31992D0138

92/138/EØF: Kommissionens beslutning af 12. februar 1992 om bilæggelse af tvisten mellem Det Forenede Kongerige og Tyskland om etablering af en særlig form for rutekørsel med omnibusser (Kun de engelske og tyske udgaver er autentiske)

EF-Tidende nr. L 058 af 03/03/1992 s. 0025 - 0026


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 12. februar 1992 om bilaeggelse af tvisten mellem Det Forenede Kongerige og Tyskland om etablering af en saerlig form for rutekoersel med omnibusser (Kun den engelske og den tyske udgave er autentisk) (92/138/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 517/72 af 28. februar 1972 om indfoerelse af faelles regler for rutekoersel og saerlige former for rutekoersel med omnibusser mellem medlemsstaterne (1), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1301/78 (2), saerlig artikel 14, og

ud fra foelgende betragtninger:

Cliff's Coaches of Burlington House, 20 Hardwick Street, Buxton, Derbyshire, indgav den 3. oktober 1988 en ansoegning til de britiske myndigheder om tilladelse til at drive en saerlig form for rutekoersel med omnibusser for befordring af medlemmer af de britiske vaebnede styrker og deres husstand samt ansatte tilknyttede forsvarsministeriet, mellem London og Lemgo i Tyskland;

ved skrivelse af 7. juni 1990 anmodede den britiske regering Kommissionen om at traeffe beslutning om ansoegningen i medfoer af artikel 14 i forordning (EOEF) nr. 517/72, da Tyskland, i samraad med hvem der skulle traeffes beslutning om ansoegningen i medfoer af artikel 13, stk. 1, i naevnte forordning, ikke var i stand hertil; de tyske forbundsmyndigheders begrundelse herfor var, at andre busselskaber havde anlagt sag ved en forvaltningsdomstol i Minden, Tyskland; sagen var blevet anlagt for at goere indsigelse mod den lokale myndighed Detmolds hensigt om at godkende en ansoegning fra Christa Voss, et tysk busselskab, om tilladelse til at drive samme rutekoersel i partnerskab med Cliff's Coaches; den tyske forbundsregering oplyste, at den ikke ville kunne traeffe beslutning om nogen af ansoegningerne, foer retssagen var afsluttet;

Cliff's Coaches oplyser, at den planlagte saerlige form for rutekoersel ville kunne betjene et marked med ca. 140 000 potentielle passagerer omfattende militaerpersonale, deres familie og andre personer med beroering til de britiske militaermyndigheder i Tyskland;

den britiske regering stoetter af sikkerheds- og velfaerdsgrunde etableringen af en saerlig form for rutekoersel, da der som kunder kun vil blive tale om militaert og til militaeret knyttet personale gennem et system for kontrol af reservationerne for at hindre uvedkommende personer i at benytte sig af tjenesten; desuden kan der tilrettelaegges en saerlig form for rutekoersel, der specielt imoedekommer disse kunders saerlige behov; ordinaer rutekoersel, som er aaben for alle passagerer, kan ikke saa let tilpasses den militaere kundekreds' specifikke krav;

de britiske myndigheder mener, at Cliff's Coaches i betragtning af den tid, der er forloebet siden indgivelsen af ansoegningen om tilladelse i 1988, boer have en beslutning om ansoegningen, saaledes at denne saerlige form for rutekoersel med omnibus kan indledes;

de britiske myndigheder har oplyst, at den belgiske og den nederlandske regering, hvis omraade beroeres af den planlagte saerlige form for rutekoersel i transit, ikke har gjort indsigelse;

den lokale myndighed i Tyskland, Detmold, har ved to lejligheder behandlet indsigelser fra Anglo-German Transline Bus GmbH mod det tyske busselskab Christa Voss' ansoegning om at paabegynde en rutekoersel i samarbejde med Cliff's Coaches og besluttet at give tilladelse hertil; de britiske myndigheder er villige til at give det tyske busselskab Christa Voss tilladelse til at drive transporttjenesten i samarbejde med Cliff's Coaches, hvis resultaterne af retssagen ved Domstolen i Minden muliggoer det;

den tyske regering mener, at ansoegningerne fra Christa Voss og Cliff's Coaches gaelder samme transporttjeneste; den kan derfor ikke udtale sig om nogen af ansoegningerne, foer den tyske domstol har afgjort det af de bestaaende virksomheders soegsmaal mod den planlagte nye transporttjeneste; de tyske myndigheder mener, at Kommissionen paa grund af denne retssag heller ikke for naervaerende boer traeffe beslutning om ansoegningen fra Cliff's Coaches, idet en saadan beslutning ville goere domstolens dom meningsloes;

de tyske myndigheder har anfoert, at de er imod flere rutekoerselstjenester i omraadet, da Anglo-German Transline Bus GmbH og andre virksomheder allerede foretager rutekoersel dér, og at 80 % af deres kunder, selv om der er tale om almindelig rutekoersel og ikke nogen saerlig form for rutekoersel, har forbindelse til de britiske vaebnede styrker; den tyske regering mener, at transportvirksomhederne i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 517/72 skal gives »mulighed for med egnede midler at goere deres interesser gaeldende . . .«;

ansoegningen til de britiske myndigheder fra Cliff's Coaches om etablering af en saerlig form for rutekoersel mellem London og Lemgo blev indgivet den 3. oktober 1988 og burde derfor vaere blevet besvaret nu; denne ansoegning er ikke genstand for retssagen ved den tyske forvaltningsdomstol i Minden, som kun synes at vedroere den parallelle ansoegning fra Christa Voss;

den saerlige form for rutekoersel, der tilbydes af Cliff's Coaches, opfylder et behov, som ikke fuldstaendig kan daekkes med den bestaaende ordinaere rutekoersel, fordi den saerlige rutekoersel vil blive begraenset udelukkende til personer med tilknytning til de britiske vaebnede styrker og derfor byder paa stoerre sikkerhed end en ordinaer bustransporttjeneste, som er tilgaengelig for alle;

de britiske militaere myndigheder har givet udtryk for interesse i en saerlig form for transporttjeneste til deres personale og dettes familiemedlemmer; der synes at vaere et potentielt marked for denne transporttjeneste; den lokale myndighed i Tyskland, Detmold, som ved to lejligheder har behandlet indsigelserne fra de bestaaende virksomheder, mente, at den planlagte saerlige form for rutekoersel, som skulle varetages af Christa Voss i partnerskab med Cliff's Coaches, kunne tillades;

denne behandling af indsigelserne fra disse bestaaende virksomheder paa omraadet kan betragtes som en indfrielse af kravene i artikel 16, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 517/72; Domstolen udtalte i sag 88/86 (3), at bestemmelserne i artikel 16, stk. 2, var opfyldt, hvis transportvirksomheder, som modsaetter sig en ny bustransporttjeneste, gives mulighed for at fremsaette deres synspunkter, foer der traeffes beslutning om ansoegningen om at etablere en ny transporttjeneste;

hvad angaar Kommissionens befoejelser til at traeffe beslutning om ansoegningen fra Cliff's Coaches, hedder det i artikel 14, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 517/72, at Kommissionen »saa hurtigt som muligt skal traeffe en beslutning . . .«; det fremgaar af Domstolens retspraksis, at en medlemsstat ikke kan paaberaabe sig bestemmelser, praksis eller forhold i sin interne retsorden til stoette for, at forpligtelser og frister i henhold til faellesskabsretten ikke overholdes, saerlig i sag 46/88 (4); medlemsstater, som ikke er tilfredse med Kommissionens beslutning, kan indbringe sagen for Raadet med henblik paa beslutning efter artikel 14, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 517/72; Kommissionen kan aendre sin beslutning, hvis der senere tilvejebringes enighed mellem de implicerede medlemsstater, jf. forordningens artikel 14, stk. 3 -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Cliff's Coaches of Burlington House, 20 Hardwick Street, Buxton, Derbyshire, gives tilladelse til at foretage en saerlig form for rutekoersel med omnibus udelukkende for medlemmer af de britiske vaebnede styrker, disses husstand og andre personer, som er godkendt af de britiske militaere myndigheder, mellem Lemgo i Tyskland og London.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland. Udfaerdiget i Bruxelles, den 12. februar 1992. Paa Kommissionens vegne

Karel VAN MIERT

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 67 af 20. 3. 1972, s. 19. (2) EFT nr. L 158 af 16. 6. 1978, s. 1. (3) Sml. 1987, s. 5429. (4) Sml. 1989, s. 1133.