*****

RAADETS DIREKTIV

af 21. juni 1989

om fastsaettelse af naermere regler for indbyrdes tilnaermelse af programmer for nedbringelse af forureningen fra affald fra titandioxidindustrien med henblik paa at bringe den til ophoer

(89/428/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 130 S,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

For industrianlaeg, der eksisterede den 20. februar 1978, skal medlemsstaterne i overensstemmelse med Raadets direktiv 78/176/EOEF af 20. februar 1978 om affald fra titandioxidindustrien (4), senest aendret ved direktiv 83/29/EOEF (5), saerlig artikel 9, udarbejde programmer for gradvis nedbringelse af forureningen fra affald fra disse anlaeg med henblik paa at bringe denne til ophoer;

i disse programmer fastsaettes de generelle maal til nedbringelse af forureningen fra flydende, fast og luftformigt affald, som skulle naas pr. 1. juli 1987; programmerne skulle fremsendes til Kommissionen, saaledes at den kunne forelaegge passende forslag for Raadet om harmonisering heraf for saa vidt angaar nedbringelse af forureningen med henblik paa at bringe denne til ophoer og forbedre konkurrencevilkaarene for titandioxidindustrien;

for at beskytte vandmiljoeet boer dumpning af affald og udledning af visse typer affald, saerlig fast og staerkt syreholdigt affald, forbydes;

for at beskytte vandmiljoeet boer udledningen af andre typer affald, saerlig svagt syreholdigt og neutraliseret affald, gradvis nedbringes

de gamle industrivirksomheder boer anvende teknik, der er egnet til behandling af affald, saaledes at de satte maal naas inden for de fastsatter frister;

installation af saadan teknik kan medfoere store tekniske og oekonomiske vanskeligheder; medlemsstaterne boer derfor kunne udsaette gennemfoerelsen af de forskellige bestemmelser paa betingelse af, at der udarbejdes og forelaegges Kommissionen et program for effektiv nedbringelse af forureningen; hvis medlemsstaterne har saerlige vanskeligheder med programmer for bortskaffelse af affald, boer Kommissionen kunne forlaenge de relevante tidsfrister;

med hensyn til udledning af visse typer affald boer medlemsstaterne kunne anvende kvalitetsmaalsaetninger paa en saadan maade, at resultaterne i alle henseender svarer til dem, der opnaas ved hjaelp af graensevaerdier; denne overensstemmelse boer paavises i et program, der skal forelaegges Kommissionen;

uden tilsidesaettelse af de forpligtelser, der paahviler medlemsstaterne i henhold til Raadets direktiv 80/779/EOEF af 15. juli 1980 om graensevaerdier og vejledende vaerdier for luftkvaliteten med hensyn til svovldioxid og svaevestoev (6), senest aendret ved direktiv 89/427/EOEF (7), og Raadets direktiv 84/360/EOEF af 28. juni 1984 om bekaempelse af luftforurening fra industrianlaeg (8), vil det vaere hensigtsmaessigt at beskytte luftkvaliteten ved at fastsaette passende emissionsnormer for luftformige udledninger fra titandioxidindustrien;

for at kontrollere den effektive gennemfoerelse af foranstaltningerne boer medlemsstaterne foere tilsyn med hver enkelt virksomheds faktiske produktion;

alt affald fra titandioxidindustrien boer, hvor det er teknisk og oekonomisk muligt, undgaas eller genanvendes, og genanvendelse eller bortskaffelse af saadant affald boer ske uden fare for den menneskelige sundhed eller miljoeet -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i direktiv 78/176/EOEF fastsaettes i naervaerende direktiv de naermere regler for harmonisering af programmer for nedbringelse af forurening fra affald fra eksisterende industrianlaeg med henblik paa at bringe denne til ophoer og for at forbedre konkurrencevilkaarene for titandioxidindustrien.

Artikel 2

1. I dette direktiv forstaas

a) for saa vidt angaar sulfatprocessen:

- ved »fast affald«:

- uoploeselige malmrester, som ikke reagerer med svovlsyre under fremstillingsprocessen

- jernvitriol, dvs. krystalliseret ferrosulfat (FeSO4.7H2O)

- ved »staerkt syreholdigt affald«:

moderlud, der opstaar i filtreringsfasen efter hydrolyse af titanylsulfatoploesningen. Hvis saadan moderlud bringes i forbindelse med svagt syreholdigt affald, som samlet indeholder over 0,5 % fri svovlsyre samt forskellige tungmetaller (1), skal lud og affald tilsammen betragtes som staerkt syreholdigt affald

- ved »restprodukter fra affaldsbehandling«:

filtrersalte, slam og flydende affald, der opstaar ved behandling (koncentrering eller neutralisering) af staerkt syreholdigt affald, og som indeholder forskellige tungmetaller, men ikke neutraliserede og filtrerede eller dekanterede restprodukter, som kun indeholder spor af tungmetaller, og som inden enhver fortynding har en pH-vaerdi paa over 5,5

- ved »svagt syreholdigt affald«:

vaskevand, koelevand og kondensater samt andet slam og flydende affald, der ikke omfattes af ovennaevnte definitioner, og som indeholder hoejst 0,5 % fri svovlsyre

- ved »neutraliseret affald«:

alle vaesker, som har en pH-vaerdi paa over 5,5, kun indeholder spor af tungmetaller, og som fremstilles direkte ved filtrering eller dekantering af staerkt eller svagt syreholdigt affald efter behandling med henblik paa at reducere syreindholdet og indholdet af tungmetaller

- ved »stoev«:

stoev af en hvilken som helst art, der hidroerer fra produktionsanlaeg, herunder navnlig malm- og pigmentstoev

- ved »SOx«:

luftformigt svovldioxid og svovltrioxid, der hidroerer fra de forskellige trin i fremstillingsprocessen og de interne affaldsbehandlingsprocesser, herunder ogsaa syreblaerer

b) for saa vidt angaar chloridprocessen

- ved »fast affald«:

- uoploeselige malmrester, som ikke reagerer med chlor under fremstillingsprocessen

- metalchlorid og metalhydroxid (filterstof), der opstaar i fast form ved fremstillingen af titantetrachlorid

- koksrester, som opstaar ved fremstillingen af titantetrachlorid

- ved »staerkt syreholdigt affald«:

affald, der indeholder over 0,5 % fri saltsyre samt forskellige tungmetaller (1)

- ved »restprodukter fra affaldsbehandling«:

filtrersalte, slam og flydende affald, der opstaar ved behandling (koncentrering eller neutralisering) af staerkt syreholdigt affald, og som indeholder forskellige tungmetaller, men ikke neutraliserede og filtrerede eller dekanterede restprodukter, som kun indeholder spor af tungmetaller, og som inden enhver fortynding har en pH-vaerdi paa over 5,5

- ved »svagt syreholdigt affald«:

vaskevand, koelevand og kondensater samt andet slam og flydende affald, der ikke omfattes af ovennaevnte definitioner, og som indeholder hoejst 0,5 % fri saltsyre

- ved »neutraliseret affald«:

alle vaesker, som har en pH-vaerdi paa over 5,5, kun indeholder spor af tungmetaller, og som fremstilles direkte ved filtrering eller dekantering af staerkt eller svagt syreholdigt affald efter behandling med henblik paa at reducere surheden og indholdet af tungmetaller

- ved »stoev«:

stoev af en hvilken som helst art, der hidroerer fra produktionsanlaeg, herunder navnlig malm-, pigment- og koksstoev

- ved »chlor«:

gasformigt chlor, der hidroerer fra de forskellige trin i fremstillingsprocessen

c) for saa vidt angaar sulfatprocessen eller chloridprocessen:

- ved »dumpning«:

enhver forsaetlig udledning i indre overfladevande, indre kystfarvande, territorialfarvande eller i aabent hav af stoffer og materialer fra skibe og luftfartoejer (2) af hvilken som helst art, og fra faste eller flydende platforme.

2. De udtryk, der er defineret i direktiv 78/176/EOEF, har samme betydning i naervaerende direktiv.

Artikel 3

Dumpning af alt fast affald, alt staerkt syreholdigt affald, alle restprodukter fra affaldsbehandling, alt svagt syreholdigt affald eller neutraliseret affald, der omhandles i artikel 2, er forbudt fra den 31. december 1989.

Artikel 4

Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at udledning af affald i indre overfladevande, indre kystfarvande, territorialfarvande og i aabent hav forbydes:

a) for saa vidt angaar fast affald, staerkt syreholdigt affald og restprodukter fra affaldsbehandling fra eksisterende industrianlaeg, som anvender sulfatprocessen:

- fra den 31. december 1989 i alle ovennaevnte vandomraader

b) for saa vidt angaar fast affald og staerkt syreholdigt affald fra eksisterende industrianlaeg, som anvender chloridprocessen:

- fra den 31. december 1989 i alle ovennaevnte vandomraader.

Artikel 5

1. Medlemsstaterne kan udskyde det i artikel 3 og 4 anfoerte ikrafttraedelsestidspunkt til senest den 31. december 1992, hvis stoerre teknisk-oekonomiske vanskeligheder kraever det, og paa den betingelse, at der senest den 31. december 1989 forelaegges Kommissionen et program for effektiv nedbringelse af dumpning og udledning af det i artikel 3 og 4 omhandlede affald, saaledes at en saadan dumpning og udledning forbydes endeligt senest i 1992. Senest tre maaneder efter vedtagelsen af dette direktiv underrettes (1) Kommissionen om saadanne tilfaelde, som den skal hoeres om. Kommissionen underretter de oevrige medlemsstater.

2. For saa vidt angaar de medlemsstater, der har gjort brug af muligheden i stk. 1, men som pr. 31. december 1992 ikke kan opfylde kravene i artikel 4, kan Kommissionen give yderligere seks maaneders frist. Kommissionen kan ligeledes give seks maaneder udsaettelse for forelaeggelsen af det i stk. 1 omhandlede program efter anmodning fra en medlemsstat, der har vanskeligheder med hensyn til sine nationale tilladelsesprocedurer.

Artikel 6

Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at udledning af affald nedbringes i overensstemmelse med foelgende bestemmelser:

a) fra eksisterende industrianlaeg, som anvender sulfatprocessen:

- svagt syreholdigt affald og neutraliseret affald nedbringes pr. 31. december 1992 i alle vandomraader til en vaerdi paa hoejst 800 kg samlet maengde sulfat pr. ton produceret titandioxid (dvs. svarende til de SO4-ioner, der findes i fri svovlsyre og i metalsulfaterne)

b) fra eksisterende industrianlaeg, som anvender chloridprocessen:

- svagt syreholdigt affald, restprodukter fra affaldsbehandling og neutraliseret affald nedbringes pr. 31. december 1989 i alle vandomraader til foelgende vaerdier af samlet maengde chlorid pr. ton produceret titandioxid (dvs. svarende til de C1-ioner, der findes i fri saltsyre og metalchloriderne):

- 130 kg, naar der anvendes naturligt rutil

- 228 kg, naar der anvendes syntetisk rutil

- 450 kg, naar der anvendes slagge.

Saafremt virksomheden anvender mere end en type malm, gaelder vaerdierne i forhold til maengden af de anvendte malmtyper.

Artikel 7

1. Undtagen for saa vidt angaar indre overfladevande kan medlemsstaterne forlaenge den i artikel 6, litra a), anfoerte frist til senest den 31. december 1994, hvis stoerre tekniskoekonomiske vanskeligheder kraever det, og paa den betingelse, at der senest den 31. december 1989 forelaegges Kommissionen et program for en effektiv nedbringelse af udledning af dette affald. Et saadant program skal goere det muligt at naa foelgende graensevaerdier pr. ton produceret titandioxid paa de angivne datoer:

- svagt syreholdigt affald og neutraliseret affald: 1 200 kg den 31. december 1992

- svagt syreholdigt affald og neutraliseret affald: 800 kg den 31. december 1994.

Senest tre maaneder efter meddelelsen af dette direktiv underrettes Kommissionen (1) om saadanne tilfaelde, som den skal hoeres om. Kommissionen underretter de oevrige medlemsstater.

2. Medlemsstaterne kan forlaenge den i artikel 6, litra b), anfoerte frist til senest den 31. december 1992, hvis stoerre teknisk-oekonomiske vanskeligheder kraever det, og paa den betingelse, at der senest den 31. december 1989 forelaegges Kommissionen et program for effektiv nedbringelse af udledning af dette affald, saaledes at den i

artikel 6, litra b), fastsatte graensevaerdi naas senest i 1992. Senest tre maaneder efter vedtagelsen af dette direktiv underrettes (1) Kommissionen om saadanne tilfaelde, som den skal hoeres om. Kommissionen underretter de oevrige medlemsstater.

Artikel 8

1. For saa vidt angaar kravene i artikel 6 kan medlemsstaterne vaelge at anvende kvalitetsmaal saaledes, at virkningerne med hensyn til miljoebeskyttelse og modvirkning af konkurrenceforvridning svarer til de virkninger, der opnaas ved anvendelse af graensevaerdierne.

2. Hvis en medlemsstat vaelger at anvende kvalitetsmaal, forelaegger den Kommissionen et program (1), der viser, at foranstaltningernes virkninger med hensyn til miljoebeskyttelse og modvirkning af konkurrenceforvridning svarer til virkningen af graensevaerdierne paa de tidspunkter, hvor disse graensevaerdier anvendes i overensstemmelse med artikel 6.

Dette program forelaegges Kommissionen mindst seks maaneder foer medlemsstaten foreslaar anvendelse af kvalitetsmaalene.

En vurdering af dette program foretages af Kommissionen i overensstemmelse med fremgangsmaaderne i artikel 10 i direktiv 78/176/EOEF.

Kommissionen underretter de oevrige medlemsstater herom.

Artikel 9

1. Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at udledninger i luften nedbringes i overensstemmelse med foelgende bestemmelser:

a) for saa vidt angaar eksisterende industrianlaeg, som anvender sulfatprocessen:

i) nedbringes udledningerne for saa vidt angaar stoev pr. 31. december 1990 til en vaerdi paa hoejst 50 mg/Nm3 (2) fra stoerre kilder og paa hoejst 150 mg/Nm3 (2) fra andre kilder (3)

ii) nedbringes udledningerne for saa vidt angaar SOx, der hidroerer fra forbraendings- og kalcineringstrinnet ved fremstilling af titandioxid, pr. 1. januar 1995 til en vaerdi paa hoejst 10 kg SO2 aekvivalenter pr. ton produceret titandioxid

iii) skal medlemsstaterne kraeve, at der installeres midler til at forhindre emissionen af syreblaerer

iv) maa anlaeg til koncentration af affaldssyrer ikke udlede mere end 50 mg/Nm3 SOx beregnet som SO2 aekvivalenter (4).

v) skal anlaeg til braending af salte, der er frembragt ved affaldsbehandling, raade over den bedst tilgaengelige teknologi, der ikke medfoerer urimelige omkostninger, med henblik paa at nedbringe SOx-emissioner

b) for saa vidt angaar eksisterende industrianlaeg, som anvender chloridprocessen:

i) nedbringes udledningerne for saa vidt angaar stoev pr. 31. december 1989 til en vaerdi paa hoejst 50 mg/Nm3 (2) fra stoerre kilder og paa hoejst 150 mg/Nm3 (2) fra andre kilder (3)

ii) nedbringes udledningerne for saa vidt angaar chlor pr. 31. december 1989 til en daglig gennemsnitskoncentration paa hoejst 5 mg/Nm3 (5) og maa ikke overstige 40 mg/Nm3 paa noget tidspunkt.

2. Bestemmelserne i dette direktiv beroerer ikke direktiv 80/779/EOEF.

3. Kontrolproceduren for referencemaalinger for udledning af SOx i atmosfaeren er beskrevet i bilaget.

Artikel 10

Medlemsstaterne kontrollerer de i artikel 6, 8 og 9 anfoerte vaerdier og den deri foreskrevne nedbringelse i forhold til hvert anlaegs faktiske produktion.

Artikel 11

Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at alt affald fra titandioxidindustrien og navnlig affald, som er undergivet forbud mod udledning eller dumpning i vand eller udledning i luften

- begraenses mest muligt eller genanvendes, hvis dette er teknisk muligt og oekonomisk forsvarligt

- genanvendes eller bortskaffes, hvis dette kan ske uden risiko for den menneskelige sundhed eller fare for miljoeet.

Det samme gaelder affald, som opstaar ved genanvendelse eller behandling af ovennaevnte affald.

Artikel 12

1. Medlemsstaterne traeffer de noedvendige bestemmelser for senest den 31. december 1989 at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 13

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 21. juni 1989.

Paa Raadets vegne

C. ARANZADI

Formand

(1) EFT nr. C 138 af 26. 5. 1983, s. 5, og EFT nr. C 167 af 27. 6. 1984, s. 9.

(2) EFT nr. C 127 af 14. 5. 1984, s. 29, og EFT nr. C 158 af 26. 6. 1989.

(3) EFT nr. C 358 af 31. 12. 1983, s. 40.

(4) EFT nr. L 54 af 25. 2. 1978, s. 19.

(5) EFT nr. L 32 af 3. 2. 1983, s. 28.

(6) EFT nr. L 229 af 30. 8. 1980, s. 30.

(7) Se side 53 i denne Tidende.

(8) EFT nr. L 188 af 16. 7. 1984, s. 20.

(1) Staerkt syreholdigt affald, der er blevet fortyndet, indtil det indeholder hoejst 0,5 % fri svovlsyre, er ligeledes omfattet af denne licitation.

(2) Ved »skibe og luftfartoejer« forstaas soegaaende fartoejer og luftbaarne fartoejer af hvilken som helst art. Dette udtryk omfatter luftpudefartoejer, flydende fartoejer, hvad enten de er selvdrevne eller ikke, og faste eller flydende platforme.

(1) Saadan underretning sker inden for rammerne af artikel 14 i direktiv 78/176/EOEF eller separat, hvis omstaendighederne fordrer det.

(1) Saadan underretning sker inden for rammerne af artikel 14 i direktiv 78/176/EOEF eller separat, hvis omstaendighederne fordrer det.

(2) Kubikmeter ved en temperatur paa 273 K og et tryk paa 101,3 KPa.

(3) Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om de mindre kilder, der ikke er omfattet af deres maaling.

(4) Med hensyn til nye koncentrationsprocesser kan Kommissionen godkende en anden vaerdi, hvis medlemsstaterne kan paavise, at de ikke raader over teknikker, der goer det muligt at naa denne standard.

(5) Det anses, at disse vaerdier svarer til et maksimum paa 6 g/ton produceret titandioxid.

BILAG

Kontrolprocedure for referencemaalinger for udledning af luftformigt SOx

Maengderne af SO2 og SO3 samt syreblaerer i SO2-aekvivalenter, som udledes fra bestemte anlaeg, beregnes paa grundlag af det luftvolumen, der udledes under de specifikke operationer, og det gennemsnitlige maalte indhold af SO2 og SO3 i denne periode. Bestemmelsen af luftstroemmen og indholdet af SO2 og SO3 boer foretages under samme temperatur- og fugtighedsforhold.