KOMMISSIONENS BESLUTNING af 17. december 1990 om den stoette, den tyske regering og regeringen i delstaten Bayern har ydet virksomheden Reinhold KG i Selbitz, der fremstiller polyamid- og polypropylengarn (Kun den tyske udgave er autentisk) (91/304/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 93, stk. 2, foerste afsnit,

efter at have givet de beroerte parter en frist til at fremsaette deres bemaerkninger, jf. ovennaevnte artikel 93, under henvisning til disse bemaerkninger, og

ud fra foelgende betragtninger:

I

Den 24. november 1989 meddelte Tysklands Faste Repraesentation, at de tyske myndigheder paataenkte at yde stoette i form af et tilskud og et rentelettet laan til investeringer, som virksomheden Heinrich Reinhold KG gennemfoerte i perioden 1987 til 1989.

Paa Kommissionens anmodning blev der den 26. januar 1990 og den 28. februar 1990 fremsendt yderligere oplysninger om stoettemodtageren og den udbetalte stoette.

Den 26. november 1990 anmodede Kommissionen om supplerende oplysninger om tidspunktet for udbetalingen af det rentelettede laan paa 1,8 mio. DM. Hvis den tyske regering ikke efterkom denne anmodning, ville den 1. april 1989 blive betragtet som det tidspunkt, hvorfra stoetteelementerne i det rentelettede laan skulle beregnes. De tyske myndigheder efterkom ikke Kommissionens anmodning.

Anmeldelsen vedroerte de ansoegninger, som Reinhold havde indgivet til forbundskontoret for handel og industri den 19. november 1987 og den 9. marts 1988 i forbindelse med udvidelsen af virksomhedens anlaeg i Selbitz; denne udvidelse indebar en investering paa 3 440 000 DM i perioden december 1987 til december 1988, og virksomheden anmodede om stoette paa 10 % (dvs. 344 000 DM) i henhold til den lov om investeringsstoette, Kommissionen havde godkendt ved skrivelse af 7. december 1987. Samtidig ydede Bayern et laan paa 1,8 mio. DM i henhold til det bayerske regionalstoetteprogram, som Kommissionen godkendte ved skrivelse af 27. december 1988; laanet har en loebetid paa otte aar, og er afdragsfrit i to aar og forrentes med 4 %.

Paa grundlag af de samlede investeringer udgoer stoettens nettosubventionsaekvivalent ca. 12,4 %.

Sektoren for syntetiske fibre er undergivet statsstoetteregler, der blev indfoert i 1977, og som siden er blevet fornyet hvert andet aar, senest i 1989 (meddelelse til medlemsstaterne af 6. juli 1989). De produkter, som Reinhold fremstiller, nemlig polyamid- og polypropylengarn, falder ind under disse regler (der indtil juli 1989 omfattede fibre og garn til tekstiler, og som siden har omfattet fibre og garn til alle formaal); i henhold til disse regler skal alle former for stoetteprojekter til fordel for virksomheder inden for sektoren for syntetiske fibre og syntetisk garn anmeldes til Kommissionen saa betids, at Kommissionen kan fremsaette sine bemaerkninger dertil og om noedvendigt indlede proceduren i EOEF-Traktatens artikel 93, stk. 2, med hensyn til de planlagte foranstaltninger.

Ifoelge stoettereglerne kan undtagelser fra de generelle begraensninger af statsstoette kun accepteres i tilfaelde af omlaegning til anden produktion, mens alle foranstaltninger, der medfoerer en foroegelse af nettoproduktionskapaciteten for syntetiske fibre, er uacceptable.

Paa grundlag af de tyske myndigheders oplysninger mener Kommissionen ikke, at de investeringer, hvortil stoetten skulle ydes, tog sigte paa at nedbringe virksomhedens produktionskapacitet for syntetisk garn eller vedroerte omstilling til anden produktion som naevnt i stoettereglerne. Kommissionen konstaterede derimod, at det var investeringernes hovedformaal at foroege produktionskapaciteten.

Da EF-markedet for polyamid- og polypropylengarn er praeget af staerk konkurrence paa grund af de mange producenter, der opererer paa alle de nationale markeder, og desuden er praeget af stagnerende efterspoergsel, kapitalintensive investeringer og faldende avancer, finder Kommissionen endvidere, at den paagaeldende stoette vil kunne paavirke samhandelen mellem medlemsstaterne og derfor er uforenelig med faellesmarkedet som omhandlet i Traktatens artikel 92, stk. 1.

Kommissionen mente derfor ikke, at stoetten opfyldte betingelserne for at kunne undtages i henhold til artikel 92, og indledte saaledes proceduren i EOEF-Traktatens artikel 93, stk. 2, foerste afsnit.

Ved skrivelse af 17. april 1990 opfordrede Kommissionen den tyske regering til at fremsaette sine bemaerkninger. De oevrige medlemsstater og andre interesserede parter blev underrettet ved offentliggoerelse af en meddelelse (1).

II

Ved skrivelse af 11. maj 1990 fremsendte den tyske regering sine bemaerkninger som led i proceduren i EOEF-Traktatens artikel 93, stk. 2, og bekraeftede i denne forbindelse, hvad den allerede havde fremfoert paa anmeldelsestidspunktet, nemlig at Reinholds produktion vedroerte sektoren for grove fibre, som ifoelge stoettemodtageren (paa investeringstidspunktet) var praeget af staerk efterspoergsel i Europa som helhed og specielt fra den paagaeldende virksomheds egne kunder.

Den tyske regering konkluderede derfor, at stoetten var forenelig med faellesmarkedet.

De tyske myndigheder bemaerkede samtidig, at det otteaarige rentelettede laan paa 1,8 mio. DM med en afdragsfri periode paa to aar og en forrentning paa 4 %, blev ydet Reinhold i foraaret 1989, dvs. foer stoetten blev anmeldt til Kommissionen. Men paa det tidspunkt, hvor den tyske regering fremsatte sine bemaerkninger (11. maj 1990) var de 10 % (eller 344 000 DM) af investeringsstoetten ikke udbetalt, fordi det ikke var paavist, at projektet oekonomisk set var saerligt stoetteberettiget, jf. artikel 2 i loven om investeringsstoette.

Som led i proceduren modtog Kommissionen ogsaa bemaerkninger fra en brancheforening. Disse bemaerkninger blev forelagt den tyske regering den 19. oktober 1990, men den tyske regering kommenterede dem ikke.

III

De finansielle foranstaltninger til fordel for Reinhold KG dels i henhold til den tyske lov om investeringsstoette (Investitionszulagengesetz), som Kommissionen godkendte ved skrivelse af 7. december 1987, dels i henhold til det bayerske regionalstoetteprogram (Bayerisches regionales Foerderprogramm), der blev godkendt ved skrivelse af 27. december 1988, maa betragtes som stoette efter EOEF-Traktatens artikel 92, stk. 1, fordi virksomheden herved bliver i stand til at investere ovennaevnte beloeb uden at skulle afholde samtlige omkostninger derved.

Denne stoette skal anmeldes til Kommissionen som omhandlet i artikel 93, stk. 3, fordi Kommissionen i henhold til stoettereglerne for syntetiske fibre og syntetisk garn kraever, at alle former for stoetteprojekter skal anmeldes paa forhaand, ogsaa naar der er tale om anvendelse af godkendte stoetteordninger paa virksomheder inden for denne sektor.

Da den tyske regering ikke anmeldte det paagaeldende rentelettede laan, foer det blev udbetalt, kunne Kommissionen ikke udtale sig om foranstaltningen, foer den var gennemfoert. Stoetten er derfor ulovlig efter faellesskabsretten fra det tidspunkt, hvor den blev ydet. Det har saaledes skabt en saerlig alvorlig situation, at den tyske regering ikke har opfyldt sine forpligtelser, idet virksomheden allerede har faaet stoetten udbetalt. Stoetten har saaledes haft virkninger, der betragtes som uforenelige med faellesmarkedet.

Som foelge af Domstolens dom af 12. juli 1973 i sag 70/72 (2), dom af 21. marts 1990 i sag 142/87 (3) og dom af 20. september 1990 i sag 5/89 (4) kan Kommissionen i tilfaelde, hvor stoetten er uforenelig med faellesmarkedet, paalaegge medlemsstaterne at kraeve den ulovlige stoette tilbagebetalt.

Der foregaar en saerdeles omfattende handel med syntetisk garn, navnlig polyamid- og polypropylengarn, som tegner sig for ca. en tredjedel af hele den EF-produktion, der afsaettes i Faellesskabet.

Den paagaeldende virksomhed tegner sig for 0,6 % af den samlede produktionskapacitet for polyamid og polypropylen i Faellesskabet (over 600 000 tons). Den foroegede sin produktionskapacitet for garn (polyamid, polypropylen) fra 2 250 tons i 1982 til 4 000 tons i 1988. Virksomhedens eksport udgoer 16 % af omsaetningen (tal for 1987).

De planlagte investeringer tager sigte paa en yderligere foroegelse af kapaciteten med 50 % til ca. 6 000 tons ved oprettelse af et tredje produktionsanlaeg. Den nye produktionskapacitet udgoer omkring 1 % af den samlede kapacitet i Faellesskabet.

Der er en betydelig overskudskapacitet inden for polyamid- og polypropylengarn i Faellesskabet, idet der fortsat sker en geografisk forskydning af produktionen til fordel for den tredje verden. I 1988 var kapacitetsudnyttelsen for polyamid 76 % mod 81 % i 1986, og den samlede overskudskapacitet blev anslaaet til 41 000 tons. Kapacitetsudnyttelsen for polypropylengarn var 83 % i 1988, dvs. uaendret i forhold til 1986, og den samlede overskudskapacitet blev anslaaet til 8 000 tons.

Den hoeje kapacitetsudnyttelse, der er noedvendig inden for syntetiske fibre og syntetisk garn i Faellesskabet for at opnaa en tilfredsstillende rentabilitet, beror paa to forhold, der er karakteristiske for denne sektor, nemlig for det foerste den skarpe konkurrence i de efterfoelgende omsaetningsled, der goer garnproducenternes kunder saerdeles prisbevidste, og for det andet de mange aktive producenter paa dette marked baade fra lande med lavt loenniveau, som opnaar komparative fordele, og fra hoejt industrialiserede lande (USA og Japan), hvor kapacitetsudnyttelsen er naesten 100 %.

Under disse omstaendigheder vil offentlig stoette, som nedbringer en virksomheds omkostninger, naturligvis give denne virksomhed en vaesentlig fordel frem for konkurrenterne.

Stoetten til Reinhold nedbringer de direkte og finansielle investeringsomkostninger vaesentligt og styrker desuden virksomhedens finansielle stilling over for sine konkurrenter, der ikke modtager en saadan stoette. Der er derfor tale om en maerkbar fordrejning af konkurrencen. Stoetten (laan og tilskud) har en nettosubventionsaekvivalent paa 12,4 %.

Naar statsstoette styrker en virksomheds konkurrencemaessige stilling i samhandelen inden for Faellesskabet, maa stoetten anses for at paavirke denne samhandel. I det foreliggende tilfaelde nedbragte stoetten de investeringsomkostninger, som virksomheden i Selbitz normalt selv skulle afholde, og vil derfor kunne paavirke samhandelen og fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkaarene ved at begunstige den naevnte virksomhed som omhandlet i Traktatens artikel 92, stk. 1. I henhold til artikel 92, stk. 1, er stoette, som opfylder de deri fastsatte kriterier, uforenelige med faellesmarkedet.

IV

De i artikel 92, stk. 2, litra a) og b), fastsatte undtagelser kan ikke anvendes i det foreliggende tilfaelde, dels paa grund af stoettens art, dels fordi stoetten ikke har et formaal som omhandlet i undtagelserne.

I Traktatens artikel 92, stk. 2, litra c), er det fastsat, at stoetteforanstaltninger for oekonomien i visse af Forbundsrepublikken Tysklands omraader, som er paavirket af Tysklands deling, er forenelige med faellesmarkedet.

Kommissionen har aldrig anset de tyske omraader ved zonegraensen for automatisk at vaere fritaget for den kontrol, der foeres med statsstoette til erhvervssektorer, som er undergivet saerlige stoetteregler med henblik paa at overvinde en alvorlig krise. Dette havde Kommissionen bl.a. meddelt den tyske regering i sin skrivelse af 6. november 1981 om den tiende faelles stoetteplan mellem forbundsregeringen og delstaterne. Den tyske regering har aldrig benaegtet dette.

Denne politik blev desuden bekraeftet, da Kommissionen i 1985 og 1986 forboed statsstoette til producenter af syntetisk garn i Neumuenster (5) og Deggendorf (6) i zonegraenseomraadet.

Det maa derfor konkluderes, at den stoette, der er udbetalt eller paataenkes udbetalt til virksomheden i Selbitz, ikke kan fritages i henhold til EOEF-Traktatens artikel 92, stk. 2, litra c).

I artikel 92, stk. 3, er det fastsat, hvilke stoetteforanstaltninger der kan betragtes som forenelige med faellesmarkedet. Hvorvidt stoetten er forenelig med Traktaten, skal vurderes ud fra Faellesskabets og ikke den enkelte medlemsstats synspunkt. For at sikre, at faellesmarkedet fungerer tilfredsstillende og under hensyntagen til principperne i Traktatens artikel 3, litra f), skal de i EOEF-Traktatens artikel 92, stk. 3, fastsatte undtagelser fra artikel 92, stk. 1, fortolkes snaevert i forbindelse med undersoegelsen af en stoetteordning eller en individuel stoetteforanstaltning.

Der kan kun indroemmes undtagelse, naar Kommissionen kan fastslaa, at den begunstigede virksomhed ikke uden en saadan stoette ville blive foranlediget af markedsforholdene til at traeffe dispositioner, der kan bidrage til virkeliggoerelsen af et af de i undtagelserne omhandlede maal.

Anvendes undtagelsesbestemmelserne paa stoetteforanstaltninger, der ikke bidrager til virkeliggoerelsen af et saadant maal, eller hvor stoetten ikke er noedvendig for at naa dette maal, vil det give visse medlemsstaters industrier eller virksomheder uberettigede fordele og blot tjene til at forbedre deres finansielle situation, ligesom det vil medfoere, at samhandelen mellem medlemsstaterne paavirkes, og at konkurrencevilkaarene fordrejes, uden at dette paa nogen maade er begrundet i hensynet til Faellesskabets interesse, jf. artikel 92, stk. 3.

Den tyske regering har ikke kunnet bevise, og Kommissionen har ikke kunnet konstatere, at stoetten opfylder betingelserne for at kunne vaere omfattet af en af undtagelsesbestemmelserne i artikel 92, stk. 3.

Undtagelsesbestemmelsen i artikel 92, stk. 3, litra a), finder anvendelse paa stoette til fremme af den oekonomiske udvikling i omraader, hvor levestandarden er usaedvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskaeftigelse.

Der skal her henvises til metoden for anvendelse af artikel 92, stk. 3, litra a), paa regionalstoette (7), hvor Kommissionen har fastsat, at det kun er regioner med et BNP/KKP pr. indbygger paa under 75 % af EF-gennemsnittet og dermed en usaedvanligt lav levestandard og alvorlig underbeskaeftigelse, der kan vaere omfattet af undtagelsesbestemmelsen i artikel 92, stk. 3, litra a). Som det fremgaar af listen over stoetteberettigede regioner (8), finder Kommissionen ikke, at den oekonomiske og sociale situation i Forbundsrepublikken Tyskland, indtil den 3. oktober 1990, goer anvendelsen af artikel 92, stk. 3, litra a), berettiget, hverken for landet som helhed eller for de enkelte regioner.

Hvad angaar undtagelsen i artikel 92, stk. 3, litra b), er det indlysende, at den paagaeldende stoette ikke kunne eller skulle fremme virkeliggoerelsen af et vigtigt projekt af faelleseuropaeisk interesse eller afhjaelpe en alvorlig forstyrrelse i den tyske oekonomi. Stoette til en virksomhed, der fremstiller syntetisk garn, vil ikke kunne afhjaelpe en situation som beskrevet i artikel 92, stk. 3, litra b).

Med hensyn til undtagelsen i EOEF-Traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), vedroerende »stoette til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene«, skal det bemaerkes, at sektoren for syntetiske fibre og syntetisk garn i almindelighed og polyamid- og polypropylengarn i saerdeleshed er praeget af en betydelig samhandel mellem medlemsstaterne og en skarp konkurrence paa grund af den vedvarende og ubestridte overskudskapacitet, der er omtalt ovenfor. Syntetiske fibre og syntetisk garn, herunder polyamid og polypropylen, falder derfor ind under stoettereglerne for syntetiske fibre.

Ved skrivelse af 7. juli 1987 og 6. juli 1989 udvidede og forlaengede Kommissionen stoettereglerne i toaarige perioder, hvoraf den sidste udloeber den 19. juli 1991 og dermed omfatter den periode, der er relevant i det foreliggende tilfaelde. Kommissionen gjorde ved disse skrivelser medlemsstaterne opmaerksomme paa, at den paa forhaand ville vaere negativt indstillet over for stoetteprojekter, hvad enten der var tale om sektorstoette, regionalstoette eller generel stoette, som medfoerte en foroegelse af virksomhedernes nettoproduktionskapacitet inden for sektoren. Den erindrede ligeledes medlemsstaterne om, at den fortsat ville se positivt paa planer om stoette med henblik paa at fremskynde eller lette omstillingen fra syntetiske fibre til anden produktion eller en strukturomlaegning, der kunne foere til kapacitetsnedskaering.

Ved disse skrivelser meddelte Kommissionen ogsaa medlemsstaterne, at alle former for stoetteprojekt til virksomheder, der fremstiller syntetiske fibre og syntetisk garn, skal anmeldes paa forhaand.

Investeringen i det foreliggende tilfaelde tager hovedsagelig sigte paa at udvide virksomhedens produktionskapacitet med 50 % ved oprettelse af et tredje produktionsanlaeg, der sammen med de to eksisterende vil medfoere en samlet produktion (polyamid- og polypropylengarn) paa 6 000 tons.

Den beskedne foroegelse af arbejdsstyrken (14 personer), der er noedvendig for at drive dette tredje anlaeg, vil desuden kunne medfoere en vaesentlig forbedring af virksomhedens samlede produktivitet og konkurrenceevne.

Paa grund af hovedformaalet med Reinholds investeringsplan er stoetten i det foreliggende tilfaelde i strid med stoettereglerne for syntetiske fibre og syntetisk garn. Der er heller ingen saerlige traek ved investeringen, der kan goere det berettiget, at Kommissionen undtager den paagaeldende stoette fra stoettereglerne, idet alle former for kapacitetsforoegelse er i strid med Faellesskabets interesse (der netop er at nedskaere kapaciteten) og forvaerrer situationen for konkurrenterne, der alle lider under det alt for store udbud paa markedet.

Den tyske regering har i sine bemaerkninger som led i proceduren haevdet, at de typer garn, der fremstilles af Reinhold, har saerlige karakteristika (grove fibre) og gennemgaar specialbehandlinger (forskellige former for farvning), hvilket betyder, at specielt kunder med saerlige behov saetter stor pris paa disse produkter, som saaledes er sikret mod konkurrence. Det skal i denne forbindelse paapeges, at der i Faellesskabet som helhed er overskud af polyamid- og polypropylengarn, og at det garn, der fremstilles af virksomheden Reinhold ikke har nogen saerlig innovativ karakter og kan produceres i store maengder af en lang raekke virksomheder.

Det skal endvidere paapeges, at stoettemodtageren konstant har haft positive oekonomiske resultater, saaledes at markedskraefterne ville have vaeret tilstraekkelige til at sikre virksomheden en normal udvikling samt gennemfoerelsen af den paagaeldende investering uden statsstoette.

Tidligere har Kommissionen altid forbudt medlemsstaterne at yde finansiel stoette til producenter af syntetiske fibre eller syntetisk garn under de samme eller tilsvarende forhold, dvs. naar den paagaeldende virksomhed blot oenskede at foroege og modernisere sin produktion uden at foretage nogen af de aendringer, der kraeves ifoelge stoettereglerne for syntetiske fibre.

Med hensyn til undtagelsen i Traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), vedroerende »stoette til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene«, skal det paa baggrund af ovenstaaende bemaerkes, at stoetten i det foreliggende tilfaelde kunstigt saenkede den paagaeldende virksomheds omkostninger og dermed svaekkede andre EF-producenters konkurrencemaessige stilling og yderligere formindskede den samlede kapacitetsudnyttelse til skade for producenter, som hidtil har overlevet ved at foretage strukturomlaegning, produktivitets- og kvalitetsforbedringer med egne midler, men som nu kan blive noedt til at traekke sig ud af markedet. Stoetten begunstigede saaledes den paagaeldende virksomhed, hvis markedsstilling ikke laengere udelukkende var betinget af dens effektivitet, indsats og styrke, og stoetten kan derfor ikke anses for at bidrage til en udvikling, der ud fra Faellesskabets synspunkt ville vaere tilstraekkelig til at opveje den aendring af samhandelsvilkaarene, stoetten medfoerer.

Undtagelsen i artikel 92, stk. 3, litra c), finder ogsaa anvendelse paa stoette, der fremmer udviklingen af visse oekonomiske regioner, naar den ikke aendrer samhandelsvilkaarene paa en maade, der strider mod den faelles interesse.

Da den industri, der fremstiller syntetiske fibre, befinder sig i en vanskelig situation, maa regionalstoettens sektorale virkninger kontrolleres selv i de mest tilbagestaaende omraader - som Selbitz ikke hoerer til. Kommissionen foretager specielt sin analyse af den oekonomiske og sociale situation ud fra hensynet til Faellesskabets interesse, som inden for denne sektor er at nedbringe kapaciteten.

Reinholds investeringer medfoerer kun oprettelse af 14 nye arbejdspladser; deres indvirkning paa arbejdsmarkedet er derfor beskeden og i hvert fald utilstraekkelig til, at Kommissionen vil aendre sin principielle negative holdning til stoette til den paagaeldende industri, jf. stoettereglerne.

Af ovenstaaende aarsager kan undtagelsen i artikel 92, stk. 3, litra c), ikke anvendes paa det foreliggende tilfaelde.

V

Paa baggrund af ovenstaaende er stoetteelementerne i det rentelettede laan paa 1,8 mio. DM, der blev udbetalt i foraaret i 1989 i henhold til det bayerske regionalstoetteprogram, ulovlig, fordi den tyske regering ikke anmeldte det og dermed opfyldte sine forpligtelser i henhold til EOEF-Traktatens artikel 93, stk. 3. Som anfoert ovenfor opfylder den ulovlige stoette til Reinhold heller ikke betingelserne for at kunne vaere undtaget i henhold til EOEF-Traktatens artikel 92, stk. 2 og 3, og skal derfor kraeves tilbagebetalt. For at fastlaegge denne stoettes stoerrelse har Kommissionen beregnet forskellen mellem referencemarkedssatsen paa det tidspunkt, hvor laanet blev ydet (antagelig den 1. april 1989), nemlig 7,8 % og de 4 % hvormed laanet forrentes; rentesubsidieringen andrager derfor 3,86 procentpoint. Paa det tidspunkt, hvor denne beslutning blev vedtaget, medfoerte rentesubsidieringen paa laanet en gevinst paa 53 044 DM.

Det tilskud paa 10 % (344 000 DM), der endnu ikke er udbetalt i henhold til loven om investeringsstoette, opfylder ikke betingelserne for at kunne vaere undtaget i henhold til artikel 92, stk. 2 og 3, og maa derfor ikke udbetales.

Naevnte beloeb forhoejes med enhver rentegodtgoerelse, som Reinhold maatte modtage efter datoen for naervaerende beslutnings modtagelse. Rentegodtgoerelsen svarer til 2 588 DM om maaneden -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING: Artikel 1

1. Den stoette, som Tyskland udbetalte til Reinhold KG i april 1988 i form af rentegodtgoerelse for et laan paa 1,8 mio. DM - godtgoerelsen andrager 53 044 DM indtil det tidspunkt, hvor naervaerende beslutning er vedtaget - er ulovlig, fordi den er ydet i strid med EOEF-Traktatens artikel 93, stk. 3. Desuden er denne stoette uforenelig med faellesmarkedet som omhandlet i Trakatens artikel 92.

2. Den stoette, der skal udbetales til Reinhold KG i form af et tilskud paa 344 000 DM, er uforenelig med faellesmarkedet som omhandlet i artikel 92 og maa derfor ikke ydes. Artikel 2

1. Den tyske regering paalaegger omgaaende Reinhold KG at tilbagebetale den rentegodtgoerelse paa 53 044 DM, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1.

2. Den tyske regering ophaever omgaaende den stoette, laanet paa 1,8 mio. DM, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, medfoerer, ved at kraeve laanet tilbagebetalt eller lade det forrente til markedsrenten paa 7,86 %, som svarer til rentesatsen paa de laan, der ydes af Kreditanstalt fuer Wiederaufbau (program M1 og M2).

For hver maaned der gaar, inden denne forpligtelse er opfyldt, paalaegger den tyske regering Reinhold at tilbagebetale en maanedlig rentegodtgoerelse paa 2 588 DM. Artikel 3

Den tyske regering underretter inden to maaneder fra meddelelsen af denne beslutning Kommissionen om de foranstaltninger, den har truffet for at efterkomme den. Artikel 4

Denne beslutning er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland. Udfaerdiget i Bruxelles, den 17. december 1990. Paa Kommissionens vegne

Leon BRITTAN

Naestformand (1) EFT nr. C 158 af 28. 6. 1990, s. 3. (2) Sml. 1973, s. 813. (3) Sml. 1990, s. 959. (4) Endnu ikke offentliggjort. (5) EFT nr. L 181 af 13. 7. 1985, s. 42. (6) EFT nr. L 300 af 24. 10. 1986, s. 34. (7) EFT nr. C 212 af 12. 8. 1988, s. 2. (8) EFT nr. C 212 af 12. 8. 1988, s. 6.