31992R3950

Rådets forordning (EØF) nr. 3950/92 af 28. december 1992 om en tillægsafgift på mælk og mejeriprodukter

EF-Tidende nr. L 405 af 31/12/1992 s. 0001 - 0005
den finske specialudgave: kapitel 3 bind 47 s. 0159
den svenske specialudgave: kapitel 3 bind 47 s. 0159


RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 3950/92 af 28. december 1992 om en tillaegsafgift paa maelk og mejeriprodukter

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 43,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2), og

ud fra foelgende betragtninger:

Ved Raadets forordning (EOEF) nr. 856/84 af 31. marts 1984 om aendring af forordning (EOEF) nr. 804/68 om den faelles markedsordning for maelk og mejeriprodukter (3) er der fra den 2. april 1984 indfoert en ordning med en tillaegsafgift i sektoren; formaalet med ordningen, der blev indfoert for en periode paa ni aar med ophoer den 31. marts 1993, var at formindske uligevaegten mellem udbud og efterspoergsel for maelk og mejeriprodukter og at nedbringe det heraf foelgende strukturoverskud; ordningen er fortsat noedvendig i fremtiden, hvis der skal opnaas en bedre markedsligevaegt; den boer derfor viderefoeres for yderligere syv tolvmaanedersperioder fra den 1. april 1993;

for at udnytte den indvundne erfaring og for at forenkle ordningen og goere den klarere, saaledes at retssikkerheden for producenter og andre beroerte sikres, boer den viderefoerte ordnings grundregler fastlaegges ved en selvstaendig forordning, dog saaledes at deres omfang og deres mangfoldighed af aspekter reduceres; Raadets forordning (EOEF) nr. 2074/92 af 30. juni 1992 om en tillaegsafgift paa maelk og mejeriprodukter (4), der blev vedtaget af Raadet som en retsbevarende foranstaltning, og Raadets forordning (EOEF) nr. 857/84 af 31. marts 1984 om almindelige regler for anvendelsen af den i artikel 5c i forordning (EOEF) nr. 804/68 omhandlede afgift paa maelk og mejeriprodukter (5), boer derfor ophaeves; dette beroerer ikke forpligtelser og tilsagn i henhold til naevnte forordning;

den metode, der blev vedtaget i 1984, og som indebaerer en garantitaerskel og en afgift paa de indsamlede eller direkte solgte maelkemaengder, der ligger over denne garantitaerskel, boer bevares; taersklen udtrykkes for hver medlemsstat ved en samlet garantimaengde, som summen af de individuelt tildelte maengder ikke maa overstige, hvilket gaelder baade for leverancer og for direkte salg; maengderne fastlaegges for de syv tolvmaanedersperioder, der loeber fra den 1. april 1993, og der tages ved fastlaeggelsen hensyn til forskellige forhold, der har forbindelse med de tidligere ordninger;

navnlig blev der straks fra begyndelsen oprettet en faellesskabsreserve, for at der kunne tages hensyn til, at det for visse medlemsstater var vanskeligt at ivaerksaette ordningen med produktionsstyring i maelkesektoren; reserven er blevet forhoejet gentagne gange af hensyn til nogle medlemsstaters og producenters saerlige behov; det vil vaere hensigtsmaessigt at drage de endelige konsekvenser og integrere de forskellige dele af faellesskabsreserven i de samlede garantimaengder, og faellesskabsreserven afskaffes hermed;

i forbindelse med reformen af den faelles landbrugspoliitk har Raadet besluttet at naa til en endelig afgoerelse om niveauet for de samlede maengder, der skal anvendes i den foerste af de to tolvmaaneders perioder, navnlig paa baggrund af en rapport om markedssituationen, der skal forelaegges af Kommissionen foer hver af disse perioder;

overskrides en af de samlede garantimaengder, medfoerer dette for medlemsstaten, at afgiften skal betales af de producenter, der har medvirket til overskridelsen; for levering og direkte salg skal afgiften saettes til 115 % af indikativprisen for maelk; der er nemlig ikke laengere grund til at have forskellige afgifter, naar producenter befinder sig i en tilsvarende situation;

for at bevare en saa smidig form for forvaltning af ordningen som muligt boer der gives mulighed for udligning af overskridelserne over alle de individuelle referencemaengder af samme art inden for en medlemsstats omraade; hvad angaar leverancerne, som udgoer naesten hele den markedsfoerte maengde, goer noedvendigheden af at sikre, at afgiften paalaegges i fuldt omfang i hele Faellesskabet det i princippet berettiget, at medlemsstaterne fortsat har mulighed for at vaelge mellem to metoder til udligning af overskridelserne af de individuelle referencemaengder, da strukturerne for produktion og indsamling af maelk er forskellige; i denne henseende boer medlemsstaterne bemyndiges til ved periodens slutning ikke at genuddele ubrugte referencemaengder paa nationalt niveau eller mellem opkoebere og til at anvende den del af det inddrevne beloeb, som ligger ud over den skyldige afgift, til finansiering af nationale omstruktureringsprogrammer, og/eller at tilbagebetale beloebet til producenter i bestemte kategorier eller producenter, der befinder sig i en ekstraordinaer situation;

for at undgaa tidligere tiders betydelige forsinkelser i opkraevning og betaling af afgiften, hvilket er uforeneligt med ordningens maal, boer det fastsaettes, at opkoeberne, der synes at vaere bedst egnet til at udfoere de noedvendige transaktioner, skal betale afgiften, og der boer gives opkoeberne de noedvendige midler til at sikre opkraevningen hos de afgiftspligtige producenter;

den individuelle referencemaengde boer defineres som den maengde, der uden hensyn til de maengder, som maatte vaere afstaaet midlertidigt, er til raadighed den 31. marts 1993, hvor afgiftsordningens foerste ni anvendelsesperioder udloeber; og det boer naermere fastlaegges, efter hvilke principper eller ud fra hvilke bestemmelser maengden skal eller kan nedsaettes eller forhoejes under den forlaengede ordning;

ved reglerne om de individuelle referencemaengders fastlaeggelse boer der tages hensyn til de producenter, som har faaet tildelt en saerlig maengde paa foreloebig basis under den tidligere ordning;

paa denne baggrund boer stoerrelsen af de paagaeldende maengder fastsaettes for hver medlemsstat; der er enighed om, at ordningen til styring af maelkeproduktionen ikke maa bringe omstruktureringen af landbrugsbedrifterne paa den tidligere Tyske Demokratiske Republiks omraade i fare; de vanskeligheder, der er opstaaet, goer det noedvendigt at viderefoere de lempelser, der er foretaget i ordningen for dette omraades vedkommende, i yderligere en periode, idet det samtidig skal sikres, at kun dette omraade er omfattet heraf;

referencemaengderne for leverancer og direkte salg boer tilpasses de oekonomiske realiteter, og det er derfor hensigtsmaessigt, at producenterne faar ret til at forhoeje eller etablere en referencemaengde ved tilsvarende nedsaettelse eller afskaffelse af den anden, naar anmodningen er behoerigt begrundet, fordi producenten staar over for aendringer i afsaetningsbehovet;

erfaringen har vist, at gennemfoerelsen af denne ordning forudsaetter, at der findes en national reserve, som tilfoeres alle de maengder, for hvilke der af den ene eller anden grund ikke er sket eller ikke laengere findes en individuel tildeling; medlemsstaten kan have behov for at raade over referencemaengder for at imoedekomme saerlige situationer ifoelge objektive kriterier; det maa derfor vaere tilladt at tilfoere maengder til den nationale reserve, navnlig som foelge af en lineaer nedskaering af alle referencemaengderne under ét;

en midlertidig afstaaelse af en del af den individuelle referencemaengde har vaeret en forbedring af ordningen i de medlemsstater, som har tilladt dette; muligheden boer derfor udvides til principielt at gaelde alle producenter; gennemfoerelsen af dette princip boer dog ikke staa i vejen for viderefoerelsen af den strukturelle udvikling og tilpasning, ligesom de administrative vanskeligheder forbundet hermed ikke maa undervurderes;

ved indfoerelsen af tillaegsafgiftsordningen i 1984 blev der opstillet det princip, at den referencemaengde, der svarer til en given bedrift, overfoeres til koeber, lejer eller arving, hvis en bedrift saelges, udlejes eller overdrages ved arv; det vil ikke vaere hensigtsmaessigt at aendre dette princip; det boer dog fastsaettes, at de nationale bestemmelser, der er noedvendige for at beskytte parternes legitime interesser, finder anvendelse, hvis der ikke kan opnaas enighed mellem parterne;

med henblik paa at fortsaette omstruktureringen af maelkeproduktionen og forbedre miljoeet boer visse undtagelser fra princippet om referencemaengdens tilknytning til bedriften udvides, og medlemsstaterne boer bemyndiges til at bevare muligheden for at gennemfoere nationale omstruktureringsprogrammer og indfoere en vis mobilitet for referencemaengder inden for et bestemt geografisk omraade og paa grundlag af objektive kriterier;

afgiften, der er fastsat i denne forordning, skal regulere og stabilisere maelkemarkedet, og provenuet boer derfor anvendes til finansiering af udgifterne i maelkesektoren -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For yderligere syv paa hinanden foelgende tolvmaanedersperioder, der begynder den 1. april 1993, indfoeres der en tillaegsafgift, som skal erlaegges af producenter af komaelk, for de maengder maelk eller maelkeaekvivalenter, der er leveret til en opkoeber eller solgt direkte til konsum i den paagaeldende tolvmaanedersperiode, og som overstiger en naermere fastsat maengde.

Afgiften fastsaettes til 115 % af indikativprisen for maelk.

Artikel 2

1. Afgiften skal erlaegges for alle de maengder maelk eller maelkeaekvivalenter, der afsaettes i den paagaeldende tolvmaanedersperiode, og som overstiger en af de maengder, der er omhandlet i artikel 3. Den betales af de producenter, der har bidraget til overskridelsen.

Alt efter medlemsstatens afgoerelse, fastsaettes producenternes bidrag til betalingen af afgiften efter eventuel ekstratildeling af de uudnyttede referencemaengder enten paa opkoeberniveau paa grundlag af den overskridelse, der tilbagestaar, efter at de uudnyttede referencemaengder er blevet fordelt i forhold til hver producents referencemaengde, eller paa nationalt niveau paa grundlag af overskridelsen af den referencemaengde, som hver producent raader over.

2. For saa vidt angaar leverancer betaler den opkoeber, der skal erlaegge afgiften, inden en dato og efter regler, som skal fastsaettes naermere, der skyldige beloeb til medlemsstatens kompetente organ; beloebet fratraekkes i den maelkepris, der betales til de afgiftspligtige producenter, og hvis dette ikke er muligt, opkraeves det paa anden passende vis.

Hvis en opkoeber helt eller delvis traeder i stedet for en eller flere opkoebere, tages der hensyn til producenternes individuelle referencemaengder ved afslutningen af den loebende tolvmaanedersperiode, med fradrag af de maengder, der allerede er leveret, og under hensyn til fedtindholdet. De samme bestemmelser gaelder, hvis en producent overgaar fra en opkoeber til en anden.

Naar de maengder, som en producent har leveret, overstiger hans referencemaengde, har opkoeberen ret til paa vilkaar, der bestemmes af medlemsstaten, som forskud paa den afgift, der skal betales, at fratraekke et beloeb i maelkeprisen for alle leverancer fra denne producent, der overskrider hans referencemaengde.

3. For saa vidt angaar direkte salg erlaegger producenten inden en bestemt dato og efter naermere fastsatte regler den afgift, der skal betales, til medlemsstatens kompetente organ.

4. Naar det opkraevede beloeb er hoejere end den afgift, der skal betales, kan medlemsstaten anvende saldoen til finansiering af de foranstaltninger, som er omhandlet i artikel 8, foerste led, og/eller til fordeling blandt producenter inden for de prioriterede kategorier, der er etableret af medlemsstaten paa grundlag af objektive kriterier, der skal fastsaettes naermere, eller producenter, som er ramt af en ekstraordinaer situation som foelge af en national foranstaltning, der er uden forbindelse med denne ordning.

Artikel 3

Summen af de individuelle referencemaengder af samme art kan ikke overstige de samlede tilsvarende maengder, der skal fastsaettes for hver medlemsstat.

Naar Raadet beslutter at tilpasse disse samlede maengder til markedssituationen, udtrykkes tilpasningerne i procent af de samlede maengder, der skal overholdes i den forudgaaende periode.

Artikel 4

1. Den individuelle referencemaengde, der er til raadighed paa bedriften, er lig med den maengde, der er til raadighed den 31. marts 1993 og tilpasset, eventuelt for hver af de paagaeldende perioder, saa summen af de individuelle referencemaengder af samme art ikke overstiger den tilsvarende samlede maengde i artikel 3, idet der tages hoejde for eventuelle nedsaettelser med henblik paa at forsyne den nationale reserve, der er naevnt i artikel 5.

2. Den individuelle refrencemaengde forhoejes eller etableres paa behoerigt begrundet anmodning fra producenten, for at der kan tages hensyn til aendringer, der paavirker producentens leverancer og/eller direkte salg. Forhoejelse eller etablering af en referencemaengde forudsaetter, at den anden referencemaengde, som producenten raader over, nedsaettes tilsvarende eller bortfalder. Disse tilpasninger maa for den paagaeldende medlemsstat ikke foere til en foroegelse af de i artikel 3 omhandlede samlede maengder for leverancer og direkte salg.

Ved definitive aendringer af de individuelle referencemaengder tilpasses de maengder, der er omhandlet i artikel 3, tilsvarende efter fremgangsmaaden i artikel 11.

3. Saafremt en producent, der paa foreloebig basis har modtaget en specifik individuel referencemaengde i medfoer af artikel 3a, stk. 1, sidste afsnit, i forordning (EOEF) nr. 857/84, inden den 1. juli 1993 over for den kompetente myndighed kan godtgoere, at han faktisk har genoptaget direkte salg og/eller leverancer, og at dette direkte salg og/eller disse leverancer i de sidste tolv maaneder er naaet op paa mindst 80 % af den foreloebige referencemaengde, tildeles den specifikke referencemaengde ham endeligt. I modsat fald er den referencemaengde, der tildeles endeligt, lig med den faktisk leverede eller direkte solgte maengde.

Stoerrelsen af den faktiske direkte salg og/eller de faktiske leverancer bestemmes paa baggrund af udviklingen i produktionsrytmen paa producentens bedrift, saesonbestemte forhold og eventuelle ekstraordinaere omstaendigheder.

For saa vidt angaar bedrifter paa den tidligere Tyske Demokratiske Republiks omraade kan referencemaengden tildeles foreloebigt for perioden 1. april 1993 til 31. marts 1994, paa betingelse af at den saaledes tildelte maengde ikke aendres i loebet af perioden.

Artikel 5

Inden for de maengder, der er omhandelet i artikel 3, kan medlemsstaten foretage overfoersler til den nationale reserve paa bagrund af en lineaer reduktion af samtlige individuelle referencemaengder, saaledes at der kan tildeles bestemte producenter yderligere eller specifikke maengder efter objektive kriterier, der fastsaettes efter aftale med Kommissionen.

De referencemaengder, som producenter, der ikke har afsat maelk eller andre mejeriprodukter i en tolvmaanedersperiode, raader over, jf. dog artikel 6, stk. 1, overgaar til den nationale reserve og vil kunne genuddeles i overensstemmelse med stk. 1. Saafremt producenten genoptager produktionen af maelk eller andre mejeriprodukter, inden for en frist, der fastsaettes af medlemsstaten, faar han senest den 1. april, som foelger efter datoen for anmodningen, tildelt en referencemaengde i henhold til artikel 4, stk. 1.

Artikel 6

1. Medlemsstaterne tillader inden en dato, som de fastlaegger naermere, dog senest den 31. december, for et tidsrum svarende til den paagaeldende tolvlmaanedersperiode, midlertidig afstaaelse af den del af den individuelle referencemaengde, som ikke er bestemt til at blive udnyttet at den producent, som raader over den. De referencemaengder, der er naevnt i artikel 4, stk. 3, kan dog ikke omfattes af en saadan midlertidig afstaaelse indtil den 31. marts 1995.

Medlemsstaterne kan regulere afstaaelserne efter producentkategori eller maelkeproduktionens struktur og begraense dem paa opkoeberniveau eller inden for regionerne og fastsaette, i hvilket omfang maelkeproducenten igen kan foretage afstaaelse.

2. Hver medlemsstat kan beslutte ikke at ivaerksaette stk. 1 paa grundlag af et eller flere af foelgende kriterier:

- noedvendigheden af at lette strukturudviklingen og strukturtilpasninger

- bydende noedvendige administrative hensyn.

Artikel 7

1. Den referencemaengde, der er til raadighed paa en bedrift, overdrages sammen med bedriften ved salg, bortforpagtning eller overdragelse ved arv til de producenter, som overtager den, efter regler, som medlemsstaterne fastsaetter under hensyn til de arealer, der anvendes til maelkeproduktionen, eller under hensyn til andre objektive kriterier og eventuelt til en aftale mellem parterne. Den del af referencemaengden, der eventuelt ikke overdrages sammen med bedriften overgaar til den nationale reserve.

De samme bestemmelser gaelder for andre overdragelser, der har lignende juridiske foelger for producenterne.

Dog gaelder foelgende:

a) indtil den 30. juni 1994 overgaar den referencemaengde, der er naevnt i artikel 4, stk. 3, til den nationale reserve ved salg eller bortforpagtning af bedriften

b) hvis der overdrages jord til de offentlige myndigheder og/eller til offentlig brug, eller overdragelsen sker til ikke-landbrugsmaessige formaal, fastsaetter medlemsstaterne, at der ivaerksaettes de noedvendige bestemmelser til beskyttelse af parternes legitime interesser, herunder at der gives den hidtidige producent mulighed for at fortsaette med maelkeproduktion, hvis han agter at goere det.

2. Saafremt der ikke findes nogen aftale mellem parterne, eller hvis forpagtningskontrakter udloeber uden at kunne fornyes paa tilsvarende betingelser, eller i situationer, der har tilsvarende retsvirkninger, overdrages de referencemaengder, der er til raadighed paa de paagaeldende bedrifter, helt eller delvis til de producenter, der overtager dem, efter bestemmelser, som medlemsstaterne har fastsat eller skal fastsaette, under hensyntagen til parternes legitime interesser.

Artikel 8

For at gennemfoere omstruktureringen af maelkeproduktionen paa nationalt plan, i regionerne eller i indsamlingsomraaderne eller for at forbedre miljoeet kan medlemsstaterne ivaerksaette en eller flere af foelgende bestemmelser efter naermere regler, som de fastsaetter under hensyntagen til parternes legitime interesser:

- yde de producenter, der forpligter sig til definitivt at opgive hele deres maelkeproduktion eller en del af den, en godtgoerelse der udbetales i én eller flere aarsrater, og overfoere de saaledes frigivne referencemaengder til den nationale reserve

- paa grundlag af objektive kriterier fastsaette, paa hvilke betingelser producenterne ved begyndelsen af en tolvmaanedersperiode, mod forudbetaling, fra den kompetente myndighed eller det af den udpegede organ kan opnaa en ekstratildeling af de referencemaengder, der ved udgangen af den foregaaende tolvmaanedersperiode er endeligt frigivet af andre producenter mod ydelse i én eller flere aarlige rater af en godtgoerelse svarende til ovennaevnte betaling

- ved overdragelse af jord med henblik paa miljoeforbedring, at bestemme, at den referencemaengde, der er til raadighed paa den paagaeldende bedrift, stilles til raadighed for den hidtidige producent, hvis denne agter at fortsaette med maelkeproduktion

- paa grundlag af objektive kriterier fastsaette, i hvilke regioner og indsamlingsomraader overdragelser af referencemaengder mellem producenter fra bestemte kategorier uden overdragelser af den tilsvarende jord er tilladt med henblik paa at forbedre maelkeproduktionens struktur

- efter anmodning fra producenten til den kompetente myndighed eller til den organisation, som myndigheden har udpeget, tillade overdragelse af referencemaengder uden tilsvarende overdragelse af jord eller omvendt med henblik paa at forbedre maelkeproduktionens struktur paa bedriftsniveau eller at muliggoere ekstensivering af produktionen.

Indtil den 30. juni 1994 kan producenter, der raader over en referencemaengde som naevnt i artikel 4, stk. 3, dog ikke benytte sig af naervaerende artikels bestemmelser, med undtagelse af stk. 1, tredje led.

Artikel 9

I denne forordning forstaas ved:

a) maelk: det produkt, der fremkommer ved malkning af en eller flere koeer

b) andre mejeriprodukter: navnlig floede, smoer og ost

c) producent: landmand, fysisk eller juridisk person eller sammenslutning af fysiske eller juridiske personer, hvis bedrift ligger paa Faellesskabets geografiske omraade, og

- som saelger maelk eller andre mejeriprodukter direkte til forbrugeren

- og/eller leverer til opkoeberen

d) bedrift: samling af produktionsenheder, hvis drift ledes af producenten, og som ligger paa Faellesskabets geografiske omraade

e) opkoeber: en virksomhed eller en sammenslutning, der opkoeber maelk eller andre mejeriprodukter hos producenten

- for at behandle eller forarbejde dem

- for at saelge dem videre til en eller flere virksomheder, der behandler eller forarbejder maelk eller andre mejeriprodukter.

Som opkoeber betragtes imidlertid ogsaa en sammenslutning af opkoebere fra samme geografiske omraade, der for medlemsstaternes regning udfoerer de noedvendige administrative og regnskabsmaessige opgaver i forbindelse med betaling af afgiften. I forbindelse med denne bestemmelses anvendelse betragtes Graekenland som ét geografisk omraade, hvor et offenligt organ kan sidestilles med ovennaevnte sammenslutning af opkoebere

f) virksomhed, der behandler eller forarbejder maelk eller andre mejeriprodukter: en virksomhed eller en sammenslutning, der foretager indsamling, emballering, oplagring, afkoeling og forarbejdning af maelk, eller som begraenser sin mejerivirksomhed til en af disse processer

g) leverance: enhver leverance af maelk eller andre mejeriprodukter, uanset om transporten besoerges af producenten, af opkoeberen, af den virksomhed, der behandler eller forarbejder disse produkter, eller af tredjemand

h) maelk eller maelkeaekvivalent, der saelges direkte til konsum: maelk eller mejeriprodukter omregnet til maelkeaekvivalent, der saelges eller afstaas gratis uden mellemkomst af en virksomhed, der behandler eller forarbejder maelk eller andre mejeriprodukter.

Artikel 10

Afgiften betragtes som en del af de interventioner, der er bestemt til regulering af landbrugsmarkederne, og den anvendes til finansiering af udgifter i mejerisektoren.

Artikel 11

Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne forordning, navnlig de kendetegn ved maelk, herunder fedtindholdet, der betragtes som repraesentative ved fastsaettelsen af de maelkemaengder, der er leveret eller opkoebt, vedtages efter fremgangsmaaden i artikel 30 i forordning (EOEF) nr. 804/68 (1).

Artikel 12

Forordning (EOEF) nr. 857/84 og (EOEF) nr. 2074/92 ophaeves.

Artikel 13

Denne forordning traeder i kraft paa tredjedagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. april 1993.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 28. december 1992.

Paa Raadets vegne

J. GUMMER

Formand

(1) EFT nr. C 337 af 31. 12. 1991, s. 35.

(2) EFT nr. C 94 af 13. 4. 1992, s. 101.

(3) EFT nr. L 90 af 1. 4. 1984, s. 10.

(4) EFT nr. L 215 af 30. 7. 1992, s. 69.

(5) EFT nr. L 90 af 1. 4. 1984, s. 13. Forordningen er senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 817/92 (EFT nr. nr. L 86 af 1. 4. 1992, s. 85).

(1) EFT nr. L 148 af 28. 6. 1968, s. 13. Forordningen er senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 2071/92 (EFT nr. L 215 af 30. 7. 1992, s. 64).