31988R3205

Rådets forordning (EØF) nr. 3205/88 af 17. oktober 1988 om udvidelse af den antidumpingtold, der indførtes ved forordning (EØF) nr. 535/87, til også at omfatte visse PPC-fotokopieringsmaskiner, som samles i Fællesskabet

EF-Tidende nr. L 284 af 19/10/1988 s. 0036 - 0040


*****

RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 3205/88

af 17. oktober 1988

om udvidelse af den antidumpingtold, der indfoertes ved forordning (EOEF) nr. 535/87, til ogsaa at omfatte visse PPC-fotokopieringsmaskiner, som samles i Faellesskabet

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 2423/88 af 11. juli 1988 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab (1), saerlig artikel 13, stk. 10,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, forelagt efter konsultation i Det Raadgivende Udvalg, der er nedsat i henhold til naevnte forordning, og

ud fra foelgende betragtninger:

A. Procedure

(1) Kommissionen modtog i januar 1988 en klage indgivet af DCCOM, Committee of European Copier Manufacturers, paa vegne af producenter af PPC-fotokopieringsmaskiner (PPC), hvis samlede produktion udgoer en vaesentlig del af produktionen i Faellesskabets af den paagaeldende vare. Klagen indeholdt tilstraekkelige beviser for, at en raekke selskaber efter ivaerksaettelsen af undersoegelsen vedroerende PPC med oprindelse i Japan (2), som foerte til udstedelsen af forordning (EOEF) nr. 535/87 (3) om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af denne vare, samlede PPC i Faellesskabet paa de vilkaar, der er omhandlet i artikel 13, stk. 10, i forordning (EOEF) nr. 2176/84, siden afloest af forordning (EOEF) nr. 2423/88. Kommissionen offentliggjorde derfor efter konsultationer en meddelelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende (4) om indledning af en undersoegelse i henhold til naevnte artikel 13, stk. 10, vedroerende PPC, der samledes i Faellesskabet af selskaber, som er forretningsmaessigt forbundet eller associeret med foelgende japanske producenter, hvis eksport af PPC paalaegges antidumpingtold:

- Canon Inc.

- Konishiroku Photo Industry Co.

- Matsushita Electric Co. Ltd

- Minolta Camera Co. Ltd

- Ricoh Company Ltd

- Sharp Corporation

- Toshiba Corporation.

(2) Kommissionen underrettede de beroerte selskaber herom samt repraesentanter for Japan og for klagerne og gav de direkte beroerte parter lejlighed til at tilkendegive deres mening skriftligt og til at anmode om at blive hoert mundtligt.

(3) Alle de paagaeldende selskaber og klagerne tilkendegav deres mening skriftligt og anmodede om at blive hoert af Kommissionen, hvilket blev imoedekommet.

(4) Der blev ikke fremlagt redegoerelser fra virksomheder, der indkoeber PPC, som samles i Faellesskabet. Kommissionen indhentede og efterproevede alle oplysninger, som den ansaa for noedvendige for at bedoemme karakteren af de paastaaede samleprocesser og aflagde kontrolbesoeg hos foelgende selskaber:

- Canon Bretagne SA (Frankrig)

- Canon Giessen GmbH (Tyskland)

- Firma Develop Dr Eisbein GmbH (Tyskland)

- Konica Business Machines Manufacturing GmbH (Tyskland)

- Matsushita Business Machines (Europe) GmbH (Tyskland)

- Olivetti-Canon Industriale SpA (Italien)

- Ricoh (UK) Products Ltd (Det Forenede Kongerige)

- Sharp Electronics (UK) Ltd (Det Forenede Kongerige)

- Toshiba Systems (France) SA.

(5) Kommissionen aflagde desuden kontrolbesoeg hos en leverandoer af komponenter til nogle af de paagaeldende selskaber. Denne leverandoer af komponenter er et datterselskab af en af de beroerte japanske eksportoerer.

(6) Undersoegelsen omfattede perioden fra den 1. april 1987 til den 31. januar 1988.

(7) Efter gennemfoerelse af undersoegelsen konstaterede Kommissionen, at Sharp Electronics (UK) Ltd ikke havde samlet eller fremstillet PPC i Faellesskabet forud for eller i loebet af undersoegelsesperioden, men havde paabegyndt samle-eller produktionsprocesser efter indledningen af naervaerende undersoegelse i februar 1988.

(8) Kommissionen var desuden bekendt med, at et af de klagende selskaber, Rank Xerox Ltd, forud for og i loebet af den oprindelige undersoegelse samlede eller fremstillede visse PPC i Faellesskabet under anvendelse af en betydelig andel af dele og materialer, som leveredes af Fuji Xerox, der er forretningsmaessigt forbundet med Rank Xerox Ltd, og hvis eksport af PPC blev paalagt endelig antidumpingtold. Ved et besoeg hos Rank Xerox i Mitcheldean, Det Forenede Kongerige, hvor samle- eller produktionsprocesserne fandt sted, fastslog Kommissionen, at disse processer ikke var udvidet i vaesentlig grad efter indledningen af antidumpingundersoegelsen. I 1985, da den oprindelige antidumpingundersoegelse ivaerksattes, var antallet af de paagaeldende modeller, som Rank Xerox samlede i Faellesskabet, lavere end i de to foregaaende aar. I 1987 var det samlede antal PPC, der samledes eller fremstilledes i Mitcheldean i denne periode, dvs. siden 1983, kun foroeget med 4 %.

B. Forretningsmaessig forbindelse eller associering med eksportoeren

(9) Det konstateredes, at de fleste af de i nr. 4 naevnte selskaber var fuldt ejede datterselskaber af japanske eksportoerer af PPC, som var omfattet af den endelige antidumpingtold, der indfoertes ved forordning (EOEF) nr. 535/87. Undtagelserne er Olivetti-Canon SpA, hvori Olivetti har 51 % af aktiekapitalen og Canon resten, et joint venture mellem Canon Inc. og ing. Olivetti SpA, samt Firma Develop Dr Eisbein GmbH, hvori Minolta Camera Co. Ltd har aktiemajoriteten. Alle de beroerte firmaer ansaas foelgelig for at vaere forretningsmaessigt forbundet med en producent, hvis eksport af samme vare er paalagt endelig antidumpingtold.

C. Produktion

(10) De fleste af de i nr. 4 naevnte selskaber paabegyndte samle- eller produktionsprocesser efter ivaerksaettelsen den 2. august 1985 af antidumpingproceduren vedroerende importen af PPC med oprindelse i Japan. Medens baade Olivetti og Develop selvstaendigt havde samlet eller fremstillet PPC forud for ivaerksaettelsen af antidumpingproceduren, blev den forretningsmaessige forbindelse med den paagaeldende eksportoer imidlertid foerst indgaaet efter indledningen af den oprindelige antidumpingundersoegelse. Foer dette tidspunkt bestod der ikke nogen forretningsmaessig forbindelse eller associering, men blot almindelige kommercielle forbindelser, mellem henholdsvis Olivetti og Develop og japanske eksportoerer af PPC, og artikel 13, stk. 10, i forordning (EOEF) nr. 2423/88 kunne foelgelig ikke anvendes paa disse selskaber.

Efter oprettelsen af naevnte joint venture, Olivetti-Canon, producerede dette selskab stort set de modeller, der tidligere var udviklet og fremstillet af Olivetti. Der har imidlertid vaeret tale om en vaesentlig foroegelse af produktionen.

Hvad angaar Develop, paabegyndte dette selskab efter Minoltas overtagelse af aktiemajoriteten samling eller fremstilling af visse modeller, som tidligere fremstilledes af Minolta i Japan og eksporteredes til Faellesskabet, ud over fortsat produktion af modeller, som Develop tidligere havde udviklet og fremstillet. I 1986, da samlingen af Minolta-modellerne paabegyndtes, oegedes det samlede antal producerede enheder i forhold til aaret foer med ca. 74 % og med yderligere 38 % i 1987 i forhold til tallet for 1986. Minolta-modellerne tegnede sig for henholdsvis 48 % og 65 % af det samlede antal producerede enheder hos Develop i 1986 og 1987. Develops paastand om, at der ikke havde vaeret tale om nogen vaesentlig foroegelse af antallet af samlede enheder siden dette tidspunkt, ansaas derfor ikke for korrekt.

De fleste af de modeller, som Olivetti-Canon fremstillede i referenceperioden, var de modeller, for hvilke Olivetti forud for naevnte joint venture med Canon havde staaet for forskning, udvikling og produktion. De modeller, der sattes i produktion efter indgaaelsen af aftalen om joint venture med Canon, var blot udviklet paa grundlag af tidligere modeller og indeholdt mange dele, der var identiske med delene i de tidligere modeller. Foelgelig havde disse nye modeller den samme hoeje andel (over 40 %) af ikke-japanske dele maalt i vaerdi som de tidligere modeller.

Paa tilsvarende maade fortsatte Develop, efter at Minolta overtog selskabet, med at fremstille to modeller og en videreudvikling heraf, som var resultatet af forskning, udvikling og produktion baade foer og efter overtagelsen. Disse modeller indeholdt en vaesentlig andel (over 40 %) af ikke-japanske dele maalt i vaerdi. Foelgelig boer antidumpingtolden ikke udvides til ogsaa at omfatte disse modeller. De modeller, der tidligere eksporteredes af Minolta fra Japan og samledes af Develop efter overtagelsen havde imidlertid et stort indhold (noget over 60 %) af dele af japansk oprindelse.

(11) Det konstateredes, at alene Canon havde etableret samle- eller fremstillingsfabrikker for PPC i Faellesskabet forud for indledningen af antidumpingundersoegelsen, og for begge disse fabrikker, Canon Giessen og Canon Bretagne, blev det gjort gaeldende, at der ikke havde vaeret tale om nogen vaesentlig foroegelse i antallet af samlede enheder siden tidspunktet for ivaerksaettelse af undersoegelsen. Det fremgik imidlertid, at for begge fabrikkers vedkommende oegedes antallet af de modeller, der samledes, med ca. 30 % i det aar, der fulgte efter indledningen af den oprindelige undersoegelse. Canon gjorde gaeldende, at denne procentuelle stigning var i overensstemmelse med tidligere aars stigning. Rent faktisk havde der vaeret tale om betydelige svinginger i den procentvise stigning, og en stigning paa 30 % beregnet med et stort tal som udgangspunkt er i absolutte tal stoerre, end hvis udgangspunktet er et lavere tal. Hertil kommer, at i Giessen, hvor produktionen paabegyndtes i 1973, indtraf stigningen paa 30 % efter en forholdsvis stabil periode, hvor antallet af producerede enheder i perioden fra 1981 til og med 1985 kun steg med 4,6 %. Det konkluderedes derfor, at det alt i alt ikke ville vaere rimeligt at betragte foroegelserne hos Canonfabrikkerne i henholdsvis Giessen og Bretagne som vaerende mindre end en vaesentlig foroegelse som omhandlet i artikel 13, stk. 10, litra a), i forordning (EOEF) nr. 2423/88.

D. Dele

(12) Vaerdien af de paagaeldende dele fastsattes almindeligvis paa grundlag af selskabernes indkoebspriser for disse dele ved levering til fabrikkerne i Faellesskabet. Den relevante vaerdi er delenes og materialernes vaerdi, naar de anvendes i samleprocesserne, dvs. prisen leveret fabrik.

(13) Flere selskaber gjorde gaeldende, at visse komponenter var af faellesskabsoprindelse, og at de desuden skulle behandles som dele i henhold til artikel 13, stk. 10, i forordning (EOEF) nr. 2423/88. Det konstateredes imidlertid, at disse komponenter blot samledes i Faellesskabet hovedsagelig af dele, der indfoertes fra Japan af uafhaengige leverandoerer. Paa grundlag af oplysninger fra de selskaber, der havde indgivet klagen, kunne det fastslaas, at denne samling ikke udgjorde en vaesentlig forarbejdning eller bearbejdning som fastsat i artikel 5 i forordning (EOEF) nr. 802/68 (1). Den enkle samleproces, der fandt sted i Faellesskabet, var elementaer og uvaesentlig og var ikke tilstraekkelig til at give varen faellesskabsoprindelse.

En raekke selskaber anmodede om, at omkostningerne ved samling af visse komponenter paa deres fabrik blev indregnet i vaerdien af faellesskabsdele. Denne anmodning kan imidlertid ikke imoedekommes, fordi omkostningerne ved samling ikke kan indregnes i vaerdien af dele eller materialer, der anvendes i samle- eller produktionsprocessen i henhold til artikel 13, stk. 10, i forordning (EOEF) nr. 2423/88.

(14) Flere selskaber anmodede ogsaa om, at omkostningerne ved produktion af visse komponenter samlet af selskaberne i Faellesskabet blev indregnet i vaerdien af faellesskabsdele. I de tilfaelde, hvor saadanne komponenter kunne betragtes som dele eller materialer som omhandlet i artikel 13, stk. 10, litra a), i forordning (EOEF) nr. 2423/88, og hvor saadanne dele havde opnaaet oprindelsesstatus i Faellesskabet i overensstemmelse med forordning (EOEF) nr. 802/68, ansaas indregningen af de paagaeldende omkostninger i vaerdien af dele af ikke-japansk oprindelse for rimelig.

Canon

(15) Paa de paagaeldende tre produktionsanlaeg, Canon Giessen, Canon Bretagne og Olivetti-Canon, samles eller fremstilles forskellige modeller. Vaerdien af de japanske dele, der anvendes af Canon, varierer betydeligt fra model til model, og den vejede gennemsnitlige vaerdi af japanske dele til alle modeller, der samles hos Canon Giessen andrager 53,8 %, hos Canon Bretagne 63,0 % og hos Olivetti-Canon 33,5 %.

Foelgelig boer antidumpingtolden ikke udvides til ogsaa at omfatte de PPC, der samles i Faellesskabet af Canon Giessen og Olivetti-Canon.

Develop

(16) Det konstateredes, at den vejede gennemsnitlige vaerdi af japanske dele til alle modeller, der fremstilles af Firma Develop Dr Eisbein, var 93,7 %.

Konica

(17) Det konstateredes, at den vejede gennemsnitlige vaerdi af japanske dele til alle modeller, der fremstilles af Konica Business Machines Manufacturing, var 99,2 %.

Matsushita

(18) Det konstateredes, at den vejede gennemsnitlige vaerdi af japanske dele til alle modeller, der fremstilles at Matsushita Business Machines (Europe), var 98,4 %.

Ricoh

(19) Det konstateredes, at den vejede gennemsnitlige vaerdi af japanske dele til alle modeller, der fremstilles af Ricoh (UK) Products, var 87,4 %.

Toshiba

(20) Det konstateredes, at den vejede gennemsnitlige vaerdi af japanske dele til alle modeller, der fremstilles af Toshiba Systems (France), var 70,0 %.

E. Andre omstaendigheder

(21) Der blev i overensstemmelse med artikel 13, stk. 10, litra a), i forordning (EOEF) nr. 2423/88 taget hensyn til andre relevante omstaendigheder ved de samleprocesser, der er omhandlet ovenfor.

(22) Det konstateredes, at i de fleste tilfaelde var de dele, der indkoebtes i Faellesskabet, forholdsvis simple og af ringe vaerdi. Mange dele af hoejere teknologisk vaerdi importeredes fra Japan, og det fremgik, at i det mindste i den foerste tid efter etableringen af samleprocesser i Faellesskabet var der gjort faa egentlige forsoeg paa i vaesentlig grad at aendre forsyningsmoenstret. Det fremgik, at mere end et selskab faktisk etablerede samleprocesserne i Faellesskabet og i nogen tid derefter fortsatte med udelukkende at anvende japanske dele i de samlede PPC.

(23) Nogle selskaber gjorde gaeldende, at det ikke eller endnu ikke var muligt i Faellesskabet at finde leverandoerer, som kan garantere det oenskede kvalitetsniveau. Det viser sig imidlertid, at der med denne paastand sker en sammenblanding af de konkrete begreber, kvalitet og tekniske specifikationer, idet Faellesskabets producenter af PPC af en kvalitet svarende til de paagaeldende selskabers indkoeber deres dele i Faellesskabet og har bevist, at det ikke er ubetinget noedvendigt at anvende dele af hovedsagelig japansk oprindelse. Det er endvidere i tidligere sager konstateret, at forsyningspolitikken kan aendres inden for en meget kort tidsramme med betydelige praktiske virkninger.

(24) For saa vidt angaar den direkte arbejdskraft, konstateredes det, at der var skabt en del nye arbejdspladser af de paagaeldende selskaber. De af undersoegelsen omfattede selskaber foretager imidlertid kun samling, medens faellesskabsproducenterne normalt har en integreret, fuldstaendig produktion, som kraever et stoerre personale. Eftersom det oegede salg af samlede PPC medfoerer nedgang i salget for faellesskabsproducenterne, kan det konkluderes, at samlevirksomhedernes aktiviteter formentlig kun kan resultere i et nettotab af arbejdspladser i Faellesskabet.

(25) Hvad desuden angaar forskning og udvikling kunne det fastslaas, at kun to selskaber var aktive paa dette omraade, nemlig Develop og Olivetti, som havde haft en integreret PPC-produktion, foer der etableredes en selskabsmaessig forbindelse med en japansk eksportoer.

(26) Nogle selskaber gjorde gaeldende, at de havde overfoert teknologi til Faellesskabet ved etableringen af samleprocesserne. Der er imidlertid tale om en beskeden teknologioverfoersel og udelukkende vedroerende samling.

F. Konklusioner

(27) Det konkluderes paa grundlag af ovenstaaende, at antidumpingtolden boer udvides til ogsaa at omfatte visse PPC, der samles i Faellesskabet. Den told, der skal opkraeves, og som er fastsat i form af en fast sats for hvert selskab, er beregnet paa en saadan maade, at det sikres, at den svarer til den procentsats for antidumpingtolden, som gaelder for de paagaeldende eksportoerer, og er fastsat paa grundlag af den konstaterede cif-pris for dele eller materialer fra Japan i undersoegelsesperioden.

G. Tilsagn

(28) De selskaber, over for hvilke det anses for paakraevet at indfoere beskyttelsesforanstaltninger, er blevet underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, paa grundlag af hvilke naevnte foranstaltninger foreslaas indfoert. Nogle af disse selskaber afgav visse tilsagn under henvisning til det forhold, at de havde opnaaet at anvende en vis maengde af dele med oprindelse i Faellesskabet. De tilsagn, der er afgivet af Canon Bretagne, Develop og Ricoh, anser Kommissionen for tilfredsstillende, og den offentliggoer en afgoerelse i overensstemmelse hermed. Antidumpingtolden boer foelgelig ikke udvides til at omfatte PPC, der samles i Faellesskabet af disse selskaber. Kommissionen undersoeger, om eventuelle yderligere tilsagn kan godtages, og foretager den fornoedne efterproevning, saa snart den af de beroerte selskaber er blevet underrettet om, at de vilkaar, der berettiger den foreliggende udvidelse af antidumpingtolden til ogsaa at omfatte PPC, der samles i Faellesskabet, ikke laengere er til stede. Der boer ogsaa gives tilfredsstillende garantier for, at tilsvarende vilkaar ikke vil genopstaa i fremtiden -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Den endelige antidumpingtold, der indfoertes ved forordning (EOEF) nr. 535/87 paa importen af PPC-fotokopieringsmaskiner med optisk system, med oprindelse i Japan, paalaegges ogsaa PPC-fotokopieringsmaskiner med optisk system, henhoerende under KN-kode ex 9009 11 00, ex 9009 12 00 og ex 9009 21 00, der bringes paa markedet i Faellesskabet efter at vaere blevet samlet eller fremstillet i Faellesskabet af:

- Konica Business Machines Manufacturing GmbH, Lueneburg

- Matsushita Business Machine (Europe) GmbH, Neumuenster

- Toshiba Systems (France) SA, Argues-la-Bataille.

2. Toldens stoerrelse fastsaettes som anfoert nedenfor pr. enhed, der samles af de paagaeldende selskaber:

1.2 // // ECU // - Konica Business Machines Manufacturing GmbH // 225 // - Matsushita Business Machine (Europe) GmbH // 192 // - Toshiba Systems (France) SA // 28

Artikel 2

1. Dele og materialer, som af de i artikel 1, stk. 1, naevnte selskaber kan anvendes til samling eller fremstilling af PPC-fotokopieringsmaskiner, og som har oprindelse i Japan, kan kun anses for at vaere overgaaet til fri omsaetning, for saa vidt som de ikke anvendes i de ovenfor omhandlede samle- eller produktionsprocesser.

2. PPC-fotokopieringsmaskiner, der samles eller fremstilles paa denne maade, angives til de kompetente myndigheder, foer de forlader samle- eller fremstillingsfabrikken og bringes paa markedet i Faellesskabet. Med henblik paa opkraevning af antidumpingtold anses denne angivelse for at svare til den angivelse, der er omhandlet i artikel 2 i direktiv 79/695/EOEF (1).

3. Gaeldende bestemmelser for told finder anvendelse.

Artikel 3

Denne forordning traeder i kraft paa dagen for offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 17. oktober 1988.

Paa Raadets vegne

Y. POTTAKIS

Formand

(1) EFT nr. L 209 af 2. 8. 1988, s. 1.

(2) EFT nr. C 194 af 2. 8. 1985, s. 5.

(3) EFT nr. L 54 af 24. 2. 1987, s. 12.

(4) EFT nr. C 44 af 17. 2. 1988, s. 3.

(1) EFT nr. L 148 af 28. 6. 1968, s. 1.

(1) EFT nr. L 205 af 13. 8. 1979, s. 19.