RAADETS AFGOERELSE af 25. oktober 1993 om indgaaelse af konventionen om den biologiske mangfoldighed (93/626/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 130 S,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Faellesskabet og dets medlemsstater har deltaget i forhandlingerne under De Forenede Nationers Miljoeprogram om udarbejdelse af en konvention om den biologiske mangfoldighed;

under De Forenede Nationers konference om miljoe og udvikling i Rio de Janeiro den 3. til 14. juni 1992 undertegnede Faellesskabet og alle dets medlemsstater konventionen om den biologiske mangfoldighed;

konventionen er i medfoer af artikel 34 aaben for ratifikation, accept eller godkendelse af stater og af regionale organisationer for oekonomisk integration;

i medfoer af traktatens artikel 130 R er et af Faellesskabets maal at beskytte miljoeet, hvilket omfatter beskyttelse af naturen og den biologiske mangfoldighed;

Faellesskabet har allerede gennemfoert mange aktioner til beskyttelse af den biologiske mangfoldighed paa de omraader, hvor traktaten finder anvendelse, og dette er og vil fortsat vaere et vaesentligt bidrag til bevaringen af den biologiske mangfoldighed globalt;

bevaring af den biologiske mangfoldighed er et globalt anliggende, hvorfor det er hensigtsmaessigt, at Faellesskabet og dets medlemsstater deltager i internationale bestraebelser med samme sigte, navnlig ved at fremme bevaringen af den biologiske mangfoldighed og udnyttelse paa et baeredygtigt grundlag og ved at indgaa aftaler om ressourcernes anvendelse og om fordeling af de fordele, der foelger heraf;

i betragtning af de foranstaltninger, Faellesskabet allerede har truffet paa nogle af de omraader, som konventionen omfatter, boer Faellesskabet ogsaa handle paa disse omraader paa internationalt plan;

det er oenskeligt, at Faellesskabet og dets medlemsstater inden for rammerne af deres respektive befoejelser paa de omraader, som konventionen omfatter, bliver kontraherende parter, saa alle forpligtelserne i henhold til konventionen kan opfyldes forsvarligt;

konventionen boer derfor godkendes -

TRUFFET FOELGENDE AFGOERELSE:

Artikel 1

Konventionen om den biologiske mangfoldighed, der blev undertegnet i Rio de Janeiro i juni 1992, godkendes hermed paa Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskabs vegne.

Konventionens tekst er knyttet som bilag A til denne afgoerelse.

Artikel 2

1. Formanden for Raadet deponerer paa vegne af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab godkendelsesinstrumentet hos De Forenede Nationers generalsekretaer i medfoer af konventionens artikel 34, stk. 1.

2. Samtidig deponerer formanden for Raadet paa vegne af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab i medfoer af konventionens artikel 34, stk. 3, erklaeringen om Faellesskabets kompetence, som anfoert i bilag B til denne afgoerelse, samt teksten til erklaeringen i bilag C til denne afgoerelse.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 25. oktober 1993.

Paa Raadets vegne

Ph. MAYSTADT

Formand

(1) EFT nr. C 237 af 1. 9. 1993, s. 4.

(2) EFT nr. C 194 af 19. 7. 1993.

(3) EFT nr. C 249 af 13. 9. 1993, s. 1.

BILAG A

(Oversaettelse)

KONVENTION OM DEN BIOLOGISKE MANGFOLDIGHED PRAEAMBEL

DE KONTRAHERENDE PARTER -

SOM ER KLAR over den biologiske mangfoldigheds iboende vaerdi og den oekologiske, genetiske, sociale, oekonomiske, videnskabelige, paedagogiske, kulturelle, rekreative og aestetiske vaerdi, som maa tillaegges den biologiske mangfoldighed og dennes bestanddele,

SOM TILLIGE ER KLAR over den biologiske mangfoldigheds betydning for udviklingen og for bevarelsen af biosfaerens livsbevarende systemer,

SOM BEKRAEFTER, at det er i hele menneskehedens interesse, at den biologiske mangfoldighed bevares,

SOM PAA NY BEKRAEFTER, at landene har suveraen ret til deres egne biologiske ressourcer,

SOM TILLIGE BEKRAEFTER, at landene har ansvaret for at bevare deres biologiske mangfoldighed og for at udnytte deres biologiske ressourcer paa en baeredygtig maade,

SOM ER BETAENKELIGE VED, at den biologiske mangfoldighed er i staerk tilbagegang som foelge af visse menneskelige aktiviteter,

SOM ER KLAR OVER, at der er generel mangel paa oplysninger og viden om den biologiske mangfoldighed, og at der er et presserende behov for at udvikle videnskabelige, tekniske og institutionelle midler til at tilvejebringe den grundlaeggende forstaaelse, der kraeves til planlaegning og gennemfoerelse af egnede foranstaltninger,

SOM MAERKER SIG, at det er afgoerende at foregribe, forhindre og bekaempe aarsagerne til et betydeligt svind i eller tab af biologisk mangfoldighed, og dette ved kilden,

SOM TILLIGE MAERKER SIG, at mangel paa videnskabelig sikkerhed i tilfaelde, hvor der er fare for staerk nedgang i eller tab af den biologiske mangfoldighed, ikke maa bruges som paaskud til at udsaette foranstaltninger til at undgaa eller mindske denne fare,

SOM ENDVIDERE MAERKER SIG, at den grundlaeggende forudsaetning for bevaring af den biologiske mangfoldighed er in situ-bevaring af oekosystemer og naturlige levesteder og opretholdelse og genetablering af levedygtige populationer af arter i deres naturlige omgivelser,

SOM ENDVIDERE MAERKER SIG, at ex situ-foranstaltninger, om muligt i oprindelseslandet, ogsaa spiller en vigtig rolle,

SOM ERKENDER, at mange indfoedte og lokale samfund med traditionsbunden levevis traditionelt er staerkt afhaengige af de biologiske ressourcer, og at det er oenskeligt, at der sker en retfaerdig fordeling af fordelene ved anvendelsen af traditionel viden, nyskabelser og praksis af betydning for bevaring af den biologiske mangfoldighed og baeredygtig udnyttelse af dens bestanddele,

SOM TILLIGE ERKENDER, at kvinder spiller en afgoerende rolle for bevaring og baeredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed, og som bekraefter behovet for, at kvinderne deltager fuldt ud paa alle niveauer i politiske beslutninger om og gennemfoerelsen af foranstaltninger til bevaring af den biologiske mangfoldighed,

SOM UNDERSTREGER, at det er vigtigt og noedvendigt at fremme internationalt, regionalt og globalt samarbejde mellem lande og tvaernationale organisationer og den private sektor med henblik paa bevaring af den biologiske mangfoldighed og baeredygtig udnyttelse af dens bestanddele,

SOM ERKENDER, at tilvejebringelse af nye og supplerende finansielle ressourcer og passende adgang til relevant teknologi kan forventes at have vaesentlig betydning for verdens muligheder for at imoedegaa tabet af biologisk mangfoldighed,

SOM ENDVIDERE ERKENDER, at der kraeves saerlige midler til at imoedekomme udviklingslandenes behov, herunder tilvejebringelse af nye og supplerende finansielle ressourcer og passende adgang til relevant teknologi,

SOM I DENNE FORBINDELSE MAERKER SIG de saerlige vilkaar, der goer sig gaeldende for de mindst udviklede lande og smaa oeriger,

SOM ERKENDER, at der kraeves betydelige investeringer til at bevare den biologiske mangfoldighed, og at disse investeringer kan forventes at medfoere en lang raekke miljoemaessige, oekonomiske og sociale fordele,

SOM ERKENDER, at oekonomisk og social udvikling og udrydning af fattigdommen er udviklingslandenes foerste og altovervejende prioritering,

SOM ER KLAR OVER, at bevaring og baeredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed er en afgoerende forudsaetning for, at verdens voksende befolknings behov for bl.a. foede og sundhed skal kunne imoedekommes, og at adgang til og faelles udnyttelse af saavel genetiske ressourcer som teknologi er vaesentlig herfor,

SOM MAERKER SIG, at bevaring og baeredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed i sidste ende vil styrke venskabsforbindelserne mellem landene og bidrage til fred for menneskeheden,

SOM OENSKER at udbygge og supplere eksisterende internationale arrangementer til bevaring af den biologiske mangfoldighed og baeredygtig udnyttelse af dens bestanddele,

SOM ER BESLUTTET PAA at bevare og udnytte den biologiske mangfoldighed paa et baeredygtigt grundlag til gavn for den nuvaerende og de kommende generationer -

ER BLEVET ENIGE OM FOELGENDE:

Artikel 1

Formaal

Formaalet med denne konvention, der skal virkeliggoeres i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i konventionen, er bevaring af den biologiske mangfoldighed, baeredygtig udnyttelse af dens bestanddele og rimelig og retfaerdig fordeling af de fordele, udnyttelsen af de genetiske ressourcer resulterer i, bl.a. paa grundlag af behoerig adgang til de genetiske ressourcer og passende overfoersel af relevant teknologi, under hensyntagen til samtlige rettigheder til disse ressourcer og til teknologien, samt paa grundlag af adaekvat finansiering.

Artikel 2

Definitioner

I denne konvention forstaas ved:

Beskyttet omraade: et geografisk afgraenset omraade, som er udpeget eller reguleret, og som forvaltes med henblik paa bestemte bevaringsmaal.

Biologisk mangfoldighed: mangfoldigheden af levende organismer fra alle kilder, herunder bl.a. terrestriske, marine og andre akvatiske oekosystemer og de oekologiske strukturer, de indgaar i; dette omfatter mangfoldighed inden for de enkelte arter og mellem arterne samt oekosystemernes mangfoldighed.

Biologiske ressourcer: genetiske ressourcer, organismer eller dele heraf, populationer eller en hvilken som helst anden biotisk bestanddel af oekosystemerne, som kan udnyttes af eller have vaerdi for menneskeheden nu eller i fremtiden.

Bioteknologi: enhver teknologisk udnyttelse af biologiske systemer, levende organismer eller produkter heraf med henblik paa at fremstille eller aendre produkter eller processer til bestemte anvendelser.

Baeredygtig udnyttelse: udnyttelse af bestanddele af den biologiske mangfoldighed paa en saadan maade og i et saadant omfang, at det ikke foerer til nedgang i den biologiske diversitet paa lang sigt, hvorved den biologiske mangfoldigheds muligheder for at daekke nuvaerende og kommende generationers behov og oensker opretholdes.

Ex situ-bevaring: bevaring af bestanddele af den biologisk mangfoldighed uden for deres naturlige levesteder.

Genetisk materiale: ethvert materiale hidroerende fra planter, dyr, mikroorganismer eller af anden oprindelse, indeholdende funktionsdygtige arveenheder.

Genetiske ressourcer: genetisk materiale af aktuel eller potentiel vaerdi.

In situ-betingelser: betingelser, hvor de genetiske ressourcer findes i oekosystemer og naturlige levesteder og, for saa vidt angaar opdraettede eller dyrkede arter, i de omgivelser, hvor de har udviklet deres saerlige egenskaber.

In situ-bevaring: bevaring af oekosystemer og naturlige levesteder og opretholdelse og genetablering af levedygtige populationer af arter i deres naturlige omgivelser og, for saa vidt angaar opdraettede eller dyrkede arter, i de omgivelser, hvor de har udviklet deres saerlige egenskaber.

Land, der tilvejebringer genetiske ressourcer: det land, der tilvejebringer genetiske ressourcer indsamlet fra in situ-kilder, herunder populationer af baade vilde og opdraettede/dyrkede arter, eller taget fra ex situ-kilder, uanset om de har deres oprindelse i det paagaeldende land.

Levested: det sted eller den type lokalitet, hvor en organisme eller population forekommer naturligt.

Opdraettede eller dyrkede arter: arter, hvis naturlige udviklingsproces mennesket har indvirket paa med henblik paa at imoedekomme sine behov.

Oprindelsesland for genetiske ressourcer: det land, som sidder inde med de paagaeldende genetiske ressourcer in situ.

Regional organisation for oekonomisk integration: en organisation oprettet af suveraene stater i et givet geografisk omraade, som af dens medlemsstater har faaet tildelt kompetence paa de af denne konvention omfattede omraader, og som, efter organisationens egne bestemmelser, er behoerigt bemyndiget til at undertegne, ratificere, acceptere, godkende eller tiltraede konventionen.

Teknologi: omfatter bioteknologi.

OEkosystem: et dynamisk system af plante-, dyre- og mikroorganismesamfund og disses abiotiske miljoe, der vekselvirker som en funktionel enhed.

Artikel 3

Princip

I overensstemmelse med De Forenede Nationers Pagt og principperne i international ret har stater suveraen ret til at udnytte deres egne ressourcer i henhold til deres egen miljoepolitik og ansvaret for at sikre, at aktiviteter under deres jurisdiktion eller kontrol ikke foraarsager skade paa miljoeet i andre stater eller i omraader uden for graenserne for deres nationale jurisdiktion.

Artikel 4

Geografisk anvendelsesomraade

Uden at dette beroerer andre staters rettigheder, og medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i denne konvention, finder konventionens bestemmelser anvendelse for hver kontraherende part:

a) i omraader inden for graenserne af partens nationale jurisdiktion, for saa vidt angaar bestanddele af den biologiske mangfoldighed, og

b) inden for eller uden for graenserne af partens nationale jurisdiktion, for saa vidt angaar processer og aktiviteter, der finder sted under partens jurisdiktion eller kontrol, uanset hvor virkningerne heraf optraeder.

Artikel 5

Samarbejde

Alle de kontraherende parter samarbejder, saa vidt muligt og alt efter omstaendighederne, med andre kontraherende parter direkte eller, hvor det maatte vaere hensigtsmaessigt, gennem kompetente internationale organisationer, naar det drejer sig om omraader uden for den paagaeldende parts nationale jurisdiktion og vedroerende andre spoergsmaal af gensidig interesse, med henblik paa bevaring og baeredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed.

Artikel 6

Generelle foranstaltninger til bevaring og baeredygtig udnyttelse

Alle de kontraherende parter skal, i overensstemmelse med deres saerlige vilkaar og muligheder:

a) udvikle nationale strategier, planer eller programmer for bevaring og baeredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed eller i dette oejemed tilpasse eksisterende strategier, planer eller programmer, som bl.a. skal baseres paa de af denne konventions foranstaltninger, der er relevante for den paagaeldende kontraherende part; og

b) saa vidt muligt og alt efter omstaendighederne, integrere bevaring og baeredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed i relevante sektorale eller tvaersektorale planer, programmer og politikker.

Artikel 7

Identifikation og overvaagning

Alle de kontraherende parter skal, saa vidt muligt og alt efter omstaendighederne, navnlig med henblik paa artikel 8, 9 og 10:

a) identificere bestanddele af den biologiske mangfoldighed, der er af betydning for dens bevaring og baeredygtige udnyttelse, under hensyntagen til den vejledende liste over kategorier i bilag I

b) ved proevetagning og andre metoder overvaage de bestanddele af den biologiske mangfoldighed, der er identificeret i henhold til litra a), med saerlig vaegt paa de bestanddele, som kraever oejeblikkelige bevaringsforanstaltninger, og de bestanddele, som indebaerer de bedste muligheder for baeredygtig udnyttelse

c) identificere processer og kategorier af aktiviteter, som har eller kan formodes at have betydelige negative virkninger paa bevaring og baeredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed, og overvaage virkningerne heraf ved proevetagning og andre metoder

d) med enhver passende ordning bevare og organisere data fra identificerings- og overvaagningsaktiviteter foretaget i medfoer af litra a), b) og c).

Artikel 8

In situ-bevaring

Hver kontraherende part skal, saa vidt muligt og alt efter omstaendighederne:

a) oprette et system med beskyttede omraader eller omraader, der kraever saerlige foranstaltninger til bevaring af den biologiske mangfoldighed

b) om noedvendigt opstille retningslinjer for udvaelgelse, oprettelse og forvaltning af beskyttede omraader eller omraader, der kraever saerlige foranstaltninger til bevaring af den biologiske mangfoldighed

c) regulere eller forvalte biologiske ressourcer, der er vigtige for bevaring af den biologiske mangfoldighed, det vaere sig i eller uden for beskyttede omraader, med henblik paa at sikre bevaring og baeredygtig udnyttelse af disse ressourcer

d) fremme beskyttelsen af oekosystemer, naturlige levesteder og opretholdelse af levedygtige populationer af arter i naturlige omgivelser

e) fremme miljoeforsvarlig og baeredygtig udvikling i omraader, der stoeder op til beskyttede omraader, med henblik paa at fremme beskyttelsen af disse omraader

f) genetablere og genoprette oedelagte oekosystemer og fremme genetablering af truede arter, bl.a. gennem udvikling og gennemfoerelse af planer og andre forvaltningsstrategier

g) udvikle eller bevare midler til at regulere, forvalte eller styre risikoen ved anvendelse og udledning af levende, bioteknologisk modificerede organismer, som kan formodes at have negative miljoevirkninger til skade for bevaring og baeredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed, idet der ogsaa tages hensyn til sundhedsrisikoen for mennesker

h) forhindre indfoerelse af, kontrollere eller udrydde fremmede arter, der truer oekosystemer, levesteder eller arter

i) bestraebe sig paa at tilvejebringe de noedvendige betingelser for forligelighed mellem de nuvaerende anvendelser og bevaringen af den biologiske diversitet og en baeredygtig udnyttelse af dens bestanddele

j) med forbehold af partens nationale lovgivning respektere, beskytte og bevare viden, nyskabelser og praksis, der findes hos indfoedte og lokale samfund med en traditionel levevis, som har betydning for bevaring og baeredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed, og fremme udbredt anvendelse af viden, nyskabelser og praksis af denne art, med indehavernes godkendelse og deltagelse, og anspore til retfaerdig fordeling af fordelene ved udnyttelsen af viden, nyskabelser og praksis af denne art

k) udvikle eller bevare lovgivning og/eller andre regulerende virkemidler til at beskytte truede arter og populationer

l) regulere eller forvalte de paagaeldende processer og kategorier af aktiviteter i tilfaelde, hvor en betydelig negativ indvirkning paa den biologiske mangfoldighed er blevet paapeget i medfoer af artikel 7; og

m) samarbejde om tilvejebringelse af oekonomisk stoette og anden form for stoette til in situ-bevaring som omhandlet i litra a) til l), navnlig til udviklingslandene.

Artikel 9

Ex situ-bevaring

Alle de kontraherende parter skal, saa vidt muligt og alt efter omstaendighederne, navnlig med henblik paa at supplere in situ-foranstaltninger:

a) traeffe foranstaltninger til ex situ-bevaring af bestanddele af den biologiske mangfoldighed, om muligt i oprindelseslandet for de paagaeldende bestanddele

b) skabe og opretholde faciliteter til ex situ-bevaring og udforskning af planter, dyr og mikroorganismer, om muligt i oprindelseslandet for de paagaeldende genetiske ressourcer

c) traeffe foranstaltninger til genopretning og genetablering af truede arter og til genindfoerelse af dem i deres naturlige levesteder paa passende betingelser

d) regulere og forvalte indsamling af biologiske ressourcer fra naturlige levesteder med henblik paa ex situ-bevaring paa en saadan maade, at oekosystemer og in situ-populationer af arter ikke trues, undtagen hvis saerlige midlertidige ex situ-foranstaltninger kraeves i henhold til litra c); og

e) samarbejde om tilvejebringelse af oekonomisk stoette og anden form for stoette med henblik paa ex situ-bevaring som omhandlet i litra a) til d) og om skabelse og opretholdelse af faciliteter til ex situ-bevaring i udviklingslandene. Artikel 10

Baeredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldigheds bestanddele

Alle de kontraherende parter skal, saa vidt muligt og alt efter omstaendighederne:

a) integrere hensynet til bevaring og baeredygtig udnyttelse af de biologiske ressourcer i deres beslutningsprocesser

b) traeffe foranstaltninger vedroerende udnyttelsen af de biologiske ressourcer for at undgaa eller mindske negative foelger for den biologiske mangfoldighed

c) beskytte og fremme saedvanemaessig udnyttelse af de biologiske ressourcer i overensstemmelse med den traditionelle kultur, naar denne er forenelig med hensynet til bevaring eller baeredygtig udnyttelse

d) hjaelpe lokale befolkninger med at udvikle og gennemfoere udbedrende foranstaltninger i beskadigede omraader, hvor den biologiske mangfoldighed er aftaget; og

e) anspore til samarbejde mellem deres offentlige myndigheder og den private sektor om udvikling af metoder til baeredygtig udnyttelse af de biologiske ressourcer.

Artikel 11

Incitamenter

Alle de kontraherende parter skal, saa vidt muligt og alt efter omstaendighederne, traeffe oekonomisk og socialt forsvarlige foranstaltninger, der virker som incitamenter til bevaring og baeredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldigheds bestanddele.

Artikel 12

Forskning og undervisning

De kontraherende parter skal, under hensyntagen til udviklingslandenes saerlige behov:

a) opstille og viderefoere programmer for videnskabelig og teknisk uddannelse og undervisning i identificering, bevaring og baeredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed og dens bestanddele og yde stoette til saadan uddannelse og undervisning til daekning af udviklingslandenes saerlige behov

b) fremme og anspore til forskning, der bidrager til bevaring og baeredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed, navnlig i udviklingslandene, bl.a. i overensstemmelse med de beslutninger, som parternes konference har truffet paa grundlag af udtalelser fra Hjaelpeorganet for Videnskabelig, Teknisk og Teknologisk Raadgivning

c) i traad med bestemmelserne i artikel 16, 18 og 20, anspore til og samarbejde om at udnytte de videnskabelige fremskridt inden for forskningen i den biologiske mangfoldighed med henblik paa at udvikle metoder til bevaring og baeredygtig udnyttelse af de biologiske ressourcer.

Artikel 13

Undervisning og folkeoplysning

De kontraherende parter skal:

a) fremme og anspore til bedre forstaaelse for betydningen af og de noedvendige foranstaltninger til, at den biologiske mangfoldighed bevares, og anspore til, at disse spoergsmaal udbredes gennem medierne og integreres i uddannelsesprogrammer; og

b) samarbejde, hvor det relevant, med andre stater og internationale organisationer om udvikling af undervisnings- og folkeoplysningsprogrammer vedroerende bevaring og baeredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed.

Artikel 14

Konsekvensvurdering og mindskelse af de negative virkninger

1. Alle de kontraherende parter skal, saa vidt muligt og alt efter omstaendighederne:

a) indfoere passende procedurer, der indebaerer miljoekonsekvensvurdering af planlagte projekter, som kan formodes at faa betydelige negative virkninger paa den biologiske mangfoldighed, med henblik paa at undgaa eller begraense disse virkninger og, hvor det er relevant, give offentligheden mulighed for at deltage i disse procedurer

b) indfoere passende ordninger til at sikre, at der tages behoerigt hensyn til miljoekonsekvenserne af de af deres programmer og politikker, der kan forventes at faa betydelige negative virkninger paa den biologiske mangfoldighed

c) paa gensidigt grundlag fremme anmeldelse af, udveksling af oplysninger om og samraad om aktiviteter henhoerende under deres jurisdiktion eller kontrol, som kan forventes at faa betydelige negative virkninger paa den biologiske mangfoldighed i andre stater eller omraader uden for graenserne for national jurisdiktion, ved at anspore til, at der, alt efter omstaendighederne, indgaas bilaterale, regionale eller multilaterale ordninger

d) ved overhaengende eller alvorlig fare eller skade, der opstaar under parternes jurisdiktion eller kontrol, og som rammer den biologiske mangfoldighed inden for andre staters jurisdiktion eller i omraader uden for graenserne for national jurisdiktion, oejeblikkeligt meddele de stater, der vil kunne blive beroert, om denne fare eller skader og indlede foranstaltninger til at forhindre eller begraense den paagaeldende fare eller skade; og

e) fremme nationale ordninger for noedforanstaltninger til at imoedegaa aktiviteter eller naturligt eller paa anden maade opstaaede haendelser, som indebaerer alvorlig og oejeblikkelig fare for den biologiske mangfoldighed, og anspore til internationalt samarbejde med henblik paa at supplere saadanne nationale bestraebelser, samt opstille faelles noedplaner, hvis dette er hensigtsmaessigt og vedtaget af de paagaeldende stater eller regionale organisationer for oekonomisk integration.

2. Parternes konference skal, paa grundlag af undersoegelser, gennemgaa spoergsmaalet om ansvar og godtgoerelse, herunder udbedring af og erstatning for skader paa den biologiske mangfoldighed, medmindre ansvarsspoergsmaalet er et rent internt anliggende.

Artikel 15

Adgang til de genetiske ressourcer

1. I erkendelse af, at staterne har suveraen ret til deres naturressourcer, henhoerer kompetencen til at regulere adgangen til de genetiske ressourcer under de nationale regeringer og er omfattet af den nationale lovgivning.

2. Alle de kontraherende parter bestraeber sig paa at skabe betingelser for at fremme adgangen til de genetiske ressourcer, saa andre kontraherende parter kan udnytte dem miljoemaessigt forsvarligt, og paa ikke at paalaegge restriktioner herfor, der er i strid med denne konventions maal.

3. Med henblik paa denne konvention forstaas der ved genetiske ressourcer, der tilvejebringes af en kontraherende part, som omhandlet i denne artikel og i artikel 16 og 19, kun saadanne ressourcer, der tilvejebringes af kontraherende parter, der er oprindelseslande for de paagaeldende ressourcer, eller af parter, der har erhvervet de genetiske ressourcer i overensstemmelse med denne konvention.

4. Gives der adgang til genetiske ressourcer, skal denne finde sted paa gensidigt vedtagne vilkaar og i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.

5. Adgang til genetiske ressourcer maa kun gives efter forudgaaende informeret samtykke fra den kontraherende part, der tilvejebringer de paagaeldende ressourcer, medmindre den paagaeldende part bestemmer andet.

6. Alle de kontraherende parter bestraeber sig paa at udvikle og gennemfoere videnskabelig forskning baseret paa genetiske ressourcer tilvejebragt af andre kontraherende parter med disses fulde deltagelse og om muligt i deres lande.

7. Alle de kontraherende parter traeffer, alt efter omstaendighederne, lovgivningsmaessige, administrative eller politiske foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 16 og 19 og, om noedvendigt, via den i henhold til artikel 20 og 21 oprettede finansieringsmekanisme med henblik paa, at resultaterne af forsknings- og udviklingsaktiviteterne og udbyttet af kommerciel og anden udnyttelse af de genetiske ressourcer fordeles rimeligt og retfaerdigt med den kontraherende part, der tilvejebringer de paagaeldende ressourcer. Fordelingen skal foregaa paa gensidigt vedtagne vilkaar.

Artikel 16

Adgang til og overfoersel af teknologi

1. I erkendelse af, at teknologi omfatter bioteknologi, og at baade adgang til og overfoersel af teknologi mellem de kontraherende parter er vaesentlig for virkeliggoerelsen af denne konventions maal, paatager alle de kontraherende parter sig, med forbehold af bestemmelserne i denne artikel, at tilvejebringe og/eller fremme adgang til og overfoersel til andre kontraherende parter af teknologi, der er relevant for bevaring og baeredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed, eller som udnytter de genetiske ressourcer uden at foraarsage betydelig skade paa miljoeet.

2. Adgang til og overfoersel af teknologi, som omhandlet i stk. 1, til udviklingslandene muliggoeres og/eller fremmes paa rimelige vilkaar og efter mestbegunstigelsesprincippet, herunder paa lempelige eller praeferentielle vilkaar, hvor dette er vedtaget gensidigt, og, om noedvendigt, i overensstemmelse med den i artikel 20 og 21 oprettede finansieringsmekanisme. I tilfaelde, hvor den paagaeldende teknologi er underlagt patenter eller anden form for intellektuel ejendomsret, muliggoeres adgang hertil og overfoersel heraf paa vilkaar, hvorved der tages hensyn til, og som er forligelige med en passende og effektiv beskyttelse af intellektuel ejendomsret. Anvendelsen af dette stykke skal vaere i overensstemmelse med stk. 3, 4 og 5.

3. Alle de kontraherende parter traeffer, alt efter omstaendighederne, lovgivningsmaessige, administrative eller politiske foranstaltninger med henblik paa, at kontraherende parter, herunder navnlig udviklingslandsparter, som tilvejebringer genetiske ressourcer, paa gensidigt vedtagne vilkaar faar adgang til og faar overfoert teknologi, hvortil disse ressourcer bruges, herunder teknologi, der er beskyttet af patenter og andre former for intellektuel ejendomsret, om noedvendigt paa grundlag af bestemmelserne i artikel 20 og 21 samt i overensstemmelse med international ret og med stk. 4 og 5.

4. Alle de kontraherende parter traeffer, alt efter omstaendighederne, lovgivningsmaessige, administrative eller politiske foranstaltninger med henblik paa, at den private sektor fremmer adgang til, faelles udvikling af og overfoersel af teknologi som omhandlet i stk. 1, til gavn for baade offentlige institutioner og den private sektor i udviklingslandene, og opfylder i denne forbindelse betingelserne i stk. 1, 2 og 3.

5. I erkendelse af, at patenter og andre former for intellektuel ejendomsret kan have indflydelse paa denne konventions gennemfoerelse, samarbejder de kontraherende parter paa dette omraade, uden at dette indskraenker national lovgivning og international ret, for at sikre, at saadanne rettigheder udoeves til fordel for og ikke i strid med konventionens maal.

Artikel 17

Informationsudveksling

1. De kontraherende parter fremmer udveksling af oplysninger hidroerende fra alle offentligt tilgaengelige kilder, der er af betydning for bevaring og baeredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed, under hensyntagen til udviklingslandenes saerlige behov.

2. I denne udveksling af oplysninger indgaar udveksling af resultater af teknisk, videnskabelig og sociooekonomisk forskning saavel som oplysninger om uddannelses- og overvaagningsprogrammer, specialviden, indfoedt og traditionel viden som saadan og i kombination med de i artikel 16, stk. 1, omhandlede teknologier. Informationsudvekslingen omfatter ogsaa, hvor det er muligt, returnering af oplysningerne.

Artikel 18

Teknisk og videnskabeligt samarbejde

1. De kontraherende parter fremmer internationalt teknisk og videnskabeligt samarbejde om bevaring og baeredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed, om noedvendigt gennem passende internationale og nationale institutioner.

2. Alle de kontraherende parter fremmer teknisk og videnskabeligt samarbejde med andre kontraherende parter, navnlig udviklingslande, om gennemfoerelsen af denne konvention, bl.a. gennem udvikling og gennemfoerelse af nationale politikker. Naar de fremmer dette samarbejde, boer de laegge saerlig vaegt paa, at de nationale muligheder udvikles og styrkes, gennem opdyrkning af de menneskelige ressourcer og udbygning af institutioner.

3. Parternes konference vedtager paa sit foerste moede, hvorledes der skal oprettes en clearing-house-ordning til at fremme og lette teknisk og videnskabeligt samarbejde.

4. De kontraherende parter skal, i overensstemmelse med national lovgivning og politik, fremme og udvikle metoder til samarbejde om udvikling og anvendelse af teknologi, herunder indfoedt og traditionel teknologi, i traad med konventionens maal. I dette oejemed fremmer de kontraherende parter ligeledes samarbejde om uddannelse af personale og udveksling af eksperter.

5. De kontraherende parter skal, efter gensidig aftale, fremme oprettelse af faelles forskningsprogrammer og joint-ventures med henblik paa udvikling af teknologi af relevans for formaalet med denne konvention.

Artikel 19

Haandtering af bioteknologi og fordeling af fordelene heraf

1. Alle de kontraherende parter traeffer, alt efter omstaendighederne, lovgivningsmaessige, administrative eller politiske foranstaltninger til at soerge for, at de kontraherende parter, navnlig udviklingslande, som tilvejebringer de genetiske ressourcer til biologisk forskning, deltager effektivt i denne forskning, og at forskningen om muligt gennemfoeres i de paagaeldende kontraherende parters lande.

2. Alle de kontraherende parter traeffer de videst mulige foranstaltninger til, at kontraherende parter, navnlig udviklingslande, paa et rimeligt og retfaerdigt grundlag faar priviligeret adgang til resultaterne af og fordelene ved bioteknologi baseret paa genetiske ressourcer, som de paagaeldende kontraherende parter har tilvejebragt. Adgangen til disse resultater og fordele finder sted paa gensidigt aftalte vilkaar.

3. Parterne overvejer, om der er behov for og fastsaetter i givet fald de naermere bestemmelser for en protokol indeholdende passende procedurer, herunder navnlig forudgaaende kvalificeret samtykke, paa omraadet sikker overfoersel, haandtering og anvendelse af levende, modificerede organismer hidroerende fra bioteknologi, som kan have negative virkninger for bevaring og baeredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed.

4. Alle de kontraherende parter skal, enten direkte eller via den fysiske eller juridiske person under deres jurisdiktion, der tilvejebringer de i stk. 3 omhandlede organismer, fremskaffe alle tilgaengelige oplysninger om anvendelses- og sikkerhedsbestemmelser, som den paagaeldende kontraherende part behoever til haandtering af saadanne organismer, saavel som alle tilgaengelige oplysninger om de paagaeldende specifikke organismers mulige negative virkninger for den kontraherende part, paa hvis omraade de paagaeldende organismer skal indfoeres.

Artikel 20

Finansielle ressourcer

1. Alle de kontraherende parter forpligter sig til, i overensstemmelse med deres muligheder, at tilvejebringe finansiel stoette og incitamenter til nationale aktiviteter, der sigter paa at virkeliggoere denne konventions maal, i overensstemmelse med deres nationale planer, prioriteringer og programmer.

2. Industrilandsparterne tilvejebringer nye og supplerende finansielle ressourcer til, at udviklingslandsparterne kan daekke deres godkendte samlede ekstraomkostninger ved gennemfoerelsen af foranstaltninger til opfyldelse af forpligtelserne i denne konvention, og til, at de kan drage fordel af konventionens bestemmelser, idet omkostningerne aftales mellem den enkelte udviklingslandspart og finansieringsmekanismen i artikel 21, i overensstemmelse med politiske, strategiske og programmaessige prioriteringer og udvaelgelseskriterier samt en vejledende liste over ekstraomkostninger opstillet af parternes konference. Andre parter, herunder parter, der er ved at overgaa til markedsoekonomi, kan frivilligt paatage sig de samme forpligtelser som industrilandsparterne. Med henblik paa denne artikel skal parternes konference paa sit foerste moede opstille en liste over industrilandsparter og andre parter, som frivilligt paatager sig de samme forpligtelser som industrilandsparterne. Parternes konference gennemgaar listen regelmaessigt og aendrer den om noedvendigt. Andre lande og kilder vil ogsaa blive opfordret til at yde frivillige bidrag. Ved opfyldelsen af disse forpligtelser tages der hensyn til, at tilfoerslen af midler skal vaere adaekvat og forudsigelig, og at byrden boer fordeles mellem de bidragydende parter, der er opfoert paa listen.

3. Industrilandsparterne kan endvidere tilvejebringe, og udviklingslandsparterne benytte, finansielle ressourcer knyttet til gennemfoerelsen af denne konvention, via bilaterale, regionale eller andre multilaterale kanaler.

4. Udviklingslandsparternes mulighed for at kunne opfylde deres forpligtelser i henhold til konventionen fyldestgoerende vil afhaenge af industrilandsparternes opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til konventionen for saa vidt angaar finansielle ressourcer og teknologioverfoersel, under fuld hensyntagen til, at udviklingslandsparternes foerste og vaesentligste prioriteringer er oekonomisk og social udvikling og bekaempelse af fattigdom.

5. Parterne tager i deres finansierings- og teknologioverfoerselsforanstaltninger fuldt hensyn til de mindst udviklede landes saerlige behov og vilkaar.

6. De kontraherende parter tager ligeledes hensyn til de saerlige vilkaar, der skyldes afhaengighed af den biologiske mangfoldighed og dennes fordeling og beliggenhed hos udviklingslandsparterne, navnlig i smaa oeriger.

7. Der tages ogsaa hensyn til udviklingslandenes saerlige situation, herunder de mest miljoesaarbare udviklingslande, saasom lande med aride og semiaride omraader, kystomraader og bjergomraader.

Artikel 21

Finansieringsmekanisme

1. Der oprettes en mekanisme for tilvejebringelse af finansielle ressourcer til udviklingslandsparterne i medfoer af denne konvention, i form af tilskud eller paa lempelige vilkaar, hvoraf de vaesentlige elementer beskrives i denne artikel. Med henblik paa denne konvention sorterer mekanismen under parternes konference, som den skal aflaegge regnskab for. Mekanismens funktioner varetages af en institutionel enhed, som parternes konference kan traeffe afgoerelse om paa sit foerste moede. Med henblik paa denne konvention fastsaetter parternes konference politik, strategi, programprioriteringer og stoettekriterier for adgang til og anvendelse af disse ressourcer. Bidrag ydes paa en saadan maade, at der tages hensyn til behovet for en forudsigelig og adaekvat tilfoersel af midler, som omhandlet i artikel 20, i overensstemmelse med det kraevede ressourceomfang, der fastsaettes regelmaessigt af parternes konference, og til behovet for en fordeling af byrden mellem de bidragydende parter, der er opfoert i den i artikel 20, stk. 2, omhandlede liste. Der kan ogsaa ydes frivillige bidrag af udviklingslandsparter og andre lande og kilder. Mekanismen drives paa grundlag af et demokratisk og gennemsigtigt ledelsessystem.

2. Parternes konference fastlaegger paa sit foerste moede, i overensstemmelse med denne konventions maal, de politiske, strategiske og programmaessige prioriteringer saavel som detaljerede kriterier og retningslinjer for adgang til og anvendelse af de finansielle ressourcer, herunder regelmaessig overvaagning og vurdering af ressourcernes anvendelse. Parternes konference traeffer dispositioner til gennemfoerelse af stk. 1 efter hoering af den institutionelle enhed, der har faaet finansieringsmekanismens drift i opdrag.

3. Parternes konference undersoeger, om den i henhold til denne artikel oprettede mekanisme fungerer effektivt, herunder de i stk. 2 omhandlede kriterier og retningslinjer, senest to aar efter denne konventions ikrafttraeden og derefter med jaevne mellemrum. Paa grundlag af denne undersoegelse traeffer den passende foranstaltninger til om noedvendigt at forbedre mekanismens effektivitet.

4. De kontraherende parter overvejer muligheden for at styrke eksisterende finansielle institutioner, saa de kan tilvejebringe finansielle ressourcer til bevaring og baeredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed.

Artikel 22

Forholdet til andre internationale konventioner

1. Bestemmelserne i denne konvention beroerer ikke de kontraherende parters rettigheder og forpligtelser i medfoer af eventuelle gaeldende internationale aftaler, medmindre udoevelsen af disse rettigheder og forpligtelser kan foraarsage betydelig skade paa eller trussel mod den biologiske mangfoldighed.

2. Med hensyn til det marine miljoe gennemfoerer de kontraherende parter denne konvention i overensstemmelse med staternes rettigheder og forpligtelser i henhold til havretten.

Artikel 23

Parternes konference

1. Hermed oprettes en konference for parterne. Det foerste moede for parternes konference indkaldes af eksekutivdirektoeren for De Forenede Nationers Miljoeprogram senest et aar efter denne konventions ikrafttraeden. Derefter afholder parternes konference ordinaere moeder med regelmaessige mellemrum, som fastsaettes af konferencen paa dens foerste moede.

2. Ekstraordinaere moeder for parternes konference afholdes paa et hvilket som helst tidspunkt, som konferencen maatte skoenne noedvendigt, eller paa skriftlig anmodning af en af parterne, forudsat at denne anmodning, senest seks maaneder efter, at parterne er blevet underrettet herom af sekretariatet, stoettes af mindst en tredjedel af parterne.

3. Parternes konference naar til konsensus om og vedtager sin egen forretningsorden og forretningsordenen for eventuelle hjaelpeorganer, den maatte oprette, saavel som de finansielle bestemmelser for finansiering af sekretariatet. Paa hvert ordinaert moede vedtager den et budget for regnskabsperioden indtil det foelgende ordinaere moede.

4. Parternes konference goer regelmaessigt status over gennemfoerelsen af konventionen og paatager sig i dette oejemed foelgende:

a) den fastsaetter, i hvilken form og hvor hyppigt de i artikel 26 omhandlede oplysninger skal fremsaettes, og gennemgaar disse oplysninger saavel som eventuelle rapporter forelagt af hjaelpeorganer

b) den gennemgaar videnskabelige, tekniske og teknologiske ekspertudtalelser om den biologiske mangfoldighed, fremsat i overensstemmelse med artikel 25

c) den gennemgaar og vedtager om noedvendigt protokoller i overensstemmelse med artikel 28

d) den gennemgaar og vedtager om noedvendigt aendringer til denne konvention og dens bilag i overensstemmelse med artikel 29 og 30

e) den gennemgaar aendringer til protokoller og til eventuelle bilag hertil og henstiller, at parterne i den paagaeldende protokol vedtager aendringerne, hvis dette er den afgoerelse, parternes konference har truffet

f) den gennemgaar og vedtager om noedvendigt yderligere bilag til denne konvention i overensstemmelse med artikel 30

g) den opretter de hjaelpeorganer, der skoennes noedvendige til konventionens gennemfoerelse, navnlig med hensyn til videnskabelig og teknisk raadgivning

h) den kontakter, via sekretariatet, eksekutivorganerne for konventioner, der vedroerer spoergsmaal, som er omfattet af denne konvention, med henblik paa at oprette passende former for samarbejde med dem

i) den overvejer og traeffer yderligere foranstaltninger, der maatte vise sig noedvendige til virkeliggoerelse af denne konventions maal i lyset af de erfaringer, der indhentes i forbindelse med konventionens gennemfoerelse.

5. De Forenede Nationer, dets saerorganisationer og Det Internationale Atomenergiagentur saavel som enhver stat, der ikke er part i denne konvention, kan som observatoerer vaere repraesenteret paa moederne for parternes konference. Ethvert andet organ eller agentur, det vaere sig statsligt eller ikke-statsligt, som har kompetence paa omraader vedroerende bevaring og baeredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed, og som har underrettet sekretariatet om, at det oensker at lade sig repraesentere som observatoer ved et moede for parternes konference, kan faa adgang, medmindre mindst en tredjedel af de tilstedevaerende parter goer indsigelse herimod. Observatoerers adgang til og deltagelse i moeder finder sted efter den af parternes konference vedtagne forretningsorden.

Artikel 24

Sekretariat

1. Der oprettes herved et sekretariat. Sekretariatets funktioner er foelgende:

a) at tilrettelaegge og yde den oenskede service under moederne for parternes konference som omhandlet i artikel 23

b) at udfoere de opgaver, det maatte faa tildelt i henhold til protokoller til konventionen

c) at udarbejde rapporter over udfoerelsen af sine funktioner i henhold til denne konvention og forelaegge dem for parternes konference

d) at samordne aktiviteterne med andre relevante internationale organer og, navnlig, at indgaa eventuelle administrative og kontraktlige arrangementer, der maatte kraeves til effektiv udfoerelse af dets opgaver

e) at udfoere andre opgaver, som maatte blive fastlagt af parternes konference.

2. Parternes konference udpeger paa sit foerste ordinaere moede sekretariatet mellem de bestaaende kompetente internationale organisationer, som har tilkendegivet, at de er rede til at udfoere sekretariatsfunktionerne i henhold til denne konvention.

Artikel 25

Hjaelpeorgan for videnskabelig, teknisk og teknologisk raadgivning

1. Der oprettes hermed et hjaelpeorgan for videnskabelig, teknisk og teknologisk raadgivning, som skal give parternes konference og i givet fald dennes andre hjaelpeorganer passende raadgivning om gennemfoerelsen af denne konvention. Dette organ er aabent for deltagelse fra alle parterne og er tvaerfagligt. Det omfatter regeringsrepraesentanter med kompetence paa det relevante fagomraade. Det aflaegger regelmaessigt rapport for parternes konference om alle aspekterne af sit arbejde.

2. Dette organ, der sorterer under parternes konference, skal, efter de af parternes konference fastlagte retningslinjer og paa dens anmodning:

a) goere videnskabelig og teknisk status over udviklingen i den biologiske mangfoldighed

b) forberede videnskabelige og tekniske vurderinger af virkningerne af de typer foranstaltninger, der traeffes i overensstemmelse med denne konvention

c) identificere nyskabende, effektiv og avanceret teknologi og knowhow vedroerende bevaring og baeredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed og raadgive om maader og midler til at fremme udvikling og/eller overfoersel af denne teknologi

d) afgive udtalelser om videnskabelige programmer og internationalt samarbejde om forskning og udvikling vedroerende bevaring og baeredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed

e) besvare de videnskabelige, tekniske, teknologiske og metodemaessige spoergsmaal, som parternes konference og dets hjaelpeorganer maatte stille det.

3. Dets opgaver og kommissorium, tilrettelaeggelse og drift kan fastlaegges naermere af parternes konference.

Artikel 26

Rapporter

Alle de kontraherende parter skal, med mellemrum, der fastsaettes af parternes konference, forelaegge parternes konference rapporter om de foranstaltninger, de har truffet til gennemfoerelse af denne konvention, og om disses effektivitet med hensyn til at opfylde konventionens maal.

Artikel 27

Bilaeggelse af tvister

1. I tilfaelde af tvist mellem kontraherende parter vedroerende fortolkningen eller anvendelsen af konventionen soeger de beroerte parter at bilaegge tvisten ved forhandling.

2. Kan parterne ikke naa til enighed ved forhandling, kan de anmode en tredjepart om at staa bi ved venskabelig mellemkomst eller som maegler.

3. En stat eller en regional organisation for oekonomisk integration kan, naar den ratificerer, accepterer, godkender eller tiltraeder denne konvention eller naar som helst derefter, skriftligt erklaere over for depositaren, at den i tilfaelde af tvister, som ikke bilaegges i overensstemmelse med stk. 1 eller 2, accepterer en eller begge foelgende midler til bilaeggelse som bindende:

a) voldgift i overensstemmelse med proceduren i bilag II, del 1

b) indbringelse af tvisten for Den Internationale Domstol.

4. Hvis parterne i tvisten ikke, i overensstemmelse med stk. 3, har accepteret den samme eller en hvilken som helst anden procedure, indgives tvisten til forlig i overensstemmelse med bilag II, del 2, medmindre parterne bliver enige om andet.

5. Bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse paa en hvilken som helst protokol, medmindre andet er fastsat i den paagaeldende protokol.

Artikel 28

Vedtagelse af protokoller

1. De kontraherende parter samarbejder om udarbejdelse og vedtagelse af protokoller til denne konvention.

2. Protokollerne vedtages paa et moede for parternes konference.

3. Sekretariatet meddeler parterne teksten til enhver foreslaaet protokol mindst seks maaneder inden ovennaevnte moede.

Artikel 29

AEndring af konventionen eller af protokoller hertil

1. Enhver part kan foreslaa aendringer til konventionen. Enhver part i en protokol kan foreslaa aendringer til den paagaeldende protokol.

2. AEndringer til konventionen vedtages paa et moede for parternes konference. AEndringer til en protokol vedtages paa et moede for parterne i den paagaeldende protokol. Teksten til enhver aendring, der foreslaas til denne konvention eller til en protokol hertil, medmindre andet er fastsat i den paagaeldende protokol, meddeles parterne i det paagaeldende instrument af sekretariatet mindst seks maaneder inden det moede, hvor aendringen foreslaas vedtaget. Sekretariatet sender ligeledes de foreslaaede aendringer til konventionens signatarer, til orientering.

3. Parterne sparer sig ingen anstrengelser for at naa til enighed ved konsensus om enhver foreslaaet aendring til konventionen eller til en protokol hertil. Hvis alle bestraebelser paa at opnaa konsensus er udtoemt, og der ikke naas til enighed, vedtages aendringen, som en sidste udvej, med et flertal paa tre fjerdedele af de parter i det paagaeldende instrument, der er til stede paa moedet, og som har afgivet stemme, og forelaegges alle parterne af depositaren med henblik paa ratifikation, accept eller godkendelse.

4. Ratifikation, accept eller godkendelse af aendringer meddeles depositaren skriftligt. AEndringer, der vedtages i overensstemmelse med stk. 3, traeder i kraft for de parter, der har accepteret dem, paa den halvfemsindstyvende dag efter, at mindst to tredjedele af de kontraherende parter i konventionen eller af parterne i den paagaeldende protokol, medmindre andet er fastsat i den paagaeldende protokol, har deponeret ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumentet. Derefter traeder aendringerne i kraft for enhver anden part paa den halvfemsindstyvende dag efter, at den paagaeldende part har deponeret sit instrument til ratifikation, accept eller godkendelse af aendringerne.

5. I denne artikel forstaas ved udtrykket parter, der er til stede, og som har afgivet stemme, de parter, der er til stede, og som har stemt ja eller nej.

Artikel 30

Vedtagelse af bilag og aendringer til disse bilag

1. Bilagene til konventionen eller til en hvilken som helst protokol hertil er en integrerende del af konventionen eller den paagaeldende protokol, og medmindre andet udtrykkeligt er anfoert, er en henvisning til denne konvention eller til dens protokoller ligeledes en henvisning til bilagene hertil. Disse bilag begraenses til proceduremaessige, videnskabelige, tekniske og administrative spoergsmaal.

2. Foelgende procedure finder anvendelse, naar supplerende bilag til denne konvention eller bilag til en protokol foreslaas, vedtages og traeder i kraft, medmindre andet er fastsat i den paagaeldende protokol:

a) Bilag til konventionen eller til en protokol foreslaas og vedtages efter proceduren i artikel 29.

b) Er en part ude af stand til at godkende et supplerende bilag til konventionen eller et bilag til en protokol, som den er part i, giver den skriftligt depositaren meddelelse herom senest et aar efter, at depositaren har underrettet parterne om bilagets vedtagelse. Depositaren underretter straks alle parterne, hvis den modtager en saadan meddelelse. En part kan naar som helst traekke en tidligere erklaering om indsigelse tilbage, og bilagene traeder derefter i kraft for den paagaeldende part, jf. dog litra c).

c) Efter udloebet af et aar, efter at depositaren har underrettet parterne om bilagets vedtagelse, traeder bilaget i kraft for alle de parter i konventionen eller i den paagaeldende protokol, som ikke har indgivet meddelelse i henhold til bestemmelserne i litra b).

3. Fremsaettelse af forslag til og vedtagelse af aendringer til bilag til denne konvention eller til en protokol og aendringernes ikrafttraeden finder sted efter den samme procedure som for forslag til og vedtagelse af bilag til konventionen eller bilag til en protokol og disses ikrafttraeden.

4. Hvis et supplerende bilag eller en aendring til et bilag har tilknytning til en aendring til denne konvention eller til en protokol, traeder det supplerende bilag eller aendringen foerst i kraft, naar aendringen til konventionen eller til den paagaeldende protokol selv traeder i kraft.

Artikel 31

Stemmeret

1. Hver part i konventionen eller i en protokol hertil har én stemme, jf. dog stk. 2.

2. Regionale organisationer for oekonomisk integration tildeles, til udoevelse af deres stemmeret paa omraader, der henhoerer under deres kompetence, et antal stemmer svarende til antallet af de af deres medlemsstater, der er parter i konventionen eller den paagaeldende protokol. Disse organisationer anvender ikke deres stemmeret, saafremt deres medlemsstater anvender deres stemmeret, og vice versa.

Artikel 32

Forholdet mellem konventionen og protokollerne hertil

1. En stat eller en regional organisation for oekonomisk integration kan kun blive part i en protokol, hvis den er eller samtidig bliver kontraherende part i denne konvention.

2. Beslutninger i medfoer af en protokol kan kun traeffes af parterne i den paagaeldende protokol. Kontraherende parter, der ikke har ratificeret, accepteret eller godkendt en protokol, kan deltage som observatoer i ethvert moede for parterne i den paagaeldende protokol.

Artikel 33

Undertegnelse

Denne konvention er aaben for undertegnelse i Rio de Janeiro for alle stater og alle regionale organisationer for oekonomisk integration fra 5. juni 1992 til 14. juni 1992, og i De Forenede Nationers hovedkvarter i New York fra 15. juni 1992 til 4. juni 1993.

Artikel 34

Ratifikation, accept og godkendelse

1. Konventionen og eventuelle protokoller hertil forelaegges til ratifikation, accept eller godkendelse for stater og regionale organisationer for oekonomisk integration. Ratifikations-, accept- og godkendelsesinstrumenterne deponeres hos depositaren.

2. Enhver organisation som omhandlet i stk. 1, som bliver part i konventionen eller i en protokol hertil, uden at nogen af organisationens medlemsstater selv er kontraherende part, er bundet af alle de i konventionen eller protokollen fastsatte forpligtelser. Hvis en eller flere medlemsstater af en saadan organisation er part i konventionen eller i en protokol hertil, afgoer organisationen og dens medlemsstater fordelingen af deres respektive arbejdsomraader, for saa vidt angaar opfyldelsen af deres forpligtelser i medfoer af konventionen eller protokollen. I tilfaelde af denne art er organisationen eller medlemsstaterne ikke berettigede til at udoeve deres rettigheder i medfoer af konventionen eller en protokol samtidigt.

3. De i stk. 1 omhandlede organisationer angiver i deres ratifikations-, accept eller godkendelsesinstrument omfanget af deres kompetence paa de omraader, der omfattes af konventionen eller den paagaeldende protokol. Disse organisationer meddeler ligeledes depositaren enhver relevant aendring i omfanget af deres kompetence.

Artikel 35

Tiltraedelse

1. Denne konvention og en hvilken som helst protokol hertil er aaben for tiltraedelse af stater og regionale organisationer for oekonomisk integration fra den dato, hvor konventionen eller den paagaeldende protokol lukkes for undertegnelse. Tiltraedelsesinstrumenterne deponeres hos depositaren.

2. De i stk. 1 omhandlede organisationer angiver i deres tiltraedelsesinstrumenter omfanget af deres kompetence paa de omraader, der omfattes af konventionen eller den paagaeldende protokol. Disse organisationer meddeler ligeledes depositaren enhver relevant aendring i omfanget af deres kompetence.

3. Bestemmelserne i artikel 34, stk. 2, gaelder for regionale organisationer for oekonomisk integration, der tiltraeder denne konvention eller en hvilken som helst protokol hertil.

Artikel 36

Ikrafttraeden

1. Konventionen traeder i kraft paa den halvfemsindstyvende dag efter datoen for deponering af det tredivte ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltraedelsesinstrument.

2. Enhver protokol traeder i kraft paa den halvfemsindstyvende dag efter datoen for deponering af det i den paagaeldende protokol fastsatte antal ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltraedelsesinstrumenter.

3. For hver kontraherende part, som ratificerer, accepterer, godkender eller tiltraeder konventionen efter deponeringen af det tredivte ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltraedelsesinstrument, traeder konventionen i kraft paa den halvfemsindstyvende dag efter den dato, hvor den paagaeldende kontraherende part har deponeret sit ratifikations-, accept-, godkendelses-eller tiltraedelsesinstrument.

4. Enhver protokol skal, medmindre andet er fastsat i den paagaeldende protokol, traede i kraft for en kontraherende part, som ratificerer, accepterer, godkender eller tiltraeder protokollen efter dens ikrafttraeden i henhold til stk. 2, paa den halvfemsindstyvende dag efter datoen for den paagaeldende kontraherende parts deponering af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltraedelsesinstrument, eller paa den dato, hvor denne konvention traeder i kraft for den paagaeldende part, idet den seneste dato er gaeldende.

5. Med hensyn til stk. 1 og 2 kan intet instrument, der deponeres af en regional organisation for oekonomisk integration, foejes til de instrumenter, som medlemsstater af den naevnte organisation allerede har deponeret.

Artikel 37

Forbehold

Der maa ikke tages forbehold over for denne konvention.

Artikel 38

Opsigelse

1. Efter udloebet af en frist paa to aar fra datoen for konventionens ikrafttraeden for en part kan den paagaeldende part naar som helst opsige konventionen ved skriftlig meddelelse til depositaren.

2. Enhver opsigelse faar virkning efter udloebet af en frist paa et aar efter datoen for depositarens modtagelse heraf eller paa en hvilken som helst anden senere dato, som maatte vaere anfoert i opsigelsesmeddelelsen.

3. Enhver part, som har opsagt konventionen, vil ligeledes blive betragtet som havende opsagt de protokoller, hvori den er part.

Artikel 39

Midlertidige finansielle arrangementer

Forudsat at Den Globale Miljoefacilitet (GEF) under De Forenede Nationers Udviklingsprogram er blevet fuldt omstruktureret i henhold til kravene i artikel 21 udgoer denne facilitet, De Forenede Nationers Miljoeprogram samt Den Internationale Bank for Genopbygning og Udvikling midlertidigt den institutionelle enhed, der henvises til i artikel 21, dvs. i tidsrummet mellem konventionens ikrafttraeden og det foerste moede for parternes konference, eller indtil parternes konference afgoer, hvilken institutionel enhed der skal udpeges i overensstemmelse med artikel 21.

Artikel 40

Midlertidige sekretariatsarrangementer

Det sekretariat, eksekutivdirektoeren for De Forenede Nationers Miljoeprogram skal soerge for, er i tidsrummet mellem denne konventions ikrafttraeden og det foerste moede for parternes konference, det sekretariat, der henvises til i artikel 24, stk. 2.

Artikel 41

Depositar

Generalsekretaeren for De Foreneden Nationer varetager depositarfunktionerne for denne konvention og eventuelle protokoller hertil.

Artikel 42

Autentiske tekster

Originaleksemplaret af denne konvention, hvis arabiske, engelske, franske, kinesiske, russiske og spanske versioner er lige autentiske, deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretaer.

Til bekraeftelse heraf har undertegnede, som er behoerigt bemyndiget hertil, undertegnet denne konvention.

Udfaerdiget i Rio de Janeiro, den femte juni nittenhundredeogtooghalvfems.

BILAG I

IDENTIFIKATION OG OVERVAAGNING 1. OEkosystemer og levesteder: omfattende hoej diversitet, store antal endemiske eller truede arter eller uberoerte naturomraader; noedvendige for migrerende arter; af social, oekonomisk, kulturel og videnskabelig betydning; eller som er repraesentative, enestaaende eller tilknyttet vaesentlige evolutionaere eller andre biologiske processer.

2. Arter og samfund, som er: truede; vildtlevende eller vildtvoksende slaegtninge til opdraettede eller dyrkede arter; af medicinsk, landbrugsmaessig eller anden oekonomisk vaerdi; eller af social, videnskabelig eller kulturel betydning; eller af betydning for forskning i bevaring og baeredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed, saasom indikatorarter.

3. Beskrevne genomer og gener af social, videnskabelig og oekonomisk betydning.

BILAG II

DEL 1

Voldgift Artikel 1

Den part, der oensker en sag afgjort ved voldgift, skal meddele sekretariatet, at parterne indbringer en tvist til voldgiftsbehandling i medfoer af artikel 27. Meddelelsen skal praecisere voldgiftens genstand og navnlig indbefatte de artikler i konventionen eller protokollen, hvis fortolkning eller anvendelse stridsspoergsmaalet drejer sig om. Hvis parterne ikke bliver enige om tvistens genstand, inden formanden for voldgiftsretten er udpeget, definerer voldgiftsretten stridens genstand. Sekretariatet sender de modtagne oplysninger til alle de kontraherende parter i konventionen eller i den paagaeldende protokol.

Artikel 2

1. Ved tvister mellem to parter bestaar voldgiftsretten af tre medlemmer. Hver af tvistens parter udpeger en voldgiftsmand, og de to saaledes udpegede voldgiftsmaend udpeger efter faelles overenskomst en tredje voldgiftsmand, som er formand for voldgiftsretten. Sidstnaevnte maa ikke vaere statsborger hos en af parterne i tvisten og ej heller have fast bopael paa en af parternes territorium eller vaere ansat af nogen af disse, ej heller have beskaeftiget sig med sagen paa anden vis.

2. I tvister mellem flere end to parter udpeger de parter, der har samme interesse, en voldgiftsmand efter faelles overenskomst.

3. Er ikke alle pladser i voldgiftsretten besat, udpeges den eller de manglende medlemmer som foreskrevet for foerstegangsudpegningen.

Artikel 3

1. Hvis formanden for voldgiftsretten ikke er udpeget senest to maaneder efter udpegelsen af den anden voldgiftsmand, skal generalsekretaeren for De Forenede Nationer efter anmodning fra en af parterne udpege formanden inden for en frist paa yderligere to maaneder.

2. Hvis en af parterne i tvisten ikke har udpeget en voldgiftsmand senest to maaneder efter modtagelsen af anmodningen, kan den anden part forelaegge sagen for generalsekretaeren, som skal foretage udpegningen inden for en frist paa yderligere to maaneder.

Artikel 4

Voldgiftsretten afsiger kendelse i overensstemmelse med denne konvention, eventuelle beroerte protokoller og international ret.

Artikel 5

Voldgiftsretten fastsaetter selv sin forretningsorden, medmindre parterne i tvisten bliver enige om andet.

Artikel 6

Voldgiftsretten kan efter anmodning fra en af parterne anbefale presserende foreloebige beskyttelsesforanstaltninger.

Artikel 7

Parterne i tvisten skal lette voldgiftsrettens arbejde og skal i saerdeleshed ved anvendelse af alle til raadighed staaende midler:

a) stille alle relevante dokumenter, oplysninger og faciliteter til raadighed for den; og

b) i det noedvendige omfang goere det muligt for den at indkalde vidner eller eksperter og hoere disse.

Artikel 8

Parterne og voldgiftsmaendene er forpligtet til at sikre, at alle oplysninger, de modtager i fortrolighed under voldgiftsbehandlingen, behandles fortroligt.

Artikel 9

Medmindre voldgiftsretten beslutter andet paa grund af saerlige omstaendigheder i sagen, skal voldgiftsrettens udgifter afholdes ligeligt af parterne i tvisten. Voldgiftsretten skal foere regnskab over alle sine udgifter og fremlaegge en endelig opgoerelse derover for parterne.

Artikel 10

Enhver kontraherende part, som har en juridisk interesse i tvistens genstand, og som kan beroeres af en kendelse i sagen, kan intervenere i sagsbehandlingen med voldgiftsrettens samtykke.

Artikel 11

Voldgiftsretten kan behandle og afsige kendelse om modkrav, der har direkte forbindelse med tvistens genstand.

Artikel 12

Voldgiftsrettens afgoerelser, baade om procedurespoergsmaal og om sagens realitet, traeffes ved flertalsafgoerelse blandt dens medlemmer.

Artikel 13

Hvis en af parterne i tvisten ikke moeder for voldgiftsretten eller ikke forsvarer sin sag, kan den anden part anmode voldgiftsretten om at fortsaette sagsbehandlingen og afsige kendelse. At en part undlader at moede op eller undlader at forsvare sin sag, forhindrer ikke videre sagsbehandling. Foer voldgiftsretten afsiger sin endelige kendelse, skal den forsikre sig om, at paastanden er velbegrundet ud fra saavel de faktiske omstaendigheder som de retlige forhold.

Artikel 14

Voldgiftsretten afsiger sin endelige kendelse senest fem maaneder efter datoen for dens endelige nedsaettelse, medmindre den skoenner det noedvendigt at forlaenge denne tidsfrist med en periode, der ikke boer overstige yderligere fem maaneder.

Artikel 15

Voldgiftsrettens endelige kendelse skal vaere begraenset til tvistens genstand og skal ledsages af en begrundelse. Den skal indeholde navnene paa de medlemmer, der har deltaget, og datoen for den endelige kendelse. Ethvert medlem af voldgiftsretten kan vedfoeje den endelige kendelse en saerskilt eller afvigende udtalelse.

Artikel 16

Kendelsen er bindende for tvistens parter. Den kan ikke appelleres, medmindre tvistens parter forud er blevet enige om en appelprocedure.

Artikel 17

Ethvert stridsspoergsmaal, som maatte opstaa mellem tvistens parter vedroerende fortolkningen eller fuldbyrdelsen af den endelige kendelse, kan af en af parterne indbringes til afgoerelse for den voldgiftsret, der afgav kendelsen.

DEL 2

Forligsbehandling

Artikel 1

Der oprettes en forligskommission paa anmodning af en af tvistens parter. Medmindre parterne bliver enige om andet, sammensaettes kommissionen af fem medlemmer, hvoraf to udpeges af hver af de paagaeldende parter, og formanden vaelges af medlemmerne i faellesskab.

Artikel 2

Ved tvister mellem mere end to parter skal de parter, der har samme interesse, udpege deres medlemmer af kommissionen ved faelles overenskomst. Hvis to eller flere parter har forskellige interesser, eller hvis der er uenighed om, hvorvidt de har samme interesse, skal de udpege deres medlemmer hver for sig.

Artikel 3

Hvis parterne ikke har udpeget det noedvendige antal medlemmer senest to maaneder efter datoen for anmodningen om at nedsaette en forligskommission, skal De Forenede Nationers generalsekretaer udpege de manglende medlemmer inden for en frist paa yderligere to maaneder, hvis den part, der fremsatte anmodningen, anmoder herom.

Artikel 4

Hvis der ikke er udpeget en formand for forligskommissionen senest to maaneder efter udpegelsen af den sidste af kommissionens medlemmer, skal De Forenede Nationers generalsekretaer udpege en formand inden for en frist paa yderligere to maaneder, hvis en part anmoder derom.

Artikel 5

Forligskommissionen traeffer sine afgoerelser ved flertalsafgoerelse blandt sine medlemmer. Medmindre parterne i tvisten bliver enige om andet, fastsaetter den selv sin forretningsorden. Den fremsaetter et forslag til loesning af tvisten, som parterne skal undersoege i god tro.

Artikel 6

Uenighed om, hvorvidt forligskommissionen har kompetence, afgoeres af kommissionen.

BILAG B

ERKLAERING FRA DET EUROPAEISKE OEKONOMISKE FAELLESSKAB I HENHOLD TIL ARTIKEL 34, STK. 3, I KONVENTIONEN OM DEN BIOLOGISKE MANGFOLDIGHED I medfoer af de relevante bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab har baade Faellesskabet og dets medlemsstater kompetence til at traeffe foranstaltninger med henblik paa at beskytte miljoeet.

Med hensyn til de spoergsmaal, der omfattes af konventionen, har Faellesskabet vedtaget en raekke retsakter, baade som led i sin miljoepolitik og inden for rammerne af andre sektorbestemte politikker; de mest relevante af disse retsakter er naevnt nedenfor:

- Raadets afgoerelse 82/72/EOEF af 3. december 1981 om indgaaelse af konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder (EFT nr. L 38 af 10. 2. 1982, s. 3)

- Raadets afgoerelse 82/461/EOEF af 24. juni 1982 om indgaaelse af konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr (EFT nr. L 210 af 19. 7. 1982, s. 10)

- Raadets forordning (EOEF) nr. 3626/82 af 3. december 1982 om gennemfoerelse i Faellesskabet af konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (EFT nr. L 384 af 31. 12. 1982, s. 1)

- Raadets direktiv 79/409/EOEF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EFT nr. L 103 af 25. 4. 1979, s. 1)

- Raadets direktiv 92/43/EOEF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT nr. L 206 af 22. 7. 1992, s. 7)

- Raadets direktiv 85/337/EOEF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning paa miljoeet (EFT nr. L 175 af 5. 7. 1985, s. 40)

- Raadets forordning (EOEF) nr. 2078/92 af 30. juni 1992 om miljoevenlige produktionsmetoder i landbruget, samt om naturpleje (EFT nr. L 215 af 30. 7. 1992, s. 85)

- Raadets beslutning 89/625/EOEF af 20. november 1989 om et europaeisk program for videnskab og teknologi paa miljoebeskyttelsesomraadet (STEP) (EFT nr. L 359 af 8. 12. 1989, s. 9)

- Raadets forordning (EOEF) nr. 3760/92 af 20. december 1992 om en faellesskabsordning for fiskeri og akvakultur (EFT nr. L 389 af 31. 12. 1992, s. 9)

- Raadets direktiv 90/219/EOEF af 23. april 1990 om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer (EFT nr. L 117 af 8. 5. 1990, s. 2)

- Raadets direktiv 90/220/EOEF af 23. april 1990 om udsaetning i miljoeet af genetisk modificerede organismer (EFT nr. L 117 af 8. 5. 1990, s. 15)

- Raadets forordning (EOEF) nr. 1973/92 af 21. maj 1992 om oprettelse af et finansielt instrument for miljoeet (LIFE) (EFT nr. L 206 af 22. 7. 1992, s. 1).

BILAG C

ERKLAERING AFGIVET I FORBINDELSE MED RATIFIKATIONEN AF KONVENTIONEN OM BIOLOGISK MANGFOLDIGHED Inden for deres respektive befoejelser oensker Det Europaeiske Faellesskab og dets medlemsstater paa ny at bekraefte, at de tillaegger teknologioverfoersel og bioteknologi stor betydning som et middel til at sikre bevaring og baeredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed. Overholdelse af bestemmelserne om den intellektuelle ejendomsret er et vaesentligt element i gennemfoerelsen af teknologioverfoersel og saminvestering.

For Det Europaeiske Faellesskab og dets medlemsstater finder overfoersel af teknologi og adgang til bioteknologi, som defineret i konventionen om den biologiske mangfoldighed, sted i overensstemmelse med artikel 16 i konventionen og principperne og reglerne for beskyttelse af intellektuel ejendomsret, navnlig multilaterale og bilaterale aftaler, der er undertegnet eller forhandlet af de kontraherende parter i denne konvention.

Det Europaeiske Faellesskab og dets medlemsstater vil anspore til, at de ved konventionen oprettede finansieringsmekanismer anvendes til at fremme frivillig overfoersel af intellektuel ejendomsret, der indehaves af europaeiske erhvervsdrivende, navnlig ved meddelelse af licenser, paa grundlag af almindelige handelsordninger og -beslutninger, samtidig med at ejendomsretten sikres passende og effektiv beskyttelse.