KOMMISSIONENS FORORDNING (EOEF) Nr. 2818/91 af 23. september 1991 om indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold paa importen af garn af bomuld med oprindelse i Brasilien, Egypten og Tyrkiet og om afslutning af antidumpingproceduren vedroerende garn af bomuld med oprindelse i Indien og Thailand

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 2423/88 af 11. juli 1988 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab (1), saerlig artikel 9 og 11,

efter underretning af Associeringsraadet EOEF-Tyrkiet i medfoer af artikel 47, stk. 2, i tillaegsprotokollen til aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Tyrkiet (2), og bekendt med, at den midlertidige antidumpingtold vedroerende Tyrkiet, der indfoeres ved denne forordning, boer ophaeves, hvis associeringsraadet retter en henstilling inden for den i naevnte bestemmelse fastsatte frist,

efter konsultation i det raadgivende udvalg, der er nedsat i henhold til ovennaevnte forordning, og

ud fra foelgende betragtninger:

A. PROCEDURE

a) Generelt

(1) I 1989 modtog Kommissionen en skriftlig klage indgivet af »Eurocoton« (Komitéen for Bomulds- og dermed Beslaegtede Tekstilindustrier i EF) paa vegne af producenter, der tegner sig for ca. 95 % af Faellesskabets produktion af bomuldsgarn.

Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted for saa vidt angaar bomuldsgarn med oprindelse i Brasilien, Egypten, Indien, Thailand og Tyrkiet og forvoldtes vaesentlig skade som foelge heraf, hvilket ansaas for tilstraekkeligt til at begrunde ivaerksaettelsen af en procedure.

Kommissionen offentliggjorde derfor en meddelelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende (3) om indledning af en antidumpingprocedure vedroerende importen til Faellesskabet af garn af bomuld henhoerende under KN-kode 5205 og 5206, med oprindelse i Brasilien, Egypten, Indien, Thailand og Tyrkiet.

(2) Kommissionen underrettede officielt de eksportoerer og importoerer, som den vidste var beroert af sagen, samt repraesentanter for eksportlandet og klagerne.

Den opfordrede de parter, som den vidste var beroert af sagen, til at besvare de spoergeskemaer, de fik tilsendt, og gav dem lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hoert mundtligt.

(3) De fleste af eksportoererne og de klagende faellesskabsproducenter tilkendegav deres mening skriftligt. En raekke importoerer og Den Europaeiske Faglige Komité for Tekstiler, Beklaedning og Laeder fremsatte ogsaa bemaerkninger.

Baade eksportoererne og de klagende faellesskabsproducenter anmodede om at blive hoert, hvilket blev imoedekommet.

Varen

Beskrivelse

(4) Garn af bomuld (undtagen sytraad), ikke i detailsalgsoplaegninger.

Den paagaeldende vare omfatter alle typer garn af bomuld, der er klassificeret paa grundlag af det saakaldte »engelske nummersystem«. Efter dette system klassificeres bomuldsgarn efter dets tykkelse.

Den Kombinerede Nomenklatur

(5) De typer garn af bomuld, der er omfattet af proceduren, henhoerer under foelgende koder:

- 5205: fra 5205 11 00 til 5205 45 90, garn af bomuld (undtagen sytraad) med indhold af bomuld paa 85 vaegtprocent eller derover.

- 5206: fra 5206 11 00 til 5206 45 90, garn af bomuld (undtagen sytraad) med indhold af bomuld paa under 85 vaegtprocent.

Samme vare

(6) Det konstateredes, at alle typer bomuldsgarn, der solgtes baade i eksportlandene og i Faellesskabet, havde fysiske egenskaber, der laa taet op ad hinanden og fremstilledes paa grundlag af den samme grundlaeggende teknologi og samme type udstyr. Desuden kunne disse bomuldsgarner i meget vid udstraekning erstatte hinanden til det endelige anvendelsesformaal.

Kommissionen fastslog foelgelig, at alle numre af bomuldsgarn, der eksporteredes til Faellesskabet fra de paagaeldende lande, skulle behandles som »samme vare«, som defineret i forordning (EOEF) nr. 2423/88, som baade de varer, der fremstilledes og solgtes paa hjemmemarkedet i hvert af eksportlandene, og de varer, der fremstilledes og solgtes af den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet.

b) Erhvervsgren i Faellesskabet

(7) I betragtning af det meget store antal selskaber, der er omfattet af undersoegelsen, den ringe stoerrelse af de fleste af disse selskaber og de administrative vanskeligheder, der var forbundet med at undersoege hver enkelt selskab, blev der sendt spoergeskemaer til et antal producenter, der udvalgtes paa grundlag af deres stoerrelse og geografiske beliggenhed.

De faellesskabsproducenter, der indgav acceptable svar paa spoergeskemaerne, ansaas for at vaere repraesentative for den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet, jf. definitionen i artikel 4, stk. 5, i forordning (EOEF) nr. 2423/88.

c) Producenter/eksportoerer

(8) I betragtning af antallet af lande (fem), der er omfattet af proceduren, og det store antal eksportselskaber (53), som var indforstaaet med at samarbejde, fandt Kommissionen det paakraevet at foretage en udvaelgelse af selskaberne med henblik paa efterproevning af de indgivne data for at kunne afslutte proceduren inden for en rimelig frist og behandle sagen saa effektivt som muligt. Der blev derfor udvalgt et begraenset antal producenter/eksportoerer, for hvilke der blev gennemfoert en fuldstaendig undersoegelse.

Der blev foretaget en udvaelgelse af selskaber med henblik paa ovennaevnte efterproevning for Brasilien, Egypten, Indien og Tyrkiet. Selskaberne blev udvalgt paa grundlag af objektive kriterier, saasom produktionens stoerrelse, eksporterede maengder, varesortiment og solgte maengder paa hjemmemarkedet.

I Thailand var kun to selskaber rede til at samarbejde, og det var derfor ikke noedvendigt at foretage en udvaelgelse.

Udvaelgelseskriterierne og navnene paa de udvalgte selskaber droeftedes og aftaltes paa forhaand paa moeder mellem Kommissionen og de organisationer, der repraesenterede producenterne/eksportoererne.

Samtidig underrettedes eksportoerernes organisationer samt de fleste af de samarbejdende producenter/eksportoerer om, at anvendelsen af denne udvaelgelse havde foelgende konsekvenser:

- de eventuelle dumpingmargener maatte fastsaettes paa grundlag af tallene for hvert enkelt selskab, der faktisk var udvalgt med henblik paa kontrol

- et vejet gennemsnit af de konstaterede dumpingmargener maatte anvendes for de selskaber, der var rede til at samarbejde, men som ikke var udvalgt med henblik paa kontrol

- anvendelse af de bedst egnede oplysninger, der foreligger, i henhold til artikel 7, stk. 7, litra b), i forordning (EOEF) nr. 2423/88, for de selskaber, der ikke samarbejdede.

Eksportoerernes organisationer rejste ikke invendinger mod ovennaevnte procedure eller mod foelgerne af dens anvendelse.

d) Undersoegelse

(9) Kommissionen indhentede og efterproevede alle de oplysninger, den ansaa for noedvendige med henblik paa at traeffe en foreloebig afgoerelse om dumping og den deraf foelgende skade for saa vidt angaar de parter, der var rede til at samarbejde. Med henblik herpaa aflagde den kontrolbesoeg hos:

Producenter i Faellesskabet

Belgien: Kortrijkse Textiel Maatschappij Frankrig: Ets Caulliez Frères (SA) Filature Fremaux Filature de Chenimenil Filature de Démangevelle Filature Réquillart Filature de Béchamp Filature et tissages des établissements héritiers de Georges Perrin La Cotonnière d'Armentières La Cotonnière du Touquet Tyskland: Fils Textil GmbH Lauffenmuehle GmbH Textilgruppe Hof (Neue Baumwollspinnerei & Weberei Hof AG/Vogtlaendische Baumwollspinnerei AG) Graekenland: Naoussa Spinning Mills SA Piraiki-Patraiki SA Volos Spinning MFG Co. SA Iliotex SA Textile Mills Italien: Cotonificio Bresciano Ottolini SpA Cotonificio di Biadene SpA Cotonificio Honneger SpA Cotonificio Olcese Veneziano SpA Cotonificio di Conegliano Filati Filartex SpA Franzoni SpA Nuova Manifattura Cotoniera Meridionale Portugal: Arco Têxteis - Empresa Industrial de Santo Tirso Lda Sociedade Têxtil Flor do Rio Lda Spanien: Grupo MITASA Hilaturas Gossypium, SA La Preparacion Textil SA Serra Feliú, SA Textil Santanderina SA Det Forenede

Kongerige: Courtaulds Spinning

Shiloh Spinners Ltd

Exportoerer/producenter i de beroerte lande

Brasilien: Fábrica de Rendas Arp SA, Rio de Janeiro Fiaçao e Tecelagem Kanebo do Brasil, Sao Paulo Nisshinbo do Brasil Indústria Textil Ltda, Sao Paulo Egypten: Unirab Spinning & Weaving Co., Alexandria Misr Shebin El Kom For Spinning & Weaving (Shebintex), Menoufia Misr El Amria Spinning & Weaving Co., Alexandria Misr Iran Textile Co. »Miratex«, Suez Indien: Sholingur Textiles Ltd, Madras Gokak Mills Ltd, Bombay Nav Maharashtra Sahakari Soot Girani, Ichalkaranji Thiagarajar Mills Ltd, Madurai Thailand: Bangkok Weaving Mills Ltd, Bangkok Thai Melon Textile Co. Ltd, Rangsit Pathumthani Tyrkiet: Taris (Tarim Satis Kooperatifleri Birli Keri), Izmir Ceytas , (Ceyhan Tekstil Sanayii AS ), Ceyhan Yalova Elyaf ve Iplik Sanayii ve Ticaret AS , Istanbul Birko (Birlesik Koyunlulular Mensucat Tic ve San AS ), Nigde Soektas Pamuk ve Tarim Urunerini Degerlendirme Ticaret ve Sanayii AS , Soeke Yidas , Tarsus.

(10) Foelgende producenter/eksportoerer i de beroerte lande besvarede det spoergeskema, de havde faaet tilsendt fra Kommissionen, og erklaerede sig rede til at medvirke i undersoegelsen, men de blev ikke udvalgt med henblik paa efterproevning af de fremlagte data og blev derfor ikke besoegt:

Brasilien: Filobel SA Indústrias Têxteis do Brasil, Sao Paulo Toyobo do Brasil Indústria Têxtil Lda, Sao Paulo Indústria Têxtil Tsuzuki Ltd, Sao Paulo SA Têxtil Nova Odessa, Sao Paulo Cotonifício de Sao Bernardo, Sao Paulo Companhia Brasileira de Fiaçao, Sao Paulo Egypten: El Siouf Spinning & Weaving Co., Alexandria Delta Spinning & Weaving Co., Tanta El Sharkia Spinning & Weaving Co., Zagazig Misr Spinning & Weaving Co., Mehalla El Kubra Misr Fine Spinning & Weaving Co., Kafr El Dawar El Nasr Wool & Selected Textiles Co. »Stia«, Alexandria Dakhalia Spinning & Weaving Co., Mansoera Alexandria Spinning & Weaving Co., Alexandrië; Indien: Madhavnager Cotton Mills Ltd, Bombay Vardhman Spinning & General Mills Ltd, Ludhiana Loyal Textile Mills Ltd, Kovilpatti GTN Textiles Ltd, Alwaye Keshavial Talakchaud, Bombay Patodia Syntex Ltd, Bombay Sajjan Udyog, Bombay Vanaja Textiles Ltd, Trichur Yarn Syndicate, Calcutta The Coimbatore Pioneer Mills Ltd, Coimbatore DCM Limited, Delhi Kwality Spinning Mills Ltd, Pollachi

Tyrkiet: Soennez Pamuklu Sanayil AS , Bursa Cukurova Sanayi Isletmeleri TAS , Tarsus Akip Tekstil, Istanbul Karsu (Tekstil Sanay ve Tic AS ), Kayseri Trakya Iplik Sanayi AS , Istanbul Bisas Bursaiplik Sanayil AS , Bursa Mertas Manisali Errensel Pazadame ve Ticaret AS , Izmir Hateks (Hatay Tekstil Isletmeieria AS ), Antakya-Hatay.

(11) Dumpingundersoegelsen omfattede peroden 1. januar til 31. december 1989.

I betragtning af, at proceduren omfattede et meget stort antal beroerte parter og var meget kompliceret, navnlig fordi Kommissionen stoedte paa vanskeligheder i bestraebelserne paa hos de beroerte parter at indhente de data, der var noedvendige for at traeffe en foreloebig afgoerelse, blev den normale undersoegelsesperiode paa et aar overskredet.

B. NORMAL VAERDI

a) Generelt

(12) For de varer, der solgtes i tilstraekkelige maengder i normal handel, blev den normale vaerdi foreloebigt fastlagt paa grundlag af det vejede gennemsnit af hjemmemarkedspriserne for samme vare for de producenter/eksportoerer, der samarbejdede med Kommissionen og udvalgtes med henblik paa kontrolbesoeg. Alle rabatter og prisafslag, der havde direkte tilknytning til salget af bomuldsgarn, blev trukket fra disse priser.

Den normale vaerdi beregnedes under hensyntagen til de forskellige garnnumre for bomuldsgarnet.

I de tilfaelde, hvor der ikke var noget salg paa hjemmemarkedet, eller hvor det konstateredes, at et saadant salg fandt sted i betydelige maengder, men til priser, som i undersoegelsesperioden ikke gav mulighed for i normal handel at opnaa daekning for alle omkostninger, der med rimelighed kunne fordeles, blev den normale vaerdi fastsat paa grundlag af den beregnede vaerdi af samme vare. Denne beregnede vaerdi blev fastsat ved sammenlaegning af produktionsomkostningerne og en rimelig fortjenstmargen, som svarede til det vejede gennemsnit af den fortjeneste, som andre producenter/eksportoerer opnaaede ved fortjenstgivende salg af samme vare paa hjemmemarkedet.

b) Saerlige situationer

(13) Ved fastsaettelsen af den normale vaerdi tog Kommissionen hensyn til den saerlige situation i foelgende lande:

a) Egypten

Kommissionen konstaterede, at alle bomuldsspinderier direkte eller indirekte var statens ejendom. Det undersoegtes, om hjemmemarkedspriserne udgjorde et paalideligt grundlag, og konstateredes i den forbindelse, at hjemmemarkedspriserne for bomuld og bomuldsgarn fastsattes af de statslige myndigheder. Endvidere solgtes raabomuld paa hjemmemarkedet til en pris, der var vaesentligt lavere end prisen paa raabomuld i saa hoej grad var paavirket af ikke-markedskraefter, at det kunstigt var en hindring for, at de kunne betragtes som priser ved salg i normal handel. Kommissionen fandt det derfor paakraevet at fastsaette den normale vaerdi paa bomuldsgarn paa grundlag af den beregnede vaerdi. Den beregnede vaerdi blev fastsat ved en sammenlaegning af producenters/eksportoerernes faktiske omkostninger, baade faste og variable, med undtagelse af raabomuldsomkostningerne, og en rimelig fortjenstmargen.

Prisen paa raabomuld beregnedes foreloebigt af Kommissionen paa grundlag af den behoerigt justerede pris for en tilsvarende kvalitet af raabomuld, naar den koebtes af de paagaeldende producenter i normal handel (paa det internationale marked). Den fortjenstmargen, der ansaas for noedvendig for at sikre en tilstraekkelig fortjeneste paa salget i denne sektor i Egypten, ansattes til 5 %.

b) Brasilien og Tyrkiet

(14) I betragtning af den kraftige inflation i disse to lande fastsatte Kommissionen den normale vaerdi maanedsvis for at sikre en rimelig sammenligning med eksportprisen.

C. EKSPORTPRIS

a) Generelt

(15) Kommissionen konstaterede, at eksporten fra alle de paagaeldende lande gik til uafhaengige importoerer i Faellesskabet, og eksportpriserne blev derfor fastsat paa grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales for den vare, der solgtes til eksport til Faellesskabet.

b) Vekselkurs

(16) I de tilfaelde, hvor den normale vaerdi beregnedes som aarlige gennemsnit, fastsattes den vekselkurs, der anvendtes ved omregning af eksportprisen, ogsaa paa grundlag af aarsgennemsnittet.

(17) For saa vidt angaar Brasilien og Tyrkiet ansaa Kommissionen det af de grunde, der er anfoert i betragtning 14, for rimeligst at anvende en vekselkurs baseret paa et maanedligt gennemsnit.

De brasilianske eksportoerer gjorde gaeldende, at der herskede saerlige forhold i den brasilianske oekonomi i 1989 og dermed i undersoegelsesperioden. De saerlige forhold var en foelge af, at de brasilianske myndigheder opretholdt en vekselkurs paa 1 Novo Cruzado = 1 US $ i foerste kvartal i 1989. Ifoelge de brasilianske eksportoerer havde dette den virkning, at eksportpriserne kunstigt pressedes nedad, medens der fortsat var inflation paa det brasilianske marked, hvilket havde til foelge, at priserne paa hjemmemarkedssalget udtrykt i Novo Cruzados steg. Efter eksportoerernes opfattelse medfoerte denne situation, at der kunstigt fandt dumping sted.

De brasilianske eksportoerer haevdede derfor, at der skulle tages behoerigt hensyn til denne saerlige situation, saaledes at de beskrevne virkninger neutraliseredes. De anmodede specielt om, at der anvendtes inflationsjusterede vekselkurs, som kunne foere til en eksportpris, der gjorde det muligt at foretage en rimelig sammenligning med den normale vaerdi.

Ved undersoegelsen af disse paastande fastslog Kommissionen, at de vekselkurser, der var benyttet, var de af den brasilianske regering officielt fastsatte kurser, og Brasilien er et land med markedsoekonomi. De brasilianske eksportoerer var ikke i forbindelse med den foreloebige undersoegelse i stand til at fremfoere holdbare argumenter for, at de officielle vekselkurser ikke svarede til en realistisk oekonomisk situation. Anmodningen om en justering af eksportprisen er derfor blevet afvist paa dette stadium i proceduren.

D. SAMMENLIGNING

a) Generelt

(18) Med henblik paa en rimelig sammenligning mellem den normale vaerdi og eksportprisen og i overensstemmelse med artikel 2, stk. 9 og 10, i forordning (EOEF) nr. 2423/88 tog Kommissionen hensyn til forskelle, der paavirkede prisernes sammenlignelighed, saasom forskellige fysiske egenskaber og salgsomkostninger. Alle sammenligninger blev foretaget i samme handelsled. Da eksportpriserne svingede betydeligt, sammenlignedes den normale vaerdi for bomuldsgarn, der solgtes paa hjemmemarkedet, med eksportprisen for samme garnnumre og for hver enkelt transaktion.

b) Forskelle i fysiske egenskaber

(19) Kommissionen konstaterede, at garnnumrene for bomuldsgarn, der solgtes paa hjemmemarkedet, ikke i alle tilfaelde svarede til de garnnumre, der solgtes til eksport. I saadanne tilfaelde blev der foretaget justeringer for at tage behoerigt hensyn til saadanne forskelle i fysiske egenskaber, navnlig ved at vurdere vaerdien af naevnte forskelle enten paa grundlag af priserne paa garnnumre af bomuldsgarn, der solgtes paa hjemmemarkedet, eller produktionsomkostningerne for samme garnnumre, som eksporteredes, med tillaeg af en fortjenstmargen fastsat paa grundlag af den margen, som samme eksportoer opnaaede ved salg af andre garnnumre paa hjemmemarkedet.

c) Forskelle i salgsomkostninger

(20) Den normale vaerdi justeredes for forskelle i kreditvilkaar, provisioner, loen til saelgere samt emballerings-, transport-, forsikrings-, haandterings- og andre omkostninger, for saa vidt det kunne godtgoeres, at disse omkostninger havde direkte tilknytning til de paagaeldende salg.

d) Forskelle i importafgifter og indirekte skatter

(21) Indien

De indiske eksportoerer stillede krav om justering af den normale vaerdi i henhold til artikel 2, stk. 10, litra b), i forordning (EOEF) nr. 2423/88. De anfoerte, at denne justering burde indroemmes for saa vidt angaar indirekte skatter, der paalaegges materialer, der fysisk indgaar i bomuldsgarn, som saelges i Indien. Disse skatter tilbagebetales paa varer, der eksporteres, i henhold til en ordning, der betegnes som »cash compensatory support«, og udgoer 8 % af eksportprisen opgjort fob for selskaber, der saelger baade paa hjemmemarkedet og paa eksportmarkederne, og 4 % af fob-vaerdien for selskaber, der udelukkende saelger til eksport.

Efter en gennemgang af den dokumentation, der var fremlagt af de paagaeldende indiske selskaber i den forbindelse, konkluderedes det, at det beloeb, der tilbagebetaltes som led i ovennaevnte ordning, i det vaesentlige svarede til de indirekte skatter, som blev paalagt samme vare og materialer, der indgik deri, naar de blev solgt paa hjemmmemarkedet. Desuden underrettede de indiske myndigheder officielt Kommissionen om, at naevnte cash compensatory support-ordning var blevet suspenderet med virkning fra den 3. juli 1991, hvorfor det er rimeligt at forvente, at eksportpriserne vil stige tilsvarende. Under disse omstaendigheder var justeringen berettiget.

(22) Thailand

De thailandske eksportoerer stillede krav om justering af den normale vaerdi i henhold til artikel 2, stk. 10, litra b), i forordning (EOEF) nr. 2423/88 for saa vidt angaar tilbagebetaling af importafgifter, der betales for raabomuld, og som svarer til 2,97 % af fob-prisen ved eksport af bomuldsgarn.

Kommissionen modtog dokumentation for de betalinger, der havde fundet sted til daekning af importafgifter ved indfoersel af raabomuld, der indgik i bomuldsgarn bestemt for forbrug i Thailand. Der blev ogsaa fremlagt dokumentation for de beloeb, der svarede til ovennaevnte importafgifter, og som tilbagebetaltes for bomuldsgarn, der eksporteredes til Faellesskabet. under disse omstaendigheder var justeringer berettiget.

E. DUMPINGMARGEN

a) Samarbejdende producenter/eksportoerer

(23) De konstaterede dumpingmargener var forskellige alt efter de paagaeldende selskaber, som Kommissionen aflagde besoeg. De vejede gennemsnitlige margener udtrykt i procent af den samlede cif-vaerdi for den paagaeldende vare udgjorde:

i) Brasilien

Fábrica de Rendas Arp SA 7,0 %

Fiaçao e Tecelagem Kanebo

do Brasil 15,8 %

Nisshinbo do Brasil Indústria

Têxtil Ltda 12,1 %.

Det vejede gennemsnit af de dumpingmargener, der konstateredes for de udvalgte selskaber, andrager 12,9 %.

ii) Egypten

Misr El Amria Spinning &

Weaving Co. 12,5 %

Misr Iran Textile Co. « Miratex » 4,9 %

Misr Shebin El Kom For Spinning &

Weaving (Shebintex) 7,0 %

Unirab Spinning & Weaving Co. 8,4 %.

Det vejede gennemsnit af de dumpingmargener, der konstateredes for de udvalgte selskaber, andrager 8,1 %.

iii) Indien

Godak Mills Ltd 0,2 %

Sholingur Textiles Ltd 0,2 %

Thiaragajar Mills Ltd 0,1 %

NAV Maharashtra Sahakari Soot

Girani 9,5 %.

Det vejede gennemsnit af de dumpingmargener, der konstateredes for de udvalgte selskaber, andrager 1,8 %;

iv) Thailand

Bangkok Weaving Mills 7,9 %

Thai Melon 0,1 %;

v) Tyrkiet

Yalova Elyaf ve iplik Sanayil ve

Ticaret AS 5,6 %

Ceytas (Ceyhan Tekstil Sanayil AS ) 15,8 %

Yidas 4,9 %

Birko (Birlesik Koyunlulular

Mensucat Tic ve San AS ) 7,7 %

Taris (Tarim Satis Kooperatifleri

Birli Keri) 8,6 %

Soektas Pamuk ve Tarim Urunerini

Degerlendirme Ticaret ve Sanayii AS 10,0 %.

Det vejede gennemsnit af de dumpingmargener, der konstateredes for de udvalgte selskaber, andrager 10,0 %.

b) Ikke-samarbejdende producenter/eksportoerer

(24) For de producenter/eksportoerer, som hverken besvarede Kommissionens spoergeskema eller paa anden maade gav sig til kende, blev dumpingmargenen i overensstemmelse med artikel 7, stk. 7, litra b), i forordning (EOEF) nr. 2423/88 fastsat paa grundlag af de foreliggende oplysninger.

Kommissionen fandt i den forbindelse, at de indiske, egyptiske, thailandske og tyrkiske eksportoerer i rimelig hoej grad var rede til at samarbejde.

Kommissionen mente derfor, at resultaterne af undersoegelsen af disse lande var det bedst egnede grundlag for fastsaettelse af dumpingmargenen. Hvis dumpingmargenen for de ikke-samarbejdende eksportoerer var lavere end den hoejeste dumpingmargen, der var konstateret i hvert land, dvs. 12,5 % for Egypten, 9,5 % for Indien, 7,9 % for Thailand og 15,8 % for Tyrkiet, kunne det give anledning til omgaaelse af tolden. Det ansaas derfor for rimeligt at anvende disse dumpingmargener for de ikke-samarbejdende producenter/eksportoerer.

(25) For saa vidt angaar Brasilien noterede Kommissionen sig, at eksporten fra de samarbejdende selskaber i dette land i 1989 laa paa et forholdsvis lavt niveau sammenholdt med den samlede eksport af bomuldsgarn til Faellesskabet. Kommissionen fandt, at en saa beskeden eksport ikke kunne anses for at vaere repraesentativ. Den benyttede sig derfor af andre foreliggende oplysninger ved fastlaeggelsen af en relevant dumpingmargen for de ikke-samarbejdende brasilianske eksportselskaber.

Med henblik paa den foreloebige beregning blev den normale vaerdi fastsat paa grundlag af de produktionsomkostningsdata, der var indgivet af den erhvervsgren i Faellesskabet, som havde indgivet klage, plus en rimelig fortjenstmargen svarende til den gennemsnitlige fortjeneste, som de samarbejdende selskaber havde opnaaet.

Eksportprisen fastsattes paa grundlag af Eurostat-tallene behoerigt justeret for at tage hensyn til forskelle, der paavirkede prisernes sammenlignelighed. Paa grundlag af en sammenligning af den normale vaerdi og eksportprisen, beregnet som ovenfor anfoert, fastsattes dumpingmargenen for de ikke-samarbejdende brasilianske selskaber til 25,3 %.

F. SKADE

1. Kumulering

(26) Ved fastlaeggelsen af dumpingimportens indvirkning paa den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet vurderede Kommissionen, om den burde undersoege den samlede virkning af dumpingimporten fra alle de lande, der er omfattet af denne undersoegelse. Den fastslog i den forbindelse, at den vare, der eksporteredes af hvert af disse lande, var identisk i alle henseender og markedsfoertes i Faellesskabet i samme periode og efter de samme handelspolitiske principper og konkurrerede indbyrdes og med bomuldsgarn, der fremstilles i Faellesskabet. Der blev ogsaa taget hensyn til de importerede maengder.

Efter en undersoegelse af disse faktorer konkluderede Kommissionen, at med henblik paa fastlaeggelsen af den skade, der er paafoert den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet, havde eksporten fra Brasilien, Egypten og Tyrkiet, men ikke fra Indien og Thailand (jf. betragtning 27), i samme periode den samme indvirkning paa denne erhvervsgren i Faellesskabet, og den maa derfor vurderes under ét.

(27) I betragtning af de indiske og thailanske eksportoerers beskedne markedsandel ansaas der ikke for at vaere et tilstraekkeligt grundlag for at kumulere eksporten fra disse lande med eksporten fra Brasilien, Egypten og Tyrkiet.

2. Forbrugsudviklingen i Faellesskabet

(28) Ved en undersoegelse af forbruget i Faellesskabet i perioden fra 1986 til 1989 konstaterede Kommissionen, at der havde vaeret tale om en mindre udvidelse af markedet i Faellesskabet. Forbruget udgjorde saaledes 1 153 000 tons i 1986 og steg til 1 291 000 tons i 1987, som var et exceptionelt aar. I de foelgende aar faldt forbruget til 1 185 000 tons (1988) og til 1 184 000 tons (1989).

3. Dumpingimportens omfang og markedsandel

(29) Betragtes perioden fra 1986 til 1989 udgjorde dumpingimporten fra Brasilien, Egypten og Tyrkiet ca. 131 733 tons i 1986, 159 351 tons i 1987, 142 966 tons i 1988 og 142 747 tons i 1989. Paa aarsbasis viser udviklingen en markant stigning paa 21 % i 1987, men et fald paa 10 % i 1988 og 0,15 % i 1989. Set under ét var der i den paagaeldende periode tale om en stigning paa 8,3 %.

Importen til dumpingpriser fra Indien udgjorde i samme periode 2 624 tons i 1986, 37 260 tons i 1987, 20 048 tons i 1988 og 8 545 tons i 1989.

Importen til dumpingpriser fra Thailand udgjorde i samme periode 10 239 tons i 1986, 12 463 tons i 1987, 13 904 tons i 1988 og 1 287 tons i 1989.

(30) De brasilianske, egyptiske og tyrkiske eksportoerer tegnede sig tilsammen for en markedsandel paa 11,4 % i 1986, 12,3 % i 1987 og 12,1 % i 1988 og i 1989.

Den importerede indiske bomuld tegnede sig for en markedsandel paa 0,2 % i 1986, 2,9 % i 1987, 1,7 % i 1988 og 0,7 % i 1989.

Den importerede thailandske bomuld tegnede sig for en markedsandel paa 0,9 % i 1986 og 1987, 1,1 % i 1988 og 0,1 % i 1989.

4. Prisen paa dumpingvarerne

(31) Kommissionen undersoegte de brasilianske, egyptiske, indiske, thailandske og tyrkiske eksportoerers prisunderbud i undersoegelsesperioden.

Der blev foretaget en sammenligning mellem priserne paa dumpingvarerne og priserne paa samme vare fremstillet i Faellesskabet paa grundlag af det enkelte garnnummer og beregnet henholdsvis cif Faellesskabets graense for saa vidt angaar eksportpriserne og ab fabrik for saa vidt angaar faellesskabsproducenternes priser med de noedvendige justeringer. I de tilfaelde hvor et bestemt garnnummer ikke var blevet solgt i undersoegelsesperioden af nogen af faellesskabsproducenterne, benyttedes prisen paa det naermeste garnnummer behoerigt justeret for at tage hensyn til forskelle i fysiske egenskaber (jf. betragtning 12).

Der blev ogsaa foretaget justeringer for at sikre sammenligneligheden i henseende til transportomkostninger, der blev fratrukket salgspriserne i Faellesskabet, samt i paakommende tilfaelde told paa importpriserne.

(32) Ovennaevnte sammenligning gav foelgende resultater for de enkelte lande:

a) for Brasilien konstateredes der for de besoegte tre selskaber underbud paa mellem 2,6 og 7,5 %

b) for Egypten konstateredes der for de fire besoegte selskaber underbud paa mellem 9,2 og 17,6 %

c) for Indien konstateredes der for de fire besoegte selskaber underbud paa mellem 3,3 og 24,1 %

d) for Thailand konstateredes der for de to besoegte selskaber underbud paa mellem 13,7 og 14,1 %

e) for Tyrkiet konstateredes der for de seks besoegte selskaber underbud paa mellem 4,7 og 24,5 %.

5. Andre relevante faktorer

a) Produktion og kapacitetsudnyttelse

(33) Produktionen hos de af undersoegelsen omfattede faellesskabsproducenter, som omhandlet i betragtning 7, udgjorde 282 014 tons i 1986, 298 468 tons i 1987, 284 396 tons i 1988 og 297 73 tons i 1989. Der var saaledes i hele den betragtede periode tale om en stigning i produktionen paa ca. 5 %.

(34) Af en undersoegelse af udviklingen i produktionskapacitetsudnyttelsesgraden fremgik det, at den i 1986 udgjorde 82 % af den faktiske kapacitet, 85 % i 1987, 80 % i 1988 og 82 % i 1989. Ved en vurdering af disse faktorer skal det tages i betragtning, at fremstillingen af bomuldsgarn er en kapitalintensiv produktionsproces. Opretholdelsen af forholdsvis konstante tal for kapacitetsudnyttelsen er saaledes hovedsagelig en foelge af en betydelig reduktion i den samlede kapacitet, som kan tilskrives omfattende virksomhedslukninger i Faellesskabet (jf. betragtning 38).

b) Salg og markedsandel

(35) De af undersoegelsen omfattede faellesskabsproducenters salg udgjorde i 1986 225 311 tons, i 1987 233 624 tons, i 1988 219 602 tons og i 1989 242 955 tons.

De af undersoegelsen omfattede faellesskabsproducenters markedsandel for salg i Faellesskabet steg i perioden fra 1986 til 1989 med et procentpoint. Naevnte producenters markedsandel udgjorde saaledes 19,5 % i 1986, 18,1 % i 1987, 18,5 % i 1988 og 20,5 % i 1989.

c) Priser

(36) De af undersoegelsen omfattede faellesskabsproducenters priser ved salg paa faellesskabsmarkedet steg beregnet som et vejet gennemsnit fra 3,47 ECU pr. kg i 1986 til 3,54 ECU pr. kg i 1987, men faldt derefter betydeligt og naaede ned paa 3,39 ECU pr. kg i 1988 og 3,12 ECU pr. kg i 1989.

d) Investeringer

(37) I loebet af en periode paa fire aar investerede den af undersoegelsen omfattede erhvervsgren i Faellesskabet 542 000 000 ECU med henblik paa modernisering af fabriksanlaeg og udstyr. Som et resultat af disse investeringer oparbejdede faellesskabsproducenterne et meget hoejt teknologisk niveau for bomuldsspinding, som hoerer til det hoejest udviklede i verden.

Kommissionen fandt rimeligt bevis for oeget effektivitet i den paagaeldende EF-erhvervsgren i loebet af den betragtede periode paa fire aar. Dette bevis forelaa i form af et indeks, der offentliggoeres periodisk, og paa grundlag af hvilket det er muligt at maale produktiviteten i fem medlemsstater paa grundlag af det saakaldte HOK-indeks (Heure-Ouvrier-Kilo), der angiver, hvor mange arbejdstimer der medgaar til fremstilling af 100 kg bomuldsgarn. HOK-indekset aendredes fra 7,34 i 1986 til 6,75 i 1989 og viser saaledes en klar foroegelse af produktiviteten som foelge af oeget effektivitet.

e) Rentabilitet

(38) Udviklingen i fortjenesten foer skat viser, at de af undersoegelsen omfattede faellesskabsproducenter i 1986 og 1987 opnaaede et rimeligt afkast paa henholdsvis 8,3 % og 7,7 % af omsaetningen. Denne fortjeneste forvandledes til et tab paa 1,8 % i 1988 og 5,7 % i 1989. Der var saaledes tale om en nedgang i fortjenesten mellem 1986 og 1989 paa 14 procentpoint.

Det er endvidere vaerd af bemaerke, at af alle de af undersoegelsen omfattede faellesskabsproducenter opnaaede kun fire, som tegner sig for 4,8 % af naevnte EF-producenters produktion, fortjeneste i 1989. Denne fortjeneste udgjorde mellem 2 og 5 % (nettofortjeneste af omsaetningen). De oevrige selskaber, som tegner sig for 95,2 % af de undersoegte faellesskabsvirksomheders produktion, havde tab.

f) Lukning af fabriksanlaeg

(39) Ifoelge de foreliggende oplysninger blev 54 spinderier tvunget til at lukke i perioden fra 1988 til 1989.

Denne situation forvaerres yderligere af det forhold, at nogle EF-producenter, som havde faaet tilsendt spoergeskemaer, gav sig til kende, men afslog at medvirke i undersoegelsen, da de ikke var i stand til at fremskaffe de noedvendige oplysninger som foelge af lukning af deres fabriksanlaeg.

g) Beskaeftigelse

(40) Ved en undersoegelse af beskaeftigelsessituationen i de af undersoegelsen omfattede selskaber fastslog Kommissionen, at antallet af beskaeftigede var faldet staerkt i den paagaeldende sektor. Antallet af beskaeftigede udgjorde saaledes 18 100 i 1986 og faldt derefter til 17 661 i 1987, 16 393 i 1988 og 15 512 i 1989. Den samlede nedgang i antallet af arbejdspladser i perioden fra 1986 til 1989 var dermed 2 588.

6. Konklusioner vedroerende spoergsmaalet om skade

(41) Paa baggrund af ovenstaaende naaede Kommissionen til foelgende foreloebige konklusioner:

- 1987 var det seneste aar, i hvilket de af undersoegelsen omfattede faellesskabsproducenter opnaaede fortjeneste; siden da har de lidt finansielle tab, som i referenceperioden beloeb sig til 5,7 %. EF-producenterne led disse tab paa trods af, at de havde foretaget betydelige investeringer i hoejteknologi og dermed forbedret produktivitet, effektivitet og konkurrencedygtighed.

- De af undersoegelsen omfattede faellesskabsproducenter foretog betydelig investeringer i loebet af de fire aar, der indgaar i undersoegelsen, men de fleste af dem opnaaede ingen fortjeneste i 1988 og 1989.

- De af undersoegelsen omfattede faellesskabsproducenter maatte saenke priserne og saelge unden fortjeneste for at opretholde deres faste omkostninger.

- Et betydeligt antal faellesskabsproducenter blev tvunget til at traede ud af markedet med et deraf foelgende vaesentligt tab af arbejdspladser.

- De af undersoegelsen omfattede faellesskabsproducenter oegede deres produktion, hovedsagelig fordi de var noedsaget til at opretholde et hoejt produktionsniveau for at vaere omkostningseffektive og dermed konkurrencedygtige, saa de kunne fastholde deres markedsandel. Som foelge heraf kan produktionsomfang og andre oekonomiske indikatorer saasom kapacitetsudnyttelse og salg ikke anses for at vaere betydende stoerrelser ved fastlaeggelse af den forvoldte skade.

Ovennaevnte pristryk, de betydelige finansielle tab gennem de seneste to aar, det manglende afkast af investeringer, lukningen af et betydeligt antal fabriksanlaeg og den store nedgang i antallet af arbejdspladser foranledigede Kommissionen til foreloebigt at fastslaa, at den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet er paafoert vaesentlig skade som defineret i artikel 4, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 2423/88.

H. AARSAGEN TIL SKADE

a) Generelt

(42) Ved vurderingen af, om dumpingimporten har paafoert den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet vaesentlig skade, boer det tages i betragtning, at markedet for bomuldsgarn er saerlig foelsomt over for prisaendringer, da bomuldsgarn er en typisk raavare.

b) Dumpingimportens virkninger

(43) Ved undersoegelsen af, i hvor hoej grad den vaesentlige skade, der er paafoert den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet, kan tilskrives ovennaevnte virkninger af dumpingimporten, konstaterede Kommissionen, at nedgangen i fortjenesten og de oevrige negative oekonomiske omstaendigheder faldt sammen med en fortsat trykket prissituation og prisunderbud paa EF-markedet som foelge af lavprisimporten fra de lande, der er anfoert i klagen. Denne kombinerede virkning forstaerkedes af det forhold, at bomuldsmarkedet er meget foelsomt over for selv smaa prisfald.

Det staerke pristryk paa EF-markedet for bomuldsgarn tvang faellesskabsproducenterne til at saenke deres priser til et niveau, der ikke gav daekning for produktionsomkostningerne paa trods af de fremskridt, der var gjort i henseende til effektivitet og produktivitet. Under disse omstaendigheder er det rimeligt at konkludere, at faellesskabsproducenternes lukning af spinderier og nedgangen i beskaeftigelsen i vid udstraekning kan tilskrives den illoyale konkurrence, der er en foelge af dumpingimporten, og ikke blot den omstrukturering af EF-erhvervsgrenen, der har fundet sted.

Kommissionen var i forbindelse med undersoegelsen opmaerksom paa, at tabet af nogle arbejdspladser kunne tilskrives investeringerne i hoejteknologi, hvorved mange manuelle arbejdsopgaver blev overfloedige, men det forholdt sig ogsaa saadan, at mange virksomheder overalt i Faellesskabet var noedsaget til som foelge af dumpingimporten at foretage afskedigelser, indfoere nedsat arbejdstid og helt eller delvis lukke fabriksanlaeg i bestraebelserne paa at opretholde rentabiliteten.

c) Virkningerne af anden import

(44) Kommissionen undersoegte ogsaa, om der var forvoldt skade som foelge af import fra andre tredjelande, og konstaterede, at kun ét andet land eksporterede bomuldsgarn til Faellesskabet i referenceperioden i betydelige maengder. Ifoelge de foreliggende oplysninger er der intet der tyder paa, at importen fra dette land har givet anledning til nogen vaesentlig forstyrrelse af markedet. Endvidere har hverden eksportoererne eller klagerne fremlagt dokumentation for dumping og skade, som det paagaeldende land kan betragtes om ansvarlig for.

d) Virkningerne af kvantitative restriktioner

(45) Kommissionen har ogsaa undersoegt paastanden om, at der som foelge af de gaeldende kvantitative restriktioner paa importen af de paagaeldende varer med oprindelse i de beroerte lande ikke kan vaere tale om, at denne import kan have paafoert den beroerte erhvervsgren i Faellesskabet skade. Kommissionen er i saa henseende af den opfattelse, at kvantitative restriktioner anvendes til beskyttelse af faellesskabserhvervsgrenen mod import af uforholdsmaessigt store maengder, men de kan ikke hindre, at der forvoldes skade, der skyldes uretmaessig handelspraksis, saasom dumpingimport til meget lave piser.

e) Konklusion

(46) Det fremgik ikke af undersoegelsen, at andre faktorer end dumpingimporten var aarsag til den skade, der er paafoert den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet. Kommissionen konkluderede derfor, at dumpingimporten af bomuldsgarn med oprindelse i de af undersoegelsen omfattede lande saerskilt betragtet maa anses for at have paafoert EF-erhvervsgrenen vaesentlig skade.

I betragtning af den ubetydelige markedsandel, som dumpingimporten fra Indien og Thailand har tegnet sig for, finder Kommissionen imidlertid, at denne import ikke i vaesentlig grad har bidraget til den skade, der er paafoert den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet.

I. FAELLESSKABETS INTERESSER

(47) Kommissionen er af den opfattelse, at hvis der ikke traeffes foranstaltninger til afhjaelpning af virkningerne af dumpingimporten, vil antallet af bomuldsgarnspinderier i Faellesskabet, der tvinges til at forlade markedet, stige staerkt med deraf foelgende yderligere fald i beskaeftigelsen. De foreliggende statistiske oplysninger er et klart vidnesbyrd herom. Kommissionen har saaledes faaet oplyst, at 34 EF-spinderier lukkede i 1990, hvorved 7 072 arbejdspladser gik tabt. Denne negative udviklingstendens er fortsat i 1991.

(48) Nogle importoerer gjorde gaeldende, at der ikke burde indfoeres antidumpingforanstaltninger vedroerende bomuldsgarn. De anfoerte navnlig, at saadanne foranstaltninger ville medfoere prisstigninger paa EF-markedet, og at dette ville have negative virkninger for de endelige brugere, saasom producenter af vaevede stoffer og beklaedningsgenstande, og i den sidste ende forbrugerne.

Det er i den forbindelse Kommissionens opfattelse, at fordele for de endelige brugere paa kort sigt i form af lavere priser ikke kan berettige illoyal konkurrence, som er til skade for EF-erhvervsgrenen. Paa mellemlang sigt vil forbrugeren drage fordel af en sund konkurrencesituation, hvor antallet af leverandoerer ikke er decimeret paa grund af uretmaessig handelspraksis.

Hvad angaar muligheden for at oege importen til Faellesskabet af vaevede stoffer og beklaedningsgenstande af bomuld, kan Kommissionen ikke udelukke en saadan mulighed, men en teoretisk foelge af denne art kan ikke accepteres som begrundelse for ikke at anvende antidumpingforanstaltninger. Saadanne foranstaltninger har saaledes udelukkende til formaal at skabe en situation med redelige konkurrencevilkaar for Faellesskabets bomuldsspinderier.

Kommissionen tog ogsaa i betragtning, at klagen var indgivet af Eurocoton, der repraesenterer bomuldsspinderier og -vaeverier. Dette ansaas som et klart vidnesbyrd om, at ved en afvejning af begge kategoriers interesser boer beskyttelsen af spinderierne mod illoyal konkurrence foraarsaget af dumping gives en fortrinsstilling. Dette bekraeftes indirekte af, at hverken vaeverier eller producenter af beklaedningsgenstande i Faellesskabet har fremsat invendinger mod en eventuel vedtagelse af beskyttelsesforanstaltninger som led i denne procedure.

Dette synspunkt stoettes i oevrigt ogsaa fuldt ud i et indlaeg fra Den Europaeiske Faglige Komité for Tekstiler, Beklaedning og Laeder, der stort set repraesenterer hele Faellesskabets tekstilindustri, fra producenter af kemofibre til producenter af trikotagevarer.

(49) Kommissionen er foelgelig efter en gennemgang af de forskellige synspunkter naaet til den konklusion, at det er i Faellesskabets interesse at afhjaelpe dumpingimportens skadelige virkninger gennem vedtagelse af beskyttelsesforanstaltninger i form af en midlertidig told. En saadan told boer indfoeres for at hindre, at der forvoldes yderligere skade inden proceduren afsluttes.

J. TOLD

a) Generelt

(50) Ved fastsaettelse af den midlertidige told tog Kommissionen hensyn til de fastlagte dumpingmargener og stoerrelsen af den told, der er paakraevet for at afhjaelpe den skade, der er paafoert den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet.

For fuldt ud at afhjaelpe den skade, der er paafoert faellesskabsproducenterne, maa de vaere saaledes stillet, at de kan opnaa en tilstraekkelig rentabilitet. For at sikre denne rentabilitet boer prisen paa det eksporterede bomuldsgarn fra de beroerte lande forhoejes til et niveau, der er tilstraekkeligt til at sikre faellesskabserhvervsgrenen en rimelig fortjeneste.

Den midlertidige told, der er noedvendig for at afhjaelpe de skadelige virkninger (i det foelgende benaevnt »prisforskellen«), maa saaledes anses for at vaere forskellen mellem de brasilianske, egyptiske og tyrkiske priser paa bomuldsgarn og de priser, som det er noedvendigt for faellesskabserhvervsgrenen at opnaa, for at den kan faa daekning for sine omkostninger og en rimelig fortjeneste.

(51) Ved sammenligningen af de relevante eksportpriser og det i Faellesskabet noedvendige prisniveau foretog Kommissionen, som det var tilfaeldet ved fastlaeggelse af dumpingmargenen, en sondring mellem de samarbejdende producenter/eksportoerer, der var udvalgt med henblik paa kontrolbesoeg, de samarbejdende producenter/eksportoerer, som ikke var udvalgt med henblik paa kontrolbesoeg, og de oevrige producenter/eksportoerer.

b) Samarbejdende producenter/eksportoerer udvalgt med henblik paa kontrolbesoeg

(52) Kommissionen fastsatte det rimelige prisniveau for de mest repraesentative garnnumre paa grundlag af de gennemsnitlige produktionsomkostninger hos den paagaeldende faellesskabsproducent med en behoerig justering for at tage hensyn til forskelle i handelsled og indregnede en fortjeneste paa 5 %. En fortjeneste paa 5 % ansaas for at vaere det minimum, der var noedvendigt for at sikre et tilstraekkeligt afkast og aabne mulighed for fremtidige investeringer og dermed denne erhvervsgrens fortsatte bestaaen.

Den derved fremkomne pris sammenlignedes med den vejede gennemsnitlige eksportpris for bomuldsgarn af det tilsvarende garnnummer beregnet cif, fortoldet.

Resultaterne af denne sammenligning udtrykt som vejede gennemsnit i procent af prisen, frit Faellesskabets graense, saa saaledes ud:

Brasilien

Prisforskellen var mellem 11,2 og 36,2 %.

Egypten

Prisforskellen var mellem 19 og 33,7 %.

Tyrkiet

Prisforskellen var mellem 16,8 og 39,9 %.

c) Samarbejdende producenter/eksportoerer, der ikke er udvalgt med henblik paa kontrolbesoeg

(53) Prisforskellen for hvert selskab blev fastsat paa grundlag af det vejede gennemsnit af den prisforskel, der var beregnet for de selskaber i samme land, som var udvalgt til kontrolbesoeg.

De prisforskelle, der fremkom som resultat af disse beregninger, udgjorde:

Brasilien 19,3 %

Egypten 30,1 %

Tyrkiet 23,7 %.

(d) Fastsaettelse af tolden

(54) Kommissionen tog endelig ved fastsaettelse af den midlertidige told hensyn til bestemmelserne i artikel 13, stk. 3, i forordning (EOEF) nr. 2423/88. Den told, der skal anvendes over for hver producent/eksportoer, begraensedes foelgelig til den sats, der er noedvendig for at afhjaelpe skaden, for saa vidt som denne sats var lavere end den dumpingmargen, der var fastlagt for den paagaeldende producent/eksportoer.

K. AFSLUTNING AF PROCEDUREN VEDROERENDE IMPORTEN AF BOMULDSGARN MED OPRINDELSE I INDIEN OG THAILAND

(55) Som anfoert i betragtning 46 har importen af den paagaeldende vare med oprindelse i Indien og Thailand ikke i vaesentlig grad bidraget til den skade, der er paafoert den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet. Under hensyntagen til de generelt lave dumpingmargener er beskyttelsesforanstaltninger ikke noedvendige, og Kommissionen finder derfor, at proceduren boer afsluttes for denne imports vedkommende.

(56) Der blev ikke i Det Raadgivende Udvalg gjort indsigelse mod disse konklusioner.

(57) Klageren er blevet underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, paa grundlag af hvilke Kommissionen har til hensigt at afslutte proceduren vedroerende importen af bomuldsgarn med oprindelse i Indien og Thailand -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indfoeres en midlertidig antidumpingtold paa importen af garn af bomuld henhoerende under KN-kode 5205 11 00 til 5205 45 90 og KN-kode 5206 11 00 til 5206 45 90 og med oprindelse i Brasilien, Egypten og Tyrkiet.

2. Tolden, som beregnes af nettoprisen, frit Faellesskabets graense, ufortoldet, fastsaettes til:

a) 25,3 % for garn af bomuld med oprindelse i Brasilien, Taric-tillaegskode 8551, med undtagelse af importen af garn af bomuld, der fremstilles af foelgende selskaber, for hvilke tolden fastsaettes til nedenanfoerte satser:

Toldsats Taric- tillaegs- kode Fábrica de Rendas Arp SA 7,0 % 8552 Nisshinbo do Brasil Indústria Têxtil Lda 12,1 % 8553 Fiaçao e Tecelagem Kanebo do Brasil 11,2 % 8554 Filobel SA Indústrias Têxtels do Brasil 12,9 % 8555 Toyobo do Brasil Indústria Têxtil Lda 12,9 % 8555 Indústria Têxtil Tsuzuki Ltd 12,9 % 8555 SA Têxtil Nova Odessa 12,9 % 8555 Cotonifício de Sao Bernardo 12,9 % 8555 Companhia Brasileira de Fiaçao 12,9 % 8555;

b) 12,5 % for garn af bomuld med oprindelse i Egypten, Taric-tillaegskode 8556, med undtagelse af importen af garn af bomuld, der fremstilles af foelgende selskaber, for hvilke tolden fastsaettes til nedenanfoerte satser:

Toldsats Taric- tillaegs- kode Misr El Amria Spinning & Weaving Co. 12,5 % 8557 Misr Iran Textile Co « Miratex » 4,9 % 8558 Misr Shebin El Kom For Spinning & Weaving (Shebintex) 7,0 % 8559 Unirab Spinning & Weaving Co. 8,4 % 8560 El Siouf Spinning & Weaving Co. 8,1 % 8561 Delta Spinning & Weaving Co. 8,1 % 8561 El Sharkia Spinning & Weaving Co. 8,1 % 8561 Misr Spinning & Weaving Co. 8,1 % 8561 Misr Fine Spinning & Weaving Co. 8,1 % 8561 El Nasr Wool & Selected Textiles Co. « Stia » 8,1 % 8561 Dakhalia Spinning & Weaving Co. 8,1 % 8561 Alexandria Spinning & Weaving Co. 8,1 % 8561;

c) 15,8 % for garn af bomuld med oprindelse i Tyrkiet, Taric-tillaegskode 8562, med undtagelse af importen af garn af bomuld, der fremstilles af foelgende selskaber, for hvilke tolden fastsaettes til nedenanfoerte:

Toldsats Taric- tillaegs- kode Birko (Birlesik Koyunlulular Mensucat Tic ve San AS ) 7,7 % 8563 Ceytas (Ceyhan Tekstil Sanayii AS ) 15,8 % 8564 Soektas Pamuk ve Tarim Urunerini Degerlendirme Ticaret ve Sanayii AS 10,0 % 8565 Taris (Tarim Satis Kooperatifleri Biril Keri) 8,6 % 8566 Yalova Elyaf ve Iplik Sanayii ve Ticaret AS 5,6 % 8567 Yidas 4,9 % 8568 Soennez Pamuklu Sanayii AS 10,0 % 8569 Cukurova Sanayi isletmeleri TAS 10,0 % 8569 Akip Tekstil 10,0 % 8569 Karsu (Tekstil Sanay ve Tic AS ) 10,0 % 8569 Trakya Iplik Sanayi AS 10,0 % 8569 Bisas Bursaiplik Sanayii AS 10,0 % 8569 Meptas Manisali Errensel Pazadama ve Ticaret AS 10,0 % 8569 Hateks (Hatay Tekstil isletmeieria AS ) 10,0 % 8569.

3. Den i stk. 2 omhandlede pris frit Faellesskabets graense anses som nettoprisen, hvis betaling i henhold til betalingsbetingelserne skal finde sted senest 30 dage efter varernes ankomst til Faellesskabets toldomraade. Prisen forhoejes med 1 % for hver maaned, betalingsfristen forlaenges.

4. Er det eksporterende selskab ikke det samme som det producerende selskab, anvendes den toldsats, der er gaeldende for import af den paagaeldende vare fra det producerende selskab.

5. Gaeldende bestemmelser for told finder anvendelse.

6. Overgang til fri omsaetning i Faellesskabet af de varer med oprindelse i Brasilien, Egypten og Tyrkiet, som er omhandlet i stk. 1, er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told, der er anfoert i stk. 2.

Artikel 2

Antidumpingproceduren vedroerende importen af garn af bomuld henhoerende under KN-kode 5205 11 00 til 5205 45 90 og KN-kode 5206 11 00 til 5206 45 90 og med oprindelse i Indien og Thailand afsluttes.

Artikel 3

Parterne kan inden en maaned fra tidspunktet for naervaerende forordnings ikrafttraeden tilkendegive deres mening skriftligt og anmode om at blive hoert mundtligt af Kommissionen, jf. dog artikel 7, stk. 4, litra b) og c), i forordning (EOEF) nr. 2423/88.

Artikel 4

Denne forordning traeder i kraft dagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Den finder anvendelse i fire maaneder, medmindre Raadet vedtager endelige foranstaltninger inden udloebet af denne periode, jf. dog artikel 11, 12 og 14 i forordning (EOEF) nr. 2423/88. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfaerdiget i Bruxelles, den 23. september 1991. Paa Kommissionens vegne

Frans ANDRIESSEN

Naestformand

(1) EFT nr. L 209 af 2. 8. 1988, s. 1. (2) EFT nr. L 293 af 29. 12. 1972, s. 4. (3) EFT nr. C 72 af 22. 3. 1990, s. 3.