KOMMISSIONENS BESLUTNING af 26. marts 1991 om den tyske regerings stoette til den i Deggendorf (Bayern) beliggende virksomhed Deggendorf GmbH, der fremstiller garn af polyamider og polyester (Kun den tyske udgave er autentisk) (91/391/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 93, stk. 2, foerste afsnit,

efter at have givet de interesserede parter en frist til at fremsaette deres bemaerkninger i overensstemmelse med naevnte artikel 93, og

ud fra foelgende betragtninger:

I

I medfoer af Traktatens artikel 93, stk. 3, og i overensstemmelse med betingelserne i Faellesskabets regler for stoette til syntetiske fibre anmeldte Tysklands faste repraesentation den 31. oktober 1989 de tyske myndigheders stoetteprojekt i form af stoette og to laan paa lempelige vilkaar til investeringer, som virksomheden Deggendorf agtede at gennemfoere i aarene 1987 til 1989.

Efter anmodning fra Kommissionen blev der den 9. marts 1990 fremsendt yderligere oplysninger om stoettemodtageren og stoetteforanstaltningerne.

Anmeldelsen angik stoetteforanstaltninger af forskellig art til investeringer til et samlet beloeb af 45,2 mio. DM, som skulle gennemfoeres af stoettemodtageren som led i fremstilling af stroemper og mellemprodukter (24 mio. DM) og fremstilling af kombinerede elastiske traade (bestaaende af polyurethan og polyamider) (21,2 mio. DM).

Stoetteforanstaltningerne bestaar dels af et tilskud paa 10 % (4,52 mio. DM), som ydes i henhold til »Investitionszulagengesetz«, der blev godkendt af Kommissionen ved skrivelse af 7. december 1987. Samtidig skal der ydes to laan paa 6 og 14 mio. DM over delstaten Bayerns budget i henhold til det bayerske regionaludviklingsprogram, som Kommissionen godkendte ved skrivelse af 27. december 1988. Laanene har en loebetid paa henholdsvis tolv og otte aar med en afdragsfri periode paa to aar, og renten er fastsat til 5 %.

Paa basis af det samlede investeringsbeloeb andrager nettosubventionsaekvivalenten for de forskellige stoetteforanstaltninger ca. 12,6 %.

Stoette til industrien for syntetiske fibre er underkastet sektor-bestemte regler for statsstoette, som blev indfoert i 1977, og som siden er blevet fornyet hver andet aar, senest i 1989 (meddelelse af 6. juli 1989 til medlemsstaterne).

Deggendorf GmbH's hovedprodukter, nemlig garn af polyamider og polyester, falder inden for anvendelsesomraader for disse regler, som foreskriver, at alle stoetteforanstaltninger, uanset hvilke, til fordel for firmaer, der fremstiller syntetiske fibre og syntetisk garn, skal anmeldes til Kommissionen saa betids, at den kan naa at fremsaette sine bemaerkninger, og om noedvendigt indlede den i EOEF-Traktatens artikel 93, stk. 2, omhandlede procedure over for de paataenkte foranstaltninger.

I disse regler reduceres fritagelserne for de generelle restriktioner for statsstoetteforanstaltninger til tilfaelde, hvor der er tale om produktionsomlaegning fra den paagaeldende sektor til andre produktioner, medens der udtrykkes en generel negativ holdning til alle de foranstaltninger, der har til formaal at foroege nettoproduktionskapaciteten af syntetiske fibre.

Paa grundlag af oplysningerne fra de tyske myndigheder vurderede Kommissionen, at selv om ingen af de produkter, der var beroert af investeringerne, var direkte omfattet af de nuvaerende regler for syntetiske fibre, som daekker fremstilling af basisprodukter (garn af polyamider), var der risiko for, at der var tale om en indirekte virkning paa virksomhedens produktion af syntetiske fibre som foelge af virkningen paa bl.a. virksomhedens samlede budget.

Paa grundlag af de paa davaerende tidspunkt foreliggende oplysninger var det endvidere ikke muligt at afgoere, om der kunne foretages en klar sondring mellem produktionen af syntetiske fibre og de nye investeringer.

Med i Kommissionens overvejelser var ogsaa den omstaendighed, at den den 21. marts 1986 havde vedtaget en negativ beslutning, beslutning 86/509/EOEF, hvori stoette til samme virksomhed i aarene 1981 til 1983 var blevet erklaeret uforenelig med faellesmarkedet. I henhold til samme beslutning skulle 6,12 mio. DM i tilskud og 11 mio. DM i laan paa lempelige vilkaar tilbagebetales (1). Denne stoette er endnu ikke blevet tilbagebetalt, og derfor staar Deggendorf stadig som modtager af uretmaessig stoette, der kunstigt forbedrer dens konkurrenceevne.

Endelig var Kommissionen af den opfattelse, at paa et EF-marked for garn af polyamider og polyester, der er praeget af dels betydelig konkurrence som foelge af, at der findes adskillige producenter paa samtlige nationale markeder, dels stagnerende efterspoergsel, kapitalintensive investeringer og reducerede fortjenestmargener, ville de paagaeldende stoetteforanstaltninger sandsynligvis fordreje konkurrencevilkaarene og paavirke samhandelen mellem medlemsstaterne, og

de var derfor uforenelige med faellesmarkedet efter Traktatens artikel 92, stk. 1.

Kommissionen var endvidere af den mening, at stoetteforanstaltningerne ikke opfyldte de noedvendige betingelser for at kunne henfoeres under en af undtagelsesbestemmelserne i artikel 92, og den indledte derfor proceduren i EOEF-Traktatens artikel 93, stk. 2, foerste afsnit.

Ved skrivelse af 10. maj 1990 opfordrede Kommissionen den tyske regering til at fremsaette sine bemaerkninger hertil. De oevrige medlemsstater og andre interesserede parter blev underrettet gennem offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende af meddelelsen til den tyske regering (2).

II

I de bemaerkninger, som den tyske regering indgav ved skrivelse af 28. juni 1990 som led i proceduren i EOEF-Traktatens artikel 93, stk. 2, bekraeftede den den opfattelse, som den allerede havde tilkendegivet i forbindelse med anmeldelsen, nemlig at den produktion, som beroeres af investeringerne - dvs. strikning og fremstilling af stroemper og snoning af garn - er helt adskilt fra fremstillingen af fibre.

Hvad angaar muligheden for, at de paagaeldende stoetteforanstaltninger finansielt faar en indirekte positiv virkning paa virksomhedens budget, mente de tyske myndigheder, at denne risiko var ganske minimal.

En sammenslutning af firmaer fra den beroerte industri indgav sine bemaerkninger til ivaerksaettelsen af proceduren.

Disse bemaerkninger blev den 18. oktober 1990 fremsendt til de tyske myndigheder, som ikke har indsendt ydeligere kommentarer.

III

Den finansielle bistand til Deggendorf GmbH i henhold til »Investitionszulagengesetz«, som Kommissionen godkendte ved skrivelse af 7. december 1987, og i henhold til det bayerske regionaludviklingsprogram, som blev godkendt ved skrivelse af 27. december 1988, er at betragte som stoette efter EOEF-Traktatens artikel 92, stk. 1, da den goer det muligt for virksomheden at gennemfoere investeringer uden selv at skulle baere alle omkostningerne herved.

Saadanne stoetteforanstaltninger skal anmeldes til Kommissionen i henhold til artikel 93, stk. 3.

IV

Faellesskabets regler for stoette til syntetiske fibre gaelder for alle virksomheder inden for den paagaeldende sektor, men er

kun til hinder for stoette i tilfaelde, hvor stoetten medfoerer en foroegelse af specifikt produktionskapaciteten af fibre og garn.

Kommissionen har under undersoegelsen kunnet konstatere, at der ikke foreligger nogen direkte teknisk forbindelse mellem fremstillingen af garn, som er omfattet af EF-reglerne, og den fremstilling af stroemper og elastiske traade, som foelger af de stoettede investeringer. Tvaertimod mener Kommissionen, at den ekstra produktionskapacitet i forbindelse med disse faerdigvarer vil give en supplerende afsaetningsmulighed for fremstillingen af garn, hvorved industriens generelle overskudskapacitet vil blive lettet.

Stoetten til Deggendorf ydes som led i to regionalstoetteordninger, som Kommissionen som tidligere naevnt udtrykkeligt har godkendt for at fremme udviklingen af visse regioner i Faellesskabet. Denne stoette vil vaere i overensstemmelse med betingelserne i og maalsaetningerne for disse ordninger, idet der i det paagaeldende omraade vil blive skabt ca. 140 nye fuldtidsarbejdspladser. Derfor kan stoetten henfoeres under undtagelsesbestemmelsen i artikel 92, stk. 3, litra c).

V

Naar Kommissionen traeffer beslutning, om undtagelserne i Traktatens artikel 92, stk. 3, finder anvendelse paa en given stoetteforanstaltning, skal den tage hensyn til alle relevante omstaendigheder, som vil kunne faa indflydelse paa stoettens virkninger paa samhandelen i Faellesskabet.

Som naevnt i afsnit II og III vedtog Kommissionen en negativ beslutning den 21. maj 1986 om den ulovlige stoette, som samme virksomhed modtog mellem 1981 og 1983, idet der i den paagaeldende beslutning blev stillet krav om tilbagebetaling af 6,12 mio. DM, der var ydet i form af tilskud, og 11 mio. DM, der var ydet i form af laan paa lempelige vilkaar. Naevnte beslutning blev ikke indbragt for Domstolen og har derfor retskraft.

I en naesten identisk sag vedroerende en anden tysk producent af syntetiske fibre (Deufil) blev Kommissionens beslutning indbragt for Domstolen (sag 310/85). Domstolen stoettede Kommissionen og afviste virksomhedens paastand om, at den kunne beholde stoetten ud fra princippet om berettiget forventning (3).

Trods Kommissionens negative beslutning og Domstolens afgoerelse i en naesten identisk sag har Deggendorf stadig ikke tilbagebetalt stoetten.

Det skal bemaerkes, at Deggendorf under ingen omstaendigheder vil kunne paakalde sig princippet om berettiget forventning, eftersom Kommissionen i sin beslutning fra 1985 om at indlede proceduren udtrykkeligt havde advaret virksomheden om anfaegteligheden af ulovligt ydet stoette.

Det skal endvidere bemaerkes, at i henhold til Domstolens faste retspraksis, senest bekraeftet i dommen vedroerende BUG-Alutechnik (4), skal tilbagebetalingen af en ulovligt ydet stoette i princippet foregaa efter de relevante bestemmelser i den nationale ret, dog forudsat at disse bestemmelser anvendes paa en maade, der ikke goer det umuligt at sikre den i henhold til faellesskabsretten kraevede tilbagebetaling. Selv om de tyske myndigheder har anlagt sag ved de kompetente nationale domstole med henblik paa at faa inddrevet naevnte stoette, forholder det sig reelt saaledes, at tilbagebetalingen heraf endnu ikke har fundet sted.

Den samlede virkning af den ulovlige stoette, som Deggendorf har naegtet at tilbagebetale siden 1986, og den nye investeringsstoette vil give virksomheden en saerlig stor og uberettiget fordel, som vil aendre samhandelsvilkaarene paa en maade, der vil stride mod den faelles interesse.

Den uberettigede fordel for Deggendorf vil saaledes - indtil tilbagebetalingen af den i aarene 1981 til 1983 ulovligt ydede stoette - indebaere en stoetteintensitet paa 29 % i nettosubventionsaekvivalent i forhold til de paagaeldende investeringer. Denne stoetteintensitet vil vaere langt hoejere, hvis dertil laegges morarenter i forbindelse med det tilbagebetalingspligtige stoettebeloeb.

Det foelger heraf, at denne situation vil give den paagaeldende virksomhed en uberettiget oekonomisk fordel, som vil vare ved indtil den dag, hvor den ulovligt ydede stoette er blevet tilbagebetalt.

Ud fra disse betragninger, og selv om den nu paataenkte stoette paa 13,41 mio. DM kan betragtes som vaerende forenelig med faellesmarkedet, mener Kommissionen, at udbetalingen af den nye stoette boer udsaettes, indtil den med faellesmarkedet uforenelige stoette, jf. Kommissionens beslutning af 1986, er blevet tilbagebetalt. Denne vurdering er dikteret af den forsoemmelighed, som den tyske regering og Deggendorf har udvist ved at have overtraadt forskrifterne i artikel 93, stk. 3.

Kommissionen har imidlertid ingen mulighed for at gennemtvinge sin beslutning af 1986, hvilket goer det desto mere noedvendigt at udsaette udbetalingen af den nye stoette.

Endvidere erindres der om, at Kommissionen i sin meddelelse i henhold til artikel 93, stk. 2, allerede har redegjort for den konkurrencefordrejende virkning, der foelger af, at Deggendorf ikke har tilbagebetalt den tidligere udbetalte stoette, som er uforenelig med faellesmarkedet. Hverken den tyske regering eller den paagaeldende virksomhed har fremsat modargumenter eller saerlige bemaerkninger i denne henseende.

Det maa derfor konkluderes, at den tyske regerings planlagte stoette paa 13,41 mio. DM til Deggendorf er forenelig med faellesmarkedet, men at denne stoette foerst boer udbetales, naar Deggendorf har tilbagebetalt den ulovlige stoette, som den modtog mellem 1981 og 1983, jf. beslutning 86/509/EOEF -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Stoetten til Deggendorf GmbH i form af et tilskud paa 4,52 mio. DM og to laan paa lempelige vilkaar paa 6 og 14 mio. DM med en loebetid paa henholdsvis tolv og otte aar til en rente paa 5 % og med en afdragsfri periode paa to aar, som blev anmeldt til Kommissionen ved skrivelse af 31. oktober 1989 fra de tyske myndigheder, er forenelig med faellesmarkedet, jf. EOEF-Traktatens artikel 92.

Artikel 2

De tyske myndigheder udsaetter udbetalingen af den i artikel 1 i denne beslutning omhandlede stoette til Deggendorf GmbH, indtil de har inddrevet den i artikel 1 i beslutning 86/509/EOEF omhandlede stoette, der er uforenelig med faellesmarkedet.

Artikel 3

Den tyske regering underretter senest to maaneder efter meddelelsen af denne beslutning Kommissionen om de foranstaltninger, den har truffet for at efterkomme beslutningen.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 26. marts 1991.

Paa Kommissionens vegne

Leon BRITTAN

Naestformand

(1) EFT nr. L 300 af 24. 10. 1986, s. 34.(2) EFT nr. C 158 af 28. 6. 1990, s. 4.(3) Se Sml. af Domstolens Afgoerelser 1987-2, s. 901.(4) Dom i sag C-5/89 af 20. september 1990 (endnu ikke offentliggjort).