Rådets forordning (EØF) nr. 2093/91 af 15. juli 1991 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af farvefjernsynsmodtagere med lille billedskærm med oprindelse i Hongkong og Den Kinesiske Folkerepublik og om endelig opkrævning af den midlertidige antidumpingtold
EF-Tidende nr. L 195 af 18/07/1991 s. 0001 - 0008
den finske specialudgave: kapitel 11 bind 17 s. 0040
den svenske specialudgave: kapitel 11 bind 17 s. 0040
RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 2093/91 af 15. juli 1991 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af farvefjernsynsmodtagere med lille billedskaerm med oprindelse i Hongkong og Den Kinesiske Folkerepublik og om endelig opkraevning af den midlertidige antidumpingtold RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR - under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 2423/88 af 11. juli 1988 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab (1), saerlig artikel 12, under henvisning til forslag fra Kommissionen forelagt efter konsultation i Det Raadgivende Udvalg, der er nedsat i henhold til ovennaevnte forordning, og ud fra foelgende betragtninger: A. MIDLERTIDIGE FORANSTALTNINGER (1) Ved forordning (EOEF) nr. 129/91 (2) indfoerte Kommissionen en midlertidig antidumpingtold paa importen til Faellesskabet af farvefjernsynsmodtagere med lille billedskaerm (i det foelgende kaldet TVLB) med oprindelse i Hongkong og Den Kinesiske Folkerepublik og henhoerende under KN-kode 8528 10 71. Ved forordning (EOEF) nr. 1283/91 (3) forlaengede Raadet gyldighedsperioden for denne told med hoejst to maaneder. B. EFTERFOELGENDE PROCEDURE (2) Efter indfoerelsen af den midlertidige antidumpingtold fik de beroerte parter, der anmodede herom, lejlighed til at blive hoert af Kommissionen. De tilkendegav ogsaa deres synspunkter om undersoegelsesresultaterne. (3) Efter anmodning blev parterne underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, paa grundlag af hvilke det var hensigten at anbefale indfoerelse af endelig told og endelig opkraevning af de beloeb, for hvilke der var stillet sikkerhed i form af midlertidig told. De fik ogsaa en frist til at goere indsigelse efter fremlaeggelsen af oplysningerne. (4) De mundtlige og skriftlige bemaerkninger, som parterne forelagde, blev taget op til overvejelse, og Kommissionens konklusioner blev i fornoedent omfang aendret under hensyn hertil. (5) Paa grund af procedurens komplicerede karakter, isaer den detaljerede efterproevning af den store maengde oplysninger i sagen og de mange argumenter, der blev fremfoert, herunder undersoegelsen af beslaegtede spoergsmaal, som fremkom under proceduren, og som ikke kunne forudses ved procedurens indledning, kunne undersoegelsen ikke afsluttes inden for den normale tidsfrist, som naevnt i betragtning 5 i forordning (EOEF) nr. 129/91. C. DEN OMHANDLEDE VARE, OPRINDELSE MED HENBLIK PAA TOLDBEHANDLING (6) I sine midlertidige undersoegelsesresultater besluttede Kommissionen, efter at have modtaget en henvendelse fra en hongkongsk producent, i overensstemmelse med konklusionerne i Raadets forordning (EOEF) nr. 1048/90 (4) om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af TVLB med oprindelse i Republikken Korea ikke at lade TVLB med diagonalmaal af billedskaerm paa 15,5 cm (seks tommer) eller derunder vaere omfattet af proceduren. Da ingen af de beroerte parter har rejst indvendinger mod denne handlemaade, bekraefter Raadet konklusionerne i betragtning 6, 7 og 8 i forordning (EOEF) nr. 129/91 og tillige konklusionerne i betragtning 9 og 10 i samme forordning, hvorefter TVLB fremstillet af faellesskabserhvervsgrenen betragtes som samme vare som TVLB eksporteret fra Hongkong og Kina, og hvorefter disse TVLB betragtes som havende oprindelse i disse to lande. Der blev ikke modtaget nogen bemaerkninger fra de beroerte parter til disse konklusioner. D. DUMPING a) Normal vaerdi (7) Med henblik paa de endelige undersoegelsesresultater blev den normale vaerdi generelt fastlagt paa grundlag af de samme metoder som dem, der anvendtes i den midlertidige fastslaaelse af, at der havde fundet dumping sted, efter at der var taget hensyn til de nye kendsgeringer og argumenter, som parterne havde fremfoert. i) Hongkong (8) En af eksportoererne fra Hongkong haevdede, at den normale vaerdi, som var blevet fastlagt for OEM-salg (Original Equipment Manufacturer) paa grundlag af et forbundet handelsskabs videresalgspris til den foerste uafhaengige kunde, justeret med de fradragsberettigede salgsomkostninger som naevnt i betragtning 13 i forordning (EOEF) nr. 129/91, burde have vaeret fastlagt paa grundlag af salget til handelsselsskabet, som skulle betragtes som uden forbindelse med eksportoeren, og at den provision, som handelsselskabet fik udbetalt, burde have vaeret fratrukket den normale vaerdi. Kommissionen finder, at der ikke er grundlag for at behandle handelsselskabet som et selskab uden forbindelse til eksportoeren. handelsselskabet og producenten er begge helejede datterselskaber af samme moderselskab. Det driver ikke nogen anden virksomhed end handel og salg og varetog alt producentens salg af den paagaeldende vare paa hjemmemarkedet i referenceperioden. Selv om man godtog eksportoerens paastand om, at produktionsselskabet varetog visse salgsaktiviteter, ville man ikke kunne komme uden om, at handelsskabet varetog salgsaktiviteter, der normalt varetages af producentens salgsafdeling, og dette ville vaere en tilstraekkelig begrundelse for at betragte det som et forbundet salgsselskab. Under disse omstaendigheder bekraefter Kommissionen, at det betragter de to selskaber som udgoerende en del af samme oekonomiske enhed, og at den normale vaerdi fastlaegges som beskrevet i betragtning 13 i forordning (EOEF) nr. 129/91. Raadet bekraefter disse konklusioner. (9) En anden eksportoer fra Hongkong anfaegtede den metode, der var anvendt til at fastlaegge de beregnede vaerdier. Han anfoerte, at salgs-, administrations- og andre generalomkostninger (SAG-omkostninger) og den fortjeneste, som var anvendt ved beregningen af vaerdierne som forklaret i betragtning 16 i forordning (EOEF) nr. 129/91, var alt for hoejt sat og ikke paa passende maade afspejlede hans virksomheds situation, hovedsagelig fordi det selskab, hvis SAG-omkostninger var blevet anvendt, var et boersnoteret selskab og derfor maatte have et stoerre og mere specialiseret personale. Kommissionen finder, at eksportoerens argumenter ikke er holdbare. Alene paastanden om, at et boersnoteret selskab er noedt til at have et stoerre og mere specialiseret personale end et ikke-boersnoteret selskab, kan ikke betragtes som et tilstraekkeligt holdbart argument for at reducere SAG-omkostningerne, som Kommissionen anvendte ved beregningen af vaerdien. Den undersoegelse som Kommissionen foretog, viser at dette selskab og det selskab, hvis SAG-omkostninger blev brugt til at beregne den normale vaerdi, kan betragtes som sammenlignelige, naar man ser paa omkostninger og virksomhedsomraade. Der er ikke blevet fremsat holdbare argumenter om det modsatte. Under alle omstaendigheder var sidstnaevnte selskab det eneste med salg paa hjemmemarkedet paa OEM-basis, der kunne betragtes som vaerende repraesentativt, eftersom dette salg oversteg 5 % i volumen af salget paa samme basis til faellesskabsmarkedet. Kommissionen fandt derfor, at dette selskabs tal, som blev verificeret af Kommissionen, udgoer det mest rimelige grundlag for at laegge SAG-omkostningerne til fremstillingsomkostningerne som fastsat i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii) i forordning (EOEF) nr. 2423/88. Med hensyn til fortjenesten anfoerte eksportoeren, at den fortjenstmargen, der skulle tages i betragtning (dvs. 5 %), ikke burde vaere den samme som den, der blev anvendt i den tidligere undersoegelse vedroerende Republikken Korea, idet det hongkongske marked var mere konkurrencedygtigt og havde lavere fortjenstmargener. Kommissionen finder, at man med dette argument ser bort fra den omstaendighed, at Kommissionens undersoegelse som naevnt i betragtning 15 i forordning (EOEF) nr. 129/91 viste, at fortjenstmargenen hos det eneste selskab med et repraesentativt OEM-salg paa hjemmemarkedet oversteg den fastlagte fortjenstmargen paa 5 %. Raadet bekraefter disse konklusioner. ii) Den Kinesiske Folkerepublik (10) Der blev ikke modtaget bemaerkninger fra de beroerte parter med hensyn til, hvorledes Kommissionen havde fastlagt de normale vaerdier for eksportsalg fra Folkerepublikken Kina til Faellesskabet paa grundlag af de beregnede vaerdier for sammenlignelige modeller fremstillet i Hongkong, jf. betragtning 17 og 18 i forordning (EOEF) nr. 129/91. Raadet bekraefter disse konklusioner. b) Eksportpriser i) Hongkong (11) I forordning (EOEF) nr. 129/91 blev eksportpriserne fastlagt paa grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales, da alt eksportsalg fandt sted enten direkte til ikke-forbundne importoerer eller gennem ikke-forbundne handelsselskaber i Hongkong. Ingen af de beroerte parter har fremsat bemaerkninger hertil, og Raadet bekraefter Kommissionens konklusioner, jf. betragtning 19 i denne forordning. ii) Den Kinesiske Folkerepublik (12) De kinesiske eksportoeres eksportpriser blev fastlagt paa grundlag af de priser, der blev betalt eller skulle betales, i tilfaelde hvor der ikke var forbundne importoerer involveret og paa basis af videresalgspriser til den foerste uafhaengige koeber, justeret under hensyntagen til alle omkostninger, der paaloeb mellem indfoersel og videresalg, herunder told og en fortjeneste paa 10 % af omsaetningen, i de tilfaelde hvor det drejede sig om eksport til forbundne eksportoerer, som det var tilfaeldet med Fujian Hitachi Television Co Ltd og Huaquiang Sanyo Electronics Co Ltd, jf. betragtning 20 og 21 i forordning (EOEF) nr. 129/91. (13) En af eksportoererne mente, at den fortjenstmargen, der var anvendt i beregningen af eksportprisen, ikke kunne betragtes som rimelig. Til stoette herfor anfoerte eksportoeren, at en fortjenstmargen paa 5 % var blevet anvendt i tidligere procedurer, der involverede forbrugervarer, at TVLB var et modent og veletableret produkt, og at en margen paa 10 % derfor var urealistisk, og at margenen paa 10 % ikke stod i forhold til de forbundne importvirksomheders stoerrelse og organisation. Kommissionen bemaerker imidlertid, at den har fulgt en konsekvent linje i den metodologi, den har anvendt i den tidligere undersoegelse af TVLB med oprindelse i Republikken Korea. Kommissionen bestrider ikke, at den nuvaerende generation af TVLB kan betragtes som et teknologisk modent produkt, men dette udelukker ikke, at TVLB-branchen i referenceperioderne for baade Korea- og Kina- og Hongkong-undersoegelsen var en blomstrende og rentabel branche for uafhaengige importoerer. I denne forbindelse skal det bemaerkes, at der i forbindelse med indfoersel af en anden forbrugerelektronisk vare, for hvilken undersoegelsesperioden i vid udstraekning svarede til undersoegelsesperioden i Koreas tilfaelde, blev anvendt en sats paa mere end 10 % ved endelige fastlaeggelser. De indsamlede og verificerede oplysninger fra uafhaengige importoerer under denne procedure har vist, at fortjenstniveauet i referenceperioden ikke afveg maerkbart fra det, der blev observeret og anvendt for endelige fastlaeggelser i Korea-proceduren, og derfor var der ikke grundlag for at anvende en anden fortjenstmargen. Med hensyn til den forbundne importvirksomheds stoerrelse og organisation baserede Kommissionen sig paa en uafhaengig importvirksomheds fortjeneste - som forklaret i betragtning 17 i forordning (EOEF) nr. 1048/90 - hvis struktur og stoerrelse kan sammenlignes baade med de forbundne importoerer, der er involveret i den procedure, og dem, der er involveret i denne procedure. Denne uafhaengige importoer er af betydelig stoerrelse, er veletableret paa faellesskabsmarkedet, har et betydeligt forhandlernet, forhandler et stort udbud af produkter og saelger sine produkter under et yderst velkendt handelsnavn. Dette er aabenbart kendetegn, der ogsaa er faelles for de forbundne importvirksomheder, og derfor mener Kommissionen, at stoerrelses- og organisationsaspekterne i rimeligt omfang er taget i betragtning. Paa baggrund af disse overvejelser og overvejelserne i betragtning 20, 21 og 22 i forordning (EOEF) nr. 129/91 bekraefter Raadet Kommissionens undersoegelsesresultater og konklusioner. c) Sammenligning (14) Som forklaret i betragtning 23 til 27 i forordning (EOEF) nr. 129/91 blev alle sammenligninger foretaget paa basis af priserne ab fabrik for eksport med oprindelse i Hongkong og paa basis af fob-priserne for eksport med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale vaerdi og eksportpriserne tog Kommissionen, i det noedvendige omfang, hensyn til forskelle, der kunne paavirke prissammenligningen, saasom forskelle i fysiske egenskaber og salgsomkostninger, hvor det paa tilfredsstillende maade kunne godtgoeres, at disse forskelle havde direkte tilknytning til de paagaeldende salg. Hvad angaar salgsomkostninger i forbindelse med hongkongske eksportoerers eksportsalg blev der foretaget justeringer for forskelle i provisioner, transport-, forsikrings-, haandterings- og andre dermed forbundne omkostninger, betalingsbetingelser, garantiomkostninger og loen til saelgere, mens der for de kinesiske eksportoerers eksportsalg blev justeret for forskelle i garantiomkostninger. i) Hongkong (15) En af de hongkongske eksportoerer bestred Kommissionens beregninger til fastlaeggelse af transportomkostningerne i forbindelse med eksporten til Faellesskabet. Kommissionen underrettede denne eksportoer skriftligt om grundlaget for dens beregning. Den samme eksportoer bestred ogsaa stoerrelsen af det beloeb, som Kommissionen havde fastsat for saelgernes loenninger med den begrundelse, at det ikke drejede sig om rigtige saelgere. Kommissionen underrettede eksportoeren skriftligt om, at resultaterne af undersoegelsen havde vist, at disse saelgere var 100 % involveret i direkte salgsaktiviteter, og forklarede grundlaget for beregningen. Kommissionen modtog ikke yderligere bemaerkninger til nogen af disse punkter. (16) En anden hongkongsk eksportoer haevdede, at en raekke justeringer for forskelle i fysiske egenskaber skulle have vaeret foretaget paa baggrund af den model, der blev anvendt ved fastsaettelsen af den beregnede vaerdi, som der henvises til i betragtning 16 i forordning (EOEF) nr. 129/91. Han haevdede isaer, at den model, som den beregnede vaerdi var baseret paa, maaske var blevet godkendt i overensstemmelse med de tyske godkendelsesregler og maaske var blevet udstyret med en indendoers stavantennekomponent. Kommissionen kan ikke acceptere denne paastand, da den ikke kunne faa bekraeftet, om den paastaaede godkendelse og indbygning af antenne rent faktisk havde fundet sted, og i bekraeftende fald paa hvilket faktuelt grundlag disse justeringer skulle have vaeret foretaget, og hvilken indivirkning disse forskelle ville have haft paa prissammenligneligheden. Selv om det blev fastslaaet, at alle eksportmodeller til Tyskland havde opnaaet den naevnte godkendelse, at alle modeller var udstyret med den indendoers stavantennekomponent, og at denne eksportoers omkostningsangivelser var korrekte, ville det under alle omstaendigheder faa ringe betydning for resultatet af undersoegelsen. ii) Den Kinesiske Folkerepublik (17) The China Commercial Chamber of Audio-Video Products Exporters (handelskammeret) anmodede gennem sin juridiske repraesentant om, at der blev foretaget en raekke justeringer for fysiske egenskaber paa grundlag af modeller anvendt ved fastsaettelsen af den beregnede vaerdi, som der er henvist til i betragtning 17 i forordning (EOEF) nr. 129/91. Isaer anmodede handelskammeret om tilpasninger for at tage hensyn til manglende kabeltuner og stik til oeretelefon og det forskellige antal forvalgsmuligheder, forskelle med hensyn til lydeffekt og med hensyn til udseende og design. Paa baggrund af de af handelskammeret fremfoerte argumenter erkendte Kommissionen, at en kabeltuner var et karakteristisk traek (feature), der var relevant for forbrugere i Hongkong, og accepterede at foretage en passende justering. Derimod kunne Kommissionen ikke acceptere yderligere justeringer, da der ikke forelaa tilstraekkeligt grundlag herfor: - lydeffekt betragtedes som uden relevans for forbrugerne - langt de fleste af de apparater, der eksporteres fra Den Kinesiske Folkerepublik, var udstyret med udgang til hoeretelefon - paa grund af det begraensede antal kanaler i Hongkong i referenceperioden var antallet af forvalgsmuligheder irrelevant, og - hvad angik udseendet, viste det sig, at omkostningerne ved at fremstille en saakaldt »conventional look«-modtager i Hongkong var hoejere end omkostningerne ved en »monitor look«-modtager, og med hensyn til sammenlignelige modeller fra to Hongkong-eksportoerer, der var involveret i proceduren, var prisen paa »conventional look«-modellen hoejere end paa »monitor look«-modellen. Af alle disse grunde kan Kommissionen kun acceptere anmodningen om en justering for kabeltuner, mens den maa afvise de oevrige paastande. Raadet bekraefter disse konklusioner. d) Dumpingmargen (18) Den normale vaerdi og eksportpriserne sammenlignedes for hvert enkelt transaktion og for hver af de beroerte eksportoerer med den nedenfor naevnte undtagelse. Det fremgaar af den endelige undersoegelse af de faktiske forhold, at der fandt dumping sted i forbindelse med importen af TVLB med oprindelse i Hongkong og Den Kinesiske Folkerepublik for alle de eksportoerer, der er omfattet af undersoegelsen, og at dumpingmargenen er lig med forskellen mellem den fastsatte normale vaerdi og eksportprisen ved salg til Faellesskabet. (19) I de foreloebige undersoegelsesresultater, som er beskrevet i betragtning 28 i forordning (EOEF) nr. 129/91, fastsatte Kommissionen fem individuelle dumpingmargener for hver af de kinesiske importoerer, som havde samarbejdet i undersoegelsen. Imidlertid anlagde Kommissionen det synspunkt, at der med henblik paa de endelige undersoegelsesresultater burde fastsaettes en ensartet dumpingmargen for alle de kinesiske eksportoerer med undtagelse af de to kinesisk-japanske eksportfaellesforetagender (joint venture exporters). Dette begrundes med, at de kinesiske eksportoerer, selv om de fremstaar som uafhaengige selskaber, som sender deres fakturaer direkte til kunderne, i realiteten har en meget begraenset, om overhovedet nogen uafhaengighed i deres forbindelser med importoerer, som samarbejdede (dvs. China Great Wall Industry Corporation, China National Electronics Import & Export Corportion og China National Light Industrial Products Import & Export Corporation), er medlemmer af handelskammeret, som under undersoegelsen erkendte, at medlemmernes eksport af TVLB foregik under handelskammerets strenge kontrol. Det erklaerede ogsaa, at alle eksportoerer skulle vaere medlemmer af handelskammeret, og at kun faellesforetagender kunne eksportere og importere produkter paa egen haand. Desuden fandt Kommissionen, at hvis man opretholdt individuelle dumpingmargener for de kinesiske eksportoerer, der kontrolleres af handelskammeret, ville der aabnes mulighed for omgaaelse, da eksporten til Faellesskabet da kunne kanaliseres gennem det selskab, for hvilket der var fastsat den laveste dumpingmargen. At disse eksportoerer ikke frit kan fastlaegge deres eksportpolitik, bekraeftes yderligere af, at handelskammeret og dettes juridiske repraesentant har varetaget de tre kinesiske eksportoerers interesser i denne procedure og ved hver lejlighed har forelagt faelles argumenter og overvejelser for alle tre eksportoerers vedkommende uden at tage hensyn til individuelle forhold. Under disse omstaendigheder fandt Kommissionen, at hvis der blev fastsat tre individuelle dumpingmargener, ville det foere til helt arbitraere resultater, for hvilke der ikke var noget rimeligt grundlag, og at en ensartet dumpingmargen beregnet paa en sammenligning af alle tre selskabers eksporttransaktioner med de normale vaerdier burde fastsaettes. Alle de kinesiske eksportoerer blev orienteret om, at Kommissionen havde til hensigt at foelge denne fremgangsmaade. (20) Hvad angaar de andre to kinesiske eksportoerer (dvs. de to kinesisk-japanske faellesforetagender), kunne Kommissionen fastslaa, at disse selskaber, selv om de ikke i fuld omfang drev virksomhed efter markedsoekonomiske principper, havde en hoej grad af forretningsmaessig uafhaengighed, foerst og fremmest fordi de kunne importere komponenter og eksportere faerdigvarer uden kontrol fra handelskammerets eller noget andet organs side. Det forhold, at disse selskaber kunne foere deres overskud ud af Den Kinesiske Folkerepublik, forudsat at visse administrative krav var opfyldt, betoed desuden, at disse profitorienterede selskaber havde en tilstraekkelig hoej uafhaengighedsgrad, hvilket taler for, at de behandles individuelt. Derfor fandt Kommissionen, at der burde fastsaettes individuelle dumpingmargener for de to eksportfaellesforetagender, som samarbejdede i undersoegelsen, ved at sammenligne de normale vaerdier og de eksportpriser, der blev fastsat paa det grundlag, der er redegjort for i betragtning 10 og 12. Raadet bekraefter konklusionerne i betragtning 18, 19 og 20. (21) De vejede gennemsnitlige margener, udtrykt i procent af prisen beregnet cif Faellesskabets graense, er forskellige alt efter eksportoer og andrager foelgende: i) Hongkong - Cony Electronic Products Ltd 3,19 - Hanwah Electronics Ltd 4,88 - Kong Wah Electronic Enterprises Ltd 3,13 - Koyoda Electronics Ltd 4,61 - Luks Industrial Co Ltd 4,17 - Tai Wah Television Industries Ltd 2,16 ii) Den Kinesiske Folkerepublik - Fujian Hitachi Television Co Ltd 17,04 - Huaquiang Sanyo Electronics Co Ltd 7,55 - alle andre samarbejdende kinesiske eksportoerer 15,31 E. SKADE (22) Kommissionen konkluderede i sine foreloebige undersoegelsesresultater, at Faellesskabets TVLB-industri havde lidt vaesentlig skade. Den baserede hovedsagelig denne konklusion paa de hongkongske og de kinesiske eksportoerers hurtige stigning i eksport og markedsandel, disse eksportoerers prisunderbud paa faellesskabsmarkedet og den underminering af priserne, der var et resultat heraf for de klagende producenters salgspriser. Desuden kunne der forudses en yderligere udflytning af en del af Faellesskabets industrielle kapacitet til tredjelande med heraf foelgende tab af arbejdspladser i Faellesskabet og fortsat betydelige tab for de klagende faellesskabsproducenter, som i 1988 oplevede drastisk stigende tab. (23) Kommissionen fik ikke forelagt nye kendsgerninger vedroerende disse undersoegelsesresultater efter offentliggoerelsen af forordning (EOEF) nr. 129/91. Nogle eksportoerer, baade kinesiske og hongkongske, bestred den af Kommissionen foretagne kumulering af indfoerslen fra begge lande i forbindelse med vurderingen af dumpingimportens indvirkning paa den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet. Kommissionen fastholder imidlertid argumenterne i betragtning 30 og 31 i forordning (EOEF) nr. 129/91, dvs. at de TVLB, der blev eksporteret til begge lande, er homogene og identiske med faellesskabsvarerne, at de konkurrerede med hinanden og med faellesskabsvarerne og blev solgt gennem de samme distributionskanaler, og endvidere at de maengder, der importeredes fra hvert af de to lande saerskilt betragtet paa ingen maade kan betragtes som ubetydelige. Desuden bemaerker Kommissionen, at de kinesiske og hongkongske importoerers markedsadfaerd kan betragtes som vaerende meget identisk. Under disse omstaendigheder findes det hensigtsmaessigt i overensstemmelse med normal praksis i antidumpingsager at kumulere de skadelige virkninger af importen fra Hongkong og fra Den Kinesiske Folkerepublik. (24) Nogle eksportoerer anfaegtede den modelsammenligning, der udgjorde grundlaget for Kommissionens analyse af prisunderbud. Deres argumenter gik hovedsagelig ud paa, at de faellesskabsmodeller, der blev anvendt i sammenligningen, havde en saerlig appel til forbrugerne paa grund af en raekke features eller egenskaber, som de eksporterede modeller ikke kunne frembyde. China Commercial Chamber of Audio and Video Products Exporters anfoerte, at faellesskabsmodellerne, der var blevet benyttet til prisunderbudssammenligningen, var udstyret med flere og bedre features end de kinesiske modeller, som de var blevet sammenlignet med, og det blev foreslaaet, at der enten blev foretaget justeringer paa grundlag af forskelle i markedsvaerdi, eller at alle kinesiske modeller skulle sammenlignes med de faellesskabsmodeller, der var blevet anvendt i sammenligningen, der havde faerrest features. Kommissionen fandt, at en accept af justeringer i forbindelse med modelsammenligningen ville betyde en vaesentlig afvigelse fra den metode, der blev anvendt i den undersoegelse, der blev foretaget for nylig af koreanske TVLB, hvilke blev bekraeftet i naervaerende undersoegelse. Ingen af parterne i nogen af sagerne med undtagelse af handelskammeret har sat spoergsmaalstegn ved denne metode. Desuden fandt Kommissionen, at en lang raekke modeller og tekniske karakteristika ville goere en sammenligning baseret paa tilpasninger for kompliceret og upraktisk. Ud fra en erkendelse af, at nogle af de faellesskabsmodeller, der anvendtes i sammenligningen, maaske har for mange features sammenlignet med de kinesiske modeller, har Kommissionen imidlertid foretaget en sammenligning af alle de kinesiske modeller med undtagelse af dem, der eksporteres af eksportfaellesforetagendet, med de faellesskabsmodeller, der har faerrest features. (25) Paa dette grundlag og ved at anvende den sammenligningsmetode, der er forklaret i betragtning 39 i forordning (EOEF) nr. 129/91, er de globale gennemsnitlige prisunderbudsresultater udtrykt i cif-priser 16,85 % for eksportoerer repraesenteret af China Commercial Chamber of Audio and Video Products. For alle de andre eksportoerer bekraeftes resultaterne af sammenligningen af prisunderbud, jf. betragtning 40 i forordning (EOEF) nr. 129/91. (26) Kommissionen fik ikke forelagt andre argumenter eller kendsgerninger vedroerende fastlaeggelsen af skaden. Raadet bekraefter Kommissionens konklusioner i betragtning 30 til 39 og betragtning 41 til 48 i forordning (EOEF) nr. 129/91 og i betragtning 22 til 25 i denne forordning. F. AARSAGSSAMMENHAENG (27) I betragtning 49 til 53 i forordning (EOEF) nr. 129/91 konkluderede Kommissionen, at den kumulerede dumpingimport fra Hongkong og Den Kinesiske Folkerepublik havde paafoert den paagaeldende faellesskabserhvervsgren vaesentlig skade. Kommissionen fandt, at den hurtige stigning i den hongkongske og kinesiske lavprisimport faldt sammen med et lige saa hurtigt tab af markedsandele for faellesskabserhvervsgrenen, en udhuling af priserne paa Faellesskabets TVLB-modeller og kraftigt foroegede finansielle tab hos virksomheder i Faellesskabet samtidig med en stadig hurtigere udflytning af faellesskabsproducenternes produktionsanlaeg til lande uden for Faellesskabet. I den forbindelse bemaerker Kommissionen, at priserne spiller en meget vigtig rolle paa markedet, og prisunderbud som foelge af dumping har derfor en direkte negativ indvirkning paa den paagaeldende faellesskabserhvervsgrens priser. Det skal understreges, som det allerede er naevnt i betragtning 40 i forordning (EOEF) nr. 129/91, at virkningerne af det konstaterede prisunderbud ikke alene vedroerer de TVLB-modeller i Faellesskabet, som kan siges at vaere direkte sammenlignelige med de hongkongske og kinesiske eksportmodeller, men hele udvalget af apparater, herunder de nyeste og mest avancerede modeller. Prisunderbuddet i den lavere priskategori - som udgoer den stoerste del af markedet - medfoerer naturligvis et pristryk inden for alle kategorier af TVLB, idet forbrugeren vil faa den opfattelse, at selve varen og de forskellige features ved de enkelte modeller er mindre vaerdifulde. Kommissionen har ikke faaet nye kendsgerninger eller nye argumenter forelagt vedroerende disse resultater efter offentliggoerelsen af forordning (EOEF) nr. 129/91. Raadet bekraefter derfor Kommissionens konklusioner i betragtning 49 til 53 i forordning (EOEF) nr. 129/91. G. FAELLESSKABETS INTERESSER (28) Kommissionen har ikke faaet yderligere kendsgerninger eller argumenter forelagt vedroerende dette emne fra nogen af parterne. Raadet bekraefter derfor Kommissionens konklusioner i betragtning 54 til 57 i forordning (EOEF) nr. 129/91, hvorefter det er i Faellesskabets interesse at fjerne de skadelige virkninger for faellesskabserhvervsgrenen af den fastlagte dumping. Fordelene ved en saadan beskyttelse for denne erhvervsgrens aktuelle levedygtighed og dens fremtidige udvikling vejer tungere end de eventuelle ulemper af midlertidig karakter for forbrugerne i form af begraensede prisstigninger for visse importerede TVLB. H. TOLD (29) De foreloebige foranstaltninger tog form af antidumpingtold. Tolden blev fastsat svarende til de konstaterede dumpingmarginer, med undtagelse af et kinesisk eksportfaellesforetagende, for hvilket tolden fastsattes til den sats, der var tilstraekkelig til at afhjaelpe den forvoldte skade. (30) Selv om Kommissionens undersoegelsesresultater med hensyn til forvoldt skade i forordning (EOEF) nr. 129/91 nu er blevet aendret, er den toldsats, der er noedvendig for at afhjaelpe skaden, stadig hoejere end den endeligt fastsatte dumpingmargin, med undtagelse af et kinesisk eksportfaellesforetagende. Derfor boer tolden fastsaettes svarende til de konstaterede dumpingmarginer, undtagen for Fujian Hitachi Television Co Ltd, for hvem tolden boer fastsaettes til en sats, der er tilstraekkelig til at eliminere prisunderbuddet. (31) Som forklaret ovenfor i betragtning 19 besluttede Kommissionen at fastsaette en ensartet dumpingmargin for alle de kinesiske eksportoerer med undtagelse af de to paagaeldende faellesforetagender, og foelgelig blev der fastsat en ensartet told for disse selskaber. Raadet bekraefter disse konklusioner. I. OPKRAEVNING AF MIDLERTIDIG TOLD (32) I betragtning af de fastlagte dumpingmarginer og omfanget af den skade, der er forvoldt faellesskabserhvervsgrenen, finder Raadet det noedvendigt, at beloeb der er opkraevet i form af midlertidig told, opkraeves endeligt i et omfang svarende til den endeligt paalagte told - UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING: Artikel 1 1. Der indfoeres en endelig antidumpingtold paa importen af farvefjernsynsmodtagere med lille billedskaerm, med diagonalmaal af billedskaerm paa over 15,5 cm, men ikke over 42 cm, ogsaa apparater sammenbygget med radiofonimodtager og/eller ur i et faelles kabinet, henhoerende under KN-kode ex 8528 10 71 (Taric-kode: 8528 10 71*10), med oprindelse i Hongkong og Den Kinesiske Folkerepublik. 2. Tolden fastsaettes til 4,8 % for varer med oprindelse i Hongkong (Taric-tillaegskode: 8500) og 15,3 % for varer med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik (Taric-tillaegskode 8506) af nettoprisen, frit Faellesskabets graense, ufortoldet. Tolden paa de i stk. 1 omhandlede varer, som fremstilles og saelges til eksport af foelgende selskaber, fastsaettes til nedenstaaende satser udtrykt i procent af nettoprisen, frit Faellesskabets graense, ufortoldet: Toldsats Taric- tillaegskode a) Hongkong Cony Electronic Products Ltd 3,1 8494 Hanwah Electronics Ltd 4,8 8495 Kong Wah Electronic Enterprises Ltd 3,1 8496 Koyoda Electronics Ltd 4,6 8497 Luks Industrial Co Ltd 4,1 8498 Tai Wah Television Industries Ltd 2,1 8499 b) Den Kinesiske Folkerepublik Fujian Hitachi Television Co Ltd 13,1 8504 Huaquiang Sanyo Electronics Co Ltd 7,5 8505. 3. Gaeldende bestemmelser for told finder anvendelse paa den naevnte told. Artikel 2 De beloeb der er opkraevet, eller for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold i henhold til forordning (EOEF) nr. 129/91, opkraeves med den endelige told, naar den endelige told er lavere end den midlertidige antidumpingtold, og med den midlertidige told i alle andre tilfaelde. De beloeb, for hvilke der er stillet sikkerhed, og som ikke er omfattet af den endelige told, frigives. Artikel 3 Denne forordning traeder i kraft dagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfaerdiget i Bruxelles, den 15. juli 1991. Paa Raadets vegne P. BUKMAN Formand (1) EFT nr. L 209 af 2. 8. 1988, s. 1. (2) EFT nr. L 14 af 19. 1. 1991, s. 31. (3) EFT nr. L 122 af 17. 5. 1991, s. 1. (4) EFT nr. L 107 af 27. 4. 1990, s. 56.