*****

RAADETS DIREKTIV

af 21. november 1989

om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik paa at sikre den rette anvendelse af de veterinaere og zootekniske bestemmelser

(89/608/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 43,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Der er inden for landbrugssektoren udstedt vigtige veterinaere og zootekniske bestemmelser;

det er noedvendigt at forstaerke samarbejdet mellem de myndigheder i medlemsstaterne, der er ansvarlige for anvendelsen af de veterinaere og zootekniske bestemmelser, for at sikre at den faelles landbrugspolitik og det faelles marked for landbrugsprodukter fungerer korrekt og med henblik paa ophaevelsen af veterinaerkontrollen ved graenserne for produkter, der er underkastet saadan kontrol, i forbindelse med gennemfoerelsen af det indre marked;

der boer derfor fastsaettes regler, efter hvilke medlemsstaternes kompetente myndigheder skal bistaa hinanden og samarbejde med Kommissionen med henblik paa at sikre, at de veterinaere og zootekniske bestemmelser anvendes korrekt, navnlig ved forebyggelse og efterforskning af overtraedelser af disse bestemmelser samt ved efterforskning af handlinger, der er eller forekommer at vaere i modstrid med disse bestemmelser;

fastsaettelsen af disse bestemmelser boer i muligt omfang baseres paa faellesskabsbestemmelserne i Raadets forordning (EOEF) nr. 1468/81 af 19. maj 1981 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik paa at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne (4), aendret ved forordning (EOEF) nr. 945/87 (5); der boer dog ogsaa tages hensyn til sundhedsbestemmelsernes saerlige karakter -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Ved dette direktiv fastsaettes de betingelser, paa hvilke de kompetente myndigheder, som i medlemsstaterne varetager kontrollen med de veterinaere og zootekniske bestemmelser, skal samarbejde indbyrdes og med Kommissionens kompetente tjenestegrene med henblik paa at sikre overholdelsen af disse bestemmelser.

Artikel 2

1. I dette direktiv forstaas ved:

- »veterinaerbestemmelser«: samtlige faellesskabsbestemmelser og bestemmelser, der er vedtaget til gennemfoerelse af faellesskabsbestemmelser vedroerende dyrs sundhed, folkesundheden i relation til veterinaersekto

ren, sundhedsmaessig undersoegelse af dyr, koed og andre produkter af animalsk oprindelse samt dyrebeskyttelse

- »zootekniske bestemmelser«: samtlige faellesskabsbestemmelser og bestemmelser, der er vedtaget til gennemfoerelse af faellesskabsbestemmelser vedroerende zooteknik

- »bistandssoegende myndighed«: en medlemsstats centrale kompetente myndighed, som fremsaetter anmodning om bistand

- »bistandssoegte myndighed«: en medlemsstats centrale kompetente myndighed, til hvilken der rettes anmodning om bistand.

2. Hver medlemsstat fremsender til de oevrige medlemsstater og Kommissionen en fortegnelse over de i artikel 1 omhandlede kompetente myndigheder.

Artikel 3

Den i dette direktiv foreskrevne bistandspligt beroerer ikke meddelelse af oplysninger eller dokumenter, som de i artikel 1 omhandlede kompetente myndigheder er kommet i besiddelse af i kraft af befoejelser, som de udoever paa anmodning af en retslig myndighed.

for saa vidt angaar bistand efter anmodning finder saadan meddelelse dog sted i alle tilfaelde, hvor den retslige myndighed, som skal hoeres i denne anledning, giver sit samtykke hertil, jf. dog artikel 14.

AFSNIT I

Bistand efter anmodning

Artikel 4

1. Paa anmodning af den bistandssoegende myndighed

- meddeler den bistandssoegte myndighed denne alle saadanne oplysninger, attester, dokumenter eller bekraeftede genparter, som den raader over, eller som den fremskaffer i overensstemmelse med stk. 2, og som goer det muligt for den at kontrollere overholdelsen af de veterinaere eller zootekniske bestemmelser

- foretager den bistandssoegte myndighed de noedvendige undersoegelser af, om de forhold, som den bistandssoegende myndighed har gjort opmaerksom paa, virkelig foreligger, og meddeler den resultatet af disse undersoegelser samt de oplysninger, som undersoegelserne er baseret paa.

2. Ved fremskaffelsen af de udbedte oplysninger forholder den bistandssoegte myndighed eller den administrative myndighed, som den eventuelt henvender sig til, sig paa samme maade, som hvis den handlede paa egne vegne eller efter anmodning fra en anden myndighed i dens eget land.

Artikel 5

1. Paa anmodning af den bistandssoegende myndighed skal den bistandssoegte myndighed under iagttagelse af gaeldende regler i den medlemsstat, hvor den er hjemmehoerende, underrette den bistandssoegende myndighed om alle saadanne akter eller afgoerelser truffet af de kompetente myndigheder, som vedroerer anvendelsen af de veterinaere eller zootekniske bestemmelser.

2. Anmodninger om underretning, der angiver emnet for den akt eller afgoerelse, der skal gives underretning om, skal efter anmodning fra den bistandssoegte myndighed ledsages af en oversaettelse til det officielle eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, i hvilken denne myndighed er hjemmehoerende.

Artikel 6

Paa anmodning af den bistandssoegende myndighed skal den bistandssoegte myndighed ved mistanke om uregelmaessigheder inden for sit virkeomraade udoeve, lade udoeve eller forstaerke en saerlig overvaagning af:

a) virksomhederne,

b) steder, hvor der oplagres varer,

c) de angivne varebevaegelser,

d) transportmidlerne.

Artikel 7

Paa anmodning af den bistandssoegende myndighed meddeler den bistandssoegte myndighed denne alle passende oplysninger, navnlig i form af rapporter og andre dokumenter eller bekraeftede genparter eller uddrag heraf, som den raader over eller fremskaffer i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, og som vedroerer faktisk konstaterede transaktioner, der forekommer den bistandssoegende myndighed at vaere i strid med de veterinaere eller zootekniske bestemmelser.

AFSNIT II

Bistand uden forudgaaende anmodning

Artikel 8

1. Paa de i stk. 2 fastsatte betingelser samarbejder hver medlemsstats kompetente myndigheder paa eget initiativ med de oevrige medlemsstaters kompetente myndigheder uden forudgaaende anmodning herom fra sidstnaevnte.

2. Hver medlemsstats kompetente myndigheder skal, saafremt de af hensyn til overholdelsen af de veterinaere eller zootekniske bestemmelser finder det hensigtsmaessigt,

a) i muligt omfang udoeve eller lade udoeve den overvaagning, der er omhandlet i artikel 6;

b) snarest meddele de oevrige beroerte medlemsstaters kompetente myndigheder alle saadanne oplysninger, navnlig i form af rapporter og andre dokumenter eller bekraeftede genparter eller uddrag heraf, som de raader over, og som vedroerer transaktioner, der er eller forekommer dem at vaere i strid med de veterinaere eller zootekniske bestemmelser, navnlig de midler eller metoder, der anvendes under udfoerelsen af disse transaktioner.

AFSNIT III

Afsluttende bestemmelser

Artikel 9

1. Saa snart medlemsstaternes kompetente myndigheder er kommet i besiddelse deraf, meddeler de Kommissionen a) alle oplysninger, som de finder hensigtsmaessige vedroerende:

- de varer, der har vaeret eller antages at have vaeret genstand for transaktioner, der er i strid med de veterinaere eller zootekniske bestemmelser

- de metoder og fremgangsmaader, der er anvendt eller antages at vaere anvendt ved den eventuelle overtraedelse af disse bestemmelser;

b) enhver oplysning vedroerende utilstraekkelighed eller mangler ved disse bestemmelser, som anvendelsen af dem har givet anledning til at paavise eller naere formodning om.

2. Saa snart Kommissionen er kommet i besiddelse deraf, meddeler den medlemsstaternes kompetente myndigheder alle oplysninger, der kan hjaelpe disse til at sikre overholdelsen af de veterinaere eller zootekniske bestemmelser.

Artikel 10

1. Saafremt de kompetente myndigheder i en medlemsstat konstaterer, at transaktioner er eller synes at vaere i strid med de veterinaere eller zootekniske bestemmelser, og transaktionerne er af saerlig faellesskabsinteresse, navnlig:

- fordi de forgrener sig eller kunne forgrene sig til andre medlemsstater,

eller

- fordi lignende transaktioner efter naevnte myndigheders opfattelse maa formodes ogsaa at kunne vaere foretaget i andre medlemsstater,

meddeler disse myndigheder snarest Kommissionen, enten paa eget initiativ eller efter en begrundet anmodning fra Kommissionen, alle relevante oplysninger, i givet fald i form af dokumenter eller kopier eller uddrag af dokumenter, som er noedvendige for at skabe klarhed over omstaendighederne, saaledes at Kommissionen kan samordne medlemsstaternes aktioner.

Kommissionen fremsender disse oplysninger til de kompetente myndigheder i de oevrige medlemsstater.

2. Hvis de i stk. 1 omhandlede meddelelser vedroerer tilfaelde, der vil kunne udgoere en fare for menneskers sundhed, og det ikke er muligt at anvende andre forebyggende midler, kan de paagaeldende oplysninger, efter at de beroerte parter og Kommissionen har kontaktet hinanden, gives i form af en begrundet underretning af offentligheden.

3. Oplysninger vedroerende fysiske eller juridiske personer skal kun meddeles efter stk. 1, for saa vidt som dette er strengt noedvendigt med henblik paa at kunne konstatere, at der er foretaget transaktioner i strid med de veterinaere eller zootekniske bestemmelser.

4. Hvis de kompetente myndigheder i en medlemsstat goer brug af stk. 1, kan de undlade at afgive den i artikel 8, stk. 2, litra b), og i artikel 9 omhandlede meddelelse til de kompetente myndigheder i de oevrige beroerte medlemsstater.

Artikel 11

Kommissionen og medlemsstaterne, forsamlet i Den Staaende Veterinaerkomité eller i Den Staaende Zootekniske Komité:

- gennemgaar generelt, hvorledes den ved dette direktiv fastlagte gensidige bistand fungerer

- gennemgaar de relevante oplysninger, der meddeles Kommissionen i henhold til artikel 9 og 10, samt de naermere forhold i forbindelse med denne meddelelse for at uddrage konklusionerne heraf.

I lyset af denne gennemgang foreslaar Kommissionen om noedvendigt en aendring af eksisterende faellesskabsbestemmelser eller udformning af supplerende bestemmelser.

Artikel 12

Med henblik paa gennemfoerelsen af dette direktiv traeffer medlemsstaterne alle hensigtsmaessige dispositioner:

a) for paa internt plan at sikre en tilfredsstillende samordning mellem de i artikel 1 omhandlede kompetente myndigheder;

b) for i deres indbyrdes forbindelser og i den udstraekning, der er behov herfor, at etablere et direkte samarbejde mellem de myndigheder, som de specielt giver befoejelser med henblik herpaa.

Artikel 13

1. Dette direktiv paalaegger ikke medlemsstaternes kompetente myndigheder at bistaa hinanden, saafremt denne bistand ville stride mod den offentlige orden eller andre vaesentlige interesser i den medlemsstat, hvor disse myndigheder er hjemmehoerende.

2. Ethvert afslag paa anmodning om bistand skal begrundes.

Artikel 14

Den afgivelse af dokumenter, der er foreskrevet i dette direktiv, kan erstattes med afgivelse af oplysninger, der under en hvilken som helst form og til samme formaal er tilvejebragt ved databehandling.

Artikel 15

1. De oplysninger, der under den ene eller den anden form meddeles i medfoer af dette direktiv, er fortrolige. De er omfattet af den tjenstlige tavshedspligt og beskyttes af den nationale lovgivning, der i den medlemsstat, som modtager dem, gaelder for oplysninger af samme art, samt af de tilsvarende bestemmelser, der gaelder for Faellesskabets instanser.

De i foerste afsnit omhandlede oplysninger maa navnlig ikke meddeles andre personer end dem, der i medlemsstaterne eller i faellesskabsinstitutionerne i kraft af deres stilling naturligt faar kendskab til dem. De maa heller ikke anvendes til andre end de i dette direktiv fastsatte formaal, medmindre den myndighed, som har afgivet dem, udtrykkeligt har indvilliget heri, og saafremt en saadan meddelelse eller anvendelse ikke er i strid med gaeldende bestemmelser i den medlemsstat, hvor den myndighed, som har modtaget dem, er hjemmehoerende.

De oplysninger, der er omhandlet i dette direktiv, meddeles kun til den bistandssoegende myndighed, i det omfang de gaeldende bestemmelser i den medlemsstat, hvor den bistandssoegte myndighed er hjemmehoerende, ikke er til hinder herfor.

Medlemsstaterne skal sikre overholdelsen af den fortrolige karakter af de oplysninger, der er indhentet inden for den gensidige bistandsordning, ogsaa efter at den paagaeldende sag er afsluttet.

2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at oplysninger, der er indhentet i medfoer af dette direktiv, anvendes i forbindelse med retssager eller retsforfoelgning som foelge af, at de veterinaere eller zootekniske bestemmelser ikke er overholdt, og i tilfaelde af forebyggelse eller efterforskning af uregelmaessigheder til skade for faellesskabsfondene.

Den kompetente myndighed i den medlemsstat, der har afgivet de paagaeldende oplysninger, underrettes straks om en saadan anvendelse.

Artikel 16

Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de oevrige medlemsstater om bilaterale aftaler om gensidig bistand mellem veterinaerforvaltninger, som indgaas med tredjelande.

Kommissionen underretter medlemsstaterne om tilsvarende aftaler, som den indgaar med tredjelande.

Artikel 17

Medlemsstaterne giver gensidigt afkald paa krav om godtgoerelse af omkostninger, som foelger af anvendelsen af dette direktiv, bortset fra eventuelle ekspertvederlag.

Artikel 18

Dette direktiv beroerer ikke medlemsstaternes anvendelse af regler om gensidig retshjaelp i straffesager.

Artikel 19

Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 1. juli 1991. De underretter straks Kommissionen herom.

Artikel 20

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 21. november 1989.

Paa Raadets vegne

H. NALLET

Formand

(1) EFT nr. C 225 af 31. 8. 1988, s. 4.

(2) EFT nr. C 326 af 19. 12. 1988, s. 28.

(3) EFT nr. C 56 af 6. 3. 1989, s. 7.

(4) EFT nr. L 144 af 2. 6. 1981, s. 1.

(5) EFT nr. L 90 af 2. 4. 1987, s. 3.