RAADETS DIREKTIV af 25 juni 1987 om supplering af bilag I til direktiv 70/156/EOEF om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motorkoeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil (87/403/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR - under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 100,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2),

ud fra foelgende betragtninger:

I bemaerkningerne i bilag I til direktiv 70/156/CEE(3), senest aendret ved direktiv 87/358/EOEF(4), er klasseinddelingen af motorkoeretoejer og paahaengskoeretoejer anfoert;

der er nu behov for, at der paa faellesskabsplan fastsaettes en definition af terraengaaende (off-road) koeretoejer, navnlig med henblik paa anvendelse af direktiv 84/424/EOEF(5),6 som i artikel 1 indeholder undtagelser for disse koeretoejstyper, og mere generelt med henblik paa anvendelse af ethvert andet direktiv vedroerende motorkoeretoejer, som maatte kraeve en saadan definition;

terraengaaende koeretoejer defineres forskelligt i hver enkelt medlemsstat, og for ikke at skabe hendelshindringer inden for Faellesskabet er der behov for en faelles definition inden for den internationale klasseinddeling, der er anfoert i bemaerkningerne til bilag I til direktiv 70/156/EOEF -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV :

Artikel 1

Bilag I til direktiv 70/156/EOEF aendres i overensstemmelse med bilaget til naervaerende direktiv.

Artikel 2

Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for senest den 1. oktober 1988 at efterkomme dette direktiv.

De underretter straks Kommissionen herom.

Artikel 3

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 25. juni 1987.

Paa Raadets vegneH. DE CROOFormand

(1)EFT nr. C 108 af 23. 4. 1987, s. 9.

(2)Udtalelse afgivet den 19 juni 1987 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

(3)EFT nr. L 42 af 23. 2. 1970, s. 1.

(4)Se side i denne Tidende.

(5)EFT nr. L 238 af 6. 9. 1984, s. 31.

BILAG

I »bemaerkningerne« i bilag I indsaettes efter litra b) foelgende punkt:

4.Koeretoejer af ovennaevnte klasse M og N, der betragtes som terraengaaende (off-road) koeretoejer under de belastnings- og kontrolbetingelser, der er anfoert i punkt 4.4, og i henhold til de definitioner og skitser, der er anfoert i punkt 4.5.

4.1.Ethvert koeretoej af klasse N1 med en totalmasse paa indtil 2 tons samt ethvert koeretoej af klasse M1 betragtes som et terraengaaende koeretoej, saafremt det er forsynet med:

-mindst én foraksel og mindst én bagaksel, som er konstrueret til at traekke samtidig, herunder koeretoejer, hvor drivkraften paa den ene aksel kan frakobles,

-mindst én differentialspaerre eller mindst én anordning, der sikrer en lignende virkning, og -saafremt det kan gennemfoere en haeldning paa 30 % beregnet for det enkelte koeretoej.

Endvidere skal det opfylde mindst fem af foelgende seks krav:

-en mindste forreste frigangsvinkel paa 25o,

-en mindste bageste frigangsvinkel paa 20o,

-en mindste rampevinkel paa 20o,

-en mindste frihoejde under forakslen paa 180 mm,

-en mindste frihoejde under bagakslen paa 180 mm,

-en mindste frihoejde mellem akslerne paa 200 mm.

4.2.Ethvert koeretoej af klasse N1 med en totalmasse paa over 2 tons, klasse N2 og M2 samt klasse M3 med en totalmasse paa indtil 12 tons betragtes som et terraengaaende koeretoej, saafremt det er forsynet med hjul, der er konstrueret til at traekke samtidig, herunder koeretoejer, hvor drivkraften paa den ene aksel kan frakobles, eller hvis det opfylder foelgende tre krav:

-det har mindst én foraksel og mindst én bagaksel, der er konstrueret til at traekke samtidig, herunder naer drivkraften paa den ene aksel kan frakobles;

-det er udstyret med mindst én differentialspaerreanordning eller mindst én anordning, der sikrer en lignende virkning;

-det kan gennemkoere en haeldning paa 25 % beregnet for det enkelte koeretoej.

4.3.Ethvert koeretoej af klasse M3 med en totalmasse paa over 12 tons og af klasse N3 betragtes som et terraengaaende koeretoej, saafremt det er forsynet med hjul, der er konstrueret til at traekke samtidig, herunder naar drifkraften paa den ene aksel kan frakobles, eller hvis det opfylder foelgende krav:

-mindst halvdelen af hjulene er drivhjul,

-det er udstyret med mindst én differentialspaerre eller mindst én anordning, der sikrer en lignende virkning,

-det kan gennemkoere en haeldning paa 25 % beregnet for det enkelte koeretoej,

-det opfylder mindst fire af foelgende seks krav:

-en mindste forreste frigangsvinkel paa 25o,

-en mindste bageste frigangsvinkel paa 25o,

-en mindste rampevinkel paa 25o,

-en mindste frihoejde under forakslen paa 250 mm,

-en mindste frihoejde mellem akslerne paa 300 mm,

-en mindste frihoejde under bagakslen paa 250 mm.

4.4.Belastnings- og kontrolbetingelser 4.4.1.Koeretoejer af klasse N1 med en totalmasse paa indtil 2 tons og koeretoejer af klasse M1 skal vaere i koereklar stand, dvs. med koelevaeske, smoereolie, braendstof, vaerktoej, reservehjul og foerer, hvis masse fastsaettes til 75 kg.

4.4.2.Andre koeretoejer end de i punkt 4.4.1 naevnte skal vaere laesset til den teknisk tilladte maksimalmasse, som konstruktoeren har opgivet.

4.4.3.Kontrollen af gennemkoerslen af de beskrevne haeldninger (25 % og 30 %) foregaar ved simple beregninger. I graensetilfaelde kan den tekniske instans imidlertid anmode om at faa stillet et koeretoej af den paagaeldende type til raadighed med henblik paa en faktisk afproevning.

4.4.4.Ved maalingerne af forreste frigangsvinkel, bageste frigangsvinkel og rampevinkel tages afskaermningsanordningerne ikke i betragtning.

4.5.Definitioner og skitser af forreste frigangsvinkel, bageste frigangsvinkel og rampevinkel samt frihoejde 4.5.1.Ved «forreste frigangsvinkel« forstaas den maksimale vinkel mellem horisontalplanet og de planer, der tangerer de statisk belastede daek paa forhjulene, saaledes at intet punkt paa koeretoejet foran den forreste aksel liggen under disse planer, og ingen fast del af koeretoejet, med undtagelse af eventuelle trinbraet, ligger under disse planer.

>START GRAFIK>

1>SLUT GRAFIK>

4.5.2.Ved »bageste frigangsvinkel« forstaas den maksimale vinkel mellem horisontal-planet og de planer, der tangerer de statisk belastede daek paa baghjulene, saaledes at intet punkt paa koeretoejet bag den bageste aksel ligger under disse planer, og ingen fast del af koeretoejet ligger under disse planer.

>START GRAFIK>

2>SLUT GRAFIK>

4.5.3.Ved »rampevinkel« forstaas den minimale spidse vinkel mellem to planer, vinkelrette paa koeretoejets midterplan i laengderetningen, tangerende henholdsvis forhjulenes og baghjulenes statisk belastede daek, og hvis skaering roerer den nederste faste del af koeretoejet uden for hjulene. Denne vinkel bestemmer den stoerste rampe, paa hvilken koeretoejet kan koere.

>START GRAFIK>

3>SLUT GRAFIK>

4.5.4.-Ved »frihoejde mellem akslerne« forstaas den mindst afstand mellem horisontalplanet og det laveste faste punkt paa koeretoejet.

Flerhjulsaet betragtes som vaerende en enkelt aksel.

>START GRAFIK>

4>SLUT GRAFIK>

-Ved »frihoejde under en aksel« forstaas den afstand, der bestemmes af det hoejeste punkt paa en cirkelbue, der gaar gennem midten af den baerende flade paa en aksels hjul (de indvendige hjul i tilfaelde af tvillingdaek), og som roerer det laveste faste punkt paa koeretoejet mellem hjulene. Ingen fast del af koeretoejet maa rage ind i den skraverede del af tegningen. Frihoejden for flere aksler angives i givet fald i henhold til disses placering, f.eks. 280/250/250.

>START GRAFIK>

5>SLUT GRAFIK>