31992R3932

Kommissionens forordning (EØF) nr. 3932/92 af 21. december 1992 om anvendelse af Traktatens artikel 85, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis på forsikringsområdet

EF-Tidende nr. L 398 af 31/12/1992 s. 0007 - 0014
den finske specialudgave: kapitel 8 bind 2 s. 0011
den svenske specialudgave: kapitel 8 bind 2 s. 0011


KOMMISSIONENS FORORDNING (EOEF) Nr. 3932/92 af 21. december 1992 af Traktatens artikel 85, stk. 3, paa visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis paa forsikringsomraadet

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 1534/91 af 31. maj 1991 om anvendelse af Traktatens artikel 85, stk. 3, paa visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis paa forsikringsomraadet (1),

efter offentliggoerelse af udkastet til forordning (2),

efter hoering af Det Raadgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspoergsmaal, og

ud fra foelgende betragtninger:

(1) I medfoer af forordning (EOEF) nr. 1534/91 har Kommissionen befoejelse til at anvende Traktatens artikel 85, stk. 3, paa visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis paa forsikringsomraadet, som har foelgende til formaal:

a) opstilling af faelles risikopraemietariffer, der er baseret paa gensidigt afstemte statistikker eller skadeshyppighed

b) opstilling af faelles standardpolicebetingelser

c) faelles daekning af bestemte former for risici

d) afviklingen af krav

e) afproevning og godkendelse af sikkerhedsudstyr, og

f) udarbejdelsen af fortegnelser over og oplysninger om skaerpede risici.

(2) Kommissionen har nu ved behandlingen af enkelttilfaelde opnaaet tilstraekkelig erfaring til at goere brug af denne befoejelse med hensyn til de i litra a), b), c) og e) i betragtning 1 angivne kategorier af aftaler.

(3) I mange tilfaelde gaar samarbejdet paa de foernaevnte omraader ud over, hvad Kommissionen har tilladt i sin meddelelse vedroerende samarbejde mellem virksomheder (3), og rammes af forbudet i artikel 85, stk. 1. De konkurrencebegraensende forpligtelser, som kan indeholdes i de af den omfattede fire aftalekategorier, boer derfor angives.

(4) For hver af de fire kategorier boer de betingelser fastlaegges, som maa vaere opfyldt, for at fritagelsen kan finde anvendelse. Disse betingelser skal sikre, at samarbejdet mellem forsikringsvirksomhederne er og forbliver foreneligt med artikel 85, stk. 3.

(5) Endelig boer for hver af de paagaeldende kategorier de betingelser angives, under hvilke fritagelsen ikke kan finde anvendelse. Med henblik herpaa maa den definere de klausuler, som ikke kan indeholdes i de af den omfattede aftaler, fordi de paalaegger parterne uforholdmaessige begraensninger. Ligeledes boer andre begraensninger angives, som falder ind under artikel 85, stk. 1, for hvilke der ikke gaelder en generel formodning for, at de vil indebaere de fordele, som artikel 85, stk. 3, stiller krav om.

(6) Samarbejde mellem forsikringsvirksomheder eller inden for sammenslutninger af virksomheder med henblik paa sammenstillingen af statistikker over antallet af skadetilfaelde, antallet af de enkelte af forsikringerne omfattede risici, de samlede beloeb der er udbetalt til daekning af krav og det samlede beloeb af forsikringssummerne goer det muligt at forbedre kendskabet til risici og letter vurderingen af risici for de enkelte forsikringsselskaber. Det samme gaelder deres brug til fastsaettelse af vejledende nettopraemier eller, i tilfaelde af forsikring der indebaerer kapitalisering, tabeller over skadeshyppigheden. Faelles studier over den sandsynlige indvirkning paa antallet eller omfanget af krav af omstaendigheder, der ligger uden for de deltagende virksomheders kontrol, eller over udbyttet af forskellige former for investeringer, boer ogsaa omfattes. Det maa imidlertid sikres, at begraensningerne kun fritages i det omfang, de er noedvendige for at naa disse maal. Det boer derfor fastsaettes, at samordnet praksis vedroerende bruttopraemier, dvs. de praemier, som opkraeves hos forsikringstagerne og omfatter administrations-, handels- og andre omkostninger, tillaegsbetaling for uforudsete udgifter eller gevinstmargin, ikke er fritaget, og at selv nettopraemier kun kan angives som referencevaerdi.

(7) Standardpolicebetingelser eller standardklausuler for direkte forsikring og standardmodeller til belysninger af ydelse ved livsforsikring har den fordel at forbedre sammenligneligheden af daekningsomfang for forbrugeren og muliggoere en mere ensartet inddeling af risici. De boer imidlertid hverken foere til standardisering af produkter eller til for staerk en binding af kunderne. Fritagelsen boer derfor bringes i anvendelse paa betingelse af, at de kun tjener som uforbindende modeller.

(8) Standardbetingelserne maa navnlig ikke indeholde en systematisk udelukkelse af specielle typer af risici uden udtrykkeligt at angive muligheden for at inkludere daekning for dem ved aftale og maa ikke binde forsikringstageren for en uforholdsmaessig lang periode eller gaa ud over policens oprindelige formaal. Dette er uden praejudice for de af faellesskabsret og national ret foelgende forpligtelser.

(9) Det boer yderligere fastsaettes, at de faelles standardpolicebetingelser skal vaere tilgaengelige for alle interesserede, navnlig for forsikringstageren, for at sikre, at der foreligger reel gennemsigtighed og derfor en fordel for forbrugerne.

(10) Oprettelsen af co-assurance og co-reassurance faellesskaber med henblik paa at daekke et ubestemt antal af risici maa anses som fordelagtig, for saa vidt som den goer det muligt for et stoerre antal virksomheder at faa adgang til markedet og dermed foroeger kapaciteten til at daekke risici, navnlig saadanne som ellers vanskeligt vil kunne nyde daekning paa grund af deres stoerrelse, sjaeldenhed eller nyhed.

(11) For at sikre virksom konkurrence boer saadanne faellesskaber imidlertid fritages paa betingelse af, at deltagerne ikke har en andel af det relevante marked, som overstiger en vis procentsats. En sats paa 15 % synes passende i tilfaelde af co-reassurancefaellesskaber. Satsen boer reduceres til 10 % i tilfaelde af co-assurancefaellesskaber. Dette er begrundet i, at co-assurance efter sagens natur kraever ensartede forsikringsbetingelser og bruttopraemier, saaledes at raaderummet for konkurrence mellem deltagerne i co-assurancefaellesskabet er reduceret i saerlig grad. For saa vidt angaar daekning af katastroferisici eller skaerpede risici kan disse procentsatser kun beregnes paa grundlag af faellesskabets markedsandel.

(12) I tilfaelde af co-reassurance boer fastsaettelsen af risikopraemien inklusive de med daekningen af de omhandlede risici forbundne omkostninger daekkes. Den boer endvidere daekke fastsaettelsen af driftsomkostningerne i forbindelse med co-reassurancen og deltagernes vederlag i deres egenskab af co-reassurandoerer.

(13) Det skal vaere tilladt i begge tilfaelde at goere daekning af de risici, som er bragt ind i faellesskabet, afhaengig af faelles eller godkendte forsikringsbetingelser, endvidere at foreskrive, at der indgaas aftale forinden afviklingen af store skader, at retrocession er genstand for faelles forhandling, og at individuelle andele (selvbehold) ikke kan retrocederes. Kravet om, at alle risici maa bringes ind i faellesskabet, boer imidlertid fraviges, fordi det ville udgoere en for vidtgaaende konkurrencebegraensning.

(14) Oprettelsen af faellesskaber, der alene bestaar af reassuranceselskaber, idet der ikke foreligger tilstraekkelig erfaring paa dette omraade, boer ikke omfattes.

(15) Den nye metode i forbindelse med teknisk harmonisering og standarder, som er defineret i Raadets resolution af 7. maj 1985 (4), og den globale metode i forbindelse med certificering og proevning, som blev forelagt af Kommissionen i meddelelse af 15. juni 1989 (5) til Raadet og blev godkendt af Raadet i resolution af 21. december 1989 (6), udgoer elementer af vaesentlig betydning for det indre markeds funktion ved navnlig at laegge vaegt paa konkurrencen, fordi de baseres paa ensartede kvalitetskriterier i hele Faellesskabet.

(16) Det er i oensket om at fremme disse ensartede kvalitetskriterier, at Kommissionen tillader forsikringsvirksomheder at samarbejde med henblik paa at fastlaegge tekniske specifikationer og procedurer for vurdering og godkendelse af sikkerhedsudstyr, som saa vidt muligt skal vaere ensartet paa europaeisk niveau, og saaledes vaere en effektiv udnyttelse af disse instrumenter.

(17) Samarbejde vedroerende godkendelse af sikkerhedsudstyr og af installations- og vedligeholdelsesvirksomheder er formaalstjenligt, for saa vidt som det fjerner behovet for gentagne godkendelsesprocedurer. Derfor boer det fastsaettes, under hvilke betingelser fastsaettelsen af tekniske specifikationer og procedurer til afproevning og godkendelse af saadant sikkerhedsudstyr og installations- og vedligeholdelsesvirksomheder kan tillades. Formaalet med saadanne betingelser er at sikre, at alle fabrikationsvirksomheder og installations- og vedligeholdelsesvirksomheder har adgang til at soege godkendelse, og at godkendelse finder sted paa grundlag af objektive og veldefinerede kriterier.

(18) Endelig boer saadanne aftaler ikke resultere i eksklusivlister, og enhver virksomhed boer staa frit med henblik paa at acceptere sikkerhedsudstyr og installations- og vedligeholdelsesvirksomheder, som ikke er godkendt i faellesskab.

(19) Hvis konkrete aftaler, der fritages, alligevel har virkninger, som er uforenelige med artikel 85, stk. 3, navnlig som fortolket i Kommissionens administrative praksis og Domstolens retspraksis, maa Kommissionen have mulighed for at lade fordelen ved anvendelsen af gruppefritagelsen bortfalde. Dette gaelder for eksempel, hvis studier af virkningen af fremtidige udviklinger er baseret paa antagelser, der ikke kan retfaerdiggoeres, eller hvis standardpolicebetingelser indeholder visse klasuler, navnlig saadanne, der til skade for forsikringstageren skaber vaesentlig uligevaegt mellem de af kontrakten foelgende rettigheder og forpligtelser, eller hvis faellesskaber benyttes til eller administreres paa en saadan maade, at der gives en eller flere af de deltagende virksomheder midler til at erhverve eller forstaerke en afgoerende indflydelse paa det relevante marked, eller hvis disse faellesskaber foerer til afskaermning af markeder, eller hvis forsikringstagere stoeder paa vaesentlige problemer med hensyn til daekning for skaerpede risici uden for et faellesskab. Dette vil normalt ikke vaere tilfaeldet, hvor et faellesskab daekker mindre end 25 % af disse risici.

(20) De af denne forordning fritagne aftaler behoever ikke at anmeldes. I tvivlstilfaelde kan virksomheder dog anmelde deres aftaler i overensstemmelse med Raadets forordning nr. 17 (7), senest aendret ved akten vedroerende Spaniens og Portugals tiltraedelse -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING: AFSNIT I Generelle bestemmelser

Artikel 1

I henhold til Traktatens artikel 85, stk. 3, og bestemmelserne i denne forordning erklaeres ovennaevnte Traktats artikel 85, stk. 1, uanvendelig paa aftaler, vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og samordnet praksis inden for inden for hvis formaal er et samarbejde med hensyn til:

a) opstilling af faelles tariffer for risikopraemier baseret paa kollektive statistikker eller paa skadeshyppighed

b) opstilling af faelles standardpolicebetingelser

c) faelles daekning af bestemte former for risici

d) opstilling af faelles regler for afproevning og godkendelse af sikkerhedsudstyr. AFSNIT II Praemieberegning

Artikel 2

Fritagelse i henhold til artikel 1, litra a), gaelder for aftaler, vedtagelser og samordnet praksis angaaende:

a) beregning og bekendtgoerelse af gennemsnitsomkostningerne ved daekning af risici (nettopraemier) eller, for saa vidt angaar forsikringer der indebaerer et kapitaliseringselement, beregning og bekendtgoerelse af doedelighedstabeller og tabeller over hyppigheden af sygdom, ulykkestilfaelde og invaliditet; dette som foelge af sammenstilling af oplysninger i relation til det som observationsperiode valgte antal aar vedroerende identiske eller sammenlignelige risici i tilstraekkeligt antal til opstilling af en forsikringsbestand, som kan bearbejdes statistisk, og som bl.a. giver mulighed for beregning af:

- antal skader inden for den paagaeldende periode

- antallet af de enkelte risici, som er forsikret i hvert risikoaar under den valgte observationsperiode

- samlet skadeserstatning der er udbetalt eller skal udbetales for skader, som er indtraadt i perioden

- samlet forsikringssum for hvert risikoaar inden for den valgte observationsperiode

b) gennemfoerelse af undersoegelser af, hvilke sandsynlige virkninger omstaendigheder af generel karakter, som ligger uden for de paagaeldende virksomheders kontrol, har paa skadeshyppighed, omfang af skaden eller paa afkastet af forskellige former for investering samt distribuering af resultaterne af disse undersoegelser.

Artikel 3

Fritagelsen gaelder, hvis:

a) de i artikel 2 omhandlede beregninger, tabeller eller undersoegelsesresultater udarbejdes og udsendes med angivelse af, at de kun har vejledende karakter

b) de i artikel 2, litra a), omhandlede beregninger og tabeller under ingen omstaendigheder indbefatter tillaeg for uforudsete udgifter, indtaegter af reserver, administrations- og handelsomkostninger inklusive maeglerprovision, skatter eller andre afgifter eller de deltagende virksomheders forventede udbytte

c) de i artikel 2 omhandlede beregninger, tabeller eller undersoegelsesresultater ikke identificerer de paagaeldende selskaber.

Artikel 4

Fritagelsen gaelder ikke for virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, som afpasser sig efter, forpligter sig til eller paalaegger andre virksomheder ikke at benytte andre beregninger eller tabeller end de i artikel 2, litra a), naevnte eller ikke at fravige konklusionerne af de i artikel 2, litra b), omhandlede undersoegelser.

AFSNIT III Standardpolicebetingelser

Artikel 5

1. Fritagelse efter artikel 1, litra b), gaelder for aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, hvis formaal er udarbejdelse og bekendtgoerelse af standardpolicebetingelser for direkte forsikring.

2. Fritagelsen gaelder ogsaa for aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, hvis formaal er udarbejdelse og bekendtgoerelse af faelles modeller til angivelse af ydelse i forbindelse med en forsikringspolice, der indebaerer et kapitaliseringselement.

Artikel 6

1. Fritagelse gaelder, hvis de i artikel 5, stk. 1, naevnte standardpolicebetingelser:

a) opstilles og bekendtgoeres med udtrykkelig angivelse af, at de kun er vejledende

b) udtrykkeligt angiver, at det er muligt at aftale andre betingelser, og

c) er tilgaengelige for enhver og fremsendes efter simpel forespoergsel.

2. Fritagelse efter artikel 5, stk. 2, gaelder, hvis de paagaeldende faelles modeller, som udarbejdes og udsendes, kun opstilles og bekendtgoeres i uforbindende form.

Artikel 7

1. Fritagelse gaelder ikke, hvis de i artikel 5, stk. 1, naevnte standardpolicebetingelser indeholder klausuler, som:

a) udelukker daekning af skader, som henhoerer under den paagaeldende risikokategori, uden udtrykkeligt at angive, at det staar enhver assurandoer frit at udvide daekningen til saadanne begivenheder

b) goer daekningen af visse risici afhaengig af bestemte betingelser, uden udtrykkeligt at angive, at enhver assurandoer kan fravige dem

c) fastsaetter en global daekning af risici, for hvilke intet vaesentligt antal af forsikringstagere samtidigt er udsat, uden udtrykkeligt at angive, at det staar enhver assurandoer frit at foreslaa separat daekning

d) angiver garanterede forsikringssummer eller beloeb for selvrisiko

e) giver assurandoeren mulighed for at forlaenge kontrakten, naar assurandoeren ophaever dele af kontrakten, haever praemien uden stedfunden aendring i risiko eller garantiomfang, dog med forbehold af indeksklausuler, eller aendrer kontraktbetingelserne, uden at forsikringstageren udtrykkeligt har givet samtykke hertil

f) giver assurandoeren mulighed for at aendre kontraktens loebetid, uden at forsikringstageren udtrykkeligt har givet samtykke hertil

g) paalaegger forsikringstageren en forsikringsperiode paa mere end tre aar for andre forsikringer end livsforsikringer

h) paalaegger en forlaengelse paa mere end ét aar, hvis kontrakten automatisk forlaenges i mangel af opsigelse ved udloebet af en periode

i) paalaegger forsikringstageren, hvis kontrakt er suspenderet som foelge af den forsikrede risikos bortfald, at acceptere, at kontrakten genoptages, naar forsikringstageren igen udsaettes for en risiko af samme art

j) paalaegger forsikringstageren at tegne forsikring hos samme assurandoer for forskellige risici

k) forpligter forsikringstageren til - i tilfaelde af, at forsikringsgenstanden afhaendes - at sikre, at erhververen overtager forsikringskontrakten.

2. Fritagelse gaelder ikke virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, der afpasser sig efter, forpligter sig til eller paalaegger andre virksomheder ikke at benytte andre betingelser end de i artikel 5, stk. 1, anfoerte.

Artikel 8

Uden praejudice for etablering af saerlige forsikringsbetingelser for bestemte sociale eller fagbestemte kategorier af befolkningen gaelder fritagelse ikke for aftaler, vedtagelser eller samordnet praksis, som gaar ud paa at udelukke daekning af visse kategorier af risici paa grund af saerlige forhold hos forsikringstageren.

Artikel 9

1. Fritagelse gaelder ikke, hvis de i artikel 5, stk. 2, omhandlede modeller anbefaler bestemte rentesatser eller indeholder talstoerrelser, som angiver administrationsomkostninger; dette uden praejudice for lovbestemte forpligtelser.

2. Fritagelse gaelder ikke for deltagende virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, som afpasser sig efter eller forpligter sig til eller paa eller paalaegger andre virksomheder ikke at benytte en anden model til angivelse af ydelse i henhold til en forsikringskontrakt end den i artikel 5, stk. 2, omhandlede. AFSNIT IV Faelles daekning af visse typer risici

Artikel 10

1. Fritagelse efter artikel 1, litra c), gaelder for aftaler om oprettelse og drift af faellesskaber af forsikringsselskaber eller af forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber med henblik paa faelles daekning af en bestemt kategori af risici i form af co-assurance eller co-reassurance.

2. Ved anvendelse af denne forordning forstaas ved:

a) co-assurance-faellesskaber: foretagender, der bestaar af forskringsselskaber, som:

- paa deltagernes vegne forpligter sig til at tegne forsikring for en bestemt kategori af risici, eller

- i eget navn og for egen regning overdrager tegning og administration af forsikring for en bestemt kategori af risici til et af de deltagende selskaber, en faelles forsikringsagent eller et faelles organ oprettet til dette formaal

b) co-reassurance-faellesskaber: foretagender, der oprettes af forsikringsselskaber, i givet fald med deltagelse fra et eller flere genforsikringsselskaber, med henblik paa:

- gensidig genforsikring af alle eller en del af deres forpligtelser hvad angaar en bestemt kategori af risici

- subsidiaert, overtagelse i genforsikring af samme kategori af risici paa samtlige deltageres vegne.

3. I de i stk. 1 omhandlede aftaler kan bestemmes foelgende:

a) arten og karakteren af de risici, som omfattes af co-assurance eller co-reassurance

b) betingelserne for optagelse i faellesskabet

c) deltagernes egenandele inden for de risici, der er omfattet af co-assurance eller co-reassurance

d) betingelserne for de enkelte deltageres udtraeden

e) reglerne for faellesskabets drift og administration

4. De i stk. 2, litra b), omhandlede aftaler kan yderligere fastlaegge:

a) de dele af de daekkede risici, som hver deltager ikke afgiver i co-reasurance (selvbehold)

b) omkostningerne ved co-reassurance, som baade omfatter faellesskabets driftsudgifter og vederlag til de deltagende selskaber i deres egenskab af co-reassurandoerer.

Artikel 11

1. Fritagelse gaelder, hvis:

a) de forsikringsprodukter, som tegnes af de deltagende selskaber eller paa disses vegne, paa ingen af de beroerte markeder:

- for saa vidt angaar co-assurancefaellesskaber, udgoer mere end 10 % af samtlige forsikringsprodukter, som med hensyn til daekkede risici og tilbudte garantier er identiske eller kan betragtes som ligeartede

- for saa vidt angaar co-reassurancefaellesskaber, udgoer mere end 15 % af samtlige forsikringsprodukter, som med hensyn til daekkede risici og tilbudte garantier er identiske eller kan betragtes som ligeartede

b) hvert deltagende selskab har ret til at udtraede af faellesskabet med et opsigelsesvarsel paa hoejst seks maaneder og uden at paadrage sig sanktioner.

2. Som undtagelse fra stk. 1 kan procentsatserne paa 10 eller 15 kun gaelde for de forsikringsprodukter, som er bragt ind i faellesskabet, med udelukkelse af identiske eller lignende produkter, som er tegnet af de deltagende selskaber eller paa disse selskabers vegne uden at vaere bragt ind i faellesskabet, hvor faellesskabet daekker:

- katastroferisici, hvor skaderne er baade sjaeldne og store

- skaerpede risici, hvor sandsynligheden for skader er foroeget paa grund af de forsikrede risicis karakteristika.

Denne undtagelse er kun gyldig, hvis foelgende betingelser er opfyldt:

- ingen af de beroerte virksomheder deltager i et andet faellesskab, som daekker risici i det samme marked

- og med hensyn til faellesskaber, som daekker skaerpede risici, maa de forsikringsprodukter, som er bragt ind i faellesskabet, ikke udgoere mere end 15 % af alle identiske eller ligeartede produkter, som er tegnet af de deltagende selskaber eller paa disse selskabers vegne i det paagaeldende marked.

Artikel 12

Ud over forpligtelserne i artikel 10 kan der ikke paalaegges de selskaber, som deltager i et co-assurancefaellesskab, andre konkurrencebegraensninger end:

a) forpligtelsen til, for at vaere berettiget til den af faellesskabet ydede daekning ved co-assurance, at:

- tage hensyn til forebyggende foranstaltninger

- benytte de af faellesskabet generelle eller saerlige godkendte forsikringsbetingelser

- anvende de af faellesskabet fastsatte bruttopraemier

b) forpligtelsen til at forelaegge enhver skadeseregulering vedroerende en co-assureret risiko til godkendelse af faellesskabet

c) forpligtelsen til at overlade forhandling af faelles genforsikringsaftaler til faellesskabet

d) forbudet mod at genforsikre den enkelte egenandel i den coassurerede risiko.

Artikel 13

Ud over forpligtelserne i artikel 10 kan der ikke paalaegges de selskaber, der deltager i et co-reassurancefaellesskab, andre konkurrencebegraensninger end:

a) forpligtelsen til, for at vaere berettiget til den af faellesskabet ydede daekning ved co-assurance, at:

- tage hensyn til forebyggende foranstaltninger

- anvende de af faellesskabet godkendte generelle eller saerlige betingelser

- anvende en faelles risikopraemietarif ved den direkte forsikring, som er beregnet af faellesskabet paa grundlag af de sandsynlige omkostninger ved risicodaekningen eller, hvor en saadan tarif paa grund af manglende erfaring ikke kan fastsaettes, en risikopraemie, som er godkendt af faellesskabet

- bidrage til daekning af omkostningerne ved co-reassurance

b) forpligtelsen til at forelaegge skadesreguleringer, som vedroerer de co-reassurerede risici, og som overstiger er bestemt beloeb, til godkendelse af faellesskabet, eller overdrage behandlingen af skaderne til dette;

c) forpligtelsen til at overdrage forhandling af faelles retrocessionsaftaler til faellesskabet

d) forbud mod at genforsikre selvbeholdet eller retrocedere egenandelen. AFSNIT V Sikkerhedsudstyr

Artikel 14

Fritagelse efter artikel 1, litra d), gaelder for aftaler, vedtagelser og samordnet praksis med henblik paa fastsaettelse, anerkendelse og bekendtgoerelse af:

- tekniske specifikationer, navnlig saadanne som er bestemt til at blive europaeiske normer, saavel som procedurer vedroerende vurderingen og attesteringen af overensstemmelsen af sikkerhedsgenstande og installation og vedligeholdelse heraf

- regler for vurdering og godkendelse af installationsvirksomheder eller vedligeholdelsesvirksomheder.

Artikel 15

Fritagelse gaelder, hvis:

a) de tekniske specifikationer og procedurereglerne for godkendelse er veldefinerende, teknisk begrundede og staar i forhold til det paagaeldende sikkerhedsudstyrs kapacitet

b) reglerne for vurdering af installations- eller vedligeholdelsesvirksomheder er objektive, rettet mod disses faglige kvalifikationer og fri for diskrimination

c) de paagaeldende specifikationer og regler kun opstilles og bekendtgoeres med udtrykkelig angivelse af, at forsikringsvirksomhederne er berettigede til at acceptere andre sikkerhedsgenstande eller installations- eller vedligeholdelsesvirksomheder, som ikke opfylder disse specifikationer eller regler

d) specifikationerne og reglerne efter simpel forespoergsel fremsendes til enhver interesseret person

e) specifikationerne indeholder en klassifikation baseret paa det opnaaede praestationsniveau

f) anmodning om vurdering kan forelaegges paa ethvert tidspunkt og af enhver ansoeger

g) vurderingen af overensstemmelse ikke medfoerer uforholdsmaessigt store omkostninger for ansoegeren sammenholdt med omkostningerne ved godkendelsesproceduren

h) det udstyr og de installations- og vedligeholdelsesvirksomheder, som opfylder vurderingskriterierne, godkendes paa en ikke-diskriminerende vis inden for en frist paa seks maaneder at regne fra datoen for ansoegningen, undtagen hvor tekniske motiver retfaerdiggoer en rimelig forlaengelse af fristen

i) overensstemmelsen eller godkendelsen attesteres skriftligt

j) naegtelse af overensstemmelsesattestation begrundes skriftligt under vedlaeggelse af et eksemplar af fortegnelserne fra de foretagne forsoeg og kontroller

k) afslag paa at tage en anmodning om vurdering i betragtning skal begrundes skriftligt

l) specifikationerne og reglerne anvendes af organer, som overholder de passende normbestemmelser i EN 45 000 serien. AFSNIT VI Diverse bestemmelser

Artikel 16

1. Bestemmelserne i denne forordning finder ligeledes anvendelse, hvis de deltagende selskaber etablerer rettigheder og forpligtelser gaeldende for de med dem forbundne selskaber. Forbundne selskabers markedsandele, retshandler eller adfaerd betragtes, som var der tale om de deltagende selskaber.

2. Ved forbundne elskaber forstaas i denne forordning:

a) selskaber, hvori et deltagende selskab direkte eller indirekte:

- ejer mere end halvdelen af kapitalen eller driftformuen, eller

- kan udoeve mere end halvdelen af stemmerettighederne, eller

- kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne i bestyrelsen eller i de organer, som retligt repraesenterer selskabet, eller

- har ret til at lede selskabets forretninger

b) selskaber, som i et deltagende selskab direkte eller indirekte har de under litra a) anfoerte rettigheder eller muligheder for at oeve indflydelse

c) selskaber, hvori et af de under litra b) naevnte selskaber direkte eller indirekte har de under litra a) anfoerte rettigheder eller muligheder for at oeve indfydelse.

3. Selskaber, hvori de deltagende selskaber eller de med dem forbundne selskaber i faellesskab direkte eller indirekte har de i stk. 2, litra a), anfoerte rettigheder eller muligheder for at oeve indflydelse, anses for at vaere forbundet med hvert af de deltagende selskaber.

Artikel 17

I henhold til artikel 7 i forordning (EOEF) nr. 1534/91 kan Kommissionen traekke anvendelsen af denne forordning tilbage, hvis den konstaterer, at aftaler, vedtagelser eller former for samordnet praksis, for hvilke der i medfoer af denne forordning gaelder fritagelse, i et konkret tilfaelde har visse virkninger, som er uforenelige med de i Traktatens artikel 85, stk. 3, fastsatte betingelser, og navnlig naar:

- i de tilfaelde, der omhandles i afsnit II, undersoegelserne hviler paa antagelser, som ikke kan retfaerdiggoeres

- i de tilfaelde, der omhandles i afsnit III, standardpolicebetingelserne indeholder klausuler, som ikke er anfoert paa listen i artikel 7, stk. 1, og som skaber et vaesentligt misforhold mellem de af aftalen foelgende rettigheder og forpligtelser til skade for forsikringstageren

- i de tilfaelde, der er omhandlet i afsnit IV:

a) selskaber, som deltager i et faellesskab - henset til de paagaeldende risicis art, karakter og omfang - ikke har naevnevaerdige vanskeligheder ved at operere enkeltvis paa det paagaeldende marked

b) et eller flere deltagende selskaber udoever en bestemmende indflydelse paa forretningspolitikken i mere end et faellesskab, som opererer i det samme marked

c) der risiko for, at sammensaetningen og driften af et faellesskab i kraft af optagelsesbetingelser, afgraensningen af ricisi, retrocessionsaftaler eller paa anden maade foerer til en opdeling af markederne for de paagaeldende forsikringsprodukter eller beslaegtede produkter

d) et forsikringsfaellesskab, som har fordel af reglerne i artikel 11, stk. 2, indtager en saadan stilling vedroerende skaerpede risici, at forsikringstagere moeder vaesentlige vanskeligheder med hensyn til at opnaa daekning uden for dette faellesskab.

Artikel 18

1. Med hensyn til aftaler, som bestod foer den 13. marts 1962, og som er blevet anmeldt foer den 1. februar 1963, samt til aftaler, som er omhandlet i artikel 4, stk. 2, nr. 1, i forordning nr. 17, hvad enten der foreligger anmeldelse eller ej, faar uanvendeligheden af ovennaevnte Traktats artikel 85, stk. 1, gyldighed fra den dato, hvor betingelserne for anvendelse af denne forordning er opfyldt.

2. Med hensyn til andre aftaler, som er anmeldt foer denne forordnings ikrafttraeden, faar uanvendeligheden af ovennaevnte Traktats artikel 85, stk. 1, gyldighed fra den dato, hvor betingelserne for anvendelse af denne forordning er opfyldt, men dog tidligst at regne fra anmeldelsesdatoen.

Artikel 19

Hvis aftaler, som bestod foer den 13. marts 1962, og som er blevet anmeldt foer den 1. februar 1963, eller aftaler, som er omfattet af artikel 4, stk. 2, nr. 1, i forordning nr. 17, og som er blevet anmeldt foer den 1. januar 1967, aendres foer den 31. december 1993 paa en saadan maade, at de opfylder betingelserne for anvendelse af denne forordning, anvendes forbuddet efter Traktatens artikel 85, stk. 1, ikke paa perioden foer aendringen, hvis aendringen er blevet anmeldt til Kommissionen foer den 1. april 1994. Anmeldelsen har gyldighed fra modtagelsesdatoen. Fremsendes anmeldelsen ved anbefalet brev, laegges datoen paa poststemplet fra afsenderstedet til grund.

Artikel 20

1. Artikel 18 og 19 anvendes paa de i Traktatens artikel 85 omhandlede aftaler efter Det Forenede Kongeriges, Irlands og Danmarks tiltraedelse, idet datoen »13. marts 1962« erstattes med datoen »1. januar 1973«, og datoerne »1. februar 1963« og »1. januar 1967« erstattes med datoen »1. juli 1973«.

2. Artikel 18 og 19 anvendes paa de i Traktatens artikel 85 omhandlede aftaler efter Graekenlands tiltraedelse, idet datoen »13. marts 1962« erstattes med datoen »1. januar 1981«, og datoerne »1. februar 1963« og »1. januar 1967« erstattes med datoen »1. juli 1981«.

3. Artikel 18 og 19 anvendes paa de i Traktatens artikel 85 omhandlede aftaler efter Spaniens og Portugals tiltraedelse, idet datoen »13. marts 1962« erstattes med datoen »1. januar 1986«, og datoerne »1. februar 1963« og »1. januar 1967« erstattes med datoen »1. juli 1986«.

Artikel 21

Denne forordning traeder i kraft den 1. april 1993.

Den gaelder indtil den 31. marts 2003. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 21. december 1992. Paa Kommissionens vegne

Leon BRITTAN

Naestformand

(1) EFT nr. L 143 af 7. 6. 1991, s. 1. (2) EFT nr. C 207 af 14. 8. 1992, s. 2. (3) EFT nr. C 75 af 29. 7. 1968, s. 3; berigtiget i EFT nr. C 93 af 18. 9. 1968, S. 3. (4) EFT nr. C 136 af 4. 6. 1985, s. 1. (5) EFT nr. C 267 af 19. 10. 1989, s. 3. (6) EFT nr. C 10 af 16. 1. 1990, s. 1. (7) EFT nr. 13 af 21. 2. 1962, s. 204/62.