RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 2305/92 af 4. august 1992 om indfoerelse af en almindelig antidumpingtold paa importen af silicium med oprindelse i Brasilien og om endelig opkraevning af sikkerhedsstillelse i form af midlertidig antidumpingtold

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 2423/88 af 11. juli 1988 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab (1), saerlig artikel 12,

under henvisning til forslag fra Kommissionen forelagt efter konsultation i det raadgivende udvalg, der er nedsat i henhold til naevnte forordning, og

ud fra foelgende betragtninger:

A. Midlertidige foranstaltninger

(1) Ved forordning (EOEF) nr. 906/92 (2) indfoerte Kommissionen en midlertidig antidumpingtold paa importen til Faellesskabet af silicium med oprindelse i Brasilien og henhoerende under KN-kode 2804 69 00.

B. Efterfoelgende procedure

(2) Efter indfoerelsen af den midlertidige told blev de beroerte parter, der havde anmodet herom, hoert af Kommissionen. De tilkendegav endvidere skriftligt deres synspunkter vedroerende de foreloebige konklusioner af undersoegelsen.

(3) De parter, der ifoelge de foreliggende oplysninger var beroert af sagen, blev paa anmodning underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, paa grundlag af hvilke det var hensigten at anbefale, at der indfoeres en endelig told, og at de beloeb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told, opkraeves endeligt. Efter denne underretning indroemmedes parterne en frist, inden for hvilken de kunne fremsaette deres eventuelle bemaerkninger.

(4) Kommissionen gennemgik de af parterne fremfoerte mundtlige og skriftlige bemaerkninger og aendrede i givet fald sine konklusioner under hensyntagen hertil.

C. Den paagaeldende vare og samme vare

(5) En erhvervsorganisation, der varetager kemikalieindustriens interesser i Faellesskabet, gjorde gaeldende, at definitionen af den paagaeldende vare som anfoert i betragtning 8 i forordning (EOEF) nr. 906/92 var upraecis i henseende til den kemiske sammensaetning af silicium, der anvendes som raastof ved fremstilling af siliconer.

(6) Ovennaevnte erhvervsorganisation gjorde endvidere gaeldende, at silicium, som anvendes i den kemiske industri, ikke kan anses for at vaere samme vare som silicium, der anvendes i den metallurgiske industri, af de grunde, som allerede er fremfoert i betragtning 10 i forordning (EOEF) nr. 906/92.

(7) Det skal praeciseres, at visse mikrobestanddele, saasom bly, der forefindes i silicium, er at betragte som urenheder, for saa vidt som de hindrer, at den kemiske syntese, den saakaldte »Rochow«, kan finde sted, saa der fremkommer chlorosilaner, der er en forloeber for siloxaner, som anvendes ved fremstillingen af siliconer. Paa tilsvarende maade stiller fremstillingen af aluminium, omend i mindre grad, saerlige krav til indhold af mikrobestanddele, saasom phosphor, hvoraf indholdet skal begraenses mest muligt.

(8) Uden at det skulle vaere paakraevet at vende tilbage til de svar, der allerede er givet i tidligere naevnte forordning, finder Kommissionen det dog paakraevet at understrege, at alle kvaliteter af silicium hidroerer fra en og samme oprindelige fremstillingsproces som naermere beskrevet i betragtning 6 i forordning (EOEF) nr. 906/92. At standardkvaliteten af silicium undergaar en senere proces ved tilsaetning eller fjernelse af mikrobestanddele for at opfylde visse brugeres saerlige specifikationer, navnlig i den kemiske industri, der fremstiller siliconer, indebaerer ikke, at silicium af kemisk kvalitet er en vare, der adskiller sig fra de oevrige kvaliteter af silicium, for saa vidt som disse standardkvaliteter har fysiske egenskaber, der ligger meget taet op ad hinanden, fremstilles paa de samme fabrikker, forsendes gennem de samme distributionskanaler og udviser ubetydelige forskelle i henseende til produktionsomkostninger.

(9) Kommissionen fastholder endvidere, at listen over anvendelsesformaal for silicium, som er anfoert i betragtning 8 i forordning (EOEF) nr. 906/92, ikke er udtoemmende, og at denne procedure omfatter alle kvaliteter af silicium med et indhold af silicium paa under 99,99 vaegtprocent, uanset indholdet af mikrobestanddele. Kommissionen bekraefter desuden, at det er teknisk muligt at anvende silicium, der normalt er bestemt for den kemiske industri, i den metallurgiske industri ved fremstilling af aluminium under forudsaetning af, at indholdet af phosphor ikke overstiger et bestemt minimum.

(10) Raadet bekraefter derfor, at alle standardkvaliteter af silicium fremstilles af den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet og udviser samme tekniske egenskaber som de brasilianske standardkvaliteter som anfoert i betragtning 11 i forordning (EOEF) nr. 906/92. Raadet bekraefter ligeledes Kommissionens konklusioner, ifoelge hvilke samtlige standardkvaliteter af silicium som defineret i betragtning 7 i naevnte forordning boer betragtes som en og samme vare med henblik paa at fastlaegge dumpingmargenen og dumpingimportens skadelige virkninger for faellesskabserhvervsgrenen som led i den foreliggende procedure.

D. Dumping

1. Normal vaerdi

(11) Med henblik paa at fastlaegge de endelige konklusioner blev den normale vaerdi generelt fastsat efter samme metoder som dem, der benyttedes i den foreloebige undersoegelse til fastlaeggelse af dumpingmargenen, idet der i givet fald blev taget hensyn til nye omstaendigheder og argumenter, som er fremfoert af parterne.

(12) En brasiliansk producent gjorde gaeldende, at hans salg paa hjemmemarkedet ikke oversteg taersklen paa 5 % af eksportsalget til Faellesskabet i to paa hinanden foelgende maaneder i undersoegelsesperioden, og at dette salg derfor ikke kunne anvendes som et tilstraekkeligt grundlag for beregning af den normale vaerdi.

Kommissionen er af den opfattelse, at anvendelsen af naevnte kriterium for, om en eksportoers salg paa hjemmemarkedet er repraesentativt, almindeligvis boer finde sted paa grundlag af hele undersoegelsesperioden, og ikke blot paa grundlag af maanedlige tal, uanset at den normale vaerdi er fastlagt maanedsvis for saa vidt muligt at neutralisere virkningerne af den brasilianske inflation. Det paagaeldende salg boer foelgelig indgaa i beregningen af den normale vaerdi i overensstemmelse med den metodologi, der er omhandlet i betragtning 14 i forordning (EOEF) nr. 906/92.

Raadet bekraefter disse konklusioner.

(13) Flere brasilianske producenter anmodede om, at de produktionsomkostninger, der vedroerte den maaned, i hvilken den brasilianske regerings oekonomiske genopretningsplan (plan Collor) blev ivaerksat, blev holdt uden for beregningen af den normale vaerdi, fordi denne plan skulle have foert til fordrejninger, som dels indebar en unormal foroegelse af energiomkostningerne, dels en undervurdering af den amerikanske dollar i forhold til cruzado i perioden mellem marts og juni 1990.

Kommissionen anser det imidlertid ikke for rimeligt at udelukke de data, der vedroerer den periode, i hvilken plan Collor fandt anvendelse. For det foerste skal alle afgoerelser om dumping traeffes paa grundlag af faktiske og udtoemmende oplysninger, saasom de paagaeldende selskabers omkostninger og salg i undersoegelsesperioden som efterproevet under kontrolbesoeg paa stedet.

For det andet kan det ikke paa grundlag af de paastaaede virkninger af plan Collor konkluderes, at de poster, der indgaar i produktionsomkostningerne, saasom energiomkostningerne, og som er fastlagt af Kommissionen, ikke afspejler den generelle oekonomiske situation i Brasilien i den paagaeldende periode, og det kan heller ikke konkluderes, at de paagaeldende omkostninger ikke er opstaaet som led i normal handel paa det brasilianske hjemmemarked.

For det tredje skal anfoeres, at selv om plan Collor havde haft til foelge, at cruzado midlertidigt blev overvurderet i forhold til den amerikanske dollar, tilkommer det hverken faellesskabsinstitutionerne at saette spoergsmaalstegn ved, om de valutapolitiske foranstaltninger, som den brasilianske regering har truffet, er velbegrundede, eller om de har de paastaaede virkninger. Kommissionen har saaledes anvendt de vekselkurser, der er fastsat af de officielle institutioner, og som faktisk er benyttet til de paagaeldende transaktioner, hvilket er i overensstemmelse med fast praksis paa dette omraade for alle beregninger, der noedvendiggoer en omregning af valuta.

Raadet bekraefter disse konklusioner.

(14) Flere brasilianske producenter anmodede om, at renteindtaegter hidroerende fra valutatransaktioner fuldt ud udlignede selskabets finansieringsomkostninger, og at et eventuelt nettooverskud skulle modregnes i det paagaeldende selskabs produktionsomkostninger.

Kommissionen er derimod af den opfattelse, at der ikke kan tages hensyn til et saadant overskud, medmindre det har tilknytning til det paagaeldende selskabs egentlige produktion og salg, og i saa fald med et beloeb svarende til de finansieringsomkostninger, der direkte er en foelge af naevnte produktions- og salgstransaktioner. En saadan udligning kan i intet tilfaelde resultere i et nettooverskud, som kan fradrages selskabets produktionsomkostninger.

Raadet bekraefter disse konklusioner.

(15) En brasiliansk producent anmodede om, at den normale vaerdi blev fastsat paa grundlag af produktionsomkostningerne i foerste halvdel af undersoegelsesperioden, for saa vidt som transaktioner, der fandt sted i anden halvdel af perioden, vedroerte materialer, der var fremstillet paa et tidligere tidspunkt til vaesentligt lavere omkostninger, saaledes som det fremgik af de foreliggende lagerbeholdninger.

Kommissionen kan ikke imoedekomme denne anmodning, dels fordi det ikke paa grundlag af de fremlagte oplysninger kan bekraeftes, at de paastaaede lagerbeholdninger var til stede, dels fordi det paagaeldende selskab ikke til stoette for sin anmodning har fremlagt de foreliggende oplysninger om produktionsomkostningerne beregnet paa grundlag af faktiske omkostninger.

Raadet bekraefter disse konklusioner.

(16) En brasiliansk producent anmodede om, at en transaktion, der fejlagtigt var registreret som indenlandsk, blev holdt uden for beregningen af den normale vaerdi, idet der var tale om eksport af en proevesending til et amerikansk selskab.

Raadet bekraefter Kommissionens tilsagn om, at denne transaktion ikke omfattes af denne procedure.

(17) En brasiliansk producent anmodede om, at metoden for beregning af den paagaeldende gennemsnitlige fortjenstmargen aendredes med den begrundelse, at denne margen maatte anses for at vaere for hoejt sat i betragtning af, at der ikke var taget korrekt hensyn til visse maengder silicium, som dette selskab havde solgt paa hjemmemarkedet, i forbindelse med den foreloebige fastsaettelse af den beregnede normale vaerdi.

Efter en undersoegelse af spoergsmaalet imoedekom Kommissionen denne anmodning og justerede den gennemsnitlige fortjenstmargen for dette selskab.

(18) Raadet bekraefter disse konklusioner samt dem, der fremgaar af betragtning 14 til 16 i forordning (EOEF) nr. 906/92.

2. Eksportpris

(19) Med henblik paa den endelige fastlaeggelse af de faktiske omstaendigheder blev eksportpriserne generelt fastsat efter samme metoder, som benyttedes ved den foreloebige fastlaeggelse af dumpingmargenen, idet der i paakommende tilfaelde blev taget hensyn til nye oplysninger og argumenter paa grundlag af relevante bevisligheder, som parterne fremlagde.

(20) Under hensyntagen til disse betragtninger og det i betragtning 17 og 18 i forordning (EOEF) nr. 906/92 anfoerte bekraefter Raadet Kommissionens undersoegelsesresultater og konklusioner vedroerende dette spoergsmaal.

3. Sammenligning

(21) En brasiliansk producent indgav en raekke anmodninger om justeringer af transport- og emballeringsomkostninger vedroerende visse eksportforsendelser til Faellesskabet.

Raadet bekraefter Kommissionens afvisning af disse anmodninger med den begrundelse, at der ikke var fremlagt tilstraekkelig dokumentation, der kunne give anledning til at anfaegte de oplysninger, der som led i undersoegelsen indhentedes og efterproevedes hos det paagaeldende selskab.

(22) Nogle brasilianske producenter gjorde gaeldende, at det var noedvendigt at foretage visse justeringer af den normale vaerdi fastlagt paa grundlag af hjemmemarkedssalget, idet der tages hensyn til forskelle i salgsomkostningerne, som paavirkede prisernes sammenlignelighed, og som skyldtes forskelle i de maengder, der solgtes paa henholdsvis hjemmemarkedet og til eksport til Faellesskabet.

Raadet afvisningen af denne anmodning om justeringer med den begrundelse, at de beroerte parter ikke var i stand til at fremlaegge bevis for, at deres anmodning i det foreliggende tilfaelde var berettiget.

Da der ikke er fremfoert andre bemaerkninger til spoergsmaalet, bekraefter Raadet Kommissionens konklusioner, saaledes som de fremgaar af betragtning 19 og 20 i forordning (EOEF) nr. 906/92.

4. Dumpingmargen

(23) Efter visse aendringer af den normale vaerdi og/eller eksportprisen som anfoert i de foregaaende betragtninger udgoer den vejede gennemsnitlige dumpingmargen udtrykt i procent af prisen, frit Faellesskabets graense, ufortoldet, for hver af de paagaeldende eksportoerer foelgende:

- Rima Eletrometalurgia SA: 67,0 %

- Ligas de Alumínio SA (Liasa): 50,6 %

- Eletroila SA: 44,1 %

- Companhia Ferroligas Minas Gerais

(Minasligas): 26,4 %

- Camargo Correa Metais SA: 20,4 %

- Companhia Brasileira Carboreto de

Cálcio: 18,3 %.

Paa grundlag af ovenstaaende bekraefter Raadet, at der finder dumping sted i forbindelse med importen af silicium med oprindelse i Brasilien fra samtlige ovennaevnte brasilianske eksportoerer.

(24) Hvad angaar de brasilianske eksportoerer, som ikke besvarede Kommissionens spoergeskema eller paa anden maade gav sig til kende, blev dumpingmargenen fastsat paa grundlag af de foreliggende oplysninger i overensstemmelse med artikel 7, stk. 7, litra b), i forordning (EOEF) nr. 2423/88. I betragtning af, at de eksportoerer, der har samarbejdet med Kommissionen om gennemfoerelsen af denne undersoegelse, tegner sig for naesten alt salg af brasiliansk silicium i Faellesskabet, er Kommissionen af den opfattelse, at resultaterne af naevnte undersoegelse er det bedst egnede grundlag for fastsaettelse af dumpingmargenen. Under disse omstaendigheder vil det aabne mulighed for omgaaelse og indebaere en tilskyndelse til ikke at samarbejde i fremtiden, hvis der anvendes en lavere dumpingmargen en den hoejeste, der er konstateret som led i undersoegelsen, dvs. 67,0 %, for de eksportoerer, der ikke har vaeret rede til at medvirke i undersoegelsen. Raadet bekraefter denne fremgangsmaade og de deraf foelgende konklusioner vedroerende denne kategori af eksportoerer.

E. Skade

(25) I sine foreloebige konklusioner fastslog Kommissionen, at den erhversgren i Faellesskabet, der fremstiller silicium, havde lidt vaesentlig skade. Denne konklusion var navnlig baseret paa det konstaterede sammenfald af en raekke oekonomiske indikatorer, saasom nedgang i faellesskabsproducenternes salg og markedsandel, faldende priser og deraf foelgende finansielle tab.

(26) En brasiliansk producent fremfoerte den paastand, at udviklingen i cif-priserne udtrykt i ECU for silicium med oprindelse i Brasilien, som importeredes til Faellesskabet, skulle have haft til foelge, at prisfaldet overvurderedes paa grund af udviklingen i pariteterne mellem US-dollar og ECU. Kommissionen konstaterer imidlertid, at priserne paa de fra Brasilien importerede varer, uanset om de udtrykkes i ECU eller en anden faellesskabsvaluta, rent faktisk i perioden fra 1986 til 1990 har presset priserne nedad paa faellesskabsmarkedet.

(27) Flere brasilianske producenter stillede krav om en justering for at tage hensyn til forskelle, der paavirkede sammenligneligheden af priserne, nemlig forskelle med hensyn til handelsled for salg til henholdsvis importoerer og til de endelige brugere, og dette baade med henblik paa at fastlaegge prisunderbud og skadesmargen, som kan tilskrives de paagaeldende eksportoerer.

Der er systematisk foretaget saadanne justeringer for at sikre en rimelig sammenligning med faellesskabsproducenternes priser, for saa vidt de oplysninger, der var fremlagt med henblik herpaa, var fuldstaendige, kunne efterproeves og var indbyrdes overensstemmende.

Raadet bekraefter Kommissionens fremgangsmaade og de deraf foelgende konklusioner.

(28) Der er ikke fremfoert andre bemaerkninger eller fremlagt yderligere oplysninger for Kommissionen vedroerende spoergsmaalet om fastlaeggelse af skaden.

Raadet bekraefter derfor Kommissionens konklusioner som omhandlet i betragtning 24 til 26, betragtning 28 og betragtning 30 til 35 i forordning (EOEF) nr. 906/92 samt i betragtning 26 til 28 i naervaerende forordning.

F. AArsagssammenhaeng

(29) Med henblik paa at fastslaa, om der foreligger en snaever aarsagssammenhaeng mellem dumpingimporten af silicium fra Brasilien og den skade, der er paafoert den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet, konkluderede Kommissionen som led i den foreloebige undersoegelse, at der var tale om en korrelation mellem nedgangen i faellesskabsproducenternes markedsandel og den tilsvarende foroegelse af de brasilianske eksportoerers markedsandel. Denne konklusion understoettede det forhold, at verdensmarkedet for silicium er ret gennemsigtigt og dermed yderst foelsomt over for prissvingninger.

(30) En brasiliansk producent gjorde gaeldende, at nedgangen i faellesskabsproducenternes markedsandel var en foelge af, at de ikke var i stand til at tilfredstille en oeget efterspoergsel efter silicium af hoej kvalitet. Denne paastand dementeres af de oplysninger, Kommissionen er i besiddelse af vedroerende udnyttelsen af produktionskapaciteten og det udvalg af siliciumkvaliteter, som den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet fremstillede, bl.a. i undersoegelsesperioden.

(31) En anden producent gjorde gaeldende, at silicium med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik systematisk importeredes til priser, der var lavere end de brasilianske eksportoerers priser og udgjorde en art referencepris paa verdensmarkedet, som det var noedvendigt at tilpasse sig.

Kommissionen erindrer i den forbindelse om, at der er indledt en anden antidumpingprocedure mod importen af silicium fra Kina, og den anser det ikke for begrundet at fremfoere en paastand om, at de kinesiske priser paa silicium skulle kunne betragtes som en art referencepriser paa verdensmarkedet. Bortset fra, at de kinesiske eksportoerer opretholder en forholdsvis beskeden markedsandel i Faellesskabet sammenlignet med de brasilianske eksportoerer, har kinesisk silicium langt faerre potentielle anvendelsesmuligheder end den tilsvarende brasilianske vare, og den kan derfor ikke anses for at have afgoerende indvirkning paa prisfastsaettelsen for silicium.

(32) En producent fremfoerte den paastand, at der ved vurderingen af aarsagssammenhaengen ikke i tilstraekkelig grad var taget hensyn til importen af den paagaeldende vare med oprindelse i andre tredjelande, saasom Argentina og Australien og ogsaa Kina, og ikke mindst at importen af silicium med oprindelse i Brasilien ifoelge betragtning 17 i Raadets forordning (EOEF) nr. 2200/90 (3) ikke kunne tilskrives den skade, der var paafoert den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet.

Kommissionen fastslaar dels, at naevnte forhold ikke saetter spoergsmaalstegn ved de konklusioner, der er omhandlet i betragtning 38 i forordning (EOEF) nr. 906/92, dels at betragtninger, der har tilknytning til en tidligere undersoegelsesperiode, som Raadet har lagt til grund for sine konklusioner som led i en tidligere procedure vedroerende importen af samme vare med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik, ikke kan finde anvendelse paa de konkrete oplysninger, der er indhentet som led i en anden antidumpingprocedure. Endvidere aendrer disse forhold paa ingen maade den kendsgerning, at den her omhandlede dumpingimport har vaeret til betydelig skade for den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet, og at de skadelige virkninger i sig selv maa anses for vaesentlige.

(33) En anden brasiliansk producent gjorde gaeldende, at den skade, der var paafoert faellesskabserhvervsgrenen, i hoej grad kunne tilskrives faellesskabsproducenternes optraeden og den indbyrdes konkurrence mellem dem og endvidere de foraeldede produktionsanlaeg i Faellesskabet, uden at der dog blev fremlagt relevante bevisligheder til stoette for denne paastand, som kunne give anledning til at betvivle rigtigheden af Kommissionens foreloebige konklusioner vedroerende dette spoergsmaal.

Raadet bekraefter derfor Kommissionens konklusioner som anfoert i betragtning 37 og 38 i forordning (EOEF) nr. 906/92 og i betragtning 30 til 34 i naervaerende forordning.

G. Faellesskabets interesser

1. Generelle betragtninger

(34) Kommissionen har ikke faaet forelagt nye oplysninger eller bemaerkninger, og Raadet bekraefter derfor Kommissionens konklusioner som anfoert i betragtning 39 og 40 i forordning (EOEF) nr. 906/92.

2. Faellesskabserhvervsgrenens interesser

(35) Da der ikke er fremlagt nye oplysninger om dette spoergsmaal, bekraefter Raadet ligeledes Kommissionens konklusioner som anfoert i betragtning 41 og 42 i forordning (EOEF) nr. 906/92.

3. Andre parters interesser

(36) Tidligere naevnte erhvervsorganisation, som varetager EF-kemikalieindustriens interesser, fremfoerte paa ny sine betaenkeligheder vedroerende en svaekkelse af medlemmernes konkurrenceevne paa faellesskabsmarkedet i forhold til visse konkurrenter med beliggenhed uden for Faellesskabet, som ikke rammes af indfoerelsen af antidumpingforanstaltninger paa deres varer.

(37) Andre erhvervsorganisationer, som varetager aluminiumsindustriens interesser (secondary aluminium grade) gav ligeledes udtryk for betaenkeligheder i henseende til de ekstraomkostninger, som ville paaloebe for forarbejdningsindustrierne i de senere led i produktionskaeden i form af hoejere priser paa mellemprodukter.

Repraesentanter for nogle internationale handelsselskaber, der er specialiseret i ferrolegeringer, rejste tilsvarende indvendinger, idet de gjorde gaeldende, at samtlige forbrugende industrier i Faellesskabet ville faa frataget mulighederne for at anskaffe silicium til gunstige priser uden for Faellesskabet.

(38) Kommissionen er opmaerksom paa de virkninger, det vil kunne faa for visse kategorier af forbrugere i Faellesskabet i form af hoejere priser paa mellemprodukter, hvis der indfoeres antidumpingforanstaltninger.

Denne foroegelse angaar kun silicium med oprindelse i Brasilien, der udgoer mindre end 15 % af markedet i Faellesskabet i 1990. Der er ogsaa andre anvendelige leverandoerer, og som foelge heraf er der intet, der tyder paa, at denne foroegelse vil blive afspejlet proportionalt med produktionsomkostningerne for det faerdige produkt. Paa den baggrund kan det ikke konkluderes, at en indfoerelse af en antidumpingtold paa brasiliansk silicium vil foere til, at forbrugsindustrien i Faellesskabet vil lide en skade, der forholdsvis svarer til toldbeloebet paalagt deres konkurrenter i tredjelandet. Under alle omstaendigheder kan virkningerne af disse ekstra omkostninger paa raamaterialepriserne ikke sammenlignes med de direkte og skadelige virkninger af dumpingimporten for den paagaeldende produktionsindustri.

Det skal endvidere understreges, at i modsaetning til visse paastande om, at brasiliansk silicium er uerstattelig, gennemfoerer den kemiske industri i Faellesskabet den kemiske Rochow-analyse paa grundlag af ikke-bransiliansk silicium, og med henblik herpaa indkoeber den silicium af kemisk kvalitet hos baade EF-leverandoerer og leverandoerer i tredjelande.

(39) Raadet bekraefter derfor Kommissionens betragtninger som anfoert i betragtning 43 samt Kommissionens konklusioner som omhandlet i betragtning 44 og 45 i forordning (EOEF) nr. 906/92 samt i betragtning 35 til 39 i naervaerende forordning, ifoelge hvilke det af hensyn til beskyttelsen af Faellesskabets interesser er paakraevet at afhjaelpe den skade, der er paafoert den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet paa grund af dumpingimporten.

Skulle aendrede omstaendigheder paavirke procedurens konklusioner, saa er Kommissionen rede til at genoverveje den samlede situation for Faellesskabets industri i lyset af disse nye forudsaetninger.

H. Toldsats

(40) Som konklusion paa den foreloebige undersoegelse fastslog Kommissionen, at det for at afhjaelpe de skadelige virkninger og genskabe en situation, hvor faellesskabserhvervsgrenen igen opnaar en normal rentabilitet, var det noedvendigt, at de paagaeldende antidumpingforanstaltninger goer det muligt for sidstnaevnte at opnaa en tilstraekkelig fortjeneste og at oege kapacitetsudnyttelsen paa produktionsapparatet. Med henblik herpaa havde den midlertidige told til formaal at daekke forskellen mellem prisen paa brasiliansk silicium og en referencepris, som goer det muligt for EF-erhvervsgrenen at faa daekning for sine omkostninger og opnaa en rimelig fortjenstmargen, som fastsattes til 6,5 %.

Raadet bekraefter Kommissionens fremgangsmaade og de deraf foelgende konklusioner.

(41) Flere brasilianske producenter gjorde gaeldende, at Faellesskabets referencepris, som laegges til grund for beregningen af skadesmargenen, maa anses for overvurderet set i forhold til den taerskelvaerdi, der er noedvendig for at afhjaelpe den forvoldte skade.

Kommissionen kan ikke godtage dette argument. Som anfoert i den foregaaende betragtning er denne referencepris saaledes fastsat paa grundlag af EF-erhvervsgrenens produktionsomkostninger forhoejet med en rimelig fortjenstmargen, som skal sikre de paagaeldende producenter et tilstraekkeligt afkast af deres investeringer.

Raadet bekraefter disse konklusioner.

(42) Kommissionen finder, at med henblik paa at fastsaette satsen for den endelige told boer de individuelle skadesmargener, som defineret i betragtning 48 og 49 i forordning (EOEF) nr. 906/92, ligeledes udtrykkes i procent af cif-prisen for de importerede varer. Disse individuelle skadesmargener betegner den forhoejelse af prisen, frit Faellesskabets graense, som er noedvendig for at afhjaelpe den skade, der er paafoert hver eksportoer. Efter at have taget hensyn til korrektioner og andre justeringer, der paavirker de vejede gennemsnitlige cif-priser ved eksport af de paagaeldende brasilianske producenters varer, fastsaettes de individuelle skadesmargener som foelger:

- Rima Eletrometalurgia SA: 34,6 %

- Ligas de Alumínio SA (Liasa): 36,8 %

- Eletroila SA: 29,8 %

- Companhia Ferroligas Minas Gerais

(Minasligas): 43,8 %

- Camargo Correa Metals SA (CCM): 24,2 %

- Companhia Brasileira Carboreto de

Cálcio (CBCC): 51,0 %.

(43) Raadet bekraefter Kommissionens konklusioner som omhandlet i betragtning 46 til 48 i forordning (EOEF) nr. 906/92 og fastslaar, at paa baggrund af det i foregaaende betragtning anfoerte boer den told, der skal indfoeres, vaere lig med dumpingmargenen for alle ovennaevnte eksportoerer med undtagelse af dem, for hvilke dumpingmargenen er hoejere en den individuelle skadesmargen, som i saa fald er bestemmende for stoerrelsen af den told, der skal paalaegges, nemlig:

- Rima Eletrometalurgia SA: 34,6 %

- Ligas de Alumínio SA (Liasa): 36,8 %

- Eletroila SA: 29,8 %

- Companhia Ferroligas Minas Gerais

(Minasligas): 26,4 %

- Camargo Correa Metals SA (CCM): 20,4 %

- Companhia Brasileira Carboreto de

Cálcio (CBCC): 18,3 %.

(44) Af de grunde, der allerede er anfoert i betragtning 24 i naervaerende forordning, bekraefter Raadet, at den hoejeste told, dvs. 36,8 %, finder anvendelse for de selskaber, der ikke har besvaret Kommissionens spoergeskema eller paa anden maade givet sig til kende. Det ville saaledes vaere en beloenning af manglende samarbejdsvilje og aabne mulighed for omgaaelse af fastsaette, at tolden for disse producenter/eksportoerer skulle vaere lavere end den hoejeste toldsats, der er fastsat paa grundlag af undersoegelsen.

I. Opkraevning af den midlertidige told

(45) I betragtning af de dumpingmargener, der er konstateret, og den vaesentlige skade, der er paafoert EF-erhvervsgrenen, anser Raadet det for paakraevet, at de beloeb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, opkraeves endeligt i et omfang svarende til den endelige told, der indfoeres.

J. Tilsagn

(46) Efter indfoerelsen af den midlertidige antidumpingtold afgav alle de beroerte brasilianske producenter et samlet faelles tilsagn med hensyn til de eksporterede maengder og som et alternativ individuelle pristilsagn.

Efter konsultationer fastslog Kommissionen, at disse tilsagn ikke kunne godtages, og den meddelte de paagaeldende producenter en begrundelse herfor, herunder bl.a. at de foreslaaede tilsagn ikke var af en saadan art, at de ville afhjaelpe de skadelige virkninger, og de ville endvidere paa grund af svingningerne i siliciumprisen paa verdensmarkedet goere hyppige justeringer paakraevet. Raadet er af samme opfattelse og anser det for noedvendigt at indfoere antidumpingtold -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indfoeres en endelig antidumpingtold paa 36,8 % af nettoprisen, frit Faellesskabets graense, ufortoldet, paa importen af silicium, henhoerende under KN-kode 2804 69 00, med oprindelse i Brasilien (Taric-tillaegskode 8654).

2. Tolden paa silicium, der fremstilles af nedenstaaende selskaber, fastsaettes til:

Taric- tillaegskode - Rima Eletrometalurgia SA, Belo Horizonte: 34,6 % 8649 - Eletroila SA, Belo Horizonte: 29,8 % 8650 - Companhia Ferroligas Minas Gerais (Minasligas), Contegem: 26,4 % 8651 - Camargo Correa Metals SA, Sao Paolo: 20,4 % 8652 - Companhia Brasileira Carboreto de Cálcio (CBCC), Rio de Janeiro: 18,3 % 8653

3. Gaeldende bestemmelser for told finder anvendelse.

Artikel 2

Beloeb, for hvilke der i henhold til forordning (EOEF) nr. 906/92 er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, opkraeves endeligt i et omfang svarende til den endelige told, der indfoeres.

Beloeb, der er stillet som sikkerhed, og som overstiger den endelige told, frigives.

Artikel 3

Denne forordning traeder i kraft dagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 4. august 1992. Paa Raadets vegne

N. LAMONT

Formand

(1) EFT nr. L 209 af 2. 8. 1988, s. 1. (2) EFT nr. L 96 af 10. 4. 1992, s. 17. (3) EFT nr. L 198 af 28. 7. 1990, s. 57.