RAADETS DIREKTIV 92/83/EOEF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 99,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

I direktiv 92/12/EOEF (4) er der fastsat bestemmelser om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer;

i direktiv 92/84/EOEF (5) er der fastsat minimumspunktafgiftssatser for alkohol og alkoholholdige drikkevarer i medlemsstaterne;

for at det indre marked kan fungere tilfredsstillende, boer der fastsaettes faelles definitioner for alle de paagaeldende produkter;

saadanne definitioner boer baseres paa definitionerne i den udgave af Den Kombinerede Nomenklatur, der gaelder paa datoen for dette direktivs vedtagelse;

for saa vidt angaar oel boer der tillades andre metoder til beregning af punktafgiften paa det faerdige produkt;

hvad angaar oel boer det inden for visse graenser tillades medlemsstaterne at anvende punktafgiften paa densitetsbaand paa over en Platograd, forudsat at oellet beskattes med en sats, der ikke ligger under Faellesskabets minimumssats;

hvad angaar oel fremstillet i smaa uafhaengige bryggerier og ethanol fremstillet i smaa destillerier er det noedvendigt at finde faelles loesninger, som goer det muligt for medlemsstaterne at anvende reducerede punktafgiftssatser for disse produkter;

der boer tillades variationer med hensyn til det alkoholindhold, fra hvilket medlemsstaterne begynder at paalaegge oel en punktafgift, forudsat at dette ikke skaber uacceptable problemer i det indre marked;

med hensyn til oel, vin og andre gaerede drikkevarer boer medlemsstaterne have mulighed for at afgiftsfritage produkter, der er fremstillet i hjemmet uden salg for oeje;

medlemsstaterne boer principielt anvende en enkelt sats pr. hektoliter af det faerdige produkt for alle ikke-mousserende vine og andre ikke-mousserende gaerede drikkevarer samt en enkelt punktafgiftssats pr. hektoliter af det faerdige produkt for alle mousserende vine og mousserende gaerede drikkevarer;

medlemsstaterne boer have mulighed for at anvende reducerede punktafgiftssatser for alle typer vine og andre gaerede drikkevarer, forudsat at produkternes virkelige alkoholindhold ikke er paa over 8,5 % vol.;

de medlemsstater, som pr. 1. januar 1992 anvendte en hoejere punktafgiftssats for visse vine, boer fortsat kunne anvende denne sats;

medlemsstaterne boer principielt anvende en enkelt punktafgiftssats pr. hektoliter af det faerdige produkt for alle mellemklasseprodukter;

medlemsstaterne boer have mulighed for at anvende en reduceret punktafgiftssats for mellemklasseprodukter, dels for produkter med et alkoholindhold paa hoejst 15 % vol., dels for hedvine;

medlemsstaterne boer principielt anvende samme punktafgiftssats pr. hektoliter ren alkohol for al ethanol som defineret i dette direktiv;

det boer tillades nogle medlemsstater at anvende reducerede punktafgiftssatser eller fritagelser for visse produkter af regional eller traditionel karakter;

i de tilfaelde, hvor medlemsstaterne har mulighed for at anvende reducerede satser, maa disse satser ikke foere til konkurrencefordrejning i det indre marked;

medlemsstaterne boer have mulighed for at tilbagebetale punktafgiften paa alkoholholdige drikkevarer, der er blevet uegnede til konsum;

det er noedvendigt paa faellesskabsplan at fastsaette, hvilke fritagelser der kan indroemmes varer, der transporteres mellem medlemsstaterne;

medlemsstaterne boer dog have mulighed for at anvende fritagelser, som er betinget af den endelige brug paa deres eget omraade;

det er noedvendigt at fastsaette en ordning for anmeldelse af hver enkelt medlemsstats denatureringsforskrifter for fuldstaendig denatureret alkohol samt bestemmelser for de oevrige medlemsstaters godkendelse heraf;

medlemsstaterne boer raade over midler, som goer det muligt at hindre enhver form for svig, unddragelse eller misbrug, der kunne opstaa i forbindelse med fritagelser;

medlemsstaterne boer have mulighed for at gennemfoere de i dette direktiv omhandlede fritagelser ved hjaelp af tilbagebetaling;

de medlemsstater, der anvender en hoejere punktafgiftssats for »andre mousserende gaerede drikkevarer« end for mellemklasseprodukter, boer have mulighed for at anvende denne sats for mellemklasseprodukter med samme karakteristika som disse »andre mousserende gaerede drikkevarer« -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV: AFSNIT I OEL Anvendelsesomraade

Artikel 1

1. Medlemsstaterne paalaegger oel en punktafgift i overensstemmelse med dette direktiv.

2. Medlemsstaterne fastsaetter deres punktafgiftssatser i overensstemmelse med direktiv 92/84/EOEF.

Artikel 2

Ved »oel« forstaas i dette direktiv enhver vare, der henhoerer under KN-kode 2203, eller enhver vare indeholdende en blanding af oel og ikke-alkoholholdige drikkevarer, der henhoerer under KN-kode 2206, og som i begge tilfaelde har et virkeligt alkoholindhold paa over 0,5 % vol. Fastsaettelse af punktafgiftens stoerrelse

Artikel 3

1. Den punktafgift, som medlemsstaterne opkraever paa oel, fastsaettes paa grundlag af antallet

- af hektoliter/Plato-grad eller

- af hektoliter/virkeligt alkoholindhold

af det faerdige produkt.

2. Ved fastsaettelsen af punktafgiften paa oel i overensstemmelse med direktiv 92/84/EOEF kan medlemsstaterne se bort fra broekdele af en Plato-grad eller af det virkelige alkoholindhold.

Derudover kan medlemsstater, som opkraever punktafgiften paa grundlag af antallet af hektoliter/Plato-grad, opdele oel i kategorier omfattende hoejst fire Plato-grader pr. kategori og paalaegge al oel inden for en given kategori samme punktafgiftssats pr. hl. Disse satser kal altid vaere lig med eller hoejere end den minimumssats, der er fastsat i artikel 6 i direktiv 92/84/EOEF, i det foelgende benaevnt »minimumssats«.

Artikel 4

1. Medlemsstaterne kan for oel, der brygges af smaa uafhaengige bryggerier, paa foelgende betingelser anvende reducerede punktafgiftssatser, som kan vaere forskellige alt afhaengigt af den aarlige produktion paa de paagaeldende bryggerier:

- de reducerede satser gaelder ikke for virksomheder, der producerer over 200 000 hl oel om aaret

- de reducerede satser, der kan ligge under minimumssatsen, maa ikke ligge mere end 50 % under den normale nationale punktafgiftssats.

2. I forbindelse med de reducerede satser forstaas ved »smaa uafhaengige bryggerier« et bryggeri, der er juridisk og oekonomisk uafhaengigt af andre bryggerier, og som benytter lokaler, der er fysisk adskilt fra andre bryggeriers lokaler og ikke drives paa licens. Ved samarbejde mellem to eller flere smaa bryggerier med en samlet aarlig produktion paa ikke over 200 000 hl kan disse imidlertid behandles som et enkelt lille uafhaengigt bryggeri.

3. Medlemsstaterne paaser, at de reducerede satser, de maatte fastsaette, paa samme maade finder anvendelse paa oel, der leveres paa deres omraade fra smaa uafhaengige bryggerier i andre medlemsstater. De skal navnlig sikre, at ingen enkelt levering fra en anden medlemsstat paalaegges stoerre punktafgifter end noejagtigt tilsvarende nationale produkter.

Artikel 5

1. Medlemsstaterne kan for oel, som har et virkeligt alkoholindhold paa ikke over 2,8 % vol., anvende reducerede satser, der kan ligge under minimumssatsen.

2. Medlemsstaterne kan begraense anvendelsen af denne artikel til varer indeholdende en blanding af oel og ikke-alkoholholdige drikkevarer, som henhoerer under KN-kode 2206.

Artikel 6

Med forbehold af saadanne betingelser, som medlemsstaterne fastsaetter for at sikre en ukompliceret anvendelse af fritagelsen, kan de punktafgiftsfritage oel, der fremstilles af en privatperson og forbruges af denne, af medlemmer af dennes familie eller af dennes gaester, forudsat at der ikke finder noget salg sted. AFSNIT II VIN Anvendelsesomraade

Artikel 7

1. Medlemsstaterne paalaegger vin en punktafgift i overensstemmelse med dette direktiv.

2. Medlemsstaterne fastsaetter deres punktafgiftssatser i overensstemmelse med direktiv 92/84/EOEF.

Artikel 8

I dette direktiv forstaas ved

1) »ikke-mousserende vin« alle varer, der henhoerer under KN-kode 2204 og 2205, bortset fra mousserende vin som defineret i stk. 2, og som

- har et virkeligt alkoholindhold paa over 1,2 % vol., men ikke over 15 % vol., forudsat at det faerdige produkt kun indeholder alkohol opstaaet ved gaering

- har et virkeligt alkoholindhold paa over 15 % vol., men ikke over 18 % vol., forudsat at de er fremstillet uden nogen form for tilsaetning og at det faerdige produkt kun indeholder alkohol opstaaet ved gaering

2) »mousserende vin« alle varer, der henhoerer under KN-kode 2204 10, 2204 21 10, 2204 29 10 og 2205, og som

- forefindes paa flasker med champagneproplukke med fastholdelsesanordning eller har et overtryk paa 3 bar eller derover, hidroerende fra kuldioxid i oploesning

- har et virkeligt alkoholindhold paa over 1,2 % vol., men ikke over 15 % vol., forudsat at det faerdige produkt kun indeholder alkohol opstaaet ved gaering. Fastsaettelse af punktafgiftens stoerrelse

Artikel 9

1. Den punktafgift, som medlemsstaterne opkraever paa vin, fastsaettes paa grundlag af antallet af hektoliter af det faerdige produkt.

2. Med forbehold af stk. 3 og 4 anvender medlemsstaterne samme punktafgiftssats for alle de produkter, der paalaegges punktafgift som ikke-mousserende vin. Tilsvarende anvender de samme punktafgiftssats for alle de produkter, der paalaegges punktafgift som mousserende vin. De kan anvende samme punktafgiftssats for ikke-mousserende vin og mousserende vin.

3. Medlemsstaterne kan anvende reducerede punktafgiftssatser for alle typer ikke-mousserende vin og mousserende vin med et virkeligt alkoholindhold paa ikke over 8,5 % vol.

4. De medlemsstater, der pr. 1. januar 1992 anvendte en hoejere punktafgiftssats for ikke-mousserende vine som defineret i artikel 8, stk. 1, andet led, kan fortsat anvende denne sats. Denne sats maa ikke vaere hoejere end den normale nationale sats for mellemklasseprodukter.

Artikel 10

Med forbehold af saadanne betingelser, som medlemsstaterne fastsaetter for at sikre en ukompliceret anvendelse af denne artikel, kan de punktafgiftsfritage vin, der fremstilles af en privatperson og forbruges af denne, af medlemmer af dennes familie eller af dennes gaester, forudsat at der ikke finder noget salg sted. AFSNIT III ANDRE GAEREDE DRIKKEVARER END VIN OG OEL Anvendelsesomraade

Artikel 11

1. Medlemsstaterne paalaegger andre gaerede drikkevarer end oel og vin (andre gaerede drikkevarer) en punktafgift i overensstemmelse med dette direktiv.

2. Medlemsstaterne fastsaetter deres punktafgiftssatser i overensstemmelse med direktiv 92/84/EOEF.

Artikel 12

Med forbehold af artikel 17 forstaas i dette direktiv ved

1) »andre ikke-mousserende gaerede drikkevarer« alle varer, der henhoerer under KN-kode 2204 og 2205, men som ikke er omfattet af artikel 8, og varer, der henhoerer under KN-kode 2206, bortset fra andre mousserende gaerede drikkevarer som defineret i stk. 2, og enhver vare omfattet af artikel 2, som

- har et virkeligt alkoholindhold paa over 1,2 % vol., men ikke over 10 % vol.

- har et virkeligt alkoholindhold paa over 10 % vol., men ikke over 15 % vol., forudsat at produktet kun indeholder alkohol opstaaet ved gaering

2) »andre mousserende gaerede drikkevarer« alle varer, der henhoerer nder KN-kode 2206 00 91, samt varer, der henhoerer under KN-kode 2204 10, 2204 21 10, 2204 29 10 og 2205, men som ikke er omfattet af artikel 8, som

- forefindes paa flasker med champagneproplukke med fastholdelsesanordning eller har et overtryk paa 3 bar eller derover, hidroerende fra kuldioxid i oploesning

- har et virkeligt alkoholindhold paa over 1,2 % vol., men ikke over 13 % vol.

- har et virkeligt alkoholindhold paa over 13 % vol., men ikke over 15 % vol., forudsat at produktet kun indeholder alkohol opstaaet ved gaering. Fastsaettelse af punktafgiftens stoerrelse

Artikel 13

1. Den punktafgift, som medlemsstaterne opkraever paa andre gaerede drikkevarer, fastsaettes paa grundlag af antallet af hektoliter af det faerdige produkt.

2. Med forbehold af stk. 3 anvender medlemsstaterne samme punktafgiftssats for alle de produkter, der paalaegges punktafgift som andre ikke-mousserende gaerede drikkevarer. Tilsvarende anvender de samme punktafgiftssats for alle de produkter, der paalaegges punktafgift som andre mousserende gaerede drikkevarer. De kan anvende samme punktafgiftssats for andre mousserende gaerede drikkevarer og andre ikke-mousserende gaerede drikkevarer.

3. Medlemsstaterne kan anvende reducerede punktafgiftssatser for alle typer andre mousserende gaerede drikkevarer og andre ikke-mousserende gaerede drikkevarer med et virkeligt alkoholindhold paa ikke over 8,5 % vol.

Artikel 14

Med forbehold af saadanne betingelser, som medlemsstaterne fastsaetter for at sikre en ukompliceret anvendelse af denne artikel, kan de punktafgiftsfritage andre mousserende og ikke-mousserende gaerede drikkevarer, der fremstilles af en privatperson og forbruges af denne, af medlemmer af dennes familie eller af dennes gaester, forudsat at der ikke finder noget salg sted.

Artikel 15

Ved anvendelse af direktiv 92/84/EOEF og direktiv 92/12/EOEF anses henvisninger til »vin« for ligeledes at omfatte andre gaerede drikkevarer som defineret i dette afsnit. AFSNIT IV MELLEMKLASSEPRODUKTER Anvendelsesomraade

Artikel 16

1. Medlemsstaterne paalaegger mellemklasseprodukter en punktafgift i overensstemmelse med dette direktiv.

2. Medlemsstaterne fastsaetter deres satser i overensstemmelse med direktiv 92/84/EOEF. Disse satser maa ikke ligge under de satser, som medlemsstaterne anvender paa varer, der naevnes i artikel 8, stk. 1, og artikel 12, stk. 1, i dette direktiv.

Artikel 17

1. I dette direktiv forstaas ved »mellemklasseprodukter« alle varer, som har et virkeligt alkoholindhold paa over 1,2 % vol., men ikke over 22 % vol., og som henhoerer under KN-kode 2204, 2205 og 2206, men som ikke er omfattet af artikel 2, 8 og 12.

2. Med forbehold af artikel 12 kan medlemsstaterne som mellemklasseprodukt behandle alle ikke-mousserende gaerede drikkevarer, der er omfattet af artikel 12, stk. 1, og som har et virkeligt alkoholindhold paa over 5,5 %, der ikke udelukkende er opstaaet ved gaering, samt alle mousserende gaerede drikkevarer, der er omfattet af artikel 12, stk. 2, og som har et virkeligt alkoholindhold paa over 8,5 %, der ikke udelukkende er opstaaet ved gaering. Fastsaettelse af punktafgiftens stoerrelse

Artikel 18

1. Den punktafgift, som medlemsstaterne opkraever paa mellemklasseprodukter, fastsaettes paa grundlag af antallet af hektoliter af det faerdige produkt.

2. Medlemsstaterne anvender samme punktafgiftssats for alle de produkter, der paalaegges punktafgift som mellemklasseprodukt, jf. dog stk. 3, 4 og 5.

3. En medlemsstat kan anvende en reduceret enhedssats for punktafgiften paa mellemklasseprodukter med et virkeligt alkoholindhold paa ikke over 15 % vol., naar foelgende betingelser er opfyldt:

- den reducerede sats maa ikke vaere mere end 40 % lavere end den normale nationale punktafgiftssats

- den reducerede sats kan ikke vaere lavere end den normale nationale sats, der gaelder for varer i artikel 8, stk. 1, og artikel 12, stk. 1.

4. Medlemsstaterne kan anvende en reduceret enhedssats for punktafgiften paa de mellemklasseprodukter, der er defineret i artikel 13, stk. 1 og 2, i forordning (EOEF) nr. 4252/88.

Den reducerede sats

- kan ligge under minimumssatsen, men maa ikke vaere mere end 50 % lavere end den normale nationale punktafgiftssats, eller

- maa ikke ligge under minimumssatsen for mellemklasseprodukter.

5. For mellemklasseprodukter, som er indeholdt i flasker med champagneproplukke med fastholdelsesanordning eller har et overtryk paa 3 bar og derover hidroerende fra kuldioxid i oploesning, kan medlemsstaterne anvende den samme sats som for varer, der er omfattet af artikel 12, stk. 2, forudsat at denne sats er hoejere end den nationale sats for mellemklasseprodukter. AFSNIT V ETHANOL Anvendelsesomraade

Artikel 19

1. Medlemsstaterne paalaegger ethanol en punktafgift i overensstemmelse med dette direktiv.

2. Medlemsstaterne fastsaetter deres satser i overensstemmelse med direktiv 92/84/EOEF.

Artikel 20

I dette direktiv forstaas ved »ethanol«

- alle varer med et virkeligt alkoholindhold paa over 1,2 % vol., som henhoerer under KN-kode 2207 og 2208, selv naar disse varer indgaar i en vare, der henhoerer under et andet KN-kapitel

- varer med et virkeligt alkoholindhold paa over 22 % vol., som henhoerer under KN-kode 2204, 2205 og 2206

- konsumalkohol, der indeholder produkter, hvad enten disse er i oploesning eller ej. Fastsaettelse af punktafgiftens stoerrelse

Artikel 21

Punktafgiften paa ethanol fastsaettes pr. hl ren alkohol ved 20 °C og beregnes paa grundlag af antallet af hektoliter ren alkohol. Medlemsstaterne anvender samme punktafgiftssats for alle de produkter, der paalaegges punktafgift som ethanol, jf. dog artikel 22.

Artikel 22

1. Medlemsstaterne kan paa foelgende betingelser anvende reducerede punktafgiftssatser paa ethanol, der fremstilles af smaa destillerier:

- de reducerede satser, der kan ligge under minimumssatsen, maa ikke anvendes paa virksomheder, der fremstiller over 10 hl ren alkohol om aaret. De medlemsstater, der pr. 1. januar 1992 anvendte reducerede satser paa virksomheder, der fremstiller mellem 10 hl og 20 hl ren alkohol om aaret, kan dog fortsat goere dette

- de reducerede satser maa ikke ligge mere end 50 % under den normale nationale punktafgiftssats.

2. I forbindelse med de reducerede satser forstaas ved »smaa destillerier« er destilleri, der er juridisk og oekonomisk uafhaengigt af andre destillerier og ikke drives paa licens.

3. Medlemsstaterne paaser, at de reducerede satser, de maatte fastsaette, paa samme maade finder anvendelse paa ethanol, der leveres paa deres omraade fra smaa uafhaengige destillerier i andre medlemsstater.

4. Medlemsstaterne kan fastsaette bestemmelser om, at ethanol, som fremstilles af smaa producenter, frit kan omsaettes, saa snart det er faerdigdestilleret (forudsat at producenterne ikke selv har udfoert interne transaktioner i Faellesskabet), uden at der skal indrettes afgiftsoplag, og at det beskattes endeligt efter en enhedssats.

5. Medlemsstaterne kan anvende reducerede punktafgiftssatser for varer, der henhoerer under KN-kode 2208, og som har et virkeligt alkoholindhold paa ikke over 10 % vol.

Artikel 23

Foelgende medlemsstater kan paa nedenstaaende produkter anvende reducerede satser, som kan ligge under minimumssatsen, men som ikke maa vaere mere end 50 % lavere end den normale nationale punktafgiftssats for ethanol:

1) Den Franske Republik: rom som defineret i artikel 1, stk. 4, litra a), i forordning (EOEF) nr. 1576/89, fremstillet af sukkerroer hoestet paa fremstillingsstedet som omhandlet i artikel 1, stk. 3, litra 1), i samme forordning, med et indhold af flygtige stoffer bortset fra ethanol og methanol paa 225 g/hl ren alkohol eller derover og et virkeligt alkoholindhold paa 40 % vol. eller derover

2) Den Hellenske Republik: spiritus med anissmag som defineret i forordning (EOEF) nr. 1576/89, farveloes og med et sukkerindhold paa hoejst 50 g pr. liter, idet mindst 20 % af det faerdige produkts virkelige alkoholindhold skal udgoeres af alkohol, der er aromatiseret ved destillation i traditionelle kobberklarepander til diskontinuerlig destillation med en kapacitet paa hoejst 1 000 liter. AFSNIT VI FORSKELLIGE BESTEMMELSER

Artikel 24

1. Medlemsstaterne kan undlade at kraeve, at produkter, der er omfattet af dette direktiv, fremstilles i afgiftsoplag paa grundlag af alkoholholdige produkter, som er fritaget for gaeldende punktafgifter, hvis punktafgiften paa de medgaaende produkter er blevet erlagt paa forhaand og den samlede afgift paa de medgaaende alkoholholdige produkter ikke er mindre end den afgift, der skal erlaegges paa det produkt, der fremkommer efter blanding af produkterne.

2. Kongeriet Spanien kan undlade som mellemklasseprodukter at betragte vine fremstillet i omraaderne Moriles Montilla, Tarragona, Priorato og Terra Alta, som har faaet tilsat alkohol i et saadant omfang, at deres alkoholindhold ikke er oeget med mere end 1 % vol.

Artikel 25

Medlemsstaterne kan tilbagebetale erlagte punktafgifter paa alkoholholdige drikkevarer, som traekkes tilbage fra markedet, fordi deres beskaffenhed eller alder goer dem uegnede til konsum.

Artikel 26

Henvisningerne i dette direktiv til koder i Den Kombinerede Nomenklatur er henvisninger til koderne i den udgave af Den Kombinerede Nomenklatur, der er gaeldende paa det tidspunkt, hvor dette direktiv vedtages. AFSNIT VII FRITAGELSER

Artikel 27

1. Medlemsstaterne fritager produkter, der er omfattet af dette direktiv, for den harmoniserede punktafgift paa betingelser, som de fastsaetter for at sikre en korrekt og ukompliceret anvendelse af saadanne fritagelser og for at hindre svig, unddragelse eller misbrug, naar de

a) distribueres i form af alkohol, der er blevet fuldstaendig denatureret i overensstemmelse med en medlemsstats forskrifter, naar saadanne forskrifter er behoerigt anmeldt og godkendt i overensstemmelse med stk. 3 og 4. Denne fritagelse er betinget af, at bestemmelserne i direktiv 92/12/EOEF anvendes paa handelen med fuldstaendig denatureret alkohol

b) baade er denatureret i henhold til en medlemsstats forskrifter og anvendes til fremstilling af produkter, der ikke er bestemt til konsum

c) anvendes til fremstilling af eddike, der henhoerer under KN-kode 2209

d) anvendes til fremstilling af saadanne laegemidler, som er omhandlet i direktiv 65/65/EOEF

e) anvendes til at fremstille aromastoffer til fremstilling af levnedsmidler og ikke-alkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2 % vol.

f) direkte eller som ingrediens i halvfabrikata anvendes til fremstilling af levnedsmidler, ogsaa fyldte, forudsat at alkoholindholdet i det enkelte tilfaelde ikke overstiger 8,5 liter ren alkohol pr. 100 kg produkt for saa vidt angaar chokolade og 5 liter ren alkohol pr. 100 kg produkt for saa vidt angaar andre produkter.

2. Medlemsstaterne kan fritage produkter, der er omfattet af dette direktiv, for den harmoniserede punktafgift paa betingelser, som de fastsaetter for at sikre en korrekt og ukompliceret anvendelse af saadanne fritagelser og for at hindre svig, unddragelse eller misbrug, naar de anvendes

a) som analyseproever, til gennemfoerelse af tests, der er noedvendige for produktionen, eller til videnskabelige formaal

b) til videnskabelig forskning

c) paa hospitaler og apoteker til medicinske formaal

d) i en fremstillingsproces, forudsat at det faerdige produkt ikke indeholder alkohol

e) til fremstilling af et delprodukt, som ikke er paalagt punktafgift i henhold til dette direktiv.

3. For den 1. januar 1993 og tre maaneder foer enhver senere paataenkt aendring af den nationale lovgivning meddeler medlemsstaterne Kommissionen, sammen med alle andre relevante oplysninger, hvilke denatureringsmidler de agter at anvende for saa vidt angaar stk. 1, litra a). Kommissionen underretter de oevrige medlemsstater herom senest en maaned efter modtagelsen af disse oplysninger.

4. Hvis hverken Kommissonen eller en medlemsstat inden to maaneder fra den dato, paa hvilken de andre medlemsstater har modtaget underretning, har anmodet om, at sagen forelaegges for Raadet, anses Raadet for at have givet tilladelse til de anmeldte denatureringsmaader. Hvis der rejses indsigelse inden for den fastsatte frist, traeffes der afgoerelse efter fremgangsmaaden i artikel 24 i direktiv 92/12/EOEF.

5. Hvis en medlemsstat finder, at et produkt, der er fritaget i henhold til stk. 1, litra a) eller litra b), giver anledning til svig, unddragelse eller misbrug, kan den naegte at give fritagelse eller traekke en fritagelse tilbage. Medlemsstaten underretter straks Kommissionen herom. Kommissionen videresender underretningen til de oevrige medlemsstater senest en maaned efter modtagelsen. En endelig afgoerelse traeffes derefter efter fremgangsmaaden i artikel 24 i direktiv 92/12/EOEF. Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at anvende en saadan afgoerelse med tilbagevirkende kraft.

6. Medlemsstaterne kan gennemfoere de ovenfor naevnte fritagelser ved at tilbagebetale erlagte punktafgifter.

Artikel 28

Det Forenede Kongerige kan fortsat anvende de fritagelser, som det pr. 1. januar 1992 anvendte paa foelgende produkter:

- koncentrerede maltdrikke, hvis mask forud for gaeringen har en vaegtfylde paa 1 200° af indbrygningsprocenten (47° Plato) eller derover

- aromatiske bittere med et virkeligt alkoholindhold paa mellem 44,2 og 49,2 % vol. og med et indhold af ensian, krydderier og andre aromatiske ingredienser paa mellem 1,5 og 6 vaegtprocent og af sukker paa mellem 4 og 10 vaegtprocent, leveret i beholdere, der indeholder hoejst 0,2 liter af produktet. AFSNIT VIII AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 29

1. Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 1992. De underretter straks Kommissionen herom.

Naar medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de vigtigste nationale retsforskrifter, som de vedtager paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 30

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfaerdiget i Luxembourg, den 19. oktober 1992. Paa Raadets vegne

J. COPE

Formand

(1) EFT nr. C 322 af 21. 12. 1990, s. 11. (2) EFT nr. C 67 af 16. 3. 1992, s. 165. (3) EFT nr. C 96 af 18. 3. 1991, s. 25. (4) EFT nr. L 76 af 23. 3. 1992, s. 1. (5) Se side 29 i denne Tidende.