*****

KOMMISSIONENS FORORDNING (EOEF) Nr. 1289/87

af 8. maj 1987

om indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold paa importen af urinstof med oprindelse i Den tyske demokratiske Republik, Jugoslavien, Kuwait, Libyen, Saudi-Arabien, Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet og Trinidad og Tobago

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 2176/84 af 23. juli 1984 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab (1), saerlig artikel 11,

efter konsultation i det raadgivende udvalg, der er nedsat i henhold til naevnte forordning, og

ud fra foelgende betragtninger:

A. PROCEDURE

(1) Kommissionen modtog i juli 1986 en klage indgivet af CMC-Engrais (Faellesmarkedsudvalg for fabrikanter af nitrogen- og phosphorholdige goedningsstoffer) paa vegne af producenter, der tegner sig for stort set hele produktionen i Faellesskabet af den paagaeldende vare. Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted og forvoldtes vaesentlig skade som foelge heraf, hvilket ansaas for tilstraekkeligt til at begrunde ivaerksaettelsen af en procedure. Kommissionen offentliggjorde derfor en meddelelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedroerende Faellesskabets import af urinstof, henhoerende under pos. 31.02 B og ex 31.02 C i den faelles toldtarif, svarende til NIMEXE-nummer 31.02-15 og 31.02-80, med oprindelse i Den tyske demokratiske Republik, Jugoslavien, Kuwait, Libyen, Saudi-Arabien, Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet og Trinidad og Tobago og indledte en undersoegelse.

Kommissionen offentliggjorde ogsaa en meddelelse vedroerende yderligere paastande fra klagerne med hensyn til betingelserne, under hvilke antidumpingforanstaltningerne blev indfoert med tilbagevirkende gyldighed (3).

(2) Kommissionen underrettede officielt de eksportoerer og importoerer, som den vidste var beroert af sagen, samt repraesentanter for eksportlandene og klagerne og gav de direkte beroerte parter lejlighed til at tilkendegive deres mening skriftligt og anmode om at blive hoert mundtligt.

(3) Hovedparten af de kendte producenter, eksportoerer og importoerer tilkendegav deres mening skriftligt. Producenter/eksportoerer fra Den tyske demokratiske Republik, Libyen, Jugoslavien og Trinidad og Tobago og en raekke importoerer anmodede om at blive hoert mundtligt, hvilket blev imoedekommet.

(4) Der blev fremlagt redegoerelser paa vegne af virksomheder i Faellesskabet, der indkoeber urinstof.

(5) Kommissionen indhentede og efterproevede alle oplysninger, som den ansaa for noedvendige med henblik paa at traeffe en foreloebig afgoerelse, og aflagde kontrolbesoeg hos:

a) Producenter i Faellesskabet:

Belgien

Nederlandse Stikstof Maatschappij (NSM), Bruxelles (et datterselskab af Norsk Hydro);

Frankrig

CDF Chimie AZF, Paris,

Compagnie Française de l'Azote (COFAZ), Paris (siden 1. februar 1986 et datterselskab af Norsk Hydro);

Italien

Agrimont SpA, Milano (et datterselskab af Montedison),

Enichem Agricultura, Milano (et datterselskab af Enichem);

Det forenede Kongerige

Imperial Chemical Industries Ltd PLC (ICI), Billingham;

b) Producenter/eksportoerer uden for EF:

Kuwait

Petrochemical Industry Company (PIC), Kuwait (et datterselskab af Kuwait Petroleum Company);

Saudi-Arabien

Al-Jubail Fertilizer Company (SAMAD), Al-Jubail og

Saudi Arabian Fertilizer Company (SAFCO), Dammam, begge datterselskaber af Saudi Basic Industries Corporation (SABIC), Riyadh;

Trinidad og Tobago

National Energy Corporation of Trinidad and Tobago Ltd (NEC), Point Lisas, og

Fertilizers of Trinidad and Tobago Ltd (FERTRIN), Point Lisas.

(6) Kommissionen anmodede om og modtog detaljerede skriftlige redegoerelser fra klagende producenter i Faellesskabet, de fleste eksportoerer og hovedparten af importoererne og efterproevede de fremlagte oplysninger i den udstraekning, det ansaas for paakraevet.

(7) Dumpingundersoegelsen omfattede perioden fra den 1. juli 1985 til den 30. september 1986.

B. DUMPING

i) Normal vaerdi

a) Saudi-Arabien

(8) Den normale vaerdi blev foreloebigt fastlagt paa grundlag af hjemmemarkedspriserne hos SAFCO, som solgte urinstof produceret af SAMAD i undersoegelsesperioden og fremlagde tilstraekkelige beviser.

(9) Til dette formaal anvendtes SAFCO's priser ved salg til uafhaengige kunder. Kommissionen valgte denne fremgangsmaade af foelgende aarsager:

Ifoelge artikel 2, stk. 3, litra a), i forordning (EOEF) nr. 2176/84 skal den normale vaerdi fastsaettes paa grundlag af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales i normal handel; ifoelge artikel 2, stk. 7, kan Kommissionen undlade at tage hensyn til priserne i transaktioner mellem forretningsmaessigt forbundne virksomheder, medmindre de paagaeldende priser og omkostninger kan sammenlignes med dem, der indgaar i transaktioner mellem parter, hvor der ikke bestaar en saadan forbindelse. Da den producerende virksomhed (SAMAD) i dette tilfaelde ikke solgte til en tredjepart, som ikke var forretningsmaessigt forbundet, kunne Kommissionen ikke godtage, at priser og omkostninger i forbindelse med salg mellem SAMAD og SAFCO skulle svare til transaktioner mellem selskaber uden forretningsmaessig forbindelse.

Det fremgik af de beviser, der blev fremlagt ved undersoegelsen, at SAMAD og SAFCO er en integrerende del af en sammenslutning (SABIC). Det faktum, at de er saerskilte enheder i retlig henseende, aendrer ikke, at der er tale om en oekonomisk enhed. Det relevante i denne forbindelse er ikke den retlige struktur, men at SAFCO tjener som salgsselskab med hensyn til de paagaeldende varer fremstillet af SAMAD.

(10) Da eksporten til Faellesskabet i undersoegelsesperioden bestod af baade forarbejdet og uforarbejdet materiale, blev det anset for passende at fastsaette den normale vaerdi saerskilt for hver enkelt type.

b) Kuwait og Trinidad og Tobago

(11) Ved fastlaeggelsen af den normale vaerdi maatte Kommissionen tage hensyn til, at den tilsvarende vare ikke saelges i betydeligt omfang paa hjemmemarkedet i disse lande. Kommissionen fastslog derfor, at den normale vaerdi for de producerende virksomheder i samme lande skulle fastlaegges paa grundlag af den beregnede vaerdi.

De beregnede vaerdier blev fastsat ved sammenlaegning af produktionsomkostningerne og en rimelig fortjenstmargen. Produktionsomkostningerne beregnedes paa grundlag af alle omkostninger i normal handel i oprindelseslandet, baade faste og variable, til materialer og fremstilling, plus en rimelig margen til daekning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger.

Med hensyn til producenten i Kuwait blev en fortjenstmargen paa 10 % lagt til omkostningerne, da den ansaas for at vaere passende paa baggrund af virksomhedens tidligere indtjening. Hvad angaar producenten i Trinidad og Tobago fastsattes foreloebigt en fortjenstmargen paa 7 %. Denne margen ansaas for at vaere rimelig i betragtning af, at den normale produktion foerst startede i 1985, og af de fortjenstmargener, som konstateredes for eksportoerer af den paagaeldende vare til andre lande, som er beroert af denne procedure. Fortjenstmargenen blev lagt til omkostningerne.

Producenten i Trinidad og Tobago anmodede Kommissionen om at traekke afdrag og afskrivninger fra produktionsomkostningerne, da man havde startet produktionen af den paagaeldende vare for nylig, og at disse omkostninger derfor ikke kunne betragtes som omkostninger i normal handel. Denne anmodning kan ikke imoedekommes, da der er tale om normale dele af en virksomheds produktionsomkostninger i et land med markedsoekonomi. Der blev ligeledes fremsat anmodning om, at finansieringsudgifter til bygning af fabrikken skulle fratraekkes, fordi Faellesskabet ellers ville handle i modstrid med artikel 129 og 185 i den tredje Lomé-konvention. En saadan anmodning kan imidlertid ikke imoedekommes, da der kun kan tages hensyn til eksportlandets udviklingsniveau, naar det skal undersoeges, hvilke foranstaltninger der er mest passende, men ikke naar det skal fastslaas, om der finder dumping sted, i hvilket tilfaelde der skal anvendes objektive kriterier. Denne fortolkning ligger paa linje med artikel 13 i aftalen om anvendelsen af artikel VI i GATT. c) Jugoslavien

(12) Da der ikke udvistes tilstraekkelig samarbejdsvilje fra eksportoerens side, fastsattes den normale vaerdi foreloebigt efter artikel 7, stk. 7, litra b), i forordning (EOEF) nr. 2176/84 paa grundlag af de oplysninger, der var til raadighed, nemlig den hjemmemarkedspris, der skulle betales paa hjemmemarkedet som paastaaet i klagen.

d) Libyen

(13) Da der ikke udvistes tilstraekkelig samarbejdsvilje fra eksportoerens side, fastsattes den normale vaerdi foreloebigt efter artikel 7, stk. 7, litra b), i forordning (EOEF) nr. 2176/84 paa grundlag af de oplysninger, der var til raadighed, nemlig den beregnede vaerdi som paastaaet i klagen. Kommissionen gennemgik i videst muligt omfang de omkostninger, der anvendtes i klagen til fastsaettelsen af den beregnede vaerdi, og disse blev anset for at vaere rimelige.

Samme fortjenstmargen som den, der anvendtes over for producenten i Kuwait, blev lagt til omkostningerne.

e) Den tyske demokratiske Republik, Sovjetunionen og Tjekkoslovakiet

(14) For at fastslaa, hvorvidt varerne fra Tjekkoslovakiet, Den tyske demokratiske Republik og Sovjetunionen indfoertes til dumpingpriser, maatte Kommissionen tage hensyn til, at de paagaeldende lande ikke har markedsoekonomi, og Kommissionen maatte derfor basere sin afgoerelse paa den normale vaerdi i et land med markedsoekonomi. Klagerne havde i den forbindelse foreslaaet det oestrigske marked.

(15) De fleste eksportoerer og importoerer af den paagaeldende vare med oprindelse i disse tre lande gjorde imidlertid indsigelse mod dette valg. For at undgaa en ekstra administrativ byrde fastsaetter Kommissionen desuden saedvanligvis den normale vaerdi i et af de lande med markedsoekonomi, der allerede er omfattet af proceduren. Den anmodede derfor parterne om at fremsaette bemaerkninger til, om den normale vaerdi kunne fastsaettes i et af de fem lande med markedsoekonomi, der var omfattet af proceduren, saerlig med hensyn til Saudi-Arabien, hvor klagerne havde foreslaaet, at den normale vaerdi kunne fastsaettes paa grundlag af hjemmemarkedspriserne.

En af importoererne af varer fra Sovjetunionen gjorde indsigelse mod valget af Saudi-Arabien, hovedsagelig af foelgende grunde:

i) ved at vaelge hjemmemarkedspriser i Saudi-Arabien ville den normale vaerdi blive hoejere end den oestrigske normale vaerdi, som klagerne havde foreslaaet;

ii) det haevdedes, at brugerne af urinstof i Saudi-Arabien modtog subsidier, saaledes at de var i stand til at betale kunstigt opskruede priser;

iii) kun en lille del af urinstofproduktionen i Saudi-Arabien forbruges paa hjemmemarkedet.

Disse argumenter er imidlertid blevet tilbagevist, da

i) den normale vaerdi, som klagerne foreslog, kun er en af de faktorer, Kommissionen maa tage hensyn til, naar den vaelger et passende land med markedsoekonomi;

ii) der ikke blev fremlagt bevis for, at brugerne i Saudi-Arabien modtager subsidier, eller at priserne af den grund skulle vaere unormalt hoeje i Saudi-Arabien;

iii) det konstateredes, at der ikke er noget misforhold mellem urinstofsalget paa hjemmemarkedet i Saudi-Arabien paa den ene side og salget ved eksport til Faellesskabet paa den anden side eller for den sags skyld salget ved eksport i almindelighed.

(16) Kommissionen fandt, at Saudi-Arabien med henblik paa denne forordning om midlertidig told i dette tilfaelde er passende at anvende som sammenligningsgrundlag efter artikel 2, stk. 5, i forordning (EOEF) nr. 2176/84 af foelgende grunde:

i) Saudi-Arabien er ikke et specielt beskyttet marked i betragtning af, at der ikke opkraeves told ved import af urinstof, i det mindste ikke urinstof med oprindelse i Faellesskabet;

ii) de priser, der anvendtes i Saudi-Arabien for urinstof fremstillet af SAMAD, var ikke urimelige i forhold til produktionsomkostningerne;

iii) den vare, der har oprindelse i Saudi-Arabien, er den samme som den med oprindelse i de beroerte statshandelslande;

iv) af de oplysninger, der er til raadighed, fremgaar det, at der ikke er nogen saerlig forskel i teknologi og produktionsprocesser, som kunne foere til betydelige forskelle i produktionsomkostninger i Saudi-Arabien og de tre andre beroerte lande;

v) det konstateredes ligeledes, at raastofferne er sammenlignelige, dvs. gas, der anvendes i produktionen af ammoniak, hvoraf der udvindes urinstof, og som normalt udgoer mindst 50 % af produktionsomkostningerne. Selv om fordelene, ved at eksportlandene har egne gasforekomster, muligvis afspejler sig i salgspriserne for urinstof, anses valget af Saudi-Arabien for at vaere passende, da baade Saudi-Arabien og Sovjetunionen er i en saadan situation. Med hensyn til Tjekkoslovakiet og Den tyske demokratiske Republik, som ikke har saadanne ressourcer, anses valget for at vaere til deres fordel.

ii) Eksportpriser

(17) Eksportpriserne blev i det store og hele fastlagt paa grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales for de varer, der solgtes til eksport til Faellesskabet.

Med hensyn til eksporten til Faellesskabet af varen med oprindelse i Sovjetunionen konstateredes det, at stoerstedelen af eksporten foregik gennem et datterselskab i Faellesskabet. Under saadanne omstaendigheder beregnes eksportprisen normalt efter artikel 2, stk. 8, litra b), i forordning (EOEF) nr. 2176/84 paa grundlag af den pris, til hvilken den indfoerte vare foerste gang videresaelges til en uafhaengig koeber. Med henblik paa en foreloebig afgoerelse og under forbehold af senere kontrolbesoeg i importoerens virksomhed blev det imidlertid anset for tilstraekkeligt at fastsaette eksportprisen for disse transaktioner paa grundlag af den fakturapris, som importoeren havde betalt eksportoeren. Der er i den forbindelse grund til at tro, at fakturapriserne ikke er vaesentligt forskellige fra det niveau, der ville vaere naaet ved en rekonstruering af eksportprisen.

Med hensyn til eksportprisen for leveringer til Faellesskabet haevdede flere eksportoerer, at de ikke havde andet valg end at saelge til de lave priser, som Kommissionen konstaterede ved undersoegelsen, paa grund af det globalt lave prisniveau for denne vare.

Kommissionen fandt i den forbindelse modstridende oplysninger, hvoraf det fremgik, at priserne uden for Faellesskabet somme tider var hoejere og somme tider lavere end priserne i Faellesskabet. Under alle omstaendigheder berettiger det forhold, at priserne for en bestemt vare er lavere uden for Faellesskabet, ikke paa nogen maade til, at eksportoererne saelger deres varer til dumpingpriser i Faellesskabet.

iii) Sammenligning

(18) Ved sammenligningen af den normale vaerdi med eksportpriserne tog Kommissionen i fornoedent omfang hensyn til forskelle, der paavirkede prisernes sammenlignelighed. Med hensyn til forskelle i salgsvilkaar blev der taget hensyn til de forskelle, der havde direkte tilknytning til det paagaeldende salg saasom kreditvilkaar, bankgebyrer, transport- og forsikringsomkostninger, provisioner samt emballerings- og haandteringsomkostninger.

(19) Anmodninger om justering for andre udgifter saasom loenninger til saelgere, teknisk bistand, reklame- og oplagringsudgifter blev ikke imoedekommet paa dette stadium i proceduren, fordi der ikke blev fremlagt beviser til stoette herfor eller tilfredsstillende beviser, hvoraf det fremgik, at forskellene i omkostninger havde direkte tilknytning til det paagaeldende salg.

(20) Sammenligningen af eksportpriserne og den normale vaerdi blev foretaget paa foelgende grundlag:

1.2 // Saudi-Arabien: // priser ab lager // Kuwait og Trinidad og Tobago: // fob // Jugoslavien, Libyen, Tjekkoslovakiet, Den tyske demokratiske Republik og Sovjetunionen: // priser ab fabrik

iv) Dumpingmargener

(21) Dumpingmargenen beregnedes for hver enkelt eksportoer som forskellen mellem den fastsatte normale vaerdi og prisen ved hver enkelt eksportforretning til Faellesskabet.

Det fremgaar af den foreloebige undersoegelse af de faktiske forhold, at der finder dumping sted i forbindelse med de producenter/eksportoerer, der er omfattet af denne procedure.

(22) Disse margener er forskellige alt efter eksportoer, og den vejede gennemsnitlige margen for hver af de af undersoegelsen omfattede eksportoerer er:

1.2 // // % // a) Saudi-Arabien // // SAMAD // 61 // b) Kuwait // // PIC // 45 // c) Trinidad og Tobago // // NEC // 43 // d) Jugoslavien // // INA // 78 // e) Libyen // // NAPETCO // 69 // f) Tjekkoslovakiet // // Petrimex // 40 // g) Den tyske demokratiske Republik // // Chemie-Export-Import // 59 // h) Sovjetunionen // // Sojuzpromexport // 63

C. SKADE

(23) For saa vidt angaar dumpingimportens skadelige virkninger fremgaar det af de oplysninger, Kommissionen er i besiddelse af, at Faellesskabets import af urinstof fra Tjekkoslovakiet, Den tyske demokratiske Republik, Kuwait, Libyen, Saudi-Arabien, Sovjetunionen, Trinidad og Tobago og Jugoslavien steg fra 89 965 tons i 1984 til 298 595 tons i 1985, dvs. med 232 %. I de foerste ni maaneder af 1986 steg importen til 713 621 tons. Antages det, at importen steg med samme hastighed i de sidste tre maaneder af 1986, vil importen fra de paagaeldende lande vaere steget til 951 496 tons og have udvist en stigning paa 219 % i 1986 i forhold til 1985.

Importen (i tons) fra hvert af de lande, der er omfattet af procedurerne, steg mellem 1984 og 1986 (idet det forudsaettes, at importen steg med samme hastighed i de sidste tre maaneder af 1986 som i de foerste ni maaneder) saaledes:

1.2.3.4 // // // // // // 1984 // 1985 // 1986 // // // // // Tjekkoslovakiet // 34 257 // 33 621 // 41 269 // Den tyske demokratiske Republik // 33 771 // 26 180 // 96 365 // Kuwait // - // 11 212 // 62 279 // Libyen // 2 188 // 15 252 // 243 158 // Saudi-Arabien // - // 20 000 // 147 300 // Sovjetunionen // 4 000 // 140 000 // 194 667 // Trinidad og Tobago // - // 30 209 // 126 495 // Jugoslavien // 15 749 // 22 121 // 39 963 // // // //

(24) En saadan udvikling ville betyde en stigning i disse landes andel af markedet i Faellesskabet fra 2,32 % i 1984 til 7,28 % i 1985 og 20 % i 1986. Hvis den maengde urinstof, som faellesskabsproducenterne fremstillede til industriens interne forbrug, fratraekkes det samlede forbrug i Faellesskabet, udgoer en saadan udvikling en stigning i dumpingimportens andel af markedet fra 3,29 % i 1984 til 10,15 % i 1985 og 26 % i 1986. Hvis en saadan udvikling udelukkende vedroerer anvendelsen af urinstof i landbrugssektoren, idet det antages, at 90 % af dumpingimporten saelges til denne sektor, betyder en saadan udvikling en stigning i markedsandelen fra 3,85 % i 1984 til 11,55 % i 1985 og 28,74 % i 1986.

(25) Flere parter haevdede, at der ved vurderingen af dumpingimportens indvirkning paa den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet skulle tages hensyn til, at faellesskabsproducenterne selv koebte en del af dumpingvarerne.

Det konstateredes i den forbindelse, at faellesskabsproducenter af urinstof i undersoegelsesperioden direkte eller indirekte havde indfoert ca. 80 000 tons urinstof med oprindelse i Den tyske demokratiske Republik, Libyen, Trinidad og Tobago og Sovjetunionen.

a) I loebet af undersoegelsesperioden koebte franske producenter ca. 40 000 tons af dumpingvarerne. Disse transaktioner fandt hovedsagelig sted, fordi en af producenterne lukkede sin vigtigste fabrik i ni maaneder i 1985 for at forbedre effektiviteten, og dette resulterede i, at der ikke var tilstraekkeligt materiale til at forsyne kunderne paa hjemmemarkedet. Ifoelge de franske producenter ville de ogsaa forhindre nogle af deres kunder i at gaa over til andre forsyningskilder. Det fremgaar af de oplysninger, Kommissionen er i besiddelse af, at videresalgspriserne for de indfoerte varer var lig med de priser, producenterne tog for deres egne varer.

b) De italienske producenter koebte hele den maengde urinstof med oprindelse i Sovjetunionen, der indfoertes til Italien i undersoegelsesperioden, dvs. 16 881 tons.

Ca. 4 500 tons heraf videresolgtes til faste kunder til priser, som laa betydeligt under salgspriserne for den vare, der blev fremstillet i Italien. For den resterende maengde var videresalgspriserne lig priserne for den vare, der blev fremstillet og solgt i Italien.

c) Den portugisiske urinstofproducent koebte i 1986 17 182 tons af den paagaeldende vare med oprindelse i Libyen og ca. 6 000 tons urinstof med oprindelse i Den tyske demokratiske Republik. AArsagen til disse transaktioner var en stoerre skade i producentens fabrik.

(1) EFT nr. L 201 af 30. 7. 1984, s. 1.

(2) EFT nr. C 254 af 11. 10. 1986, s. 3.

(3) EFT nr. C 34 af 12. 2. 1987, s. 3.

Kommissionen besluttede under disse omstaendigheder og med henblik paa denne forordning om en midlertidig told, at de franske og italienske producenter, som indfoerte og videresolgte dumpingvarerne, ikke skulle udelukkes fra den erhvervsgren i Faellesskabet, der beroertes af dumpingimporten. Den maengde, disse producenter indfoerte og videresolgte, udgoer kun en mindre del (0,33 % og 3,8 % i henholdsvis 1985 og de foerste ni maaneder af 1986) af det samlede salg af urinstof til landbruget fra de klagende producenter i Faellesskabet, og kun en mindre del, henholdsvis 0,14 % og 1,44 % af det samlede forbrug i Faellesskabet, videresolgtes til specielt lave priser. Kommissionen antager, at i det omfang faellesskabsproducenterne forvoldtes skade paa grund af dette salg til lave priser, var den paagaeldende skade selvforskyldt. I betragtning af de paagaeldende transaktioners begraensede betydning beroerer dette ikke stoerrelsen af den midlertidige told. I den udstraekning det meste af den paagaeldende import videresolgtes til priser, som svarede til producenternes egne priser, forvoldtes der ikke faellesskabsproducenterne selv nogen skade. Der boer imidlertid ses bort fra den portugisiske producent ved en vurdering af skadens omfang, da dette selskab ikke havde nogen egen produktion af betydning i 1986.

Det paastaas ligeledes, at der boer tages hensyn til, at en del af importen til Frankrig af den dumpede vare blev foretaget af SIPA, da det haevdes, at SIPA er forretningsmaessigt forbundet med de franske producenter. Det konstateredes imidlertid, at de franske producenter tegner sig for mindre end 50 % af selskabets aktiekapital (brugere og importoerer har tilsammen over 50 % af aktierne).

(26) Det konstateredes ogsaa, at urinstofforbruget i Faellesskabet paa det frie marked mellem 1984 og 1986 steg med 33,7 % og med 41,6 % med hensyn til urinstof til landbruget, idet det forudsaettes, at tendensen i de foerste ni maaneder fortsatte i de sidste tre maaneder af 1986.

Ved undersoegelse af virkningerne for Faellesskabets marked konstateredes det, at den samlede produktion af urinstof faldt fra ca. 5 567 000 tons i 1984 til 4 870 000 tons i 1985 og 4 313 000 tons i 1986 (under forudsaetning af, at produktionshastigheden i de foerste ni maaneder af 1986 fortsatte i de resterende tre maaneder af 1986), dvs. med 12,5 % og 11,4 % i henholdsvis 1985 og 1986. Den urinstofproduktion, der er til raadighed for det frie marked, faldt fra skoensmaessigt 4 415 321 tons i 1984 til skoensmaessigt 3 710 000 tons i 1985 og 3 228 000 tons 1986, idet det forudsaettes, at produktionshastigheden i de foerste ni maaneder af 1986 fortsatte i de resterende maaneder af aaret. En saadan udvikling ville betyde et fald paa 16 % og 13 % i henholdsvis 1985 og 1986 i forhold til de foregaaende aar.

(27) For saa vidt angaar kapacitetsudnyttelsen for den beroerte erhvervsgren i Faellesskabet faldt denne fra ca. 85 % i 1984 til ca. 77 % i 1985 og yderligere til ca. 66 % i 1986. Saerskilte oplysninger vedroerende kapacitetsudnyttelsen i forbindelse med produktionen af urinstof til det frie marked var ikke til raadighed.

(28) Det samlede salg i Faellesskabet af urinstof fremstillet i Faellesskabet steg fra ca. 3 587 000 tons i 1984 til ca. 3 615 000 tons i 1985. I 1986 faldt salget til ca. 3 461 000 tons (forudsat, at tendensen i de foerste ni maaneder af aaret fortsatte gennem de sidste tre maaneder), dvs. til 3,5 % under niveauet i 1984. Faellesskabsproducenternes salg af urinstof til det frie marked i Faellesskabet udviste en nedgang fra 2 435 771 tons i 1984 til 1 782 315 tons i de foerste ni maaneder af 1986. Forudsaettes det, at salgstendensen i de foerste ni maaneder af 1986 fortsatte i de resterende tre maaneder, ville salget vaere steget til 2 376 420 tons i 1986 svarende til en nedgang paa 2,44 % i forhold til 1984. De paagaeldende selskabers salg af urinstof til landbrugsmaessige formaal var stabilt i samme periode.

Faellesskabsproducenternes salg af urinstof uden for Faellesskabet faldt fra ca. 1 901 000 tons i 1984 til ca. 1 492 000 tons i 1985 og til ca. 728 000 tons i 1986 (forudsat, at tendensen i de foerste ni maaneder fortsatte i de sidste tre maaneder). Denne tendens havde imidlertid ikke indvirkning paa de produktionsomkostninger, der anvendtes som grundlag for beregningen af antidumpingtolden.

(29) Faellesskabsproducenternes andel af markedet for urinstof til fri raadighed steg til 89,15 % i 1984. I 1985 faldt den til 83,47 %, og i de foerste ni maaneder af 1986 faldt den yderligere til ca. 65 %. De paagaeldende producenters andel af markedet for urinstof til landbrugsmaessige formaal faldt fra 87,32 % i 1984 til 81,18 % i 1985 og 61,46 % i de foerste ni maaneder af 1986.

I Frankrig og Italien, der var de vigtigste markeder for urinstof til landbrugsmaessige formaal inden Spaniens og Portugals tiltraedelse af Faellesskabet, faldt faellesskabsproducenternes andel af det paagaeldende marked fra 97,35 % til 81,49 % henholdsvis fra 89,54 % til 72,10 % mellem 1984 og 1986. (30) Hvad angaar priser og rentabilitet har Kommissionen fundet det noedvendigt at undersoege foelgende:

i) udviklingen af de salgspriser, til hvilke de klagende producenter solgte urinstof i Faellesskabet i perioden fra den 1. juli 1985 til den 30. september 1986,

ii) forholdet mellem disse priser, de produktionsomkostninger, som faellesskabsproducenterne af urinstof har skullet afholde i denne periode, og rentabiliteten af deres salg af urinstof i Faellesskabet;

iii) forholdet mellem de priser, de klagende producenter anvendte, og de priser, til hvilke dumpingvarerne solgtes i Faellesskabet.

Da et betydeligt antal importoerer ikke samarbejdede med Kommissionen ved undersoegelsen, var det vanskeligt at beregne det generelle lave prisniveau, der var foraarsaget af dumpingimporten. De vejede gennemsnitlige margener blev derfor foreloebigt fastsat paa grundlag af de oplysninger, der var til raadighed, dvs. eksportpriser plus importafgifter i fornoedent omfang, en rimelig fortjenstmargen til importoeren og andre omkostninger. Der blev fundet betydelige margener for prisunderbud i baade Italien og Frankrig (se nr. 31 og 32).

Da skoensmaessigt 90 % af dumpingimporten solgtes til landbrugsmaessige formaal, blev disse oplysninger i foerste raekke undersoegt med hensyn til de faellesskabsproducenter, der solgte urinstof paa det traditionelle marked for urinstof til landbrugsmaessige formaal, nemlig Italien og Frankrig, og som samarbejdede i tilstraekkeligt omfang med Kommissionen under undersoegelsen. Disse producenter tegnede sig i 1985 for mere end 50 % af salget af urinstof til landbrugsmaessige formaal fremstillet af faellesskabsproducenter i Italien og Frankrig. Kommissionen undersoegte dernaest ogsaa med henblik paa undersoegelsen, i hvilken grad dumpingimporten havde indvirkning paa priserne for urinstof til tekniske formaal, hovedsagelig til produktion af lim og syntetiske harpikser.

(31) Italien

a) Markedet for urinstof til landbrugsmaessige formaal

Forbruget paa dette marked steg i 1985 til ca. 1 000 000 tons, hvilket var ca. 52 % af det samlede forbrug af urinstof til landbrugsmaessige formaal i Faellesskabet i dets sammensaetning indtil den 31. december 1985. De italienske myndigheder fastsaetter almindeligvis CIP-priser (Comitato Interministeriale Prezzi), dvs. maanedlige maksimale salgspriser, inden eller ved landbrugsaarets (juni-maj) begyndelse paa grundlag af oplysninger om udviklingen i de italienske producenters omkostninger ved produktionen af urinstof. Prisstrukturen er normalt saaledes:

i) en basispris fastsaettes for november og december;

ii) da urinstofforbruget er lavt i perioden fra juni til oktober, fastsaettes priserne paa et lavere niveau end basispriserne for at tilskynde brugerne til at indkoebe varen tidligere og oplagre den selv;

iii) da urinstofforbruget og -efterspoergslen er hoejere i perioden fra januar til maj, fastsaettes priserne over basispriserne.

Det konstateredes, at i stoerstedelen af perioden fra den 1. juli 1985 til den 30. september 1986 afveg markedspriserne betydeligt fra CIP-priserne for de paagaeldende maaneder. Med hensyn til en af de to italienske urinstofproducenter, der tegner sig for en betydelig del af markedet i Italien, blev det fastslaaet, at selskabets maanedlige gennemsnitlige netto fakturavaerdi (inden rabatter) faldt med ca. 15 % mellem juli 1985 og juni 1986. Det konstateredes ligeledes, at den gennemsnitlige margen paa prisunderbud varierede mellem 15 % og 21 %, og at den beroerte faellesskabsproducent var tvunget til at give rabatter, hvis omfanget steg hele tiden.

I perioden fra den 1. juli 1985 til den 30. juni 1986 udgjorde disse rabatter i alt 18,3 % og 22,6 % af den samlede netto fakturavaerdi for urinstof henholdsvis i form af perler og i form af granulat. Dette bevirkede, at nettopriserne efter rabat i samme periode faldt med 31 % og 32 % for henholdsvis perler og granulat.

For saa vidt angaar udviklingen i det paagaeldende selskabs produktionsomkostninger pr. enhed konstateredes det, at de i 1985 var 15 % hoejere end i 1984, hvorimod de gennemsnitlige nettosalgspriser faldt med ca. 2 % mellem 1984 og 1985. Det konstateredes ogsaa, at produktionsomkostningerne pr. enhed i de foerste ni maaneder af 1986 var faldet med 16 % i forhold til de foerste ni maaneder af 1985, medens den gennemsnitlige nettopris pr. enhed efter rabat var faldet med 27 %.

Hvad angaar samme producents rentabilitet, var fortjenesten faldet med 13 % i 1985, og i de foerste ni maaneder af 1986 forekom der tab paa op til 8 % ved det samlede salg af urinstof paa hjemmemarkedet. b) Markedet for urinstof af teknisk kvalitet

I 1985 naaede forbruget paa dette marked et omfang svarende til ca. 24 % af det samlede forbrug af urinstof af teknisk kvalitet i Faellesskabet i dets sammensaetning pr. 31. december 1985. De italienske myndigheder fastsaetter ikke CIP-priser for denne type urinstof.

Det konstateredes, at den vaegtede gennemsnitlige margen fra prisunderbudet varierede mellem 5 % og 17 %, og at den gennemsnitlige nettosalgspris for denne type faldt med 40 % mellem juli 1985 og juni 1986.

Det konstateredes endvidere, at produktionsomkostningerne for denne type vare svarer til omkostningerne ved produktion af urinstof til landbrugsmaessige formaal, og at rentabiliteten mellem juli 1985 og sempemter 1986 fulgte samme tendens som for urinstof til landbruget.

(32) Frankrig

I 1985 steg forbruget paa markedet for urinstof til landbrugsmaessige formaal til ca. 375 000 tons, svarende til ca. 20 % af det samlede forbrug af urinstof til landbrugsmaessige formaal i Faellesskabet i dets sammensaetning pr. 31. december 1985.

Urinstofleverandoerer i Frankrig fastsaetter traditionelt deres listepriser ved saesonens begyndelse (juli-juni) for en periode paa 12 maaneder. For at tilskynde kunderne til at koebe og oplagre urinstof i nogen tid inden brug var listepriserne betydeligt lavere ved saesonens begyndelse. De laveste priser fastsattes for leveringer i juli. For leveringer i de foelgende maaneder fastsattes en maanedlig prisstigning med en fast margen over basisprisen.

Siden 1984/85 er dette system blevet erstattet med »clause de baisse«-regelen, hvorefter fakturavaerdien justeres med tilbagevirkende gyldighed i loebet af saesonen paa baggrund af lavere priser, som tilbydes paa markedet af andre leverandoerer. Foelgende afgoerelser blev truffet med hensyn til tre faellesskabsproducenter, der i de foerste ni maaneder af 1986 tegnede sig for ca. 80 % af Faellesskabets leverancer til Frankrig af urinstof til landbrugsmaessige formaal. Den gennemsnitlige fakturapris foer rabat fra de beroerte faellesskabsproducenter blev underbudt af den dumpede import med vaegtede gennemsnitlige margener varierende mellem 27 % og 35 %.

i) Selskab A:

Selskabet maatte reducere fakturavaerdien og yde rabatter med tilbagevirkende gyldighed, hvilket resulterede i et fald i de gennemsnitlige nettosalgspriser paa 30 %. De gennemsnitlige produktionsomkostninger paa fabrikken, hvor naesten hele produktionen blev solgt paa hjemmemarkedet, var omtrent stabile i denne periode.

Med hensyn til salg paa hjemmemarkedet i anden halvdel af 1985 var selskabet fortsat rentabelt. I de foerste seks maaneder af 1986 forekom der imidlertid tab paa op til 28 % i forbindelse med salg paa hjemmemarkedet.

Med hensyn til salg af urinstof af teknisk kvalitet konstateredes det, at den gennemsnitlige nettosalgspris til den stoerste enkelte kunde, der tegner sig for hovedparten af salget af denne vare, faldt med 20 % mellem juli 1985 og juni 1986.

ii) Selskab B:

De gennemsnitlige nettosalgspriser faldt med 32 % mellem juli 1985 og juni 1986 som foelge af lavere fakturavaerdi og rabatter med tilbagevirkende gyldighed. Selskabets hovedfabrik, der producerer urinstof til det franske marked, blev imidlertid lukket i en periode paa ni maaneder i 1985, og produktionen blev foerst normal igen i marts 1986. Det anses derfor for at vaere unoedvendigt at tage hensyn til udviklingen i dette selskabs produktionsomkostninger eller rentabilitet.

iii) Selskab C:

Producentens gennemsnitlige nettosalgspris inden rabat faldt i perioden juli 1985 til juni 1986 med 37 %. Hertil kom, at selskabet i november 1985 begyndte af foretage henlaeggelser med henblik paa konkurrencesituationen paa markedet og noedvendigheden af at justere priserne med tilbagevirkende gyldighed. I marts 1986 var henlaeggelserne oeget med 20 % pr. ton. De rabatter, der faktisk betaltes, udgjorde 5,3 % af nettoomsaetningen mellem juni 1985 og maj 1986.

For urinstofleverancer i perioden fra juni 1986 til september 1986 blev henlaeggelserne yderligere forhoejet med 10 %. Det samlede beloeb til henlaeggelser svarede til 17,7 % af omsaetningen i samme periode.

Mellem foerste halvdel af 1985 og de foerste ni maaneder af 1986 faldt de gennemsnitlige produktionsomkostninger med 31 %, men fortjenesten faldt ligeledes med ca. 83 %.

(33) Spanien

Spanien er et andet stort marked med et stort urinstofforbrug. Da markedsvilkaarene i Spanien inden tiltraedelsen afveg staerkt fra vilkaarene i Faellesskabet i dets sammensaetning pr. 31. december 1985, og da der i 1986 var en spansk omstruktureringsplan i gang for sektoren for goedningsstoffer, blev det imidlertid anset for unoedvendigt at traeffe yderligere afgoerelse vedroerende skade med hensyn til de spanske producenter.

(34) Ved fastlaeggelse af dumpingimportens indvirkning paa den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet har Kommissionen taget hensyn til den samlede dumpingimport fra alle beroerte lande. For at fastslaa, om kumulering var relevant, tog Kommissionen hensyn til, om den paagaeldende dumpingimport bidrog til den vaesentlige skade, der var paafoert Faellesskabet. For at naa til en konklusion tog Kommissionen hensyn til de importerede varers sammenlignelighed i henseende til kemiske og fysiske egenskaber, importerede maengder, stigningen i importmaengden siden 1984, de lave priser, som kunne tilskrives varer fra alle leverandoerlande, og hvor vidt hver af de importerede varer konkurrerede i Faellesskabet med tilsvarende varer fremstillet af den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet. Paa grundlag af en saadan undersoegelse naaede Kommissionen til den konklusion, at der ved fastlaeggelse af den skade, der er paafoert den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet, boer tages hensyn til den kumulerede virkning af dumpingimporten fra alle de beroerte eksportlande.

Med hensyn til importen af varer med oprindelse i Trinidad og Tobago blev det paastaaet, at denne import ikke konkurrerede med varer med oprindelse i de andre tredjelande, der er beroert af undersoegelsen, da det materiale, der blev produceret og eksporteret til Faellesskabet, var granulat, som anvendes i blandede goedningsstoffer, medens den type med oprindelse i de andre af undersoegelsen omfattede lande, som solgtes i Faellesskabet, var urinstof som perler. Endvidere haevdedes det, at det almindeligvis solgtes til hoejere priser end urinstof som perler.

Det konstateredes imidlertid ved undersoegelsen, at urinstof som granulat og som perler er samme vare. For det foerste er urinstof som perler og som granulat helt identiske i kemisk henseende. For det andet har de fysiske forskelle saasom enhedsstoerrelse, trykstyrke eller slidstyrke ikke stoerre betydning for, om de to typer kan ombyttes indbyrdes. Der blev heller ikke fundet bevis for, at der betaltes praemier for granuleret urinstof i undersoegelsesperioden. For saa vidt angaar importpriserne paa varen med oprindelse i Trinidad og Tobago konstateredes det, at den gennemsnitspris, som eksportoeren i Trinidad og Tobago anvendte i undersoegelsesperioden, ikke var hoejere end den, der anvendtes i samme periode af de fleste andre eksportoerer, som er beroert af denne procedure.

(35) Kommissionen har undersoegt, om der er foraarsaget skade af andre faktorer, saasom den globale pukkel af urinstof, der ifoelge flere eksportoerer og importoerer har foert til et generelt prisfald. Nogle parter foreslog desuden, at det, hvis det blev fastslaaet, at faellesskabsproducenterne stoedte paa vanskeligheder, skyldtes staerk konkurrence mellem faellesskabsproducenterne indbyrdes og ikke import af varer fra tredjelande.

Af de oplysninger, som Kommissionen er i besiddelse af, fremgaar det, at der siden 1984 har vaeret en betydelig global uudnyttet produktionskapacitet og et produktionsoverskud i forhold til forbruget af urinstof og andre goedningsstoffer, hvilket endog uden dumpingimporten kan have foert til et fald i priserne i Faellesskabet, specielt da markedet for goedningsstoffer er et meget gennemskueligt marked, hvor oplysningerne generelt hurtigt er til raadighed for koebere og saelgere. Der er taget hensyn til dette ved beregningen af stoerrelsen af den antidumpingtold, der er noedvendig for at afhjaelpe de skadelige virkninger (se nr. 42).

Hvad angaar salget i Faellesskabet konstateredes det, at der paa det franske marked solgtes betydelige maengder urinstof til landbrugsmaessige formaal fra faellesskabsproducenter etableret i andre medlemsstater. Da urinstof er et meget prisfoelsomt produkt, maatte disse producenter ogsaa nedsaette deres salgspriser eller give rabatter paa det franske marked. Ingen faellesskabsproducenter havde salg af betydning i Italien.

For saa vidt angaar importen af varer fra tredjelande, der ikke er beroert af denne procedure, undersoegte Kommissionen inden procedurens ivaerksaettelse den andel, som hvert af disse eksportlande tegner sig for paa faellesskabsmarkedet, paa grundlag af de foreloebige beviser klagerne havde fremlagt. Det konstateredes, at disse enkelte markedsandele ikke var betydningsfulde nok til at blive omfattet af denne procedure.

(36) Kommissionen tog hensyn til alt dette. Den fandt imidlertid, at den staerke stigning i dumpingimporten og de specielt lave priser, hvortil dumpingvarerne udbydes til salg i Faellesskabet, var en stor faktor, der tvang den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet til at afpasse sine priser efter et niveau, som ikke var tilstraekkeligt til at give den daekning for omkostningerne. Specielt i forbindelse med en vare som urinstof, hvor koebsprisen synes at vaere en afgoerende faktor, og hvor trofasthed mellem leverandoer og kunde tilsyneladende kun har ringe betydning, hvis overhovedet nogen, kan lave pristilbud fra anden side faa alvorlige uheldige virkninger for den paagaeldende erhvervsgren i landet. Dette foranledigede Kommissionen til at fastslaa, at trods den eksisterende overkapacitet og pukkel maa dumpingimporten af urinstof med oprindelse i de af denne procedure omfattede lande saerskilt betragtet anses for at have paafoert den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet vaesentlig skade.

D. FAELLESSKABETS INTERESSER

(37) Visse landboforeninger paastod, at det ikke vil vaere i Faellesskabets interesse at traeffe foranstaltninger, da det ville oege deres pris for urinstof. Det blev imidlertid ikke godtgjort, at beskyttelsesforanstaltninger vil faa stor indvirkning paa landbrugernes produktionsomkostninger, eller at de kan blive forhindret i at vaelte en saadan foroegelse over paa kunderne.

(38) Det haevdedes ogsaa, at beskyttelsesforanstaltninger vil forhindre Faellesskabets producenter af urinstof i at reducere deres salgspriser for den paagaeldende vare paa baggrund af et betydeligt fald siden begyndelsen af 1986 i prisen paa gas, som er det vigtigste raastof i produktionen af urinstof. Det konstateredes imidlertid, at faellesskabsproducenternes priser generelt var faldet meget mere i undersoegelsesperioden end nedsaettelsen af deres produktionsomkostninger. Det anslaas i den forbindelse, at faellesskabsproducenterne ikke boer udsaettes for yderligere kraftige prisfald som foelge af en staerk stigning i importen af varer til uretfaerdigt lave priser.

(39) Det haevdedes ogsaa, at det ikke var i Faellesskabets interesse at traeffe beskyttelsesforanstaltninger imod lande som Trinidad og Tobago, Kuwait og Saudi-Arabien paa grund af de saerlige forbindelser mellem Faellesskabet og disse tredjelande.

Kommissionen mener, at selv om gode forbindelser med disse lande er af stor betydning for Faellesskabet, indebaerer normale handelsforbindelser, at der ikke sker salg til dumpingpriser. Faellesskabet ville derfor optraede diskriminerende, hvis det traf beskyttelsesforanstaltninger over for eksportoerer fra nogle lande, som solgte til dumpingpriser i Faellesskabet, men ikke over for eksportoerer fra andre lande, som var involveret i samme praksis.

(40) I betragtning af de saerligt alvorlige vanskeligheder, som den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet befinder sig i, finder Kommissionen, at det er i Faellesskabets interesse, at der gribes ind. For at hindre, at der forvoldes yderligere skade i den resterende del af undersoegelsesperioden, boer der traeffes foranstaltninger i form af en midlertidig antidumpingtold.

E. TOLDSATS

(41) I betragtning af omfanget af den forvoldte skade boer tolden vaere lavere end de foreloebigt fastlagte dumpingmargener, men tilstraekkelig til at afhjaelpe skaden.

(42) Med henblik paa at fastsaette den told, der midlertidigt er noedvendig for at afhjaelpe den skade, der paafoeres den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet, har Kommissionen taget hensyn til:

- den salgspris, der er noedvendig for at daekke produktionsomkostningerne i perioden fra den 1. juli 1985 til den 30. september 1986 og til at give den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet en passende fortjenstmargen;

- den uudnyttede produktionskapacitet og produktionsoverskuddet i forhold til urinstofforbruget, hvilket maa betragtes som havende skabt en situation, hvor repraesentative faellesskabsproducenter ikke ville have faaet fortjeneste, selv om der ikke havde fundet dumping sted.

Efter omhyggeligt at have undersoegt disse forhold har Kommissionen fundet det noedvendigt paa baggrund af den eksisterende globale uudnyttede produktionskapacitet og produktionsoverskud i forhold til urinstofforbruget at fastsaette tolden paa et niveau, der er tilstraekkeligt til, at en repraesentativ faellesskabsproducent kan faa det til at loebe rundt paa grundlag af produktionsomkostningerne fra perioden fra den 1. juli 1985 til den 30. september 1986. Den repraesentative faellesskabsproducent blev udvalgt under hensyn til selskabets stoerrelse, produktionsanlaeggets forskellighed, alder og effektivitet samt de generelle produktionsomkostninger. Paa dette grundlag har Kommissionen fastslaaet, at tolden boer svare til forskellen mellem 133 ECU/ton og prisen netto, frit Faellesskabets graense, ufortoldet.

(43) Der boer fastsaettes en frist, inden for hvilken de beroerte parter kan give deres mening til kende og anmode om at blive hoert mundtligt - UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indfoeres en midlertidig antidumpingtold paa importen af urinstof henhoerende under pos. 31.02 B og ex 31.02 C i den faelles toldtarif, svarende til NIMEXE-nummer 31.02-15 og 31.02-80 med oprindelse i Den tyske demokratiske Republik, Jugoslavien, Kuwait, Libyen, Saudi-Arabien, Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet og Trinidad og Tobago.

2. Tolden fastsaettes til forskellen mellem 133 ECU og prisen pr. ton, netto, frit Faellesskabets graense, ufortoldet.

3. Gaeldende bestemmelser for told finder anvendelse.

4. De i stk. 1 omhandlede varers overgang til fri omsaetning i Faellesskabet er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.

Artikel 2

Parterne kan inden en maaned fra tidspunktet for naervaerende forordnings ikrafttraeden tilkendegive deres mening skriftligt og anmode om at blive hoert mundtligt af Kommissionen, jf. dog artikel 7, stk. 4, litra b) og c), i forordning (EOEF) nr. 2176/84.

Artikel 3

Denne forordning traeder i kraft dagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Den finder anvendelse i fire maaneder, medmindre Raadet vedtager endelige foranstaltninger inden udloebet af denne periode, jf. dog artikel 11, 12 og 14 i forordning (EOEF) nr. 2176/84.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 8. maj 1987.

Paa Kommissionens vegne

Willy DE CLERCQ

Medlem af Kommissionen