31990R1618

Kommissionens forordning (EØF) nr. 1618/90 af 15. juni 1990 om fastsættelse af den mængde ungtyre, der kan indføres på særlige betingelser i første, andet og tredje kvartal af 1990, om undtagelse for disse kvartaler fra forordning (EØF) nr. 2377/80 for så vidt angår udstedelse af importlicenser og disses gyldighedsperiode og om ændring af forordning (EØF) nr. 2377/80

EF-Tidende nr. L 152 af 16/06/1990 s. 0039 - 0041
den finske specialudgave: kapitel 3 bind 32 s. 0251
den svenske specialudgave: kapitel 3 bind 32 s. 0251


*****

KOMMISSIONENS FORORDNING (EOEF) Nr. 1618/90

af 15. juni 1990

om fastsaettelse af den maengde ungtyre, der kan indfoeres paa saerlige betingelser i foerste, andet og tredje kvartal af 1990, om undtagelse for disse kvartaler fra forordning (EOEF) nr. 2377/80 for saa vidt angaar udstedelse af importlicenser og disses gyldighedsperiode og om aendring af forordning (EOEF) nr. 2377/80

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 805/68 af 27. juni 1968 om den faelles markedsordning for oksekoed (1), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 571/89 (2), saerlig artikel 13, stk. 4, artikel 15, stk. 2, og artikel 25, og

ud fra foelgende betragtninger:

Raadet har inden for rammerne af importordningen for ungtyre til opfedning fra 1. januar til 31. december 1990 udarbejdet en skoensmaessig opgoerelse paa 198 000 dyr; i medfoer af artikel 13, stk. 4, litra a), i forordning (EOEF) nr. 805/68 fastlaegges pr. kvartal den maengde, der kan indfoeres, og hvor meget importafgiften for de omhandlede dyr nedsaettes;

de praktiske forvaltningsbestemmelser for denne saerordning indfoertes ved Kommissionens forordning (EOEF) nr. 612/77 (3), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1121/87 (4), og Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2377/80 (5), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 970/90 (6);

det er fundet noedvendigt at tage hensyn til forsyningsbehovene i visse omraader i Faellesskabet, hvor der er et meget udpraeget underskud af hornkvaeg til opfedning; disse behov har isaer ytret sig i Italien og Graekenland og kan for foerste, andet og tredje kvartal af 1990 anslaas til henholdsvis 126 360 stk. og 19 305 stk. i disse medlemsstater;

forsyningsbehovene med hensyn til ungtyre til opfedning berettiger til en stoerre nedsaettelse af afgiften for dyr med en vaegt pr. dyr paa 220 til 300 kg med oprindelse i og indfoert fra Jugoslavien, Ungarn og Polen i foerste, andet og tredje kvartal af 1990;

afgiftens nedsaettelse skal isaer medvirke til en forbedring af avlsstrukturerne og af oksekoedsproduktionen i Italien og Graekenland; der skal til dette formaal fastsaettes passende foranstaltninger, for at producenterne i saa vid udstraekning som muligt kan drage direkte fordel af denne ordning, uden at den traditionelle handel i oevrigt udelukkes; dette maal kan naas ved at forbeholde landbrugerne eller deres faglige sammenslutninger fortrinsret til at faa udstedt licenser, der giver adgang til denne ordning;

i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 2377/80 forpligter ansoegeren sig til enten selv at foretage opfedningen eller at lade den foretage paa sit ansvar; naar der er tale om landbrugere eller faglige sammenslutninger af saadanne, er der i visse tilfaelde risiko for, at den mulighed, der er givet ansoegeren for ikke selv at foretage opfedningen, kan give anledning til misbrug; denne mulighed skal derfor udelukkes for det paagaeldende kvartal;

med hensyn til landbrugerne, disses faglige sammenslutninger eller den traditionelle handel er det noedvendigt at begraense den maksimale maengde med henblik paa at muliggoere en mere ligelig fordeling af de disponible maengder;

eftersom der foerst er truffet en afgoerelse om denne skoensmaessige opgoerelse i maj 1990 for 1990, er det noedvendigt at fravige forordning (EOEF) nr. 2377/80, for saa vidt angaar fristerne for indgivelse af ansoegninger om importlicenser under denne saerordning;

for at goere en regelmaessig indfoersel mulig, boer gyldighedsperioden for de i artikel 14, litra b), i forordning (EOEF) nr. 2377/80 omhandlede licenser forlaenges;

som foelge af denne saerlige importordnings ivaerksaettelse er det noedvendigt at ophaeve Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3834/89 (7), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1494/90 (8);

eftersom der er indroemmet en yderligere nedsaettelse af importafgiften for ungtyre med oprindelse i Polen og Ungarn, boer forordning (EOEF) nr. 2377/80 aendres i overensstemmelse hermed;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Oksekoed -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. For perioden 1. juli til 30. september 1990 fastsaettes den maksimale maengde, der omhandles i artikel 13, stk. 4, litra a), i forordning (EOEF) nr. 805/68, til 149 445 stk. ungtyre til opfedning, med en levende vaegt paa hoejst 300 kg, hvoraf 126 360 stk. skal indfoeres til og opfedes i Italien, og 19 305 stk. skal indfoeres til og opfedes i Graekenland.

2. Den afgift, der opkraeves ved indfoersel af de i stk. 1 naevnte ungkreaturer, er lig med den afgift, der er gaeldende paa dagen for antagelse af angivelse for overgang til fri omsaetning, nedsat med 65 %. Inden for en maksimal maengde paa 130 110 ungkreaturer med en vaegt pr. dyr paa 220 til 300 kg med oprindelse i og indfoert fra Jugoslavien, Ungarn eller Polen nedsaettes den afgift, der er gaeldende paa dagen for antagelse af angivelse for overgang til fri omsaetning, dog med 75 %.

Denne maksimale maengde kan indfoeres inden for en begraensning paa:

- 110 010 dyr til Italien

- 16 800 dyr til Graekenland

- 3 300 dyr til de andre medlemsstater.

3. Licensansoegningen og licensen vedroerer i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, litra c), i forordning (EOEF) nr. 2377/80:

- dels ungkreaturer med en hoejeste vaegt pr. dyr paa 300 kg

- dels ungkreaturer med en vaegt pr. dyr fra 220 til 300 kg, med oprindelse i og indfoert fra Jugoslavien, Ungarn eller Polen.

I sidste tilfaelde skal licensansoegningen og licensen i rubrik 7 og 8 indeholde en af foelgende angivelser:

»Yugoslavia y/o Hungría y/o Polonia«

»Jugoslavien og/eller Ungarn og/eller Polen«

»Jugoslawien und/oder Ungarn und/oder Polen«

»Gioygkoslavía í/kai Oyngaría í/kai Polonía«

»Yugoslavia and/or Hungary and/or Poland«

»Yougoslavie et/ou Hongrie et/ou Pologne«

»Iugoslavia e/o Ungheria e/o Polonia«

»Joegoslavië en/of Hongarije en/of Polen«

»Jugoslávia e/ou Hungria e/ou Polónia«.

Licensen forpligter til at indfoere fra et eller flere af de angivne lande.

4. I den meddelelse, der omhandles i artikel 15, stk. 4, litra a), i forordning (EOEF) nr. 2377/80, specificerer medlemsstaterne kategorierne af levende vaegt samt produkternes oprindelse i det tilfaelde, der omhandles i stk. 3, foerste afsnit, andet led.

5. Inden for den maengde, der er forbeholdt Italien:

a) kan 90 % af maengderne tildeles direkte til de ansoegere, der foerer bevis for at have indfoert dyrene i henhold til den paagaeldende ordning i de tre sidste aar.

Fordelingen foretages i forhold til den tidligere indfoersel i de tre paagaeldende aar

b) kan 10 % tildeles de andre ansoegere.

6. Inden for den maengde, der er forbeholdt Graekenland:

a) kan 90 % af maengderne tildeles direkte til de ansoegere, der foerer bevis for at have indfoert dyrene i henhold til den paagaeldende ordning i de tre sidste aar.

Fordelingen foretages i forhold til den tidligere indfoersel i de tre paagaeldende aar

b) kan 10 % tildeles de andre ansoegere.

7. Det i stk. 5 og 6 omhandlede bevis foeres ved hjaelp af tolddokumentet for overgang til fri omsaetning.

8. Importlicenserne udstedes kun for maengder paa ti dyr eller derover.

Artikel 2

For saa vidt angaar den maengde, der er omhandlet i artikel 1, stk. 5, litra b), og stk. 6, litra b), kan ansoegningen om importlicens ikke omfatte en maengde, som er mere end 10 % stoerre end denne maengde.

Artikel 3

Ved anvendelsen af artikel 15, stk. 3, i forordning (EOEF) nr. 2377/80 anses alle ansoegninger, der stammer fra samme person, og som gaelder samme vaegtkategori og samme nedsaettelse af afgiften, som én ansthgning.

Artikel 4

For fthrste, andet og tredxe koartal af 1990 gaelder som thndtagelse fra artikel 15 i forordning (ETHF) nr. 2377/80 fthlgende for s oidt angr den i artikel 9 i samme forordning omiandlede ordning:

a) ansthgninger kan kthn indgioes fra den 18. til den 2. xthni 1990

v) de meddelelser, som er omiandlet i artikel 15, stk. 4, litra a), i forordningen, foretages den 27. xthni 1990

ps) thdstedelsen af lipsenser som omiandlet i artikel 15, stk. 5, litra a), i forordningen sker fra den 2. xthli 1990. Artikel 5

Som undtagelse fra artikel 4, litra b), i forordning (EOEF) nr. 2377/80 er de licenser, som udstedes i medfoer af naervaerende forordning, gyldige i seks maaneder fra den 2. juli 1990.

Artikel 6

Senest tre uger efter indfoerslen af de i denne forordning omhandlede dyr underretter importoeren de kompetente myndigheder, der har udstedt importlicenserne, om antallet og oprindelsen af de indfoerte dyr. Fra august 1990 fremsender myndighederne i begyndelsen af hver maaned disse oplysninger til Kommissionen.

Artikel 7

Forordning (EOEF) nr. 3834/89 ophaeves.

Artikel 8

I forordning (EOEF) nr. 2377/80 foretages foelgende aendringer:

1) I artikel 9, stk. 1, litra c), andet led, litra c), andet afsnit, og litra f), andet afsnit, foerste led, indsaettes efter »Jugoslavien«: »og/eller Polen og/eller Ungarn«.

2) Artikel 9, stk. 2, udgaar.

Artikel 9

Denne forordning traeder i kraft paa dagen for offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 15. juni 1990.

Paa Kommissionens vegne

Ray MAC SHARRY

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 148 af 28. 6. 1968, s. 24.

(2) EFT nr. L 61 af 4. 3. 1989, s. 43.

(3) EFT nr. L 77 af 25. 3. 1977, s. 18.

(4) EFT nr. L 109 af 24. 4. 1987, s. 12.

(5) EFT nr. L 241 af 13. 9. 1980, s. 5.

(6) EFT nr. L 99 af 19. 4. 1990, s. 8.

(7) EFT nr. L 372 af 21. 12. 1989, s. 26.

(8) EFT nr. L 140 af 1. 6. 1990, s. 113.