*****

KOMMISSIONENS FORORDNING (EOEF) Nr. 120/89

af 19. januar 1989

om faelles gennemfoerelsesbestemmelser for eksportafgifter for landbrugsprodukter

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning nr. 136/66/EOEF af 22. september 1966 om oprettelse af en faelles markedsordning for fedtstoffer (1), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 2210/88 (2), saerlig artikel 19, stk. 3, og artikel 20, stk. 3,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 804/68 af 28. juni 1968 om den faelles markedsordning for maelk og mejeriprodukter (3), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1109/88 (4), saerlig artikel 13, stk. 3,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 2180/71 af 12. oktober 1971 om de generelle regler, der skal anvendes inden for sektoren for maelk og mejeriprodukter i tilfaelde af forsyningsvanskeligheder (5), saerlig artikel 2, stk. 1,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 1603/74 af 25. juni 1974 vedroerende opkraevning af en eksportafgift for visse sukkerprodukter fremstillet af korn, ris og maelk i tilfaelde af forsyningsvanskeligheder med hensyn til sukker (6), saerlig artikel 1, stk. 3,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 2727/75 af 29. oktober 1975 om den faelles markedsordning for korn (7), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 2221/88 (8), saerlig artikel 12, stk. 2,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 2742/75 af 29. oktober 1975 om produktionsrestitutioner i korn- og rissektoren (9), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1009/86 (10), saerlig artikel 8, litra a),

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 2747/75 af 29. oktober 1975 om fastsaettelse af de almindelige regler, der skal anvendes i kornsektoren i tilfaelde af markedsforstyrrelser (11), aendret ved forordning (EOEF) nr. 2560/77 (12), saerlig artikel 4, stk. 1,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 1418/76 af 21. juni 1976 om den faelles markedsordning for ris (13), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 2229/88 (14), saerlig artikel 10, stk. 2,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 1432/76 af 21. juni 1976 om de almindeige regler, der skal anvendes i rissektoren i tilfaelde af markedsforstyrrelser (15), saerlig artikel 4, stk. 1,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 426/86 af 24. februar 1986 om den faelles markedsordning for produkter forarbejdet paa basis af frugt og groensager (16), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 2247/88 (17),

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 520/77 af 14. marts 1977 vedroerende opkraevning af en eksportafgift for visse produkter forarbejdet paa basis af frugt og groensager med tilsaetning af sukker i tilfaelde af forsyningsvanskeligheder med hensyn til sukker (18), saerlig artikel 1, stk. 4,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 1785/81 af 30. juni 1981 om den faelles markedsordning for sukker (19), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 2306/88 (20), saerlig artikel 13, stk. 2, og artikel 18, stk. 4 og 5,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 1650/86 af 26. maj 1986 om eksportrestitutioner og -afgifter for olivenolie (21), saerlig artikel 6, og

ud fra foelgende betragtninger:

Ved Kommissionens forordning (EOEF) nr. 645/75 (22), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 3677/86 (23), er der fastsat faelles gennemfoerelsesbestemmelser for eksportafgifter for landbrugsprodukter; erfaringen har vist, at der boer optages nye bestemmelser i naevnte forordning; af hensyn til klarheden og en effektiv forvaltning boer der derfor foretages en omformning af bestemmelserne paa dette omraade;

eksportafgifterne er omfattet af importafgifter, som defineret i artikel 1, stk. 2, litra e), i Raadets forordning (EOEF) nr. 2144/87 af 13. juli 1987 om toldskyld (1), aendret ved forordning (EOEF) nr. 4108/88 (2);

eksportafgift boer ikke finde anvendelse paa udfoersler, der foretages i henhold til en licens med en restitution, der er forudfastsat eller fastlagt ved licitation;

visse udfoersler er uden oekonomisk betydning eller vedroerer meget smaa maengder; det er muligt at undtage saadanne udfoersler fra opkraevning af eksportafgifter;

det boer fastlaegges, dels hvilken dato der skal laegges til grund ved anvendelsen af satsen for eksportafgiften, dels hvilken medlemsstat der skal opkraeve eksportafgiften;

for at undgaa transaktioner i spekulationsoejemed boer der traeffes foranstaltninger med henblik paa at sikre, at de produkter, for hvilke udfoerselsangivelsen er blevet antaget, forlader Faellesskabets toldomraade inden for en rimelig frist; opkraevning frist paa 60 dage, der anvendes ved udfoersler med restitutioner, vil ogsaa kunne anvendes i forbindelse med opkraevning af eksportafgifter; hvis denne frist overskrides, er det noedvendigt at anvende saerlige bestemmelser for fastsaettelsen af eksportafgiftssatsen;

toldmyndighedernes opgaver vil blive lette, hvis de produkter, for hvilke der er opkraevet eksportafgift, forsendes under en anden procedure end den, der anvendes for de produkter, for hvilke der ikke er opkraevet eksportafgift; med henblik herpaa boer det fastsaettes, at produkter, for hvilke der er opkraevet eksportafgift, skal forsendes under proceduren for ekstern faellesskabsforsendelse;

saafremt de paagaeldende produkter forlader Faellesskabets omraade under transporten fra et sted inden for Faellesskabet til et andet, boer der fastsaettes passende bestemmelser med henblik paa opkraevning af den paagaeldende eksportafgift, hvis produkterne ikke genindfoeres i Faellesskabet; med henblik herpaa boer de bestemmelser anvendes, der er fastsat i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1062/87 af 27. marts 1987 om gennemfoerelsesbestemmelser til og forenkling af proceduren for faellesskabsforsendelse (3), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1469/88 (4);

inden datoen for paalaeggelsen af eksportafgiften kan der vaere ansoegt om eller udstedt eksportlicenser uden forudfastsaettelse af restitutionen; bortset fra de tilfaelde, hvor der er foretaget forudfastsaettelse, forekommer det ikke noedvendigt at kraeve, at landbrugsprodukterne udfoeres, naar der paalaegges eksportafgift; det boer derfor fastsaettes, at saadanne licensansoegninger kan tilbagekaldes, og at licenserne paa eksportoerens anmodning kan annulleres, idet den stillede sikkerhed i saa fald frigives;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra de beroerte forvaltningskomitéer -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Denne forordning fastsaetter, saafremt andet ikke er bestemt i de saerlige faellesskabsbestemmelser vedroerende visse landbrugsprodukter, de faelles gennemfoerelsesbestemmelser for ordningen med eksportafgifter for landburgsprodukter, i det foelgende benaevnt »eksportafgifter,« der er omhandlet i:

- artikel 20, stk. 1, andet led, i forordning nr. 136/66/EOEF

- artikel 2, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 2180/71

- artikel 1, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 1603/74

- artikel 6, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 2742/75

- artikel 2, stk. 1, foerste led, i forordning (EOEF) nr. 2747/75

- artikel 2, stk. 1, foerste led, i forordning (EOEF) nr. 1432/76

- artikel 1, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 520/77

- artikel 18, stk. 1 og 4, i forordning (EOEF) nr. 1785/81.

Artikel 2

Medmindre andet er bestemt i denne forordning, opkraeves eksportafgifterne ved enhver endelig eller midlertidig udfoersel fra Faellesskabets toldomraade:

a) af produkter, der er omfattet af Traktatens artikel 9, stk. 2, uanset om emballagen er omfattet heraf

b) af produkter, der ikke er omfattet af Traktatens artikel 9, stk. 2, fordi de indeholder eksportafgiftspligtige bestanddele, som helt eller delvis var omfattet heraf, foer de blev anvendt til fremstilling af de udfoerte produkter.

Artikel 3

1. Eksportafgifterne finder ikke anvendelse paa udfoersler, for hvilke en restitution er forudfastsat eller fastsat ved licitation.

Naar der for et sammensat produkt er forudfastsat en restitution for en eller flere af bestanddelene som omhandlet i artikel 8, stk. 3, i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3665/81 (1), gaelder afgiftsfritagelsen kun denne eller disse bestanddele.

2. Ud over de i kapitel II i Raadets forordning (EOEF) nr. 918/83 (2) naevnte tilfaelde opkraeves der ikke eksportafgifter for:

a) produkter, som inden for Faellesskabet leveres som proviant til soegaaende skibe eller til luftfartoejer, som beflyver internationale ruter, paa betingelse af, at maengden ikke overstiger det, der normalt forbruges om bord paa skibene eller luftfartoejerne

b) produkter bestemt til en medlemsstats vaebnede styrker, som er stationeret uden for Faellesskabets toldomraade

c) smaaforsendelser uden erhvervsmaessig karakter, saafremt de afgiftspligtige produkter ikke vejer over 3 kg pr. forsendelse; bortset fra betingelserne vedroerende produkternes vaerdi er betingelserne for anvendelsen af denne fritagelse de samme som fastsat i artikel 29 til 31 i forordning (EOEF) nr. 918/83

d) produkter i rejsendes personlige bagage, saafremt de afgiftspligtige produkter ikke vejer over 3 kg pr. rejsende; bortset fra betingelserne vedroerende produkternes vaerdi er betingelserne for anvendelsen af denne fritagelse de samme som fastsat i artikel 45 til 49 i forordning (EOEF) nr. 918/83

e) produkter, der er undergivet en af de ordninger, som omhandles i artikel 4 og 5 i Raadets forordning (EOEF) nr. 565/80 (3)

f) de i artikel 42, stk. 1, forordning (EOEF) nr. 3665/87 omhandlede leveringer af proviant, idet de i naevnte artikels stk. 2, andet afsnit, og stk. 3 til 7, angivne betingelser finder anvendelse med de fornoedne aendringer

3. Bestemmelserne i stk. 2, litra b), finder kun anvendelse, saafremt der for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor udfoerselsangivelsen er blevet antaget, fremlaegges en attest udstedt af de paagaeldende vaebnede styrker med bekraeftelse af bestemmelsesstedet for de produkter, for hvilke udfoerselsangivelsen er indgivet, og for saa vidt der er sikkerhed for produkternes ankomst til bestemmelsesstedet.

Artikel 4

1. Medmindre eksportafgiften er forudfastsat eller fastsat ved licitation, anvendes den eksportafgift, der gaelder paa datoen for toldvaesenets antagelse af udfoerselsangivelsen for de afgiftspligtige produkter. Fra tidspunktet for denne antagelse forbliver produkterne under toldtilsyn, indtil de forlader Faellesskabets toldomraade.

Saafremt:

- de paagaeldende produkter ikke har forladt Faellesskabets toldomraade inden 60 dage fra tidspunktet for antagelsen af udfoerselsangivelsen, eller

- beviset for, at de har forladt Faellesskabets toldomraade, ikke foeres senest tolv maaneder fra tidspunktet for antagelsen af udfoerselsangivelsen,

og der ikke foreligger force majeure, anvendes dog den hoejeste afgiftssats, der har vaeret gaeldende i perioden, fra udfoerelsesangivelsen antages, til produkterne forlader Faellesskabets toldomraade, eller - saafremt denne er hoejere - den eventuelt forudfastsatte sats.

Ved anvendelsen af andet afsnit tages der ikke hensyn til en eventuel fastsaettelse af en eksportrestitution i den naevnte periode.

Beviset for, at produkterne har forladt Faellesskabets toldomraade, foeres paa samme maade som ved restitutioner. Hvis beviset ikke foeres senest tolv maaneder fra tidspunktet for antagelsen af udfoerelsesangivelsen, anses udfoerslen fra toldomraadet for at have fundet sted den sidste dag inden udloebet af denne frist.

2. Datoen for antagelsen af udfoerselsangivelsen er afgoerende for fastlaeggelsen af det udfoerte produkts maengde, art og egenskaber.

3. Ved anvendelsen af denne artikel forstaas ved den hoejeste afgiftssats den eksportafgift

- udtrykt i ecu

- som er den hoejeste for paagaeldende produkt og bestemmelsessted i den periode, hvor beloebene sammenlignes.

4. En eksportafgift, der er fastsat ved licitation, er en forudfastsat afgift.

Artikel 5

1. Eksportafgiften opkraeves af den medlemsstat, hvorunder det toldsted, som antager udfoerselsangivelsen, hoerer.

2. Saafremt eksportafgiften er differentieret efter bestemmelsessted.

a) opkraeves den afgift, der gaelder for det bestemmelsessted, som er anfoert i den i artikel 4, stk. 1, omhandlede udfoerselsangivelse, og der stilles sikkerhed for den eventuelle difference mellem denne afgift og den hoejeste gaeldende afgift paa datoen for antagelsen af udfoerselsangivelsen

b) skal eksportoeren, naar der er stillet sikkerhed, foere bevis for produktets indfoersel paa bestemmelsesstedet senest tolv maaneder fra datoen for antagelsen, undtagen i tilfaelde af force majeure; beviset foeres som foreskrevet i artikel 18 i forordning (EOEF) nr. 3665/87

c) anses produkterne, saafremt det under litra b) naevnte bevis ikke foeres inden for den fastsatte frist, og bortset fra tilfaelde af force majeure, for at have naaet det bestemmelsesland, for hvilket afgiften er hoejest, og sikkerheden inddrages som eksportafgift

d) frigives sikkerhedsstillelsen, saafremt det under litra b) naevnte bevis foeres inden udloebet af den fastsatte frist, afhaengig af bestemmelsesstedet og i forhold til de maengder, for hvilke beviset foeres; hvis den stillede sikkerhed eller en del heraf ikke frigives, inddrages den som eksportafgift

e) korrigeres det beloeb, der skal erlaegges, og frigives en eventuel sikkerhedsstillelse, saafremt eksportoeren inden udloebet af den under litra b) naevnte frist foerer bevis for, at produktet er naaet til et bestemmelsessted, for hvilket afgiften er lavere end den opkraevede afgift

f) stilles sikkerheden i kontanter eller i form af en garanti fra en institution, som opfylder de krav, der er fastsat af den medlemsstat, i hvilken udfoerselsangivelsen er blevet antaget

3. Hvis den i stk. 2, litra b), c) og e), omhandlede frist ikke har kunnet overholdes, selv om eksportoeren har bestraebt sig paa at fremskaffe beviserne inden for denne frist, kan den paa eksportoerens anmodning forlaenges med en periode, som den kompetente myndighed i udfoerselsmedlemsstaten skoenner noedvendig i betragtning af de paaberaabte omstaendigheder.

Artikel 6

Hvis det i artikel 4, stk. 1, fjerde afsnit, og/eller det i artikel 5, stk. 2, litra b), omhandlede bevis forelaegges inden seks maaneder efter udloebet af de fastsatte frister, er den afgift, der skal erlaegges:

a) den afgift, der ville vaere opkraevet, hvis disse frister var blevet overholdt

b) forhoejet med 15 % af differencen mellem den opkraevede afgift og det under litra a) anfoerte beloeb.

Artikel 7

Saa snart udfoerselsangivelsen vedroerende de i artikel 2, litra a), omhandlede produkter er antaget, anses disse for ikke mere at henhoere under Traktatens artikel 9, stk. 2, og de forsendes derfor efter bestemmelserne i artikel 1, stk. 2, i Raadets forordning (EOEF) nr. 222/77 af 13. december 1976 om faellesskabsforsendelse (1).

Artikel 8

1. Forsendelse fra en medlemsstat til en anden af produkter, som er belagt med en eksportafgift, foregaar paa de i afsnit III i forordning (EOEF) nr. 1062/87 fastsatte betingelser.

2. Afgangstoldstedet, som defineret i forordning (EOEF) nr. 222/77, traeffer de noedvendige foranstaltninger med henblik paa at opkraeve den i litra c) omhandlede eksportafgift, naar

a) der paa et dokument for intern faellesskabsforsendelse, hvorpaa der som bestemmelsestoldsted er angivet et toldsted i en medlemsstat, ikke er anfoert den i artikel 21 i forordning (EOEF) nr. 1062/87 anfoerte paategning (anden paategning), fordi det paagaeldende produkt ikke var belagt med en eksportafgift paa tidspunktet for gyldighedspaategningen af angivelsen til intern faellesskabsforsendelse, og

b) dette produkt frembydes ved et EFTA-lands bestemmelsestoldsted i henhold til aftalen mellem Faellesskabet og EFTA-landene om en faelles forsendelsesordning, og

c) der gaelder en eksportafgift, som er fastsat efter tidspunktet for gyldighedspaategningen af angivelsen til intern faellesskabsforsendelse, den dag hvor produktet frembydes ved bestemmelsestoldstedet.

3. Hvis eksportoeren over for de kompetente myndigheder godtgoer, at varen har forladt Faellesskabets toldomraade paa en dato, hvor eksportafgiften var 0 eller lavere end den i stk. 2 omhandlede afgift, opkraeves der ingen eller i givet fald den lavere afgift.

4. Ved anvendelsen af denne forordning betragtes Finland, Island, Norge, Schweiz, Sverige og OEstrig som EFTA-lande.

Artikel 9

1. Naar produkterne forsendes paa de i artikel 24 og 25 i forordning (EOEF) nr. 1062/87 fastsatte betingelser, skal der stilles en sikkerhed for at sikre, at eksportafgiften opkraeves, saafremt produkterne ikke genindfoeres til Faellesskabets toldomraade; denne sikkerhed stilles i henhold til naevnte forordnings artikel 24, stk. 2.

2. Den stillede sikkerhed frigives, saa snart der i afgangsmedlemsstaten foeres bevis for, at produkterne er genindfoert i Faellesskabets toldomraade, og i forhold til de maengder, for hvilke beviset er foert.

Artikel 10

Naar et produkt er undergivet en af de i afsnit IV, kapitel I, i forordning (EOEF) nr. 1062/87 fastsatte forenklede procedurer med henblik paa forsendelse til en bestemmelsesstation eller levering til en modtager inden for Faellesskabets toldomraade, kan afgangstoldstedet kun give tilladelse til

en aendring af fragtkontrakten med henblik paa at afslutte transporten uden for Faellesskabets toldomraade, naar det har truffet de noedvendige foranstaltninger til at sikre opkraevning af eksportafgiften. I dette tilfaelde anvendes den afgiftssats, der gaelder paa datoen for afgangstoldstedets antagelse af angivelsen til udfoersel til tredjelande.

Artikel 11

1. Naar der er fastsat en eksportafgift, og produkter genudfoeres i henhold til artikel 6, stk. 2, andet afsnit, eller artikel 11, stk. 3, andet afsnit, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1430/79 (1), stilles der en sikkerhed svarende til eksportafgiften.

2. Den i stk. 1 omhandlede sikkerhed

a) frigives, saafremt afgoerelsen vedroerende anmodningen om godtgoerelse af eller fritagelse for importafgift er positiv

b) inddrages som eksportafgift, saafremt

- den under litra a) omhandlede afgoerelse er negativ

- og eksportafgiften ikke er betalt senest 30 dage efter fremsaettelsen af kravet om betaling.

Artikel 12

I det tidsrum, hvor der for et produkt er fastsat en eksportafgift paa over 0, kan - paa anmodning af den paagaeldende - eksportlicenser for dette produkt annulleres og licensansoegninger traekkes tilbage, undtagen i foelgende tilfaelde:

a) naar licensen indebaerer en restitution, der er forudfastsat eller fastsat ved licitation

b) naar licensen er udstedt paa grundlag af en ansoegning, der som omhandlet i artikel 15 i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3719/88 (2) er indgivet paa en dag, hvor en eksportafgift var gaeldende

c) naar licensansoegningen vedroerer en licens som omhandlet i litra a) og b).

I disse tilfaelde frigives den paagaeldende sikkerhed straks.

Artikel 13

1. Forordning (EOEF) nr. 645/75 ophaeves.

2. Henvisninger til den ved stk. 1 ophaevede forordning betragtes som henvisninger til denne forordning.

Henvisninger til artikler i den ophaevede forordning laeses efter sammenligningstabellen i bilaget.

Artikel 14

Denne forordning traeder i kraft den 1. april 1989.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 19. januar 1989.

Paa Kommissionens vegne

Ray MAC SHARRY

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. 172 af 30. 9. 1966, s. 3025/66.

(2) EFT nr. L 197 af 26. 7. 1988, s. 1.

(3) EFT nr. L 148 af 28. 6. 1968, s. 13.

(4) EFT nr. L 110 af 29. 4. 1988, s. 27.

(5) EFT nr. L 231 af 14. 10. 1971, s. 1.

(6) EFT nr. L 172 af 27. 6. 1974, s. 9.

(7) EFT nr. L 281 af 1. 11. 1975, s. 1.

(8) EFT nr. L 197 af 26. 7. 1988, s. 16.

(9) EFT nr. L 281 af 1. 11. 1975, s. 57.

(10) EFT nr. L 94 af 9. 4. 1986, s. 6.

(11) EFT nr. L 281 af 1. 11. 1975, s. 82.

(12) EFT nr. L 303 af 28. 11. 1977, s. 1.

(13) EFT nr. L 166 af 25. 6. 1976, s. 1.

(14) EFT nr. L 197 af 26. 7. 1988, s. 27.

(15) EFT nr. L 166 af 25. 6. 1976, s. 39.

(16) EFT nr. L 49 af 27. 2. 1986, s. 1.

(17) EFT nr. L 198 af 26. 7. 1988, s. 21.

(18) EFT nr. L 73 af 21. 3. 1977, s. 26.

(19) EFT nr. L 177 af 1. 7. 1981, s. 4.

(20) EFT nr. L 201 af 27. 7. 1988, s. 65.

(21) EFT nr. L 145 af 30. 5. 1986, s. 8.

(22) EFT nr. L 67 af 14. 3. 1975, s. 16.

(23) EFT nr. L 351 af 12. 12. 1986, s. 1.

(1) EFT nr. L 201 af 22. 7. 1987, s. 15.

(2) EFT nr. L 361 af 29. 12. 1988, s. 2.

(3) EFT nr. L 107 af 22. 4. 1987, s. 1.

(4) EFT nr. L 132 af 28. 5. 1988, s. 67.

(1) EFT nr. L 351 af 14. 12. 1987, s. 1.

(2) EFT nr. L 105 af 23. 4. 1983, s. 1.

(3) EFT nr. L 62 af 7. 3. 1980, s. 5.

(1) EFT nr. L 38 af 9. 2. 1977, s. 1.

(1) EFT nr. L 175 af 12. 7. 1979, s. 1.

(2) EFT nr. L 331 af 2. 12. 1988, s. 1.

BILAG

Sammenligningstabel

1.2 // // // Forordning (EOEF) nr. 645/75 // Naervaerende forordning // // 1.2 // artikel 1 // artikel 1 // artikel 2, stk. 1 artikel 2, stk. 2 // artikel 2 // artikel 2a // artikel 11 // artikel 3 // artikel 3 // artikel 4 // artikel 4 // artikel 5 // artikel 5 // - // artikel 6 // - // artikel 7 // artikel 6 // artikel 8, stk. 1 // artikel 7 // artikel 9 // artikel 8 // artikel 10 // artikel 9 // - // artikel 10 // artikel 12 // artikel 11 // artikel 13 // artikel 12 // artikel 14 // //