Kommissionens forordning (EØF) nr. 1008/92 af 23. april 1992 om ændring af forordning (EØF) nr. 2677/85 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen vedrørende støtte til forbruget af olivenolie
EF-Tidende nr. L 106 af 24/04/1992 s. 0012 - 0013
den finske specialudgave: kapitel 3 bind 41 s. 0236
den svenske specialudgave: kapitel 3 bind 41 s. 0236
KOMMISSIONENS FORORDNING (EOEF) Nr. 1008/92 af 23. april 1992 om aendring af forordning (EOEF) nr. 2677/85 om gennemfoerelsesbestemmelser for ordningen vedroerende stoette til forbruget af olivenolie KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR - under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, under henvisning til Raadets forordning nr. 136/66/EOEF af 22. september 1966 om oprettelse af en faelles markedsordning for fedtstoffer (1), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1720/92 (2), saerlig artikel 11, stk. 8, og ud fra foelgende betragtninger: Ved Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2677/85 (3), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 571/91 (4), er der fastsat gennemfoerelsesbestemmelser for ordningen vedroerende stoette til forbruget af olivenolie; for at forbedre kontrolordningen vedroerende retten til forbrugsstoette i medlemsstaterne boer der foretages en justering af den minimumsmaengde, som virksomhederne i de medlemsstater, hvis gennemsnitlige produktion overstiger en vis maengde, skal emballere; for at sikre en korrekt gennemfoerelse af stoetteordningen er det noedvendigt at goere udtagningen af proever af de emballerede olier regelmaessig og kontrollere, om olierne opfylder definitionerne paa det produkt, der giver ret til stoetten, og at fastsaette passende sanktioner i tilfaelde af manglende opfyldelse; der boer derfor fastsaettes tilstraekkeligt afskraekkende sanktioner med henblik paa forebyggelse af og indskriden over for visse svigagtige transaktioner, som medfoerer tab af faellesskabsmidler; de betingelser, der gaelder for, og de stoffer, der anvendes til denaturering af biprodukter fra raffinering af olivenolie, boer revideres som foelge af de tekniske fremskridt; anvendelsen af bestemmelserne herom boer imidlertid udskydes med den periode, der er strengt noedvendig for at aabne mulighed for opfyldelse af de loebende kontrakter; Forvaltningskomitéen for Fedtstoffer har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist - UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING: Artikel 1 I forordning (EOEF) nr. 2677/85 foretages foelgende aendringer: 1) I artikel 2 indsaettes umiddelbart inden sidste stykke foelgende stykke: »Fra produktionsaaret 1992/93 forhoejes den samlede minimumsmaengde, der er omhandlet i stk. 1, litra b), til 100 tons i medlemsstater med en gennemsnitlig olivenolieproduktion i de sidste fire produktionsaar paa over 60 000 tons. For virksomheder, der er godkendt inden naevnte produktionsaars begyndelse, gaelder denne minimumsmaengde dog foerst fra produktionsaaret 1994/95.« 2) Artikel 5 affattes saaledes: »Artikel 5 1. Medlemsstaterne foretager efter metoderne i bilagene til Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2568/91 (*) stikproevekontrol af, om olien i indre emballager, jf. artikel 6, svarer til en af de i artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EOEF) nr. 3089/78 omhandlede definitioner. Med henblik herpaa udtager kontrolorganet mindst én gang hvert produktionsaar ved hver godkendt virksomhed proever af mindst én type emballeret olie, der befinder sig, hvor emballeringen er blevet foretaget, eller paa ethvert oplagrinssted som omhandlet i artikel 7, stk. 2. I medlemsstater med et kontrolorgan fastsaettes bestemmelserne om og antallet af proeveudtagningerne i de i artikel 3 i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 27/85 (**) omhandlede arbejdsprogrammer. I produktionsaaret 1991/92 kan proeveudtagningerne dog begraenses til et repraesentativt antal godkendte virksomheder, der ikke maa udgoere under 60 % af de virksomheder, det stadig staar tilbage at kontrollere paa datoen for naervaerende forordnings ikrafttraedelse. 2. Naar de kompetente myndighed i en medlemsstat konstaterer, at den paagaeldende olie ikke opfylder en af de i stk. 1 omhandlede definitioner som foelge af blandinger eller andre kemiske processer, der tager sigte paa at opnaa stoette til forbruget af en olie, der ikke giver ret hertil, traekker medlemsstaten straks godkendelsen af virksomheden tilbage for en periode paa et til fem aar afhaengigt af overtraedelsens omfang, uden at andre eventuelle sanktioner tilsidesaettes. Desuden er den paagaeldende virksomhed forpligtet til at betale medlemsstaten et beloeb, der svarer til det dobbelte af den forbrugsstoette, der er ansoegt om i en af maanederne efter maaneden for proeveudtagningen. Det af medlemsstaten opkraevede beloeb fratraekkes af medlemsstatens myndigheder eller udbetalende organer i udgifterne for Den Europaeiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget. Hvis der konstateres andre uregelmaessigheder end de i foregaaende afsnit omhandlede, underrettes det kompetente organ herom i hvert enkelt tilfaelde. (*) EFT nr. L 248 af 5. 9. 1991, s. 1. (**) EFT nr. L 4 af 5. 1. 1985, s. 5.« 3) Artikel 14 affattes saaledes: »Artikel 14 1. Med henblik paa kontrol med overholdelsen af den i artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EOEF) nr. 3089/78 anfoerte betingelse skal alle i Faellesskabet producerede biprodukter fra raffinering af olivenolie eller olie af olivenpresserester, inden de forlader raffinaderiet, blandes med ét af foelgende produkter i de nedenfor anfoerte minimumsforhold: - sur olie fra raffinering af soja eller sojaolie: 30 % - sur olie fra raffinering af raps eller rapsolie: 30 % - sur olie fra raffinering af raps eller rapsolie med et indhold af erucasyre paa mindst 25 % i forhold til den fedtsyremaengde, der findes i form af triglycerider, indtil der opnaas et indhold af erucasyre i det produkt, der fremkommer ved blandingen, paa 2,5 % - sur olie fra raffinering af hoer eller linolie: 15 % - sur olie fra raffinering af solsikke eller solsikkeolie med et linolsyreindhold paa 50 % eller derover: 30 % - vindruekerneolie: 20 %. 2. Hvert raffinaderi for olivenolie foerer med henblik paa kontrollen af de i denne artikel fastsatte behandlinger et lagerregnskab for de i denne artikel fastsatte behandlinger og et dagligt saerskilt lagerregnskab for biprodukterne fra raffinering og de oevrige produkter omhandlet i stk. 1, indeholdende mindst foelgende oplysninger: - maengder og kvaliteter, der er indgaaet til raffinaderiet - maengder og kvaliteter, der er fremstillet paa raffinaderiet - maengder og kvaliteter, der har forladt raffinaderiet - lager, opdelt efter kvalitet. 3. Hvis en medlemsstat tillader oprettelse af en saebefabrik paa raffinaderiets omraade, kan medlemsstaten for biprodukter fra raffinering af olivenolie eller olie af olivenpresserester i uforandret stand bestemt til fremstilling af saebe indroemme fritagelse forpligtelsen efter stk. 1, saafremt produkterne anvendes af den paagaeldende saebefabrik. I den forbindelse skal de paagaeldende produkter undergives en kontrol, der sikrer deres endelige forarbejdning til saebe. 4. Hver medlemsstat fastsaetter, hvilke sanktioner der skal anvendes, hvis bestemmelserne i denne artikel ikke overholdes, og i givet fald de nationale foranstaltninger, der er noedvendige for gennemfoerelsen af sanktionerne; sanktionerne skal vaere effektive, staa i et rimeligt forhold til overtraedelserne og have en praeventiv virkning. Medlemsstaterne meddeler disse til Kommissionen senest den 30. september 1992.« Artikel 2 Denne forordning traeder i kraft paa tredjedagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende. Artikel 5, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 2677/85 finder dog anvendelse paa proever, der er udtaget efter dagen for naervaerende forordnings ikrafttraedelse; aendringerne i artikel 14 i forordning (EOEF) nr. 2677/85 anvendes fra den 1. juli 1992. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfaerdiget i Bruxelles, den 23. april 1992. Paa Kommissionens vegne Ray MAC SHARRY Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. 172 af 30. 6. 1966, s. 3025/66. (2) EFT nr. L 162 af 26. 6. 1991, s. 27. (3) EFT nr. L 254 af 25. 9. 1985, s. 5. (4) EFT nr. L 63 af 9. 3. 1991, s. 19.