RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 2423/88 af 11. juli 1988 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 113,

under henvisning til forordningerne om de faelles markedsordninger for landbrugsprodukter samt de forordninger, der er vedtaget i henhold til artikel 235 i Traktaten, og som gaelder for varer, fremstillet paa basis af landbrugsprodukter, og saerlig til de bestemmelser i disse forordninger, der muliggoer en fravigelse af det almindelige princip om udelukkende at erstatte alle beskyttelsesforanstaltninger ved graenserne med de i naevnte forordninger fastsatte foranstaltninger,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra foelgende betragtninger:

Ved forordning (EOEF) nr. 2176/84 (1), aendret ved forordning (EOEF) nr. 1761/87 (2), har Raadet vedtaget faelles regler om beskyttelse med dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab;

disse regler blev vedtaget i overenstemmelse med de bestaaende internationale forpligtelser, isaer dem, som foelger af artikel VI i Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel (i det foelgende benaevnt GATT), af Aftalen om Anvendelse af Artikel VI i GATT (antidumpingkodeks

af 1979) og af Aftalen om Fortolkning og Anvendelse af

Artikel VI, XVI og XXIII i GATT (Kodeks om subsidier og udligningsforanstaltninger);

ved anvendelsen af disse regler er det for at opretholde den ligevaegt mellem rettigheder og forpligtelser, som det var hensigten at tilvejebringe ved disse aftaler, vaesentligt, at Faellesskabet tager hensyn til sine vigtigste handelspartnerers fortolkning af reglerne, saaledes som den fremgaar af lovgivningen eller gaeldende praksis; det er oenskeligt, at reglerne for fastsaettelse af den normale vaerdi affattes paa en klar og tilstraekkelig detaljeret maade; det boer udtrykkeligt fastsaettes, at den beregnede normale vaerdi kan laegges til grund, saafremt salg paa eksportlandets eller oprindelseslandets hjemmemarked af en eller anden grund ikke udgoer et passende grundlag for at fastslaa, om der foreligger dumping; det er hensigtsmaessigt at give eksempler paa forhold, som maa anses for ikke at repraesentere normal handel, navnlig naar en vare saelges til priser, som ligger under produktionsomkostningerne, eller naar der finder transaktioner sted mellem parter, der er forretningsmaessigt forbundet, eller som har en kompensationsaftale; det er hensigtsmaessigt at angive de metoder, der kan anvendes til beregning af den normale vaerdi under saadanne omstaendigheder;

det er hensigtsmaessigt at definere eksportprisen og at opregne de noedvendige justeringer, der skal foretages i de tilfaelde, hvor det skoennes formaalstjenligt at beregne denne pris ud fra den foerste pris paa det frie marked;

for at goere det muligt at foretage en passende sammenligning mellem eksportpris og normal vaerdi boer der gives retningslinjer for fastsaettelsen af de justeringer, der skal foretages for forskelle i fysiske egenskaber, maengder og salgsvilkaar, samt goeres opmaerksom paa, at bevisbyrden paahviler den person, der kraever saadanne justeringer;

udtrykket »dumpingmargen« boer praeciseres, og Faellesskabets gaeldende praksis med hensyn til beregningsmetoder, naar der er tale om varierende priser eller margener, boer kodificeres;

det synes formaalstjenligt at fastsaette en tilstraekkelig detaljeret metode for beregning af subsidiernes stoerrelse;

det synes hensigtsmaessigt at forklare visse faktorer, som kan vaere relevante for konstatering af skade;

det er noedvendigt at fastsaette procedurerne for, hvorledes en person, der optraeder paa vegne af en erhvervsgren i Faellesskabet, som anser sig for skadet eller truet af dumpingimport eller subsidieret import, kan indgive en klage; det synes

formaalstjenligt at goere der klart, at proceduren, saafremt klagen traekkes tilbage, kan afsluttes, men ikke noedvendigvis behoever at blive det;

medlemsstaterne og Kommissionen boer samarbejde baade med hensyn til oplysninger om forekomsten af dumping eller subsidier og deraf foelgende skade og med hensyn til den efterfoelgende undersoegelse af sagen paa faellesskabsplan; der boer med henblik herpaa finde konsultationer sted i et raadgivende udvalg;

de procedureregler, der skal foelges under undersoegelsen, boer klart defineres, navnlig faellesskabsmyndighedernes og de beroerte parters rettigheder og forpligtelser samt de omstaendigheder, under hvilke de beroerte parter kan faa adgang til oplysninger, og kan anmode om at blive underrettet om de vaesentlige kendsgerninger og betragtninger, paa grundlag af hvilke det paataenkes at anbefale endelige foranstaltninger;

det boer udtrykkeligt fastslaas, at undersoegelsen vedroerende dumping eller subsidiering normalt boer omfatte en periode paa mindst seks maaneder umiddelbart forud for ivaerksaettelsen af proceduren, og at de endelige afgoerelser skal baseres paa de for denne periode konstaterede faktiske omstaendigheder;

for at undgaa tvivl boer anvendelsen af udtrykkene »undersoegelse« og »procedure« i naervaerende forordning praeciseres;

det er noedvendigt at kraeve, at saafremt oplysninger skal betragtes som fortrolige, maa den, der afgiver oplysningerne, fremsaette anmodning herom, ligesom det boer praeciseres, at fortrolige oplysninger, som kan sammendrages, men af hvilke der ikke er indgivet et ikke-fortroligt sammendrag, kan lades ude af betragtning;

for at undgaa unoedige forsinkelser og af administrative hensyn boer der indfoeres tidsfrister, inden for hvilke der kan gives tilsagn;

det er noedvendigt at fastsaette naermere regler for den procedure, der skal foelges, saafremt tilsagn traekkes tilbage eller misligholdes;

det er noedvendigt, at Faellesskabets beslutningsproces giver mulighed for at handle hurtigt og effektivt, navnlig ved hjaelp af foranstaltninger, som Kommissionen traeffer, som f.eks. paalaeggelse af midlertidig told;

med henblik paa at modvirke dumping boer der skabes mulighed for, at midlertidig told opkraeves endeligt i de tilfaelde, hvor det definitivt fastslaas, at der foreligger dum-

ping og skade, selv naar der af saerlige aarsager ikke er truffet afgoerelse om at paalaegge en endelig antidumpingtold;

det er vaesentligt, at der fastlaegges faelles regler for anvendelsen af antidumping- og udligningstold for at sikre noejagtig og ensartet opkraevning af denne; paa grund af denne tolds karakter kan disse regler afvige fra reglerne for opkraevning af normal importtold;

erfaringerne i forbindelse med gennemfoerelsen af Raadets forordning (EOEF) nr. 2176/84 har vist, at samling i Faellesskabet af varer, som ved import i faerdigforarbejdet stand skal paalaegges antidumpingtold, kan give anledning til visse vanskeligheder;

navnlig hvis:

- samlingen eller fremstillingen varetages af en part, der er forretningsmaessigt forbundet eller associeret med en af de producenter, hvis eksport af samme vare paalaegges antidumpingtold, og

- vaerdien af de dele eller materialer, der anvendes i samle- eller fremstillingsprocessen, og som har oprindelse i oprindelseslandet for den vare, der paalaegges antidumpingtold, overstiger vaerdien af alle de oevrige dele eller materialer, der anvendes

anses saadan samling eller fremstilling for et middel til omgaaelse af antidumpingtolden;

for at hindre omgaaelse er det noedvendigt, at der kan opkraeves antidumpingtold paa varer, som er fremkommet ved en saadan samling eller fremstilling;

der boer fastlaegges procedurer og betingelser for opkraevning af told under saadanne omstaendigheder;

den antdiumpingtold, der opkraeves boer ikke vaere hoejere end det beloeb, der er noedvendigt for at hindre omgaaelse af antidumpingtolden;

der boer gives mulighed for, at fornyede undersoegelser af forordninger og afgoerelser ogsaa kan gennemfoeres delvis, hvor dette maatte vaere hensigtsmaessigt;

med henblik paa at hindre misbrug af Faellesskabets procedurer og ressourcer boer det bestemmes, at der skal hengaa en vis tid efter afslutningen af en procedure, foer en saadan fornyet undersoegelse kan ivaerksaettes, og det boer sikres, at der foreligger beviser for en aendring i omstaendighederne, der er tilstraekkelige til at goere en fornyet undersoegelse berettiget;

det er noedvendigt at fastslaa, at antidumping- og udligningsforanstaltninger vil bortfalde efter en vis tid, medmindre det kan godtgoeres, at de fortsat boer finde anvendelse;

der boer fastlaegges passende procedurer for behandling af anmodninger om tilbagebetaling af antidumpingtold; det er noedvendigt at sikre, at procedurerne for tilbagebetaling kun anvendes paa endelig told eller saadanne midlertidige toldbeloeb, som er blevet endeligt opkraevet, og at de eksisterende procedurer for tilbagebetaling forenkles;

denne forordning boer ikke vaere til hinder for vedtagelsen af saerlige foranstaltninger, naar dette ikke er i modstrid med Faellesskabets forpligtelser i henhold til GATT;

der kan ogsaa forekomme dumping og subsidier i forbindelse med landbrugsprodukter og deraf fremstillede varer; det er derfor noedvendigt i tilslutning til almindeligt gaeldende importordninger for disse varer at aabne mulighed for anvendelse af beskyttelsesforanstaltninger mod saadanne metoder;

foruden ovennaevnte betragtninger, som var hovedaarsagen til vedtagelsen af forordning (EOEF) nr. 2176/84, har erfaringerne vist, at det er noedvendigt naermere at fastlaegge visse af de regler, der skal anvendes, og de procedurer, der skal foelges i forbindelse med antidumpingprocedurer;

med henblik paa fastsaettelsen af den normale vaerdi boer det - naar fastsaettelsen sker paa grundlag af hjemmemarkedspriserne - sikres, at prisen er den pris, der faktisk er betalt eller skal betales i normal handel i eksportlandet eller oprindelseslandet, og spoergsmaalet om behandlingen af rabatter og afslag boer derfor klarlaegges, navnlig for saa vidt angaar opsatte rabatter, som eventuelt kan anerkendes, hvis der fremlaegges beviser for, at de ikke er indfoert for at forvanske den normale vaerdi; det er endvidere oenskeligt klarere at fastslaa, hvorledes den normale vaerdi fastsaettes paa grundlag af den beregnede vaerdi, isaer af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjenester alt efter omstaendighederne boer beregnes paa grundlag af de faktiske omkostninger eller den opnaaede fortjeneste i forbindelse med den paagaeldende eksportoers eller andre producenters eller eksportoerers fortjenestgivende salg eller paa ethvert andet rimeligt grundlag; desuden boer det fastslaas, at saafremt eksportoeren hverken fremstiller eller saelger samme vare i oprindelseslandet, fastsaettes den normale vaerdi normalt paa grundlag af priser og omkostninger hos eksportoerens leverandoer; endelig anses det for paakraevet noejere at praecisere under hvilke omstaendigheder salg med tab kan anses for ikke at have fundet sted i normal handel;

med henblik paa fastsaettelsen af eksportpriserne er det hensigtsmaessigt at sikre, at denne sker paa grundlag af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, og spoergsmaalet om behandlingen af rabatter og afslag boer derfor klarlaegges; er det noedvendigt at fastsaette eksportprisen paa grundlag af den beregnede vaerdi, maa det fastslaas, at de omkostninger, der skal indgaa i denne beregning, indbefatter omkostninger, som normalt baeres af importoeren, men som betales af en part, som viser sig at vaere forretningsmaessigt forbundet med importoeren eller eksportoeren;

med henblik paa sammenligningen af den normale vaerdi med eksportpriserne er det noedvendigt at sikre, at sammenligningen ikke forvanskes som foelge af krav om justeringer for forskelle, som ikke har direkte tilknytning til de paagaeldende salg, eller som allerede er taget i betragtning; de forskelle, der paavirker prisernes sammenlignelighed, boer derfor klart defineres, og der boer fastlaegges klarere regler for, hvorledes justeringerne skal foretages, navnlig for forskelle i fysiske egenskaber samt transport-, emballerings-, kredit-, garanti-

og andre salgsomkostninger; hvad angaar saadanne salgsom-

kostninger boer det for klarhedens skyld fastslaas, at der ikke boer indroemmes justering for generalomkostninger i salgsleddet, eftersom saadanne omkostninger ikke har direkte tilknytning til de paagaeldende salg med undtagelse af loen til saelgere, som ikke boer behandles anderledes end betalte provisioner; for at lette administrationen boer det endvidere fastslaas, at krav om saerskilte justeringer, som er af ubetydelig stoerrelse, lades ude af betragtning;

det vil vaere hensigtsmaessigt at skabe klarhed over praksis i Faellesskabet med hensyn til anvendelse af metoder til bestemmelse af gennemsnitspriser eller stikproevemetoder;

for at undgaa unoedige afbrydelser af proceduren boer det praeciseres, at afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger kan medfoere, at saadanne oplysninger lades ude af betragtning, og krav, der har tilknytning hertil, afvises;

erfaringerne har vist, at det er noedvendigt at hindre, at virkningerne af antidumpingtold undergraves ved overvaeltning af tolden paa eksportoererne; det boer bekraeftes, at der i saadanne tilfaelde, kan indfoeres yderligere antidumpingtold, om noedvendigt med tilbagevirkende kraft;

erfaringerne har ogsaa vist, at reglerne om antidumping- og udligningsforanstaltningernes ophoer boer praeciseres naermere; med henblik herpaa og for at lette administrationen af disse regler boer der traeffes bestemmelse om offentliggoerelse af en hensigtserklaering om revision af reglerne;

metoderne til beregning af de beloeb, der skal tilbagebetales, boer praeciseres, og Kommissionens hidtidige praksis vedroerende tilbagebetaling og de relevante principper i Kommissionens note vedroerende tilbagebetaling af antidumpingtold (1) boer herved bekraeftes;

det er i denne forbindelse hensigtsmaessigt at foretage en kodificering af de paagaeldende bestemmelser -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Anvendelse

Denne forordning indeholder bestemmelser vedroerende beskyttelse mod dumpingimport eller subsideret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab.

Artikel 2

Dumping

A. PRINCIP

1. En antidumpingtold kan opkraeves for enhver dumpingvare, naar en saadan vare ved overgang til fri omsaetning i Faellesskabet forvolder skade.

2. En indfoert vare betragtes som en dumpingvare, naar dens eksportpris til Faellesskabet er lavere end den normale vaerdi af samme vare.

B. NORMAL VAERDI

3. For saa vidt angaar denne forordning forstaas ved den normale vaerdi:

a) den sammenlignelige pris, der faktisk er betalt eller skal betales i normal handel for samme vare til forbrug i eksport eller oprindelseslandet. Denne pris er eksklusive alle rabatter og afslag, som direkte har tilknytning til de paagaeldende salg, forudsat at eksportoeren goer gaeldende og fremlaegger tilstraekkelige beviser for, at der faktisk er indroemmet saadanne nedsaettelser af bruttoprisen. Opsatte rabatter kan anerkendes, saafremt de direkte har tilknytning til de paagaeldende salg, og der fremlaegges beviser for, at disse rabatter bygger paa en fast praksis i forudgaaende perioder eller paa en forpligtelse til at overholde de betingelser, der kraeves for at opnaa den opsatte rabat

b) saafremt samme vare ikke saelges i normal handel paa eksportlandets eller oprindelseslandets hjemmemarked, eller saafremt et saadant salg ikke muliggoer en passende sammenligning:

ii) den sammenlignelige pris for samme vare, naar denne udfoeres til et tredjeland, idet denne pris kan vaere den hoejeste eksportpris, men boer vaere en repraesentativ pris, eller

ii) den beregnede vaerdi, fastsat ved sammenlaegning af produktionsomkostningerne og en rimelig fortjenstmargen. Produktionsomkostningerne beregnes paa grundlag af alle omkostninger i normal handel, baade faste og variable, til materialer og fremstilling i oprindelseslandet, plus en rimelig margen til daekning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger. Stoerrelsen af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste beregnes paa grundlag af producentens eller eksportoerens faktiske omkostninger og den fortjeneste, de har opnaaet paa fortjenestgivende salg af samme vare paa hjemmemarkedet. Foreligger der ikke oplysninger herom, eller er oplysningerne upaalidelige eller uegnede til formaalet, foretages beregningen paa grundlag af andre producenters eller eksportoerers faktiske omkostninger og den fortjeneste, de har opnaaet i oprindelses- eller

eksportlandet paa fortjenestgivende salg af samme vare. Kan ingen af disse to metoder anvendes, beregnes de faktiske omkostninger og den opnaaede fortjeneste paa grundlag af salg realiseret af den paagaeldende eksportoer eller af andre producenter eller eksportoerer i samme erhvervssektor i oprindelses- eller eksportlandet eller paa et andet rimeligt grundlag

c) naar eksportoeren i oprindelseslandet hverken fremstiller eller saelger samme vare i oprindelseslandet, den vaerdi, der fastsaettes paa grundlag af priser og omkostninger hos saelgere eller producenter i oprindelseslandet paa samme maade som omhandlet i litra a) og b). Normalt anvendes priser og omkostninger hos eksportoerens leverandoer til dette formaal.

4. Er der rimeligt grundlag for at tro eller naere mistanke om, at den pris, som en vare faktisk saelges til med henblik paa forbrug i oprindelseslandet, er lavere end produktionsomkostningerne som defineret i stk. 3, litra b), nr. ii), kan salg til saadanne priser anses for ikke at have fundet sted i normal handel, saafremt dette salg:

a) har fundet sted i betydelige maengder i undersoegelsesperioden, som defineret i artikel 7, stk. 1, litra c), og

b) ikke sker til priser, som goer det muligt i normal handel og inden for den i litra a), naevnte periode at daekke alle omkostninger, der er rimeligt fordelt.

Under saadanne omstaendigheder kan den normale vaerdi fastsaettes paa grundlag af det oevrige salg paa hjemmemarkedet, der har fundet sted til en pris, som ikke er lavere end produktionsomkostningerne, eller paa grundlag af eksportsalget til tredjelande eller paa grundlag af den beregnede vaerdi eller ved at foretage en justering af ovennaevnte pris, der er lavere end produktionsomkostningerne, saaledes at tabet udlignes, og der tilvejebringes en rimelig fortjeneste. Denne beregning af den normale vaerdi baseres paa tilgaengelige oplysninger.

5. I tilfaelde af indfoersel fra lande uden markedsoekonomi og saerligt lande, paa hvilke forordning (EOEF) nr. 1765/82 (1) og (EOEF) nr. 1766/82 (2) finder anvendelse, fastsaettes den normale vaerdi paa en hensigtsmaessig og ikke urimelig maade efter et af foelgende kriterier:

a) den pris, til hvilken samme vare fra et tredjeland med markedsoekonomi faktisk saelges:

ii) til forbrug paa dette lands hjemmemarked

eller

ii) til andre lande, herunder Faellesskabet

eller

b) den beregnede vaerdi af samme vare i et tredjeland med markedsoekonomi

eller

c) saafremt hverken prisen eller den beregnede vaerdi i henhold til litra a) eller b), udgoer et egnet grundlag, den pris, der faktisk er betalt, eller som skal betales i Faellesskabet for samme vare, om noedvendigt justeret for at indregne en rimelig fortjenestmargen.

6. Indfoeres en vare ikke direkte fra oprindelseslandet, men udfoeres til Faellesskabet fra et andet land, er den normale vaerdi den sammenligneligt pris, der faktisk er betalt, eller som skal betales for samme vare paa enten eksportlandets eller oprindelseslandets hjemmemarked. Sidstnaevnte kunne for eksempel vaere et egnet grundlag, saafremt varen blot forsendes i transit gennem eksportlandet, eller hvis saadanne varer ikke produceres i eksportlandet, eller naar der ikke findes nogen sammenlignelig pris for disse varer i eksportlandet.

7. For saa vidt angaar fastsaettelsen af den normale vaerdi kan transaktioner mellem parter, som synes at vaere forretningsmaessigt forbundet eller at have et indbyrdes kompensationsarrangement, anses for ikke at finde sted i normal handel, medmindre Faellesskabets myndigheder finder det godtgjort, at de paagaeldende priser og omkostninger kan sammenlignes med dem, der indgaar i transaktioner mellem parter, hvor der ikke bestaar en saadan forbindelse.

C. EKSPORTPRIS

8. a) Eksportprisen er den pris, der faktisk er betalt, eller som skal betales for den vare der saelges til eksport til Faellesskabet eksklusive alle afgifter, rabatter og afslag, som rent faktisk ydes, og som har direkte tilknytning til de paagaeldende salg. Der tages ogsaa hensyn til opsatte rabatter, hvis de rent faktisk ydes og har direkte tilknytning til de paagaeldende salg.

b) Findes der ingen eksportpris, eller viser det sig, at der eksisterer en forretningsforbindelse eller kompensationsaftale mellem eksportoer og importoer eller en tredjemand, eller hvis den pris, der faktisk er betalt, eller som skal betales for varen, der er solgt til eksport til Faellesskabet, af andre grunde ikke kan anvendes, kan eksportprisen beregnes paa grundlag af den pris, til hvilken den indfoerte vare foerste gang videresaelges til en uafhaengig koeber, eller hvis varen ikke videresaelges til en uafhaengig koeber eller ikke videresaelges i den tilstand, hvori den er indfoert paa et hvilket som helst rimeligt grundlag. I saa fald foretages der justeringer under hensyn til samtlige omkostninger, der er paaloebet mellem indfoersel og videresalg, og til en rimelig fortjenestmargen. Naevnte omkostninger indbefatter saadanne, som normalt baeres af

importoeren, men som er betalt af en anden part i

eller uden for Faellesskabet, der viser sig at vaere

forretningsmaessigt forbundet med eller at have en kompensationsaftale med importoeren eller eksportoeren.

Ved saadanne justeringer tages saerligt hensyn til foelgende faktorer:

iii) normale transport-, forsikrings-, haandterings-, laste- og losseomkostninger samt andre omkostninger

iii) told, antidumpingtold samt andre afgifter, der skal betales i importlandet ved indfoersel eller salg af varerne

iii) en rimelig margen til generalomkostninger og fortjenester og/eller enhver form for provision, som normalt betales eller aftales.

D. SAMMENLIGNING

9. a) Den normale vaerdi som fastsat i stk. 3 til 7 og eksportprisen som fastsat i stk. 8 sammenlignes paa tidspunkter, der ligger saa taet op ad hinanden som muligt. For at sikre en rimelig sammenligning tages der i hvert enkelt tilfaelde alt efter omstaendighederne i form af justeringer behoerigt hensyn til forskelle, der paavirker prisernes sammenlignelighed, dvs. forskelle i:

iii) varens fysiske egenskaber

iii) importafgifter og indirekte skatter

iii) salgsomkostninger som foelge af salg

- i forskellige handelsled, eller

- i forskellige maengder, eller

- paa forskellige salgsvilkaar.

b) Beroerte parter, som fremsaetter krav om, at der foretages justeringer, skal fremlaegge bevis for, at saadanne krav er berettigede.

10. Justeringer for at tage hensyn til de i stk. 9, litra a), anfoerte forskelle, som paavirker prisernes sammenlignelighed, foretages i paakommende tilfaelde efter nedenstaaende regler:

a) Varens fysiske egenskaber:

Den normale vaerdi som fastsat i stk. 3 til 7 justeres med et beloeb, som fastsaettes efter et rimeligt skoen over vaerdien af forskellen i den paagaeldende vares fysiske egenskaber.

b) Importafgifter og indirekte skatter:

Den normale vaerdi nedsaettes med et beloeb svarende til importafgifter eller indirekte skatter, som defineret i

noterne til bilaget, der paalaegges samme vare og materialer, som fysisk indgaar heri, naar varen er bestemt til forbrug i oprindelses- eller eksportlandet, og naar naevnte importafgifter og indirekte skatter ikke opkraeves eller refunderes for den vare, der eksporteres til Faellesskabet.

c) Salgsomkostninger, dvs.:

iii) Transport-, forsikrings-, haandterings-, laste- og ekstraomkostninger:

Den normale vaerdi nedsaettes med et beloeb svarende til de omkostninger, der er direkte forbundet med varens forsendelse fra eksportoerens forretningssted til den foerste uafhaengige koeber. Eksportprisen nedsaettes med et beloeb svarende til de omkostninger, der er direkte forbundet med forsendelse af varen fra eksportoerens forretningssted i eksportlandet til Faellesskabet. I begge tilfaelde indbefatter disse omkostninger transport-, forsikrings-, haandterings-, laste- og ekstraomkostninger.

iii) Emballeringsomkostninger:

Den normale vaerdi og eksportprisen nedsaettes med et beloeb svarende til de omkostninger, der er direkte forbundet med emballeringen af den paagaeldende vare.

iii) Kreditomkostninger:

Den normale vaerdi og eksportprisen nedsaettes med et beloeb svarende til omkostningerne ved ydelse af kredit paa de paagaeldende salg.

Nedsaettelsen beregnes i den paa fakturaen anvendte valuta og paa grundlag af den normale markedsrente, der er gaeldende i oprindelses- eller eksportlandet.

iv) Garantier, kautioner, teknisk bistand og anden form for kundeservice efter salget:

Den normale vaerdi og eksportprisen nedsaettes med et beloeb svarende til de direkte omkostninger ved ydelse af garantier, kautioner, teknisk bistand og service.

iv) Andre salgsomkostninger:

Den normale vaerdi og eksportprisen nedsaettes med et beloeb svarende til den provision, der er betalt i forbindelse med de paagaeldende salg. Loen til saelgere, dvs. personale, der udelukkende er beskaeftiget med det direkte salg, fradrages ligeledes.

d) Justeringens stoerrelse:

Stoerrelsen af eventuelle justeringer beregnes paa grundlag af relevante oplysninger vedroerende undersoegelsesperioden eller hidroerende fra det seneste regnskabsaar, for hvilket der foreligger oplysninger.

e) Ubetydelige justeringer:

Der tages ikke hensyn til krav om justeringer, der er ubetydelige i forhold til de paagaeldende transaktioners

pris eller vaerdi. Generelt anses saerskilte justeringer med en ad valorem-virkning paa mindre end 0,5 % af naevnte pris eller vaerdi for ubetydelige.

E. FORDELING AF OMKOSTNINGERNE

11. I almindelighed baseres alle omkostningsberegninger paa tilgaengelige regnskabsmaessige oplysninger, almindeligvis og om noedvendigt fordelt proportionalt med omsaetningen for hver vare og hvert marked, der tages i betragtning.

F. SAMME VARE 12. I denne forordning forstaas ved udtrykket »samme vare« en vare, som er identisk med, dvs. i enhver henseende mage til den omhandlede vare, eller, saafremt en saadan vare ikke findes, en anden vare, der har egenskaber, som ligger taet op ad den paagaeldende vares.

G. METODER TIL BESTEMMELSE AF GENNEMSNITS-

PRISER ELLER STIKPROEVEMETODER

13. Naar der er tale om varierende priser

- fastsaettes den normale vaerdi paa grundlag af et vejet gennemsnit

- sammenlignes eksportpriserne med den normale vaerdi for hver enkelt transaktion, bortset fra tilfaelde hvor anvendelse af et vejet gennemsnit ikke har nogen vaesentlig indflydelse paa resultatet af undersoegelsen

- kan der anvendes stikproever, f.eks. af de hyppigst forekommende eller repraesentative priser, med henblik paa fastsaettelse af den normale vaerdi og eksportpriserne, hvis der er tale om transaktioner af et betydeligt omfang.

H. DUMPINGMARGEN

14. a) Ved »dumpingmargen« forstaas det beloeb, hvormed den normale vaerdi overstiger eksportprisen.

b) Naar der er tale om varierende dumpingmargener, kan der beregnes et vejet gennemsnit af disse.

Artikel 3

Subsidier

1. Der kan indfoeres udligningstold med henblik paa at udligne subsidier, der i oprindelses- eller eksportlandet ydes direkte eller indirekte til fremstilling, produktion, eksport eller transport af enhver vare, hvis overgang til fri omsaetning i Faellesskabet forvolder skade.

2. Eksportsubsidier omfatter den i bilaget anfoerte praksis, men er ikke begraenset hertil.

3. En vares fritagelse for importafgifter eller indirekte skatter, som defineret i noterne til bilaget til denne forordning, der faktisk opkraeves for samme vare og materialer, som fysisk indgaar heri, naar varen er bestemt til forbrug i oprindelses- eller eksportlandet, eller refusion af saadanne afgifter eller skatter, betragtes ikke som subsidier for saa vidt angaar denne forordning.

4. a) Subsidiernes stoerrelse beregnes pr. enhed af den subsidierede vare, der er udfoert til Faellesskabet.

b) Ved beregningen af subsidiernes stoerrelse fratraekkes det samlede subsidiebeloeb foelgende elementer:

ii) ethvert ansoegningsgebyr eller andre omkostninger, der noedvendigvis paaloeber med henblik paa at opnaa ret til eller modtage subsidier

ii) eksportafgifter, told eller andre afgifter, der opkraeves ved udfoersel af varen til Faellesskabet specielt med henblik paa et udligne subsidierne.

Saafremt en beroert part kraever et fradrag, skal vedkommende bevise, at kravet er berettiget.

c) Naar subsidier ikke ydes med henvisning til fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede maengder, beregnes subsidiernes stoerrelse ved en hensigtsmaessig fordeling af deres vaerdi efter omfanget af produktionen eller udfoerslen af den paagaeldende vare i et passende tidsrum. Dette tidsrum skal normalt vaere modtagerens regnskabsaar.

Er subsidierne baseret paa erhvervelsen af eller den fremtidige erhvervelse af anlaegsaktiver, beregnes subsidiernes stoerrelse ved at fordele subsidiebeloebet over en periode, der svarer til den normale afskrivningsperiode for saadanne aktiver inden for den paagaeldende erhvervsgren. Forringes aktiverne ikke i vaerdi, sidestilles subsidierne med et rentefrit laan.

d) I tilfaelde af indfoersel fra lande uden markedsoekonomi, saerlig fra de lande, paa hvilke forordning (EOEF) nr. 1765/82 og (EOEF) nr. 1766/82 finder anvendelse, kan subsidiers stoerrelse beregnes paa en hensigtsmaessig og ikke urimelig maade, ved at sammenligne eksportprisen som beregnet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, med den normale vaerdi som fastsat i henhold til artikel 2, stk. 5, Artikel 2, stk. 10, finder anvendelse ved en saadan sammenligning.

e) Naar der er tale om forskellige subsidiebeloeb, kan der beregnes vejede gennemsnit.

Artikel 4

Skade

1. En konstatering af, om der foreligger skade, foretages kun, saafremt dumpingimporten eller den subsidierede import

gennem virkningerne af dumping eller subsidier forvolder skade, dvs. faktisk forvolder eller truer med at forvolde vaesentlig skade for en erhvervsgren i Faellesskabet eller i vaesentlig grad forsinker oprettelsen af en saadan erhvervsgren. Skader forvoldt af andre faktorer, saasom omfang af og priser paa import, der ikke er dumpet eller subsidieret, eller nedgang i efterspoergslen, som enkeltvis eller samlet ligeledes har en skadelig indvirkning paa den paagaeldende erhversgren i Faellesskabet, maa ikke tilskrives dumpingimporten eller den subsidierede import.

2. En undersoegelse af, om der foreligger skade, omfatter foelgende faktorer, idet dog hverken en enkelt eller flere af disse noedvendigvis er udslaggivende for afgoerelsen:

a) omfanget af dumpingimporten eller den subsidierede import, isaer hvorvidt den er steget betydeligt enten absolut eller i forhold til produktionen eller forbruget i Faellesskabet

b) priserne paa dumpingimporten eller den subsidierede import, isaer hvorvidt der tilbydes en vaesentlig lavere pris i forhold til prisen for samme vare i Faellesskabet

c) foelgevirkningerne for den paagaeldende erhvervsgren vurderer paa baggrund af de faktiske eller mulige tendenser inden for relevante oekonomiske faktorer saasom:

- produktion

- kapacitetsudnyttelse

- lagre

- salg

- markedsandel

- priser (dvs. pristryk eller hindring af prisstigninger, som ellers ville have fundet sted)

- fortjeneste

- forretning af investeret kapital

- likviditet

- beskaeftigelse.

3. En konstatering af, om der foreligger trussel om skade, kan kun finde sted, naar det er sandsynligt, at en saerlig situation udvikler sig til en faktisk skade. Der kan i den forbindelse tages hensyn til faktorer saasom:

a) stigningstakten i dumpingseksporten eller den subsidierede eksport til Faellesskabet

b) eksportpotentiel, der allerede eksisterer, eller som vil kunne udnyttes i den naermeste fremtid, i oprindelses- eller eksportlandet, samt sandsynligheden for, at den deraf foelgende eksport vil gaa til Faellesskabet

c) subsidiernes art samt de eventuelle deraf foelgende virkninger for handelen.

4. Virkningen af dumpingimporten eller den subsidierede import vurderes i forhold til Faellesskabets produktion af samme vare, naar der foreligger oplysninger, der mulliggoer en afgraensning af denne produktion. Kan Faellesskabets produktion af samme vare ikke klart afgraenses, vurderes virkningen af dumpingimporten eller den subsidierede import i forhold til produktionen af den snaevrest mulige varegruppe eller det mindste varesortiment, der omfatter samme produkt, og for hvilket de noedvendige oplysninger kan fremskaffes.

5. Ved udtrykket »erhversgrn i Faellesskabet« forstaas samtlige faellesskabsproducenter af samme vare eller de af dem, hvis samlede produktion af de paagaeldende varer udgoer en betydelig del af den samlede faellesskabsproduktion af saadanne varer, med undtagelse af foelgende tilfaelde:

- naar producenterne staar i forbindelse med eksportoererne eller importoererne eller selv er importoerer af den vare, der paastaas at vaere en dumpingvare eller en subsidieret vare, kan der ved »erhvervsgren i Faellesskabet« forstaas de oevrige producenter

- under ganske saerlige omstaendigheder kan Faellesskabet, for saa vidt angaar den paagaeldende produktion, inddeles i to eller flere konkurrerende markeder, og producenterne inden for hvert enkelt marked kan betragtes som en erhvervsgren i Faellesskabet, naar:

a) producenterne inden for et saadant marked saelger hele eller naesten hele deres produktion af den paagaeldende vare paa dette marked, og

b) producenter af denne vare, som har deres virksomhed andetsteds i Faellesskabet, ikke i vaesentlig grad daekker efterspoergslen paa det paagaeldende marked.

Under saadanne omstaendigheder kan der vaere tale om skade, selv om en betydelig del af den samlede erhvervsgren i Faellesskabet ikke har lidt skade, under forudsaetning af, at dumpingimporten eller den subsidierede import er koncentreret paa et saadant isoleret marked, og endvidere at producenterne af hele eller naesten hele produktionen paa et saadant marked skades af dumpingimporten eller den subsidierede import.

Artikel 5

Klage

1. Enhver fysisk eller juridisk person samt enhver sammenslutning uden status som juridisk person, som optraeder paa vegne af en erhvervsgren i Faellesskabet, der anser sig for skadet eller truet af dumpingimport eller subsidieret import, kan indgive en skriftlige klage.

2. Klagen skal indeholde tilstraekkelige beviser for forekomsten af dumping eller subsidiering og den deraf foelgende skade.

3. Klagen kan indgives til Kommissionen eller til en medlemsstat, der skal videresende den til Kommissionen. Denne sender medlemsstaterne en genpart af enhver klage, som den modtager.

4. Klagen kan traekkes tilbage, hvorved proceduren kan afsluttes, medmindre en saadan afslutning ikke vil vaere i Faellesskabets interesse.

5. Bliver det efter konsultationer klart, at klagen ikke indeholder tilstraekkelige beviser til at begrunde ivaerksaettelse af en undersoegelse, faar klageren meddelelse herom.

6. Naar en medlemsstat i tilfaelde, hvor der ikke foreligger nogen klage, er i besiddelse af tilstraekkelige beviser baade med hensyn til dumping eller subsidiering og deraf foelgende skade for en erhvervsgren i Faellesskabet, underretter den straks Kommissionen om disse beviser.

Artikel 6

Konsultationer

1. Enhver konsultation, der er omhandlet i denne forordning, finder sted i et raadgivende udvalg, sammensat af repraesentanter for samtlige medlemsstater og med en repraesentant for Kommissionen som formand. Konsultationer indledes omgaaende paa begaering af en medlemsstat eller paa Kommissionens initiativ.

2. Udvalget indkaldes af formanden. Denne giver saa hurtigt som muligt medlemsstaterne alle noedvendige oplysninger.

3. Konsultationerne kan om fornoedent ske skriftligt; i saa tilfaelde underretter Kommissionen medlemsstaterne, som inden udloebet af en fastsat frist kan afgive udtalelse eller anmode om mundtlig konsultation.

4. Konsultationerne omfatter isaer:

a) forekomsten af dumping eller subsidier og metoderne til fastlaeggelse af dumpingmargen eller subsidiebeloeb

b) den foreliggende skade og dennes omfang

c) aarsagsforbindelsen mellem dumpingimporten eller den subsidierede import og skaden

d) de foranstaltninger, der under de givne omstaendigheder er egnede til at forebygge eller afhjaelpe den af dumping eller subsidier forvoldte skade, samt de naermere bestemmelser for ivaerksaettelsen af disse foranstaltninger.

Artikel 7

Ivaerksaettelse og viderefoerelse af undersoegelsen

1. Bliver det efter konsultationer klart, at der foreligger tilstraekkelige beviser til at berettige ivaerksaettelsen af en procedure, skal Kommissionen omgaaende:

a) give meddelelse om ivaerksaettelsen af en procedure i De Europaeiske Faellesskabers Tidende; i denne meddelelse oplyses det, hvilken vare og hvilke lande der er tale om, der gives et sammendrag af de modtagne oplysninger, og det fastsaettes, at alle relevante oplysninger skal meddeles Kommissionen; endvidere fastsaettes den frist, inden for hvilken de beroerte parter kan give deres mening til kende skriftligt og kan anmode om at blive hoert mundtligt af Kommissionen i henhold til stk. 5

b) underrette de eksportoerer og importoerer, som Kommissionen ved er beroerte heraf, samt repraesentanter for eksportlandet og klagerne

c) indlede undersoegelsen paa faellesskabsniveau i samarbejde med medlemsstaterne; en saadan undersoegelse omfatter baade dumping eller subsidiering og den deraf foelgende skade og gennemfoeres i overensstemmelse med stk. 2 til 8; undersoegelsen vedroerende dumping eller subsidiering omfatter normalt en periode paa mindst seks maaneder umiddelbart forud for ivaerksaettelse af proceduren.

2. a) Kommissionen soeger at indhente alle de oplysninger, som den finder noedvendige, og saafremt den skoenner det hensigtsmaessigt, undersoeger og efterproever dokumentationen hos importoerer, eksportoerer, handlende, repraesentanter, producenter samt erhvervssammenslutninger og -organisationer.

b) Hvor det viser sig noedvendigt, foretager Kommissionen undersoegelser i tredjelande, forudsat at de beroerte virksomheder giver deres samtykke hertil, samt at regeringen i det paagaeldende land er blevet officielt underrettet herom og ikke modsaetter sig dette. Kommissionen bistaas af embedsmaend fra de medlemsstater, der anmoder herom.

3. a) Kommissionen kan anmode medlemsstaterne om:

- at indsende oplysninger

- at foretage den noedvendige efterproevning og kontrol saerlig hos importoerer, handlende og producenter inden for Faellesskabet

- at foretage undersoegelser i tredjelande, forudsat at de beroerte virksomheder giver deres samtykke hertil, samt at regeringen i det paagaeldende land er blevet officielt underrettet herom og ikke modsaetter sig dette.

b) Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger til at efterkomme Kommissionens anmodninger. De meddeler denne de oenskede oplysninger samt alle resultater af efterproevning, kontrol og undersoegelser, som er foretaget.

c) Er disse oplysninger af almen interesse eller fremsaetter en medlemsstat oenske herom, videresender Kommissionen dem til medlemsstaterne, forudsat at de ikke er fortrolige, i modsat fald videresendes et ikke-fortroligt sammendrag.

d) Kommissionens tjenestemaend kan paa Kommissionens eller paa en medlemsstats begaering bistaa embedsmaend fra medlemsstaterne i udoevelsen af deres funktion.

4. a) Klageren og de importoerer og eksportoerer, der vides beroert, samt repraesentanterne for eksportlandet kan faa kendskab til alle de oplysninger, som de parter, der er beroert af en undersoegelse, har stillet til raadighed for Kommissionen, undtagen interne dokumenter udarbejdet af myndighederne i Faellesskabet eller dets medlemsstater, forudsat at disse oplysninger har betydning for varetagelsen af deres interesser og ikke er fortrolige i henhold til artikel 8, og forudsat at Kommissionen anvender dem i undersoegelsen. Med henblik herpaa indgiver de paagaeldende en skriftlig anmodning til Kommissionen med angivelse af de oplysninger, der oenskes.

b) Eksportoerer og importoerer af den vare, der er omfattet af undersoegelsen, og, saafremt der er tale om subsidier, repraesentanter for oprindelseslandet, kan anmode om at blive underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, paa grundlag af hvilke det paataenkes at anbefale paalaeggelse af endelig told eller endeligt at opkraeve beloeb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told.

c) iii) Anmodninger om oplysninger i henhold til

litra b):

aa)

indsendes skriftligt til Kommissionen

bb)

skal indeholde en praecisering af de saerlige punkter, om hvilke der soeges oplysninger

cc)

i de tilfaelde, hvor der er paalagt en midlertidig told, vaere modtaget senest en maaned efter offentliggoerelsen af en saadan tolds indfoerelse.

iii) Oplysningerne kan gives enten mundtligt eller skriftligt, afhaengigt af hvad Kommissionen skoenner hensigtsmaessigt. De foregriber ikke senere afgoerelse, som Kommissionen eller Raadet maatte traeffe. Fortrolige oplysninger behandles i overensstemmelse med artikel 8.

iii) Oplysningerne skal normalt gives senest 15 dage, inden Kommissionen forelaegger et forslag

om endelige foranstaltninger i henhold til artikel 12. Bemaerkninger, der fremsaettes, efter at oplysningerne er givet, tages kun i betragtning, saafremt de er modtaget inden for en periode, som Kommissionen fastsaetter i hvert enkelt tilfaelde, og som skal vaere paa mindst 10 dage, idet der tages passende hensyn til sagens hastende karakter.

5. Kommissionen kan hoere de beroerte parter. Disse skal hoeres, naar de inden for den frist, der er fastsat i den i De Europaeiske Faellesskabers Tidende offentliggjorte meddelelse, skriftligt anmoder om en saadan hoering og i denne forbindelse godtgoer, at de er en impliceret part, der sandsynligvis vil blive beroert af resultatet af proceduren, samt at der er saerlige grunde til, at de boer hoeres mundtligt.

6. Endvidere giver Kommissionen efter anmodning de direkte beroerte parter lejlighed til at moedes, for at modstridende synspunkter og eventuelle modargumenter kan blive fremlagt. Herved tager den hensyn til noedvendigheden af at bevare oplysningernes fortrolige karakter og at sikre parternes interesser. Ingen af parterne er forpligtet til at deltage i et moede, og deres udeblivelse skal ikke vaere til skade for deres sag.

7. a) Bestemmelserne i denne artikel udelukker ikke, at Kommissionen traeffer foreloebige afgoerelser eller omgaaende anvender midlertidige foranstaltninger.

b) Saafremt en af de beroerte parter eller et af de beroerte tredjelande naegter at give adgang til noedvendige oplysninger eller paa anden maade undlader at stille saadanne til raadighed inden for en rimelig frist eller laegger vaesentlige hindringer i vejen for undersoegelsen, kan foreloebige eller endelige, positive eller negative afgoerelser traeffes paa grundlag af de tilgaengelige oplysninger. Konstaterer Kommissionen, at beroerte parter eller tredjelande har meddelt urigtige eller vildledende oplysninger, kan den se bort fra saadanne oplysninger og afvise krav, der har tilknytning hertil.

8. En antidumping- eller udligningsprocedure er ikke til hinder for fortoldningen af den paagaeldende vare.

9. a) En undersoegelse indstilles enten ved, at den afsluttes, eller ved at der traeffes endelige foranstaltninger. Den indstilles normalt inden for en frist paa et aar efter procedurens ivaerksaettelse.

b) En porcedure indstilles enten ved, at undersoegelsen afsluttes uden indfoerelse af told og uden accept af tilsagn eller ved ophoer eller ophaevelse af told eller ved udloeb af tilsagn i henhold til artikel 14 eller 15.

Artikel 8

Fortrolighed

1. De i medfoer af denne forordning modtagne oplysninger kan kun anvendes til det formaal, til hvilket de er indhentet.

2. a) Hverken Raadet, Kommissionen, medlemsstaterne eller personer i disses tjeneste maa videregive oplysninger, som de har modtaget i medfoer af denne forordning, og som paa anmodning af den part, der har givet oplysningerne, skal behandles som fortrolige, medmindre denne part har givet saerlig tilladelse hertil.

b) Ved enhver anmodning om fortrolig behandling angives det, hvorfor oplysningerne er fortrolige, og der vedlaegges et ikke-fortroligt sammendrag af saadanne oplysninger eller en begrundelse for, at et sammendrag af oplysningerne ikke kan tilvejebringes.

3. I almindelighed betragtes oplysninger som fortrolige, naar videregivelsen heraf vil kunne vaere til vaesentlig skade for den, der har givet eller er kilde til saadanne oplysninger.

4. Viser det sig imidlertid, at en anmodning om fortrolig behandling ikke er berettiget, og at den, der giver oplysningerne, hverken er villig til at offentliggoere oplysningerne eller at tillade, at de offentliggoeres i store traek eller i forkortet form, kan disse oplysninger lades ude af betragtning.

Oplysningerne kan ogsaa lades ude af betragtning, saafremt en saadan anmodning er berettiget og saafremt den, der giver oplysningerne, ikke er villig til at fremsende et ikke-fortroligt sammendrag, under forudsaetning af at et saadant sammendrag af oplysningerne kan tilvejebringes.

5. Denne artikel udelukker ikke faellesskabsmyndighedernes videregivelse af generelle oplysninger og navnlig af begrundelserne for de i medfoer af denne forordning trufne afgoerelser eller videregivelse af de beviser, som faellesskabsmyndighederne stoetter sig til i det omfang, det er noedvendigt, for at forklare disse begrundelser i retssager. Ved en saadan videregivelse tages der hensyn til de beroerte parters berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke roebes.

Artikel 9

Afslutning af proceduren, naar beskyttelsesforanstaltninger er unoedvendige

1. Viser det sig efter konsultationer, at beskyttelsesforanstaltninger er unoedvendige, og er der ikke i det raadgivende udvalg, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, rejst nogen

indvendinger, afsluttes proceduren. I alle andre tilfaelde forelaegger Kommissionen omgaaende Raadet en rapport om resultatet af konsultationerne samt et forslag til procedurens afslutning. Proceduren skal forblive afsluttet, hvis Raadet ikke med kvalificeret flertal inden en maaned har truffet en anden afgoerelse.

2. Kommissionen underretter repraesentanterne for oprindelses- eller eksportlandet og de parter, der vides beroert, og bekendtgoer afslutningen af proceduren i De Europaeiske Faellesskabers Tidende med angivelse af de tilgrundliggende konklusioner samt et sammendrag af begrundelserne herfor.

Artikel 10

Tilsagn

1. Gives der i loebet af en undersoegelse tilsagn, som Kommissionen efter konsultationer kan godtage, kan undersoegelsen afsluttes, uden at der paalaegges midlertidig eller endelig told.

Tilsagn kan ikke, undtagen under saerlige omstaendigheder, gives senere end ved udloebet af den periode, i hvilken der kan fremsaettes bemaerkninger i henhold til artikel 7, stk. 4, litra c), nr. iii). Afgoerelse om en saadan afslutning af proceduren traeffes efter fremgangsmaaden i artikel 9, stk. 1, og der gives underretning og offentliggoeres meddelelse herom i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2. En saadan afslutning af proceduren udelukker ikke endelig opkraevning af beloeb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told, i medfoer af artikel 12, stk. 2.

2. De i stk. 1 omhandlede tilsagn er tilsagn, der indebaerer, at:

a) oprindelses- eller eksportlandets regering ophaever eller begraenser subsidieordningen eller traeffer andre foranstaltninger vedroerende dens skadelige virkninger;

b) priserne aendres eller udfoerslerne indstilles i et saadant omfang, at Kommissionen finder det godtgjort, at enten dumpingmargenen eller subsidieydelsen, eller de heraf foelgende skadelige virkninger, er ophaevet. Ydes der subsidier, skal oprindelses- eller eksportlandet give sit samtykke hertil.

3. Kommissionen kan foreslaa, at der gives tilsagn, men udebliver tilbud herom eller efterkommes en opfordring hertil ikke, skal dette ikke vaere til skade for sagens behandling. Fortsaetter dumpingimporten eller den subsidierede import, kan dette tages som bevis for, at der sandsynligvis vil indtraede trussel om skade.

4. Accepteres tilsagnene, fuldfoeres undersoegelsen vedroerende skaden alligevel, saafremt Kommissionen efter konsultationer traeffer afgoerelse herom, eller, for saa vidt angaar dumping, saafremt eksportoerer, som repraesenterer en vaesentlig procentdel af den beroerte handel, eller, for saa vidt angaar subsidier, oprindelses- eller eksportlandet anmoder herom. Konstaterer Kommissionen efter konsultationer i et saadant tilfaelde, at der ikke foreligger skade, bortfalder tilsagnet uden videre. Hvor det hovedsagelig skyldes tilsagn, at der ikke er konstateret trussel om skade, kan Kommissionen kraeve, at det paagaeldende tilsagn opretholdes.

5. Kommissionen kan kraeve, at alle parter, hvis tilsagn er blevet godtaget, periodisk afgiver oplysninger vedroerende opfyldelsen af saadanne tilsagn og tillader efterproevelse af relevante oplysninger. Imoedekommes saadanne krav ikke, anses det for misligholdelse af tilsagnet.

6. Traekkes et tilsagn tilbage, eller har Kommissionen grund til at formode, at det er blevet misligholdt, kan den, saafremt det er noedvendigt af hensyn til Faellesskabets interesser, efter konsultationer og efter at have givet den paagaeldende eksportoer lejlighed til at fremsaette bemaerkninger, straks anvende midlertidig antidumping- eller udligningstold paa grundlag af de faktiske omstaendigheder, der er konstateret inden godtagelsen af tilsagnet.

Artikel 11

Midlertidig told

1. Fremgaar det af en foreloebig undersoegelse, at der er tale om dumping eller subsidier, og at der foreligger tilstraekkelig bevis for deraf foelgende skade, og findes det af hensyn til Faellesskabets interesser paakraevet, at der gribes ind for at hindre, at der forvoldes skade under proceduren, paalaegger Kommissionen paa anmodning af en medlemsstat eller paa eget initiativ en midlertidig antidumping- eller udligningstold. I saadanne tilfaelde betinges de paagaeldende varers overgang til fri omsaetning i Faellesskabet af en sikkerhedsstillelse paa stoerrelse med den midlertidige told, hvis endelige opkraevning afgoeres ved Raadets efterfoelgende afgoerelse i henhold til artikel 12, stk. 2.

2. Kommissionen traeffer saadanne midlertidige foranstaltninger efter konsultationer eller i yderst hastende tilfaelde, efter at have underrettet medlemsstaterne. I sidstnaevnte tilfaelde finder der konsultationer sted senest ti dage efter, at medlemsstaterne er blevet underrettet om Kommissionens afgoerelse.

3. Naar en medlemsstat har anmodet om, at Kommissionen omgaaende griber ind, traeffer denne inden hoejst fem arbejdsdage efter anmodningens modtagelse afgoerelse om, hvorvidt der skal paalaegges en midlertidig antidumping- eller udligningstold.

4. Kommissionen underretter omgaaende Raadet og medlemsstaterne om enhver afgoerelse, der traeffes i medfoer af denne artikel. Raadet kan med kvalificeret flertal traeffe anden afgoerelse. Kommissionens afgoerelse om ikke at paalaegge midlertidig told udelukker ikke, at der paa et senere tidspunkt kan paalaegges en saadan told, enten paa begaering af en medlemsstat, naar der foreligger nye forhold, eller paa Kommissionens initiativ.

5. Midlertidig told har en gyldighedsperiode paa hojst fire maaneder. Gyldighedsperioden for midlertidig antidumpingtold kan dog forlaenges med to maaneder, saafremt eksportoerer, der repraesenterer en vaesentlig procentdel af den beroerte handel, fremsaetter begaering herom, eller saafremt de efter en hensigtserklaering fra Kommissionen ikke fremsaetter indvendinger herimod.

6. Kommissionen forelaegger Raadet eventuelle forslag om endelige foranstaltninger eller om forlaengelse af gyldighedsperioden for midlertidige foranstaltninger senest en maaned foer udloebet af gyldighedsperioden for den midlertidige told. Raadet traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal.

7. Efter udloebet af gyldighedsperioden for den midlertidige told frigives sikkerheden hurtigst muligt, saafremt Raadet ikke har truffet afgoerelse om at opkraeve den endeligt.

Artikel 12

Endelige foranstaltninger

1. Fremgaar det af den endelige konstatering af de faktiske omstaendigheder, at der foreligger dumping eller subsidier i undersoegelsesperioden samt deraf foelgende skade, og findes det af hensyn til Faellesskabets interesser paakraevet, at Faellesskabet griber ind, traeffer Raadet med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen og efter konsultationer afgoerelse om paalaeggelse af en endelig antidumping- eller udligningstold.

2. a) Er der anvendt en midlertidig told, bestemmer Raadet uafhaengigt af, om der skal opkraeves en endelig antidumping- eller udligningstold, i hvilket omfang den midlertidige told skal opkraeves endeligt. Raadet traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen.

b) Der traeffes ikke afgoerelse om at opkraeve denne told endeligt, medmindre det af den endelige konstatering af de faktiske omstaendigheder fremgaar, at der foreligger dumping eller subsidier samt deraf foelgende skade. I denne forbindelse omfatter skade hverken vaesentlig forsinkelse i oprettelsen af en erhvervsgren i Faellesskabet eller trussel om vaesentlig skade,

medmindre det konstateres, at der, saafremt der ikke var blevet indfoert midlertidige foranstaltninger, ville vaere opstaaet vaesentlig skade.

Artikel 13

Generelle toldbestemmelser

1. Saavel midlertidig som endelig antidumping- eller udligningstold indfoeres ved forordning.

2. I en saadan forordning anfoeres isaer stoerrelsen og arten af den paalagte told, den paagaeldende vare, oprindelses- eller eksportlandet og om muligt navnet paa leverandoeren samt begrundelserne for forordningen.

3. Denne told maa ikke vaere hoejere end den midlertidigt anslaaede eller endeligt fastsatte dumpingmargen eller den midlertidigt anslaaede eller endeligt fastsatte subsidieydelse; den boer vaere lavere, saafremt en saadan lavere told er tilstraekkelig til at afhjaelpe skaden.

4. a) Antidumping- og udligningstold kan hverken paalaegges eller forhoejes med tilbagevirkende gyldighed. Forpligtelsen til at betale disse former for told indtraeder i overensstemmelse med direktiv 79/623/EOEF (1).

b) Konstaterer Raadet imidlertid:

iii) for dumpingprodukter:

- at der tidligere har foreligget dumping, der forvoldte skade, eller at importoeren vidste eller burde have vidst, at eksportoeren praktiserer dumping, og at denne dumping ville forvolde skade, og

- at skaden forvoldes af sporadisk dumping, dvs. omfattende dumpingimport af en vare i en forholdsvis kort periode, i et saadant omfang, at det for at udelukke en gentagelse forekommer noedvendigt at paalaegge saadanne indfoersler antidumpingtold med tilbagevirkende gyldighed, eller

ii) for subsidierede produkter:

- under kritiske omstaendigheder, at skade, som vanskeligt kan afhjaelpes, forvoldes af omfattende indfoersel i en forholdsvis kort periode af en vare, som nyder godt af eksportsubsidier, der betales eller ydes paa en maade, der er uforenelig med bestemmelserne

i GATT og i aftalen om fortolkning og anvendelse af artikel VI, XVI og XXIII i GATT, og

- at det for at udelukke en gentagelse af saadan skade, er noedvendigt at paalaegge saadanne indfoersler udligningstold med tilbagevirkende gyldighed, eller

iii) for dumpingvarer eller subsidierede varer:

- at et tilsagn er blevet misligholdt

kan endelig antidumping- eller udligningstold paalaegges varer, for hvilke forpligtelsen til at betale importafgifter i henhold til direktiv 79/623/EOEF er indtraadt eller ville vaere indtraadt senest halvfems dage inden datoen for anvendelse af midlertidig told; i tilfaelde af misligholdelse af et tilsagn gaelder paalaeggelse af en saadan told med tilbagevirkende gyldighed dog ikke for varer, der er overgaaet til fri omsaetning i Faellesskabet inden misligholdelsen.

5. Indfoeres en vare i Faellesskabet fra mere end et land, opkraeves der told med en passende sats uden forskelsbehandling for al indfoersel af saadanne varer, for hvilke der er konstateret dumping eller subsidier, og som forvolder skade, bortset fra indfoersel fra leverandoerer, over for hvilke der foreligger accepterede tilsagn.

6. Anses en erhvervsgren i Faellesskabet for at omfatte producenterne i en bestemt region, giver Kommissionen eksportoererne lejlighed til at give tilsagn i henhold til artikel 10 for saa vidt angaar den paagaeldende region. Gives der ikke omgaaende tilstraekkeligt tilsagn eller opfyldes et saadant tilsagn ikke, kan der paalaegges midlertidig eller endelig told, for saa vidt angaar Faellesskabet som helhed.

7. Er der i forbindelse med paalaeggelse af en midlertidig eller endelig antidumping- eller udligningstold ikke fastsat saerlige bestemmelser om det modsatte, gaelder reglerne for den faelles definition af begrebet »varer med oprindelsesstatus« og de dermed forbundne faelles gennemfoerelsesbestemmelser.

8. Antidumping- eller udligningstold opkraeves af medlemsstaterne i den form og i overensstemmelse med den sats og de andre kriterier, der blev fastsat, da tolden blev paalagt, uafhaengigt af told, skat og andre afgifter, der normalt opkraeves ved indfoersel.

9. Ingen vare maa paalaegges baade antidumping- og udligningstold med det formaal at afhjaelpe et og samme forhold, der er opstaaet som foelge af dumping eller ydelse af subsidier.

10. a) Endelig antidumpingtold kan som en undtagelse fra stk. 4, litra a), andet punktum, opkraeves paa varer,

der bringes paa markedet i Faellesskabet efter samling eller fremstilling i Faellesskabet, naar:

- samlingen eller fremstillingen varetages af en part, der er forretningsmaessigt forbundet eller associeret med en af de producenter, hvis eksport af den tilsvarende vare er paalagt endelig antidumpingtold

- samleprocessen eller fremstillingsprocessen er blevet paabegyndt eller vaesentligt oeget efter aabningen af antidumpingundersoegelsen

- vaerdien af de dele eller materialer, der er anvendt i samle- eller fremstillingsprocessen, og som har oprindelse i det land, hvorfra den vare, som er paalagt antidumpingtold, eksporteres, overstiger vaerdien af alle de oevrige anvendte dele eller materialer med mindst 50 %.

Ved anvendelsen af denne bestemmelse skal der tages hensyn til de naermere omstaendigheder ved hvert enkelt tilfaelde og bl.a. de variable omkostninger, der er paaloebet under samle- eller fremstillingsprocessen, samt til den forskning og udvikling, der har fundet sted i Faellesskabet, og den teknologi, der er blevet anvendt i Faellesskabet.

I dette tilfaelde vedtager Raadet samtidig, at dele eller materialer, der er egnet til samling eller fremstilling af disse varer, og som har oprindelse i det land, hvorfra den vare, som er paalagt antidumpingtold, eksporteres, kun kan anses for at vaere overgaaet til fri omsaetning, for saa vidt de ikke anvendes i en samle- eller fremstillingsproces, som omhandlet i foerste afsnit.

b) De saaledes samlede eller fremstillede varer angives til de kompetente myndigheder, foer de forlader samle- eller fremstillingsfabrikken og bringes paa markedet i Faellesskabet. Med henblik paa paalaeggelse af antidumpingtold anses denne angivelse for at svare til den angivelse, der er omhandlet i artikel 2 i direktiv 79/695/EOEF (1).

c) Antidumpingtolden fastsaettes efter den sats, der gaelder for producenten i oprindelseslandet for samme vare, som paalaegges antidumpingtold, og med hvem den part i Faellesskabet, der varetager samlingen eller fremstillingen, er forretningsmaessigt forbundet eller associeret. Den told, der opkraeves, maa ikke overstige det beloeb, der er noedvendigt for at hindre omgaaelse af antidumpingtolden; den skal vaere proportional med det beloeb, der fremkommer, naar den sats for antidumpingtold, der gaelder for eksportoeren af faerdigvaren, anvendes paa cif-vaerdien af de importerede dele eller materialer.

d) De bestemmelser i denne forordning, der vedroerer undersoegelser, procedurer og virksomheder, gaelder for alle spoergsmaal, der opstaar i forbindelse med dette stykke.

11. a) Saafremt antidumpingtolden er overvaeltet paa eksportoerer, kan der indfoeres en yderligere antidumpingtold til udligning af det beloeb, der baeres af eksportoeren.

b) Saafremt den direkte beroerte part fremlaegger tilstraekkeligt bevis for, at tolden er overvaeltet paa eksportoeren, f. eks. at videresalgsprisen til den foerste uafhaengige koeber af den vare, der er paalagt antidumpingtold, ikke forhoejes med et beloeb svarende til antidumpingtolden, skal sagen undersoeges, og de paagaeldende eksportoerer og importoerer skal have mulighed for at fremsaette deres bemaerkninger.

Viser det sig, at antidumpingtolden helt eller delvis, enten direkte eller indirekte, er overvaeltet paa eksportoeren, og er det af hensyn til beskyttelsen af Faellesskabets interesser paakraevet at gribe ind, skal der efter fremgangsmaaden i artikel 11 og 12 paalaegges en yderligere antidumpingtold, efter at der har fundet konsultationer sted.

En saadan antidumpingtold kan indfoeres med tilbagevirkende kraft. Den kan paalaegges varer, for hvilke der skal betales importafgift i henhold til direktiv 79/623/EOEF efter indfoerelse af den endelige antidumpingtold; en saadan vaerdiansaettelse skal dog ikke finde sted for importerede varer, der er overgaaet til fri omsaetning i Faellesskabet, inden antidumpingtolden blev overvaeltet paa eksportoeren.

c) Hvis undersoegelsen viser, at en manglende stigning i priserne med et beloeb svarende til antidumpingtolden ikke skyldes en reduktion af importoerens omkostninger eller fortjeneste i forbindelse med denne vare, skal dette betragtes som et tegn paa, at antidumpingtolden er overvaeltet paa eksportoeren.

d) Artikel 7, stk. 7, litra b), gaelder for undersoegelser i henhold til naervaerende stykke.

Artikel 14

Fornyet undersoegelse

1. Forordningerne om paalaeggelse af antidumping- eller udligningstold samt afgoerelserne om godtagelse af tilsagn tages om fornoedent helt eller delvis op til fornyet undersoegelse.

En saadan undersoegelse ivaerksaettes enten paa en medlemsstats anmodning eller paa Kommissionens initiativ. En fornyet undersoegelse finder ligeledes sted, saafremt en af de beroerte parter anmoder herom og fremlaegger beviser for en aendring i omstaendighederne, der er tilstraekkelige til at begrunde noedvendigheden af den saadan fornyet undersoegelse, dog under forudsaetning af, at der er forloebet mindst et aar efter at

undersoegelsen er indstillet. Saadanne anmodninger rettes til Kommissionen, som underretter medlemsstaterne herom.

2. Bliver det efter konsultationer klart, at en fornyet undersoegelse er paakraevet, genoptages undersoegelsen i overensstemmelse med artikel 7, saafremt omstaendighederne kraever det. En saadan genoptagelse paavirker ikke i sig selv de gaeldende foranstaltninger.

3. Naar det i henhold til den fornyede undersoegelse, som foretages med eller uden genoptagelse af den tidligere undersoegelse, findes paakraevet, aendres, tilbagekaldes eller ophaeves foranstaltningerne af den faelleskabsinstitution, der er ansvarlig for deres indfoerelse. Er foranstaltningerne imidlertid truffet i henhold til overgangsbestemmelserne i en tiltraedelsesakt, aendrer, tilbagekalder eller ophaever Kommissionen selv disse foranstaltninger og underretter Raadet herom; dette kan med kvalificeret flertal traeffe afgoerelse om, at der traeffes andre foranstaltninger.

Artikel 15

1. Med forbehold af stk. 3, 4 og 5 bortfalder antidumping- eller udligningstold og tilsagn efter en frist paa fem aar fra den dato, paa hvilken den paagaeldende foranstaltning traadte i kraft eller senest blev aendret eller bekraeftet.

2. Kommissionen offentliggoer normalt efter konsultationer og inden udloebet af en frist paa seks maaneder inden udgangen af femaarsperioden i De Europaeiske Faellesskabers Tidende en meddelelse om det forestaaende ophoer af den paagaeldende foranstaltning og underretter den erhvervsgren i Faellesskabet, som vides beroert heraf. I denne meddelelse anfoeres en frist, inden for hvilken de beroerte parter kan tilkendegive deres mening skriftligt og anmode om at blive hoert mundtligt af Kommissionen i henhold til artikel 7, stk. 5.

3. Saafremt en beroert part godtgoer, at foranstaltningens ophoer igen vil foere til skade eller trussel om skade, offentliggoer Kommissionen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende efter konsultationer en meddelelse om, at den har til hensigt at foretage en fornyet undersoegelse af foranstaltningen. Denne meddelelse skal offentliggoeres inden udloebet af den paagaeldende femaarsperiode. Foranstaltningen forbliver i kraft, indtil resultatet af den fornyede undersoegelse foreligger.

Hvis paabegyndelsen af den fornyede undersoegelse ikke er blevet offentliggjort senest seks maaneder efter den paagaeldende femaarsperiodes udloeb, bortfalder foranstaltningen ved udloebet af denne ekstra seksmaanedersperiode.

4. Hvis en fornyet undersoegelse i henhold til artikel 14 er i gang ved udloebet af den paagaeldende femaarsperiode, forbliver foranstaltningen ligeledes i kraft, indtil resultatet af den fornyede undersoegelse foreligger. En meddelelse herom offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende inden udloebet af den paagaeldende femaarsperiode.

5. Saafremt antidumping- eller udligningstold og tilsagn bortfalder i henhold til denne artikel, offentliggoer Kommissionen en meddelelse herom i De Europaeiske Faellesskabers Tidende. I denne meddelelse skal det angives, hvornaar foranstaltningen ophoerer.

Artikel 16

Tilbagebetaling

1. Kan en importoer godtgoere, at den opkraevede told overstiger den faktiske dumpingmargen eller subsidieydelsen, naar der tages hensyn til anvendelsen af vejede gennemsnit, tilbagebetales det overskydende beloeb. Dette beloeb beregnes i forhold til de aendringer, der er sket i den ved den oprindelige undersoegelse konstaterede dumpingmargen eller subsidieydelse i forbindelse med forsendelser til Faellesskabet fra importoerens leverandoer. Alle beregninger om tilbagebetaling foretages i henhold til artikel 2 og 3 og skal saa vidt muligt foretages efter den samme metode, som blev anvendt under den oprindelige undersoegelse, navnlig med hensyn til stikproever og gennemsnit.

2. For at andrage om den i stk. 1 naevnte tilbagebetaling indgiver importoeren en anmodning til Kommissionen. Anmodningen indgives via den medlemsstat, paa hvis omraade varernes overgang til fri omsaetning har fundet sted, og inden for en frist paa tre maaneder fra den dato, paa hvilken stoerrelsen af den endelige told, der skal opkraeves, blev behoerigt fastsat af de kompetente myndigheder, eller fra den dato, paa hvilken der blev truffet afgoerelse om endelig opkraevning af beloeb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told.

Den paagaeldende medlemsstat videresender hurtigst muligt anmodningen til Kommissionen med eller uden udtalelse om dens berettigelse.

Kommissionen underretter omgaaende de oevrige medlemsstater og afgiver udtalelse om sagen. Saafremt medlemsstaterne tilslutter sig Kommissionens udtalelse eller ikke fremsaetter indvendinger inden for en frist paa en maaned, kan Kommissionen traeffe afgoerelse i overensstemmelse med naevnte

udtalelse. I alle andre tilfaelde traeffer Kommissionen efter konsultationer afgoerelse om, hvorvidt og i bekraeftende fald i hvilket omfang anmodningen skal efterkommes.

Artikel 17

Afsluttende bestemmelser

Denne forordning udelukker ikke anvendelsen af:

1. saerlige bestemmelser, som er fastsat i aftaler mellem Faellesskabet og tredjelande

2. faellesskabsforordningerne paa landbrugsomraadet og forordning (EOEF) nr. 1059/69 (1), (EOEF) nr. 2730/75 (2) og (EOEF) nr. 2783/75 (3); naervaerende forordning anvendes i tilslutning til disse forordninger og uanset bestemmelser deri, der udelukker anvendelsen af antidumping- eller udligningstold

3. saerlige foranstaltninger, saafremt saadanne foranstaltninger ikke er i modstrid med forpligtelserne i henhold til GATT.

Artikel 18

Ophaevelse af eksisterende lovgivning

Forordning (EOEF) nr. 2176/84 ophaeves.

Henvisninger til den ophaevede forordning skal betragtes som henvisninger til naervaerende forordning.

Artikel 19

Ikrafttraeden

Denne forordning traeder i kraft paa tredjedagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Den finder anvendelse paa procedurer, der allerede er ivaerksat.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver mellemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 11. juli 1988.

Paa Raadets vegne P. ROUMELIOTIS

Formand

(1) EFT nr. L 201 af 30. 7. 1984, s. 1.

(2) EFT nr. L 167 af 26. 6. 1987, s. 9.

(1) EFT nr. C 266 af 22. 10. 1986, s. 2.

(1) EFT nr. L 195 af 5. 7. 1982, s. 1.

(2) EFT nr. L 195 af 5. 7. 1982, s. 21.

(1) EFT nr. L 179 af 17. 7. 1979, s. 31.

(1) EFT nr. L 205 af 13. 8. 1979, s. 19.

(1) EFT nr. L 141 af 12. 6. 1969, s. 1.

(2) EFT nr. L 281 af 1. 11. 1979, s. 20.

(3) EFT nr. L 282 af 1. 11. 1979, s. 104.

BILAG

LISTE OVER EKSEMPLER PAA EKSPORTSUBSIDIER

a)

Statens ydelse af direkte subsidier til virksomheder eller erhvervsgrene betinget af disses eksportresultater.

b)

Valutahjemtagelsesordninger eller anden lignende praksis, der omfatter ydelse af en eksportpraemie.

c)

Indenlandske transporttariffer og fragtrater for eksportforsendelser, fastsat eller paabudt af staten paa mere favorable betingelser end for indenlandske forsendelser.

d)

Statens eller statslige organers levering af importerede eller indenlandske varer eller tjenesteydelser til brug ved produktionen af eksportvarer paa mere favorable betingelser end for leveringen af samme eller direkte konkurrerende varer eller tjenesteydelser til brug ved produktionen af varer til hjemmeforbrug, saafremt (naar der er tale om varer) disse betingelser er mere favorable end dem, eksportoererne kan opnaa ad kommerciel vej paa verdensmarkederne.

e)

Hel eller delvis fritagelse, eftergivelse eller udsaettelse i eksportoejemed af direkte skatter eller bidrag til sociale sikringsordninger, som er betalt eller skal betales af industri- eller handelsvirksomheder. Uanset ovenstaaende behoever en saadan udsaettelse af skatter og bidrag ikke udgoere ekspertsubsidier, f.eks. hvis der opkraeves passende renter.

f)

Saerlige fradrag, der har direkte relation til eksport eller eksportresultater, og som ved beregningen af grundlaget for de direkte skatter indroemmes ud over dem, der gives i forbindelse med produktion bestemt for hjemmeforbrug.

g)

Fritagelse eller eftergivelse af indirekte skatter paa produktion og distribution af eksportvarer, der overstiger de indirekte skatter, som opkraeves paa produktion og distribution af samme varer, naar disse saelges til hjemmeforbrug. Problemet vedroerende for vidtgaaende eftergivelse af mervaerdiafgift henhoerer udelukkende under dette punkt.

h)

Fritagelse, eftergivelse eller udsaettelse af indirekte flerledsafgifter opkraevet i tidligere led paa varer eller tjenesteydelser, der anvendes ved produktionen af eksportvarer, ud over fritagelsen, eftergivelsen eller udsaettelsen af tilsvarende, indirekte flerledsafgifter opkraevet i tidligere led paa varer eller tjenesteydelser, der anvendes ved produktionen af samme varer solgt til hjemmeforbrug; fritagelse, eftergivelse eller udsaettelse af indirekte flerledsafgifter opkraevet i tidligere led kan dog bevilges for eksportvarer, selv om dette ikke er tilfaeldet for samme varer solgt til hjemmeforbrug, hvis disse indirekte flerledsafgifter opkraevet i tidligere led vedroerer varer, der indgaar som en fysisk bestanddel (det normale svind taget i betragtning) i eksportvaren. Dette punkt omfatter ikke mervaerdiafgiftsordninger og afgiftsjusteringer ved graensen i forbindelse hermed.

i)

Eftergivelse eller godtgoerelse af importafgifter ud over dem, der opkraeves paa importvarer, der indgaar som en fysisk bestanddel (det normale svind taget i betragtning) i eksportvaren; dog kan en virksomhed i saerlige tilfaelde som erstatningsvarer anvende hjemmemarkedsvarer i samme maengde og med samme egenskaber og karakteristika som importvarerne for at nyde godt af denne bestemmelse, hvis indfoerslen og de tilsvarende eksporttransaktioner finder sted inden for en rimelig frist, som normalt ikke maa overskride to aar. Dette punkt omfatter ikke mervaerdiafgiftsordninger og afgiftsjusteringer ved graensen i forbindelse hermed.

j)

Statens (eller saerlige statskontrollerede organers) indfoerelse af eksportkreditgaranti- eller forsikringsprogrammer, af programmer for forsikring eller garanti mod omkostningsstigninger for eksportvarer eller af programmer mod kursrisici til praemiesatser, som er klart utilstraekkelige til paa lang sigt at daekke omkostninger og tab i forbindelse med gennemfoerelsen af saadanne programmer.

k)

Statens ydelse (eller ydelse gennem saerlige organer, der er kontrolleret af staten og/eller handler under dennes myndighed) af eksportkreditter til rentesatser, der er lavere end dem, som de maa betale for at skaffe sig kapital til dette formaal (eller skulle betale, hvis de optog laan paa de internationale kapitalmarkeder for at tilvejebringe kapital med samme forfaldsperiode og i samme valuta som eksportkreditten), eller hel eller delvis overtagelse af omkostninger, som baeres af eksportoerer eller finansieringsinstitutter i forbindelse med opnaaelsen af kreditter, for saa vidt de anvendes til at sikre en vaesentlig fordel med hensyn til eksportkreditbetingelserne.

Hvis oprindelses- eller eksportlandet er part i en international aftale om offentlige eksportkreditter, i hvilken mindst tolv af de oprindelige parter i aftalen om fortolkning og anvendelse af artikel VI, XVI og XXIII i GATT deltager pr. 1. januar 1979 (eller hvis disse oprindelige parter har indgaaet en senere aftale), eller hvis oprindelses- eller eksportlandet i praksis anvender rentesatsbestemmelserne i forbindelse med den paagaeldende aftale, vil en fremgangsmaade med hensyn til eksportkredit, der er i overensstemmelse med disse bestemmelser, ikke blive betraget som eksportsubsidier.

l)

Enhver anden byrde for statskassen, som udgoer en eksportsubsidieydelse i den i artikel XVI i GATT anvendte betydning.

Noter:

I dette bilag:

1. Betegner udtrykket »direkte skatter« skatter paa loenninger, fortjenester, renter, lejeindtaegter, royalty og enhver anden form for indkomst samt ejendomsskatter.

2. Betegner udtrykket »importafgifter« told samt andre skatter og afgifter, som ikke er naevnt andetsteds i disse noter, og som opkraeves ved indfoersel.

3. Betegner udtrykket »indirekte skatter« afgifter paa salg, punktafgifter, omsaetningsafgift, mervaerdiafgift, koncessionsafgift, stempelafgift, afgifter ved overdragelse, skatter paa lager og materiel, graenseafgifter og alle andre afgifter end direkte skatter og importafgifter.

4. Forstaas ved indirekte skatter »opkraevet i tidligere led« skatter opkraevet paa varer eller tjenesteydelser, der anvendes direkte eller indirekte ved fremstillingen af en vare.

5. Forstaas ved indirekte »flerledsafgifter« afgifter, som er fordelt paa flere led, og som opkraeves, hvor der ikke eksisterer nogen mulighed for senere skattegodskrivning i tilfaelde af, at varer eller tjenesteydelser, der er afgiftspligtige i et bestemt produktionsled, anvendes i et senere produktionsled.

6. »Eftergivelse« af skatter omfatter tilbagebetaling af skatter eller skattenedslag.