RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 3921/91 af 16. december 1991 om betingelserne for transportvirksomheders adgang til at udfoere intern godstransport og personbefordring ad indre vandveje i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehoerende

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR - under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 75,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og ud fra foelgende betragtninger:

Ifoelge Traktatens artikel 75, stk. 1, litra b), indebaerer vedtagelsen af en faelles transportpolitik bl. a., at det fastsaettes, under hvilke betingelser transportvirksomheder har adgang til at udfoere interne transporter i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehoerende;

naevnte bestemmelse indebaerer fjernelse af enhver restriktion over for den virksomhed, der udfoerer tjenesteydelsen, paa grundlag af nationalitet eller som foelge af, at virksomheden er hjemmehoerende i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen udfoeres;

ikke-hjemmehoerende transportvirksomheder boer i overensstemmelse med Traktatens almindelige principper om ligebehandling og med Domstolens retspraksis herom have adgang til at udfoere interne transporter paa samme vilkaar som dem, der gaelder for den paagaeldende medlemsstats egne transportvirksomheder;

det er noedvendigt at undgaa konkurrencefordrejninger og forstyrrelser inden for den paagaeldende markedsordning;

de love eller administrative bestemmelser, der er gaeldende i den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne praesteres, skal, for saa vidt anvendelsen heraf indebaerer begraensninger i den frie udveksling af tjenesteydelser, vaere begrundet i almene hensyn; disse bestemmelser finder kun anvendelse, for saa vidt de almene interesser ikke allerede er tilgodeset ved de bestemmelser, som den ikke-hjemmehoerende transportvirksomhed er underlagt i den medlemsstat, hvor den er etableret, og for saa vidt det samme resultat ikke kan opnaas ved mindre restriktive regler;

der boer traeffes bestemmelse om en overgangsperiode - UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Fra den 1. januar 1993 har enhver transportvirksomhed, der undfoerer godstransport eller personbefordring ad indre vandveje, adgang til at udfoere intern godstransport eller personbefordring ad indre vandveje for tredjemands regning i en medlemsstat, hvor transportvirksomheden ikke er hjemmehoerende, i det foelgende benaevnt »cabotage«, paa betingelse af, at - den har hjemsted i en medlemsstat i overensstemmelse med denne medlemsstats lovgivning, og i givet fald, at - den i denne medlemsstat har tilladelse til at udfoere international godstransport eller personbefordring ad indre vandveje.

Saafremt transportvirksomheden opfylder disse betingelser, kan den udfoere cabotage midlertidigt i den paagaeldende medlemsstat uden at oprette et saede eller andet forretningssted der.

Artikel 2

1. For at faa adgang til at udfoere cabotage kan transportvirksomheden i oevrigt hertil kun anvende de fartoejer, hvis ejer(e) er:

a) fysiske personer, der har bopael og er statsborgere i en medlemsstat,

eller b) juridiske personer, der i) har deres hjemsted i en medlemsstat,

og ii) hvoraf flertallet tilhoerer statsborgere fra medlemsstaterne.

2. En medlemsstat kan undtagelsesvis dispensere fra den i stk. 1, litra b), ii), naevnte betingelse. For saa vidt angaar de kriterier, der skal laegges til grund, raadfoerer den paagaeldende medlemsstat sig med Kommissionen.

3. En attest udstedt af den medlemsstat, hvor fartoejet er registreret, eller hvis det ikke er registreret, af den medlemsstat, hvori ejeren er hjemmehoerende, skal fremlaegges som bevis for, at betingelserne i stk, 1 er opfyldt. Attesten skal opbevares paa fartoejet.

Det dokument om tilhoersforhold til Rhin-skibsfarten, som omhandles i Raadets forordning (EOEF) nr. 2919/85 af 17. oktober 1985 om fastsaettelse af de betingelser, der skal opfyldes for adgang til den ordning, der i henhold til den reviderede konvention om sejlads paa Rhinen (1) er forbeholdt fartoejer, der hoerer til Rhin-skibsfarten, erstatter den i foerste afsnit naevnte attest.

Artikel 3

1. Udfoerelsen af cabotagetransport er, med forbehold af anvendelsen af faellesskabsforskrifterne, undergivet vaertsmedlemsstatens love og administrative bestemmelser inden for foelgende omraader:

a) priser og betingelser gaeldende for transportkontrakter samt naermere betingelser for befragtning og drift b) tekniske forskrifter for fartoejerne.

De tekniske forskrifter, som fartoejer, der anvendes til cabotage, skal opfylde, er dem, der gaelder for fartoejer, som er godkendt til sejlads i international transport c) forskrifter for saa vidt angaar sejlads og politi d) sejl- og hviletid e) moms paa transportydelser.

2. De i stk. 1 omhandlede love og bestemmelser skal finde anvendelse paa ikke-hjemmehoerende transportvirksomheder paa samme betingelser som dem, medlemsstaten paalaegger de i staten hjemmehoerende virksomheder, for effektivt at forhindre, at der sker forskelsbehandling som foelge af nationalitet eller etableringssted.

3. Hvis det konstateres, at det af hensyn til anvendelsen i praksis er noedvendigt at tilpasse listen over omraaderne for vaertsmedlemsstatens bestemmelser som omhandlet i stk. 1, aendrer Raadet denne liste, idet det traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen.

Artikel 4

Uanset artikel 1, og med forbehold af artikel 5, gaelder foelgende regler indtil den 1. januar 1995:

a) Den Franske Republik kan paa sit omraade begraense cabotage til to transporter paa den direkte tilbagevej, naar de foelger efter en international godstransport eller personbefordring b) Forbundsrepublikken Tyskland kan paa sit omraade begraense cabotage til en enkelt transport paa den direkte tilbagevej, naar den foelger efter en international godstransport eller personbefordring c) transporter, der udfoeres mellem havnene inden for foelgende tyske delstater: Brandenburg, Mecklenburg-Vorpommern, Sachsen, Sachsen-Anhalt og Thueringen samt Berlin, er udelukket fra denne forordnings anvendelsesomraade.

Artikel 5

Medlemsstaterne maa ikke over for Faellesskabets transportvirksomheder indfoere nye begraensninger i den frihed til udveksling af tjenesteydelser, der faktisk er opnaaet ved denne forordnings ikrafttraeden.

Artikel 6

Denne forordning beroerer ikke rettigheder i medfoer af den reviderede konvention om sejlads paa Rhinen (Mannheim-konventionen).

Artikel 7

Medlemsstaterne vedtager i tide de love og administrative bestemmelser, der er noedvendige for gennemfoerelsen af denne forordning, og meddeler dem til Kommissionen.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 16. december 1991.

Paa Raadets vegneH. MAIJ-WEGGENFormand

(1)EFT nr. C 331 af 20. 12. 1985, s. 2.

(2)EFT nr. C 255 af 13. 10. 1986, s. 229.

(3)EFT nr. C 328 af 22. 12. 1986, s. 34.

(1)EFT nr. L 280 af 22. 10. 1985, s. 4.