*****

KOMMISSIONENS FORORDNING (EOEF) Nr. 3105/88

af 7. oktober 1988

om gennemfoerelsesbestemmelser for obligatorisk destillation som omhandlet i artikel 35 og 36 i forordning (EOEF) nr. 822/87

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til Akten vedroerende Spaniens og Portugals Tiltraedelse,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 822/87 af 16. marts 1987 om den faelles markedsordning for vin (1), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 2964/88 (2), saerlig artikel 35, stk. 8, artikel 36, stk. 6, artikel 47, stk. 3, og artikel 81, og

ud fra foelgende betragtninger:

De i artikel 35 og 36 i forordning (EOEF) nr. 822/87 omhandlede destillationsforanstaltninger boer gennemfoeres efter Raadets forordning (EOEF) nr. 2179/83 af 25. juli 1983 om fastsaettelse af generelle regler for destillation af vin og biprodukter fra vinfremstilling (3), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 2505/88 (4);

det er noedvendigt dels at fastsaette betingelserne for producenternes opfyldelse af de i artikel 35 og 36 i forordning (EOEF) nr. 822/87 omhandlede forpligtelser, dels at fastsaette destilleriernes forpligtelse;

artikel 14 i forordning (EOEF) nr. 2179/83 aabner mulighed for visse mindre producter for at blive fritaget for den i artikel 35 i forordning (EOEF) nr. 822/87 omhandlede forpligtelse ved tilbagetraekning af biprodukter fra vinfremstilling under kontrol; denne mulighed boer derfor efter Italiens anmodning udnyttes i den italienske del af vinavlszonerne C for producenter, hvis produktion ikke overstiger 40 hl, for at undgaa en urimelig byrde;

vinproducenter har pligt til i forbindelse med destillationen som omhandlet i artikel 35 i forordning (EOEF) nr. 822/87 at levere en produktmaengde til destillation, hvis totale alkoholindhold er lig med en procentdel af den maengde alkohol, som naturligt findes i de druer, der anvendes til fremstilling af vin;

beregningen af, hvor stor en produktmaengde der skal leveres i forhold til alkoholindholdet i de druer, der medgaar til vinfremstillingen, er yderst vanskelig i praksis, fordi forholdet mellem maengden af druer og den maengde vin, der fremstilles af samme, kan variere meget staerkt, afhaengigt af druesorterne; disse vanskeligheder kan undgaas, og kontrollen goeres simplere og mere effektiv, hvis beregningen foretages paa grundlag af alkoholindholdet i vinen; ved denne beregningsmaade bliver ogsaa foranstaltningens oekonomiske maal naaet, uden at producenterne forpligtes til at levere oegede maengder;

i overensstemmelse med artikel 13, stk. 3, i forordning (EOEF) nr. 2179/83 anvendes der en lavere sats for producenter, der leverer deres presserester af druer til fremstilling af oenocyanin; da den alkohol, der findes i presseresterne, udgoer en betydelig del af den maengde alkohol, der kan leveres, boer denne sats fastsaettes til 5 %; efter samme bestemmelse anvendes der en lavere sats for producenter af hvide kvbd; under hensyntagen til erfaringerne fra de foregaaende produktionsaar boer denne sats fastsaettes til 7 %;

med henblik paa et konstatere om de produkter, der skal leveres, indeholder den fornoedne alkohol, er det ligeledes noedvendigt i overensstemmelse med artikel 35, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 822/87 at fastsaette et fast naturligt alkoholindhold for hvert produktionsaar og for hver vinavlszone; efter artikel 35, stk. 4, i forordning (EOEF) nr. 822/87 gaelder den paagaeldende forpligtelse imidlertid ikke for producenterne i visse zoner; da der ikke foreligger praecise oplysninger om alkoholindholdet i vine fra de naeste produktionsaar, kan denne fastsaettelse ske paa grundlag af gennemsnitsvaerdierne i de paagaeldende vinavlszoner i de foregaaende produktionsaar og paa grundlag af kvalitetsforbedringen; det er dog noedvendigt at aabne mulighed for at aendre ovennaevnte alkoholprocent inden vindestillationsperiodens begyndelse for at tage hensyn til de kvalitative resultater af hoesten; erfaringerne har vist, at det er noedvendigt at give mulighed for at fastlaegge afvigende alkoholprocenter for de administrative enheder, der er blevet ramt af usaedvanligt ugunstige vejrforhold, og som af medlemsstaterne anerkendes som katastroferamte;

ifoelge artikel 35, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EOEF) nr. 822/87 boer det fastsaettes, hvilke minimumskrav saadanne biprodukter skal opfylde; i tilfaelde af levering til destillation har fastsaettelsen alene som formaal at goere det muligt for destillatoererne at raade over en raavare, som kan anvendes uden unoedigt store omkostninger, medens minimumskravene til biprodukterne er et vaesentligt element i overholdelsen af foranstaltningen;

med hensyn til destillationen som omhandlet i artikel 36 i forordning (EOEF) nr. 822/87 boer det fastsaettes, at der i den enkelte producents destillationsforpligtelse kan fraregnes en fast maengde, der hoejst maa vaere lig med hjemmeforbruget og den maengde, der eksporteres; det boer derfor fastsaettes, at den paagaeldende vin skal eksporteres inden et bestemt tidspunkt, saaledes at den resterende maengde kan blive destilleret som fastsat inden produktionsaarets udgang;

efter artikel 36, stk. 2 i forordning (EOEF) nr. 822/87 gaelder destillationsforpligtelsen ikke for den normalt fremstillede vinmaengde; denne maengde boer fastlaegges for hver af de forskellige kategorier vin fremstillet af druesorter med dobbelt klassificering;

fastsaettelsen af den maengde, der skal destilleres for hver producent, skal finde sted paa grundlag af den samlede producerede maengde; denne fremgaar af de anmeldelser, der er omhandlet i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3929/87 af 17. december 1987 om hoest-, produktions- og beholdningsanmeldelser i vinsektoren (1), samt af bogfoeringerne i de til- og afgangsboeger, der er omhandlet i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1153/75 af 30, april 1975 om udstedelse af ledsagedokumenter og om fastsaettelse af de forpligtelser, der inden for vinsektoren paahviler producent og forhandler, undtagen detailhandler (2), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 418/86 (3);

der maa fastsaettes visse frister for, hvornaar destillerierne skal betale producenterne den minimumsopkoebspris, der er fastsat efter artikel 35, stk. 5a, og artikel 36, stk. 3, i forordning (EOEF) nr. 822/87;

destillerierne kan ifoelge artikel 35, stk. 6, og artikel 36, stk. 4, i forordning (EOEF) nr. 822/87 enten modtage stoette for det produkt, der skal destilleres, eller levere destillatet til interventionsorganet;

for at faa stoette boer de paagaeldende indsende ansoegning vedlagt bestemte bilag; af hensyn til en ensartet anvendelse af ordningen i medlemsstaterne boer der fastsaettes indsendelsesfrister for ansoegningerne;

for at undgaa risiko for uberettigede udbetalinger boer det fastsaettes, at udbetalingen af stoetten eller betalingen af den alkohol, der leveres til interventionsorganet, kun finder sted, hvis destilleriet over for naevnte organ fremlaegger bevis for, at det har betalt producenten opkoebsprisen eller stillet en sikkerhed over for producenten;

det er noedvendigt at fastsaette visse frister for producenters og destilleriers gennemfoerelse for at sikre, at foranstaltningen bliver saa effektiv som mulig;

for at opnaa en forbedring af vinens kvalitet et det noedvendigt, at alle presserester og al baerme destilleres; det er derfor hensigtsmaessigt at fastsaette, at destillation af vin i forbindelse med den destillation, der er fastsat i artikel 35 i forordning (EOEF) nr. 822/87, ikke er tilladt i begyndelsen af produktionsaaret;

det er noedvendigt at undgaa risikoen for, at de produkter, der fremkommer ved destillation af visse vine, for hvilke den i artikel 35 og 36 i forordning (EOEF) nr. 822/87 omhandlede forpligtelse gaelder, skal forstyrre markedet for vinbraendevin med oprindelsesbetegnelse; det boer derfor efter artikel 3, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 2179/83 fastsaettes, at der ved direkte destillation af saadan vin ikke maa fremstilles et produkt med et alkoholindhold paa under 92 % vol;

da der ikke eksisterer en markedsordning for ethanol paa faellesskabsplan, er de interventionsorganer, som har til opgave at afsaette saadan alkohol, tvunget til at videresaelge til en pris, der er lavere end opkoebsprisen; det er derfor noedvendigt at fastsaette, at forskellen mellem opkoebsprisen og salgsprisen for denne alkohol daekkes af EUGFL, Garantisektionen, op til et vist fast beloeb;

bestemmelserne om finansiering af de interventioner, der er omhandlet i Raadets forordning (EOEF) nr. 729/70 (4), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 2048/88 (5), boer ogsaa omfatte interventionsorganernes overtagelse af produkter hidroerende fra destillation;

visse vine, der skal leveres til destillation som omhandlet i artikel 36 eller eventuelt i artikel 35 i forordning (EOEF) nr. 822/87, kan forarbejdes til vin, tilsat alkohol, bestemt for destillation; bestemmelserne vedroerende destillation boer derfor tilpasses i overensstemmelse hermed, jf. artikel 25 og 26 i forordning (EOEF) nr. 2179/83;

for at Kommissionen kan danne sig et overblik over, om forpligtelserne i forbindelse med den destillation, der er omhandlet i artikel 36 i forordning (EOEF) nr. 822/87 overholdes, er det noedvendigt, at de paagaeldende medlemsstater paa grundlag af meddelelser fra destillerierne regelmaessigt underretter Kommissionen om destillationens forloeb og resultaterne heraf;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Ved denne forordning fastsaettes der:

1. i afsnit I saerlige gennemfoerelsesbestemmelser for destillation som omhandlet i artikel 35 i forordning (EOEF) nr. 822/87

2. i afsnit II saerlige gennemfoerelsesbestemmelser for destillation som omhandlet i artikel 36 i forordning (EOEF) nr. 822/87

3. i afsnit III faelles bestemmelser for destillation som omhandlet i afsnit I og II.

AFSNIT I

Destillation som omhandlet i artikel 35 i forordning (EOEF) nr. 822/87

Artikel 2

1. Uden at artikel 13, stk. 3, i forordning (EOEF) nr. 2179/83 tilsidesaettes, opfylder producenter, der er undergivet den i artikel 35, stk. 2 og 3, i forordning (EOEF) nr. 822/87 fastsatte forpligtelse, denne ved inden den 31. juli i paagaeldende produktionsaar i overensstemmelse med artikel 3 at levere:

- den samlede maengde presserester og baerme til et godkendt destilleri, og

- i givet fald vin til et godkendt destilleri eller til en godkendt virksomhed, der fremstiller vin, tilsat alkohol, bestemt for destillation.

2. I den italienske del af vinavlszonerne C kan producenter, der er undergivet den i stk. 1 omhandlede forpligtelse, fritages herfor ved at udnytte den mulighed, der aabnes i artikel 35, stk. 5, i forordning (EOEF) nr. 822/87, saafremt de har foretaget vinfremstilling eller enhver anden forarbejdning af druer for en maengde, der svarer til over 25 hl vin, men hoejst 40 hl.

Artikel 3

1. Alkoholindholdet i de produkter, der leveres til destillation, skal mindst vaere lig med:

- 10 % vol naturligt alkoholindhold i vinen, naar denne er fremstillet direkte af druer

- 5 % vol naturligt alkoholindhold i vinen, naar denne er fremstillet af druemost, druemost i gaering eller ung, ikke faerdiggaeret vin.

2. Det i stk. 1, foerste led, naevnte indhold nedsaettes til

- 5 % for producenter, der leverer presserester til fremstilling af oenocyanin

- 7 % for producenter af hvid kvbd for den del af deres hoest, som denne betegnelse kan benyttes for.

Artikel 4

Med henblik paa bestemmelsen af alkoholindholdet i de produkter, der skal leveres til destillation i en af de i artikel 2 omhandlede former, fastsaettes det faste, naturlige alkoholindhold, der skal laegges til grund, til

- 8,5 % for zone B

- 9,0 % for zone C I

- 9,5 % for zone C II

- 10,0 % for zone C III.

Hvis de kvalitative resultater af hoesten goer det noedvendigt, kan ovennaevnte indhold aendres, inden destillationen af den i artikel 11, stk. 2, omhandlede vin indledes, for at der kan tages hensyn til disse resultater. Indholdet kan envidere aendres for de administrative enheder eller dele heraf, der i medlemsstaternes nationale lovgivning er anerkendt som katastroferamte.

Artikel 5

De gennemsnitlige karakteristika, som biprodukterne fra vinfremstilling skal frembyde ved deres levering til destilleret, er for at holde destillationsomkostningerne inden for acceptable graenser mindst foelgende:

A. Presserester fra vindruer:

- i vinavlszone B: 2 liter ren alkohol pr. 100 kg

- i vinavlszone C: 2 liter ren alkohol pr. 100 kg, naar de stammer fra sorter, der i klassificeringen af vinstoksorter for den paagaeldende administrative enhed er anfoert som druesorter til spisebrug eller som druesorter til fremstilling af vinbraendevin; 2,8 liter ren alkohol pr. 100 kg, naar de stammer fra sorter, der i klassificeringen for den paagaeldende administrative enhed kun en anfoert som druesorter til persning.

B. Vinbaerme:

- i vinavlszone B: 3 liter ren alkohol pr. 100 kg med et vandindhold paa 45 %

- i vinavlszone C: 4 liter ren alkohol pr. 100 kg med et vandindhold paa 45 %. Artikel 6

1. Minimumsindholdet af ren alkohol i biprodukter fra vinfremstillingen, der traekkes tilbage under kontrol, jf. artikel 35, stk. 4 og 5, i forordning (EOEF) nr. 822/87, fastsaettes til foelgende maengder:

- presserester fra vindruer:

2,1 liter pr. 100 kg i tilfaelde af hvid kvbd

3 liter pr. 100 kg i andre tilfaelde

- vinbaerme:

3,5 liter pr. 100 kg i tilfaelde af hvid kvbd

5 liter pr. 100 kg i andre tilfaelde.

2. Saafremt tilbagetraekningen under kontrol kun vedroerer presserester fra vindruer, er de gennemsnitlige karakteristika, som biprodukterne fra vinfremstillingen skal frembyde, mindst foelgende:

- presserester fra vindruer: 2 liter ren alkohol pr. 100 kg

- vinbaerme: 3 liter ren alkohol pr. 100 kg med et vandindhold paa 45 %.

3. Den i stk. 2 samt i artikel 5, punkt B, omhandlede procentsats paa 45 gaelder indtil den 31. august 1990. For perioden herefter fastsaettes den inden denne dato paa et hoejere niveau.

AFSNIT II

Destillation som omhandlet i artikel 36 i forordning (EOEF) nr. 822/87

Artikel 7

Producenter, der er undergivet den i artikel 36 i forordning (EOEF) nr. 822/87 omhandlede forpligtelse til destillation, opfylder deres forpligtelse ved at levere deres vin til et godkendt destilleri senest den 31. juli i det paagaeldende produktionsaar.

I det i artikel 26, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 2179/83 omhandlede tilfaelde opfyldes forpligtelsen ved levering af vinen til en godkendt virksomhed, der fremstiller vin, tilsat alkohol, bestemt for destillation, senest den 30. juni i det paagaeldende produktionsaar.

Artikel 8

1. Med hensyn til de i artikel 36, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 822/87 omhandlede vine har den enkelte producent pligt til at levere en maengde, der er lig med den samlede maengde, han har produceret. Denne maengde nedsaettes med den maengde, for hvilken han foerer bevis for, at den er udfoert senest den 31. juli i det paagaeldende produktionsaar. Desuden kan producenten fradrage en maengde paa hoejst 10 hl fra den maengde, der skal leveres.

Hvis destillationsforpligtelsen paahviler et kooperativ, gaelder det i foerste afsnit fastsatte fradrag paa 10 hl for hvert af de medlemmer, der faktisk har leveret spisedruer til kooperativet. Den samlede maengde, som kooperativet kan fradrage, maa dog ikke overstige den samlede maengde, der er tilbageblevet til hvert af de medlemmer, som har leveret spisedruer i loebet af produktionsaaret.

2. Med hensyn til de i artikel 36, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 822/87 omhandlede vine har den enkelte producent pligt til at levere en maengde, der svarer til den samlede maengde, han har produceret. Fra denne maengde traekkes:

- den maengde, der svarer til den normalt fremstillede maengde, beregnet efter stk. 3

- de maengde, for hvilken han foerer bevis for, at den er udfoert senest den 31. juli i det paagaeldende produktionsaar.

Desuden kan producenter fra den maengde, der skal leveres, traekke en maengde paa hoejst 10 hl.

3. For hver administrativ enhed er den samlede normalt fremstillede maengde vin lig med gennemsnittet af de fremstillede maengder i produktionsaarene 1974/75 til 1979/80 i De Ti og 1978/79 til 1983/84 i Spanien, for saa vidt angaar vin af druer, der i klassificeringen er anfoert baade som druesorter til persning og som druesorter til anden anvendelse.

Hvad angaar vin af druer, der i klassificeringen for én og samme administrative enhed er anfoert baade som druesorter til persning og som druesorter til fremstilling af vinbraendevin, nedsaettes denne maengde dog med de maengder, der har vaeret omfattet af en anden destillation end den, hvis formaal er at fremstille vinbraendevin med oprindelsesbetegnelse.

Hvad angaar den i foerste afsnit omhandlede vin, fastsaetter de paagaeldende medlemssater, hvor stor en maengde vin der normalt fremstilles pr. ha, ved for den i naevnte afsnit omhandlede referenceperiode at fastsaette delkvoter af vin af druer, der i klassificeringen for én og samme administrative enhed er anfoert baade som druesort til persning og som druesort til anden anvendelse.

4. Den enkelte producents samlede producerede maengde er lig med summen af maengderne af de i artikel 7 omhandlede vine, der fremgaar af den i artikel 2, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 3929/87 omhandlede produktionsanmeldelse, og de maengder, der er anfoert i de i artikel 14 i forordning (EOEF) nr. 1153/75 omhandlede til- og afgangsboeger, og som producenten efter tidspunktet for indgivelse af produktionsanmeldelse selv har fremstillet af druer eller af most af druer af sorter, som omhandles i artikel 36, stk. 1 og 2, i forordning (EOEF) nr. 822/87, saaledes som anfoert i anmeldelsen.

Artikel 9

I overensstemmelse med den i artikel 36, stk. 1 og 2, i forordning (EOEF) nr. 822/87 fastsatte mulighed kan de i samme artikel omhandlede vine forsendes: - til et toldsted med henblik paa afslutning af toldformaliteter ved udfoersel og derefter forlade Faellesskabets toldomraade

- til en virksomhed, der er godkendt til fremstilling af vin, tilsat alkohol, bestemt for destillation, med henblik paa en saadan fremstilling.

AFSNIT III

Faelles bestemmelser

Artikel 10

1. De i henholdsvis artikel 35, stk. 5a, og artikel 36, stk. 3, i forordning (EOEF) nr. 822/87 omhandlede opkoebspriser fastsaettes hvert aar inden den 1. august for det efterfoelgende produktionsaar.

2. Destilleriet betaler producenten den i stk. 1 omhandlede opkoebspris senest tre maaneder regnet fra den dag, hvor hvert parti leveret produkt tilgaar destilleriet.

Ved den i artikel 35 i forordning (EOEF) nr. 822/87 omhandlede destillation kan destilleriet og producenten dog aftale:

- at destilleriet senest tre maaneder efter levering af produkterne udbetaler producenten et acontobeloeb svarende til 80 % af opkoebsprisen

eller

- at det i foerste led omhandlede acontobeloeb udbetales efter leveringen af produkterne og senest en maaned efter forelaeggelsen af fakturaen, der skal udfaerdiges for de paagaeldende produkter inden produktionsaarets udgang.

Restbeloebet udbetales til producenten senest den efterfoelgende 30. november.

Artikel 11

1. Destillerierne kan modtage stoette paa de i stk. 2 fastsatte betingelser. Stoettebeloebene fastsaettes hvert aar inden den 1. august for det efterfoelgende produktionsaar. Endvidere fastsaettes de stoettebeloeb, der gaelder i tilfaelde af anvendelse af artikel 18, stk. 3, i forordning (EOEF) nr. 2179/83.

2. Destillerier, som oensker at modtage den i stk. 1 omhandlede stoette, indgiver senest den 31. oktober efter produktionsaarets udgang en ansoegning til interventionsorganet i den medlemsstat, paa hvis omraade destillationen har fundet sted, jf. artikel 17, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 2179/83.

Medlemsstaterne kan kraeve, at den i stk. 1, litra a), i naevnte artikel omhandlede sammenfattende opgoerelse paategnes af en kontrolinstans.

3. Interventionsorganets udbetaling af stoetten til destilleriet er betinget af, at destilleriet inden to maaneder efter indgivelsen af den i stk. 2 omhandlede ansoegning:

- fremlaegger bevis for, at det har betalt den i artikel 10 omhandlede opkoebspris

eller

- stiller sikkerhed over for interventionsorganet. Sikkerhedsstillelsen skal vaere paa 110 % af den stoette, der ansoeges om.

Interventionsorganet betaler destilleriet et beloeb svarende til stoetten senest tre maaneder efter fremlaeggelsen af bevis for stillelse af den i foerste afsnit, andet led, omhandlede sikkerhed.

I det i foerste afsnit, andet led, naevnte tilfaelde skal destilleriet senest den 31. december efter det paagaeldende produktionsaar over for interventionsorganet fremlaegge bevis for, at det har betalt hele den i artikel 10 naevnte opkoebspris.

Interventionsorganet frigiver sikkerhedsstillelsen senest tre maaneder efter fremlaeggelsen af beviset.

Hvis beviset foerst fremlaegges efter den 31. december, men inden den 1. marts aaret efter, og hvis denne forsinkelse ikke skyldes grov forsoemmelse fra destilleriets side, frigiver interventionsorganet 80 % af sikkerhedsstillelsen.

4. I det i artikel 10, stk. 2, andet afsnit, omhandlede tilfaelde erstattes det i stk. 3, foerste afsnit, foerste led, omhandlede bevis for betaling af opkoebsprisen af et bevis for udbetaling af acontobeloebet.

I dette tilfaelde skal destilleriet senest den 31. december efter det paagaeldende produktionsaar over for interventionsorganet fremlaegge bevis for, at det har betalt det i artikel 10, stk. 2, tredje afsnit, omhandlede restbeloeb. Hvis beviset fremlaegges efter den 31. december, men inden den 1. marts aaret efter, og hvis denne forsinkelse ikke skyldes grov forsoemmelse fra destilleriets side, inddrager interventionsorganet et beloeb svarende til 20 % af den udbetalte stoette. Hvis beviset ikke fremlaegges inden den 1. marts, inddrages hele stoetten.

5. Hvis det fastslaas, at destilleriet ikke har betalt producenten opkoebsprisen, udbetaler interventionsorganet inden den efterfoelgende 1. juni til producenten et beloeb svarende til stoetten, eventuelt gennem interventionsorganet i den medlemsstat, hvor producenten er hjemmehoerende.

Artikel 12

1. Destillation maa ikke finde sted efter den 31. august i det paagaeldende produktionsaar, jf. dog artikel 11 i forordning (EOEF) nr. 2179/83. 2. Den vin, der maatte vaere leveret for at opfylde forpligtelsen i artikel 35, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 822/87, maa foerst destilleres fra den 1. januar i det paagaeldende produktionsaar.

3. Ved direkte destillation af den vin fremstillet af druesorter, som i klassificeringen for den samme administrative enhed baade figurerer som druesorter til vinfremstilling og som sorter til fremstilling af vinbraendevin, maa der kun fremstilles et produkt, der har et alkoholindhold paa 92 % vol eller derover.

4. Destillerierne sender senest den tiende i hver maaned interventionsorganerne en opgoerelse for den foregaaende maaned over, hvor stor en maengde produkter der er blevet destilleret, og hvor stor en maengde destillat der er blevet fremstillet, opdelt i de kategorier, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, foerste afsnit, i forordning (EOEF) nr. 2179/83.

Artikel 13

1. Destilleriet leverer interventionsorganet et produkt med et alkoholindhold paa mindst 92 % vol senest den 31. oktober efter det paagaeldende produktionsaars udgang eller, hvis artikel 11, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 2179/83 anvendes, inden den af den kompetente nationale myndighed fastsatte dato.

2. De priser, der skal betales destilleriet for det i stk. 1 omhandlede produkt, fastsaettes hvert aar inden den 1. august for det efterfoelgende produktionsaar, jf. artikel 18 i forordning (EOEF) nr. 2179/83.

Har destilleriet modtaget stoette paa de i artikel 11 fastsatte betingelser, nedsaettes priserne med et beloeb svarende til stoetten.

Har destilleriet ikke modtaget stoette, anvendes bestemmelserne i artikel 11, stk. 2 til 5 tilsvarende.

3. De i stk. 2, foerste afsnit, omhandlede priser gaelder for neutral alkohol som defineret i bilaget til forordning (EOEF) nr. 2179/83. For andre former for alkohol nedsaettes de i stk. 2 og 3 omhandlede priser med et beloeb, der skal fastsaettes aarligt inden hvert produktionsaars begyndelse.

4. Interventionsorganet betaler destilleriet prisen senest tre maaneder efter datoen for alkoholens levering.

Artikel 14

1. Den Europaeiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen, daekker en del af interventionsorganernes udgifter til overtagelse af alkoholen.

Stoerrelsen af dette bidrag fastsaettes inden hvert produktionsaars begyndelse.

For alkohol, der overtages efter artikel 11, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 2179/83, ydes der dog ikke noget bidrag.

2. Artikel 4 og 5 i forordning (EOEF) nr. 729/70 anvendes i forbindelse med bidraget.

Artikel 15

1. I det i artikel 26, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 2179/83 omhandlede tilfaelde indgives kontrakten eller angivelsen om levering med henblik paa fremstilling af vin, tilsat alkohol, bestemt for destillation, til det kompetente interventionsorgan til godkendelse senest den 31. januar i det paagaeldende produktionsaar.

Interventionsorganet meddeler producenten resultatet af godkendelsesproceduren senest femten dage efter datoen for kontraktens eller angivelsens indgivelse.

2. Destillation som omhandlet i artikel 35 i forordning (EOEF) nr. 822/87 maa foerst finde sted fra den 1. januar i det paagaeldende produktionsaar og under alle omstaendigheder foerst efter godkendelse af kontrakten eller angivelsen.

3. Fremstilling af vin, tilsat alkohol, bestemt for destillation maa ikke finde sted efter den 31. juli i det paagaeldende produktionsaar.

Destillation af vin, tilsat alkohol, bestemt for destillation maa ikke finde sted efter den 31. august i det paagaeldende produktionsaar.

4. Virksomheden sender senest den tiende i hver maaned interventionsorganet en opgoerelse over, hvor stor en maengde vin der er blevet leveret i den foregaaende maaned.

5. For vin, tilsat alkohol, bestemt for destillation modtager virksomheden en stoette, der fastsaettes inden hvert produktionsaars begyndelse.

For at modtage stoette indsender virksomheden senest den 30. november efter det paagaeldende produktionsaars udgang en ansoegning til det kompetente interventionsorgan vedlagt en kopi af ledsagedokumenterne for transporten af den vin, for hvilken der ansoeges om stoette, eller en oversigt over disse dokumenter.

Medlemsstaterne kan kraeve, at to kopier eller den oversigt, der er omhandlet i andet afsnit, paategnes af en kontrolinstans.

Stoetten udbetales senest tre maaneder efter datoen for fremlaeggelse af bevis for, at den i artikel 26, stk. 4, i forordning (EOEF) nr. 2179/83 omhandlede sikkerhed er blevet stillet, og under alle omstaendigheder efter datoen for godkendelse af kontrakten eller angivelsen. 6. Den i stk. 5, sidste afsnit, omhandlede sikkerhedsstillelse frigives kun, saafremt der senest den 31. december efter det paagaeldende produktionsaars udgang fremlaegges bevis for:

- at den samlede maengde vin, som er anfoert i kontrakten eller angivelsen, er blevet forarbejdet til vin, tilsat alkohol, bestemt for destillation og er blevet destilleret

- at den for den paagaeldende destillation fastsatte opkoebspris er blevet betalt til producenten inden for den i artikel 10, stk. 2, omhandlede frist.

Hvis disse beviser foerst fremlaegges efter fristens udloeb, men inden den 1. marts aaret efter, og hvis denne forsinkelse ikke skyldes grov forsoemmelse fra virksomhedens side, frigiver interventionsorganet 80 % af sikkerhedsstillelsen.

Hvis det fastslaas, at virksomheden ikke har betalt producenten opkoebsprisen, udbetaler interventionsorganet inden den efterfoelgende 1. juni et beloeb svarende til stoetten, eventuelt gennem interventionsorganet i den medlemsstat, hvor producenten er hjemmehoerende.

Artikel 16

1. Uden at dette i oevrigt beroerer anvendelsen af bestemmelserne i artikel 47 i forordning (EOEF) nr. 822/87, og bortset fra tilfaelde af force majeure, fastsaetter den kompetente myndighed, hvis producenten eller destilleriet ikke opfylder en af de forpligtelser, der paahviler ham/det efter denne forordning, de foranstaltninger, som den skoenner noedvendige under hensyn til den paaberaabte omstaendighed.

2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de tilfaelde, hvor stk. 1 er blevet anvendt, samt om, hvorledes anmodninger om anvendelse af force majeure-klausulen er blevet behandlet.

Artikel 17

1. Medlemsstaterne sender senest den 20. i hver maaned Kommissionen en oversigt for den foregaaende maaned over:

- hvilke maengder vin, baerme og vin, tilsat alkohol, bestemt for destillation der er blevet destilleret

- hvilke maengder alkohol der er blevet leveret til interventionsorganerne i forbindelse med destillation som omhandlet i artikel 35 og 36 i forordning (EOEF) nr. 822/87

- hvilke maengder vinbraendevin der er blevet produceret, samt hvor meget alkohol disse produkter indeholder

- hvilke maengder andre produkter med et alkoholindhold paa mindst 52 % vol der er blevet ansoegt om stoette for.

2. For alkohol, der er overtaget af interventionsorganerne, giver medlemsstaterne inden den 1. oktober for det foregaaende produktionsaar Kommissionen meddelelse om salgspriserne i hele produktionsaaret samt om i hvilke maengder, der er solgt til disse priser, og hvilke karakteristika de paagaeldende produkter havde.

3. Senest den 31. marts giver medlemsstaterne for det foregaaende produktionsaar Kommissionen meddelelse om de tilfaelde, hvor destillerierne eller de virksomheder, der fremstiller vin, tilsat alkohol, bestemt for destillation, ikke har overholdt deres forpligtelser, og om de foranstaltninger, der er truffet som foelge heraf.

Artikel 18

Den i artikel 47, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 822/87 omhandlede referenceperiode gaar for saa vidt angaar de i samme forordnings artikel 35 og 36 omhandlede forpligtelser fra den 1. september til den 31. juli i det paagaeldende produktionsaar.

Artikel 19

Denne forordning traeder i kraft paa dagen for offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. september 1988.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 7. oktober 1988.

Paa Kommissionens vegne

Frans ANDRIESSEN

Naestformand

(1) EFT nr. L 84 af 27. 3. 1987, s. 1.

(2) EFT nr. L 269 af 29. 9. 1988, s. 5.

(3) EFT nr. L 212 af 3. 8. 1983, s. 1.

(4) EFT nr. L 225 af 15. 8. 1988, s. 14.

(1) EFT nr. L 369 af 29. 12. 1987, s. 59.

(2) EFT nr. L 113 af 1. 5. 1975, s. 1.

(3) EFT nr. L 48 af 26. 2. 1986, s. 8.

(4) EFT nr. L 94 af 28. 4. 1970, s. 13.

(5) EFT nr. L 185 af 15. 7. 1988, s. 1.