RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 345/92 af 27. januar 1992 om ellevte aendring af forordning (EOEF) nr. 3094/86 om fastlaeggelse af tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 170/83 af 25. januar 1983 om en faellesskabsordning for bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne (1), aendret ved akten vedroerende Spaniens og Portugals tiltraedelse, saerlig artikel 11,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra foelgende betragtninger:

i henhold til artikel 2 i forordning (EOEF) nr. 170/83 skal de bevarelsesforanstaltninger, der er noedvendige til gennemfoerelse af maalsaetningerne i artikel 1 i samme forordning, udarbejdes paa grundlag af foreliggende videnskabelig raadgivning;

ved forordning (EOEF) nr. 3094/86 (2), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 3500/91 (3), er der fastlagt en raekke tekniske regler for fangst og landing af fiskeressourcer;

mange fiskebestande i Faellesskabets farvande er i en foruroligende situation, som kraever, at der traeffes bevarelsesforanstaltninger, der er afpasset efter omstaendighederne, for at kunne opretholde den erhvervssektor, der er afhaengig af disse fiskeressourcer, og dette skal ses paa baggrund af den allerede vanskelige situation, som denne sektor befinder sig i;

udviklingen inden for redskabsteknologi har medfoert, at trawl, snurrevod og lignende trukne redskabers selektivitet er mindre end den, som danner grundlag for de tekniske foranstaltninger, som er fastsat i forordning (EOEF) nr. 3094/86; derfor boer der fastsaettes visse tekniske specifikationer for disse redskaber for at sikre, at deres selektivitet svarer til den, som ovennaevnte tekniske bevarelsesforanstaltninger er baseret paa;

bestemmelserne om mindstemaal boer affattes klarere, naar der er tilladt flere maalemetoder til at fastslaa, om maalene er overholdt;

foranstaltningerne med henblik paa at undgaa fangst af ungfisk boer ikke blot kendes og overholdes i fagkredse, men boer ogsaa bringes til den bredere offentligheds kendskab;

et saadant kendskab er en forudsaetning for at undgaa illegal handel og illegalt forbrug, og det bidrager til en bedre overholdelse af reglerne;

det boer ikke indebaere unoedige vanskeligheder for fiskerne at overholde bestemmelserne om mindstemaal;

da makrel og ansjos af en laengde, som er i overensstemmelse med mindstemaalene, er for store til at kunne anvendes som levende agn, boer det tillades, at der er fisk af mindre stoerrelse om bord med henblik paa anvendelse som levende agn;

det nuvaerende omfang af genudsaetning medfoerer et utilstedeligt spild; forbud mod fiskeri, der foretages under anvendelse af utilstraekkeligt selektive metoder eller i omraader med store bestande af ungfisk, samt forhoejelse af maskestoerrelserne og forbud mod udstyr, der bidrager til genudsaetning, vil vaere et foerste skridt i retning af en endelig afskaffelse af metoder, der er uforenelige med bevarelse og korrekt anvendelse af ressourcerne; det er noedvendigt at indfoere en sammenhaengende forvaltnings- og udnyttelsesordning, der begraenser genudsaetningerne til et minimum;

industrifiskeri, som er en aktivitet af vaesentlig oekonomisk betydning i Faellesskabet, boer vaere genstand for en saerlig opmaerksomhed, hvad angaar saadant fiskeris indvirkning paa fiskeressourcerne; EF-bestemmelserne boer tilpasses, for at denne virksomhed og dens indvirkning paa andre former for fiskeri kan forvaltes bedre;

industrifiskeri er en permanent virksomhed, og vilkaarene herfor boer derfor ogsaa vaere stabile;

ifoelge de nyeste videnskabelige udtalelser er det noedvendigt at fastsaette saesonmaessige restriktioner i visse omraader ud for Spaniens og Portugals kyster for at begraense fangsterne af ungkulmule;

De Forenede Nationers Generalforsamling vedtog den 22. december 1989 resolution nr. 44/225 om fiskeri med store pelagiske drivgarn og dets konsekvenser for havenes biologiske ressourcer;

i forskellige internationale organer er der foert forhandlinger og vedtaget resolutioner om anvendelsen af disse garn;

Raadet har ved afgoerelse 82/72/EOEF (4) godkendt konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder (Bern-konventionen);

Faellesskabet har undertegnet De Forenede Nationers Havretskonvention, som paalaegger alle medlemmer af det internationale samfund at samarbejde om bevarelse og forvaltning af de biologiske havressourcer;

den kraftige og ukontrollerede stigning i fiskeriet med drivgarn kan medfoere alvorlige ulemper med hensyn til en udvidelse af fiskeriet og bifangster af andre arter end maalarten; fiskeri med saadanne garn boer derfor reguleres;

anvendelsen af drivgarn har vakt stor interesse paa internationalt plan, og oekologiske organisationer og utallige fiskere herunder EF-fiskere har givet udtryk for alvorlige betaenkeligheder med hensyn til saadant fiskeri;

det er noedvendigt at traeffe bestemmelse om etapevis tilpasning for de fiskere, der er oekonomisk afhaengige af anvendelsen af drivgarn, samtidig med at de miljoemaessige virkninger af denne fiskemetode begraenses og analyseres;

beslutningerne vedroerende drivgarn boer kunne tilpasses, naar der er truffet effektive bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger paa grundlag af statistisk paalidelige analyser;

bestemmelser om forvaltning af fiskeriet i OEstersoeen boer fastsaettes i Den Internationale OEstersoefiskerikommission;

fristen til den tekniske gennemgang af de udkast til foranstaltninger, som forelaegges i henhold til artikel 13 i forordning (EOEF) nr. 3094/86, boer forlaenges;

det er en forudsaetning for en tilpasning af de tekniske foranstaltninger for Skagerrak og Kattegat, at der finder konsultationer sted med Norge og Sverige;

det er noedvendigt at skabe ligevaegt mellem paa den ene side de tekniske foranstaltningers tilpasning til fiskeriets mangeartethed og paa den anden side noedvendigheden af ensartethed i bestemmelserne, saa de lettere kan anvendes;

en raekke bestemmelser for bestemte former for fiskeri er utidssvarende, og de boer derfor ajourfoeres;

ved bestemte former for fiskeri med smaamaskede net fanges der som bifangst ungfisk af arter, der boer goeres til genstand for saerlig opmaerksomhed; ved at oege maskestoerrelsen inden for saadant fiskeri kan der opnaas en bedre beskyttelse af de paagaeldende arter;

det paahviler producentorganisationerne, medlemsstaterne og Faellesskabet at ivaerksaette den noedvendige informationsvirksomhed i denne henseende og at medvirke til en positiv og praktisk udbredelse af disse oplysninger, saaledes at alle sektorer vil kunne indtage en favorabel holdning til de foreslaaede foranstaltninger og gennemfoere dem paa en hensigtsmaessig maade;

paa baggrund af de nyeste videnskabelige udtalelser er det hensigtsmaessigt at opretholde definitionen af tungefiskeriet for store fartoejer;

med den nugaeldende standardmaskestoerrelse fanges der store maengder fisk under mindstemaalet i region 1 og 2; disse fangster er et spild af ressourcer; fangsterne kunne begraenses, hvis standardmaskestoerrelsen blev foroeget til 100 mm i region 2 undtagen i Skagerrak og Kattegat, hvor fiskeribestemmelserne vedtages i samraad med Norge og Sverige; der har endnu ikke vaeret foranstaltet konsultationer om denne foranstaltning;

omfattende forsoeg har vist, at anvendelse af netstykker med kvadratiske masker i den oeverste del af fangstposen i betydeligt omfang kan bidrage til at nedbringe fangsten af undermaalsfisk;

disse foranstaltninger vil oege forekomsten af hvilling; ifoelge de seneste videnskabelige oplysninger er hvilling en af de vigtigste rovfisk, der tager andre fiskearter, som anvendes til konsum; en foroegelse af bestanden kan derfor faa negative foelger for disse arter; der boer derfor traeffes foranstaltninger til at begraense disse skadelige virkninger;

mindstestoerrelsen for visse landede arter boer oeges, og der boer indfoeres andre mindstestoerrelser, saa der sikres en bedre bevarelse af fiskeressourcerne -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EOEF) nr. 3094/86 aendres saaledes:

1) I artikel 2 tilfoejes foelgende stykke:

»11. Det er forbudt at anvende trawl, snurrevod eller lignende trukket redskab, hvis mindstemaskestoerrelse er 90 mm eller derover, og som har mere end 100 masker i omkredsen af fangstposen i snaever forstand, soemforstaerkningstov og sammenfoejninger ikke indbefattet.

Ethvert trawl, snurrevod eller lignende trukket redskab med maskestoerrelse paa 100 mm eller derover kan i den oeverste halvdel af fangstposen vaere forsynet med et kvadratmasket netstykke (trawldoer eller -vindue), der er fastgjort til soemforstaerkningstovene eller sammenfoejningerne, og hvis maskestoerrelse er paa 90 mm eller derover.

Ved kvadratmasket net forstaas et netstykke, som er monteret saaledes, at maskernes AB-retning i den ene retning er parallel med fangstposens laengdeakse og i den anden retning er vinkelret paa dens laengdeakse. AB-retningen er den retning, som er parallel med en retlinjet raekke maskestolper fra masker, der stoeder op til hinanden.«

2)

Artikel 5, stk. 1, affattes saaledes:

»1. Fisk, krebsdyr og bloeddyr betragtes som undermaalere, hvis de er mindre end det mindstemaal, der i bilag II eller III er fastsat for den paagaeldende art og region eller det saerlige geografiske omraade, hvis et saadant er anfoert. Er mere end én metode til maaling af mindstestoerrelsen tilladt, betragtes fisk, krebsdyr eller bloeddyr at have mindstestoerrelsen, hvis mindst et af maalene er stoerre end det tilsvarende mindstemaal.«

3)

Artikel 5, stk. 2, litra b) og c), affattes saaledes:

»b) stoerrelsen af jomfruhummer og hummer maales som vist i bilag IV:

- som rygskjoldslaengde maalt parallelt med midterlinjen fra en af oejenhulernes bagkant til den bageste kant af rygskjoldet

- som totallaengde maalt fra spidsen af pandetornen til bagkanten af svoemmeviftens midterstykke, bortset fra haarkanten.

Aftagne omfruhummerhaler maales fra forkanten af foerste haleled til bagkanten af svoemmeviftens midterstykke, bortset fra haarkanten. Naar halen maales, skal den ligge fladt og maa ikke straekkes

c)

stoerrelsen af taskekrabbe maales som vist i bilag IV:

- ved laengden af skjoldet maalt langs med midterlinjen fra et punkt mellem oejenhulerne til bagkanten af skjoldet

- ved den maksimale bredde af skjoldet maalt vinkelret paa dettes midterlinje

- ved den maksimale laengde af de to yderste led af en af kloeerne.«

4)

Artikel 5, stk. 3, andet afsnit, litra c), affattes saaledes:

»hestemakrel (Trachurus spp.), makrel (Scomber spp.) og ansjos (Engraulis encrasicholus) bestemt til anvendelse som levende agn.«

5)

I artikel 5, stk. 4, tilfoejes foelgende afsnit:

»Det er kun tilladt at lande hele eksemplarer af kammusling (Pecten spp.).«

6)

Foelgende artikel indsaettes:

»Artikel 7a

Brisling

1. Fiskeri efter brisling med trawl, hvis maskestoerrelse er mindre end 32 mm, er forbudt hele aaret i Skagerrak og Kattegat.

2. Fiskeri efter brisling er forbudt:

a) fra 1.juli til 31. oktober i det omraade, der afgraenses af foelgende skaeringspunkter:

- Danmarks vestkyst ved 55o30mN

- 55o30mN, 7o00mOE

- 57o00mN, 7o00mOE

- Danmarks vestkyst ved 57o00mN

b)

i ICES' statistiske rektangel 39 E8 fra 1. januar til 31. marts og fra 1. oktober til 31. december. Ved anvendelse af denne forordning afgraenses dette ICES-rektangel af en linje, som fra Englands oestkyst loeber stik oest langs 55o00mN til 1o00mV, derfra stik nord til 55o30mN og derfra stik vest til Englands kyst

c)

fra 1. januar til 31. marts og fra 1. oktober til 31. december i det indre af Moray Firth vest for 3o30mV og i det indre af Firth of Forth vest for 3o00mV.«

7) I artikel 9 tilfoejes foelgende stykker:

»15. a) Det er forbudt at anvende trawl, snurrevod og lignende slaeberedskaber fra 1. september til 31. december i de geografiske omraader, der afgraenses af en linje gennem foelgende skaeringspunkter:

- punktet Cabo Prior paa Spaniens nordkyst (43o34mN, 8o19mV)

- 43o50mN, 8o19mV

- 43o25mN, 9o12mV

- punktet Cabo Villano paa Spaniens vestkyst (43o10mN, 9o12mV).

b)

Det er forbudt at anvende trawl, snurrevod og lignende slaeberedskaber fra 1. oktober til 31. december i de geografiske omraader, der afgraenses af en linje gennem foelgende skaeringspunkter:

- punktet Cabo Corrubedo paa Spaniens vestkyst (42o35mN, 9o05mV)

- 42o35mN, 9o25mV

- 43o00mN, 9o30mV

- et punkt paa Spaniens vestkyst ved 43o00mN.

c)

Det er forbudt at anvende trawl, snurrevod og lignende slaeberedskaber fra 1. december til sidste dag i februar det foelgende aar i de geografiske omraader, der afgraenses af en linje gennem foelgende skaeringspunkter:

- et punkt paa Portugals vestkyst ved 37o50mN

- 37o50mN, 9o03mV

- 37o00mN, 9o06mV

- et punkt paa Portugals vestkyst ved 37o00mN.

16. Det er forbudt fartoejer, som anvender omslutningsnet eller slaeberedskaber med en maskestoerrelse, der er fastsat som undtagelse i forbindelse med fiskeri efter markel, sild eller hestemarkel, at have automatiske sorteringsapparater om bord.

Uanset foregaaende afsnit er det tilladt frysefartoejer at have automatiske sorteringsapparater om bord, forudsat at det eneste formaal med disse er at foretage handelsklassificering af alle de fisk, der er fanget, og som er bestemt til frysning. Sorteringsapparaterne skal installeres saaledes om bord, at de fangster, der er et resultat af klassificeringen, straks fryses med henblik paa afsaetning og ikke let kan kastes overbord.«

8)

Foelgende artikel indsaettes:

»Artikel 9a

1. Det er for ethvert fartoej forbudt at have ombord eller drive fiskeri med et eller flere drivgarn, hvis individuelle eller samlede laengde er stoerre end 2,5 km.

2. Der indroemmes en undtagelse indtil den 31. december 1993 for fartoejer, som har fisket langfinnet tun med drivgarn i det nordoestlige Atlanterhav i mindst de to aar, der gaar forud for ikrafttraedelsen af denne forordning. Disse fartoejer opfoeres i et EF-register og kan anvende drivgarn med en laengde paa indtil 2,5 km, idet garnets samlede laengde dog ikke maa overskride 5 km. Overtaellen skal vaere mindst to meter under vandoverfladen. Gyldigheden af denne undtagelse udloeber paa naevnte dato, medmindre Raadet med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen beslutter at forlaenge gyldigheden paa baggrund af videnskabelige undersoegelser, der godtgoer, at dette ikke medfoerer nogen risiko for miljoeet.

3. Naar der fiskes som omhandlet i stk. 1, skal garnet, hvis det har en laengde paa over 1 km, til stadighed vaere fastgjort til fartoejet. I omraadet indtil 12 soemil fra kysten kan fartoejet dog frigoere sig fra drivgarnet, for saa vidt det holder dette under konstant overvaagning.

4. Uanset artikel 1, stk. 1, finder denne artikel anvendelse i alle farvande, bortset fra OEstersoeen, Baelterne og OEresund, der henhoerer under medlemsstaternes hoejhed eller jurisdiktion, og uden for disse farvande, paa alle fiskerfartoejer, der foerer en medlemsstats flag eller er indregistreret i en medlemsstat.«

9)

I artikel 13, stk. 4 og 5, aendres »10 kalenderdage« til »10 arbejdsdage«.

10)

Bilag I erstattes med bilag I til naervaerende forordning.

11)

I bilag II aendres tallene for hvilling (Merlangius merlangus) for region 2, undtagen Skagerrak og Kattegat, og region 3 til »23«.

12)

I bilag III erstattes angivelserne for arterne hestemakrel (Trachurus trachurus og Trachurus picturatus), makrel (Scomber scombrus), spansk makrel (Scomber japonicus), ansjos (Engraulis encrasicholus) og kammusling (Pecten maximus) af angivelserne i bilag II til naervaerende forordning.

Artikel 2

Denne forordning traeder i kraft den 1. juni 1992.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 27. januar 1992.

Paa Raadets vegne

Arlindo MARQUES CUNHA

Formand

(1) EFT nr. L 24 af 27. 1. 1983, s. 1.(2) EFT nr. L 288 af 11. 10. 1986, s. 1.(3) EFT nr. L 331 af 3. 12. 1991, s. 2.(4) EFT nr. L 38 af 10. 2. 1982, s. 1.

BILAG I

Region

Geografisk omraade

Yderligere betingelser

Mindstemaskestoerrelse

(mm)

Tilladte

maalarter

Mindsteprocent

af

maalarter

Stoersteprocent af

maalarter

1 og 2

Hele regionen

100

rudemasket (¹)

Alle

100

Nordsoeen, syd for 55o nordlig bredde

80 (²)

Tunge

(Solea vulgaris)

5

100

heraf hoejst 10 % torsk, kuller og sej

Vest for Skotland og Rockall (ICES-underomraade VI) (³)

80

Alle

100

ICES-underomraade VII

80

Alle

100

Hele regionen

70

Jomfruhummer

(Nephrops norvegicus)

30

60

Hele regionen undtagen

Skagerrak og Kattegat

90

Hvilling

(Merlangius merlangus)

50

100

heraf hoejst 10 % torsk, kuller og sej

Hele regionen undtagen

Skagerrak og Kattegat

40

Makrel

(Scomber Scrombrus)

Hestemakrel

(Trachurus trachurus)

Sild

(Clupea harengus)

Pelagisk blaeksprutte

Sardin

(Sardina pilchardus)

Blaahvilling (%)

(Micromesistius poutassou)

50

50

50

50

50

50

aa

eller 80

kumuleret

10

10

10

10

10

10

Hele regionen undtagen

Skagerrak og Kattegat

40

Rejer

(Pandalus spp. undtagen

Pandalus montagui)

30

50

Skagerrak og Kattegat

32

Sild

(Clupea harengus)

Brisling

(Sprattus sprattus)

50

10

Hele regionen

30

Stroemsild, guldlaks

(Argentina spp.)

50

10

Hele regionen undtagen

Skagerrak og Kattegat

20

Rejer

(Pandalus montagui og

Crangon spp.)

30

50

Region

Geografisk omraade

Yderligere betingelser

Mindstemaskestoerrelse

(mm)

Tilladte

maalarter

Mindsteprocent

af

maalarter

Stoersteprocent af

maalarter

1 og 2

(fortsat)

Hele regionen undtagen

Skagerrak og Kattegat

16

Brisling

(Sprattus sprattus)

50

10

Hele regionen

16

AAl

(Anguilla anguilla)

20

10

Skagerrak og Kattegat uden

for 4 soemil fra basislinjerne

35

Rejer

(Crangon spp. og Palaemon

adspersus)

20

50

Skagerrak og Kattegat inden

for 4 soemil fra basislinjerne

16

Rejer

(Crangon spp. og Palaemon

adspersus)

20

50

16

Fjaesing

(Trachinus draco)

Bloeddyr, undtagen

blaeksprutte

(Sepia officinalis)

Hornfisk

(Belone belone)

Graa knurhane

(Eutrigla gurnardus)

aa

50

aa

10

Skagerrak og Kattegat

16

Blaahvilling

(Micromesistius poutassou)

50

10

Skagerrak

Fra 1. november til sidste dag i februar

16

Tobis

(Ammodytidae)

50

10

Kattegat

Fra 1. august til sidste dag i februar

16

Tobis

(Ammodytidae)

50

10

Fra 1. marts til 31. juli

-

Tobis

(Ammodytidae)

50

10

Hele regionen undtagen

sperlingkassen (¹)

16

Sperling

(Trisopterus esmarkii)

50

10

Nordsoeen

Fra 1. november til sidste dag i februar

16

Tobis

(Ammodytidae)

50

10

Fra 1. marts til 31. oktober

-

Tobis

(Ammodytidae)

50

10

Hele regionen undtagen Nordsoeen, Skagerrak og Kattegat

-

Tobis

(Ammodytidae)

50

10

Skagerrak og Kattegat

90

Alle

100

70

Hvilling

(Merlangius merlangus)

50

30

undtagen

hvilling

Region

Geografisk omraade

Yderligere betingelser

Mindstemaskestoerrelse

(mm)

Tilladte

maalarter

Mindsteprocent

af

maalarter

Stoersteprocent af

maalarter

1 og 2

(fortsat

35

Rejer

(Pandalus borealis)

20

50

32

Makrel

(Scomber scombrus)

Hestemakrel

(Trachurus trachurus)

50

10

3

Hele regionen

65

Alle

100

40

Makrel

(Scomber spp.)

Blaahvilling

(Micromesistius poutassou)

Sild

(Clupea harengus)

Pelagisk blaeksprutte

Hestemakrel

(Trachurus spp.)

50

50

50

50

50

aa

eller

80

10

Selektiv trawl

65 (()

50 (()

Jomfruhummer

(Nephrops norvegicus)

30 ())

60 (·)

Ikke-selektiv trawl

55

Jomfruhummer

(Nephrops norvegicus)

30 ())

60 (·)

55

Rejer

(Parapenaeus longirostris,

Aristeus antennatus og

Aristaeomorpha foliacea)

30

50

Cadiz-golfen (§)

40

Alle arter undtagen arter, der er naevnt i bilag II for

region 3

50

10

Hele regionen

20

Sardin

(Sardina Pilchardus)

AAl

(Anguilla anguilla)

50

10

Inden for 12 soemil fra

medlemsstaternes

basislinjer

20

Rejer

(Crangon spp. og Palaemon

spp.)

30

50

16

Brisling

(Clupea sprattus)

Ansjos

(Engraulis encrasicholus)

Tobis

(Ammodytidae)

50

10

4

Hele regionen

Region

Geografisk omraade

Yderligere betingelser

Mindstemaskestoerrelse

(mm)

Tilladte

maalarter

Mindsteprocent

af

maalarter

Stoersteprocent af

maalarter

5

Hele regionen

65

Alle

100

40

Makrel

(Scomber spp.)

og hestemakrel

(Trachurus spp.)

80

10

20

Okseoejefisk

(Boops boops)

Sardin

(Sardina pilchardus)

50

10

6

Hele regionen

100

Alle

100

45

Rejer

(Penaeus subtilis, Penaeus

brasiliensis, Xiphopenaeus

kroyeri)

30

50

7

Hele regionen

8

Hele regionen

(¹) Trawlet kan i den oeverste halvdel af fangstposen vaere udstyret med et kvadratmasket netstykke (trawldoer eller -vindue), fastgjort til soemforstaerkningstovene eller sammenfoejningerne, med en maskestoerrelse paa mindst 90 mm.

(²) Det er forbudt at have trawl eller netstykker om bord med en maskestoerrelse, der er mindre end maskestoerrelsen paa det net, hvormed der fiskes.

(³) Syd for en linje mod vest fra oestkysten af Sound of Jura ved 56o00m nordlig bredde.

(%) Blaahvilling er ikke en tilladt maalart i det omraade, der mod nord afgraenses af 52o30m nordlig bredde og mod oest af 7o00m vestlig laengde.

(¹) Sperlingkassen defineres som den del af Nordsoeen, der hoerer under en medlemsstats hoejhedsomraade eller jurisdiktion, og afgraenses mod syd af en linje, som loeber stik oest fra skaeringspunktet paa oestkysten af Skotland med 56o nordlig bredde til 2o oestlig laengde, derfra mod nord til 58o nordlig bredde, derfra mod vest til 0o30m vestlig laengde, derfra mod nord til 59o15m nordlig bredde, derfra mod oest til 1o oestlig laengde, derfra mod nord til 60o nordlig bredde, derfra mod vest til 0o00m laengde, mod nord til 60o30m nordlig bredde, derfra mod vest til oestkysten af Shetlandsoeerne, og mod vest fra vestkysten af Shetlandsoeerne ved 60o nordlig bredde til 3o vestlig laengde, derfra mod syd til 58o30m nordlig bredde, og derfra mod vest til den skotske kyst.

(() Selektiv trawl skal have en oevre pose med en mindstemaskestoerrelse paa 65 mm og en nedre pose med en mindstemaskestoerrelse paa 50 mm, adskilt af et vandret stykke netvaeg.

()) 25 % mellem 1. januar og 31. marts.

(·) Som undtagelse fra artikel 2, stk. 4, i denne forordning bedoemmes denne procentdel foerst efter det tredje trawlertraek; dette gaelder indtil den 31. december 1991.

(§) Cadiz-golfen: defineres som omraadet i ICES-afsnit IX a oest for en linje, som loeber stik syd fra et punkt paa 7o52m vestlig laengde paa Portugals sydkyst.

BILAG II

Art

Region

Geografisk omraade

Mindstemaal

Makrel

(Scomber spp.)

1, 2, 3 og 5

Undtagen Nordsoeen

20 cm

2

Nordsoeen

30 cm

Ansjos

(Engraulis encrasicholus)

3

Undtagen: ICES-afsnit IX a

12 cm

3

ICES-afsnit IX a

10 cm

Hestemakrel

(Trachurus spp.)

1, 2, 3 og 5

15 cm

Kammusling

(Pecten maximus)

2 og 3

Undtagen: ICES-afsnit VII d

100 mm

2

ICES-afsnit VII d

110 mm