RAADETS DIREKTIV 92/51/EOEF af 18. juni 1992 om anden generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til supplering af direktiv 89/48/EOEF

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 49, artikel 57, stk. 1, og artikel 66,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

i samarbejde med Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

1) I henhold til Traktatens artikel 8 A indebaerer det indre marked et omraade uden indre graenser, og fjernelse af hindringerne for den frie bevaegelighed for personer og tjenesteydelser mellem medlemsstaterne er, i overensstemmelse med Traktatens artikel 3, litra c), et af Faellesskabets maal; dette indebaerer for medlemsstaternes statsborgere, at de bl.a. har ret til at udoeve et erhverv som selvstaending eller loenmodtager i en anden medlemsstat end den, hvori de har opnaaet deres erhvervsmaessige kvalifikationer;

2) for saa vidt angaar erhverv, for hvis udoevelse Faellesskabet ikke har fastsat et obligatorisk minimumskvalifikationsniveau, har medlemsstaterne fortsat ret til at fastsaette et saadant niveau med henblik paa at sikre kvaliteten af denne virksomhed paa deres omraade; en medlemsstat kan dog ikke uden at tilsidesaette de forpligtelser, der paahviler den i henhold til Traktatens artikel 5, 48, 52 og 59, paalaegge en EF-statsborger at erhverve kvalifikationer, som medlemsstaten saedvanligvis indskraenker sig til at fastsaette under henvisning til de kvalifikationer, der erhverves inden for rammerne af statens eget nationale uddannelsessystem, naar den paagaeldende allerede helt eller delvis har erhvervet disse kvalifikationer i en anden medlemsstat; de vaertslande, i hvilke et bestemt erhverv er lovreguleret, skal derfor tage hensyn til de kvalifikationer, der er erhvervet i en anden medlemsstat, og vurdere, om de svarer til de kvalifikationer, som landet selv kraever;

3) Raadets direktiv 89/48/EOEF af 21. december 1988 om indfoerelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregaaende uddannelser af mindst tre aars varighed (4) bidrager til at lette overholdelsen af disse forpligtelser, men direktivet omfatter kun videregaaende uddannelser;

4) for at lette adgangen til at udoeve enhver form for erhvervsvirksomhed, som i vaertslandet er gjort betinget af, at vedkommende har gennemgaaet en uddannelse paa et bestemt niveau, boer der indfoeres en anden generel ordning, som supplerer den foerste ordning;

5) den supplerende generelle ordning skal baseres paa de samme principper og med de noedvendige aendringer foelge de samme regler som den oprindelige generelle ordning;

6) dette direktiv finder ikke anvendelse paa lovregulerede erhverv, som er omfattet af saerlige direktiver, der foerst og fremmest indfoerer gensidig anerkendelse af uddannelsesforloeb, der gennemfoeres inden paabegyndelse af arbejdslivet;

7) endvidere finder det heller ikke anvendelse paa erhverv, som er omfattet, af saerlige direktiver, der foerst og fremmest indfoerer anerkendelse af faglig kunnen, som er baseret paa erfaringer opnaaet i en anden medlemsstat; nogle af disse direktiver finder udelukkende anvendelse paa beskaeftigelse som selvstaendig erhvervsdrivende; for at undgaa, at en beskaeftigelse falder ind under naervaerende direktivs anvendelsesomraade, hvis der er tale om loennet beskaeftigelse, saaledes at samme beskaeftigelse falder ind under forskellige retlige ordninger for anerkendelse, alt efter om den udoeves af loenmodtagere eller selvstaendige, maa disse direktiver goeres gaeldende for personer, der udoever den paagaeldende beskaeftigelse som loenmodtagere;

8) den supplerende generelle ordning beroerer ikke anvendelsen af Traktatens artikel 48, stk. 4, og artikel 55;

9) denne supplerende ordning skal gaelde for de uddannelsesniveauer, som ikke er omfattet af den oprindelige generelle ordning, nemlig de oevrige videregaaende uddannelser og tilsvarende uddannelser samt uddannelse svarende til en lang eller kort uddannelse paa sekundaertrinnet, eventuelt suppleret med en erhvervsuddannelse eller erhvervspraktik;

10) naar der ved udoevelse af et lovreguleret erhverv i et vaertsland kraeves enten en meget kort uddannelse eller visse personlige egenskaber eller blot en generel uddannelse kan dette direktivs normale ordninger for anerkendelse vaere uforholdsmaessigt tunge; der boer indfoeres en forenklet ordning med henblik paa saadanne tilfaelde;

11) der skal endvidere tages hensyn til, at Det Forenede Kongeriges erhvervsuddannelsessystem har en saerlig karakter, idet det paahviler »National Framework of Vocational Qualifications« at fastsaette standarder for de faglige niveauer for samtlige erhvervsmaessige aktiviteter;

12) i visse medlemsstater findes der relativt faa lovregulerede erhverv; der findes imidlertid i nogle tilfaelde uddannelser, som er specifikt rettet mod udoevelse af de ikke-lovregulerede erhverv, og hvis struktur og niveau fastlaegges eller kontrolleres af den paagaeldende medlemsstats kompetente myndigheder; dette giver samme garanti som inden for rammerne af et lovreguleret erhverv;

13) det boer overlades til de kompetente myndigheder i vaertslandet i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i EF-retten at fastsaette de noedvendige gennemfoerelsesbestemmelser for afviklingen af proevetiden og egnethedsproeven;

14) da den supplerende generelle ordning omfatter to uddannelsesniveauer, og den oprindelige generelle ordning omfatter et tredje uddannelsesniveau, skal det i foerstnaevnte ordning fastsaettes, hvorvidt og paa hvilke vilkaar en person, som har en uddannelse paa et bestemt niveau, i en anden medlemsstat kan udoeve et erhverv, hvor der stilles lovregulerede kvalifikationskrav paa et andet niveau;

15) for udoevelsen af visse erhverv kraever nogle medlemsstater, at den paagaeldende er i besiddelse af et eksamensbevis som defineret i direktiv 89/48/EOEF, mens andre medlemsstater for de samme erhverv kraever, at der er gennemgaaet en erhvervsuddannelse af indbyrdes forskellig struktur; visse uddannelser, der er struktureret saaledes, at der ikke udstedes et eksamensbevis som defineret i dette direktiv for dem, har ikke desto mindre et tilsvarende fagligt niveau, og saetter den paagaeldende i stand til at opnaa en stilling med tilsvarende ansvar og opgaver; disse uddannelser boer derfor sidestilles med uddannelser, for hvilke der udstedes eksamensbevis; paa grund af de paagaeldende uddannelsers vidt forskellige karakter kan dette kun ske, ved at de opfoeres paa en liste; med denne sidestilling vil det i givet fald blive muligt at indfoere én anerkendelsesordning for disse uddannelser og uddannelser, der er omfattet af direktiv 89/48/EOEF; visse lovregulerede uddannelser boer ligeledes ved hjaelp af en anden liste sidestilles med uddannelser, for hvilke der udstedes eksamensbevis;

16) paa baggrund af den stadige udvikling i erhvervsuddannelsernes strukturer boer der fastsaettes en fremgangsmaade for aendring af listerne;

17) eftersom den supplerende generelle ordning omfatter erhverv, hvis udoevelse er betinget af en erhvervsuddannelse paa sekundaertrinnet og i hoejere grad kraever manuelle faerdigheder, boer denne ordning ligeledes indebaere anerkendelse af disse kvalifikationer, selv om de udelukkende er opnaaet ved erhvervserfaring i en medlemsstat, som ikke har lovreguleret disse erhverv;

18) den her omhandlede generelle ordning sigter ligesom den foerste generelle ordning mod at fjerne hindringerne for adgang til at optage og udoeve lovregulerede erhverv; selv om det arbejde, der er udfoert i henhold til Raadets beslutning 85/368/EOEF af 16. juli 1985 om sammenlignelighed af de ved erhvervsuddannelse i EF-medlemsstaterne opnaaede kvalifikationer (5), ikke sigtede mod at ophaeve de juridiske hindringer for fri bevaegelighed, men havde et andet formaal, nemlig at goere arbejdsmarkedet mere gennemsigtigt, vil det i givet fald kunne udnyttes i gennemfoerelsen af dette direktiv, navnlig hvor der er tale om fremskaffelse af oplysninger om en erhvervsuddannelses fag og discipliner, indhold og varighed;

19) de faglige organisationer og undervisnings- eller erhvervsuddannelsesinstitutionerne skal i givet fald hoeres eller paa passende vis inddrages i beslutningsprocessen;

20) en ordning af denne art, der ligesom den oprindelige ordning bidrager til at befaeste den europaeiske borgers ret til at udnytte sine erhvervsmaessige kundskaber i en hvilken som helst medlemsstat, vil oege og samtidig befaeste hans ret til ogsaa at erhverve saadanne kundskaber dér, hvor han maatte oenske det;

21) begge ordninger boer, naar de har vaeret anvendt i en vis periode, underkastes en naermere vurdering af deres effektivitet, for at der bl.a. kan tages stilling til, i hvilket omfang de kan forbedres -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

KAPITEL I

Definitioner

Artikel 1

I dette direktiv forstaas ved:

a) »eksamensbevis«: ethvert uddannelsesbevis eller flere saadanne beviser under ét,

- som er udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat, der er udpeget i overensstemmelse med denne stats love eller administrative bestemmelser

- hvoraf det fremgaar, at indehaveren med positivt resultat har gennemgaaet

i) enten en post-gymasial uddannelse, dog bortset fra den, der er naevnt i artikel 1, litra a), andet led, i direktiv 89/48/EOEF, af mindst et aars varighed eller af tilsvarende varighed paa deltid, hvortil et af adgangskravene som den generelle regel er gennemfoerelse af det uddannelsesforloeb paa sekundaertrinnet, der er adgangsgivende til universiteter og hoejere laereanstalter, samt den erhvervsmaessige uddannelse, der eventuelt kraeves ud over denne post-gymnasiale uddannelse

ii) eller en af de uddannelser, der er anfoert i bilag C, og

- hvoraf det fremgaar, at indehaveren besidder de erhvervsmaessige kvalifikationer, der er paakraevet for at faa adgang til et lovreguleret erhverv i den paagaeldende medlemsstat eller til at udoeve det,

saafremt den uddannelse, som dette bevis er udstedt for, overvejende har fundet sted i Faellesskabet eller uden for Faellesskabet paa en uddannelsesinstitution, hvor der gives undervisning i overensstemmelse med en medlemsstats love og administrative bestemmelser eller saafremt indehaveren har en erhvervserfaring af tre aars varighed attesteret af den medlemsstat, som har anerkendt et uddannelsesbevis udstedt i et tredjeland.

Ethvert uddannelsesbevis eller flere saadanne beviser under ét, som er udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat, sidestilles med et eksamensbevis som defineret i foerste afsnit, saafremt der er tale om beviser for en uddannelse, der har fundet sted i Faellesskabet, og i denne medlemsstat anerkendes af en kompetent myndighed som vaerende paa tilsvarende niveau, og saafremt der i den paagaeldende medlemsstat til disse beviser er knyttet de samme rettigheder vedroerende adgang til og udoevelse af et lovreguleret erhverv

b) »certifikat«: ethvert uddannelsesbevis eller flere saadanne beviser under ét,

- som er udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat, der er udpeget i overensstemmelse med denne stats love eller administrative bestemmelser

- hvoraf det fremgaar, at indehaveren efter at have gennemgaaet et uddannelsesforloeb paa sekundaertrinnet har gennemfoert:

enten et andet, eventuelt erhvervsrettet, uddannelsesforloeb end dem, der er naevnt under litra a), i en uddannelsesinstitution eller i en virksomhed, eller vekselvis i en uddannelsesinstitution og en virksomhed og i givet fald suppleret med den praktiske uddannelse eller med den erhvervspraktik, der kraeves ud over det paagaeldende uddannelsesforloeb,

eller den praktiske uddannelse eller den periode med erhvervspraktik, der kraeves ud over det paagaeldende uddannelsesforloeb paa sekundaertrinnet, eller

- hvoraf det fremgaar, at indehaveren efter at have gennemgaaet et teknisk eller erhvervsfagligt uddannelsesforloeb paa sekundaertrinnet i givet fald har gennemfoert,

enten et, eventuelt erhvervsrettet, uddannelsesforloeb som omhandlet i andet led

eller den praktiske uddannelse eller periode med erhvervspraktik, der kraeves ud over det paagaeldende tekniske eller erhvervsfaglige uddannelsesforloeb paa sekundaertrinnet, og

- hvoraf det fremgaar, at indehaveren besidder de erhvervsmaessige kvalifikationer, der er paakraevet for at faa adgang til et lovreguleret erhverv i den paagaeldende medlemsstat eller til at udoeve det,

saafremt den uddannelse, som dette bevis er udstedt for, overvejende har fundet sted i Faellesskabet eller uden for Faellesskabet paa en uddannelsesinstitution, hvor der gives undervisning i overensstemmelse med en medlemsstats love og administrative bestemmelser, eller saafremt indehaveren har en erhvervserfaring af to aars varighed attesteret af den medlemsstat, som har anerkendt et uddannelsesbevis udstedt i et tredjeland.

Ethvert uddannelsesbevis eller flere saadanne beviser under ét, som er udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat, sidestilles med et certifikat som defineret i foerste afsnit, saafremt der er tale om beviser for en uddannelse, der har fundet sted i Faellesskabet og i denne medlemsstat anerkendes af en kompetent myndighed som vaerende paa tilsvarende niveau, og saafremt der i den paagaeldende medlemsstat til disse beviser er knyttet de samme rettigheder vedroerende adgang til og udoevelse af et lovreguleret erhverv

c) »kursusbevis«: ethvert bevis

- for gennemfoerelsen af en uddannelse, som ikke indgaar i en helhed, der udgoer et eksamensbevis efter direktiv 89/48/EOEF eller et eksamensbevis eller certifikat efter naervaerende direktiv, eller

- som er udstedt efter en vurdering af ansoegerens personlige kvaliteter, egnethed eller kundskaber, som en myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med en medlemsstats love eller administrative bestemmelser, anser for at vaere vaesentlige for udoevelsen af et erhverv, uden at der kraeves bevis for forudgaaende uddannelse

d) »vaertsland«: den medlemsstat, hvori en EF-statsborger ansoeger om tilladelse til at udoeve et lovreguleret erhverv, og som ikke er den stat, i hvilken den paagaeldende erhvervede sit eller sine uddannelsesbevis(er) eller sit kursusbevis eller foerst udoevede det paagaeldende erhverv

e) »lovreguleret erhverv«: den eller de samlede lovregulerede erhvervsmaessige former for virksomhed, der udgoer dette erhverv i en medlemsstat

f) »lovreguleret erhvervsmaessig virksomhed«: erhvervsmaessig virksomhed eller en form deraf, naar der enten direkte eller indirekte ifoelge love eller administrative bestemmelser kraeves et uddannelsesbevis eller kursusbevis for i en medlemsstat at optage eller udoeve denne virksomhed eller en form deraf. Som en form for udoevelse af lovreguleret erhvervsmaessig virksomhed betragtes blandt andet:

- udoevelse af en aktivitet under anvendelse af en faglig titel, saafremt anvendelse af den paagaeldende titel er forbeholdt personer, der er i besiddelse af det uddannelsesbevis eller kursusbevis, der kraeves i henhold til love eller administrative bestemmelser

- udoevelse af erhvervsmaessig virksomhed inden for sundhedssektoren, i det omfang vederlag og/eller refusion for denne virksomhed i henhold til medlemsstatens sociale sikringsordning er betinget af, at den paagaeldende er i besiddelse af et uddannelsesbevis eller kursusbevis.

Naar foerste afsnit ikke finder anvendelse, sidestilles med en lovreguleret erhvervsmaessig virksomhed en erhvervsmaessig virksomhed, udoevet af medlemmerne af en sammenslutning eller en organisation, som isaer har til formaal at fremme og opretholde et hoejt niveau inden for den paagaeldende erhvervsgren, og som med henblik paa virkeliggoerelsen af denne maalsaetning af en medlemsstat er anerkendt under en saerlig form og:

- udsteder et uddannelsesbevis til sine medlemmer

- sikrer, at de overholder de faglige regler, som den har fastsat, og

- giver dem ret til at anvende en faglig titel eller en forkortelse eller at opnaa en stilling svarende til dette uddannelsesbevis.

Naar en medlemsstat anerkender en sammenslutning eller en organisation, der opfylder de i andet afsnit anfoerte betingelser paa den i samme afsnit anfoerte maade, giver den meddelelse herom til Kommissionen

g) »lovreguleret uddannelse«: enhver uddannelse:

- som er specifikt rettet mod udoevelse af et bestemt erhverv, og

- som bestaar af et uddannelsesforloeb, om fornoedent suppleret med en erhvervsuddannelse, en praktisk uddannelse eller erhvervspraktik, hvis struktur og niveau er fastlagt ved denne medlemsstats love eller administrative bestemmelser, eller som er omfattet af en kontrol eller godkendelse foretaget af den myndighed, der er udpeget med henblik herpaa

h) »erhvervserfaring«: faktisk og lovmaessig udoevelse af et bestemt erhverv i den medlemsstat

i) »proevetid«: udoevelse af et lovreguleret erhverv, der finder sted i vaertslandet paa en kvalificeret fagmands ansvar og eventuelt er ledsaget af en supplerende uddannelse. Proevetiden afsluttes med en bedoemmelse. Bestemmelserne for proevetid og bedoemmelse heraf fastsaettes af de kompetente myndigheder i vaertslandet.

Den proeveansattes status i vaertslandet, navnlig for saa vidt angaar opholdsret, forpligtelser, sociale rettigheder og ydelser, godtgoerelser og vederlag, fastsaettes af vaertslandets kompetente myndigheder i overensstemmelse med gaeldende EF-ret

j) »egnethedsproeve«: en kontrol udelukkende af ansoegerens faglige kundskaber, som foretages af vaertslandets kompetente myndigheder, og hvis formaal er at vurdere ansoegerens egnethed til at udoeve et lovreguleret erhverv i dette land.

Med henblik paa denne kontrol opstiller de kompetente myndigheder en liste over de fag, der paa grundlag af en sammenligning mellem den uddannelse, der kraeves i den paagaeldende medlemsstat, og den uddannelse, som ansoegeren har faaet, ikke er

omfattet af det eller de uddannelsesbeviser, som ansoegeren fremlaegger. Disse fag kan omfatte saavel teoretiske kundskaber som praktiske faerdigheder, der kraeves for udoevelsen af erhvervet.

Ved egnethedsproeven skal der tages hensyn til det forhold, at ansoegeren i hjemlandet eller det seneste opholdsland er en kvalificeret fagmand. Proeven skal vedroere fag, som vaelges blandt dem, der er opfoert paa den i andet afsnit naevnte liste, og hvortil kendskab er en vaesentlig forudsaetning for, at ansoegeren kan udoeve det paagaeldende erhverv i vaertslandet. De naermere betingelser for egnethedsproeven fastsaettes af vaertslandets kompetente myndigheder.

Den status, der i vaertslandet tilkommer den ansoeger, der oensker at forberede sig til egnethedsproeven i det paagaeldende land, fastsaettes af de kompetente myndigheder i dette land i overensstemmelse med gaeldende EF-ret.

KAPITEL II

Anvendelsesomraade

Artikel 2

Dette direktiv gaelder for enhver EF-statsborger, der oensker at udoeve et lovreguleret erhverv som selvstaendig eller loenmodtager i et vaertsland.

Dette direktiv gaelder hverken for de erhverv, der er omfattet af et saerligt direktiv, hvorved der mellem medlemsstaterne indfoeres en gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, eller for de erhverv, der er omfattet af et af de i bilag A anfoerte direktiver.

De i bilag B anfoerte direktiver skal goeres gaeldende for udoevelsen af loennet beskaeftigelse af den art, som er omfattet af disse direktiver.

KAPITEL III

Ordning for anerkendelse, naar vaertslandet kraever et eksamensbevis i henhold til naervaerende direktiv eller i henhold til direktiv 89/48/EOEF

Artikel 3

Naar der i vaertslandet kraeves et eksamensbevis som defineret i dette direktiv eller i direktiv 89/48/EOEF for at optage eller udoeve et bestemt lovreguleret erhverv, kan den kompetente myndighed ikke - medmindre andet er fastsat i direktiv 89/48/EOEF - under henvisning til manglende kvalifikationer naegte en EF-statsborger adgang til at optage eller udoeve et saadant erhverv paa samme vilkaar som dem, der gaelder for landets egne statsborgere,

a) saafremt ansoegeren er i besiddelse af et eksamensbevis som defineret i dette direktiv eller direktiv 89/48/EOEF, som i en anden medlemsstat er foreskrevet som betingelse for adgang til dér at optage eller udoeve det samme erhverv, og som er opnaaet i en medlemsstat, eller

b) saafremt ansoegeren paa fuldtidsbasis har udoevet det paagaeldende erhverv i mindst to aar eller i en tilsvarende periode paa deltid i loebet af de forudgaaende ti aar i en anden medlemsstat, hvor dette erhverv ikke er hverken lovreguleret i henhold til artikel 1, litra e), og artikel 1, litra f), foerste afsnit, i dette direktiv eller i henhold til artikel 1, litra c), og artikel 1, litra d), foerste afsnit, i direktiv 89/48/EOEF, og den paagaeldende er i besidddelse af et eller flere uddannelsebeviser

- som er udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat, der er udpeget i overensstemmelse med denne stats love eller administrative bestemmelser

- hvoraf det fremgaar, at indehaveren med positivt resultat har gennemgaaet en post-gymnasial uddannelse, dog bortset fra den, der er naevnt i artikel 1, litra a), andet led, i direktiv 89/48/EOEF, af mindst et aars varighed eller af tilsvarende varighed paa deltid, hvortil et af adgangskravene som den generelle regel er gennemfoerelse af det uddannelsesforloeb paa sekundaertrinnet, der er adgangsgivende til universiteter og hoejere laereanstalter, samt den eventuelle erhvervsmaessige uddannelse, der indgaar i denne post-gymnasiale uddannelse, eller

- som attesterer lovreguleret uddannelse, jf. bilag D, og

-som har forberedt ham til at udoeve det paagaeldende erhverv.

Den ovenfor omhandlede erhvervserfaring paa to aar kan dog ikke kraeves, naar det eller de uddannelsesbeviser, som ansoegeren er i besiddelse af, og som er omhandlet i dette litra, er udstedt som bevis for en lovreguleret uddannelse.

Ethvert uddannelsesbevis eller flere saadanne beviser under ét, som er udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat, sidestilles med det i foerste afsnit omhandlede uddannelsesbevis, saafremt der er tale om beviser for en uddannelse, der har fundet sted i Faellesskabet og af denne medlemsstat anerkendes som vaerende paa tilsvarende niveau, paa betingelse af, at denne anerkendelse er blevet meddelt de oevrige medlemsstater og Kommissionen.

Uanset stk. 1 er vaertslandet ikke forpligtet til at anvende denne artikel, naar der i dette kraeves et eksamensbevis som defineret i direktiv 89/48/EOEF for at optage eller udoeve et bestemt lovreguleret erhverv, og naar en af betingelserne for udstedelse af dette eksamensbevis er gennemfoerelse med positivt resultat af en post-gymnasial uddannelse af en varighed paa over fire aar.

Artikel 4

1. Artikel 3 er ikke til hinder for, at vaertslandet ligeledes af ansoegeren kraever:

a) at han beviser, at han har erhvervserfaring, naar varigheden af den uddannelse, som han i henhold til artikel 3, stk. 1, litra a) og b), dokumenterer at have gennemgaaet, er mindst et aar kortere end den uddannelsestid, der kraeves i vaertslandet. Kravene til laengden af erhvervserfaringen maa i saa fald ikke overstige:

- det dobbelte af den manglende uddannelsestid, naar denne vedroerer en post-gymnasial uddannelse og/eller en praktisk uddannelse, der gennemfoeres under tilsyn af den praktiklaerer og afsluttes med en eksamen

- den manglende uddannelsestid, naar denne vedroerer erhvervspraktik, der gennemfoeres med stoette fra en kvalificeret fagmand.

For saa vidt angaar eksamensbeviser i henhold til artikel 1, litra a), andet afsnit, fastsaettes varigheden af denne uddannelse, der anerkendes som vaerende paa samme niveau, paa grundlag af den uddannelse, der er defineret i artikel 1, litra a), foerste afsnit.

Ved anvendelsen af naervaerende litra skal der tages hensyn til den i artikel 3, stk. 1, litra b), omhandlede erhvervserfaring.

Laengden af den kraevede erhvervserfaring maa under ingen omstaendigheder overstige fire aar.

Der kan imidlertid ikke kraeves erhvervserfaring af en ansoeger, der er i besiddelse af et eksamensbevis for et post-gymnasialt uddannelsesforloeb som omhandlet i artikel 1, litra a), andet led, eller et eksamensbevis som defineret i artikel 1, litra a), i direktiv 89/48/EOEF, og som oensker at udoeve sit erhverv i en medlemsstat, hvor der kraeves eksamensbevis eller et uddannelsesbevis for et af de uddannelsesforloeb, der er omhandlet i bilag C og D

b) at han gennemgaar en proevetid, der dog ikke maa overstige tre aar, eller gaar op til en egnethedsproeve:

- naar den uddannelse, han i henhold til artikel 3, stk. 1, litra a) og b), har faaet, omfatter teoretiske og/eller praktiske fag eller discipliner, der er vaesentligt forskellige fra dem, der er omfattet af det eksamensbevis som defineret i naervaerende direktiv eller i direktiv 89/48/EOEF, som er foreskrevet i vaertslandet, eller

- naar det lovregulerede erhverv - i det tilfaelde, der er naevnt i artikel 3, stk. 1, litra a) - i vaertslandet omfatter en eller flere former for lovreguleret erhvervsmaessig virksomhed, der ikke forekommer i det lovregulerede erhverv i ansoegerens hjemland eller seneste opholdsland, og denne forskel er karakteriseret ved en saerlig uddannelse, som kraeves i vaertslandet, og som omfatter teoretiske og/eller praktiske fag eller discipliner, der er vaesentligt forskellige fra dem, der er omfattet af det af ansoegeren fremlagte eksamensbevis som defineret i naervaerende direktiv eller i direktiv 89/48/EOEF, eller

- naar det lovregulerede erhverv - i det tilfaelde, der er naevnt i artikel 3, stk. 1, litra b) - i vaertslandet omfatter en eller flere former for lovreguleret erhvervsmaessig virksomhed, der ikke forekommer i det erhverv, som ansoegeren har udoevet i sit hjemland eller seneste opholdsland, og denne forskel er karakteriseret ved en saerlig uddannelse, der kraeves i vaertslandet, og som omfatter teoretiske og/eller praktiske fag eller discipliner, der er vaesentligt forskellige fra dem, der er omfattet af det eller de af ansoegeren fremlagte uddannelsesbeviser.

Goer vaertslandet brug af den i foerste afsnit naevnte mulighed, skal det give ansoegeren ret til at vaelge mellem proevetid og egnethedsproeve. Har et vaertsland, hvori der kraeves et eksamensbevis som defineret i direktiv 89/48/EOEF eller i naervaerende direktiv, til hensigt at indfoere fravigelser af ansoegerens ret til selv at vaelge, finder fremgangsmaaden i artikel 14 anvendelse.

Uanset foregaaende afsnit kan vaertslandet forbeholde sig ret til at vaelge mellem proevetid og egnethedsproeve, naar

- der er tale om erhverv, for hvis udoevelse det er noedvendigt at have noeje kendskab til national ret, og i forbindelse med hvilke raadgivning og/eller bistand med hensyn til national ret indgaar som et vaesentligt og fast element, eller

- der i vaertslandet for at optage eller udoeve erhvervet kraeves et eksamensbevis som defineret i direktiv 89/48/EOEF, og naar en af betingelserne for udstedelse af dette eksamensbevis er gennemfoerelse med positivt resultat af en post-gymnasial uddannelse af en varighed paa over tre aar eller af en tilsvarende varighed paa deltid, og ansoegeren er i besiddelse enten af et eksamensbevis som defineret i naervaerende direktiv eller af et eller flere uddannelsesbeviser som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b), i naervaerende direktiv, og som ikke er omfattet af artikel 3, stk. 1, litra b), i direktiv 89/48/EOEF.

2. Vaertslandet kan dog ikke anvende bestemmelserne i stk. 1, litra a) og b), kumulativt.

KAPITEL IV

Ordning for anerkendelse, naar vaertslandet kraever et eksamensbevis, og ansoegeren er i besiddelse af et certifikat eller et tilsvarende uddannelsesbevis

Artikel 5

Naar der i vaertslandet kraeves et eksamensbevis for at optage eller udoeve et bestemt lovreguleret erhverv, kan den kompetente myndighed ikke under henvisning til manglende kvalifikationer naegte en EF-statsborger adgang til at optage eller udoeve et saadant erhverv paa samme vilkaar som dem, der gaelder for landets egne statsborgere,

a) saafremt ansoegeren er i besiddelse af det certifikat, som i en anden medlemsstat er foreskrevet som betingelse for adgang til dér at optage eller udoeve det samme erhverv, og som er opnaaet i en medlemsstat, eller

b) saafremt ansoegeren paa fuldtidsbasis har udoevet det paagaeldende erhverv i to aar i loebet af de forudgaaende ti aar i en anden medlemsstat, hvor dette erhverv ikke er lovreguleret i henhold til artikel 1, litra e), og artikel 1, litra f), foerste afsnit, og den paagaeldende er i besiddelse af et eller flere uddannelsesbeviser

- som er udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat, der er udpeget i overensstemmelse med denne stats love eller administrative bestemmelser

- hvoraf det fremgaar, at indehaveren efter at have gennemgaaet et uddannelsesforloeb paa sekundaertrinnet har fuldfoert

enten et andet alment eller erhvervsrettet uddannelsesforloeb end dem, der er omhandlet i litra a), og som har fundet sted i en uddannelsesinstitution eller i en virksomhed eller vekselvis i en uddannelsesinstitution og en virksomhed, i givet fald suppleret med den praktiske uddannelse eller den erhvervspraktik, der er en integrerende del af det paagaeldende uddannelsesforloeb,

eller den praktiske uddannelse eller den erhvervspraktikperiode, der er en integrerende del af det paagaeldende uddannelsesforloeb paa sekundaertrinnet, eller

- hvoraf det fremgaar, at indehaveren efter at have gennemgaaet et teknisk eller erhvervsfagligt uddannelsesforloeb paa sekundaertrinnet i givet fald har fuldfoert

enten et alment eller erhvervsrettet uddannelsesforloeb som naevnt i andet led,

eller den praktiske uddannelse eller den erhvervspraktikperiode, der er en integrerende del af det paagaeldende tekniske eller erhvervsfaglige uddannelsesforloeb paa sekundaertrinnet, og

- som har forberedt denne til at udoeve det paagaeldende erhverv.

Den ovenfor omhandlede erhvervserfaring paa to aar kan dog ikke kraeves, naar det eller de uddannelsesbeviser, som ansoegeren er i besiddelse af, og som er omhandlet i dette litra, er udstedt som bevis for en lovreguleret uddannelse.

Vaertslandet kan imidlertid kraeve, at ansoegeren gennemgaar en proevetid, der dog ikke maa overstige tre aar, eller gaar op til en egnethedsproeve. Vaertslandet skal give ansoegeren ret til at vaelge mellem proevetid og egnethedsproeve.

Har vaertslandet til hensigt at fravige ansoegerens ret til selv at vaelge, finder fremgangsmaaden i artikel 14 anvendelse.

KAPITEL V

Ordning for anerkendelse, naar vaertslandet kraever et certifikat

Artikel 6

Naar der i vaertslandet kraeves et certifikat for at optage eller udoeve et bestemt lovreguleret erhverv, kan den kompetente myndighed ikke under henvisning til manglende kvalifikationer naegte en EF-statsborger adgang til at optage eller udoeve et saadant erhverv paa samme vilkaar som dem, der gaelder for landets egne statsborgere:

a) saafremt ansoegeren er i besiddelse af et eksamensbevis som defineret i naervaerende direktiv eller i direktiv 89/48/EOEF eller det certifikat, som i en anden medlemsstat er foreskrevet som betingelse for adgang til dér at optage eller udoeve det samme erhverv, og som er opnaaet i en medlemsstat, eller

b) saafremt ansoegeren paa fuldtidsbasis har udoevet det paagaeldende erhverv i to aar eller i en tilsvarende periode paa deltid i loebet af de forudgaaende ti aar i en anden medlemsstat, hvor dette erhverv ikke er

lovreguleret i henhold til artikel 1, litra e), og artikel 1, litra f), foerste afsnit, og den paagaeldende er i besiddelse af et eller flere uddannelsesbeviser

- som er udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat, der er udpeget i overensstemmelse med denne stats love eller administrative bestemmelser

- hvoraf det fremgaar, at indehaveren med positivt resultat har gennemgaaet en post-gymnasial uddannelse, dog bortset fra den, der er naevnt i artikel 1, litra a), andet led, i direktiv 89/48/EOEF, af mindst et aars varighed eller af tilsvarende varighed paa deltid, hvortil et af adgangskravene som den generelle regel er gennemfoerelse af det uddannelsesforloeb paa sekundaertrinnet, der er adgangsgivende til universiteter og hoejere laereanstalter, samt den eventuelle erhvervsmaessigge uddannelse, der indgaar i denne postgymnasiale uddannelse, eller

- hvoraf det fremgaar, at indehaveren efter at have gennemgaaet et uddannelsesforloeb paa sekundaertrinnet har fuldfoert

enten et andet alment eller erhvervsrettet uddannelsesforloeb end dem, der er omhandlet i litra a), og som har fundet sted i en uddannelsesinstitution eller i en virksomhed eller vekselvis i en uddannelsesinstitution og en virksomhed, i givet fald suppleret med den praktiske uddannelse eller den erhvervspraktik, der er en integrerende del af det paagaeldende uddannelsesforloeb,

eller den praktiske uddannelse eller den erhvervspraktikperiode, der er en integrerende del af det paagaeldende uddannelsesforloeb paa sekundaertrinnet, eller

- hvoraf det fremgaar, at indehaveren efter at have gennemgaaet et teknisk eller erhvervsfagligt uddannelsesforloeb paa sekundaertrinnet i givet fald har fuldfoert

enten et alment eller erhvervsrettet uddannelsesforloeb som naevnt i tredje led,

eller den praktiske uddannelse eller den erhvervspraktikperiode, der er en integrerende del af det paagaeldende tekniske eller erhvervsfaglige uddannelsesforloeb paa sekundaertrinnet, og

- som har forberedt ham til at udoeve det paagaeldende erhverv.

Den ovenfor omhandlede erhvervserfaring paa to aar kan dog ikke kraeves, naar det eller de uddannelsesbeviser, som ansoegeren er i besiddelse af, og som er omhandlet i dette litra, er udstedt som bevis for en lovreguleret uddannelse

c) saafremt ansoegeren, uden at vaere i besiddelse af hverken et eksamensbevis, et certifikat eller et uddannelsesbevis, som defineret i artikel 3, stk. 1, litra b), eller i denne artikels litra b), paa fuldtidsbasis har udoevet det paagaeldende erhverv i en anden medlemsstat, hvor dette erhverv ikke er lovreguleret i henhold til artikel 1, litra e), og artikel 1, litra f), foerste afsnit, i tre aar i traek eller i en tilsvarende periode paa deltid i loebet af de forudgaaende ti aar.

Ethvert uddannelsesbevis eller flere saadanne beviser under ét, som er udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat, sidestilles med det i stk. 1, litra b), omhandlede uddannelsesbevis, saafremt der er tale om beviser for en uddannelse, der har fundet sted i Faellesskabet og af denne medlemsstat anerkendes som vaerende paa tilsvarende niveau, paa betingelse af at denne anerkendelse er blevet meddelt de oevrige medlemsstater og Kommissionen.

Artikel 7

Artikel 6 er ikke til hinder for, at vaertslandet ligeledes af ansoegeren kraever:

a) at han gennemgaar en proevetid, der dog ikke maa overstige to aar, eller gaar op til en egnethedsproeve, naar den uddannelse, han i henhold til artikel 5, stk. 1, litra a) eller b), har faaet, omfatter teoretiske og/eller praktiske fag eller discipliner, der er vaesentligt forskellige fra dem, der er omfattet af det certifikat, som er foreskrevet i vaertslandet, eller naar der er forskelle i de aktivitetsomraader, for hvilke der af vaertslandet kraeves en saerlig uddannelse, der omfatter teoretiske og/eller praktiske fag eller discipliner, der er vaesentligt forskellige fra dem, der er omfattet af det uddannelsesbevis, der indehaves af ansoegeren.

Goer vaertslandet brug af denne mulighed, skal det give ansoegeren ret til at vaelge mellem proevetid og egnethedsproeve. Har et vaertsland, hvori der kraeves certifikat, til hensigt at fravige ansoegerens ret til selv at vaelge, finder fremgangsmaaden i artikel 14 anvendelse

b) at han gennemgaar en proevetid, der dog ikke maa overstige to aar, eller gaar op til en egnethedsproeve, saafremt han i det i artikel 6, stk. 1, litra c), omhandlede tilfaelde hverken er i besiddelse af et eksamensbevis, et certifikat eller et uddannelsesbevis. Vaertslandet kan forbeholde sig ret til at vaelge mellem proevetid og egnethedsproeve.

KAPITEL VI

Saerlige ordninger for anerkendelse af andre kvalifikationer

Artikel 8

Naar der i vaertslandet kraeves et kursusbevis for at optage eller udoeve et bestemt lovreguleret erhverv, kan

den kompetente myndighed ikke under henvisning til manglende kvalifikationer naegte en EF-statsborger adgang til at optage eller udoeve et saadant erhverv paa samme vilkaar som dem, der gaelder for landets egne statsborgere,

a) saafremt ansoegeren er i besiddelse af et kursusbevis, som i en anden medlemsstat er foreskrevet som betingelse for adgang til dér at optage eller udoeve samme erhverv, og som er opnaaet i en anden medlemsstat, eller

b) hvis ansoegeren kan dokumentere at have kvalifikationer erhvervet i andre medlemsstater

som giver tilsvarende sikkerhed, navnlig inden for sundhed, sikkerhed, miljoebeskyttelse og forbrugerbeskyttelse, som dem, der er foreskrevet ved lov eller administrative bestemmelser i vaertslandet.

Kan ansoegeren ikke dokumentere at have et saadant bevis eller saadanne kvalifikationer, gaelder vaertslandets love og administrative bestemmelser.

Artikel 9

Naar der i vaertslandet for at optage eller udoeve et lovreguleret erhverv kun stilles krav om besiddelse af et uddannelsesbevis, der attesterer generel uddannelse paa primaert eller sekundaert uddannelsesniveau, kan den kompetente myndighed ikke under henvisning til manglende kvalifikationer naegte en EF-statsborger adgang til at optage eller udoeve saadant erhverv paa samme vilkaar som dem, der gaelder for landets egne statsborgere, saafremt ansoegeren er indehaver af et uddannelsesbevis paa tilsvarende niveau udstedt i en anden medlemsstat.

Dette uddannelsesbevis skal i den paagaeldende medlemsstat vaere udstedt af en kompetent myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med denne stats love eller administrative bestemmelser.

KAPITEL VII

Andre foranstaltninger med henblik paa at lette den faktiske udoevelse af etableringsretten, den frie udveksling af tjenesteydelser og loenmodtagernes frie bevaegelighed

Artikel 10

1. Den kompetente myndighed i et vaertsland, der goer adgang til et lovreguleret erhverv betinget af, at ansoegeren fremlaegger attest for haederlighed, vandelsattest eller bevis for, at han ikke er under konkurs, og som kan suspendere eller inddrage retten til udoevelse af et saadant erhverv i tilfaelde af grov forsoemmelse eller skoedesloeshed i udoevelsen af den paagaeldende virksomhed eller overtraedelse af straffeloven, skal som tilstraekkeligt bevis for statsborgere fra andre medlemsstater, der oensker at udoeve dette erhverv paa dets omraade, godkende de dokumenter, der er udstedt af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland, og hvoraf det fremgaar, at disse krav er opfyldt.

Hvis de dokumenter, der er omhandlet i foerste afsnit, ikke udstedes af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland, erstattes de af en under ed afgivet erklaering eller - i de medlemsstater, hvor saadan edsaflaeggelse ikke anvendes - af en hoejtidelig erklaering afgivet af den paagaeldende for en kompetent retslig eller administrativ myndighed eller i givet fald for en notar eller et statsanerkendt fagligt organ, som udsteder en attestation med bekraeftelse af denne ed eller hoejtidelige erklaering.

2. Kraever den kompetente myndighed i vaertslandet af statsborgere i dette land dokumentation for fysisk og psykisk sundhed som betingelse for adgang til og udoevelse af et lovreguleret erhverv, skal den som tilstraekkeligt bevis herfor godkende fremlaeggelse af det dokument, der kraeves i den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland.

Saafremt den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland, i forbindelse med adgang til eller udoevelse af det paagaeldende erhverv ikke kraever dokumentation af denne art, godkender vaertslandet, at statsborgere fra den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland, fremlaegger en af en kompetent myndighed i denne stat udstedt attestation, der svarer til attestationerne i vaertslandet.

3. Den kompetente myndighed i vaertslandet kan kraeve, at de dokumenter og attester, der er omhandlet i stk. 1 og 2, ved fremlaeggelsen hoejst er tre maaneder gamle.

4. Hvis den kompetente myndighed i vaertslandet som betingelse for adgang til og udoevelse af et lovreguleret erhverv kraever af landets statsborgere, at de aflaegger ed eller afgiver en hoejtidelig erklaering, og kan denne ed eller denne erklaering paa grund af sin udformning ikke bruges af statsborgere fra de andre medlemsstater, skal myndigheden drage omsorg for, at en passende og daekkende udformning kan forelaegges for de paagaeldende.

Artikel 11

1. Den kompetente myndighed i vaertslandet skal sikre, at EF-statsborgere, som opfylder betingelserne for dér i landet at faa adgang til at optage og udoeve et

lovreguleret erhverv, har ret til at benytte den faglige titel i vaertslandet, der svarer til det paagaeldende erhverv.

2. Den kompetente myndighed i vaertslandet skal sikre, at EF-statsborgere, som opfylder betingelserne for dér i landet at faa adgang til at optage og udoeve en lovreguleret erhvervsmaessig virksomhed, har ret til at benytte hjemlandets eller det seneste opholdslands retmaessige titel og eventuelt en forkortelse heraf paa det paagaeldende lands sprog. Vaertslandet kan foreskrive, at denne titel skal efterfoelges af navn paa og beliggenhed for den institution eller den eksamenskommission, der har tildelt den.

3. Hvis et erhverv i vaertslandet er reguleret af en sammenslutning eller organisation som omhandlet i artikel 1, litra f), kan medlemsstaternes statsborgere kun anvende den faglige titel eller forkortelse, som denne sammenslutning eller organisation giver ret til, saafremt de fremlaegger bevis paa medlemskab af naevnte sammenslutning eller organisation.

Goer sammenslutningen eller organisationen opnaaelse af medlemskab betinget af visse kvalifikationer, kan denne betingelse for saa vidt angaar statsborgere fra andre medlemsstater, der er i besiddelse af et eksamensbevis i henhold til artikel 1, litra a), et certifikat i henhold til artikel 1, litra b), eller et uddannelsesbevis i henhold til artikel 3, stk. 1, litra b), eller artikel 5, stk. 1, litra b), eller artikel 9, kun goeres gaeldende paa de vilkaar, der er fastsat i dette direktiv, saerlig artikel 3, 4 og 5.

Artikel 12

1. Vaertslandet accepterer som dokumentation for, at de i artikel 3 til 9 naevnte betingelser er opfyldt, de dokumenter, som medlemsstaternes kompetente myndigheder har udstedt, og som vedkommende skal fremlaegge til stoette for sin ansoegning om tilladelse til at udoeve det paagaeldende erhverv.

2. Behandlingen af en ansoegning om tilladelse til at udoeve et lovreguleret erhverv skal afsluttes saa hurtigt som muligt, og resultatet skal meddeles ved en begrundet beslutning truffet af vaertslandets kompetente myndighed senest fire maaneder efter, at samtlige akter vedroerende den paagaeldende er fremlagt. Beslutningen eller manglende beslutning kan appelleres i henhold til nationale retsregler.

KAPITEL VIII

Fremgangsmaaden ved koordinering

Artikel 13

1. Medlemsstaterne udpeger inden for den frist, der er fastsat i artikel 17, de kompetente myndigheder, der er bemyndiget til at modtage ansoegningerne og traeffe de beslutninger, der er omhandlet i dette direktiv. De giver de oevrige medlemsstater og Kommissionen underretning herom.

2. Hver medlemsstat udpeger en koordinator for de i stk. 1 omhandlede myndigheders virksomhed og giver de oevrige medlemsstater og Kommissionen underretning herom. Koordinatoren har til opgave at soerge for en ensartet gennemfoerelse af dette direktiv inden for alle de beroerte erhverv. Koordinatoren er medlem af den koordinationsgruppe, der er nedsat under Kommissionen i henhold til direktiv 89/48/EOEF, artikel 9, stk. 2.

Den koordinationsgruppe, der er nedsat i henhold til naevnte artikel 9, stk. 2, har ogsaa til opgave

- at lette ivaerksaettelsen af naervaerende direktiv

- at indsamle alle relevante oplysninger om direktivets gennemfoerelse i medlemsstaterne, navnlig oplysninger til brug ved opstillingen af en vejledende fortegnelse over lovregulerede erhverv og oplysninger om afvigelser mellem de kvalifikationer, der meddeles i medlemsstaterne, saaledes at disses kompetente myndigheder lettere kan vurdere eventuelle vaesentlige forskelle.

Kommissionen kan hoere gruppen om eventuelle aendringer i den indfoerte ordning.

3. Medlemsstaterne traeffer foranstaltninger med henblik paa at tilvejebringe de noedvendige oplysninger om anerkendelse af eksamensbeviser og certifikater samt de andre betingelser for adgang til et lovreguleret erhverv inden for rammerne af dette direktiv. De kan til udfoerelsen af denne opgave lade sig bistaa af de eksisterende informationsnet, og i givet fald de relevante faglige sammenslutninger eller organisationer. Kommissionen tager de initiativer, der er noedvendige for at sikre udbygning og koordinering af fremsendelsen af de noedvendige oplysninger.

KAPITEL IX

Undtagelsesprocedurer vedroerende valg mellem proevetid og egnethedsproeve

Artikel 14

1. Har en medlemsstat i medfoer af artikel 4, stk. 1, litra b), andet afsnit, andet punktum, eller artikel 5,

stk. 3, eller artikel 7, litra a), andet afsnit, andet punktum, til hensigt ikke at lade ansoegere vaelge mellem proevetid og egnethedsproeve, skal den straks sende et udkast til den paagaeldende forskrift til Kommissionen. Samtidig skal den meddele Kommissionen grundene til, at det er noedvendigt at indfoere en saadan forskrift.

Kommissionen underretter straks de oevrige medlemsstater om udkastet; den kan desuden hoere den i artikel 13, stk. 2, omhandlede koordinationsgruppe om dette udkast.

2. Ud over Kommissionens og de oevrige medlemsstaters mulighed for at indgive bemaerkninger til udkastet kan medlemsstaten kun vedtage forskriften, hvis Kommissionen ikke inden for en frist paa tre maaneder har rejst indsigelse mod den ved en besluining.

3. Efter anmodning fra en medlemsstat eller Kommissionen skal medlemsstaterne straks fremsende den endelige ordlyd af en forskrift, der foelger af anvendelsen af denne artikel.

KAPITEL X

Fremgangsmaaden med aendring af bilag C og D

Artikel 15

1. Listerne over uddannelserne i bilag C og D vil kunne aendres efter en begrundet anmodning fra den beroerte medlemsstat til Kommissionen. Med anmodningen skal foelge alle noedvendige oplysninger, herunder navnlig de relevante nationale retsforskrifter. Den medlemsstat, der har fremsat anmodningen, underretter ligeledes de andre medlemsstater.

2. Kommissionen ser naermere paa den paagaeldende uddannelse samt paa de uddannelser, der kraeves i de andre medlemsstater. Den undersoeger navnlig, om eksamensbeviset for den paagaeldende uddannelse giver indehaveren:

- et erhvervsuddannelsesniveau, der svarer til niveauet for den post-gymnasiale uddannelse, der er naevnt i artikel 1, litra a), foerste afsnit, andet led, punkt i), samt

- tilsvarende ansvar og opgaver.

3. Kommissionen bistaas af et udvalg, der bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissiones repraesentant som formand.

4. Kommissions repraesentant forelaegger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyn til, hvor meget det paagaeldende spoergsmaal haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i Traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgoerelser, som Raadet skal traeffe paa forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i udvalget tillaegges de stemmer, der afgives af repraesentanterne for medlemsstaterne, den vaegt, der er fastlagt i naevnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

5. Kommissionen vedtager foranstaltninger, der straks finder anvendelse. Hvis de ikke er i overensstemmelse med den af udvalget afgivne udtalelse, underrettes Raadet dog straks af Kommissionen om disse foranstaltninger. I saa fald udsaetter Kommissionen gennemfoerelsen af de foranstaltninger, den har truffet afgoerelse om, i to maaneder.

6. Raadet kan med kvalificeret flertal traeffe en anden afgoerelse inden for det tidsrum, der er naevnt i stk. 5.

7. Kommissionen underretter den paagaeldende medlemsstat om sin afgoerelse og offentliggoer i givet fald den saaledes aendrede liste i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

KAPITEL XI

Andre bestemmelser

Artikel 16

Efter den i artikel 17 fastsatte dato skal medlemsstaterne hvert andet aar fremsende en rapport til Kommissionen om anvendelsen af den indfoerte ordning.

Denne rapport skal ud over almindelige bemaerkninger ogsaa indeholde en statistisk oversigt over de afgoerelser, der er truffet, samt en beskrivelse af stoerre problemer, som anvendelsen af dette direktiv har medfoert.

Artikel 17

1. Medlemsstaterne vedtager de noedvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv inden den 18. juni 1994. De underretter straks Kommissionen herom.

Naar medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 18

Senest fem aar efter den dato, der er fastsat i artikel 17, forelaegger Kommissionen en beretning for Europa-Parlamentet, Raadet og Det OEkonomiske og Sociale Udvalg om gennemfoerelsen af dette direktiv.

Kommissionen skal, naar den har foretaget alle de noedvendige konsultationer, fremlaegge sine konklusioner vedroerende eventuelle noedvendige aendringer af dette direktiv. Samtidig forelaegger Kommissionen i givet fald forslag til forbedring af de bestaaende retsforskrifter med det formaal at lette den frie bevaegelighed, etableringsretten og den frie udveksling af tjenesteydelser.

Artikel 19

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 18. juni 1992.

Paa Raadets vegneVitor MARTINSFormand

(1) EFT nr. C 263 af 16. 10. 1989, s. 1, og

EFT nr. C 217 af 1. 9. 1990, s. 4.(2) EFT nr. C 149 af 18. 6. 1990, s. 149, og

EFT nr. C 150 af 15. 6. 1992.(3) EFT nr. C 75 af 26. 3. 1990, s. 11.(4) EFT nr. L 19 af 24. 1. 1989, s. 16.(5) EFT nr. L 199 af 31. 7. 1985, s. 56.

BILAG A

Oversigt over direktiver som omhandlet i artikel 2, stk. 2

1) 64/429/EOEF (1) Raadets direktiv af 7. juli 1964 om gennemfoerelse af etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser for selvstaendig erhvervsvirksomhed inden for de be- og forarbejdende erhverv under CITIhovedgrupperne 23 til 40 (industri og haandvaerk)

64/427/EOEF (2) Raadets direktiv af 7. Juli 1964 om de naermere overgangsforanstaltninger for selvstaendig erhvervsvirksomhed inden for de be- og forarbejdende erhverv under CITI-hovedgrupperne 23 til 40 (industri og haandvaerk)

2) 68/365/EOEF (3) Raadets direktiv af 15. oktober 1968 om gennemfoerelsen af etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser for selvstaendig erhvervsvirksomhed inden for naerings- og nydelsesmiddelindustrien og fremstillingen af drikkevarer (CITI-hovedgrupperne 20 og 21)

68/366/EOEF (4) Raadets direktiv af 15. oktober 1968 om de naermere overgangsforanstaltninger for selvstaendig erhvervsvirksomhed inden for naerings- og nydelsesmiddelindustrien og fremstillingen af drikkevarer (CITI-hovedgrupperne 20 og 21)

3) 64/223/EOEF (5) Raadets direktiv af 25. februar 1964 om gennemfoerelse af etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser for virksomhed inden for engroshandelen

64/224/EOEF (6) Raadets direktiv af 25. februar 1964 om gennemfoerelse af etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser for formidlervirksomhed inden for handel, industri og haandvaerk

64/222/EOEF (7) Raadets direktiv af 25. februar 1964 om de naermere overgangsforanstaltninger inden for foelgende erhvervsomraader: engroshandel og formidlervirksomhed inden for handel, industri og haandvaerk

4) 68/363/EOEF (8) Raadets direktiv af 15. oktober 1968 om gennemfoerelsen af etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser for selvstaendig erhvervsvirksomhed inden for detailhandelen (ex CITI-gruppe 612)

68/364/EOEF (9) Raadets direktiv af 15. oktober 1968 om de naermere overgangsforanstaltninger for selvstaendig erhvervsvirksomhed inden for detailhandelen (ex CITI-gruppe 612)

5) 70/522/EOEF (10) Raadets direktiv af 30. november 1970 om gennemfoerelsen af etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser for selvstaendig erhvervsvirksomhed inden for engroshandelen med kul og for formidlervirksomhed inden for kulsektoren (ex CITI-gruppe 6112)

70/523/EOEF (11) Raadets direktiv af 30. november 1970 om de naermere overgangsforanstaltninger for selvstaendig erhvervsvirksomhed inden for engroshandelen med kul, og for formidlervirksomhed inden for kulsektoren (ex CITI-gruppe 6112)

6) 74/557/EOEF (12) Raadets direktiv af 4. juni 1974 om gennemfoerelse af etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser for selvstaendig virksomhed og formidlervirksomhed inden for handel med og distribution af giftige stoffer

74/556/EOEF (13) Raadets direktiv af 4. juni 1974 om de naermere regler for overgangsforanstaltninger for virksomhed inden for handel med og distribution af giftige stoffer og virksomhed, der medfoerer erhvervsmaessig anvendelse af disse stoffer, herunder formidlervirksomhed

7) 68/367/EOEF (14) Raadets direktiv af 15. oktober 1968 om gennemfoerelsen af etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser for selvstaendig erhvervsvirksomhed inden for personlige tjenesteydelser (ex CITI-hovedgruppe 85):1. Restaurations- og udskaenkningsvirksomhed (CITI-gruppe 852)2. Hotel- og campingpladsvirksomhed (CITI-gruppe 853)

68/368/EOEF (15) Raadets direktiv af 15. oktober 1968 om de naermere overgangsforanstaltninger for selvstaendig erhvervsvirksomhed inden for de personlige tjenesteydelser (ex CITI-hovedgruppe 85):1. Restaurations- og udskaenkningsvirksomhed (CITI-gruppe 852)2. Hotel- og campingpladsvirksomhed (CITI-gruppe 853)

8) 77/92/EOEF (16) Raadets direktiv af 13. december 1976 om foranstaltninger med henblik paa at lette den faktiske udoevelse af etableringsfriheden og den fri udveksling af tjenesteydelser inden for virksomhed som forsikringsagent eller forsikringsmaegler (ex CITI-gruppe 630), herunder navnlig overgangsforanstaltninger for disse former for virksomhed

9) 82/470/EOEF (17) Raadets direktiv af 29. juni 1982 om foranstaltninger til fremme af den faktiske udoevelse af etableringsfriheden og den fri udveksling af tjenesteydelser ved selvstaendig virksomhed inden for rejsebureauvirksomhed (CITI-gruppe 718) og inden for pakhus og oplagringsvirksomhed (CITI-gruppe 720)

10) 82/489/EOEF (18) Raadets direktiv af 19. juli 1982 om foranstaltninger, der for frisoerer skal lette den faktiske udoevelse af etableringsretten og den frie udveksling af tjenesteydelser

11) 75/368/EOEF (19) Raadets direktiv af 16. juni 1975 om foranstaltninger, der tilsigter at fremme den effektive udoevelse af etableringsfriheden og den fri udveksling af tjenesteydelser inden for forskellige former for virksomhed (ex CITI-hovedgrupperne 01-85), herunder navnlig overgangsforanstaltninger for naevnte former for virksomhed

12) 75/369/EOEF (20) Raadets direktiv af 16. juni 1975 om foranstaltninger, der skal fremme den faktiske udoevelse af etableringsfriheden og den fri udveksling af tjenesteydelser inden for erhvervsvirksomhed uden fast forretningssted, herunder navnlig overgangsforanstaltninger for disse former for virksomhed

Bemaerkning

Det skal bemaerkes, at der i medfoer af akterne vedroerende Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongeriges (EFT nr. L 73 af 27. 3. 1972), Graekenlands (EFT nr. L 291 af 19. 11. 1979) samt Spaniens og Portugals tiltraedelse (EFT nr. L 302 af 15. 11. 1985) er foretaget tilfoejelser til nogle af de naevnte direktiver.

(1) EFT nr. 117 af 23. 7. 1964, s. 1880/64.(2) EFT nr. 117 af 23. 7. 1964, s. 1863/64. AEndret ved direktiv 69/77/EOEF (EFT nr. L 59 af 10. 3. 1969, s. 8).(3) EFT nr. L 260 af 22. 10. 1968, s. 9.(4) EFT nr. L 260 af 22. 10. 1968, s. 12.(5) EFT nr. 56 af 4. 4. 1964, s. 863/64.(6) EFT nr. 56 af 4. 4. 1964, s. 869/64.(7) EFT nr. 56 af 4. 4. 1964, s. 857/64.(8) EFT nr. L 260 af 22. 10. 1968, s. 1.(9) EFT nr. L 260 af 22. 10. 1968, s. 6.(10) EFT nr. L 267 af 10. 12. 1970, s. 14.(11) EFT nr. L 267 af 10. 12. 1970, s. 18.(12) EFT nr. L 307 af 18. 11. 1974, s. 5.(13) EFT nr. L 307 af 18. 11. 1974, s. 1.(14) EFT nr. L 260 af 22. 10. 1968, s. 16.(15) EFT nr. L 260 af 22. 10. 1968, s. 19.(16) EFT nr. L 26 af 31. 1. 1977, s. 14.(17) EFT nr. L 213 af 21. 7. 1982, s. 1.(18) EFT nr. L 218 af 27. 7. 1982, s. 24.(19) EFT nr. L 167 af 30. 6. 1975, s. 22.(20) EFT nr. L 167 af 30. 6. 1975, s. 29.

BILAG B

Oversigt over direktiver naevnt i artikel 2, stk. 3

Svarer til de direktiver, der er naevnt under punkt 1 til 7 i bilag A med undtagelse af direktiv 74/556/EOEF, som er naevnt under punkt 6.

BILAG C

LISTE OVER UDDANNELSER MED SAERLIG STRUKTUR, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 1, LITRA a), FOERSTE AFSNIT, ANDET LED, PUNKT II)

1. De paramedicinske og socialpaedagogiske uddannelser

I Tyskland

foelgende uddannelser:- paediatrisk sygeplejerske (Kinderkrankenschwester/Kinderkrankenpfleger)- fysioterapeut (Krankengymnast(in))- ergoterapeut (Beschaeftigungs- und Arbeitstherapeut(in))- talepaedagog (Logopaede/Logopaedin)- ortoptist (Orthoptist(in))- statsanerkendt paedagog (Staatlich anerkannte(r) Erzieher(in))- statsanerkendt sundhedspaedagog (Staatlich anerkannte(r) Heilpaedagoge(-in))

I Italien

foelgende uddannelser:- tandtekniker (odontotecnico)- optiker (ottico)- fodterapeut (podologo)

I Luxembourg

foelgende uddannelser:- teknisk assistent (radiologi) (assistante(e) technique médical(e) en radiologie)- teknisk laboratorieassistent (assistant(e) technique médical(e) de laboratoire)- psykiatrisk sygeplejerske (infirmier(ière) psychiatrique)- teknisk assistent (kirurgi) (assistant(e) technique médicale(e) en chirurgie)- paediatrisk sygeplejerske (infirmier(ière) puériculteur(trice))- narkosesygeplejerske (infirmier(ière) anesthésiste)- eksamineret massoer (masseur(euse) diplômé(e))- paedagog (éducateur(trice))der svarer til et samlet uddannelsesforloeb paa mindst 13 aar, herunder- enten mindst tre aars erhvervsuddannelse paa en fagskole, afsluttet med en eksamen og eventuelt suppleret med en specialisering af et eller to aars varighed, afsluttet med en eksamen- eller mindst 2 ½ aar paa en fagskole, afsluttet med en eksamen, og suppleret med mindst seks maaneders erhvervspraktik eller mindst seks maaneders praktisk uddannelse i en godkendt praktikvirksomhed- eller mindst to aar paa en fagskole, afsluttet med en eksamen, og suppleret med mindst et aars erhvervspraktik eller mindst et aars praktisk uddannelse i en godkendt praktikvirksomhed.

2. Mesteruddannelser (Mester/Meister/Maître) der svarer til uddannelser inden for haandvaerksmaessig virksomhed, der ikke er omfattet af direktiverne i bilag A.

I Danmark

foelgende uddannelser:- optometrist

der svarer til et samlet uddannelsesforloeb paa 14 aar, heraf fem aars erhvervsuddannelse fordelt paa en teoretisk uddannelse paa 2 ½ aar paa en fagskole og en praktisk uddannelse paa 2 ½ aar i en virksomhed; uddannelsen afsluttes med en anerkendt eksamen i haandvaerksvirksomhed, der giver ret til mestertitlen.- ortopaedimekanikerder svarer til et samlet uddannelsesforloeb paa 12 ½ aar, heraf 3 ½ aars erhvervsuddannelse fordelt paa en teoretisk uddannelse paa ½ aar paa en fagskole og en praktisk uddannelse paa tre aar i en virksomhed; uddannelsen afsluttes med en anerkendt eksamen i haandvaerksvirksomhed, der giver ret til mestertitlen.- ortopaediskomagerder svarer til et samlet uddannelsesforloeb paa 13 ½ aar, heraf 4 ½ aars erhvervsuddannelse fordelt paa en teoretisk uddannelse paa to aar paa en fagskole og en praktisk uddannelse paa 2 ½ aar i en virksomhed; uddannelsen afsluttes med en anerkendt eksamen i haandvaerksvirksomhed, der giver ret til mestertitlen.

I Tyskland

foelgende uddannelser:- optiker (Augenoptiker)- tandtekniker (Zahntechniker)- bandagist (Bandagist)- audiologiassistent (Hoergeraete-Akustiker)- ortopaedimekaniker (Orthopaediemechaniker)- ortopaedisk haandskomager (Orthopaedieschuhmacher)

I Luxembourg

foelgende uddannelser:- optiker (opticien)- tandtekniker (mécanicien dentaire)- audiologiassistent (audioprothésiste)- ortopaedimekaniker-bandagist (mécanicien orthopédiste-bandagiste)- ortopaedisk haandskomager (orthopédiste-cordonnier)der svarer til et samlet uddannelsesforloeb paa 14 aar, herunder en uddannelse paa mindst fem aar, der er gennemgaaet som led i en struktureret uddannelse, der er foregaaet dels i en virksomhed, dels paa en fagskole, og som afsluttes med en eksamen, der kraeves bestaaet for at kunne udoeve selvstaendig haandvaerks-virksomhed eller for som loenmodtager at opnaa en stilling med et tilsvarende ansvar.

3. Maritime erhverv

a) Maritim sejlads

I Danmark

foelgende uddannelser:- skibsfoerer- overstyrmand- enestyrmand, vagthavende styrmand- vagthavende styrmand- maskinchef- 1. maskinmester- 1. maskinmester/vagthavende maskinmester

I Tyskland

foelgende uddannelser:- skibsfoerer (Kapitaen AM)- skibsfoerer (Kapitaen AK)- styrmand (Nautischer Schiffsoffizier AMW)- styrmand (Nautischer Schiffsoffizier AKW)- maskinmester (niveau C) (Schiffsbetriebstechniker CT - Leiter von Maschinenanlagen)- maskinist (niveau C) - maskinchef (Schiffsmaschinist CMa - Leiter von Maschinenanlagen)- maskinmester (niveau C) (Schiffsbetriebstechniker CTW)- maskinist (niveau C) - eneste maskinofficer (Schiffsmachinist CMaW - Technischer Alleinoffizier)

I Italien

foelgende uddannelser:- styrmand (ufficiale di coperta)- maskinmester (ufficiale di macchina)

I Nederlandene

foelgende uddannelser:- styrmand i kystfart (med supplement) (stuurman kleine handelsvaart (met aanvulling))- motormand (diploma motordrijver)der svarer til foelgende uddannelser- i Danmark ni aars folkeskole efterfulgt af en erhvervsfaglig grunduddannelse og/eller fartstid paa mellem 17 og 36 maaneder, som- for den vagthavende styrmand suppleres med et aars videregaaende erhvervsuddannelse- for de oevrige suppleres med tre aars videregaaende erhvervsuddannelse- i Tyskland et samlet uddannelsesforloeb paa mellem 14 og 18 aar, heraf en treaars grundlaeggende erhvervsuddannelse og ét aars fartstid, efterfulgt af en videregaaende erhvervsuddannelse paa et til to aar eventuelt suppleret med en erhvervspraktikperiode i navigation paa 2 aar- i Italien et samlet uddannelsesforloeb paa 13 aar, heraf mindst fem aars erhvervsuddannelse, afsluttet med en eksamen, og i givet fald suppleret med en praktikperiode- i Nederlandene et uddannelsesforloeb paa 14 aar, heraf mindst to aar i en fagskole, suppleret med en praktikperiode paa 12 maaneder.Disse uddannelser anerkendes inden for rammerne af den internationale STCW-konvention (den internationale konvention om uddannelse af soefarende, om soenaering og om vagthold, 1978).

b) Havfiskeri

I Tyskland

foelgende uddannelser:- skibsfoerer/fiskeri (Kapitaen BG/Fischerei)- skibsfoerer/fiskeri (Kapitaen BK/Fischerei)- styrmand/fiskeri (Nautischer Schiffsoffizier BGW/Fischerei)- styrmand/fiskeri (Nautischer Schiffsoffizier BKW/Fischerei)

I Nederlandene

foelgende uddannelser:- styrmand/maskinist V (stuurman werktuigkundige V)

- maskinist IV, fiskeri (werktuigkundige IV visvaart)- styrmand IV, fiskeri (stuurman IV visvaart)- styrmand/maskinist VI (stuurman werktuigkundige VI)der svarer til foelgende uddannelser- i Tyskland et samlet uddannelsesforloeb paa mellem 14 og 18 aar, heraf en treaars grundlaeggende erhvervsuddannelse og ét aars fartstid, efterfulgt af en videregaaende erhvervsuddannelse og ét aars fartstid, efterfulgt af en videregaaende erhvervsuddannelse paa et til to aar eventuelt suppleret med en erhvervspraktikperiode i navigation paa to aar- i Nederlandene et uddannelsesforloeb paa mellem 13 og 15 aar, heraf mindst to aar i en fagskole suppleret med en praktikperiode paa tolv maaneder.Disse uddannelser er anerkendt inden for rammerne af Torremolinos-konventionen (den internationale konvention om fiskefartoejers sikkerhed, 1977).

4. Tekniske erhverv

I Italien

foelgende uddannelser:- landmaaler (geometra)- landbrugskonsulent (perito agrario)- bogholder og handelskonsulent (ragioniere) og (perito commerciale)- arbejdskonsulenter (consulente del lavoro)der svarer til et samlet uddannelsesforloeb paa det tekniske sekundaertrin paa mindst 13 aar, heraf otte aars obligatorisk skolegang efterfulgt af fem aars skolegang paa sekundaertrinnet, hvoraf de tre er koncentreret om det paagaeldende fag, afsluttet med en teknisk studentereksamen, suppleret- for saa vidt angaar uddannelsen som landmaalerenten med et praktikophold paa mindst to aar i en virksomhedeller med fem aars faglig erfaring- for saa vidt angaar landbrugskonsulenter, bogholdere, handelskonsulenter og arbejdskonsulenter med fuldfoerelsen af et praktikophold paa mindst to aarefterfulgt af en statskontrolleret eksamen.

I Nederlandene

uddannelse til- foged (gerechtsdeurwaarder)der svarer til et samlet alment og erhvervsrettet uddannelsesforloeb paa 19 aar, heraf otte aars obligatorisk skolegang efterfulgt af otte aars skolegang paa sekundaertrinnet (de fire med teknisk undervisning), der afsluttes med en statskontrolleret eksamen og suppleres med tre aars teoretisk og praktisk uddannelse rettet mod udoevelsen af erhvervet.

5. Uddannelser i Det Forenede Kongerige, der er godkendt som National Vocational Qualifications eller som Scottish Vocational Qualifications

Foelgende uddannelser:- videnskabelig medarbejder ved medicinsk laboratorium (Medical Laboratory Scientific Officer)- mineelektroingenioer (Mine Electrical Engineer)- minemaskiningenioer (Mine Mechanical Engineer)- autoriseret socialraadgiver (psykiske sygdomme) (Approved Social Worker - Mental Health)- tilsynsvaerge (Probation Officer)

- tandterapeut (Dental Therapist)- tandhygiejneekspert (Dental Hygienist)- ordinerende optiker (Dispensing Optician)- assisterende mineingenioer (Mine Deputy)- kurator (Insolvency Practitioner)- autoriseret notar i ejendomsoverdragelsessager (Licensed Conveyancer)- ortopaedisk bandagist (Prosthetist)- foerstestyrmand paa fragt- og passagerskibe - ingen begraensninger (First Mate - Freight/Passenger ships - Unrestricted)- andenstyrmand paa fragt- og passagerskibe - ingen begraensninger (Second Mate - Freight/Passenger ships - Unrestricted)- tredjestyrmand paa fragt- og passagerskibe - ingen begraensninger (Third Mate - Freight/Passenger ships - Unrestricted)- daeksofficer paa fragt- og passagerskibe - ingen begraensninger (Deck Officer - Freight/Passenger ships - Unrestricted)- maskinofficer paa fragt- og passagerskibe - ubegraenset omraade (Engineer Officer - Freight/Passenger ships - Unlimited Trading Area)- varemaerkekonsulent (Trade Mark Agent)der foerer frem til de kvalifikationer, der er godkendt som »National Vocational Qualifications« (NVQ), godkendt eller anerkendt som vaerende ligestillede af the National Council for Vocational Qualifications, eller godkendt i Skotland som »Scottish Vocational Qualifications«, og som ligger paa niveau 3 og 4 i Det Forenede Kongeriges National Framework of Vocational Qualifications.For disse niveauer gaelder foelgende definitioner:- niveau 3: Kompetence med hensyn til en bred vifte af forskellige arbejdsaktiviteter, der udfoeres i en lang raekke forskellige sammenhaenge, og hvoraf de fleste er komplekse og ikke-rutinemaessige. Der er tale om en betydelig grad af ansvar og selvstaendighed, ligesom der i mange tilfaelde stilles krav om tilsyn med eller ledelse af andre.- niveau 4: Kompetence med hensyn til en bred vifte af komplekse, tekniske eller faglige arbejdsaktiviteter, der udoeves i en lang raekke forskellige sammenhaenge og med en hoej grad af personligt ansvar og selvstaendighed. Der er ofte tale om ansvar for andres arbejde og for fordeling af midler.

BILAG D

Liste over uddannelser med saerlig struktur, der er omhandlet i artikel 3, litra b), foerste afsnit, tredje led

I Det Forenede Kongerige

De lovregulerede uddannelser, som foerer frem til de kvalifikationer, der er godkendt som »National Vocational Qualifications (NVQ) af the National Council for Vocational Qualifications« eller godkendt i Skotland som »Scottish Vocational Qualifications«, og som ligger paa niveau 3 og 4 i Det Forenede Kongeriges National Framework of Vocational Qualifications.

For disse niveauer gaelder foelgende definitioner:- niveau 3: Kompetence med hensyn til en bred vifte af forskellige arbejdsaktiviteter, der udfoeres i en lang raekke forskellige sammenhaenge, og hvoraf de fleste er komplekse og ikke-rutinemaessige. Der er tale om en betydelig grad af ansvar og selvstaendighed, ligesom der i mange tilfaelde stilles krav om tilsyn med eller ledelse af andre.- niveau 4: Kompetence med hensyn til en bred vifte af komplekse, tekniske eller faglige arbejdsaktiviteter, der udoeves i en lang raekke forskellige sammenhaenge og med en hoej grad af personligt ansvar og selvstaendighed. Der er ofte tale om ansvar for andres arbejde og for fordeling af midler.