KOMMISSIONENS BESLUTNING af 20. juni 1990 om de italienske myndigheders planlagte stoette til staalvaerkerne i Tirreno og Siderpotenza (N195/88 - N200/88) (Kun den italienske udgave er autentisk) (90/555/EKSF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske Kul- og Staalfaellesskab,

under henvisning til Kommissionens beslutning nr. 3484/85/EKSF af 27. november 1985 om faellesskabsregler for stoette til jern- og staalindustrien (1), saerlig artikel 6, stk. 4,

efter i overensstemmelse med ovennaevnte artikel at have givet de interesserede parter en frist til at fremsaette deres bemaerkninger og under henvisning til disse bemaerkninger, og

ud fra foelgende betragtninger:

I 1. De italienske myndigheder sendte den 20. april 1988 en skrivelse til Kommissionen, hvori de i henhold til artikel 6, stk. 1, i beslutning nr. 3484/85/EKSF underrettede den om to stoetteprojekter til fordel for staalvaerkerne i Tirreno og Siderpotenza.

Stoetten til staalvaerket i Tirreno skal anvendes til investeringer i energibesparende foranstaltninger til et beloeb paa 1 671 mio. lire (ca. 1,1 mio. ECU) ; stoetten har form af et rentelettet laan paa 668 mio. lire, hvortil staten yder et rentetilskud paa 501 mio. lire (ca. 330 000 ECU) samt et offentligt tilskud paa 334 mio. lire (ca. 220 000 ECU).

Stoetten til staalvaerket i Siderpotenza tager sigte paa investeringer i miljoeforbedring til et beloeb paa 2 550 mio. lire (ca. 1,68 mio. ECU). Stoetten har form af et rentelettet laan paa 1 021 mio. lire, hvortil staten yder et rentetilskud paa 867 mio. lire (ca. 570 000 ECU), samt et offentligt tilskud paa 765 mio. lire (ca. 504 000 ECU).

2. Ved skrivelse af 22. juni 1988 anmodede Kommissionen om supplerende oplysninger om denne stoette, herunder arten af de investeringer, hvortil der skulle ydes stoette, samt de noejagtige laanevilkaar (rentesats, loebetid). I denne skrivelse blev det endvidere anfoert, at stoette til investeringer i energibesparende foranstaltninger ikke falder ind under nogen af de undtagelsesbestemmelser, der er fastsat i beslutningen om faellesskabsregler for stoette til jern- og staalindustrien. Endvidere anmodede Kommissionen de italienske myndigheder om at oplyse, om stoetten til Siderpotenza blev bevilget i henhold til en generel stoetteordning til fremme af tilpasningen af anlaeggene til nye miljoebeskyttelsesnormer, og i givet fald at praecisere, hvilke normer det drejede sig om. Bestemmelserne i artikel 3 i beslutning nr. 3484/85/EKSF er nemlig de eneste bestemmelser, som kunne danne grundlag for en eventuel dispensation for saa vidt angaar stoetten til miljoebeskyttelse ; denne artikel indeholder ligeledes en bestemmelse om, at stoetteintensiteten, udtrykt i nettosubventionsaekvivalens (NSAE), ikke maa overstige 15 % af investeringsudgifterne.

II

De italienske myndigheder svarede ikke paa dette brev. Foelgelig var Kommissionen ikke i stand til uden videre at tage stilling til, om den paataenkte stoette var forenelig med faellessmarkedet. Den indledte derfor den i artikel 6, stk. 4, i beslutning nr. 3484/85/EKSF fastsatte procedure og underrettede de italienske myndigheder herom ved skrivelse af 13. januar 1989. De oevrige medlemsstater og andre beroerte parter blev underrettet ved en meddelelse, som blev offentliggjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende (2).

3. I forbindelse med denne procedure oplyste de italienske myndigheder ved en telexmeddelelse af 9. august 1989, at staalvaerket i Tirreno efter planen skulle modtage et rentelettet laan paa 688 mio. lire, som endnu ikke var blevet udbetalt ; rentesatsen skulle vaere 4,25 % og loebetiden ni aar. Det samlede offentlige bidrag androg under hensyntagen til rentesatsen 387,44 mio. lire, dvs. ca. 255 000 ECU. Staalvaerket i Siderpotenza skulle modtage et rentelettet laan paa 1 020 mio. lire, som endnu ikke var blevet udbetalt ; rentesatsen skulle vaere 4,25 % og loebetiden ti aar. Statens rentebyrde androg 673,2 mio. lire, dvs. ca. 438 000 ECU. I denne telexmeddelelse blev det endvidere oplyst, at stoetten skulle ydes i henhold til den generelle stoetteordning til fordel for Mezzogiorno, som henhoerer under lov nr. 183 af 2. maj 1976, hvilket ifoelge de italienske myndigheder goer det muligt at overholde faellesskabsreglerne for stoette til jern- og staalindustrien. Men selv om loven om Mezzogiorno generelt aabner mulighed for at yde stoette til miljoebeskyttelse, er dens bestemmelser ikke en udtrykkelig gentagelse af faellesskabsreglerne for stoette til jern- og staalindustrien. (1) EFT nr. L 340 af 18.12.1985, s. 1. (2) EFT nr. C 73 af 23.3.1990, s. 5.

4. Ved skrivelse af 18. oktober 1989 gjorde Kommissionen de italienske myndigheder opmaerksomme paa, at deres svar ikke var tilfredsstillende, for saa vidt som det hverken indeholdt oplysninger om, hvilke nye miljoebeskyttelsesnormer der gjorde det noedvendigt at investere i tilpasningsforanstaltninger, eller angav, paa hvilken maade stoetteloftet paa 15 % NSAE ville blive overholdt. Kommissionen anfoerte endvidere, at den, saafremt den ikke modtog et passende svar inden udloebet af en periode paa 15 arbejdsdage, ville vaere berettiget til at vedtage en endelig beslutning alene paa grundlag af de foreliggende oplysninger. Sidstnaevnte skrivelse blev ikke besvaret.

III

Staalvaerkerne i Tirreno og Siderpotenza producerer henholdsvis staalbjaelker og rundt betonstaal. Disse produkter, som er anfoert i bilag I til EKSF-Traktaten (pos. nr. 4 400), er saaledes omfattet af reglerne i EKSF-Traktaten.

EKSF-Traktatens artikel 4, litra c), har foelgende ordlyd : »I overensstemmelse med bestemmelserne i denne Traktat ophaeves og forbydes foelgende inden for Faellesskabet som uforeneligt med faellesmarkedet for kul og staal : tilskud eller anden stoette ydet af staterne eller saerlige byrder paalagt af dem, i hvilken som helst form dette sker.«

Dette forbud gaelder i lige saa hoej grad for saerlige stoetteordninger til fordel for jern- og staalindustrien som for generelle, regionale eller andre ordninger, som finder anvendelse paa jern- og staalindustrien.

De eneste mulige afvigelser fra foernaevnte generelle forbud er opregnet udtoemmende i beslutning nr. 3484/85/EKSF (faellesskabsregler for stoette til jern- og staalindustrien) samt i beslutning nr. 322/89/EKSF (1), som efterfulgte foerstnaevnte beslutning pr. 1. januar 1989. Disse undtagelsesbestemmelser blev indfoert, for at jern- og staalindustrien ikke skulle vaere anderledes stillet end andre industrier, naar det gaelder adgangen til offentlig stoette til forskning og udvikling, miljoebeskyttelse og virksomhedslukninger.

Disse undtagelsesbestemmelser tager paa ingen maade sigte paa at svaekke faellesskabsreglerne for stoette til jern- og staalindustrien, som skal ses i lyset af de alvorlige konkurrencefordrejninger, som kunne opstaa, hvis denne sektor, som stadig er meget foelsom til trods for den nyligt stedfundne sanering, modtog stoette, som er uforenelig med faellesmarkedet. Det er derfor vigtigt, at disse faellesskabsregler overholdes, hvilket indebaerer, at stoette til en jern- og staalvirksomhed kun kan godkendes, saafremt Kommissionen har vaeret i stand til at fastslaa, at de betingelser, der er udtoemmende opregnet i stoettereglerne, faktisk er opfyldt.

Med hensyn til staalvaerket i Tirreno er det klart, at betingelserne ikke er opfyldt, for saa vidt som energibesparelser ikke er naevnt som en mulig grund til at fravige reglerne.

Kommissionen har ikke efter at have henledt de italienske myndigheders opmaerksomhed paa dette forhold modtaget nogen oplysninger, som kan faa den til at aendre denne oprindelige vurdering.

De italienske myndigheder har heller ikke over for Kommissionen godtgjort, at betingelserne vedroerende Siderpotenza er opfyldt ; det gaelder saavel for spoergsmaalet om nye miljoebeskyttelsesnormer, som skulle goere det noedvendigt at investere i tilpasningsforanstaltninger, som for spoergsmaalet om overholdelsen af stoetteloftet paa 15 % NSAE.

Ifoelge Kommissionens skoen er den maksimale nettosubventionsaekvivalens nemlig paa 43,42 %, svarende til et loft paa 13,42 % for det rentelettede laan plus et tilskud paa hoejst 30 % NSAE, hvilket er en betydelig overskridelse af det foernaevnte loft.

Foelgelig er betingelserne ikke opfyldt i nogen af de to tilfaelde -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den af de italienske myndigheder paataenkte stoette til staalvaerket i Tirreno, som bestaar af et niaarigt rentelettet laan paa 688 mio. lire til en rentesats paa 4,25 % samt et tilskud paa 334 mio. lire, er uforenelig med faellesmarkedet og maa ikke ivaerksaettes.

Den af de italienske myndigheder paataenkte stoette til staalvaerket i Siderpotenza, som bestaar af et tiaarigt rentelettet laan paa 1 020 mio. lire til en rentesats paa 4,25 % samt et tilskud paa 765 mio. lire, er uforenelig med faellesmarkedet og maa ikke ivaerksaettes.

Artikel 2

Den italienske regering underretter inden to maaneder fra meddelelsen af denne beslutning Kommissionen om de foranstaltninger, den har truffet for at efterkomme den.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Den Italienske Republik.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 20. juni 1990.

Paa Kommissionens vegne

Leon BRITTAN

Naestformand

(1) EFT nr. L 38 af 10.2.1989, s. 8.