31993L0116

Kommissionens direktiv 93/116/EF af 17. december 1993 om tilpasning af Rådets direktiv 80/1268/EØF om motordrevne køretøjers brændstofforbrug til den tekniske udvikling

EF-Tidende nr. L 329 af 30/12/1993 s. 0039 - 0053
den finske specialudgave: kapitel 13 bind 25 s. 0093
den svenske specialudgave: kapitel 13 bind 25 s. 0093


KOMMISSIONENS DIREKTIV 93/116/EF af 17. december 1993 om tilpasning af Raadets direktiv 80/1268/EOEF om motordrevne koeretoejers braendstofforbrug til den tekniske udvikling

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets direktiv 70/156/EOEF af 6. februar 1970 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om typegodkendelse af motorkoeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil (1), senest aendret ved Kommissionens direktiv 93/81/EOEF (2), saerlig artikel 13, stk. 2,

under henvisning til Raadets direktiv 80/1268/EOEF af 16. december 1980 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne koeretoejers braendstofforbrug (3), aendret ved direktiv 89/491/EOEF (4), saerlig artikel 3, og

ud fra foelgende betragtninger:

Direktiv 80/1268/EOEF er et af saerdirektiverne til EOEF-typegodkendelsesproceduren i direktiv 70/156/EOEF; bestemmelserne for koeretoejssystemer, komponenter og separate tekniske enheder i direktiv 70/156/EOEF gaelder derfor ogsaa for naervaerende direktiv;

ifoelge artikel 3, stk. 4, og artikel 4, stk. 3, i direktiv 70/156/EOEF skal de enkelte saerdirektiver omfatte et oplysningskema, som indeholder de relevante punkter i direktivets bilag I, og en typegodkendelsesattest efter modellen i bilag VI, saa typegodkendelsen kan ske ved hjaelp af edb;

der boer desuden henvises til Raadets direktiv 70/220/EOEF (5), senest aendret ved direktiv 93/59/EOEF (6), vedroerende foranstaltninger mod luftforurening foraarsaget af emissioner fra motorkoeretoejer, da dette direktiv indeholder tekniske og administrative bestemmelser, som ogsaa gaelder naervaerende direktiv;

da der er voksende bekymring over CO2-emissioners miljoepaavirkning, skal der ifoelge De Europaeiske Faellesskabers femte handlingsprogram for miljoebeskyttelse, som blev godkendt af Raadet den 16. december 1992, foretages en stabilisering af disse emissioners omfang; CO2-emissionerne fra lette motorkoeretoejer boer bestemmes i forbindelse med EOEF-typegodkendelsen; CO2-maalingerne boer foretages efter proevningsproceduren i direktiv 70/220/EOEF om maaling af luftforurening fra motorkoeretoejer, og braendstofforbruget boer derfor ogsaa beregnes paa dette grundlag;

bestemmelserne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra det ved direktiv 70/156/EOEF nedsatte Udvalg for Tilpasning til den Tekniske Udvikling -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 80/1268/EOEF foretages foelgende aendringer:

1) Titlen affattes saaledes:

»Raadets direktiv 80/1268/EOEF af 16. december 1980 om motorkoeretoejers CO2-emissioner og braendstofforbrug«.

2) Artikel 2 affattes saaledes:

»Artikel 2

Medlemsstaterne kan ikke naegte EOEF-standardtypegodkendelse eller national godkendelse af et koeretoej eller naegte eller forbyde salg, indregistrering, ibrugtagning eller brug af et koeretoej under henvisning til CO2-emissionerne og braendstofforbruget, der som vaerdierne for emission og braendstofforbrug er bestemt i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag I og II og er anfoert i et dokument, som udleveres til bilisten ved koebet ifoelge de eventuelle retningslinjer, som fastlaegges af hver enkelt medlemsstat.«

3) Bilagene affattes som angivet i bilagene til dette direktiv.

Artikel 2

1. Fra den 1. april 1994 kan medlemsstaterne ikke benytte CO2-emission og braendstofforbrug som begrundelse for

- at afslaa EF-typegodkendelse eller national godkendelse af et motorkoeretoej, eller

- at forbyde registrering, salg eller ibrugtagning af koeretoejer,

hvis emission og braendstofforbrug er blevet bestemt efter forskrifterne i direktiv 80/1268/EOEF med de ved naervaerende direktiv foretagne aendringer.

2. Fra den 1. januar 1996 kan medlemsstaterne benytte CO2-emission og braendstofforbrug som begrundelse for

- ikke at foretage EOEF-typegodkendelse, og

- at afslaa national typegodkendelse

af koeretoejstyper, hvis emission og braendstofforbrug ikke er blevet bestemt efter forskrifterne i direktiv 80/1268/EOEF med de ved naervaerende direktiv foretagne aendringer.

3. Fra den 1. januar 1997 kan medlemsstaterne benytte CO2-emission og braendstofforbrug som begrundelse for

- at betragte typeattester, der ledsager nye koeretoejer i henhold til direktiv 70/156/EOEF, som ugyldige i forbindelse med samme direktivs artikel 7, stk. 1, og

- at afslaa registrering, salg og ibrugtagning af nye koeretoejer, der ikke ledsages af en typeattest som er i overensstemmelse med direktiv 70/156/EOEF

hvis deres CO2-emission og braendstofforbrug ikke er blevet bestemt efter forskrifterne i direktiv 80/1268/EOEF med de ved naervaerende direktiv foretagne aendringer.

Artikel 3

1. Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 1993. De underretter straks Kommissionen herom.

Naar medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, henvises der deri til dette direktiv, eller de ledsages ved offentliggoerelsen af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne sender Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, de vedtager paa det omraade, som omfattes af dette direktiv.

Artikel 4

Denne forordning traeder i kraft paa tredjedagen for dets offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 17. december 1993.

Paa Kommissionens vegne

Martin BANGEMANN

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 42 af 23. 2. 1970, s. 1.

(2) EFT nr. L 264 af 23. 10. 1993, s. 49.

(3) EFT nr. L 375 af 31. 12. 1980, s. 36.

(4) EFT nr. L 238 af 15. 8. 1989, s. 43.

(5) EFT nr. L 76 af 6. 4. 1970, s. 1.

(6) EFT nr. L 186 af 28. 7. 1993, s. 21.

BILAG I

BESTEMMELSE AF CO2-EMISSIONER OG BRAENDSTOFFORBRUG 1. ANVENDELSESOMRAADE

Dette direktiv gaelder CO2-emissioner og braendstofforbrug hos alle motorkoeretoejer i klasse M1.

2. ANSOEGNING OM EF-TYPEGODKENDELSE

2.1. Ansoegning om EF-typegodkendelse i henhold til direktiv 70/156/EOEF, artikel 3, stk. 4, af en koeretoejstype, naar det gaelder CO2-emissioner og braendstofforbrug, indsendes af fabrikanten.

2.2. En gengivelse af oplysningsskemaet findes i direktiv 70/220/EOEF, bilag II. Foreligger der allerede et typegodkendelsesnummer, skal dette ogsaa opgives. Eksemplarer af eventuelle andre typegodkendelser forelaegges sammen med de relevante oplysninger, for at godkendelserne kan udvides i overensstemmelse med afsnit 11. Efter anmodning fra den tekniske tjeneste, som foretager afproevningerne, eller fra fabrikanten, kan supplerende tekniske oplysninger komme i betragtning i forbindelse med saerlige koeretoejer med saerlig hoej braendstofnyttevirkning.

2.3. Til proeven i dette bilags afsnit 6 stilles et koeretoej, som er repraesentativt for den koeretoejstype, der skal godkendes, til raadighed for den tekniske tjeneste, som forestaar typegodkendelsesafproevningerne, hvis den selv udfoerer dem. Under proeven kontollerer den tekniske tjeneste, at dette koeretoej opfylder de graensevaerdier, som ifoelge direktiv 70/220/EOEF og dettes seneste aendringer gaelder for den paagaeldende type.

3. EF-TYPEGODKENDELSE

3.1. Opfyldes de relevante krav, udstedes EF-typegodkendelse i henhold til direktiv 70/156/EOEF, artikel 4, stk. 3.

3.2. EF-typegodkendelsesattesten er gengivet i bilag II.

3.3. Et typegodkendt koeretoej faar tildelt et typegodkendelsesnummer i overensstemmelse med direktiv 70/156/EOEF, bilag VII. Den samme medlemsstat kan ikke give et andet koeretoej det samme nummer.

4. GENERELLE FORSKRIFTER

4.1. CO2-emissionerne maales under den proevecyklus, der er beskrevet i Raadets direktiv 91/441/EOEF (1) og simulerer koersel i og uden for byomraader.

4.2. Proeveresultaterne udtrykkes som CO2-emissioner i g/km afrundet til naermeste hele tal.

4.3. Braendstofforbruget beregnes i overensstemmelse med afsnit 7 ved hjaelp af carbonbalancemetoden paa grundlag af de maalte emissioner af CO2 og andre carbonforbindelser (CO og HC). Resultatet angives med en decimal.

4.4. Proevebraendstof

Til afproevningerne benyttes de relevante referencebraendstoffer, som er defineret i direktiv 91/441/EOEF, bilag VIII.

Til beregningerne i punkt 4.3 benyttes foelgende braendstofkarakteristik:

a) massefylde: maales paa braendstoffet ved hjaelp af ISO 3675 eller en tilsvarende metode

b) hydrogen-carbon-forhold: der benyttes faste vaerdier paa 1,85 for benzin og 1,86 for diesel.

5. PROEVEBETINGELSER

5.1. Proevekoeretoejet

5.1.1. Koeretoejet praesenteres i god mekanisk stand. Det skal vaere tilkoert og have koert mindst 3 000 km, men ikke over 15 000 km inden proeven.

5.1.2. Motor og betjeningsorganer indstilles som angivet af fabrikanten. Det gaelder isaer tomgangsindstillingen, koldstartanordningen og det system, som begraenser udstoedningsgassens indhold af luftforurenende stoffer.

5.1.3. Laboratoriet kan kontrollere, at koeretoejets specifikationer er som angivet af fabrikanten, at det kan benyttes til normal koersel, og isaer at det kan starte i kold og varm tilstand.

5.1.4. Inden proeven udfoeres, skal koeretoejets opbevares i et lokale, hvis temperatur ligger forholdsvis konstant mellem 293 og 303 K (20 og 30 °C). Denne konditionering skal vare mindst 6 timer og i hvert fald indtil motoroliens og koelemidlets temperatur kun afviger ± 2 K fra lokalets. Paa fabrikantens anmodning kan proeven udfoeres senest 30 timer efter, at koeretoejet har vaeret benyttet ved normal temperatur.

Paa fabrikantens anmodning kan koeretoejer med benzinmotor praekonditioneres efter proceduren i direktiv 91/441/EOEF, bilag VI, punkt 5.1.11; koeretoejer med kompressionstaending kan praekonditioneres efter fremgangsmaaden i samme direktivs bilag III, punkt 5.3.

5.1.5. Kun det udstyr, som er noedvendigt for koeretoejets funktion under proeven, maa vaere i brug. Er karburatorindtaget forsynet med et manuelt betjeningsorgan til luftopvarmning, skal dette vaere indstillet paa »sommer«. Hjaelpeudstyr, som kraeves til koeretoejets normale drift, skal i almindelighed ogsaa vaere i brug.

5.1.6. Hvis ventilatoren er temperaturreguleret, skal den fungere om normalt ved koeretoejets drift. Kabineopvarmningssystemet og luftkonditioneringssystemet maa ikke vaere igang, men kompressoren skal fungere som normalt.

5.1.7. Er koeretoejet forsynet med tryklader, skal den fungere som normalt.

5.2. Smoeremidler

Smoeremidlerne skal vaere de midler, fabrikanten har anbefalet, og angives i proeverapporten.

5.3. Daek

Daekkene skal vaere en af de typer, fabrikanten har angivet som oprindeligt tilbehoer, og daektrykket skal vaere det, der anbefales til proevens belastning og hastigheder (eventuelt tilpasset betingelserne for afproevning paa proevebaenk). Daektrykket skal opgives i proeverapporten.

6. MAALING AF EMISSIONER AF CO2 OG CARBONFORBINDELSER

6.1. Proevecyklus

Proevecyklusen er beskrevet i direktiv 91/441/EOEF, bilag III, tillaeg 1 og omfatter baade del 1 (koersel i byomraader) og del 2 (koersel uden for byomraader). Alle koerselsforskrifterne i dette tillaeg skal overholdes ved maaling af CO2.

6.2. Definition

6.2.1. Referencemasse

Koeretoejets masse i koereklar stand minus en standardmasse paa 75 kg for foereren plus en standardmasse paa 100 kg.

6.3. Indstilling af standen

6.3.1. Standens effektabsorption og inerti indstilles som angivet i direktiv 91/441/EOEF, bilag III, dog ikke punkt 5.1 og tillaeg II, punkt 3.3.1.

6.3.2. Ved bestemmelse af CO2-emissionerne og det dermed forbundne braendstofforbrug udvaelges den inertivaegt, hvorefter standen instilles, saaledes:

"" ID="2">RW & le; 480> ID="3">3,8> ID="4">455"> ID="2">480 < RW & le; 540> ID="3">4,1> ID="4">510"> ID="2">540 < RW & le; 595> ID="3">4,3> ID="4">570"> ID="2">595 < RW & le; 650> ID="3">4,5> ID="4">625"> ID="2">650 < RW & le; 710> ID="3">4,7> ID="4">680"> ID="2">710 < RW & le; 765> ID="3">4,9> ID="4">740"> ID="2">765 < RW & le; 850> ID="3">5,1> ID="4">800"> ID="2">850 < RW & le; 965> ID="3">5,6> ID="4">910"> ID="2">965 < RW & le; 1 080> ID="3">6,0> ID="4">1 020"> ID="2">1 080 < RW & le; 1 190> ID="3">6,3> ID="4">1 130"> ID="2">1 190 < RW & le; 1 305> ID="3">6,7> ID="4">1 250"> ID="2">1 305 < RW & le; 1 420> ID="3">7,0> ID="4">1 360"> ID="2">1 420 < RW & le; 1 530> ID="3">7,3> ID="4">1 470"> ID="2">1 530 < RW & le; 1 640> ID="3">7,5> ID="4">1 590"> ID="2">1 640 < RW & le; 1 760> ID="3">7,8> ID="4">1 700"> ID="2">1 760 < RW & le; 1 870> ID="3">8,1> ID="4">1 810"> ID="2">1 870 < RW & le; 1 980> ID="3">8,4> ID="4">1 930"> ID="2">1 980 < RW & le; 2 100> ID="3">8,6> ID="4">2 040"> ID="2">2 100 < RW & le; 2 210> ID="3">8,8> ID="4">2 150"> ID="2">2 210 < RW & le; 2 380> ID="3">9,0> ID="4">2 270"> ID="2">2 380 < RW & le; 2 610> ID="3">9,4> ID="4">2 270"> ID="2">2 610 ID="3">9,8> ID="4">2 270">

Findes den tilsvarende aekvivalente inerti ikke paa standen, benyttes den stoerste vaerdi, som ligger taettest paa koeretoejets referencemasse.

6.3.3. Indstilles standen ved hjaelp af den alternative metode, justeres bremsen efter Pa-vaerdierne i ovenstaaende tabel.

6.4. Beregning af emissionerne

6.4.1. Almindelige bestemmelserne

6.4.1.1. Emissionen af forurenende gasser beregnes ved hjaelp af foelgende ligning:

hvor

Mi = det forurenende stof i's masse i gram pr. kilometer

Vmix = den fortyndende udstoedningsgas volumen udtrykt i liter pr. proeve og korrigeret til standardbetingelserne (273,2 K og 101,33 kPa)

Qi = det forurenende stof i's massefylde i gram pr. liter ved normal temperatur og normalt tryk (273,2 K og 101,33 kPa)

Ci = det forurenende stof i's koncentration i den fortyndede udstoedningsgas udtrykt i ppm og korrigeret med det forurenende stof i's maengde i den fortyndede luft. Udtrykkes Ci i % vol. erstattes faktoren 10 6 med 10 2

d = den koerte afstand under proevecyklusen i kilometer.

6.4.1.2. Bestemmelse af volumen

6.4.1.2.1. Beregning af volumen, naar der benyttes et variabelt fortyndingssystem med konstant stroemningsregulering ved hjaelp af blaender eller venturi. Parametrene for volumenstroemmen registreres loebende, og det samlede volumen for hele proevens varighed beregnes.

6.4.1.2.2. Beregning af volumen, naar der benyttes en positiv fortraengningspumpe. I systemer, som omfatter en positiv fortraengningspumpe, beregnes den fortyndede udstoedningsgas' volumen ved hjaelp af foelgende formel:

V = Vo · N

hvor:

V = den fortyndede udstoedningsgas' volumen i liter pr. proeve (foer korrektion)

Vo = gasvolumen, som under proevebetingelserne transporteres af den positive fortraengningspumpe, i liter pr. omdrejning

N = antal omdrejninger pr. proeve.

6.4.1.2.3. Korrektion af den fortyndede udstoedningsgas' volumen til standardbetingelserne. Korrektionen af den fortyndede udstoedningsgas' volumen foretages ved hjaelp af foelgende formel:

hvor:

hvor:

Pp = absolut tryk ved den positive fortraengningspumpes sugeside i kPa,

Tp = den fortyndede udstoedningsgas gennemsnitstemperatur ved indsugning i den positive fortraengningspumpe under proeven (K).

6.4.1.3. Beregning af den korrigerede koncentration af forurenende stoffer i udtagnigssaekken

hvor:

Ci = det forurenende stof i's koncentration i den fortyndede udstoegningsgas udtrykt i ppm eller % vol. og korrigeret med maengden af i fortyndingsluften

Ce = den maalte koncentration af det forurenende stof i den fortyndede udstoedningsgas i ppm eller % vol.

Cd = den maalte koncentration af det forurenende stof i i fortyndingsluften i ppm eller % vol.

DF = fortyndingsfaktor.

Fortyndingsfaktoren beregnes saaledes:

hvor:

CCO2 = CO2-koncentrationen i den fortyndede udstoedningsgas i udtagningssaekken i % vol.

CHC = HC-koncentrationen i den fortyndede udstoedningsgas i udtagningssaekken i ppm-carbonaekvivalent

CCO = CO-koncentrationen i den fortyndede udstoedningsgas i udtagningssaekken i ppm.

6.4.1.4. Eksempel

6.4.1.4.1. Data

6.4.1.4.1.1. Den omgivende luft:

temperatur: 23 °C = 296,2 K

barometerstand: PB = 101,33 kPa

6.4.1.4.1.2. Det maalte volumen reduceret til standardbetingelser:

V = 51 961 liter

6.4.1.4.1.3. Analysatoraflaesninger:

"" ID="2">HC (3)> ID="3">92 ppm> ID="4">3,0 ppm"> ID="2">CO> ID="3">470 ppm> ID="4">0 ppm"> ID="2">CO2> ID="3">1,6 vol. %> ID="4">0,03 vol. %""

>

6.4.1.4.2. Beregning

6.4.1.4.2.1. Fortyndingsfaktor (DF) (se formel (5))

DF = 8,091

6.4.1.4.2.2. Beregning af den korrigerede koncentration af forurenende stoffer i udtagningssaekken:

HC-emissioner (se formel (4) og (1))

CO-emissioner (se formel (1))

CO2-emissioner (se formel (1))

6.4.2. Saerlige forskrifter for koeretoejer med motor med kompressionstaending

Maaling af HC fra motorer med kompressionstaending

Den gennemsnitlige HC-koncentration, der benyttes ved bestemmelse af HC-emissionerne fra motorer med kompressionstaending, beregnes ved hjaelp af foelgende formel:

hvor:

= integralet af det opvarmede FID-apparaturs registreringer under proeven t1 (t2 t1)

Ce = HC koncentrationen i den fortyndede udstoedningsgasproeve beregnet paa grundlag af det integrerede HC-sporelement i ppm-carbonaekvivalent.

6.5. Fortolkning af resultaterne

6.5.1. Den CO2-vaerdi, der benyttes som typegodkendelsesvaerdi, er den vaerdi, fabrikanten har opgivet, hvis den vaerdi, den tekniske tjeneste har maalt, ikke overskrider den opgivne vaerdi med mere end 4 %. Den maalte vaerdi kan uden begraensning vaere lavere.

6.5.2. Hvis den maalte CO2-vaerdi overskrider den CO2-vaerdi, fabrikanten har opgivet, med mere end 4 %, foretages endnu en proeve paa det samme koeretoej.

Hvis de to proeveresultaters gennemsnitsvaerdi ikke overskrider den vaerdi, fabrikanten har opgivet, med mere end 4 %, benyttes den opgivne vaerdi som typegodkendelsesvaerdi.

6.5.3. Hvis gennemsnittet stadig overskrider den opgivne vaerdi med mere end 4 %, foretages en sidste proeve paa det samme koeretoej. De tre proeveresultaters gennemsnit benyttes som typegodkendelsesvaerdi.

7. BEREGNING AF BRAENDSTOFFORBRUGET

7.1. Braendstofforbruget beregnes paa grundlag af emissionerne af carbonhydrider, carbonmonoxid og carbondioxid beregnet i overensstemmelse med afsnit 6.

7.2. Braendstofforbruget udtrykt i liter pr. 100 km beregnes ved hjaelp af foelgende formel:

a) for koeretoejer med benzinmotor:

b) for koeretoejer med dieselmotor:

hvor:

FC = braendstofforbruget i liter pr. 100 km

HC = den maalte carbonhydridemission i g/km

CO = den maalte carbonmonoxidemission i g/km

CO2 = den maalte carbondioxidemission i g/km

D = proevebraendstoffets massefylde.

8. AENDRING AF TYPEGODKENDELSE

8.1. AEndring af en typegodkendelse, som er udstedt i henhold til dette direktiv, sker efter bestemmelserne i direktiv 70/157/EOEF, artikel 5.

9. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE, NAAR DET GAELDER CO2-EMISSIONER

9.1. De maalinger, der skal sikre produktionens overensstemmelse, naar det drejer sig om koeretoejers CO2-emissioner, kontrolleres normalt paa grundlag af den typegodkendelsesattest, som er gengivet i dette direktivs bilag II, og efter bestemmelserne i direktiv 70/156/EOEF, artikel 10.

Mener myndighederne ikke, at fabrikantes kontrolprocedure er tilstraekkelig, finder direktiv 70/156/EOEF, bilag X, punkt 2.4.2 og 2.4.3, anvendelse.

9.1.1. Er typegodkendelsen af en koeretoejstype blevet udvidet en eller flere gange, foretages proeverne paa det koeretoej (de koeretoejer), som er beskrevet i den informationspakke, som ledsager den foerste typegodkendelsesansoegning.

9.1.1.1. Koeretoejets overensstemmelse ved CO2-proeve

9.1.1.1.1. Tre vilkaarligt udvalgte koeretoejer fra serien afproeves som beskrevet i dette bilag afsnit 6.

9.1.1.1.2. Kan myndighederne acceptere den produktionsstandardafvigelse, som fabrikanten har opgivet i henhold til direktiv 70/156/EOEF, bilag X, udfoeres proeverne i overensstemmelse med dette bilag punkt 9.2.

Kan myndigherne ikke acceptere den produktionsstandardafvigelse, som fabrikanten har opgivet i henhold til direktiv 70/156/EOEF, bilag X, udfoeres proeverne i overenstemmelse med dette bilags punkt 9.3.

9.1.1.1.3. Paa grundlag af den afproevning af de tre vilkaarligt udvalgte koeretoejer, betragtes en produktionsseries overensstemmelse eller mangel paa overensstemmelse som fastslaaet, naar CO2-proeven er bestaaet eller ikke bestaaet i overensstemmelse med proevekriterierne i den relevante tabel.

Hvis CO2-proeven hverken kan betragtes som bestaaet eller ikke bestaaet, udfoeres proeven paa endnu et koeretoej (se figur 1/8).

FIGUR 1/8 9.1.1.2. Uanset forskrifterne i dette bilags punkt 5.1.1, foretages proeverne ikke paa koeretoejer, der endnu ikke har vaeret benyttet til koersel.

9.1.1.2.1. Paa fabrikantes anmodning kan proeverne imidlertid foretages paa koeretoejer, som er blevet tilkoert med maksimalt 15 000 km.

I saa fald forestaas tilkoeringsproceduren af fabrikanten, der forpligter sig til ikke at foretage tillempninger af koeretoejerne.

9.1.1.2.2. Anmoder fabrikanten om en tilkoeringsprocedure (»x« km, hvor x & le; 15 000 km), udfoeres proceduren saaledes:

- CO2-emissionen maales ved 0 og ved »x« km paa det foerste afproevende koeretoej (som kan vaere typegodkendelseskoeretoejewt)

- emissionens udviklingskoefficient mellem 0 og »x« km beregnes saaledes:

Den kan vaere under 1.

- de foelgende koeretoejer underkastes ikke tilkoeringsproceduren, men deres emissioner ved 0 km omregnes ved hjaelp af udviklingskoefficienten EC.

I saa fald benyttes foelgende vaerdier:

- vaerdierne ved »x« km for det foerste koeretoej

- vaerdierne ved 0 km ganget med udviklingskoefficienten for de foelgende koeretoejer.

9.1.1.2.3. Som alternativ til denne procedure kan fabrikanten benytte en fast udviklingskoefficient EC paa 0,92 og gange alle de maalte CO2-vaerdier ved 0 km med denne faktor.

9.1.1.2.4. Til denne proeve benyttes de referencebraendstoffer, som beskrives i direktiv 91/441/EOEF, bilag VIII.

9.2. Produktionens overensstemmelse, naar der foreligger statistiske data fra fabrikanten

9.2.1. I dette afsnit beskrives den procedure, som skal benyttes ved kontrol af CO2-overensstemmelse med produktionsforskrifterne, naar fabrikantens produktionsstandardafvigelse er tilfredsstillende.

9.2.2. Med udtagning af mindst tre stikproever udfoeres proeveudtagningsproceduren saaledes, at sandsynligheden for, at et parti kan bestaa proeven med en fejlprocent paa 40 er 0,95 (producentens risiko = 5 %), mens sandsynligheden for, at et parti godkendes med en fejlprocent paa 65 er 0,1 (forbrugerens risiko = 10 %).

9.2.3. Der benyttes foelgende procedurer (se figur I/8).

L er den naturlige logaritme til vaerdien for CO2-typegodkendelse

xi = er den naturlige logaritme til maalene for det i'ende koeretoej i stikproeven

s = er et skoen over produktionsstandardafvigelsen (efter bestemmelse af den naturlige logaritme til de maalte vaerdier)

n = er det paagaeldende antal stikproever.

9.2.4. Proevestatistikken for proeven beregnes ved at bestemme summen af standardafvigelserne i forhold til graensen ved hjaelp af definitionen:

S9.2.5. Derpaa gaelder foelgende:

- hvis proevestatistikken er stoerre end antallet af bestaaede ved den i tabellen (I/ /9.2.5) angivne stikproevestoerrelse, er proeven bestaaet

- hvis proevestatistikken er mindre end antallet af ikke-bestaaede ved den i tabellen (I/ /9.2.5) angivne stikproevestoerrelse, er proeven ikke bestaaet

- ellers afproeves endnu et koeretoej i overensstemmelse med dette bilags afsnit 6, og proceduren udfoeres paa en stikproeve, som er en enhed stoerre.

TABEL I/ /9.2.5

"" ID="2">(a)> ID="3">(b)> ID="4">(c)"> ID="2">3> ID="3">3,327> ID="4"> 4,724"> ID="2">4> ID="3">3,261> ID="4"> 4,790"> ID="2">5> ID="3">3,195> ID="4"> 4,856"> ID="2">6> ID="3">3,129> ID="4"> 4,922"> ID="2">7> ID="3">3,063> ID="4"> 4,988"> ID="2">8> ID="3">2,997> ID="4"> 5,054"> ID="2">9> ID="3">2,931> ID="4"> 5,120"> ID="2">10> ID="3">2,865> ID="4"> 5,185"> ID="2">11> ID="3">2,799> ID="4"> 5,251"> ID="2">12> ID="3">2,733> ID="4"> 5,317"> ID="2">13> ID="3">2,667> ID="4"> 5,383"> ID="2">14> ID="3">2,601> ID="4"> 5,449"> ID="2">15> ID="3">2,535> ID="4"> 5,515"> ID="2">16> ID="3">2,469> ID="4"> 5,581"> ID="2">17> ID="3">2,403> ID="4"> 5,647"> ID="2">18> ID="3">2,337> ID="4"> 5,713"> ID="2">19> ID="3">2,271> ID="4"> 5,779"> ID="2">20> ID="3">2,205> ID="4"> 5,845"> ID="2">21> ID="3">2,139> ID="4"> 5,911"> ID="2">22> ID="3">2,073> ID="4"> 5,977"> ID="2">23> ID="3">2,007> ID="4"> 6,043"> ID="2">24> ID="3">1,941> ID="4"> 6,109"> ID="2">25> ID="3">1,875> ID="4"> 6,175"> ID="2">26> ID="3">1,809> ID="4"> 6,241"> ID="2">27> ID="3">1,743> ID="4"> 6,307"> ID="2">28> ID="3">1,677> ID="4"> 6,373"> ID="2">29> ID="3">1,611> ID="4"> 6,439"> ID="2">30> ID="3">1,545> ID="4"> 6,505"> ID="2">31> ID="3">1,479> ID="4"> 6,571"> ID="2">32> ID="3"> 2,112 > ID="4"> 2,112">

9.3. Produktionens overensstemmelse, naar der ikke foreligger statistiske data fra fabrikanten, eller naar de er utilstraekkelige

9.3.1. I dette afsnit beskrives den procedure, som skal benyttes ved kontrol af CO2-overensstemmelsen med produktionsforskrifterne, naar fabrikantens bevis paa roduktionsstandardafvigelsen er utilfresstillende eller ikke foreligger.

9.3.2. Med udtagning af mindst tre stikproever udfoeres proeveudtagningsproceduren saaledes, at sandsynligheden for, at et parti kan bestaa proeven med en fejlprocent paa 40 er 0,95 (producentens risiko = 5 %), mens sandsynligheden for, at et parti godkendes med en fejlprocent paa 65 er 0,1 (forbrugerens risiko = 10 %).

9.3.3. Den maalte CO2-vaerdi betragtes som den logaritmiske normalfordeling og omformes foerst ved at bestemme den naturlige logaritme. m0 og m angiver henholdsvis den minimale og maksimale stikproevestoerrelse (m0 = 3 og m = 32) og n angiver det paagaeldende antal stikproever.

9.3.4. Hvis den naturlige logaritme til de maalte vaerdier i serien x1, x2, . . ., xj og L er den naturlige logaritme til typegodkendelsesvaerdien for CO2, bestemmes:

SS9.3.5. Tabel I/ /9.3.5 viser vaerdierne for antal bestaaede (An) og ikke-bestaaede (Bn) i forhold til det paagaeldende antal stikproever. Proevestatistikken er forholdet dn / Vn og benyttes paa foelgende maade til bestemmelse af, om serien har bestaaet proeven eller ikke:

for m0 & le; n & le; m:

- serien hr bstaaet, hvis dn / Vn & le; An

- serien har ikke bestaaet, hvis dn / Vn & ge; Bn

- endnu en maaling foretages, hvis An < dn / Vn < Bn.

9.3.6. Bemaerkninger

Foelgende rekursive formler er nyttige ved beregning af proevestatistikkens succesive vaerdier:

TABEL I/ /9.3.5

"" ID="2">(a)> ID="3">(b)> ID="4">(c)"> ID="2">3> ID="3"> 0,80381> ID="4">16,64743"> ID="2">4> ID="3"> 0,76339> ID="4">7,68627"> ID="2">5> ID="3"> 0,72982> ID="4">4,67136"> ID="2">6> ID="3"> 0,69962> ID="4">3,25573"> ID="2">7> ID="3"> 0,67129> ID="4">2,45431"> ID="2">8> ID="3"> 0,64406> ID="4">1,94369"> ID="2">9> ID="3"> 0,6175 > ID="4">1,59105"> ID="2">10> ID="3"> 0,59135> ID="4">1,33295"> ID="2">11> ID="3"> 0,56542> ID="4">1,13566"> ID="2">12> ID="3"> 0,5396 > ID="4">0,9797 "> ID="2">13> ID="3"> 0,51379> ID="4">0,85307"> ID="2">14> ID="3"> 0,48791> ID="4">0,74801"> ID="2">15> ID="3"> 0,46191> ID="4">0,65928"> ID="2">16> ID="3"> 0,43573> ID="4">0,58321"> ID="2">17> ID="3"> 0,40933> ID="4">0,51718"> ID="2">18> ID="3"> 0,38266> ID="4">0,45922"> ID="2">19> ID="3"> 0,3557 > ID="4">0,40788"> ID="2">20> ID="3"> 0,3284 > ID="4">0,36203"> ID="2">21> ID="3"> 0,30072> ID="4">0,32078"> ID="2">22> ID="3"> 0,27263> ID="4">0,28343"> ID="2">23> ID="3"> 0,2441 > ID="4">0,24943"> ID="2">24> ID="3"> 0,21509> ID="4">0,21831"> ID="2">25> ID="3"> 0,18557> ID="4">0,1897 "> ID="2">26> ID="3"> 0,1555 > ID="4">0,16328"> ID="2">27> ID="3"> 0,12483> ID="4">0,1388 "> ID="2">28> ID="3"> 0,09354> ID="4">0,11603"> ID="2">29> ID="3"> 0,06159> ID="4">0,0948 "> ID="2">30> ID="3"> 0,02892> ID="4">0,07493"> ID="2">31> ID="3"> 0,00449> ID="4">0,05629"> ID="2">32> ID="3"> 0,03876> ID="4">0,03876">

10. SAERLIGE BESTEMMELSER

10.1. Koeretoejer med saerligt braendstofudnyttende teknologier, som eventuelt praesenteres i fremtiden, kan underkstes supplerende afproevningsprogrammer. Udarbejdelse af saadanne programmer finder sted paa et senere stadium, men kan forlanges af fabrikanten, for at den paagaeldende loesnings fordele kan paavises.

11. UDVIDELSE AF TYPEGODKENDELSEN

11.1. Hvis de CO2-emissioner, der maales af den tekniske tjeneste, ikke overskrider typegodkendelsesvaerdien med mere end 4 %, kan typegodkendelsen udvides for koeretoejer af samme type eller udvides til en anden type, som adskiller sig med hensyn til foelgende af specifikationerne i bilag II:

11.1.1. masse

11.1.2. tilladt totalmasse

11.1.3. karosseritype: sedan-stationcar-coupé

11.1.4. total udvekslingsforhold

11.1.5. motorudstyr og motortilbehoer.

(1) EFT nr. L 242 af 30. 8. 1991, s 1.

(2) EFT nr. L 242 af 30. 8. 1991, s. 1.

(3) i ppm-carbonaekvivalent

BILAG II

MODEL (maksimum format: A4 (210 x 297 mm))

EF-TYPEGODKENDELSESATTEST MYNDIGHEDERNES STEMPEL

Meddelelse om

- typegodkendelse (1)

- udvidelse af typegodkendelsen (1)

- afslag paa typegodkendelse (1)

- inddragelse af typegodkendelse (1)

af en koeretoejstype/komponent/separat teknisk enhed (1) i henhold til direktiv 80/1268/EOEF, senest aendret ved direktiv 93/116/EF.

Typegodkendelsesnummer:

AArsag til udvidelsen:

Afsnit I

0.1. Fabriksmaerke (firmabetegnelse)

0.2. Type og handelsbetegnelse(r)

0.3. Typeidentificeringsmaerke, hvis et saadant er anbragt paa koeretoejet/komponenten/den saerskilte tekniske enhed (1) (2)

0.3.1. Maerkets anbringelsessted

0.4. Koeretoejets klasse (3)

0.5. Fabrikantens navn og adresse

0.6. EOEF-typegodkendelsesmaerkets anbringelsesmaade og anbringelsessted paa eventuelle komponenter og separate tekniske enheder

0.7. Samlefabrikkens (-fabrikkernes) adresse

Sektion II

1. (Eventuelle) supplerende oplysninger: se tillaeg

2. Teknisk tjeneste, der foretager afproevningerne

3. Afproevningsrapportens dato

4. Afproevningsrapportens nummer

5. (Eventuelle) bemaerkninger: se tillaeg

6. Sted

7. Dato

8. Underskrift

9. Fortegnelse over indholdet i den informationspakke, som er blevet indsendt til godkendelsesmyndighederne, og som kan faas ved henvendelse, er vedlagt.

Tillaeg

til EF-typegodkendelsesattest nr. ..................

for typegodkendelse af et koeretoej i henhold til direktiv 80/1268/EOEF (CO2-emissioner og braendstofforbrug), senest aendret ved direktiv 93/116/EF

1. Supplerende oplysninger

1.1. Koeretoejets masse i koereklar stand:

1.2. Totalmasse:

1.3. Karosseritype: sedan, stationcar, coupé (1)

1.4. Traekkende hjul: for, bag, 4 x 4 (1)

1.5. Motor:

1.5.1. Slagvolumen:

1.5.2. Braendstoftilfoersel: karburator/indsproejtning (1)

1.5.3. Braendstof, som anbefales af fabrikanten:

1.5.4. Maksimal effekt: kW ved omdr./min.

1.5.5. Trykladning: ja/nej (1)

1.5.6. Taending: diesel/konventionel eller elektronisk taending (1)

1.6. Transmission:

1.6.1. Gearkassetype: manuel/automatisk (1)

1.6.2. Antal udvekslingsforhold:

1.6.3. Totalt udvekslingsforhold (herunder daekkenes omkreds ved koersel under belastning): Koerselshastigheder i km/t pr. 1 000 omdr./min.

1. gear:

2. gear:

3. gear: 4. gear:

5. gear:

overgear:

1.6.4. Endeligt udvekslingforhold:

1.6.5. Daek:

Type: Maal:

Omkreds ved koersel under belastning:

1.7. Proeveresultater

1.7.1. CO2-emission: g/km

1.7.2. Braendstofforbrug:

1.7.2.1. Braendstofforbrug (koersel i byomraader): l/100 km

1.7.2.2. Braendstofforbrug (koersel uden for byomraader): l/100 km

1.7.2.3. Braendstofforbrug (begge dele): l/100 km

2. Bemaerkninger:

(1) Det ikke-relevante overstreges.

(2) Indeholder typeidentificeringsmaerket tegn, som ikke er noedvendige for beskrivelsen af den type koeretoej, komponent eller separat teknisk enhed, typegodkendelsesattesten gaelder, erstattes disse tegn i dokumenterne med symbolet »?« (f. eks. ABC??123??).

(3) Ifoelge definitionen i direktiv 70/156/EOEF, bilag II A.