KOMMISSIONENS BESLUTNING af 25. marts 1992 om den stoette, som Spanien har ydet HYTASA, nu benaevnt Mediterráneo Técnica Textil, og selskabets koeber (Kun den spanske udgave er autentisk) (92/317/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 93, stk. 2, foerste afsnit,

efter i overensstemmelse med ovennaevnte artikel 93 at have givet de beroerte parter en frist til at fremsaette deres bemaerkninger, under henvisning til disse bemaerkninger, og

ud fra foelgende betragtninger:

I

Hilaturas y Tejidos Andaluces SA eller HYTASA, nu benaevnt Mediterráneo Técnica Textil SA, var indtil 1990 et statsforetagende tilhoerende den spanske stat via ejendomskontoret i det spanske oekonomi- og finansministerium (Patrimonio del Estado).

Det blev oprettet i Sevilla i 1937 af en privat erhvervsdrivende. Som foelge af oekonomiske vanskeligheder blev selskabet overtaget af Patrimonio i 1982.

HYTASA udfoerte integreret fremstillingsvirksomhed inden for bomuldssektoren omfattende rensning, spinding, vaevning, efterbehandling og konfektionering og inden for uldsektoren omfattende spinding, vaevning og efterbehandling.

Selskabet ejer en fabrik i Sevilla, hvor tekstilfremstillingen finder sted (spinding, vaevning og efterbehandling), og tre andre anlaeg i andre smaa byer i regionen til de agroindustrielle aktiviteter (rensning). Selskabet ejer endvidere i alt 100 000 m2 landbrugsjord.

Fra det tidspunkt Patrimonio koebte selskabet og frem til 1986, ivaerksatte Patrimonio en omstruktureringsplan finansieret via en spansk sektorstoetteordning og via kapitaltilfoersler paa i alt 6 600 mio. pta.; planen tog sigte paa at forbedre HYTASA's produktivitet ved at nedskaere arbejdsstyrken uden at oege produktionskapaciteten.

Paa trods af denne indsats foerte de daarlige oekonomiske resultater til, at HYTASA's kapital stort set blev reduceret til nul, lige inden Spanien blev medlem af EF i 1986; de oekonomiske resultater for 1985 viste en omsaetning paa ca. 6 mia. pta. og tab paa 27 % af omsaetningen.

II

Efter en klage anmodede Kommissionen ved skrivelse af 4. april 1989 de spanske myndigheder om at fremsende alle relevante oplysninger om de kapitaltilfoersler, som den spanske stat angiveligt havde foretaget for at daekke HYTASA's driftstab efter Spaniens medlemskab af Faellesskabet.

Ved skrivelse af 4. august 1989 fremsendte de spanske myndigheder de foerste oplysninger. Da disse oplysninger ikke var fyldestgoerende til at vurdere, om de statslige kapitaltilfoersler var forenelige med bestemmelserne i EOEF-Traktatens artikel 92 og 93, udbad Kommissionen sig ved skrivelse af 21. august 1989 yderligere oplysninger. Disse blev fremsendt i delvis form ved skrivelse af 24. november 1989.

Disse dokumenter goer primaert rede for kapitalforoegelsen siden 1986 (paa i alt 7 100 mio. pta.) og afhaendelsen af uproduktive aktiver (primaert jord).

Paa et moede med embedsmaend fra Kommissionen den 30. maj 1990 oplyste de spanske myndigheder, at privatiseringsprocessen havde naaet slutfasen, og afgav yderligere oplysninger om sagen, bl.a. en fortegnelse over de virksomheder, der havde modtaget opfordring til at afgive bud paa selskabet, samt yderligere oplysninger om salget af uproduktive aktiver for i alt 4 582 mio. pta.

Den 5. juni 1990 fremsendte Patrimonio yderligere oplysninger, bl.a. brochurematerialet i forbindelse med salget, direkte til Kommissionen.

Kommissionen udbad sig yderligere oplysninger den 7. juni 1990.

Den 25. juni 1990 fremsendte Patrimonio igen yderligere oplysninger om privatiseringsbetingelserne og navnlig de finansielle vilkaar for salget: en kapitaltilfoersel fra Patrimonio paa 4 300 mio. pta., en pris paa 100 mio. pta. for den samlede kapital i selskabet, kapitalforoegelser fra koeberen paa 3 700 mio. pta. (25 % paa salgstidspunktet) samt en opstilling af de kriterier, der ville blive benyttet til at afgoere, hvilket bud der var det bedste blandt de mange bud, der var modtaget.

Disse betingelser blev bekraeftet paa et moede mellem spanske repraesentanter og kommissionstjenestemaend den 28. juni 1990.

Den 9. juli 1990 fremsendte de spanske myndigheder yderligere oplysninger om den femaarige redningsplan for HYTASA. Planen forudsatte, at omsaetningen ville stige med 6,2 mio. pta. i 1994 (+ 29 % i forhold til prognosen for 1990), og at arbejdsstyrken ville blive reduceret til 700 medarbejdere ( 30 % i forhold til 1990).

Ovennaevnte kapitaltilfoersler samt provenuet fra salget af aktiver blev hovedsagelig benyttet til at finansiere kapitalinvesteringer og udgifterne til nedskaering af arbejdsstyrken. I denne forbindelse skal det bemaerkes, at i loebet af 1986 brugte HYTASA ca. 5 000 mio. pta. til investeringer og over 700 mio. pta. til fratraedelsesgodtgoerelse, idet arbejdsstyrken blev skaaret ned fra 1 177 medarbejdere ved udgangen af 1986 til 1 034 i juli 1990.

I samme periode faldt HYTASA's omsaetning fra 6 170 mio. pta. i 1986 til 4 198 mio. pta. i 1989 med driftstab i de to aar paa henholdsvis 395 mio. pta. og 1 633 mio. pta.

De spanske myndigheder oplyste endvidere over for Kommissionen, at de med henblik paa at privatisere HYTASA rettede henvendelse til 160 virksomheder, som man mente ville vaere interesseret i at overtage selskabet, ved at tilsende dem brochuremateriale om selskabet. Senere blev der udleveret mere detaljerede oplysninger til de virksomheder, der tilkendegav en interesse i at overtage selskabet. Efter forhandlinger med en raekke potentielle bydende modtog man tre endelige koebstilbud. Blandt disse valgte de spanske myndigheder til sidst det, der tilboed den hoejeste pris og fremboed stoerst sikkerhed for, at selskabet ville blive oekonomisk levedygtigt i fremtiden.

Ifoelge de spanske myndigheder maatte denne sikkerhed for HYTASA's fremtidige oekonomiske levedygtighed findes i den af koeberen fremlagte plan for industriel udvikling samt i dennes finansielle evne til at foretage de fornoedne yderligere kapitaltilfoersler, i koeberens erhvervsmaessige erfaring inden for tekstilsektoren og i de komparative fordele, den industrielle og kommercielle struktur, koeberen i forvejen raadede over, fremboed ved at lette hans muligheder for at gennemfoere industriudviklingsplanen for HYTASA paa kort tid.

Ifoelge den salgskontrakt, de spanske myndigheder senere fremsendte, var kontraktbetingelserne som foelger:

- salgsprisen for hele selskabets aktiekapital er opgivet til 100 mio. pta.

- koeberen maa ikke i en periode paa tre aar afhaende sine aktier, medmindre han har opnaaet tilladelse hertil fra Patrimonio. I samme tidsrum maa der kun ske saadanne aendringer i aktieandelene, som sikrer, at den nuvaerende koeber beholder aktiemajoriteten

- i en periode paa tre aar maa koeberen ikke gennemfoere midlertidige afskedigelser, medmindre der indgaas en aftale med medarbejdernes fagforeninger, eller dette sker i forbindelse med foertidspensioneringsordninger

- selskabet maa ikke udbetale udbytte i en periode paa fem aar

- i samme tidsrum maa koeberen ikke opdele selskabet eller afhaende dele af det, men skal bevare alle de bestaaende anlaeg og nogle ejendomme

- provenuet fra et senere salg af andre ejendomme skal forblive inden for selskabet

- koeberen skal gennemfoere den redningsplan, der er knyttet til salgskontrakten som bilag

- alle nye maerkenavne og andre immaterielle formuegoder skal erhverves af HYTASA

- kapitaltilfoerslen fra Patrimonio paa 4 300 mio. pta. paa salgstidspunktet skal anvendes til at forbedre HYTASA's finansielle situation, foretage investeringer og finansiere afskedigelser

- koeberen giver afkald paa det finansielle udbytte, som en gammel fordring fra HYTASA's side mod Patrimonio og oekonomiministeriet kunne give anledning til

- koeberen indvilliger i at betragte HYTASA's balance pr. 30. juni 1990 som en del af kontrakten med den betingelse, at alle stoerre finansielle engagementer, der er en foelge af handlinger, der ligger forud for salget af selskabet, honoreres af saelgeren

- koeberen forpligter sig til at oege selskabets kapital med 3 700 mio. pta. og til straks at indbetale 25 % af dette beloeb.

Efter at have gennemgaaet ovennaevnte oplysninger besluttede Kommissionen den 18. juli 1990 at indlede proceduren i EOEF-Traktatens artikel 93, stk. 2, over for de statslige kapitaltilfoersler paa 7 100 mio. pta. til HYTASA, der blev foretaget i tidsrummet fra Spaniens medlemskab af EF i januar 1986 og til 1988. Kommissionen fandt, at disse finansielle interventioner udgjorde en stoette efter Traktatens artikel 92, stk. 1, og at stoetten i princippet ikke kunne henfoeres under nogen af de undtagelser fra uforenelighed med det faelles marked, der er fastsat i Traktatens artikel 92, stk. 2 og 3. Den procedure, der blev indledt efter artikel 93, stk. 2, omfattede ogsaa den potentielle yderligere stoette, staten kunne have ydet, hvis den havde accepteret koebstilbuddet paa 100 mio. pta. for dens aktieandel i HYTASA, eftersom selskabets nettovaerdi var paa over 6 000 mio. pta. inden statens kapitaltilfoersel paa 4 300 mio. pta. i henhold til salgsbetingelserne.

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren i artikel 93, stk. 2, blev meddelt den spanske regering ved skrivelse af 3. august 1990. I skrivelsen opfordredes den spanske regering til at fremsaette sine bemaerkninger og til at afgive de oplysninger, der anmodedes om heri, samt alle yderligere oplysninger, som den maatte finde relevante, for at Kommissionen kunne vurdere stoettens forenelighed med det faelles marked.

De oevrige medlemsstater og interesserede tredjeparter blev informeret om Kommissionens beslutning ved offentliggoerelsen af skrivelsen til den spanske regering i De Europaeiske Faellesskabers Tidende (1).

Den 11. september 1990 anmodede den spanske regering om, at fristen for at fremsaette bemaerkninger blev forlaenget med en maaned. Anmodningen blev imoedekommet af Kommissionen ved skrivelse af 20. september 1990.

Den spanske regerings bemaerkninger til, at proceduren efter EOEF-Traktatens artikel 93 var blevet indledt, samt andre oplysninger blev fremsendt den 16. oktober 1990.

For det foerste anfoerte den spanske regering, at den ikke var enig med Kommissionen i dens foreloebige konklusion, at kapitalforoegelserne i perioden 1986 til 1988 paa 7 100 mio. pta. og kapitaltilfoerslen paa 4 300 mio. pta. inden salget af HYTASA var en statsstoette, der ikke kan henfoeres under en af undtagelsesbestemmelserne i EOEF-Traktaten.

Hvad angaar kapitalforoegelserne i perioden 1986 til 1988 fremhaevede den spanske regering, at de var et led i omstruktureringsplanen, der skulle sikre selskabets fortsatte bestaaen, og at de statslige investeringer byggede paa sunde kriterier, som en privat investor ogsaa ville have benyttet. Efter dens opfattelse gav disse kapitalforoegelser et godt resultat frem til 1988, hvor der indtraf en konjunkturnedgang. Endvidere fandt den spanske regering, at de paagaeldende offentlige kapitaltilfoersler ikke kunne anses for at have paavirket konkurrencen paa det faelles marked i negativ retning, fordi selskabets markedsrolle reduceredes i den paagaeldende periode, saavel maalt i produktionskapacitet som faktisk produktion.

Med saerligt henblik paa kapitaltilfoerslerne i 1986 og 1987 anfoerte de spanske myndigheder, at disse blev foretaget som en reaktion paa forhold, der var gaeldende, foer Spanien blev medlem af Faellesskabet.

Hvad salgsbetingelserne angaar, anfoerte den spanske regering, at salget af HYTASA heller ikke involverede en saerlig form for statsstoette. Dette blev efter dens opfattelse underbygget af, at HYTASA blev solgt til den hoejestbydende efter at vaere blevet udbudt til salg paa det internationale marked. Derudover understregede den, at en igangvaerende virksomhed normalt ikke kunne vurderes paa basis af sin nettovaerdi, som Kommissionen gjorde det, men paa basis af nutidsvaerdien af den koebte virksomheds forventede indtjening. I denne forbindelse paapegede den spanske regering, at HYTASA's driftstab i 1989 oversteg 1,6 mia. pta. og allerede i loebet af de foerste maaneder af 1990 beloeb sig til 0,973 mia. pta., og at nedskaeringen af HYTASA's arbejdsstyrke med 380 medarbejdere som led i koeberens omstruktureringsprogram kunne koste helt op til 2 040 mio. pta.

Derefter fremhaevede den spanske regering, at selv om salgsbetingelserne saa ogsaa omfattede stoette, indebar salget af HYTASA mere end blot at lade selskabet overgaa til privateje. Det indebar, at der ville blive gennemfoert en omstruktureringsplan udarbejdet af koeberen, som skulle deltage i finansieringen med en kapitaltilfoersel paa 3 700 mio. pta. og inkorporere sin knowhow i selskabets aktiver. Af den grund var salget efter dens opfattelse ikke blot taenkt som en maade at holde selskabet i live paa, men som et middel til at sikre dets oekonomiske, tekniske og finansielle genrejsning, hvorfor de involverede offentlige kapitaltilfoersler overholdt gaeldende bestemmelser i faellesskabsretten.

Endvidere paapegede de spanske myndigheder, at paa baggrund af ovenstaaende var salget af selskabet ikke blot den bedste, men ogsaa den eneste mulige udvej set fra et faellesskabssynspunkt og et nationalt og regionalt synspunkt. Hvis selskabet var blevet afviklet, ville dette have kostet betydeligt mere som foelge af afskedigelsen af en arbejdsstyrke paa 1 050, statens udgifter til arbejdsloeshedsdagpenge, tabet af selskabets aktiver og den statslige stoette til hjaelp til genopbygning af industristrukturen.

Endelig paapegede de spanske myndigheder, at det forhold, at selskabet er beliggende i Sevilla, som er et omraade, der af Kommissionen er klassificeret som berettiget til regionalstoette, gav anledning til at mene, at undtagelsen i EOEF-Traktatens artikel 92, stk. 3, litra a), under alle omstaendigheder ville finde anvendelse.

De andre oplysninger, der var knyttet til bemaerkningerne, vedroerte de kapitalinvesteringer, HYTASA havde foretaget i tidsrummet mellem 1986 og dets privatisering, en oversigt over de indkomne koebstilbud og en redegoerelse for baggrunden for valget af koeber, generelle oplysninger om koeberne, en kopi af salgskontrakten samt en omstruktureringsplan.

Med hensyn til koeberens identitet, som indtil dette tidspunkt ikke var Kommissionen bekendt, skal det bemaerkes, at HYTASA blev solgt den 25. juli 1990 til to private selskaber: Hilatura Gossypium SA med hovedsaede i Barcelona og Industria Textil del Guadiana SA med hovedsaede i Mérida (Badajoz). Begge disse virksomheder, som overtog en lige stor del af HYTASA's aktiekapital, tilhoerer tekstilsektoren og fremstiller primaert bomuldsgarner og -stoffer med en samlet omsaetning paa over 7 000 mio. pta. (1990).

Ved skrivelse til Kommissionen af 21. januar 1991 udtrykte den tyske tekstilfabrikantsammenslutning tilfredshed med, at Kommissionen havde taget initiativ til at indlede proceduren i EOEF-Traktatens artikel 93, og understregede HYTASA's store betydning som fabrikant paa et yderst konkurrencepraeget marked. Disse bemaerkninger blev af Kommissionen fremsendt til de spanske myndigheder den 6. februar 1991.

Den 27. marts 1991 fremkom den spanske regering med sine kommentarer til bemaerkningerne fra den tyske tekstilfabrikantsammenslutning, hvori den gjorde opmaerksom paa, at HYTASA's markedsandel paa EF-markedet for bomuldsgarner og uldgarner laa paa henholdsvis 0,22 % og 0,08 %, og at omsaetningen paa det tyske marked gennemsnitligt androg 129 000 DM i aarene 1988 til 1990.

III

Bortset fra, at det valgte koebstilbud paa HYTASA var det hoejeste, understregede de spanske myndigheder, at salget under ingen omstaendigheder var taenkt som en maade at holde selskabet kunstigt i live paa, men som et middel til at sikre dets oekonomiske, tekniske og finansielle genrejsning.

De spanske myndigheder fremsendte sammen med deres bemaerkninger til indledningen af proceduren en foerste omstruktureringsplan for HYTASA udarbejdet af de nye ejere.

Ifoelge planen skulle der ivaerksaettes et investeringsprogram til en vaerdi af 2 500 mia. pta.; stoerstedelen af investeringerne vedroerte bomuldssektoren, saerlig rensnings- og spindingsaktiviteterne. Som foelge af investeringerne ventedes en generel produktionsstigning (i 1992 i forhold til 1989) spaendende fra 20 til 300 % alt efter, hvilket produkt der var tale om, med undtagelse af spinding af uldgarner ( 25 %).

I tilknytning til de produktive investeringer indebar planen tillige en omfattende nedskaering af arbejdsstyrken fra 1 000 medarbejdere til 700 gennem en femaarig periode; HYTASA's udgifter til afskedigelserne blev anslaaet til ca. 2 040 mio. pta.; formaalet var at fordoble omsaetningen pr. beskaeftiget og derved sikre selskabets overlevelsesevne paa lang sigt.

Ifoelge planen skulle HYTASA's regnskaber gradvis forbedres, og efter et samlet driftsunderskud frem til 1993 paa i alt 4 700 mio. pta. ventedes et mindre overskud paa 139 mio. pta. i planens sidste aar (1994).

Det skal her bemaerkes, at statens kapitaltilfoersel paa 4 300 mio. pta. foer salget spiller en fremtraedende rolle i omstruktureringsplanen. Denne kapitaltilfoersel skulle udtrykkeligt stive selskabets finansielle stilling af og daekke udgifterne til fratraedelsesincitamenter og investeringer.

Den 18. marts 1991 blev der holdt et moede mellem embedsmaend fra Kommissionen og repraesentanter for Patrimonio om omstruktureringsplanen for HYTASA.

De hovedpunkter, der blev rejst af Kommissionens tjenestemaend, var, at en omstruktureringsplan for selskabet:

- skulle omfatte en nedskaering af produktionskapaciteten, omsaetningen og markedsandelen

- skulle sikre, at selskabet fortsat ville vaere levedygtigt

- ikke maatte indebaere stoette, der oversteg de noedvendige minimumskrav.

Paa baggrund heraf anmodede Kommissionen officielt de spanske myndigheder om senest den 10. maj 1991 at fremlaegge en ny og revideret omstruktureringsplan for HYTASA, der omfattede en nedskaering af baade produktionskapaciteten og markedsandelen og samtidig sikrede selskabets fortsatte bestaaen. Med hensyn til sidstnaevnte krav skal det bemaerkes, at Kommissionen naerede alvorlig tvivl om, hvorvidt den fremlagte omstruktureringsplan ville vaere i stand til at sikre HYTASA's fortsatte bestaaen, da selskabet ventedes at ville notere et vedvarende negativt finansielt resultat.

Da et svar udeblev, mindede Kommissionen ved skrivelse af 27. maj 1991 de spanske myndigheder om sin anmodning og advarede dem om, at hvis Kommissionen ikke havde modtaget en alternativ omstruktureringsplan inden den 31. maj 1991, ville den vaere noedsaget til at tage endelig stilling paa basis af de oplysninger, den raadede over paa det tidspunkt.

Den nye plan blev fremsendt af de spanske myndigheder den 13. juni 1991; i den fremlagdes radikale aendringer i HYTASA's produktionsstrategi og kommercielle strategi.

Ifoelge planen skal selskabet navnlig kun saelge faerdigvarer som efterbehandlede bomulds- og uldstoffer og bomuldsklaede; som foelge heraf skal det nedskaere sine spindings- og vaevningsaktiviteter (i 1994 i forhold til 1989) med 13 % til 25 % og oege produktionen af efterbehandlet tekstil og klaede med 50 til 320 % alt efter, hvilket produkt der er tale om.

For at daekke det supplerende behov for mellemprodukter skal HYTASA goere brug af eksterne leverandoerer.

Det samlede driftsresultat under den nye plan er negativt, nemlig paa ca. 795 mio. pta., men udviser et godt resultat - 716 mio. pta. eller en 9 % fortjenstmargen af omsaetningen - i det sidste aar.

Den samme revidere plan opererer med en direkte ansat medarbejderstab paa 720 (sammenlignet med 1 050 i 1990) og en ekstern arbejdsstyrke, der af Kommissionen skoennes at svare til ca. 150 medarbejdere (sammenlignet med et anslaaet antal paa 35).

En sammenligning mellem de to planer afsloerer en lang raekke punkter, der kan rejse tvivl om, hvor velfunderede deres forudsaetninger og resultater er; de mange modsigelser mellem de to planer giver ikke Kommissionen grund til at dele de positive forudsigelser om den reviderede plans endelige resultat.

Specielt gav de spanske myndigheder ingen forklaring paa, hvorledes man ifoelge den anden plan agtede at oege den samlede vaerdi af omsaetningen med yderligere 23 %, samtidig med at selskabet skulle ophoere med at afsaette garner og uforarbejdede stoffer, stom stadig var indeholdt i den foerste plan, og samtidig med at selskabet skulle opretholde nogenlunde den samme afsaetning af faerdigvarer og beklaedningsgenstande maengdemaessigt set som under den foerste plan. Desuden blev der ikke givet nogen begrundelse for den stoerre direkte ansatte medarbejderstab (720 i forhold til 700), naar der paaregnedes en nedskaering i produktionen.

IV

Ved sin gennemgang af kapitaltilfoerslerne fra Patrimonio del Estado til HYTASA i perioden 1986 til 1988 og i henhold til salgskontrakten samt af de oevrige vilkaar i salgskontrakten har Kommissionen undersoegt, om disse offentlige kapitaltilfoersler indeholder statsstoetteelementer i henhold til EOEF-Traktatens artikel 92, stk. 1.

Det skal i den forbindelse bemaerkes, at Patrimonio del Estado er en integreret del af den spanske statsadministration med status som departement under det spanske oekonomiministerium. Det finansieres 100 % af staten via budgetbevillinger. Som foelge heraf er Patrimonio del Estados finansielle ressourcer at betragte som statsmidler og kapitaltilfoerslerne til HYTASA som offentlige midler.

Tildelingen af offentlige midler til selskaber i form af kapitaltilfoersel kan omfatte statsstoetteelementer, hvis midlerne stilles til raadighed paa vilkaar, der ikke ville vaere acceptable for en privat investor, der opererer under normale markedsvilkaar. Dette er bl.a. tilfaeldet, hvis selskabets finansielle stilling, og specielt sammensaetningen og stoerrelsen af dets gaeld, er af en saadan karakter, at der ikke inden for en rimelig frist kan forventes en normal forrentning - i form af udbytte eller kapitalvinding - af den investerede kapital, eller hvis selskabet paa grund af en utilstraekkelig cash flow - om ikke af anden grund - ikke er i stand til at skaffe de midler paa kapitalmarkedet, der er noedvendige for at ivaerksaette et investeringsprogram. Medlemsstaterne blev gjort bekendt med denne holdning fra Kommissionens side ved skrivelse af 17. september 1984 om anvendelsen af artikel 92 og 93 i EOEF-Traktaten paa offentlige myndigheders kapitalinteresser. I denne forbindelse skal det bemaerkes, at Kommissionen for nylig i en meddelelse af 24. juli 1991 (2) om indfoerelse af et nyt indberetningssystem til konstatering af, hvornaar der indgaar stoette i pengestroemmene mellem offentlige myndigheder og offentligt ejede selskaber, mindede medlemsstaterne om de principper, den agter at foelge ved bestemmelsen af, om saadanne kapitaltilfoersler fra staten indeholder stoette (se del III i meddelelsen).

EF-Domstolen har endvidere belyst anvendelsen af EOEF-Traktatens artikel 92, stk. 1, i forhold til offentlige kapitalinteresser (se dom af 14. november 1984 i sag 323/82, Intermills (3), og dom af 10. juli 1986 i sag 234/84, Meura (4) og sag 40/85, Boch (5)). For at afgoere, om en kapitaltilfoersel udgoer en statsstoette, fandt Domstolen, at det er noedvendigt at fastslaa, om det paagaeldende selskab kunne have opnaaet finansiering paa det private kapitalmarked. Hvis der er forhold, der tyder paa, at selskabet ikke kunne have overlevet uden offentlige tilskud, fordi det ikke kunne have rejst den fornoedne kapital paa det aabne marked fra en privat investor, er der grund til at konkludere, at beloebet udgoer en statsstoette.

I betragtning af, at paa det tidspunkt, hvor Patrimonio del Estado for foerste gang indskoed kapital i 1986, havde HYTASA vaeret tabsgivende i en lang aarraekke, og i betragtning af, at staten allerede tidligere ved flere lejligheder havde vaeret noedsaget til at indskyde betydelig kapital i selskabet for at holde det i gang uden at opnaa noget resultat i form af forrentning af den investerede kapital, er det ikke saerlig sandsynligt, at en privat investor, der baserer sine forretningsmaessige beslutninger paa en forventning om overskud og ser bort fra sociale eller regional- og sektorpolitiske hensyn, i perioden 1986 til 1988 ville have tilfoert HYTASA kapital ved flere lejligheder for i alt 7 100 mio. pta.

Hvad angaar betingelserne for salg af HYTASA, finder Kommissionen det bevist, at selskabet blev solgt til den hoejestbydende. Dette er dog ikke tilstraekkeligt til at sikre, at der ikke er noget statsstoetteelement i salget af selskabet. For at naa til den konklusion skal det bevises, at salget skete i form af et betingelsesloest aabent udbud, dvs. gennem en udbudsprocedure, hvor alle potentielle koebere opfordres til at afgive bud paa selskabet, og hvor staten ikke knytter nogen betingelser til salget. I denne forbindelse viser de oplysninger, der er afgivet af de spanske myndigheder, at staten paalagde koeberne visse betingelser, der midlertidigt begraensede raadighedsretten over den erhvervede aktieandel. Derudover er det - fordi staten tilfoerte selskabet finansielle ressourcer, lige inden det blev privatiseret - noedvendigt at undersoege, hvorvidt staten optraadte som en privat investor med hensyn til kapitaltilfoerslen paa 4 300 mio. pta. inden salget og dens accept af en pris paa 100 mio. pta. for den 100 % aktieandel, Patrimonio del Estado havde i HYTASA.

Hvad angaar foerstnaevnte spoergsmaal, ville en privat investor, der opererer under normale markedsvilkaar, soege at maksimere forrentningen af sin investering og ville kun have foretaget den paagaeldende kapitaltilfoersel, hvis tilfoerslen senere stillede ham bedre oekonomisk, set ud fra en helhedsvurdering af salgstransaktionen. Statens kapitaltilfoersel som led i salgskontrakten for HYTASA kunne kun have det bud, der ville blive afgivet af de bydende paa selskabets aktiekapital, som forventet forrentning af investeringen. Statens kapitaltilfoersel og den pris, koeberne skulle betale, hang derfor sammen, fordi koeberne ifoelge salgskontrakten ikke ville have betalt 100 mio. pta. for HYTASA's kapital, hvis ikke staten forinden havde indskudt 4 300 mio. pta. i selskabet.

Paa baggrund af ovenstaaende og i betragtning af, at staten har faaet 100 mio. pta. tilbagebetalt, idet dette svarer til den af koeberne af HYTASA betalte vaerdi af selskabets kapital, og i betragtning af, at hvis staten ikke havde indskudt 4 300 mio. pta. i selskabet, ville den ikke have faaet nogen penge tilbage, da koeberens bud netop var betinget af, at staten indskoed dette beloeb, udgoer statsstoetteelementet 4 200 mio. pta., nemlig forskellen mellem 4 300 mio. pta. og 100 mio. pta.

Hvad angaar det andet mulige statsstoetteelement, der ligger i statens accept af en pris paa 100 mio. pta. for HYTASA's aktiekapital, kan Kommissionen ikke konkludere, at dette udgoer et supplerende statsstoetteelement. Dette underbygges af den omstaendighed, at HYTASA's aktiekapital ikke kan anses for at repraesentere en stoerre vaerdi for staten end ovennaevnte pris, da selskabets hidtidige oekonomiske resultater samt dets forventede slutresultat viste staten, at der ikke kunne forventes en rimelig forrentning af dens aktieandel i HYTASA uden gennemgribende aendringer i selskabets markedsfoerings- og produktionsstruktur, som staten ikke forsoegte at gennemfoere.

Det skal endvidere bemaerkes, at ud fra de oplysninger, Kommissionen raader over, indebaerer den spanske regerings salg af HYTASA paa de angivne betingelser ingen supplerende statsstoetteelementer end de foer omtalte 4 200 mio. pta., naar den valgte loesning med at saelge selskabet som en igangvaerende virksomhed sammenholdes med den alternative mulighed med at afvikle selskabet. Det skal ogsaa bemaerkes i denne forbindelse, at ifoelge oplysningerne fra de spanske myndigheder koster HYTASA's nedskaering af arbejdsstyrken i gennemsnit selskabet 6 mio. pta. pr. ansat. De samlede omkostninger i forbindelse med en afvikling af selskabet ville derfor sandsynligvis beloebe sig til over 6 000 mio. pta. Da selskabets nettovaerdi inden den sidste kapitaltilfoersel paa 4 300 mio. pta. var paa ca. 6 000 mio. pta., ville Patrimonio ikke have opnaaet noget nettooverskud ved at vaelge at afvikle HYTASA. Som foelge heraf udgoeres det konstaterede statsstoetteelement ifoelge salgsbetingelserne fortsat af statens nettokapitaltilfoersel paa 4 200 mio. pta. inden salget af selskabet.

Ved vurderingen af en stats adfaerd i forhold til en markedsoekonomisk investors adfaerd skal Kommissionen vurdere, om en privat virksomhed ud fra udsigterne til rentabel drift under lignende omstaendigheder ville have foretaget en saadan kapitalforhoejelse, idet der herved skal ses bort fra ethvert socialt, politisk eller regionalt hensyn til den paagaeldende sektor (praemis 14, sag 234/86). Hvis saadanne omkostninger skulle tages i betragtning af Kommissionen, ville dette vaere ensbetydende med at give medlemsstaterne ret til at redde kriseramte virksomheder ud fra rent nationale interessehensyn. Denne situation, som kunne skabe alvorlig konkurrencefordrejning til skade for den faelles interesse, ville vaere i modstrid med principperne i EOEF-Traktaten, der giver Kommissionen befoejelser til at afgoere, hvorvidt en statsstoette er forenelig med et faelles marked i forhold til Faellesskabet som helhed og ikke i forhold til en enkelt medlemsstat. Hvis ovennaevnte omkostninger skulle laegges til de udgifter, der svarer til statens rolle som et selskabs ejer/aktionaer, ville dette vaere ensbetydende med, at princippet om en privat investor, der opererer under markedsvilkaar, ville blive blottet for mening.

Efter saaledes at have gennemgaaet sagen noeje er Kommissionen naaet til den konklusion, at statsstoetten til HYTASA udgoeres af de 7 100 mio. pta., der svarer til kapitaltilfoerslerne fra Patrimonio del Estado i perioden 1986 til 1988, og stoetteelementet paa 4 200 mio. pta. i den sidste kapitaltilfoersel fra Patrimonio del Estado, inden selskabet blev privatiseret. Begge kapitaltilfoersler styrkede kunstigt HYTASA's finansielle stilling.

Denne stoette til HYTASA paavirker samhandelen mellem medlemsstaterne og fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen paa det faelles marked i den betydning, der er fastsat i EOEF-Traktatens artikel 92, stk. 1.

I tilfaelde, hvor oekonomisk stoette fra staten styrker bestemte virksomheders stilling paa bekostning af konkurrerende virksomheders stilling i Faellesskabet, paavirker denne stoette noedvendigvis disse konkurrerende virksomheder (Domstolens dom af 17. september 1980, sag 730/79, Philip Morris (6)).

I denne forbindelse skal det bemaerkes, at de varer, HYTASA fremstiller og markedsfoerer, indgaar i samhandelen mellem medlemsstaterne, og at der er konkurrence mellem producenterne. I 1988 beloeb den samlede tekstilproduktion i Faellesskabet sig til 86 691 mio. ECU, hvoraf bomuldsindustrien tegnede sig for 20 % og uldindustrien for over 15 %.

Mere detaljeret er EF-produktionen af spundne bomuldsgarner og -stoffer, der er klassificeret i MFA-kategorierne 1, 2 og 2a, inde i en let nedadgaaende tendens med produktionstal paa henholdsvis ca. 1 000 000 tons og 700 000 tons. Den spanske produktion udgoer ca. 11 % af EF-produktionen af spundne garner (kategori 1) og 13 % af EF-produktionen af stoffer (kategori 2). Der foreligger ingen statistikker for efterbehandlede stoffer. Selskabet HYTASA tegner sig for ca. 3 % af den spanske produktion af spundne garner. Der foreligger ingen tilsvarende data for stoffer, efterbehandlede stoffer og konfektionering.

Samhandelen inden for EF med bomuldsgarner, bomuldsstoffer og efterbehandlede bomuldsstoffer er meget intens og udgoer henholdsvis 22 %, 34 % og 63 % af EF-produktionen.

EF-produktionen af garner af kartet og kaemmet uld og stoffer, der er klassificeret inden for MFA-kategorierne 47, 48 og 50, har fulgt forskellige tendenser alt efter, hvilket produkt der er tale om.

Specielt sektoren for kartede garner er i tilbagegang, og 1989-produktionen vurderes at ligge paa ca. 230 000 tons paa aarsbasis. Kaemmede garner er inde i en stagnerende tendens med en produktion paa 205 000 tons.

Efter en produktionsstigning i aarene 1984 til 1988 er produktionen af stoffer i de senere aar stagneret paa et niveau omkring 200 000 tons.

Spanien fremstiller 6 % af EF-produktionen af garner og stoffer af kartet og kaemmet uld. HYTASA tegner sig for ca. 3 % af den spanske produktion af spundne garner (kartede og kaemmede under ét). Der foreligger ingen tilsvarende tal for stoffer og efterbehandlede stoffer.

Samhandelen inden for EF med garner af ren uld udgoer ca. 7 % og 5 % for henholdsvis kartede og kaemmede garner; samhandelen med blandede garner (med syntetiske fibre) er naesten 1,5 gange stoerre. Samhandelen inden for EF med stoffer af ren uld udgoer 16 % af produktionen; her tegner blandede stoffer sig for ca. en tredjedel af samhandelen.

Selskabet HYTASA deltager saavel direkte i EF-samhandelen med salg af uldstoffer i udlandet som indirekte ved at besidde en stor markedsandel paa det spanske marked inden for baade uld- og bomuldsprodukter.

EF-markedet inden for de produkter, HYTASA fremstiller, er yderst konkurrencepraeget, fordi produkterne konkurrerer mere paa prisen end paa kvaliteten, og fordi efterspoergslen for oejeblikket stagnerer kombineret med et stigende pres fra importen fra tredjelande. Som foelge heraf er prisniveauet for nedadgaaende, og en stor del af produktionskapaciteten ligger uudnyttet hen.

Man har inden for multifiberarrangementet erkendt, at bomuldsprodukter oplever markedsvanskeligheder, og bomuldsgarner og -stoffer hoerer blandt de mest foelsomme varekategorier.

Men ogsaa uldsektoren, specielt produktionen af garner, er en saerlig foelsom sektor, og vanskelighederne er paa det seneste blevet forvaerret.

Under disse forhold vil enhver stoette til en bestemt producent fremkalde alvorlig fordrejning i konkurrencevilkaarene.

V

Med hensyn til den retlige karakter af stoetten til HYTASA i henhold til faellesskabsretten maa det konkluderes, at den er ulovlig, fordi den spanske regering undlod at forhaandsanmelde den til Kommissionen, som det kraeves i henhold til EOEF-Traktatens artikel 93, stk. 3.

Den situation, der er opstaaet som foelge af denne overtraedelse af Traktatens bestemmelser, er saerlig alvorlig, fordi den paagaeldende stoette allerede er udbetalt til stoettemodtageren. Det skal i denne forbindelse erindres, at paa grund af den bydende karakter af procedurereglerne i EOEF-Traktatens artikel 93, stk. 3, som ogsaa gaelder for det offentlige - og hvis direkte virkning Domstolen har fastslaaet i sin dom af 19. juni 1973 i sag 77/72, Capolongo (7), af 11. december 1973 i sag 120/73, Lorenz (8) og af 22. marts 1977 i sag 78/76, Steinicke (9) - kan der ikke efterfoelgende raades bod paa stoettens ulovlighed.

Uanset dette skal det paapeges, at Kommissionen er forpligtet til at gennemfoere de for denne sag relevante procedurer i artikel 93, stk. 2, jf. Domstolens dom af 14. februar 1990 i sag 301/87, Boussac Saint Frères (10).

VI

Artikel 92, stk. 1, i EOEF-Traktaten fastslaar, at stoette, der opfylder de deri fastsatte kriterier, principielt er uforenelig med det faelles marked.

De i EOEF-Traktatens artikel 92, stk. 2, hjemlede undtagelser finder ikke anvendelse i dette tilfaelde, fordi stoetten paa grund af sin karakter ikke sigter mod at opfylde de heri anfoerte maalsaetninger.

EOEF-Traktatens artikel 92, stk. 3, opregner forskellige former for stoette, som kan vaere forenelige med det faelles marked. Foreneligheden med Traktaten skal afgoeres i forhold til Faellesskabet som helhed og ikke i forhold til en enkelt medlemsstat. For at sikre et velfungerende faelles marked og under hensyntagen til de principper, der er nedfaeldet i artikel 3, litra f), skal undtagelserne i artikel 92, stk. 3, fortolkes snaevert, naar en stoetteordning eller en individuel stoette skal vurderes. Disse undtagelser kan i realiteten kun goeres gaeldende, naar Kommissionen finder det godtgjort, at uden stoetten vil markedskraefterne alene ikke kunne lede stoettemodtagerne i retning af en adfaed, som vil kunne tjene til at opfylde en af maalsaetningerne for de omtalte undtagelsesbestemmelser.

Hvis undtagelsesbestemmelserne blev anvendt i tilfaelde, der ikke bidrager til at realisere disse maalsaetninger, eller hvor stoetten ikke er noedvendig af hensyn til disse maalsaetninger, ville dette vaere ensbetydende med at begunstige bestemte medlemsstaters erhvervsgrene eller virksomheder, hvis finansielle stilling ville blive styrket kunstigt, og med at paavirke samhandelen mellem medlemsstaterne og fordreje konkurrencen, uden at dette er begrundet i den faelles interesse, der omhandles i EOEF-Traktatens artikel 92, stk. 3.

Stoetten til HYTASA i form af kapitaltilfoersler paa 7 100 mio. pta. i perioden 1986 til 1988 var en kraftig indsats for at laegge fundamentet til en definitiv og baeredygtig omstrukturering af selskabet. Dette underbygges af, at stoetten i denne periode primaert blev benyttet til at finansiere rationaliseringsinvesteringer til et beloeb paa over 5 000 mio. pta. og afskedigelser til et beloeb paa over 700 mio. pta. Det skal ogsaa bemaerkes, at paa trods af de foretagne investeringer holdt HYTASA i den paagaeldende periode den reelle produktion paa et niveau langt under kapacitetsgraensen. Paa den anden side deler Kommissionen de spanske myndigheders synspunkt, at kapitaltilfoerslerne i 1986 og 1987 var en reaktion paa forhold, der var opstaaet foer Spaniens medlemskab af EF.

Kommissionens finder, at samme vurdering kan anlaegges med hensyn til kapitaltilfoerslen i 1988. Den spanske industripolitik i forhold til offentlige virksomheder foer Spaniens medlemskab af EF byggede undertiden paa principper, der afveg radikalt fra dem, der ligger til grund for konkurrencepolitikken i EOEF-Traktaten. Dengang blev visse tabsgivende offentlige virksomheder drevet paa grundlag af beslutninger, der strider mod sunde ledelsesprincipper, og blev holdt kunstigt i live ved hjaelp af finansiel stoette fra staten. Efter Spaniens medlemskab af EF har disse virksomheder maattet tilpasse sig et miljoe praeget af loyal konkurrence. Stoetten til HYTASA tog primaert sigte paa at lette denne tilpasning. Denne omstaendighed bekraefter, at stoetten ikke blev benyttet til kunstigt at puste liv i selskabets aktiviteter, hvilket ville have medfoert en uacceptabel negativ virkning for sektoren i lyset af de ovenfor omtalte overvejelser. Kommissionen er naaet til den konklusion, at kapitaltilfoerslerne paa 7 100 mio. pta. i perioden 1986 til 1988 kan betragtes som forenelige med det faelles marked i henhold til undtagelsen i EOEF-Traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), da de bidrog til at gennemfoere en reel omstrukturering af selskabets aktiviteter uden at have uacceptable virkninger, der stred mod den faelles interesse.

Hvad angaar statsstoetteelementet paa 4 200 mio. pta., der er indeholdt i kapitaltilfoerslerne til HYTASA umiddelbart foer salget af selskabet, indeholder artikel 92, stk. 3, litra a), en undtagelse for stoette, der fremmer den oekonomiske udvikling i omraader, hvor levestandarden er usaedvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskaeftigelse. I denne forbindelse skal det anfoeres, at selv om HYTASA er beliggende i Sevilla, som er et omraade, der er berettiget til regionalstoette i medfoer af artikel 92, stk. 3, litra a), blev den paagaeldende stoette til HYTASA ikke ydet i henhold til de relevante regionalstoetteordninger, men paa grundlag af ad hoc-beslutninger truffet af den spanske regering i form af skoensmaessigt foretagne kapitaltilfoersler.

Selv om den paagaeldende stoette kunne betragtes som en regionalstoette, ville den alligevel ikke vaere forenelig med bestemmelserne i artikel 92, stk. 3, litra a), fordi stoette, der ydes i henhold til denne artikel, skal bidrage til regionens langsigtede oekonomiske udvikling - hvilket i dette tilfaelde indebaerer, at stoetten i det mindste skal tjene til at sikre selskabets fortsatte bestaaen, et maal, der ikke er opfyldt for HYTASA's vedkommence, hvis man skal doemme ud fra de oplysninger, der hidtil er blevet fremsendt til Kommissionen (dette aspekt blev behandlet i del IV) - uden at have uacceptable negative virkninger for konkurrencevilkaarene i Faellesskabet.

Selv om stoetten paa 4 200 mio. pta. paa den anden side udtrykkeligt blev ydet af staten paa den betingelse, at dele af den skulle bruges af HYTASA til investeringsformaal - hvilket ifoelge Kommissionens meddelelse fra 1979 (11) om principperne for koordinering af de regionale stoetteordninger er en forudsaetning for, at stoette kan tjene til at lette udviklingen af bestemte oekonomiske omraader - kan denne stoette til HYTASA ikke automatisk betragtes som forenelig med det faelles marked, eftersom Kommissionen, fordi stoetten blev ydet uden for rammerne af de af Kommissionen godkendte stoetteordninger, maa vurdere dens forenelighed med det faelles marked isoleret set, idet den bl.a. kontrollerer, at de stoettede investeringsprojekter tjener Faellesskabets interesser inden for den paagaeldende sektor og bidrager til en fornuftig omstrukturering af selskabet (begge aspekter behandles yderligere nedenfor).

Under alle omstaendigheder overstiger stoetten paa 4 200 mio. pta. langt det af selskabet opstillede investeringsniveau paa 2 500 mio. pta., hvilket under alle omstaendigheder er uacceptabelt for en investeringsstoette.

Hvad angaar undtagelsesbestemmelserne i artikel 92, stk. 3, litra b), tog de paagaeldende stoetteforanstaltninger hverken sigte paa eller havde form af et projekt af faelleseuropaeisk interesse eller et projekt til afhjaelpning af en alvorlig forstyrrelse i den spanske oekonomi. Derudover har de spanske myndigheder ikke paaberaabt sig denne undtagelsesbestemmelse i deres bemaerkninger til Kommissionen.

Hvad angaar undtagelsesbestemmelsen i EOEF-Traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), som gaelder for stoette til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene, naar den ikke aendrer samhandelsvilkaarene paa en maade, der strider mod den faelles interesse, skal det foerst og fremmest bemaerkes, at stoetten til HYTASA falder ind under kategorien af stoette til kriseramte virksomheder, da baade virksomhedens finansielle stilling og hidtidige finansielle resultater hele tiden har vaeret uholdbare. Stoette til kriseramte virksomheder indebaerer stor risiko for at flytte arbejdsloeshedsproblemer og industrielle problemer fra én medlemsstat til en anden; denne form for stoette bevarer status quo ved at fratage markedskraefterne deres saedvanlige konsekvenser, som bestaar i, at ikke-konkurrencedygtige virksomheder forsvinder i processen hen imod en tilpasning til aendrede konkurrencevilkaar. Derfor anlaegger Kommissionen en meget streng linje, naar den vurderer lovligheden af omstruktureringsstoette til kriseramte virksomheder. Kommissionen kraever navnlig, at denne form for offentlig stoette goeres betinget af, at der gennemfoeres et sundt omstrukturerings- og omstillingsprogram, der vil kunne genskabe stoettemodtagerens levedygtighed paa lang sigt. Da stoetten griber ind i markedskraefternes frie spil, skal den indeholde en kompenserende begrundelse i form af et bidrag fra stoettemodtageren til virkeliggoerelsen af de EF-maal, der er fastsat i EOEF-Traktatens artikel 92, stk. 3.

I denne forbindelse opstillede Kommissionen med hensyn til stoette til tekstilsektoren i samarbejde med en raekke nationale eksperter en raekke kriterier, som skal tjene som retningslinjer for medlemsstaternes regeringer, naar de overvejer at yde stoette til denne sektor. Disse kriterier blev nedfaeldet i Faellesskabets retningslinjer fra 1971 og 1977 om stoette til tekstil- og beklaedningssektoren, som stadig er i kraft. De vigtigste principper heri er, at stoette boer vaere af en saadan art, at den bidrager til strukturtilpasning i sektoren ved at bortskaere overskudskapacitet, lette faelles F & U-aktiviteter og fremme strukturforandringer. En reel omstrukturering og tilpasning er ifoelge retningslinjerne en forudsaetning for, at der kan ydes specifik stoette til investeringsformaal. Under alle omstaendigheder maa en stoette ikke blot have til formaal at holde liv i virksomheder, der ikke er konkurrencedygtige.

Paa baggrund af ovenstaaende skal det bemaerkes, at statsstoetteelementet paa 4 200 mio. pta. til HYTASA hovedsagelig vil paavirke konkurrencen i fremtiden, da det vil bidrage til gennemfoerelsen af selskabets fremtidige investeringer som led i den omstruktureringsplan, koeberne har fremlagt. Under disse omstaendigheder skal Kommissionen noeje kontrollere, hvad det planlagte omstruktureringsprogram gaar ud paa. I denne forbindelse skal det bemaerkes, at Kommissionen er i en god position til ikke blot at foregribe og korrigere de eventuelle negative virkninger, denne stoette kunne have paa konkurrencen, men ogsaa til at rette op paa de negative virkninger, som den kapacitetsforoegelse, som den i perioden 1986 til 1988 ydede stoette affoedte, kunne have i fremtiden, hvis HYTASA paa et kunstigt grundlag saetter nye aktiviteter i gang.

I denne forbindelse noterer Kommissionen efter en noeje gennemgang af det oprindelige omstruktureringsprogram for HYTASA og den reviderede udgave, at selv om der agtes foretaget en vis nedskaering i produktionen og salget af mellemprodukter, opvejes denne stort set af stigningen i fremstillingen og salget af faerdigvarer. Som foelge heraf finder Kommissionen ikke, at omstruktureringsplanen for HYTASA indeholder en saadan forpligtelse til at nedskaere aktiviteterne, at den kan betragtes som en kompenserende begrundelse for stoetten.

Derudover indeholder planen ingen foranstaltninger, der sigter mod at afhaende produktive aktiver, og der er saaledes intet til hinder for, at HYTASA i fremtiden let paa ny ville kunne udvide sine aktiviteter ved at udnytte sin uudnyttede kapacitet og derved blive stillet gunstigere end konkurrenterne. I denne forbindelse skal det bemaerkes, at HYTASA's uudnyttede kapacitetsgrad inden for spinding og vaevning, som er beregnet ved at sammenligne den installerede kapacitet foer privatiseringen med den planlagte produktion, ligger paa ca. 50 %.

Som et sidste element i oplysningerne om omstruktureringsplanen for HYTASA fremsendte de spanske myndigheder den 1. august 1991 en omfattende dokumentation om de initiativer, selskabet havde taget for at nedskaere arbejdsstyrken. De afskedigelser, der allerede var gennemfoert til en gennemsnitlig udgift paa 4,5 mio. pta. pr. ansat, vedroerte 160 medarbejdere, der naesten alle var taet paa pensionsalderen; derudover er der planlagt ca. 100 yderligere afskedigelser, der primaert skyldes de paagaeldende medarbejderes uarbejdsdygtighed; samtidig er der blevet udarbejdet skift med midlertidige afskedigelser for gennemsnitlig 210 medarbejdere over en periode paa fire og en halv maaned.

Disse nedskaeringer, der omfattet i alt ca. 260 medarbejdere, synes ikke fuldt ud at opfylde maalet om en stabil arbejdsstyrke paa 720 medarbejdere senest i 1992, som var indeholdt i omstruktureringsplanen; tvaertimod giver brugen af midlertidige afskedigelser - som i princippet var udelukket i henhold til en bestemmelse i salgskontrakten - selskabet mulighed for at holde produktionskapacitet i beredskab til at udnytte eventuelle muligheder for at oege omsaetningen og markedsandelen.

Denne personalepolitik strider mod muligheden for, at omstruktureringsplanen for HYTASA kunne vaere en kompenserende begrundelse for den stoette, selskabet har modtaget.

Da de spanske myndigheder til dato ikke har fremsendt nogen ny plan, er Kommissionen noedsaget til at konkludere, at statsstoetteelementet paa 4 200 mio. pta. til HYTASA, der er indeholdt i kapitaltilfoerslen foer salget af selskabet, skal betragtes som uforeneligt med det faelles marked, da det paavirker samhandelsvilkaarene inden for Faellesskabet paa en maade, der strider mod den faelles interesse, idet det ikke bidrager til en reel omstrukturering af selskabet, der fuldt ud sikrer dets fortsatte bestaaen.

VII

I tilfaelde, hvor der er ydet stoette, der er uforenelig med det faelles marked, kan Kommissionen paa basis af EF-Domstolens dom af 12. juli 1973 i sag 70/72, Kohlegesetz (12), bekraeftet ved dom af 24. februar 1987 i sag 310/85, Deufil (13), kraeve, at medlemsstaterne soeger ulovligt ydet stoette tilbagebetalt.

Som foelge heraf skal HYTASA, nu kaldet Mediterráneo Técnica Textil SA, tilbagebetale de 4 200 mio. pta., det ulovligt har modtaget.

Tilbagebetaling skal ske i overensstemmelse med procedurerne og bestemmelserne i spansk lovgivning, navnlig dem, der vedroerer morarenter af gaeld til staten, idet disse renter beregnes med virkning fra den dato, hvor den ulovlige stoette blev ydet. Denne foranstaltning er noedvendig for at genoprette den oprindelige situation og for at ophaeve alle oekonomiske fordele, som den virksomhed, der har modtaget den ulovlige stoette, uretmaessigt har nydt godt af siden det tidspunkt, hvor stoetten blev udbetalt (se dom af 21. marts 1990 i sag 142/87, Tubemeuse (14)).

Kommissionen finder ligeledes, at procedurer og bestemmelser i national ret »skal . . . anvendes paa en saadan maade, at de ikke goer den efter faellesskabsretten kraevede tilbagesoegning praktisk umulig« (Domstolens dom af 2. februar 1989 i sag 94/87, Kommissionen mod Tyskland (15), praemis 12).

I salgskontrakten bestemmes det, at stoerre finansielle engagementer, der er indgaaet som foelge af handlinger, der ligger forud for salget af selskabet, skal honoreres af saelgeren. Denne bestemmelse giver staten mulighed for at godtgoere koeberens udgifter til enhver tilbagebetaling af stoette, som Kommissionen maatte forlange, hvis den beslutter, at dele af eller hele stoetten er uforenelig med det faelles marked. Dette ville klart ophaeve den vaesentligste virkning af en saadan kommissionsbeslutning og ville ikke mindst give den af stoetten affoedte ulovlige konkurrencefordrejning varig karakter. Bestemmelsen udgoer saaledes, ligesom i oevrigt enhver tilsvarende bestemmelse i national ret, en overtraedelse af Traktatens bestemmelser om statsstoette og beroever dem deres virkning. Den kan ikke saettes op imod forbuddet i Traktatens artikel 92, stk. 1, og boer som foelge af faellesskabsrettens forrang ikke anvendes -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Stoetten til Hilaturas y Tejidos Andaluces SA i form af kapitaltilfoersler paa 7 100 mio. pta. i perioden 1986 til 1988 blev ydet ulovligt, da den blev ydet af den spanske regering i strid med procedurereglerne i EOEF-Traktatens artikel 93, stk. 3.

Dog opfylder stoetten betingelserne for at kunne henfoeres under undtagelsesbestemmelsen i EOEF-Traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), og er derfor forenelig med det faelles marked.

Artikel 2

Statsstoetteelementet paa 4 200 mio. pta. indeholdt i kapitaltilfoerslen fra Patrimonio del Estado til Hilaturas y Tejidos Andaluces SA foer privatiseringen af Hilaturas y Tejidos Andaluces SA i juli 1990 er ulovlig i henhold til faellesskabsretten, da den blev ydet af den spanske regering i strid med bestemmelserne i EOEF-Traktatens artikel 93, stk. 3.

Desuden opfylder det paagaeldende stoetteelement ingen af de fornoedne betingelser for at kunne henfoeres under en af undtagelsesbestemmelserne i EOEF-Traktatens artikel 92, stk. 2 og 3, og er derfor uforeneligt med det faelles marked.

Artikel 3

Det med det faelles marked uforenelige statsstoetteelement skal tilbagebetales. Derfor skal Patrimonio del Estado kraeve 4 200 mio. pta. tilbage fra Mediterráneo Técnica Textil (tidligere Hilaturas y Tejidos Andaluces SA).

Stoetteelementet tilbagekraeves i overensstemmelse med procedurerne og bestemmelserne i national lovgivning, navnlig dem, der vedroerer morarenter af gaeld til staten, idet disse renter beregnes med virkning fra den dato, hvor den ulovlige stoette blev ydet.

Artikel 4

Ingen aftale, hvorefter koeberne godtgoeres af staten eller Patrimonio del Estado for den ved naervaerende beslutning paalagte forpligtelse til at tilbagebetale modtaget stoette, maa gennemfoeres.

Artikel 5

Den spanske regering underretter senest to maaneder efter datoen for meddelelsen af denne beslutning Kommissionen om de foranstaltninger, den har truffet for at efterkomme den.

Artikel 6

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Spanien. Udfaerdiget i Bruxelles, den 25. marts 1992. Paa Kommissionens vegne

Leon BRITTAN

Naestformand

(1) EFT nr. C 320 af 20. 12. 1990, s. 14. (2) EFT nr. C 273 af 18. 10. 1991, s. 2. (3) Sml. 1984, s. 3809. (4) Sml. 1986, s. 2263. (5) Sml. 1986, s. 2321. (6) Sml. 1980, s. 2688. (7) Sml. 1973, s. 611. (8) Sml. 1973, s. 1471. (9) Sml. 1977, s. 595. (10) Sml. 1990, s. 307. (11) EFT nr. C 31 af 3. 2. 1979, s. 9. (12) Sml. 1973, s. 813. (13) Sml. 1987, s. 901. (14) Sml. 1990, s. 959. (15) Sml. 1989, s. 175.