RAADETS DIREKTIV af 20. juni 1990 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning vedroerende ikke-automatiske vaegte (90/384/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 100 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

i samarbejde med Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Det paahviler medlemsstaterne at beskytte offentligheden mod ukorrekte resultater af vejeoperationer med ikke-

automatiske vaegte, naar disse bruges inden for bestemte anvendelsesomraader;

medlemsstaterne har ufravigelige bestemmelser vedroerende navnlig de noedvendige praestationskrav til ikke-automatiske vaegte i form af specifikke metrologiske og tekniske krav, tillige med inspektionsprocedurer foer og efter ibrugtagningen; saadanne bestemmelser medfoerer ikke noedvendigvis forskellige beskyttelsesniveauer i de forskellige medlemsstater, men de indbyrdes forskelle medfoerer hindringer for samhandelen i Faellesskabet;

de nationale beskyttelsesbestemmelser boer harmoniseres

for at sikre den frie bevaegelighed for ikke-automatiske

vaegte, uden at medlemsstaternes nuvaerende, velbegrundede beskyttelsesniveau forringes;

uanset den regel om fri bevaegelighed for varer, der er en af Faellesskabets grundregler, boer hindringer for den frie bevaegelighed, som skyldes forskelle mellem nationale forskrifter om markedsfoering, ifoelge gaeldende faellesskabsret accepteres i det omfang, de er noedvendige for at sikre, at de paagaeldende varer opfylder vaesentlige krav; harmoniseringen af lovgivningen boer derfor i det foreliggende tilfaelde begraenses til de forskrifter, som er noedvendige for at sikre, at ikke-automatiske vaegte opfylder de vaesentlige metrologiske og praestationsmaessige krav; da disse krav er vaesentlige, boer de erstatte de nationale forskrifter paa omraadet;

dette direktiv boer derfor kun indeholde de vaesentlige og ufravigelige krav; for at lette beviset for overholdelsen af disse vaesentlige krav er det noedvendigt at have harmoniserede standarder paa europaeisk plan, navnlig for saa vidt angaar metrologiske, konstruktions- og fremstillingsmaessige karakteristika, saaledes at vaegte, som opfylder disse harmoniserede standarder, maa anses for at vaere i overensstemmelse med de vaesentlige krav; saadanne harmoniserede europaeiske standarder udarbejdes af private organer og boer bevare deres ikke-bindende status; i dette oejemed anerkendes Den Europaeiske Standardiserings Organisation (CEN) og Den Europaeiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (CENELEC) som organer med kompetence til at varetage harmoniserede standarder i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for samarbejdet mellem Kommissionen og de to organer, som blev undertegnet den 13. november 1984; i dette direktiv forstaas ved en harmoniseret standard en teknisk specifikation (Europaeisk Standard eller Harmoniseringsdokument), som er vedtaget af et af de to organer eller af dem begge efter henstilling fra Kommissionen i overensstemmelse med Raadets direktiv 83/189/EOEF af 28. marts 1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske stan-

darder og forskrifter (4), aendret ved direktiv 88/182/EOEF (5), og de allerede naevnte generelle retningslinjer;

det er noedvendigt at kontrollere overensstemmelsen med de relevante metrologiske og tekniske krav for at beskytte brugere og trejdemaend effektivt; de nuvaerende kontrolprocedurer er ikke de samme i de forskellige medlemsstater; for at undgaa gentagen kontrol, der samtidig er til hinder for disse vaegtes frie bevaegelighed, boer medlemsstaterne anerkende hinandens kontrol; for at lette denne gensidige anerkendelse af kontrollen boer der bl.a. fastsaettes harmoniserede faellesskabsprocedurer og foretages en harmonisering af de kriterier, som benyttes, naar der skal bemyndiges organer, som er ansvarlige for udfoerelsen af de enkelte opgaver i forbindelse med disse kontrolprocedurer;

det er derfor afgoerende at paase, at de bemyndigede organer sikrer et hoejt kvalitetsniveau i hele Faellesskabet;

EF-overensstemmelsesmaerket og maerkaten med bogstavet M paa en ikke-automatisk vaegt udgoer en formodning om, at denne opfylder bestemmelserne i dette direktiv, og goer det derfor unoedvendigt at gentage allerede udfoerte overensstemmelsesvurderinger;

der boer traeffes foranstaltninger, der skal bidrage til gradvis at gennemfoere det indre marked i en periode, der udloeber den 31. december 1992; det indre marked omfatter et omraade uden indre graenser, hvori den frie bevaegelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital er sikret -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

KAPITEL I

Anvendelsesomraade, markedsfoering, fri bevaegelighed

Artikel 1

1. En vaegt defineres som et maaleinstrument til bestemmelse af et legemes masse ved anvendelse af tyngdekraftens paavirkning af dette legeme. En vaegt kan endvidere anvendes til at bestemme andre masserelaterede stoerrelser, maengder, parametre eller karakteristika.

En ikke-automatisk vaegt defineres som en vaegt, der kraever en operatoers medvirken under vejningen.

Dette direktiv gaelder alle ikke-automatiske vaegte, i det foelgende benaevnt »vaegte«.

2. I dette direktiv skelnes der mellem foelgende to anvendelsesomraader for vaegte:

a) 1) bestemmelse af massen ved kommercielle transaktioner

2) bestemmelse af massen ved beregning af afgift, told, skat, bonus, boede, vederlag, godtgoerelse eller betaling af lignende art

3) bestemmelse af massen med henblik paa anvendelse af en lov eller en administrativ bestemmelse; retslig ekspertise

4) bestemmelse af massen i medicinsk praksis ved vejning af patienter i forbindelse med helbredsovervaagning, diagnose og medicinsk behandling

5) bestemmelse af massen ved fremstilling af receptpligtige laegemidler i apoteker og bestemmelse af massen ved analyser foretaget i medicinske og farmaceutiske laboratorier

6) fastsaettelse af prisen ud fra massen ved direkte salg til offentligheden og fremstilling af faerdigpakninger

b)

Alle andre end de i stk. 2, litra a), omhandlede formaal.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger til at sikre, at der kun markedsfoeres vaegte, som opfylder de forskrifter i dette direktiv, der gaelder for dem.

2. Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger til at sikre, at der til de i artikel 1, stk. 2, litra a), omhandlede formaal kun anvendes vaegte, som opfylder de forskrifter i dette direktiv, som gaelder for dem.

Artikel 3

De vaegte, der anvendes til de i artikel 1, stk. 2, litra a), omhandlede formaal, skal opfylde de i bilag I anfoerte vaesentlige krav.

Er vaegten udstyret eller forbundet med anordninger, som ikke anvendes til de i artikel 1, stk. 2, litra a), omhandlede formaal, er de paagaeldende anordninger undtaget fra de vaesentlige krav.

Artikel 4

1. Medlemsstaterne maa ikke hindre markedsfoering af ikke-automatiske vaegte, som opfylder forskrifterne herfor i dette direktiv.

2. Medlemsstaterne maa ikke hindre ibrugtagning til de i artikel 1, stk. 2, litra a), omhandlede formaal af vaegte, som opfylder forskrifterne herfor i dette direktiv.

Artikel 5

1. Vaegte, som er i overensstemmelse med de relevante nationale standarder til gennemfoerelse af de harmoniserede standarder, som opfylder de i artikel 3 omhandlede vaesentlige krav, anses af medlemsstaterne for at vaere i overensstemmelse med de i artikel 3 omhandlede vaesentlige krav.

2. Kommissionen offentliggoer i De Europaeiske Faellesskabers Tidende referencerne for de i stk. 1 omhandlede harmoniserede standarder.

Medlemsstaterne offentliggoer referencerne for de i stk. 1 omhandlede nationale standarder.

Artikel 6

Finder en medlemsstat eller Kommissionen, at de i artikel 5, stk. 1, omhandlede harmoniserede standarder ikke fuldt ud opfylder de i artikel 3 omhandlede vaesentlige krav, indbringer Kommissionen eller den paagaeldende medlemsstat sagen for det staaende udvalg, der er nedsat ved direktiv 83/189/EOEF, i det foelgende benaevnt »udvalget«, og angiver grunden herfor. Udvalget afgiver straks udtalelse.

I lyset af udvalgets udtalelse underretter Kommissionen medlemsstaterne om, hvorvidt det er noedvendigt at tilbagekalde disse standarder fra de i artikel 5, stk. 2, omhandlede publikationer.

Artikel 7

1. Finder en medlemsstat, at vaegte forsynet med det i bilag II, nr. 2, 3 og 4, omhandlede EF-overensstemmelsesmaerke ikke opfylder kravene i dette direktiv, selv om de er rigtigt installeret og anvendes til de formaal, de er bestemt til, traeffer den de noedvendige foranstaltninger til at traekke disse vaegte tilbage fra markedet eller forbyde eller begraense ibrugtagning og/eller markedsfoering af dem.

Den paagaeldende medlemsstat underretter omgaaende Kommissionen om enhver foranstaltning af denne art og oplyser grundene til sin beslutning og navnlig, hvorvidt den manglende overensstemmelse skyldes

a) at vaegtene, naar de ikke er i overensstemmelse med de i artikel 5, stk. 1, omhandlede standarder, heller ikke opfylder de i artikel 3 omhandlede vaesentlige krav

b)

ukorrekt anvendelse af de i artikel 5, stk. 1, omhandlede standarder

c)

mangler ved de i artikel 5, stk. 1, omhandlede standarder.

2. Kommissionen indleder konsultationer med de beroerte parter snarest muligt.

Efter konsultationerne underretter Kommissionen omgaaende den medlemsstat, som ivaerksatte aktionen, om resulatet af konsultationerne. Finder Kommissionen, at foranstaltningerne er berettigede, underretter den tillige omgaaende de oevrige medlemsstater.

Saafremt beslutningen skyldes formodede mangler ved standarderne, forelaegger Kommissionen efter at have raadfoert sig med de beroerte parter sagen for udvalget inden to maaneder, saafremt den medlemsstat, som har truffet foranstaltningerne, har til hensigt at fastholde dem, og indleder herefter den i artikel 6 omhandlede procedure.

3. Hvis en vaegt, som ikke opfylder bestemmelserne, er forsynet med EF-overensstemmelsesmaerke, traeffer den kompetente medlemsstat passende foranstaltninger mod dem, der har anbragt maerket, og underretter Kommissionen og de oevrige medlemsstater herom.

4. Kommissionen sikrer, at medlemsstaterne holdes underrettet om udviklingen i og resultatet af denne procedure.

KAPITEL II

Overensstemmelsesvurdering

Artikel 8

1. Ved attesteringen af, at vaegte er i overensstemmelse med de i bilag I definerede vaesentlige krav, kan der efter ansoegerens eget valg anvendes en af foelgende procedurer:

a) den i bilag II, nr. 1, omhandlede EF-typeafproevning, der enten efterfoelges af den i bilag II, nr. 2, omhandlede EF-erklaering om typeoverensstemmelse (garanti for produktionskvalitet) eller af den i bilag II, nr. 3, omhandelde EF-verifikation.

Dog er EF-typeafproevningen ikke obligatorisk for vaegte, som ikke anvender nogen elektrisk anordning, og i hvilke lastemaalingsanordningen ikke anvender nogen fjeder til afbalancering af lasten

b) den i bilag II, nr. 4, omhandlede stykvise EF-verifikation.

2. Dokumenter og korrespondance vedroerende de i stk. 1 omhandlede procedurer skal udfaerdiges paa et officielt sprog i den medlemsstat, hvor de naevnte procedurer vil blive gennemfoert, eller paa et sprog, som accepteres af det kompetente organ.

3. Naar vaegtene er omfattet af andre faellesskabsdirektiver, der vedroerer andre aspekter, angives det i disse tilfaelde paa det i artikel 10 omhandlede EF-maerke, at vaegtene ligeledes opfylder kravene i disse andre direktiver.

Artikel 9

1. Enhver medlemsstat underretter de oevrige medlemsstater og Kommissionen om de inspektionsorganer, den har bemyndiget til at udfoere opgaver under de i artikel 8 omhandlede procedurer, de specifikke opgaver, hvert organ har faaet tildelt, samt identifikationskoderne for de bemyndigede organer.

Kommissionen offentliggoer listen over de bemyndigede organer sammen med de opgaver, de har faaet tildelt, i De Europaeiske Faellesskabers Tidende og sikrer, at listen holdes ajour.

2. Medlemsstaterne anvender de i bilag V anfoerte minimumskriterier for bemyndigelse af inspektionsorganerne. Organer, som opfylder kriterier, der er fastsat i relevante harmoniserede standarder, antages at opfylde de i bilag V omhandlede kriterier.

3. En medlemsstat, som har bemyndiget et inspektionsorgan, annullerer denne bemyndigelse, saafremt organet ikke laengere opfylder de i stk. 2 omhandlede bemyndigelseskriterier. Den underretter omgaaende de oevrige medlemsstater og Kommissionen herom og tilbagekalder meddelelsen.

KAPITEL III

EF-overensstemmelsesmaerke og paaskrifter

Artikel 10

1. Naar det er konstateret, at en vaegt er i overensstemmelse med EF-forskrifterne, skal EF-overensstemmelsesmaerket og de supplerende data som beskrevet i bilag IV, nr. 1, anbringes paa vaegten i en klart synlig, let laeselig og uudslettelig form.

2. Paa alle andre vaegte skal de i bilag IV, nr. 2, omhandlede paaskrifter anbringes i en klart synlig, let laeselig og uudslettelig form.

3. Anbringelse paa vaegtene af maerker, som vil kunne forveksles med EF-overensstemmelsesmaerket, er forbudt.

Artikel 11

Konstateres det, at anbringelsen af EF-overensstemmelsesmaerket paa vaegte er uberettiget, fordi

- de ikke er i overensstemmelse med de i artikel 5, stk. 1, omhandlede relevante standarder, naar fabrikanten har valgt at fremstille vaegte, der er i overensstemmelse med disse standarder

- de ikke er i overensstemmelse med en godkendt type

- de er i overensstemmelse med en godkendt type, men ikke opfylder de vaesentlige krav, som gaelder for denne

- fabrikanten ikke har opfyldt sine forpligtelser i medfoer af EF-typeoverensstemmelseserklaeringen (garanti for produktionskvalitet)

skal det bemyndigede inspektionsorgan i givet fald tilbagekalde EF-typegodkendelsen og/eller godkendelsen af kvalitetsstyringssystemet. Tilbagekaldelsen af EF-typegodkendelsen medfoerer forbud mod ansoegning om EF-verifikation og mod udstedelse af EF-erklaering om typeoverensstemmelse (garanti for produktionskvalitet).

Artikel 12

Naar en vaegt, der anvendes til et af de i artikel 1, stk. 2, litra a), omhandlede formaal, er udstyret eller forbundet med anordninger, som ikke har vaeret underkastet en overensstemmelsesvurdering som omhandlet i artikel 8, skal hver af disse anordninger vaere forsynet med et symbol, der angiver, hvad anordningen maa bruges til, jf. bilag IV, nr. 3. Dette symbol skal vaere anbragt paa anordningerne i en klart synlig, let laeselig og uudslettelig form.

KAPITEL IV

Afsluttende bestemmelser

Artikel 13

Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger med henblik paa, at vaegte, der baerer EF-maerket til dokumentation af, at de er i overensstemmelse med forskrifterne i dette direktiv, vedbliver at vaere i overensstemmelse med disse forskrifter.

Artikel 14

Enhver afgoerelse truffet i medfoer af dette direktiv, som resulterer i begraensninger af ibrugtagningen af en vaegt, skal indeholde de noejagtige begrundelser, den er baseret paa. En saadan afgoerelse skal straks meddeles den beroerte part, som samtidig skal underrettes om de retsmidler, der staar til hans raadighed i medfoer af gaeldende lov i den paagaeldende medlemsstat, og om tidsfristerne for anvendelsen af saadanne midler.

Artikel 15

1. Medlemstaterne vedtager og offentliggoer inden den 1. juli 1992 de love og administrative bestemmelser, der er noedvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

2. Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den 1. januar 1993.

3. Medlemsstaterne kan dog uanset stk. 2, i en periode paa ti aar fra datoen for deres anvendelse af de i stk. 1 naevnte

bestemmelser, tillade markedsfoering og/eller ibrugtagning af vaegte, som er i overensstemmelse med de bestemmelser, der var gaeldende inden denne dato.

4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

5. Direktiv 73/360/EOEF ophaeves pr. 1. januar 1993 undtagen for saa vidt angaar anvendelsen af stk. 3.

Artikel 16

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 20. juni 1990.

Paa Raadets vegne

D. J. O'MALLEY

Formand

(1) EFT nr. C 55 af 4. 3. 1989, s. 6, og EFT nr. C 297 af 25. 11. 1989, s. 13.

(2) EFT nr. C 158 af 26. 6. 1989, s. 221, og EFT nr. L 149 af 18. 6. 1990.

(3) EFT nr. C 194 af 31. 7. 1989, s. 1.(4) EFT nr. L 109 af 26. 4. 1983, s. 8.

(5) EFT nr. L 81 af 26. 3. 1988, s. 75.

BILAG I De vaesentlige krav, som skal opfyldes af de i artikel 1, stk. 2, litra a), omhandlede vaegte, fremgaar af det foelgende. Den anvendte terminologi er den, som anvendes af Den Internationale Organisation for Retslig Metrologi.

Indledende bemaerkning

Dersom vaegten er udstyret eller forbundet med flere visnings- eller trykkeindretninger, som anvendes til de i

artikel 1, stk. 2, litra a), omhandlede formaal, skal de indretninger, som blot viser vejeresultaterne, men ikke har nogen betydning for, om vaegten fungerer korrekt, ikke overholde de vaesentlige krav, hvis vejeresultaterne trykkes eller registreres paa en korrekt maade og uden at kunne slettes af en anden del af vaegten, som opfylder de vaesentlige krav, og idet de skal vaere tilgaengelige for de to parter, der er beroert af vejningen. Paa vaegte, der anvendes ved direkte salg til offentligheden, skal visnings- og udskrivningsindretningerne for saelger og kunde dog opfylde de vaesentlige krav.

METROLOGISKE KRAV

1.

Maaleenheder for masse

De anvendte maaleenheder for masse skal vaere lovlige i medfoer af direktiv 80/181/EOEF (1), senest aendret ved direktiv 85/1/EOEF (2).

Under denne betingelse er foelgende maaleenheder tilladt:

- SI-enheder: kilogram, mikrogram, milligram, gram, ton

- britiske enheder: pound, ounce (avoirdupois), troy ounce

- andre enheder: metrisk karat ved vejning af aedelstene.

For vaegte, som anvender de ovenfor omhandlede britiske maaleenheder for masse, skal de i det foelgende specificerede relevante vaesentlige krav omregnes til naevnte britiske enheder ved anvendelse af simpel interpolation.

2.

Noejagtighedsklasser

2.1.

Der er defineret foelgende noejagtighedsklasser:

III. Speciel

III. Fin

III. Middel

IV. Grov

Specifikationerne for disse klasser er vist i tabel 1

TABEL 1

Noejagtighedsklasser

Klasse

Verifikations-

delingsvaerdi (e)

Minimumslast

(Min)

Antal verifikationsdelingsvaerdier

n = Max

n = e

minimums-

vaerdi

minimums-

vaerdi

maksimums-

vaerdi

III

0,001 g § e § 0,05 g

100 e

50 000

-

III

0,001 g § e § 0,05 g

20 e

100

100 000

0,1 g § e § 0,05 g

50 e

5 000

100 000

III

0,1 g § e § 2 g,

20 e

100

10 000

5, g § e § 0,05 g

20 e

500

10 000

IV

5, g § e 9 0,05 g

10 e

100

1 000

Minimumslasten nedsaettes til 5e for vaegte af klasse II og III, der anvendes til at fastsaette transporttariffer.

2.2.

Delingsvaerdier

2.2.1.

Den faktiske delingsvaerdi (d) og verifikationsdelingsvaerdien (e) skal vaere af formen

1×10k, 2×10k eller 5×10k masseenheder

hvor k er et helt tal eller nul.

2.2.2.

For alle vaegte bortset fra vaegte med ekstra visningsindretninger er

d = e.

2.2.3.

For vaegte med ekstra visningsindretninger gaelder foelgende:

e = 1×10k g

d < e 9 10 d

bortset fra vaegte af klasse I med d < 10-4 g, hvor e = 10-3 g.

3.

Klassifikation

3.1.

Vaegte med kun ét vejeomraade

Vaegte udstyret med en ekstra visningsindretning skal tilhoere klasse I eller klasse II. For disse vaegte faas minimumslastens nedre graenser fra tabel I ved i kolonne 3 at erstatte verifikationsdelingsvaerdien (e) med den faktiske delingsvaerdi (d).

Hvis d < 10-4 g, kan maksimumslasten i klasse I vaere mindre end 50 000 e.

3.2.

Vaegte med flere vejeomraader

Flere vejeomraader er tilladt, forudsat at de er klart angivet paa vaegten. Hvert enkelt vejeomraade klassificeres i henhold til nr. 3.1. Hvis vejeomraaderne falder inden for forskellige noejagtighedsklasser, skal vaegten opfylde de strengeste krav, som finder anvendelse for de noejagtighedsklasser, hvori vejeomraaderne falder.

3.3.

Fler-intervalvaegte

3.3.1.

Vaegte med ét vejeomraade kan have adskillige vejeintervaller (fler-intervalvaegte).

Fler-intervalgvaegte skal ikke vaere udstyret med en ekstra visningsindretning.

3.3.2.

Hvert af vejeintervallerne paa fler-intervalvaegte er definert ved

- dets maksimumsnettolast Max med

- dets verifikationsdelingsvaerdi ei

med

e(i + 1) < ei

- dets maksimumsnettolast Maxi

med

Maxr = Max

- dets minimumsnettolast Mini

med

Mini = Max (i - 1)

og

Min1 = Min

hvor:

i = 1, 2, . . . r

i

= vejeintervalnummeret

r

= det totale antal vejeintervaller.

Ved alle belastninger regnes med nettolasten uanset vaerdien af en eventuelt anvendt tara.

3.3.3.

Vejeintervallerne klassificeres i henhold til tabel 2. Alle vejeintervaller skal falde inden for samme noejagtighedsklasse, og denne klasse er vaegtens noejagtighedsklasse.

TABEL 2

Fler-intervalvaegte

i = 1, 2, . . . r

i

= vejeintervalnummeret

r

= det totale antal vejeintervaller

Klasse

Verifikations-

delingsvaerdi (e)

Minimumslast

(Min)

Antal verifikations-

delingsvaerdier

minimums-

vaerdi

minimums-

vaerdi (¹)

n = Maxi

n = e(i + 1)

maksimums-

vaerdi

n = Maxi

n = ei

III

0,001 g § ei § 0,05 g

100 e1

50 000

-

III

0,001 g § ei § 0,05 g

20 e1

5 000

100 000

0,1 g § ei § 0,05 g

50 e1

5 000

100 000

III

0,1 g § ei § 0,05 g

20 e1

500

10 000

IV

5, g § ei § 0,05 g

10 e1

50

1 000

(¹) For i = r gaelder den tilsvarende kolonne i tabel 1 med e erstattet af er.

4.

Noejagtighed

4.1.

Ved anvendelsen af de i artikel 8 omhandlede procedurer maa visningsfejlen ikke overstige den maksimalt tilladelige visningsfejl som vist i tabel 3. I tilfaelde af digital-visning skal visningsfejlen korrigeres for afrundingsfejlen.

De maksimalt tilladelige fejl gaelder nettovaerdi og taravaerdi for alle mulige belastninger, bortset fra forhaandsindstillede taravaerdier.

TABEL 3

Maksimalt tilladte fejl

Last

Klasse I

Klasse II

Klasse III

Klasse IV

Maksimalt

tilladte

fejl

0 e 9 m 9 50 000 e

0 e 9 m 9 5 000 e

0 e 9 m 9 500 e

0 e 9 m 9 50 e

± 0,5 e

50 000 e < m 9 200 000 e

5 000 e < m 9 20 000 e

500 e < m 9 2 000 e

50 e < m 9 200 e

± 1,0 e

200 000 e < m 9 200 000 e

20 000 e < m 9 100 000 e

2 000 e < m 9 10 000 e

200 e < m 9 1 000 e

± 1,5 e

4.2.

De maksimalt tilladte fejl under brug er to gange de maksimalt tilladte fejl som fastlagt i nr. 4.1.

5.

En vaegts vejeresultater skal vaere repeterbare og skal kunne reproduceres uanset arten af visningsindretning eller vejemetode.

Vejeresultaterne skal vaere tilstraekkeligt ufoelsomme for aendringer af lastens placering paa vejeladet.

6.

Vaegten skal vaere foelsom over for meget smaa lastaendringer.

7.

Influensparametre og tid

7.1.

Vaegte af klasserne II, III og IV, som kan forventes anvendt i skraa stilling, skal vaere tilstraekkeligt ufoelsomme for den grad af skraastilling, som kan forekomme under normal brug.

7.2.

Vaegtene skal opfylde de metrologiske krav inden for det af fabrikanten specificerede temperaturomraade. Vaerdien af dette omraade skal mindst vaere:

5° C for en vaegt af klasse I

15° C for en vaegt af klasse II

30° C for en vaegt af klasse III eller IV.

Er der ikke fra fabrikantens side angivet nogen specifikation, gaelder temperaturomraadet -10° C til +40° C.

7.3.

Vaegte tilsluttet el-nettet skal opfylde de metrologiske krav under forsyningsbetingelser, som ligger inden for graenserne af normale netspaendingsvariationer.

Batteridrevne vaegte skal vise, naar spaendingen falder under den noedvendige minimumsvaerdi, og skal under disse omstaendigheder enten fortsat fungere korrekt eller automatisk saettes ud af drift.

7.4.

Elektroniske vaegte, bortset fra vaegte af klasse I og klasse II, for hvilke e er mindre end 1 g, skal opfylde de metrologiske krav under betingelser med hoej relativ fugtighed ved den oeverste graense af deres temperaturomraade.

7.5.

En langvarig belastning af en vaegt af klasse II, III eller IV skal have ubetydelig indflydelse paa visningen i belastet tilstand eller paa nulvisningen umiddelbart efter fjernelse af lasten.

7.6.

Under andre betingelser skal vaegtene enten fortsat fungere korrekt eller automatisk saettes ud af drift.

KONSTRUKTION OG FREMSTILLING

8.

Generelle krav

8.1.

Vaegtenes konstruktion og fremstilling skal vaere af en saadan art, at vaegtene vil bevare deres metrologiske kvaliteter, naar de anvendes og installeres korrekt, og naar de anvendes i det miljoe, de er bestemt for. Massens vaerdi skal angives.

8.2.

Naar elektroniske vaegte udsaettes for forstyrrelser, maa de ikke vise betydende fejl, eller betydende fejl skal automatisk detekteres og paavises.

Naar elektroniske vaegte automatisk detekterer en betydende fejl, skal en synlig eller hoerbar alarm udloeses og vedvare, indtil brugeren griber ind, eller fejlen forsvinder.

8.3.

Kravene under 8.1 og 8.2 skal til stadighed vaere opfyldt inden for et tidsrum, som er normalt i betragtning af vaegtenes tilsigtede anvendelse.

Digitale elektroniske anordninger skal altid kontrollere maaleprocessen, visningsanordningen samt enhver datalagring og -overfoersel.

Er en betydende paalidelighedsfejl konstateret automatisk, skal en synlig eller hoerbar alarm udloeses og vedvare, indtil brugeren griber ind, eller fejlen forsvinder.

8.4.

Er et ydre udstyr tilsluttet en elektronisk vaegt via en passende graenseflade, maa vaegtens metrologiske egenskaber ikke paavirkes heraf.

8.5.

Vaegtene maa ikke have egenskaber, som eventuelt vil kunne lette svigagtig anvendelse, og mulighederne for utilsigtet misbrug skal vaere minimale. Bestanddele, som ikke maa demonteres eller justeres af brugeren, skal sikres mod noget saadant.

8.6.

Vaegte skal vaere udformet paa en saadan maade, at den i dette direktiv fastsatte kontrol hurtigt lader sig udfoere.

9.

Angivelse af vejeresultater og andre vaegtvaerdier

Angivelsen af vejeresultater og andre vaegtvaerdier skal vaere noejagtig, entydig og ikke-misvisende, og visningsindretningen skal goere det let at aflaese visningen under normale anvendelsesbetingelser.

Navne og symboler for de under punkt 1 i dette bilag omhandlede maaleenheder skal vaere i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 80/181/EOEF, tilfoejet symbolet for metrisk karat, dvs. symbolet »ct«.

Visning skal vaere umulig over maksimumsbelastningen (Max), foroeget med 9 e.

En ekstra visningsindretning er kun tilladt efter decimalkommaet. En udvidet visningsindretning maa kun anvendes midlertidigt, og udskrift skal ikke kunne finde sted under anvendelsen heraf.

Sekundaere visninger er tilladt, saafremt de identificeres paa en saadan maade, at de ikke kan forveksles med primaere visninger.

10.

Udskrivning af vejeresultater og andre vaegtvaerdier

Trykte resultater skal vaere korrekte, passende identificeret og utvetydige. Skriften skal vaere klar, laeselig, uudslettelig og varig.

11.

Retstillingsmekanisme

Hvor det er hensigtsmaessigt, skal vaegte vaere forsynet med en retstillingsmekanisme og en libelle, som er tilstraekkelig foelsom til at muliggoere en korrekt installation.

12.

Nulstilling

Vaegte kan vaere udstyret med nulstillingsindretninger. Brugen af disse indretninger skal resultere i en noejagtig nulstilling og maa ikke give anledning til ukorrekte maaleresultater.

13.

Tara-indretninger og forhaandsindstillede tara-indretninger

Vaegte kan have en eller flere tara-indretninger og en forhaandsindstillet tara-indretning. Betjeningen af tara-indretningerne skal resultere i en noejagtig indstilling af viseren paa nul og skal sikre korrekt nettovejning. Betjeningen af den forhaandsindstillede tara-indretning skal sikre korrekt bestemmelse af den beregnede nettovaerdi.

14.

Vaegte til direkte salg til offentligheden med en maksimumsbelastning paa ikke over 100 kg: yderligere krav

Vaegte til direkte salg til offentligheden skal klart vise kunden alle vaesentlige oplysninger om vejningen og i tilfaelde af vaegte med prisangivelse tillige om prisberegningen af det produkt, som koebes.

Hvis salgsprisen angives, skal den vaere noejagtig.

Vaegte med prisudregning skal vise de vaesentlige angivelser laenge nok til at saette kunden i stand til at laese dem ordentligt.

Vaegte med prisudregning maa kun udfoere andre funktioner end vejning og prisudregning af den enkelte artikel, saafremt alle visninger i forbindelse med alle transaktioner udskrives klart, utvetydigt og hensigtsmaessigt opstillet paa en bon eller etiket til kunden.

Vaegtene maa ikke have egenskaber, som direkte eller indirekte kan foere til visninger, hvis tolkning ikke er let eller ligetil.

Vaegtene skal sikre kunderne mod ukorrekte salgstransaktioner, som skyldes, at vaegtene ikke fungerer korrekt.

Ekstra visningsindretninger og udvidede visningsindretninger er ikke tilladt.

Supplerende indretninger er kun tilladt, saafremt de ikke muliggoer svigagtig anvendelse.

Vaegte, der ligner de vaegte, som normalt anvendes ved direkte salg til offentligheden, men som ikke opfylder kravene i dette nr., skal paa en uudslettelig maade naer ved visningen vaere maerket »Maa ikke anvendes ved direkte salg til offentligheden«.

15.

Vaegte med prisetiketter

Vaegte med prisetiketter skal opfylde kravene til prisvisende vaegte til direkte salg til offentligheden i den udstraekning, disse krav finder anvendelse paa den paagaeldende vaegt. Udskrivning af en prisetiket skal vaere umulig ved en belastning, som ligger under minimumsbelastningen.

(1) EFT nr. L 39 af 15. 2. 1980, s. 40.

(2) EFT nr. L 2 af 3. 1. 1985, s. 11.

BILAG II 1.

EF-typeafproevning

1.1.

EF-typeafproevning er den procedure, hvorved et udpeget organ sikrer og attesterer, at en vaegt, som er repraesentativ for den planlagte produktion, opfylder de bestemmelser i dette direktiv, som vedroerer den.

1.2.

Ansoegningen om typeafproevning skal indsendes af fabrikanten eller hans befuldmaegtigede inden for Faellesskabet til et enkelt bemyndiget organ.

Ansoegningen skal indeholde

- navn og adresse paa ansoegeren, og saafremt ansoegningen indsendes af den befuldmaegtigede, tillige dennes navn og adresse

- en skriftlig erklaering om, at ansoegningen ikke er indsendt til noget andet bemyndiget organ

- den tekniske dokumentation som beskrevet i bilag III.

Ansoegeren skal stille en vaegt, som er repraesentativ for den planlagte produktion og i det foelgende benaevnt »type«, til raadighed for organet.

1.3.

Det bemyndigede organ skal

1.3.1.

gennemgaa konstruktionsdokumentationen og sikre, at typen er fremstillet i overensstemmelse med konstruktionsdokumentationen

1.3.2.

gennemfoere eller have gennemfoert passende undersoegelser og/eller proevninger for at kontrollere, om de af fabrikanten anvendte loesninger opfylder de vaesentlige krav, hvor de i artikel 5 omhandlede standarder ikke er anvendt

1.3.3.

gennemfoere eller have gennemfoert passende undersoegelser og/eller proevninger for - hvor fabrikanten har valgt at anvende de relevante standarder - at kontrollere, hvorvidt disse er anvendt effektivt, og derved sikre overensstemmelse med de vaesentlige krav

1.3.4.

med ansoegeren aftale det sted, hvor undersoegelser og/eller proevninger skal finde sted.

1.4.

Hvor typen opfylder bestemmelserne i dette direktiv, udsteder det bemyndigede organ en EF-typegodkendelsesattest. Attesten skal indeholde konklusionerne af undersoegelsen, eventuelle betingelser for attestens gyldighed samt de noedvendige data for identifikation af den godkendte vaegt og i givet fald en beskrivelse af dennes funktion. Relevante tekniske tegninger og skemaer vedlaegges EF-typegodkendelsesattesten som bilag.

Attesten skal have en gyldighedsperiode paa ti aar fra udstedelsesdatoen og kan fornyes for yderligere perioder paa ti aar ad gangen.

Ved vaesentlige aendringer af vaegtens konstruktion, f.eks. som foelge af anvendelse af ny teknik, kan attestens gyldighedsperiode begraenses til to aar og forlaenges med tre aar.

1.5.

Hvert bemyndiget organ sender regelmaessigt samtlige medlemsstater en lister over:

- indloebne ansoegninger om EF-typeafproevning

- udstedelse af EF-typegodkendelsesattester

- afslag paa ansoegninger om EF-typegodkendelsesattester

- tilfoejelser og aendringer vedroerende de allerede udleverede dokumenter.

Desuden underretter hvert organ oejeblikkelig samtlige medlemsstater, hvis en EF-typegodkendelsesattest tilbagekaldes.

Hver medlemsstat stiller disse oplysninger til raadighed for de organer, den har bemyndiget.

1.6.

De oevrige bemyndigede organer kan faa udleveret en kopi af attesterne og bilagene hertil.

1.7.

Ansoegeren skal holde det bemyndigede organ, som udstedte EF-typegodkendelsesattesten, underrettet om enhver aendring af den godkendte type.

AEndringer af den godkendte type skal godkendes af det bemyndigede organ, som har udstedt EF-typegodkendelsesattesten, naar saadanne aendringer paavirker overensstemmelsen med de vaesentlige krav i dette direktiv eller de foreskrevne anvendelsesbetingelser. Denne tillaegsgodkendelse gives i form af en tilfoejelse til den originale EF-typegodkendelsesattest.

2.

EF-erklaering om produktionsoverensstemmelse (garanti for produktionskvalitet)

2.1.

EF-erklaeringen om produktionsoverensstemmelse (garanti for produktionskvalitet) er den procedure, hvorved en fabrikant, som opfylder forpligtelserne i medfoer af afsnit 2.2, erklaerer, at de paagaeldende vaegte er i overensstemmelse med typen som beskrevet i EF-typegodkendelsesattesten og opfylder de krav i dette direktiv, som gaelder for dem.

Fabrikanten skal anbringe EF-maerket samt de i bilag IV anfoerte paaskrifter paa hver enkelt vaegt.

EF-maerket skal ledsages af identifikationssymbolet for det bemyndigede organ, som er ansvarlig for den i nr. 2.4 omhandlede EF-overvaagning.

2.2.

Fabrikanten skal have indfoert et tilfredsstillende kvalitetsstyringssystem som specificeret i nr. 2.3 og skal underkastes EF-overvaagning som specificeret i nr. 2.4.

2.3.

Kvalitetsstyringssystem

2.3.1.

Fabrikanten skal indsende en ansoegning om godkendelse af sit kvalitetsstyringssystem til et bemyndiget organ.

Ansoegningen skal indeholde:

- et tilsagn om at opfylde de forpligtelser, som foelger af det godkendte kvalitetsstyringssystem

- et tilsagn om at vedligeholde det godkendte kvalitetsstyringssystem for at sikre dettes fortsatte egnethed og effektivitet.

Fabrikanten stiller alle relevante oplysninger, navnlig dokumentation for kvalitetsstyringssystemet og for vaegtens konstruktion, til raadighed for det bemyndigede organ.

2.3.2.

Kvalitetsstyringssystemet skal sikre vaegtenes overensstemmelse med den type, der er beskrevet i EF-typegodkendelsesattesten, og med de krav i dette direktiv, som gaelder for dem.

Alle de af fabrikanten indfoerte elementer, krav og bestemmelser skal dokumenteres paa en systematisk og logisk opstillet maade i form af skriftlige regler, procedurer og instruktioner. Denne dokumentation for kvalitetsstyringssystemet skal sikre en almindelig forstaaelse af kvalitetsstyringsprogrammer, -planer, brugsanvisninger og rapporter.

Den skalnavnlig indeholde en daekkende beskrivelse af:

- kvalitetsmaalsaetningerne og organisationsstrukturen samt ansvarsomraader og bemyndigelser i forbindelse med produktionskvalitet

- fremstillingsprocessen og kvalitetskontrollen samt de kvalitetssikringsteknikker og systematiske indgreb, som vil blive anvendt

- de undersoegelser og proevninger, der vil blive gennemfoert foer, under og efter fremstillingen, samt den hyppighed, hvormed disse vil blive gennemfoert

- midlerne til at overvaage en effektiv anvendelse af kvalitetsstyringssystemet og opnaaelsen af den oenskede produktionskvalitet.

2.3.3.

Det bemyndigede organ skal gennemgaa og evaluere kvalitetsstyringssystemet for at fastslaa, hvorvidt

det opfylder de i afsnit 2.3.2 omhandlede krav. Det skal gaa ud fra, at disse krav overholdes af kvalitetsstyringssystemer, som anvender den tilsvarende harmoniserede standard.

Organet skal meddele fabrikanten sin afgoerelse og underrette de oevrige bemyndigede organer herom. Meddelelsen til fabrikanten skal indeholde konklusionerne af undersoegelsen og en begrundelse for afgoerelsen, hvis ansoegningen afslaas.

2.3.4.

Fabrikanten eller hans befuldmaegtigede skal holde det bemyndigede organ, som har godkendt kvalitetsstyringssystemet, underrettet om alle ajourfoeringer af kvalitetsstyringssystemet i forbindelse med aendringer som foelge af f.eks. nye teknologier og kvalitetsbegreber.

2.3.5.

Et bemyndiget organ, som tilbagekalder godkendelsen af et kvalitetsstyringssystem, skal underrette de oevrige organer herom.

2.4.

EF-overvaagning

2.4.1.

Formaalet med EF-overvaagning er at sikre, at fabrikanten fuldt ud opfylder de forpligtelser, som foelger af det godkendte kvalitetsstyringssystem.

2.4.2.

Fabrikanten giver det bemyndigede organ adgang til at inspicere fabrikations-, inspektions-, proevnings- og oplagringsfaciliteter og skal stille al noedvendig information til raadighed, navnlig

- dokumentationen for kvalitetsstyringssystemet

- teknisk dokumentation

- kvalitetsstyringsdokumenter, saasom inspektionsrapporter og proevnings- og kalibreringsdata, kvalifikationsrapporter for det beroerte personale osv.

Det bemyndigede organ foretager regelmaessige kontrolbesoeg for at sikre sig, at fabrikanten vedligeholder og anvender kvalitetsstyringssystemet; det fremsender en rapport om kontrolbesoeget til fabrikanten.

Det bemyndigede organ kan endvidere aflaegge uanmeldte besoeg hos fabrikanten. Under disse besoeg kan det bemyndigede organ udfoere alle eller kun enkelte punkter i kontrolprogrammet. Det fremsender en rapport om besoeget og eventuelt en rapport om resultaterne af kontrollen til fabrikanten.

2.4.3.

Det bemyndigede organ skal sikre, at fabrikanten vedligeholder og anvender det godkendte kvalitetsstyringssystem.

3.

EF-verifikation

3.1.

EF-verifikationen er den procedure, hvorved et bemyndiget organ kontrollerer og attesterer, at vaegte i givet fald er i overensstemmelse med den type, der er beskrevet i EF-typegodkendelsesattesten, og opfylder de krav i dette direktiv, der gaelder for dem. Det bemyndigede organ anbringer EF-maerket paa hver enkelt vaegt.

3.2.

Enhver vaegt skal undersoeges, og der foretages passende proevninger som beskrevet i de i artikel 5 omhandlede relevante standarder, eller tilsvarende proevninger udfoeres for at sikre deres overensstemmelse med de vaesentlige krav i dette direktiv.

3.3.

Det i nr. 3.1 omhandlede EF-maerke skal ledsages af det bemyndigede organs identifikationssymbol.

3.4.

For vaegte, der ikke er underkastet EF-typegodkendelse, skal den i bilag III naevnte konstruktionsdokumentation stilles til raadighed for det bemyndigede organ, hvis dette anmoder herom.

4.

EF-enhedsverifikation

4.1.

EF-enhedsverifikation er den procedure, hvorved et bemyndiget organ kontrollerer og attesterer, at en vaegt, der generelt er konstrueret til et saerligt formaal, opfylder de krav i dette direktiv, der gaelder for den. Det bemyndigede organ anbringer EF-maerket paa vaegten.

4.2.

Vaegten skal undersoeges, og der foretages passende proevninger som beskrevet i de i artikel 5 omhandlede relevante standarder eller tilsvarende proevninger til sikring af, at de er i overensstemmelse med de relevante krav i dette direktiv.

4.3.

Det i nr. 4.1 omhandlede EF-maerke skal ledsages af det bemyndigede organs identifikationssymbol.

4.4.

Konstruktionsdokumentationen for vaegten som specificeret i bilag III skal stilles til raadighed for det bemyndigede organ.

5.

Faelles bestemmelser

5.1.

EF-erklaeringen om typeoverensstemmelse (garanti for produktionskvalitet), EF-verifikationen og EF-

enhedsverifikationen kan udfoeres paa fabrikantens vaerksteder eller et hvilket som helst andet sted, saafremt transport til anvendelsesstedet ikke kraever, at vaegten skilles ad, hvis ibrugtagningen paa anvendelsesstedet ikke kraever samling af vaegten eller andet teknisk installationsarbejde, som kan forventes at paavirke vaegtens funktion, og saafremt der tages hensyn til tyngdekraftvaerdien paa ibrugtagningsstedet, eller saafremt vaegtens funktion er ufoelsom over for tyngdekraftvariationer. I alle andre tilfaelde skal de udfoeres paa anvendelsesstedet for vaegten.

5.2.

Saafremt vaegtens funktion er foelsom for tyngdekraftvariationer, kan de i afsnit 5.1 omhandlede procedurer gennemfoeres i to stadier, hvor det andet stadium skal omfatte alle undersoegelser og afproevninger, hvis resultat paavirkes af tyngdekraften, og det foerste stadium omfatte alle andre undersoegelser og proevninger. Det andet stadium skal udfoeres paa vaegtens anvendelsessted. I tilfaelde af, at en medlemsstat har indfoert tyngdekraftzoner paa sit omraade, kan udtrykket »paa vaegtens anvendelsessted« laeses som »tyngdekraftzonen for vaegtens anvendelse«.

5.3.1.

Hvor en fabrikant har valgt at gennemfoere en af de i afsnit 5.1 omhandlede procedurer i to stadier, og hvor disse to stadier vil blive udfoert af forskellige parter, skal en vaegt, som har gennemgaaet foerste stadium af den paagaeldende procedure, vaere forsynet med identifikationssymbolet for det bemyndigede organ, som var involveret i dette stadium.

5.3.2.

Den part, som har udfoert foerste stadium af proceduren, skal for hver vaegt udstede en attest indeholdende de noedvendige data til identifikation af vaegten, og som specificerer de gennemfoerte undersoegelser og proevninger.

Den part, som udfoerer andet stadium af proceduren, skal udfoere de undersoegelser og proevninger, som endnu ikke er udfoert.

5.3.3.

En fabrikant, som i foerste stadium har valgt EF-erklaeringen om typeoverensstemmelse (garanti for produktionskvalitet) i foerste stadium, kan enten anvende samme procedure i andet stadium eller beslutte at fortsaette i andet stadium med EF-verifikation.

5.3.4.

EF-maerket skal anbringes paa vaegten efter afslutning af andet stadium sammen med identifikationssymbolet for det bemyndigede organ, som er involveret i andet stadium.

BILAG III TEKNISK KONSTRUKTIONSDOKUMENTATION Den tekniske dokumentation boer goere det muligt at forstaa, hvorledes produktet er konstrueret, fremstillet og fungerer, og at vurdere, om det er i overensstemmelse med kravene i direktivet.

Dokumentationen skal i den udstraekning, det er relevant for vurderingen, indeholde foelgende oplysninger:

- en generel beskrivelse af vaegttypen

- konstruktionsprincipper, produktionstegninger samt lister over komponenter, moduler, kredsloeb, osv.

- beskrivelser og forklaringer, som er noedvendige for at forstaa det ovenfor naevnte, herunder hvorledes vaegten fungerer

- en liste over de i artikel 5 omhandlede standarder, som helt eller delvis er anvendt, og beskrivelse af de loesninger, der er valgt for at opfylde de vaesentlige krav, naar de i artikel 5 omhandlede standarder ikke er anvendt

- resultater af konstruktionsberegninger, undersoegelser osv.

- proevningsrapporter

- EF-typegodkendelsesattester og tilsvarende proevningsresultater for vaegte, der indeholder elementer, som svarer til konstruktionselementerne.

BILAG IV 1.

Vaegte, der er underkastet EF-proceduren for overensstemmelsesvurdering

1.1.

Disse vaegte skal vaere forsynet med

a) - EF-godkendelsesmaerket, der bestaar af symbolet CE, jf. bilag VI, efterfulgt af de sidste to cifre for det aar, der gaar forud for det aar, hvor maerket blev anbragt

- identifikationssymbolerne for det eller de bemyndigede organer, som har foretaget EF-overvaagningen eller EF-verifikationen.

Ovennaevnte maerke og paaskrifter skal vaere fastgjort paa vaegten, tydeligt anbragt i en samlet gruppe

b)

en groen kvadratisk maerkat med en side paa mindst 12,5 mm, forsynet med bogstavet M i sort bogtryk

c)

foelgende paaskrifter

- eventuelt EF-typegodkendelsesnummer

- fabrikantens maerke eller navn

- noejagtighedsklasse, anbragt i en oval eller mellem to vandrette linjer forbundet med to halvcirkler

- maksimumslast i form af Max . . .

- minimumslast i form af Min . . .

- verifikationsdelingsvaerdi i form af e = . . .

samt, i givet fald

- serienummer

- for vaegte bestaaende af separate, men sammenhoerende enheder: identifikationsmaerker paa hver enhed

- delingsvaerdi, hvis den er forskellig fra e, i form af d = . . .

- maksimal additiv tara i form af T = + . . .

- maksimal subtraktiv tara, hvis den er forskellig fra Max, i form af T = . . .

- tara-interval, hvis den er forskellig fra d, i form af dT = . . .

- overlastevne, hvis den er forskellig fra Max, i form af Lim . . .

- de saerlige temperaturgraenser i form af . . . g C/. . .g C

- forholdet mellem vaegtladet og vejeladet.

1.2.

Vaegtene skal vaere indrettet paa passende maade med henblik paa fastgoerelse af EF-typegodkendelsesmaerke og/eller paaskrifter. Disse skal vaere af en saadan art, at det er umuligt at fjerne maerket og paaskrifterne uden at beskadige dem, og saaledes at maerket og paaskrifterne er synlige, naar vaegten er i brug.

1.3.

Hvor der anvendes et maerkeskilt, skal det vaere muligt at forsegle skiltet, medmindre det ikke kan fjernes uden at oedelaegges. Hvis maerkeskiltet kan forsegles, skal det vaere muligt at anvende et kontrolmaerke i forbindelse hermed.

1.4.

Paaskrifterne Max, Min, e og d skal ogsaa anbringes naer det sted, hvor vejeresultatet vises, saafremt de ikke allerede er anbragt der.

1.5.

Hver visningsenhed, som er tilsluttet eller kan tilsluttes et eller flere vejelad, skal vaere forsynet med de relevante paaskrifter i forbindelse med de paagaeldende vejelad.

2.

Andre vaegte

Andre vaegte skal vaere forsynet med:

- fabrikantens maerke eller navn

- maksimumslast i form af Max . . .

Disse vaegte maa ikke vaere forsynet med den i nr. 1.1.b) naevnte maerkat.

3.

Symbol til angivelse af brugen, jf. artikel 12

Dette symbol bestaar af det store bogstav M i sort bogtryk paa en roed kvadratisk baggrund med en side paa mindst 25 mm, herover et diagonalt kryds.

BILAG V Foelgende minimumskriterier skal anvendes af medlemsstaterne, naar de bemyndiger organer til gennemfoerelse af opgaver i medfoer af de i artikel 8 omhandlede procedurer.

1. Organerne skal vaere i besiddelse af det noedvendige personale, de noedvendige midler og det noedvendige udstyr.

2. Personalet skal vaere i besiddelse af teknisk kompetence og professionel integritet.

3. Organerne skal virke uafhaengigt af alle kredse, grupper eller personer, som har en direkte eller indirekte interesse i ikke-automatiske vaegte i forbindelse med gennemfoerelsen af afproevninger, udarbejdelsen af rapporter, udstedelse af attester og overvaagning som kraevet i dette direktiv.

4. Personalet skal have tavshedspligt.

5.. Organerne skal tegne en ansvarsforsikring, saafremt deres ansvar ikke daekkes af staten.

Medlemsstaterne kontrollerer regelmaessigt, at betingelserne under 1 og 2 er opfyldt.

BILAG VI