31991R1639

Rådets forordning (EØF) nr. 1639/91 af 13. juni 1991 om ændring af forordning (EØF) nr. 857/84 om almindelige regler for anvendelsen af den artikel 5c i forordning (EØF) nr. 804/68 omhandlede afgift for mælk- og mejeriprodukter

EF-Tidende nr. L 150 af 15/06/1991 s. 0035 - 0037


RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 1639/91 af 13. juni 1991 om aendring af forordning (EOEF) nr. 857/84 om almindelige regler for anvendelsen af den artikel 5c i forordning (EOEF) nr. 804/68 omhandlede afgift for maelk- og mejeriprodukter

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 804/68 af 27. juni 1968 om den faelles markedsordning for maelk- og mejeriprodukter (1), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1630/91 (2), saerlig artikel 5c, stk. 6,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra foelgende betragtninger:

Domstolen har ved sine afgoerelser af 11. december 1990 i sag C-189/89 og sag C-217/89 erklaeret artikel 3a i forordning (EOEF) nr. 857/84 (3), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 306/91 (4), for ugyldigt, for saa vidt den udelukker tildeling af en specifik referencemaengde i henhold til denne bestemmelse til de producenter, hvis ikke-markedsfoerings- eller omstillingsperiode udloeb foer den 31. december 1983 eller, efter omstaendighederne, foer den 30. september 1983, og for saa vidt artiklen begraenser den deri fastsatte specifikke referencemaengde til 60 % af de paagaeldende producenters maelkeleverancer i de tolv kalendermaaneder, der laa forud for indgivelsen af ansoegningen om ikke-markedsfoerings- eller omstillingspraemie; det er derfor noedvendigt at aendre de paagaeldende bestemmelser i naevnte artikel 3a som en konsekvens af ovennaevnte afgoerelser; som foelge af Domstolens fortolkning af naevnte artikel i sag C-314/89 boer producenter, der har overtaget maelkeproduktionsbedrifter ved arv eller ved overfoersel svarende til arv, og som ikke har indgivet ansoegning mellem den 29. marts og den 29. juni 1989, eller hvis ansoegning er blevet afslaaet, have mulighed for at indgive ansoegning eller forny deres ansoegning;

en stoerre forhoejelse af den faellesskabsreserve, der er fastsat i artikel 5c, stk. 4, i forordning (EOEF) nr. 804/68, vil kunne vaere til skade for ligevaegten paa markedet for maelk og mejeriprodukter; for at kunne tildele nye specifikke referencemaengder til de producenter, der har forpligtet sig til ikke-markedsfoering eller omstilling, boer der derfor, som foreslaaet af Domstolen, vaere mulighed for at nedsaette referencemaengderne for de oevrige producenter; der boer

derfor foretages en forhoejelse af de nationale reserver, og artikel 3 og 5 i forordning (EOEF) nr. 857/84 boer aendres med henblik herpaa;

de producenter, der har forpligtet sig til ikke-markedsfoering eller omstilling, boer i alle de tilfaelde, hvor de har modtaget specifikke referencemaengder i henhold til de almindelige bestemmelser i tillaegsafgiftsordningen, have mulighed for alligevel at vaere omfattet af bestemmelserne i artikel 3a i forordning (EOEF) nr. 857/84, saafremt denne maengde fratraekkes den maengde, der fremkommer i henhold til denne artikel;

Domstolen erklaerede i naevnte afgoerelser, at faellesskabslovgiverne gyldigt kan fastsaette en skaeringsdag for udloebet af ikke-markedsfoering- eller omstillingsperioden, saaledes at de producenter, der ikke leverede maelk i hele eller en del af det paagaeldende referenceaar af aarsager, som var uden forbindelse med forpligtelsen til ikke-markedsfoering eller omstilling, ikke var omfattet af artikel 3a i forordning (EOEF) nr. 857/84; alle beroerte medlemsstater har valgt 1983 som referenceaar; producenter, der, skoent de havde fuld frihed til at goere det, ikke genoptog maelkeproduktionen mellem den 1. januar 1983 og den 1. april 1984, har derfor klart udtrykt deres oenske om endeligt at indstille maelkeproduktionen af personlige aarsager, som var uden forbindelse med den indgaaede forpligtelse og foelgerne heraf; derfor boer kun de producenter, hvis ikke-markedsfoerings- eller omstillingsperiode udloeb den 31. december 1982, vaere omfattet af naevnte artikel 3a;

med henblik paa en fornuftig forvaltning, og for at undgaa for store administrative byrder, boer kun de producenter, hvis ikke-markedsfoerings- eller omstillingsperiode i 1983 udloeb inden den 31. december 1983 eller, efter omstaendighederne, inden den 30. september 1983, eller de producenter, som efter at have modtaget en referencemaengde i henhold til de almindelige bestemmelser i tillaegsafgiftsordningen alligevel oensker at benytte sig af bestemmelserne i denne forordning, faa mulighed for igen at indgive ansoegninger;

Domstolen fastslaar i sine afgoerelser, dels at det var berettiget at beregne den specifikke referencemaengde ud fra den produktionsmaengde, som de paagaeldende producenter opnaaede, inden de indgik forpligtelsen til ikke-markedsfoering eller omstilling, dels at den saaledes beregnede maengde med rimelighed kan nedsaettes med en vis procentsats for at sikre, at de paagaeldende producenter ikke opnaar urimelige fordele i forhold til de producenter, der fortsatte med at levere maelk i referenceaaret; det boer derfor fastsaettes, at

medlemsstaterne for de beroerte producenter anvender en nedsaettelseskoefficient, der er repraesentativ for alle de nedsaettelser, som er anvendt over for de i artikel 2 i forordning (EOEF) nr. 857/84 omhandlede producenter, herunder en basisnedsaettelses paa 4,5 % af referencemaengderne for leverancerne;

i Raadets forordning (EOEF) nr. 775/87 af 16. marts 1987 om midlertidig suspension af en del af referencemaengderne som omhandlet i artikel 5c, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 804/68 om den faelles markedsordning for maelk og mejeriprodukter (5), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 3643/90 (6), foreskrives en degressiv godtgoerelse over en periode paa fem aar for den nedsaettelse af produktionskapaciteten, der foelger af denne suspension; denne bestemmelse kan ikke finde anvendelse paa producenter, der, som i det foreliggende tilfaelde, genoptager eller vil genoptage maelkeproduktionen, og som skal godtgoere, at de kan genoptage denne produktion i et omfang, der svarer til det beloeb, der ansoeges om; desuden vil den specifikke referencemaengde formodentlig blive nedsat svarende til den faktiske produktion inden endelig tildeling; bestemmelsen om satsen paa 4,5 %, der finder anvendelse saavel paa de paagaeldende producenter som paa de oevrige producenter, er saaledes den eneste bestemmelse i forordning (EOEF) nr. 775/87, der kan overfoeres inden for rammerne af naervaerende forordning;

artikel 3a i forordning (EOEF) nr. 857/84 indeholder en raekke bestemmelser, der skal sikre, at de tildelte maengder rent faktisk produceres af de producenter, der har faaet dem tildelt; der skal ske en lempelse af den i stk. 3 i naevnte artikel omhandlede sanktion i tilfaelde af manglende overholdelse af en mindsteproduktion i en periode paa to aar, men de oevrige restriktive betingelser skal opretholdes, isaer for at det til gengaeld for den indsats, som alle producenter har gjort for at bidrage til den nationale reserve, kan konstateres, at de maengder, der tildeles under denne ordning, ikke giver modtagerne en uretmaessig fordel;

producenter, der omfattes af alle ovennaevnte bestemmelser, vil foerst faa kendskab til deres noejagtige specifikke referencemaengde i loebet af tillaegsafgiftsordningens ottende anvendelsesperiode; konsekvenserne heraf med hensyn til opkraevningen af afgiften boer derfor drages; det boer ogsaa praeciseres, at hvis en specifik referencemaengde foeres tilbage til den nationale reserve i henhold til artikel 3a, stk. 3, i forordning (EOEF) nr. 857/84, skal producenten ikke erlaegge tillaegsafgift for de maengder, der alligevel produceres -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EOEF) nr. 857/84 foretages foelgende aendringer:

III) I artikel 2, stk. 3, aendres »artikel 3 og 4« til »artikel 3, 3a og 4«.

III) Artikel 3a aendres saaledes:

a) i stk. 1,

1) aendres udtrykket »udloeber efter den 31. december 1983« i foerste led til »udloeber efter den

31. december 1983, jf. dog sidste afsnit«,

2)

affattes andet led saaledes:

»- som, naar der drejer sig om overtageren af praemien, ikke har modtaget en referencemaengde i henhold til artikel 2 og/eller artikel 6 i denne forordning»

3) udgaar litra c)

4) affattes litra d) saaledes:

»d) for saa vidt angaar den specifikke referencemaengde, forpligter sig til ikke at anmode om at blive omfattet af noget program for afstaaelse af referencemaegder inden udloebet af tillaegsafgiftsordningens ottende anvendelsesperiode eller, i det i sidste afsnit omhandlede tilfaelde, inden den

1. juli 1994, saafremt tillaegsafgiftsordningen viderefoeres.«

5)

indsaettes som andet afsnit:

»Producenter,

- hvis ikke-markedsfoerings- eller omstillingsperiode i forbindelse med opfyldelsen af den i henhold til forordning (EOEF) nr. 1078/77 paatagne forpligtelse udloeb i 1983 eller, i det i foerste afsnit, foerste led, omhandlede tilfaelde, i perioden 1. januar til 30. september 1983, eller i givet fald efter de i foerste afsnit, foerste led, fastsatte datoer, hvis den paagaeldende havde modtaget en referencemaengde for den bedrift, for hvilken der var ydet praemie for ikke-markedsfoering eller omstilling paa de betingelser, der er fastsat i henhold til artikel 5, stk. 4, litra b), og/eller artikel 9, stk. 2, forordning (EOEF) nr. 1546/88 (*), eller i henhold til artikel 2 i naervaerende forordning, hvis medlemsstaten ikke har bragt artikel 9, stk. 2, i anvendelse, og som, naar der er tale om overtageren af praemien, ikke har faaet tildelt en referencemaengde efter artikel 2 og/eller artikel 6 i naervaerende forordning,

eller

-

som har modtaget bedriften ved arv eller ved overfoersel svarende til arv efter udloebet af den forpligtelse, arveladeren havde paataget sig i henhold til forordning (EOEF) nr. 1078/77, men inden den 29. juni 1989,

tildeles midlertidigt efter ansoegning indgivet inden for en frist paa tre maaneder at regne fra den 1. juli 1991 en specifik referencemaengde paa de i litra a), b) og d) fastsatte betingelser.

(*) EFT nr. L 139 af 4. 6. 1988, s. 12.«

b)

stk. 2 affattes saaledes:

»2. Den specifikke referencemaengde fastlaegges af medlemsstaten efter objektive kriterier ved at nedsaette den maengde, for hvilken retten til praemie i henhold til forordning (EOEF) nr. 1078/77 er bevaret eller erhvervet, med en procentdel, som er repraesentativ for de samlede nedsaettelser, der anvendes paa de referencemaengder, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 2, idet nedsaettelsen under alle omstaendigheder skal omfatte en basisnedsaettelse paa 4,5 %, eller med artikel 6.

Saafremt producenten for den bedrift, der har vaeret omfattet af forpligtelsen til ikke-markedsfoering eller omstilling, har faaet tildelt en referencemaengde i henhold til artikel 3, stk. 1 og 2, og/eller artikel 4, stk. 1, litra b) og c), i naervaerende forordning, eller artikel 5, stk. 4, litra b), og/eller artikel 9, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 1546/88, eller i henhold til artikel 2 i naervaerende forordning, saafremt medlemsstaten ikke har gjort brug af ovennaevnte artikel 9, stk. 2, nedsaettes den specifikke referencemaengde, der er naevnt i foerste afsnit i dette stykke, med denne maengde.«;

c)

stk. 3 affattes saaledes:

»3. Hvis producenten inden for en frist paa to aar at regne fra den 29. marts 1989 eller, i det i stk. 1, sidste afsnit, omhandlede tilfaelde, fra den 1. juli 1991, saafremt tillaegsafgiftsordningen viderefoeres, paa den for den kompetente myndighed tilfredsstillende maade kan godtgoere, at han faktisk har genoptaget direkte salg og/eller levering, og saafremt dette direkte salg og/eller denne levering i de sidste tolv maaneder er lig med eller stoerre end 80 % af den foreloebige referencemaengde, tildeles den specifikke referencemaengde endeligt. I modsat fald er den endelige referencemaengde, der tildeles, lig med den faktiske direkte leverede eller solgte maengde, og

den resterende maengde tilbagefoeres til den nationale reserve. Stoerrelsen af det direkte salg og/eller de faktiske leveringer bestemmes paa baggrund af udviklingen i produktionsrytmen i producentens bedrift, de saesonbestemte forhold og enhver usaedvanlig omstaendighed.«

d)

stk. 4, andet afsnit, affattes saaledes:

»Hvis bedriften saelges eller bortforpagtes inden udloebet af tillaegsafgiftsordningens ottende anvendelsesperiode eller, i det i stk. 1, sidste afsnit, omhandlede tilfaelde, inden den 1. juli 1994, saafremt tillaegsafgiftsordningen viderefoeres, foeres den specifikke referencemaengde tilbage til den nationale reserve. Saafremt kun en del af bedriften saelges eller bortforpagtes, foeres en del af den specifikke referencemaengde tilbage til den nationale reserve. Denne del beregnes i forhold til det solgte eller bortforpagtede foderareal efter naermere bestemmelser, som skal fastlaegges efter fremgangsmaaden i artikel 30 i forordning (EOEF) nr. 804/68.«

e)

i stk. 5 aendres »ordningens sjette anvendelsesperiode, og som ikke overstiger den foreloebige saerlige referencemaengde« til »ordningens ottende anvendelsesperiode, og som ikke overstiger den specifikke referencemaengde, som er tildelt eller forhoejet i henhold til denne artikel«.

f)

i stk. 6 aendres »indtil udgangen af tillaegsafgiftsordningen« til »indtil udloebet af tillaegsafgiftsordningens ottende anvendelsesperiode eller, i det i stk. 1, sidste afsnit, omhandlede tilfaelde, indtil den 30. juni 1994, saafremt tillaegsafgiftsordningen viderefoeres.«

III. I artikel 5 og i artikel 6, stk. 3, andet punktum, aendres »artikel 3 og 4« til »artikel 3, 3a og 4«.

Artikel 2

Denne forordning traeder i kraft paa dagen for offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Artikel 1, punkt II), litra c), anvendes fra den 28. marts 1991.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 13. juni 1991.

Paa Raadets vegne

A. BODRY

Formand

(1) EFT nr. L 148 af 28. 6. 1968, s. 13.

(2) Se side 19 i denne Tidende

(3) EFT nr. L 90 af 1. 4. 1984, s. 13.

(4) EFT nr. L 37 af 9. 2. 1991, s. 4.(5) EFT nr. L 78 af 20. 3. 1987, s. 5.

(6) EFT nr. L 362 af 27. 12. 1990, s. 12.