beroerte koreanske producenter har givet vedroerende deres direkte og indirekte eksport til Faellesskabet, fandt Kommissionen det hensigtsmaessigt at udelukke de ovennaevnte tre koebende selskabers import af DRAMs til Faellesskabet fra den endelige antidumpingtold paa import af DRAMs med oprindelse i Korea, saafremt de saaledes importerede DRAMs blev indkoebt i henhold til en generel indkoebskontrakt med de beroerte koreanske producenter i overensstemmelse med de respektive tilsagn, og saafremt de indkoebte DRAMs var bestemt til eksport til Faellesskabet.

Raadet bekraefter dette synspunkt.

I. OPKRAEVNING AF MIDLERTIDIG TOLD

(46) Hvis situationen med hensyn til dumpingimports skadelige virkning paa EF-markedet ikke har aendret sig fundamentalt siden indfoersel af midlertidig told, og hvis den midlertidigt konstaterede vaesentlige og skadelige dumping bekraeftes endeligt, er det Faellesskabets praksis at opkraeve de beloeb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold. I den foreliggende sag blev det bekraeftet, at der forelaa vaesentlig og skadelig dumping. Paa grund af de saerlige omstaendigheder og isaer det forhold at alle tre koreanske producenter, som daekker hele importen med oprindelse i Korea, havde givet tilfredsstillende tilsagn, fandtes det imidlertid ikke i Faellesskabet interesse at opkraeve disse beloeb for den fulde periode, men kun for den indledene periode paa fire maaneder.

Raadet bekraefter denne konklusion - UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indfoeres en endelig antidumpingtold paa import i Faellesskabet af visse elektroniske mikrokredsloeb, saakaldte DRAMs (dynamic random access memories), med oprindelse i Republikken Korea og henhoerende under KN-kode 8542 11 12, 8542 11 14, 8542 11 16, 8542 11 18, ex 8542 11 01 (Taric-kode 8542 11 01*10), ex 8542 11 05 (Taric-kode 8542 11 05*30), ex 8473 30 10 (Taric-kode 8473 30 10*40) eller ex 8548 00 00 (Taric-kode 8548 00 00*20).

2. Ved DRAMs forstaas i denne forordning alle variationer, typer og taetheder inklusive DRAM-wafers og DRAM-dice eller DRAM-chips samt multikombinerbare former af DRAMs saasom stack DRAMs og DRAM-memorymoduler.

3. Tolden fastsaettes til 24,7 % udtrykt som en procentdel af nettoprisen, frit Faellesskabets graense, ufortoldet (Taric-tillaegskode: 8699).

4. Importen af de varer, der er naevnt i stk. 1, fritages for tolden (Taric-tillaegskode: 8698), hvis de a) fremstilles og eksporteres til Faellesskabet af foelgende selskaber, der har givet tilsagn, som er godtaget ved Kommissionens afgoerelse 93/157/EOEF:

- Goldstar Electron Co., Ltd, Seoul - Hyundai Electronics Industries Co., Ltd, Icheon - Samsung Electronics Co., Ltd, Seoul b) fremstilles og saelges til efterfoelgende eksport til Faellesskabet af et af de i litra a) anfoerte selskaber til et af foelgende selskaber:

- Hitachi Ltd, Japan - Motorola Incorporated, USA - Motorola Malaysia SDN BHD, Malaysia.

I dette tilfaelde er fritagelsen for tolden betinget af, at der for toldmyndighederne fremlaegges en attest (en model herfor findes i bilag I) fra producenten (udstedende selskab), hvorved det bekraeftes, at de varer, for hvilke der anmodes om fritagelse, direkte blev solgt til eksport til Faellesskabet til et af ovenstaaende tre selskaber (eksportoer), som derefter eksporterede dem direkte til et selskab beliggende i Faellesskabet (varemodtager). Denne attest skal desuden indeholde en klar beskrivelse af de(n) type(r) kredsloeb, der er solgt, den samlede maengde og enhedspris pr. type kredsloeb, en erklaering om, at prisen ikke var lavere end gaeldende tilsagnspris, fakturanummer og en bekraeftelse af, at disse varer blev fremstillet og solgt til eksport til EF af naevnte selskab i henhold til det tilsagn, der er omhandlet i artikel 1 i Kommissionens afgoerelse 93/157/EOEF. Denne attest skal vaere udstedt af den koreanske producent samtidig med, at fakturaen blev udstedt.

5. Gaeldende bestemmelser for told finder anvendelse.

Artikel 2

De beloeb, for hvilke der i henhold til forordning (EOEF) nr. 2686/92 er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, opkraeves endeligt for perioden indtil den 17. januar 1993.

Artikel 3

Denne forordning traeder i kraft paa dagen for offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 15. marts 1993.

Paa Raadets vegne M. JELVED Formand

(1) EFT nr. L 193 af 25. 7. 1990, s. 1. Forordningen er senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 2967/92 (EFT nr. L 299 af 15. 10. 1992, s. 4) (1) Se side 37 i denne Tidende.