*****

RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 3651/88

af 23. november 1988

om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af serietilsluttede matrixslagprintere med oprindelse i Japan

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 2423/88 af 11. juli 1988 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab (1), saerlig artikel 12,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, forelagt efter konsultation i Det Raadgivende Udvalg, der er nedsat i henhold til ovennaevnte forordning, og

ud fra foelgende betragtninger:

A. Midlertidige foranstaltninger

(1) Kommissionen indfoerte ved forordning (EOEF) nr. 1418/88 (2) en midlertidig antidumpingtold paa importen af serietilsluttede matrixslagprintere med oprindelse i Japan. Gyldighedsperioden for tolden blev forlaenget med hoejst to maaneder ved forordning (EOEF) nr. 2943/88 (3).

B. Efterfoelgende procedure

(2) Efter indfoerelsen af den midlertidige antidumpingtold anmodede alle eksportoerer og et antal uafhaengige importoerer samt den klagende erhvervsgren i Faellesskabet om at faa lejlighed til at blive hoert af Kommissionen, hvilket blev imoedekommet. De fremlagde ogsaa skriftlige redegoerelser for deres synspunkter vedroerende resultaterne af undersoegelsen.

(3) Parterne blev efter anmodning ogsaa underrettet om de vaesentligste kendsgerninger og betragtninger, paa grundlag af hvilke Kommissionen paataenkte at anbefale indfoerelse af endelig told og endelig opkraevning af de beloeb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig told. De blev ogsaa indroemmet en tidsfrist, inden for hvilken de kunne fremsaette bemaerkninger efter afholdelsen af denne orientering. Der blev taget hensyn til saadanne bemaerkninger, og Kommissionens undersoegelsesresultater blev i paakommende tilfaelde aendret under hensyn hertil.

(4) Ud over de undersoegelser, der foerte til den foreloebige afgoerelse, aflagde Kommissionen yderligere kontrolbesoeg hos alle de selskaber, der havde indgivet klage.

C. Den omhandlede vare og samme vare

(5) Som resultat af den foreloebige undersoegelse konkluderede Kommissionen, at de paagaeldende varer er serietilsluttede matrixslagprintere, der printer prikker ved hjaelp af elektronisk aktiverede naale paa et trykkemedium (SIDM-naaleprintere). Kommissionen konstaterede endvidere, at alle SIDM-printere produceret i Faellesskabet er samme vare som alle SIDM-printere, der eksporteres fra Japan, med undtagelse af printere til saerlige formaal (nr. 7 og 31 i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1418/88, i det foelgende benaevnt »Kommissionens forordning«).

Eksportoerer og importoerer anfaegtede disse konklusioner. For det foerste fastholdtes paastanden om, at der ikke eksisterer et enkelt marked for SIDM-printere, samt at der kan traekkes en klar skillelinje mellem de forskellige markedssegmenter, som defineret ved det endelige anvendelsesformaal i en undersoegelse foretaget af Ernst & Whinney Conseil, dvs. en lavhastigheds-, mellemhastigheds-, skoenskrift- og hoejhastighedsgruppe. Det haevdedes derfor, at der mindst burde fastlaegges fire eller fem forskellige definitioner af »samme vare«, og at der foelgelig burde traeffes fire eller fem forskellige afgoerelser vedroerende dumping og skade. For det andet gjorde nogle eksportoerer og en importoer gaeldende, at bestemte printermodeller burde udelukkes fra definitionen af begrebet »samme vare« paa grund af deres helt specielle specifikationer, det eksklusive design, deres specifikke programmel og/eller deres specifikke anvendelse og brug.

a) Argumenter vedroerende definitionen af begrebet »samme vare«

(6) Kommissionen tog alle disse argumenter i betragtning. Den konstaterede, at det ikke anfaegtedes, at alle SIDM-printere paa Faellesskabets marked (ca. 800 modeller) var baseret paa samme impact-teknologi, og at deres grundlaeggende fysiske og tekniske egenskaber var identiske. Paa den anden side er det klart, at de talrige printermodeller paa markedet er forskellige med hensyn til fysiske og tekniske specifikationer, graenseflade, programmel, vaegt, stoerrelse, kvalitet, egenskaber og tilbehoer.

(7) Printermarkedet er desuden kendetegnet ved, at matrixslagprinterteknologien og den forskellige fysiske og tekniske karakteristika ved SIDM-printerne, deres stoerrelse, vaegt, specifikationer og egenskaber undergaar en hastig udvikling og mange aendringer. I den forbindelse bekraeftede det tyske markedsforskningsinstitut IMV (Info-Marketing

Verlagsgesellschaft fuer Buerosysteme, Duesseldorf, i det foelgende benaevnt »IMV Info-Marketing«) en aktuel tendens paa markedet til at decentralisere printerfaciliteterne, dvs. at erstatte store, dyre printere med flere mindre holdbare, lette, smaa og billigere printere.

Forholdet mellem disse erstatningsprinteres pris og ydeevne oeges ifoelge IMV-Info-Marketing stadig.

(8) Med hensyn til anvendelsen og brugen af printerne fremsatte eksportoererne ikke nye argumenter mod definitionen af »samme vare« i Kommissionens forordning. Der blev isaer ikke fremlagt nye aspekter, paa grundlag af hvilke der kunne traekkes en klar skillelinje mellem de paagaeldende varer med hensyn til forskelle i karakteristika og anvendelse. Kommissionen fandt under disse omstaendigheder, at med et spektrum eller kontinuum af varer, hvor der ikke er nogen klar skillelinje mellem disse varer, ville en opdeling af varerne i et antal saerskilte artikler eller serier af »samme vare« vaere vilkaarlig, aabne mulighed for omgaaelse og sandsynligvis vaere umulig at arbejde med.

(9) Paa baggrund af de fremlagte bevisligheder bekraefter Raadet resultaterne af Kommissionens foreloebige undersoegelse (nr. 11 til 17 i Kommissionens forordning) ifoelge hvilken SIDM-printermarkedet i Faellesskabet bedst kan betragtes som en raekke produkter, mellem hvilke der ikke er klart definerede graenser. SIDM-printere, der uanset forskelle har samme grundlaeggende fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlaeggende anvendelse og brug, maa derfor betragtes som »samme varer«.

b) Argumenter vedroerende bestemte printermodeller

(10) Med hensyn til anmodningerne om at udelukke bestemte printermodeller anfoerte Seikosha, at dets SBP10-printer ikke kunne betragtes som »samme vare« i forhold til de oevrige SIDM-printere paa Faellesskabets marked paa grund af trykkehastigheden og andre kvaliteter. Kommissionen fandt imidlertid ikke, at SBP10-printeren paa grund af hoej trykkehastighed og kvalitetsforskelle kan betragtes som en saerskilt vare i forhold til andre hurtige SIDM-printere. Kun tekniske eller kvalitetsmaessige forskelle, som bevirker, at en bestemt printer fundamentalt skiller sig ud fra de andre SIDM-printere paa grund af brug, anvendelse eller brugerens opfattelse, kan goere en SIDM-printere til »ikke samme vare«. Selv om det er rigtigt, at SBP10-printerens hoeje hastighed maalt i tegn pr. sekund paa nuvaerende tidspunkt ikke opnaas af nogen SIDM-printer fremstillet i Faellesskabet, giver dette tal dog ikke et noejagtigt billede af en printers hastighed paa typiske tekster. Hvis SBP10-printerens gennemloeb sammenlignes med andre Europrint-modellers, er forskellen ikke af en saadan art, at denne printer adskiller sig fundamentalt fra printermodeller fremstillet i Faellesskabet.

(11) En eksportoer (Hitachi Ltd) og en importoer (Apple Computer International) oplyste, at de henholdsvis eksporterer og importerer SIDM-printere til Faellesskabet til brug i enten eksportoerens mainframe-datamat eller i importoerens datamatsystem. Disse printere udgoer en integrerende del af de paagaeldende datamatsystemer, har specielle specifikationer designet til det paagaeldende datamatsystem og kan kun anvendes som en del af disse systemer. Importoeren (Apple), der ikke fremstiller SIDM-printere, kunne imidlertid ogsaa koebe printere til sit system hos Faellesskabets printerproducenter, medens eksportoeren (Hitachi) selv producerer SIDM-printere og kun eksporterer og saelger sine printere som en del af sit mainframe-datamatsystem.

(12) Kommissionen konstaterede paa baggrund af disse argumenter, at det ikke er usaedvanligt, at SIDM-printere er specielt designet og produceret til et bestemt datamatsystem. Eftersom SIDM-printere ikke kan anvendes alene, men altid skal tilsluttet en datamat, er de altid en del af et system. Disse specielt designede og producerede printeres grundlaeggende fysiske og tekniske egenskaber og deres anvendelse og brug er stadig de samme som andre SIDM-printeres, som ikke udelukkende er designet og produceret til et bestemt datamatsystem. Desuden er de paagaeldende varer serietilsluttede matrixslagprintere og ikke datamatsystemer. SIDM-printere, der udgoer en integrerende del af og udelukkende er bestemt til et datamatsystem leveret af producenten og/eller eksportoeren af den paagaeldende printer, og som kun importeres og saelges inden for et saadant datamatsystem, kan derfor ikke anses for at vaere varer af samme art som ISDM-printere fremstillet i Faellesskabet. Den omstaendighed, at printere udelukkende er designet og produceret til en importoers datamatsystem uden at udgoere en integrerende del heraf og uden at blive importeret sammen med et saadant datamatsystem, kan imidlertid ikke i sig selv betragtes som en tilstraekkelig begrundelse for, at disse printere er forskellige fra SIDM-printere, der er fremstillet i Faellesskabet.

(13) Epson haevdede, at selskabets kompakte miniprintermodeller 15011, 160, 180 og 183, der er designet til anvendelse sammen med de transportable Epson PX16 og HX20 datamater og med EHT haandbaarne datamater, ikke er »samme vare« som faellesskabsproducenternes printermodeller.

Med hensyn til dette argument fandt Kommissionen, at disse printere for det foerste ikke har SIDM-naaleprinternes grundlaeggende fysiske og tekniske egenskaber. Disse kompakte miniprintere er linje matrixslagprintere og printer hele linjer i stedet for tegn for tegn. For det andet anvendes der kun papir af mindre bredde end det, der anvendes til andre SIDM-printere. For det tredje er disse printere haandbaarne, transportable letvaegtsprintere specielt til et transportabelt printermedium.

(14) I modsaetning hertil er de SIDM-printere, der fremstilles i Faellesskabet, og som er omfattet af denne procedure, i det mindste skrivebordsprintere og opfattes ikke som transportable printere til brug i et transportabelt datamatsystem. Kommissionen finder derfor, at disse printere er forskellige fra de SIDM-naaleprintere, der er fremstillet i Faellesskabet. Raadet bekraefter denne afgoerelse og konkluderer, at de paagaeldende printere falder uden for anvendelsesomraadet for de paagaeldende varer.

(15) Med hensyn til anmodninger om undtagelse for andre printermodeller er disse blevet behandlet i nr. 24 til 29 i Kommissionens forordning. Da der ikke er fremfoert nye argumenter i den forbindelse, bekraefter Raadet Kommissionens foreloebige konklusioner.

(16) Paa baggrund af de undersoegelsesresultater, der er anfoert i Kommissionens forordning (nr. 11 til 31), og ovennaevnte betragtninger konkluderer Raadet, at SIDM-naaleprintere ligner hinanden i tilstraekkelig grad til at blive betragtet som »samme vare« i forbindelse med denne procedure. Foelgelig er alle SIDM-naaleprintere, fremstillet i Faellesskabet, »samme varer« som dem, der eksporteres fra Japan, med undtagelse af printere til saerlige formaal, printere, der udgoer en integrerende del af et datamatsystem og importeres og saelges sammen med dette system, samt haandbaarne lommeprintere.

D. Normal vaerdi

(17) Den normale vaerdi for de varer, for hvilke der er indfoert midlertidig told, blev med henblik paa den endelige afgoerelse almindeligvis fastsat efter samme metoder, som anvendtes ved den foreloebige afgoerelse om dumping, og samtidig blev der taget hensyn til nye bevisligheder fra de beroerte parter.

(18) En eksportoer gjorde gaeldende, at der ved fastsaettelsen af den normale vaerdi for en vis del af selskabets salg paa hjemmemarkedet burde tages hensyn til vaerdien af visse varer, som det haevdedes blev givet som en form for rabat paa den pris, der betaltes for den paagaeldende vare. Det blev imidlertid fastslaaet, at disse rabatter kun blev givet for tilbehoer og derfor ikke var direkte forbundet med det paagaeldende salg.

(19) Visse eksportoerer anmodede fortsat om, at der ved fastsaettelsen af den normale vaerdi ved hjaelp af hjemmemarkedspriserne skulle tages hensyn til overfoerselsprisen mellem forretningsmaessigt forbundne selskaber eller de paagaeldende eksportoerers salgsafdelinger paa det japanske marked. Kommissionen finder imidlertid fortsat, at en saadan fremgangsmaade ikke er rimelig af de grunde, der er angivet i nr. 33, 39 og 40 i Kommissionens forordning, og Raadet bekraefter denne opfattelse.

(20) Nogle eksportoerer gjorde indsigelse mod, at et vist salg eller visse salgskanaler blev holdt uden for beregningen af den normale vaerdi, hvor den var baseret paa hjemmemarkedspriserne, eftersom det paagaeldende salg faktisk havde fundet sted i normal handel. Kommissionen fandt det imidlertid godtgjort, at hvor en saadan udelukkelse forekom, havde der i de paagaeldende tilfaelde vaeret tale om salg af betydelige maengder i referenceperioden og til priser, som ikke gjorde det muligt i normal handel og inden for den i artikel 2, stk. 4, i forordning (EOEF) nr. 2423/88 fastsatte periode at opnaa daekning for alle rimeligt fordelte omkostninger. Raadet bekraefter denne konklusion.

Med henblik paa en endelig afgoerelse bekraefter Raadet, at den normale vaerdi kan fastsaettes paa grundlag af den beregnede vaerdi under saadanne omstaendigheder og i de tilfaelde, hvor det oevrige salg, dvs. salg, der anses for at have fundet sted i normal handel, omfatter mindre end 5 % af eksportmaengden til Faellesskabet af den bestemte model.

(21) Med hensyn til metoden for beregning af den normale vaerdi og saerligt de beloeb, der indregnes som salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste, haevdede en eksportoer, at eftersom han ikke solgte den paagaeldende vare paa hjemmemarkedet, burde salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste ved det relativt lille salg af andre varer fra ikke forretningsmaessigt forbundne selskaber danne grundlag for dette rette beloeb, der skal indgaa i den beregnede vaerdi af de paagaeldende varer til daekning af disse omkostninger og fortjeneste.

Kommissionen saa imidlertid ingen grund til at aendre sine synspunkter som anfoert i nr. 36 i Kommissionens forordning, og Raadet bekraefter dette, nemlig at det forhold, at en bestemt eksportoer ikke saelger den paagaeldende vare og foelgelig ikke har nogen salgsorganisation paa hjemmemarkedet, ikke aendrer grundlaget for beregning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste ved fastsaettelsen af den normale vaerdi for den paagaeldende eksportoer. Endvidere fastsaettes det nu i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), i forordning (EOEF) nr. 2423/88, at i disse tilfaelde beregnes saadanne udgifter og fortjeneste paa grundlag af andre producenters eller eksportoerers faktiske omkostninger og den fortjeneste, de har opnaaet i oprindelses- eller eksportlandet paa fortjenestgivende salg af samme vare.

(1) EFT nr. L 209 af 2. 8. 1988, s. 1.

(2) EFT nr. L 130 af 26. 5. 1988, s. 12.

(3) EFT nr. L 264 af 24. 9. 1988, s. 56.

(22) Visse eksportoerer gjorde indsigelse imod et tillaeg ved beregningen af deres normale vaerdi paa grundlag af andre producenters eller eksportoerers salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste ved fortjenestgivende salg af samme vare i Japan. I disse tilfaelde havde de paagaeldende eksportoerer ikke solgt 5 % eller mere af eksporten af den paagaeldende model til Faellesskabet i normal handel, og den normale vaerdi blev derfor i overensstemmelse med Kommissionens normale praksis beregnet som fastsat i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), i forordning (EOEF) nr. 2423/88. Et af eksportselskaberne, der ikke havde anfaegtet Kommissionens foreloebige afgoerelse paa grundlag af 5 %-reglen, paastod senere, at det havde solgt samme vare i tilstraekkeligt store maengder paa hjemmemarkedet til, at der burde tages hensyn til salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste i forbindelse med dette salg ved fastsaettelsen af de beregnede normale vaerdier. De forelagte beviser var imidlertid utilstraekkelige, og Raadet bekraefter derfor Kommissionens foreloebige afgoerelse.

Raadet bekraefter foelgelig Kommissionens holdning, nemlig at i henhold til artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), i forordning (EOEF) nr. 2423/88 boer beloebet for salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste i disse tilfaelde beregnes paa grundlag af andre eksportoerers faktiske omkostninger og den fortjeneste, de har opnaaet ved fortjenestgivende salg af samme vare paa det japanske marked.

(23) En anden eksportoer gjorde gaeldende, at visse salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger for datterselskaber eller forretningsmaessigt forbundne distributionsselskaber ikke burde medtages i beregningen. Kommissionen er imidlertid af den opfattelse, som Raadet bekraefter, at der boer tages passende hensyn til saadanne omkostninger med henblik paa at medtage alle paaloebne omkostninger i den beregnede normale vaerdi i henhold til artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), i forordning (EOEF) nr. 2423/88.

(24) Med hensyn til fortjeneste haevdede visse eksportoerer, at det beloeb, der var indregnet i deres normale vaerdier, var urimeligt stort. I de tilfaelde, hvor der kunne beregnes et individuelt beloeb for en eksportoer, blev dette beloeb, dvs. den faktiske fortjeneste ved fortjenestgivende salg, imidlertid anvendt ved beregningen af den normale vaerdi.

(25) Visse eksportoerer anfoerte ogsaa, at der blev opnaaet en unaturlig hoej fortjenestmargen ved at begraense beregningen til kun at omfatte salg af maskiner i normal handel og saaledes udelukke et vist tabsgivende salg. Det blev endvidere gjort gaeldende, at der burde tages hensyn til et vist tabsgivende salg i normal handel som almindelig handelspraksis i branchen for matrixprintere. Kommissionen afviste dette argument, da det i artikel 2, stk. 4, i forordning (EOEF) nr. 2423/88 fastsaettes, at den normale vaerdi under saadanne omstaendigheder kan fastsaettes udelukkende paa grundlag af det oevrige, dvs. fortjenestgivende salg.

(26) For de eksportoerer, for hvilke der ikke forelaa tilstraekkelige oplysninger til at foretage denne beregning, eller som solgte med tab, eller som ikke havde noget salg eller ikke tilstraekkeligt stort salg af sammenlignelige varer paa hjemmemarkedet, anvendtes af hensyn til forskelligheden af de konstaterede fortjenestmargener den vejede gennemsnitlige fortjenestmargen for de andre eksportoerers salg af samme vare, for hvilke de noedvendige oplysninger forelaa.

Denne vejede gennemsnitlige fortjenestmargen blev beregnet til 37 %.

Den metode, som Kommissionen har anvendt til indregning af fortjeneste i den beregnede normale vaerdi, er i fuld overensstemmelse med den, der er fastsat i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), i forordning (EOEF) nr. 2423/88, og Raadet bekraefter foelgelig Kommissionens afgoerelse.

(27) Med hensyn til salg af den paagaeldende vare til uafhaengige kunder, som videresolgte varen under eget navn (OEM-selskaber), gjorde en eksportoer fortsat gaeldende, at den normale vaerdi burde baseres paa et vejet gennemsnit af alt salg i normal handel paa det japanske marked, dvs. et vejet gennemsnit af baade salg under eget navn og salg til OEM-selskaber. Raadet bekraefter Kommissionens holdning til dette spoergsmaal som anfoert i nr. 38 i Kommissionens forordning. Desuden finder Raadet, at da alle serietilsluttede matrixslagprintere boer betragtes som samme varer efter artikel 2, stk. 12, i forordning (EOEF) nr. 2423/88 (jf. nr. 5 til 9 i naervaerende forordning), vil fastsaettelse af en enkelt normal vaerdi for alle modeller af den paagaeldende vare ikke give mulighed for at foretage en rimelig sammenligning med eksportpriserne som foreskrevet i artikel 2, stk. 9 og 10, i forordning (EOEF) nr. 2423/88. Med henblik paa at foretage en saadan rimelig sammenligning blev der fastsat en normal vaerdi for hver enkelt model og foretaget sammenligning med eksportprisen for samme model eller den, der lignede mest. En saadan fremgangsmaade er paa linje med den, der anvendtes ved beregningen af skadetaerskelen, hvor kun identiske eller tilsvarende modeller blev sammenlignet med henblik paa at faa fastlagt omfanget af prisunderbud. (28) Raadet bekraefter ogsaa Kommissionens holdning med hensyn til visse salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger for salgsselskaber eller -afdelinger i Japan som anfoert i nr. 39 og 40 i Kommissionens forordning.

E. Eksportpris

(29) I tilfaelde, hvor japanske producenter eksporterede direkte til uafhaengige importoerer i Faellesskabet, blev eksportprisen fastlagt paa grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales for den solgte vare.

(30) I andre tilfaelde eksporteredes der til datterselskaber, som importerede varen til Faellesskabet. I saadanne tilfaelde blev det i betragtning af forbindelsen mellem eksportoer og importoer anset for rimeligt at beregne eksportprisen paa grundlag af den pris, hvortil den importerede vare foerste gang videresolgtes til en uafhaengig koeber. Dekorter, rabatter og vaerdien af varer, som leveres grátis i forbindelse med det paagaeldende salg, blev trukket fra prisen ved salg til den uafhaengige koeber, og der blev tagt passende hensyn til alle omkostninger, der paaloeb mellem import og videresalg, herunder alle skatter og afgifter.

(31) I en raekke tilaelde solgte eksportoerernes datterselskaber i eller uden for Faellesskabet endvidere til uafhaengige kunder i Faellesskabet. I nogle tilfaelde viste det sig, at selv om det forretningsmaessigt forbundne selskab ikke formelt var importoeren, varetog det visse af en importoers funktioner og bar visse af dennes normale omkostninger. Selskabet tog imod ordre, koebte varen fra eksportoeren og videresolgte den til bl.a. uafhaengige kunder. Disse kunder forhandlede almindeligvis den paagaeldende vare i omraader, hvor eksportoeren ikke havde et datterselskab til import og forhandling af varerne. Nogle eksportoerer solgte ogsaa til en uafhaengig kunde i Faellesskabet via mere end et af sine datterselskaber. I alle disse tilfaelde undtagen ét laa begge datterselskaber i Faellesskabet, og i undtagelsestilfaeldet laa der et datterselskab i Faellesskabet og et uden for Faellesskabet. I disse tilfaelde bar begge den paagaeldende eksportoers datterselskaber de omkostninger, der normalt baeres af importoeren. Der var i alle tilfaelde en pris, som det ene datterselskab betalte til eksportoeren, og en hoejere pris, som det andet datterselskab betalte til det foerste. Det haevdedes, at den eksportpris, der faktisk er betalt eller skal betales, jf. artikel 2, stk. 8, litra a), i forordning (EOEF) nr. 2423/88, i alle disse tilfaelde boer vaere den pris, der faktureres af et hvilket som helst datterselskab ved salg til uafhaengige kunder i Faellesskabet.

Kommissionen fandt, at varerne under disse omstaendigheder solgtes med henblik paa eksport til Faellesskabet af eksportoeren i Japan til et datterselskab beliggende enten i eller uden for Faellesskabet. Disse datterselskaber har, hvad enten de formelt indfoerer varen eller ej, de samme funktioner som et importerende datterselskab. I saadanne tilfaelde blev eksportprisen i betragtning af forbindelsen mellem eksportoeren og datterselskabet anset for at vaere en overfoerselspris og derfor afvist som upaalidelig. Eksportprisen maatte derfor beregnes paa grundlag af den pris, hvortil varen foerste gang solgtes til en uafhaengig koeber, idet der blev foretaget justering for alle paaloebne omkostninger hos det eller de paagaeldende datterselskab(er), som fastsat i artikel 2, stk. 8, litra b), i forordning (EOEF) nr. 2423/88.

(32) Raadet bekraefter Kommissionens afgoerelse om fastsaettelse af eksportprisen som anfoert i nr. 45 til 49 i Kommissionens forordning.

F. Sammenligning

(33) For at foretage en rimelig sammenligning af den normale vaerdi og eksportpriserne tog Kommissionen i fornoedent omfang hensyn til forskelle, der paavirkede prisernes sammenlignelighed saasom forskelle i fysiske egenskaber og forskelle i salgsomkostninger, hvor det paa tilfredsstillende maade kunne godtgoeres, at der var direkte forbindelse mellem disse forskelle i kreditvilkaar, garantier, provisioner, loen til saelgere, emballerings-, transport-, forsikrings-, haandterings- og ekstraomkostninger.

(34) Den normale vaerdi og eksportpriserne, baseret paa baade de faktisk betalte og de beregnede eksportpriser, blev sammenlignet i samme handelsled. De priser eller beregnede vaerdier, der justeredes, blev fastlagt i det handelsled, som eksportselskabernes indenlandske salgsselskaber eller salgsorganisationer repraesenterede. Eksportpriserne blev fastsat som priser ab eksportsalgsselskab eller salgsorganisation.

(35) En eksportoer kraevede fortsat, at der blev foretaget justering for forskelle mellem de maengder, der solgtes paa hjemmemarkedet, og dem, der solgtes til eksport til Faellesskabet. Kravet var baseret paa en paastand om, at der var omkostningsforskelle som foelge af forskelle i produktionsmaengden. Der blev imidlertid ikke fremlagt yderligere beviser end de i forbindelse med den foreloebige afgoerelse fremlagte for, at der var tale om en omkostningsbesparelse ved produktion af forskellige maengder. Raadet bekraefter derfor Kommissionens afgoerelse om, at kravet skulle afvises. (36) Raadet bekraefter ogsaa Kommissionens afgoerelse om sammenligning af den normale vaerdi og eksportprisen som anfoert i nr. 52 og 54 til 56 i Kommissionens forordning.

G. Dumpingmargen

(37) Den normale vaerdi for hver enkelt af hver eksportoers modeller blev sammenlignet med eksportpriserne for tilsvarende modeller paa grundlag af hver enkelt transaktion. Undersoegelsen af de faktiske forhold viser, at der fandt dumping sted ved importen af matrixprintere med oprindelse i Japan fra alle de undersoegte japanske eksportoerer, og at dumpingmargenen er lig med det beloeb, hvormed den fastlagte normale vaerdi overstiger eksportprisen til Faellesskabet.

(38) Dumpingmargenerne var forskellige alt efter eksportoer, og udtrykt i procent af prisen cif Faellesskabets graense udgjorde de vejede gennemsnitlige margener:

- Alps Electrical Co Ltd 6,1 %

- Brother Industries Ltd 39,6 %

- Citizen Watch Co Ltd 43,3 %

- Copal Co Ltd 18,6 %

- Fujitsu Ltd 86,0 %

- Japan Business Cumputer Co Ltd 22,4 %

- Juki corporation (tidligere Tokyo Juki) 80,0 %

- Nakajima Ltd 12,0 %

- NEC Corporation 67,5 %

- OKI Electric Industry Co Ltd 8,1 %

- Seiko Epson Corporation 29,7 %

- Seikosha Co Ltd 73,0 %

- Shinwa Digital Industry Co Ltd 9,5 %

- Star Micronics Co Ltd 13,6 %

- Tokyo Electric Co Ltd 4,8 %

(39) For de eksportoerer, som hverken besvarede Kommissionens spoergeskema eller paa anden maade gav sig til kende, blev dumpingmargenen fastlagt paa grundlag af de tilgaengelige oplysninger i overensstemmelse med artikel 7, stk. 7, litra b), i forordning (EOEF) nr. 2423/88.

Kommissionen fandt i den forbindelse, at resultaterne af dens undersoegelse gav det bedste grundlag for at fastlaegge dumpingmargenen, og at det ville aabne mulighed for omgaaelse af tolden at antage, at dumpingmargenen for disse eksportoerer var lavere end den hoejeste dumpingmargen paa 86 %, som var fastlagt for en eksportoer, der havde medvirket i undersoegelsen. Det anses derfor for rimeligt at anvende sidstnaevnte dumpingmargen for denne gruppe eksportoerer.

Med hensyn til det selskab, der afslog at samarbejde med Kommissionen i forbindelse med den foreloebige undersoegelse, forblev omstaendighederne uaendrede op til den endelige undersoegelse af de faktiske forhold, og Raadet bekraefter derfor, at det ville vaere rimeligt ogsaa at basere den endelige afgoerelse vedroerende det paagaeldende selskab paa de foreliggende oplysninger om de faktiske forhold, nemlig resultaterne af undersoegelsen.

(40) Det blev ogsaa i dette tilfaelde fundet, at det ville aabne mulighed for omgaaelse af tolden og vaere en beloenning for manglende samarbejdsvilje at antage, at dumpingmargenen for denne eksportoer var lavere end den hoejeste dumpingmargen, som var fastlagt for en eksportoer, der havde medvirket i undersoegelsen. Det anses derfor for rimeligt at anvende den hoejeste dumpingmargen for dette selskab.

H. Erhvervsgren i Faellesskabet

(41) Kommissionen fortolkede udtrykket »erhvervsgren i Faellesskabet« saaledes, at det daekker de fire faellesskabsproducenter , der er medlemmer af Europrint (jf. nr. 69 i Kommissionens forordning). Denne konklusion var baseret paa den anskuelse, at de fire Europrint-medlemmer tegner sig for ca. 65 % af den samlede produktion af SIDM-printere i Faellesskabet, dvs. en betydelig del af Faellesskabets samlede produktion af den paagaeldende vare, og at aarsagerne til, at tre Europrint-medlemmer importerede SIDM-printere fra Japan, samt maengden og vaerdien af denne import og andre omstaendigheder herved kunne betragtes som legitime selvforsvarsforanstaltninger (jf. nr. 63 til 67 i Kommissionens forordning).

(42) Med hensyn til denne konklusion gjorde nogle eksportoerer gaeldende, at det for det foerste ikke var noedvendigt, at de tre producenter importerede japanske SIDM-printere og tilboed et fuldstaendigt sortiment af printere, for det andet at denne import paafoerte de importerende producenter skade, fordi de paagaeldende SIDM-printere er samme vare som producenternes egne SIDM-printere, og for det tredje at omfanget af og stigningen i denne import viser, at en saadan import overskred graensen for, hvad der med rimelighed kunne betegnes som en ren selvforsvarsforanstaltning.

(43) Med hensyn til det foerste argument skal det for det foerste erindres, at alle tre faellesskabsproducenter fremstillede tilsvarende typer printere, inden de i aarene 1984 til 1986 besluttede at erstatte de printere, de selv producerede, med billigere printere af japansk oprindelse. De tre producenter oegede derfor ikke blot deres sortiment af printere, men erstattede printere, de selv producerede, med japanske modeller. For det andet er det klart, at potentielle kunder er mere tilboejelige til at koebe kontorautomatiseringsudstyr fra en leverandoer, som kan tilbyde et fuldstaendigt sortiment af printere. De tre faellesskabsproducenter kan derfor ikke kritiseres for deres beslutning om fortsat at ville kunne tilbyde et fuldstaendigt sortiment af SIDM-printermodeller.

For det tredje bestrides det ikke, at hovedaarsagen til den paagaeldende import er den, at det som foelge af de lave priser paa printermarkedet foraarsaget af importen fra Japan ikke ville vaere muligt for de tre selskaber at faa inddaekket deres udviklings- og produktionsomkostninger i forbindelse med saadanne nye substituerende printermodeller inden for et rimeligt tidsrum.

(44) I eksportoerernes andet argument sammenblandes to forskellige spoergsmaal, nemlig fastlaeggelse af begrebet »samme vare« og spoergsmaalet om, hvorvidt de importerede modeller konkurrerer direkte med importoerernes egne printere. Med henblik paa at definere begrebet »samme vare« er det forhold, at der ikke kan traekkes nogen klar skillelinje mellem de forskellige varer, efter Raadets opfattelse tilstraekkeligt til at fastslaa, at alle SIDM-naaleprintere almindeligvis udgoer samme vare. Mangelen paa en klar skillelinje betyder dog ikke, at faellesskabsproducenterne paafoerte sig selv skade ved at importere disse printere. Da stoerstedelen af de japanske eksportoerer saelger printermodeller i de forskellige markedssegmenter og tilbyder et fuldstaendigt sortiment af printermodeller, kan der ikke vaere tale om selvpaafoert skade, naar deres konkurrenter i Faellesskabet tilstraeber ved hjaelp af den paagaeldende import ogsaa at tilbyde et saadant sortiment af printermodeller.

(45) Med hensyn til det tredje argument foretog Kommissionen en ny gennemgang af de tre producenters importtal i undersoegelsesperioden. Den konstaterede, at den paagaeldende import udgjorde henholdsvis 10,68 %, 28,9 % og 47,4 % af disse producenters samlede produktion. I den forbindelse fandt Kommissionen, at disse importerede printere alle hoerte til i lavhastighedsgruppen paa markedet (som defineret i Ernst & Whinney Conseil's undersoegelse). Dette markedssegment er det mest omfattende paa markedet for printere og er for nylig vokset betydeligt hurtigere end det samlede marked. Faellesskabsproducenterne oenskede desuden at genvinde tabte markedsandele ved at opgive deres egen produktion i denne sektor. Omfanget og vaerdien af samt stigningen i denne import kan derfor ikke anses for at staa i et misforhold til omfanget af deres egen produktion.

(46) Paa baggrund af ovenstaaende og af de aarsager og omstaendigheder, der fik faellesskabsproducenterne til at importere japanske SIDM-printere (jf. nr. 63 til 67 i Kommissionens forordning), konkluderer Raadet, at Europrint-medlemmernes import af SIDM-printere fra Japan er at betragte som en rimelig selvforsvarsforanstaltning. De tre Europrint-medlemmer boer derfor ikke udelukkes fra de faellesskabsproducenter, som udgoer den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet.

I. Skade

a) Dumpingimportens omfang og markedsandel

(47) I den foreloebige undersoegelse fastslog Kommissionen, at de japanske eksportoerers markedsandel i Faellesskabet var steget fra 49 % i 1983 til 73 % i 1986. Medens det samlede SIDM-printermarked steg fra 800 000 enheder i 1983 til 2 093 000 enheder i 1986, dvs. en stigning paa 162 %, steg den japanske markedsandel fra 390 000 enheder i 1983 til 1 522 000 enheder i 1986, en stigning paa 290 %. Kommissionen konstaterede ogsaa en staerk stigning mellem 1983 og 1986 i den japanske tilstedevaerelse paa markedet i de forskellige markedssegmenter, defineret som trykkehastighed af visse markedsforskningsinstitutter (IDC og Data quest) og naevnt i Ernst & Whinney Conseil's undersoegelse. I lavhastighedsgruppen steg de japanske eksportoerers andel fra 65 % til 88 %, og markedsandelen for den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet faldt fra 24 % til 7 %. I mellemhastighedsgruppen steg de japanske eksportoerers andel fra 46 % til 65 %, og andelen for den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet faldt fra 34 % til 25 %. I hoejhastighedsgruppen steg de japanske eksportoerers andel fra 4 % til 47 %, og andelen for den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet faldt fra 61 % til 28 %. Ernst & Whinney Conseil kommenterede denne udvikling med, at faellesskabsproducenterne var de mindst succesrige i lavhastighedsgruppen, og at de tog tilflugt til japanske OEM-salg for at kunne tilbyde dette varesortiment under eget navn.

(48) Med hensyn til tallene vedroerende lavhastighedsgruppen haevdede eksportoererne, at markedsandelen for den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet skulle justeres paa grund af de tre Europrint-medlemmers OEM-import. De printere, som disse producenter importerer, saelges under deres eget navn. Markedsandelen for den paagael dende erhvervsgren i Faellesskabet var derfor efter eksportoerernes opfattelse staerkt undervurderet. Raadet finder imidlertid, at med denne saakaldte OEM-import optraeder faellesskabsproducenterne mere som distributoerer af japanske SIDM-printere end som producenter. En justering er derfor ikke berettiget.

b) Priser

aa) Pristryk

(49) Kommissionen konstaterede paa grundlag af Ernst & Whinney Conseil's undersoegelse, at udviklingen i enhedsprisen paa det samlede SIDM-printermarked i Faellesskabet fra 1983 til 1986 udviste et generelt fald paa mellem 25 % og 35 %. Prisfaldet var betydeligt hoejere i lav- og hoejhastighedsgruppen end i mellemhastighedsgruppen. Disse forskellige prissvaekkende faktorer er i overensstemmelse med den forholdsvis betydelige stigning i de japanske eksportoerers markedsandel i lav- og hoejhastighedsgruppen. Den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet maatte ogsaa foelge denne tendens til faldende priser.

bb) Prisunderbud

(50) For saa vidt angaar prisunderbud foretog Kommissionen en detaljeret prisunderbudsundersoegelse vedroerende de japanske eksportoerers priser og faellesskabsproducenternes priser, i begge tilfaelde ved salg til den foerste uafhaengige koeber.

Foerst blev der udvalgt repraesentative SIDM-printermodeller for de fire Europrint-medlemmer. De SIDM-printermodeller, der betragtedes som repraesentative, udgjorde ca. 68 % af erhvervsgrenens samlede salg af alle modeller inden for Faellesskabet. Paa grundlag af en modelsammenligning fremskaffet af IMV Info-Marketing og foretaget i naert samarbejde med dette blev det dernaest fastlagt, hvilke SIDM-printermodeller fra de japanske eksportoerer, der var mest lig Europrint-medlemmernes modeller med hensyn til tekniske specifikationer, egenskaber, hastighed, anvendelse og brug. Disse udvalgte japanske printermodeller udgjorde ca. 65 % af alle japanske eksportoerers salg i Faellesskabet i undersoegelsesperioden. For det tredje blev den vejede gennemsnitlige nettopris for disse sammenlignelige printermodeller i Frankrig, Tyskland, Italien og Det Forenede Kongerige sammenlignet i de forskellige salgskanaler, nemlig OEM-selskab, distributoer, forhandler og endelig bruger.

(51) I tilfaelde, hvor der ikke fandtes nogen tilsvarende pris i de forskellige salgskanaler, blev der foretaget justeringer (25 % mellem forhandler og distributoer). I tilfaelde, hvor Kommissionen paa tilfredsstillende maade fandt det godtgjort, at betydelige tekniske eller fysiske forskelle havde stor indvirkning paa forbrugerens opfattelse af printerne og paa prisen, blev der foretaget passende justeringer, eller printermodellerne blev udelukket fra sammenligningen. Der blev foretaget yderligere justering for forskelle i printermodellernes vaegt (for forskelle mellem 50 % og 74 % en prisjustering paa 10 %, for forskelle mellem 75 % og 99 % en prisjustering paa 20 %).

(52) Nogle eksportoerer haevdede, at justeringerne for vaegtforskelle var alt for lave, og at der burde foretages yderligere justering for forskelle i printernes holdbarhed (dvs. for »middeltid mellem fejl« og printerhovedets levetid). En anden eksportoer anfoerte, at der burde tages hensyn til forskelle i produktionsomkostningerne mellem hans SIDM-printere og faellessproducenternes printere.

Kommissionen kunne imidlertid ikke godtage disse argumenter. For saa vidt angaar vaegtforskellene erklaerede markedsforskningsinstitutterne IMV Info-Marketing og Ernst & Whinney Conseil, at der kun til en vis grad burde tages hensyn til vaegtforskelle ved prissammenligninger. IMV Info-Marketing fremfoerte, at en noejagtig justering for vaegt var umulig, medens Ernst & Whinney Conseil fremlagde en formel til beregning af saadanne justeringer. Dette institut erkendte imidlertid ogsaa, at formlen var baseret paa antagelser og skoen og ikke paa praecise og paalidelige data, som kunne efterproeves. En printers hoejere vaegt kunne ogsaa vaere en foelge af foraeldet produktionsteknik og resulterer derfor ikke noedvendigvis i hoejere kvalitet eller stoerre paaskoennelse fra forbruger. Under disse omstaendigheder blev kun begraensede justeringer for vaegt anset for rimelige. Med hensyn til justeringer for holdbarhed fandt Kommissionen paa grundlag af udtalelser fra IMV Info-Marketing, at saadanne eventuelle forskelle ikke kan kvantificeres. Desuden findes der ikke almindeligt anerkendte standarder til maaling af saadanne forskelle. Der blev derfor ikke indroemmet justering herfor. Raadet bekraefter Kommissionens afgoerelse.

(53) Det fremgik af prissammenligningen, at alle japanske eksportoerer undtagen tre i gennemsnit havde lavere priser end priserne paa faellesskabsproducenternes sammenlignelige modeller. Det vejede gennemsnitlige prisunderbud var fra 3,93 % til 43,42 %. Af de tre eksportoerer, som ikke havde anvendt prisunderbud, havde de to enten eksporteret meget smaa maengder eller solgt gennem speci fikke kunder eller begge dele. Alle tre solgte til priser, der, hvis de anvendtes for sammenlignelige printermodeller fra den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet, ikke ville have givet mulighed for at opnaa en rimelig fortjeneste.

Raadet drager derfor den konklusion, at priserne paa dumpingvarerne laa betydeligt under priserne paa sammenlignelige SIDM-printereproduceret i Faellesskabet.

c) Andre relevante oekonomiske faktorer

(54) Kommissionen konstaterede som led i den foreloebige undersoegelse (jf. nr. 83 til 87 i Kommissionens forordning), at faellesskabsproducenternes kapacitet og produktion samt salg af SIDM-printere steg mellem 1983 og 1986. Kapacitetsudnyttelsen laa imidlertid stabilt paa ca. 70 %. I samme periode oegedes faellesskabsproducenternes lagre af usolgte SIDM-printere hurtigere end salget. Medens den klagende erhvervsgren i Faellesskabet i 1984 som helhed havde en vejet gennemsnitlig fortjeneste paa 9 % paa salget af egen SIDM-printerproduktion, laa den vejede gennemsnitlige fortjeneste paa dette salg i undersoegelsesperioden paa 1 %. Det skal i den forbindelse bemaerkes, at de gennemsnitlige produktionsomkostninger for SIDM-printere i den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet faldt fra 1984 til 1987 (de foerste tre maaneder). Nedgangen i erhvervsgrenens rentabilitet var ikke desto mindre tiltagende. Faellesskabsproducenterne investerede desuden mere for at nedsaette deres produktionsomkostninger end for at skabe ny kapacitet. Endelig har de vaeret noedsaget til at nedtrappe deres forsknings- og udviklingsudgifter for printere, som er langt lavere end de vigtigste japanske konkurrenters.

d) Konklusioner

(55) AArsagerne til, at Kommissionen konkluderede, at Faellesskabets SIDM-printerindustri led vaesentlig skade, er anfoert i nr. 88 til 92 i Kommissionens forordning. Tallene vedroerende SIDM-printermarkedet viser generelt en stoet stigende efterspoergsel og foelgelig et stadigt voksende marked. Men til gengaeld fremgaar det, at faellesskabsproducenterne ikke kunne opvise resultater, der foelger udviklingen paa markedet, og at deres tilstedevaerelse paa markedet mindskedes betydeligt. Desuden foranledigede et drastisk fald i deres rentabilitet Raadet til at fastslaa, at den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet fortsat opviser beskedne finansielle resultater, som stadig forringes, og saaledes paafoeres vaesentlig skade.

J. AArsagerne til dumpingimportens skadelige virkninger

(56) Kommissionen konkluderede i nr. 108 i sin forordning, at omfanget af dumpingimporten, dens markedsandel og de priser, hvortil de paagaeldende SIDM-printere var blevet udbudt til salg, saerskilt betragtet maatte anses for at have paafoert den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet vaesentlig skade.

(57) Mod denne konklusion fremfoerte eksportoererne og importoererne to argumenter, hvoraf det foerste gik ud paa, at Kommissionen ikke havde paavist de skadelige virkninger af dumpingimporten for hver enkelt af CJ-print-medlemmernes vedkommende, og det andet, at den vanskelige markedssituation for den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet enten var selvforskyldt eller foraarsaget af andre faktorer, saasom, ikke-dumpet lavprisimport fra andre tredjelande end Japan. I denne forbindelse gjorde eksportoererne endvidere gaeldende, at faellesskabsproducenterne havde en lang tradition for konservativ markedsadfaerd, som var uhensigtsmaessig paa printermarkedet med dettes hurtige udvikling, at de gjorde brug af den forkerte markedsstrategi (dvs. en »niche-strategi«, at de ikke var indstillet paa at anvende de noedvendige ressourcer paa forskning og udvikling og endelig, at de blot var ofre for deres eget hoeje omkostningsniveau.

(58) Raadet kan ikke godtage disse argumenter. For saa vidt angaar det foerste argument boer det bemaerkes, at der i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 2423/88 kraeves en konstatering af, at skaden er forvoldt af dumpingimport. Denne bestemmelse, der vedroerer alle former for dumpingimport, kan ikke fortolkes saa snaevert, at det er noedvendigt at fastslaa de skadelige virkninger for hver enkelt eksportoers vedkommende. En saadan individuel konstatering af skade ville i langt de fleste tilfaelde vaere umulig at foretage og saaledes goere forordning (EOEF) nr. 2423/88 uanvendelig. Endvidere ville al dumpingimport, som saerskilt betragtet ikke forvoldte vaesentlig skade, falde uden for enhver antidumpingprocedure, medens de tilsammen meget vel maatte have stor skadelig virkning. Det er i overensstemmelse med de maal, der er fastlagt i forordning (EOEF) nr. 2423/88, at undersoege virkningen af den samlede import paa faellesskabets erhvervsgren, og foelgelig at traeffe passende forholdsregler over for samtlige eksportoerer, ogsaa selv om omfanget af eksporten fra hver enkelt eksportoer isoleret betragtet er ubetydelig (se Domstolens dom af 5. oktober 1988, sag 294/86, Technointorg mod Kommissionen, endnu ikke offentliggjort). Raadet er derfor af den opfattelse, at de skadelige virkninger af dumpingimporten fra alle beroerte eksportoerer skal fastsaettes paa et kumulativt grundlag og ikke saerskitt for hver enkelt eksportoers vedkommende.

(59) For saa vidt angaar det andet argument har Kommissonens yderligere undersoegelser vist, at den markedsstrategi og OEM-import, der har vaeret anvendt af den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet, siden 1983 har vaeret under staerk indflydelse af lavprisimporten af japanske printere. Paa den ene side har prisniveauet for SIDM-printere paa Faellesskabets marked vaeret stadig faldende siden stigningen i importen af SIDM-printere fra Japan, og paa den anden side har faellesskabsproducenternes omkostninger, paa trods af store bestraebelser, ikke forholdsvis fulgt med denne prisnedgang. Den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet kan derfor ikke kritiseres, hverken for at have soegt efter markedssegmenter, inden for hvilke priselasticiteten var lav i det mindste i en kortere periode, og hvor markedsandelen for den japanske lavprisimport endnu ikke var hoej, eller for at have importeret SIDM-printere fra Japan til lave priser. Undersoegelsen viste endvidere, at de markedsstrategier, der blev benyttet af den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet, hovedsagelig var influeret af mangelen paa finansielle ressourcer, der skyldes en nedsat rentabilitet, som igen er et resultat af dumpingimporten. Hvad endelig argumentet vedroerende kvalitet angaar, understregede de japanske eksportoerer, i forbindelse med fastsaettelsen af prisunderbuddet, at de printere, der fremstilles i Faellesskabet, generelt er af samme, om ikke bedre, kvalitet end tilsvarende printere med oprindelse i Japan.

(60) En raekke eksportoerer fremfoerte endvidere det argument, at importen af SIDM-printere til lave priser fra andre tredjelande end Japan havde en betydelig negativ indvirkning paa markedet og paa prisniveauet. Ifoelge de oplysninger, der blev forelagt af disse eksportoerer, var virkningerne af denne import imidlertid begraenset til kun at beroere en enkelt medlemsstat og fik foerst vaesentlig betydning efter afslutningen af undersoegelsesperioden. Den kan derfor ikke have haft den skadelige indvirkning paa Faellesskabets marked, som eksportoererne haevder. Endvidere finder Raadet i overensstemmelse med Domstolens retspraksis (se dom af 5. oktober 1988, Canon mod Raadet, forenede sager 277/85 og 300/85, endnu ikke offentliggjort), at konstatering af skade ikke er begraenset til tilfaelde, hvor dumping er den vigtigste aarsag, og at ansvaret for en skade derfor kan tillaegges eksportoererne, ogsaa selv om tabene paa grund af dumping kun er en del af en stoerre skade foraarsaget af andre faktorer. Endelig er den kendsgerning, at en faellesskabsproducent har vanskeligheder, der ogsaa skyldes andre aarsager end dumping, ikke grund nok til at beroeve denne producent enhver beskyttelse mod den skade, der skyldes dumping.

(61) Som konklusion bekraefter Raadet Kommissionens konstatering af, at dumpingimportens omfang, markedsandel, de priser, hvortil printerne er blevet udbudt til salg i Faellesskabet, og de tab og den nedgang i fortjenesten, den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet har vaeret udsat for, har paafoert denne erhvervsgren i Faellesskabet vaesentlig skade.

K. Faellesskabets interesser

(62) I den foreloebige undersoegelse vurderede Kommissionen situationen for saa vidt angaar printerindustrien i Faellesskabet, den forarbejdende industri, printerforhandlere og endelige brugere. Af de aarsager, der er anfoert i nr. 109 til 120 i Kommissionens forordning, konkluderede denne, at det var i Faellesskabets overordnede interesse, at den skade, der forvoldtes af dumpingimporten, blev afhjulpet.

(63) Eksportoererne anfaegtede disse konklusioner og fremfoerte i det vaesentlige tre argumenter. For det foerste, at de fire Europrint-medlemmer hver er en del af stoerre industrisammenslutninger, der har tilstraekkelige ressourcer til at foretage de noedvendige investeringer med henblik paa fremtidige generationer af printerteknologi, til at oege deres markedsindsats og til at nedsaette deres produktionsomkostninger. For det andet, at den forarbejdende industri, forhandlere og fremfor alt de endelige brugere ville komme til at lide under printerpriser belagt med told. For det tredje, at enhver told, der blev paalagt SIDM-printere af japansk oprindelse, kun ville tjene til at beskytte faellesskabsproducenternes hoeje omkostningsniveau. En af eksportoererne understregede specielt, at han opnaaede en vaesentlig fortjeneste paa salget af SIDM-printere i Faellesskabet. Eftersom uafhaengige undersoegelser havde vist, at omkostningerne ved fremstilling af Europrint-modellerne er hoejere end omkostningerne ved fremstilling af denne eksportoers tilsvarende modeller (selv under forudsaetning af tilsvarende produktionsmaengder og -betingelser), ville antidumpingtold blive et instrument, der ville stoette faellesskabsproducenterne i deres beslutning om at fremstille mere omkostningstunge modeller end den naevnte eksportoer. Antidumpingforanstaltningerne vil derfor faa en klar protektionistisk virkning, som ikke kan vaere i Faellesskabets interesse.

(64) For saa vidt angaar det foerste argument skal det bemaerkes, som Kommissionen allerede anfoerte i sin forordning, at den kendsgerning, at alle Europrint-medlemmer indgaar i et stoerre selskab, ikke saetter dem i stand til at tage den teknologiske udfordring op, der bestaar i at forbedre den nuvaerende SIDM-teknologi, og endnu mindre goer det muligt for dem at udvikle en non-impact-teknologi. Erfaringen har vist, at selv selskaber, der generelt er overskudsgivende, ikke er tilboejelige til at foretage langvarige investeringer inden for omraader, der har lav rentabilitet, eller som ligefrem er tabsgivende. Saadanne investeringer er saa meget desto mere usandsynlige, som de indebaerer betydelige finansielle udgifter med risiko for intet eller kun ringe afkast. Tilsvarende betragtninger gaelder, naar det drejer sig om bestraebelser for at oege afsaetningen eller investeringer med henblik paa at nedsaette produktionsomkostningerne. Raadet maa derfor bekraefte Kommissionens konstatering af, at den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet, hvis ikke der ydes beskyttelse mod illoyal handelsskik, vil se sin stilling paa markedet for SIDM-printere yderligere forringet og som foelge deraf ogsaa mulighederne for at udvikle ny printerteknologi. Eftersom printere og datamater er naert forbundne, vil en indstilling eller vaesentlig nedskaering af produktionen af printere faa en udpraeget negativ indvirking paa edb-industrien i Faellesskabet.

(65) For saa vidt angaar forarbejdningsindustrien, distributoerer, forhandlere og endelige brugere skal det erindres, at den eventuelle nettostigning i omkostningerne for brugere af SIDM-printere paa grund af tolden, kun vil repraesentere en forholdsmaessig lille del af de samlede driftsomkostninger for brugere af SIDM-printere. Desuden skyldtes de tidligere prisfordele illoyal handelsskik, og det kan ikke vaere berettiget at lade disse urimelige lave priser fortsaette. Endvidere maa disse interesser vejes op imod de mangfoldige foelger i Faellesskabet, herunder arbejdsloeshed, af manglende beskyttelse af den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet, hvorved den fortsatte eksistens af en levedygtig industri for fremstilling af SIDM-printere i Faellesskabet bringes i fare. Fordelene paa kort sigt af de lave priser opvejes langt af ulemperne paa lang sigt ved at miste en faellesskabsindustri for fremstilling af printere. Raadet finder derfor, at det er i Faellesskabets interesse at beskytte produktionen af SIDM-printere i Faellesskabet.

(66) Hvad angaar argumentet vedroerende omkostninger skal det bemaerkes, at producenterne i Faellesskabet allerede har begraenset deres produktionsomkostninger gennem de seneste aar. Det skal imidlertid ogsaa bemaerkes, at den stadig faldende rentabilitet som foelge af nedgangen i salget paa grund af den meget omfattende dumpingimport har forhindret faellesskabsproducenterne i at forbedre deres omkostningsstruktur i det noedvendige omfang og i at fremstille mere omkostningseffektive SIDM-printere. Efter indfoerelsen af told vil den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet fortsat vaere udsat for priskonkurrence og konkurrence paa kvaliteten. Raadet finder saaledes, at Faellesskabets interesser varetages effektivt ved de beskyttelsesforanstaltninger mod dumpingimport, ogsaa selv om en antidumpingtold ikke har til foelge at udelukke Faellesskabets erhvervsgren fra konkurrencen fra produkter fremstillet af andre producenter i Faellesskabet eller fra andre tredjelande, der ikke er genstand for dumping (se Domstolens dom af 5. oktober 1988, sag 250/85, Brother mod Raadet, ikke offentliggjort). Genetableringen af en rimelig konkurrencesituation vil goere det muligt for den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet, som det hidtil har vaeret tilfaeldet for de japanske eksportoerer, at opnaa oegede stordriftsfordele, hvorved det bliver muligt at oege forskning og udvikling, at indfoere nye produktionsmetoder og at nedbringe femstillingsomkostningerne yderligere. Det kan ogsaa forventes, at forarbejdningsindustrien, forhandlerne, de endelige brugere og forbrugere vil drage fordel af en saadan forbedring af de oekonomiske betingelser for den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet. Raadet er derfor af den opfattelse, at en antidumpingtold, der ikke overstiger det beloeb, der er noedvendigt for at afhjaelpe skaden, ikke vil faa den protektionistiske virkning, som eksportoererne paastaar.

(67) For saa vidt angaar eksportoererne og importoerernes oevrige argumenter er disse allerede udfoerligt behandlet i forbindelse med Kommissionens foreloebige undersoegelse.

Der ikke fremsat nye argumenter i denne henseende. Af ovennaevnte aarsager og af de aarsager, der er anfoert i nr. 103 til 120 i Kommissionens forordning, er Raadet naaet til den konklusion, at det er i Faellesskabets overordnede interesse, at den skade, der forvoldes som foelge af dumpingimporten, afhjaelpes, og at den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet beskyttes mod dumpingimport af SIDM-printere fra Japan.

L. Toldsats

(68) Med henblik paa at afhjaelpe den skade, der er paafoert faellesskabsproducenterne, boer disse have mulighed for i vaesentlig grad at forhoeje salgspriserne paa de SIDM-printere, de selv producerer, uden at dette medfoerer, at de mister markedsandele i Faellesskabet, men maaske genvinder markedsandele. Som foelge heraf boer tolden vaere af en saadan stoerrelse, at den opvejer prisunderbuddet fra hver af de japanske eksportoerer af SIDM-printere og goer det muligt for faellesskabsproducenterne at forhoeje deres priser, saaledes at de kan opnaa en tilstraekkelig fortjeneste paa salget. I en markedssituation, hvor priserne allerede er trykket af dumpingimport (jf. nr. 49 til 53), er det saaledes ikke tilstraekkeligt kun at udligne prisunderbuddet, men tolden maa ogsaa medfoere, at den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet sikres en rimelig fortjeneste paa salget.

a) Beregningsmetode

(69) Med henblik paa beregning af tolden og for saa vidt angaar udligningen af prisunderbuddet fastsatte Kommissionen den vejede gennemsnitlige underbudsmargen for hver enkelt eksportoer (jf. nr. 53). Det gennemsnitlige prisniveau for hver enkelt japansk eksportoer beregnet paa grundlag af de sammenlignede modeller blev derefter sammenholdt med gennemsnittet for den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet, idet dette fastsattes til 100.

(70) For saa vidt angaar fortjenesten paa salget af SIDM-printere i Faellesskabet indtog Kommissionen den holdning, at en fortjenstmargen paa ca. 9 % for den paagaeldende erhvervsgren i 1984 ikke var relevant med henblik paa denne beregning, eftersom rentabiliteten i dette aar var influeret af faellesskabsproducenternes tilpasning til IMB's standarder. En fortjeneste paa salget af SIDM-printere paa 12 % foer skat ansaas saaledes for at vaere et passende minimum for den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet. Denne fortjeneste skulle daekke yderligere omkostninger til forskning og udvikling, yderligere omkostninger til forbedring af markedsfoering og reklame og til passende finansiering i Faellesskabet. Disse yderligere bestraebelser skulle goere det muligt for faellesskabsproducenterne at genvinde mistede markedsandele og indhente det forspring, andre maatte have inden for SIDM- og non-impact-printerteknologien. I denne forbindelse blev der taget hensyn til faellesskabsproducenternes gennemsnitlige fortjeneste paa salget af SIDM-printere (af egen produktion) i Faellesskabet i loebet af undersoegelsesperioden (1 %).

Paa baggrund af ovenstaaende beregnedes en faktor, som repraesenterer forskellen mellem de faktiske gennemsnitspriser for den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet og en indikativpris, som skulle saette den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet i stand til at opnaa en fortjeneste paa 12 % paa salget af printere. Denne faktor for nettofortjeneste er paa 12,5, og indikativprisen for den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet maatte foelgelig fastsaettes til 112,5 (idet det gennemsnitlige prisniveau for den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet er 100).

(71) Med henblik paa for hver enkelt japansk eksportoers vedkommende at beregne en skadefaktor (skadetaerskel) blev den individuelle prisunderbudsmargen lagt sammen med faktoren for nettofortjeneste. Denne skadetaerskel er den prisstigning, der er noedvendig for at afhjaelpe den skade, der forvoldes af hver enkelt eksportoer. For de eksportoerers vedkommende, hvor der ikke konstateredes prisunderbud, beregnedes forskellen mellem den gennemsnitlige salgspris for de japanske modeller og indikativprisen for en tilsvarende model fremstillet i Faellesskabet. Til denne beregning anvendtes samme metode som den, der er gjort rede for i nr. 50 og 51. Det konstateredes, at alle tre eksportoerer solgte deres modeller for mindre end indikativprisen for de tilsvarende modeller fremstillet i Faellesskabet, idet forskellen mellem eksportoerens vejede gennemsnitlige salgspris og faellesskabsproducenternes indikativpris er lig med skadetaersklen for hver af disse eksportoerers vedkommende.

(72) For at kunne fastsaette den told, der skal indfoeres, maatte den individuelle skadetaerskel, der er omhandlet i nr. 71, udtrykkes som en procent af cif-prisen for de importerede varer. For at kunne goere dette blev for hver eksportoers vedkommende den vejede gennemsnitlige salgspris ved salg til foerste uafhaengige koeber, dvs. den pris, der anvendtes til fastlaeggelse af underbudsmargenen (jf. nr. 50), sammenlignet med den gennemsnitlige cif-pris for disse varer. Den individuelle skadetaerskel blev derefter udtrykt som en procent af hver enkelt eksportoers vejede gennemsnitlige videresalgspris beregnet cif. Resultatet af denne beregning er den prisstigning ved Faellesskabets graense, der er noedvendig for at afhjaelpe den skade, der foraarsages af hver enkelt eksportoer.

b) Ekportoerernes argumenter

(73) Nogle af eksportoererne gjorde gaeldende, at beregningen af skadetaersklen og af tolden ikke burde foretages for hver enkelt eksportoer, men at den burde foretages paa et samlet grundlag for alle ekportoerers vedkommende, med den begrundelse, at eftersom den eventuelle skade bestemmes ud fra et samlet og kumulativt grundlag, og da prisunderbud kun er en af de potentielle aarsager til skade, er en individuel beregning af tolden, der udelukkende er baseret paa prisunderbud og et maal for fortjenesten ikke tilstraekkelig.

Hvad dette argument angaar skal det bemaerkes, at skade kan fastslaas paa grundlag af en lang raekke faktorer. Ved vurderingen af, hvorvidt en told, der er lavere end den fastsatte dumpingmargen, vil vaere tilstraekkelig til at afhjaelpe skaden er det noedvendigt at foretage vanskelige og komplicerede oekonomiske vurderinger, som noedvendigvis kraever, at der foretages et vist skoen. I denne forbindelse er Raadet af den opfattelse, at virkningerne af dumpingimporten i det foreliggende tilfaelde fortrinsvis er en foelge af, at de japanske eksportoerer har solgt til lavere priser end den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet. Henvisningen til prisunderbud og anvendelsen af en indikativpris, til hvilken den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet ville have solgt varerne, saafremt der ikke havde fundet dumping sted, er derfor efter Raadets opfattelse et relevant grundlag for fastlaeggelse af skadens omfang. Da de forskellige margener for underbud kunne beregnes individuelt og udviste betydelige forskelle, var Raadet af den opfattelse, at den ene eksportoers underbudsmargen i det foreliggende tilfaelde ikke burde anvendes som grundlag for beregning af den told, der skulle anvendes for en anden eksportoer.

(74) Nogle af ekportoererne anfoerte, at Kommissionen ved beregning af tolden burde tage hensyn til, at en stor forskel mellem den laveste og den hoejeste toldsats, der fastsaettes, kunne tvinge eksportoerer med hoej antidumpingtold ud af Faellesskabets marked. Dette kunne begraense konkurrencen og udelukkende vaere til fordel for de japanske eksportoerer, der blev paalagt en lav antidumpingtold.

Kommissionen kunne ikke acceptere dette argument. For det foerste skal det bemaerkes, at det udelukkende er baseret paa formodninger. For det andet fandt Kommissionen, at det er i Faellesskabets interesse at faa genetableret en rimelig konkurrencesituation. Raadet bekraefter dette synspunkt.

Antidumpingtolden boer foelgelig hverken virke som en protektionistisk foranstaltning til beskyttelse af den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet eller medfoere, at de japanske eksportoerer paafoeres et urimeligt handicap. Den har til formaal at genetablere og sikre en loyal og hensigsmaessig konkurrence, fremfor at beskytte de enkelte konkurrenter. Saafremt visse eksportoerers stilling paa markedet efter indfoerelsen af antidumpingtold forringes, skyldes dette derfor udelukkende deres manglende evne til at moede en loyal og hensigsmaessig konkurrence paa markedet.

(75) Paa grundlag af disse betragtninger bekraefter Raadet Kommissionens holdning, ifoelge hvilken det ikke vil vaere i Faellesskabets interesse at mildne foelgerne af de paagaeldende eksportoerers illoyale forretningsmetoder og saaledes i den sidste ende beskytte dem mod virkningerne af en normal markedssituation og af en hensigtsmaessig konkurrence.

Som foelge heraf og paa grundlag af den metode for beregning af tolden, der er beskrevet i nr. 69 til 71, og som er i overensstemmelse med artikel 13, stk. 3, i forordning (EOEF) nr. 2423/88, finder Raadet, at den told, der skal indfoeres, boer fastsaettes til:

- Alps Electrical Co Ltd 6,1 %

- Brother Industries ltd 35,1 %

- Citizen Watch Co Ltd 37,4 %

- Copal Co Ltd 18,6 %

- Fujitsu Ltd 47,0 %

- Japan Business Computer Co Ltd 6,4 %

- Juki Corporation (tidligere Tokyo Juki) 27,9 %

- Nakajima Ltd 12,0 %

- Nec Corporation 32,9 %

- Oki Electric Industry Co Ltd 8,1 %

- Seiko Epson Corporation 25,7 %

- Seikosha Co Ltd 36,9 %

- Shinwa Digital Industry Co Ltd 9,5 %

- Star Micronics Co Ltd 13,6 %

- Tokyo Electric Co Ltd 4,8 %.

(76) For de eksportoerer, som hverken besvarede Kommissionens spoergeskema eller paa anden maade gav sig til kende, eller som naegtede at give fuld adgang til de oplysninger, som Kommissionen ansaa for noedvendige i forbindelse med kontrollen af selskabernes regnskaber, finder Raadet det korrekt at anvende den hoejeste told, der var fastlagt, dvs. 47 %. Det ville nemlig vaere en beloenning af manglende samarbejde at antage, at tolden for disse eksportoerers vedkommende skulle vaere lavere end den hoejeste antidumpingtold, der er fastsat.

(77) Den endelige antidumpingtold boer anvendes paa alle modeller af SIDM-naaleprintere fra Japan med foelgende undtagelser: For det foerste SIDM-naaleprintere, der anvendes til bankdatamater, pengeautomater, elektriske kasseapparater, kasseterminaler, kalkulatorer, maskiner til udstedelse af billetter og kvitteringer med enkel pitch og/eller magnetkortlaesere og/eller automatiske sideskiftanordninger. For det andet SIDM-naaleprintere, som er en integreret del af og udelukkende beregnet til et datamatsystem, som leveres af producenten og/eller ekportoeren af de paagaeldende printere, og som kun importeres eller saelges som en del af et saadant datamatsystem. For det tredje haandbaarne, transportable SIDM-naaleprintere, beregnet til anvendelse i transportable og/eller haandbaarne datamater, som er linjematrixslagprintere, der udelukkende anvendes til transportable printermedier.

M. Opkraevning af den midlertidige told

(78) I betragtning af stoerrelsen af de konstaterede dumpingmargener og den alvorlige skade, den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet er paafoert, finder Raadet det noedvendigt, at den midlertidige antidumpingtold opkraeves, enten med det fulde beloeb eller i de tilfaelde, hvor den endelige told er lavere end den midlertidige told, med et beloeb hoejst svarende til den endelige told, der indfoeres. Den midlertidige told, der er opkraevet, eller sikkerhed, der er stillet for SIDM-printere, som ikke er omfattet af den endelige antidumpingtold, boer frigives - UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indfoeres en midlertidig antidumpingtold paa importen af serietilsluttede matrixslagprintere henhoerende under KN-kode ex 8471 92 90 og med oprindelse i Japan.

2. Tolden fastsaettes til 47,0 % af prisen, netto, frit Faellesskabets graense, ufortoldet, dog bortset fra importen af de i stk. 1 naevnte varer, som saelges til eksport til Faellesskabet af foelgende selskaber, for hvilken tolden fastsaettes til:

- Alps Electrical Co Ltd 6,1 %

- Brother Industries ltd 35,1 %

- Citizen Watch Co Ltd 37,4 %

- Copal Co Ltd 18,6 %

- Japan Business Computer Co Ltd 6,4 %

- Juki Corporation (tidligere Tokyo Juki) 27,9 %

- Nakajima All Precision Co Ltd 12,0 %

- Nec Corporation 32,9 %

- Oki Electric Industry Co Ltd 8,1 %

- Seiko Epson Corporation 25,7 %

- Seikosha Co Ltd 36,9 %

- Shinwa Digital Industry Co Ltd 9,5 %

- Star Micronics Co Ltd 13,6 %

- Tokyo Electric Co Ltd 4,8 %.

3. Den i denne artikel omhandlede told finder ikke anvendelse paa de varer, der er beskrevet i stk. 1, og som har foelgende specifikationer:

- SIDM-naaleprintere, der anvendes til bankdatamater, pengeautomater, elektriske kasseapparater, kasseterminaler, kalkulatorer, maskiner til udstedelse af billetter og kvitteringer med enkel pitch og/eller magnetkortlaesere og/eller automatiske sideskiftanordninger

- SIDM-naaleprintere, som er en integreret del af og udelukkende beregnet til et datamatsystem, der leveres af producenten og/eller eksportoeren af de paagaeldende printere, og som kun importeres og/eller saelges som en del af et saadant datamatsystem

- haandbaarne og transportable SIDM-naaleprintere, som er beregnet til anvendelse i transportable og/eller haandbaarne datamater, og som er linjematrixslagprintere, der udelukkende anvendes til transportable printermedier.

Artikel 2

De beloeb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told i henhold til forordning (EOEF) nr. 1418/88, opkraeves med et beloeb svarende til den endelige told, saafremt den endelige told er lavere end den midlertidige antidumpingtold, og med et beloeb svarende til den midlertidige told i alle andre tilfaelde. Beloeb, der er stillet som sikkerhed, og som ikke omfattes af den endelige told, frigives.

Artikel 3

Denne forordning traeder i kraft dagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 23. november 1988.

Paa Raadets vegne

Th. PANGALOS

Formand