*****

RAADETS DIREKTIV

af 16. december 1986

om retlig beskyttelse af halvlederprodukters topografi

(87/54/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, saerlig artikel 100,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det oekonomiske og sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Halvlederprodukter spiller en stadig stoerre rolle inden for en lang raekke industrier, og halvlederteknologi kan foelgelig betragtes som vaerende af fundamental betydning for Faellesskabets industrielle udvikling;

halvlederprodukters egenskaber afhaenger i vid udstraekning af deres topografi, og udviklingen af saadanne topografier kraever, at der investeres betydelige menneskelige, tekniske og finansielle ressourcer, hvorimod saadanne produkters topografi kan kopieres for en broekdel af de omkostninger, som en selvstaendig udvikling heraf er forbundet med;

halvlederprodukters topografi er ikke i alle medlemsstater klart beskyttet af den eksisterende lovgivning, og hvor der findes en saadan beskyttelse, er den af forskelligt indhold;

visse forskelle i den retlige beskyttelse af halvlederprodukter i de enkelte medlemsstaters nationale lovgivninger har direkte og negative virkninger for det faelles markeds funktion med hensyn til halvlederprodukter, og saadanne forskelle kan blive endnu stoerre, efterhaanden som medlemsstaterne indfoerer ny lovgivning paa dette omraade;

bestaaende forskelle, der har saadanne virkninger, maa fjernes, og det maa sikres, at der ikke opstaar nye forskelle, som har negative virkninger for det faelles marked;

med hensyn til at udvide beskyttelsen til ogsaa at omfatte personer fra tredjelande boer der staa medlemsstaterne frit for at traeffe egne foranstaltninger, saafremt Faellesskabet ikke har truffet beslutninger inden for et bestemt tidsrum;

Faellesskabets rammebestemmelse vedroerende beskyttelse af halvlederprodukters topografi kan i foerste omgang begraenses til visse grundlaeggende principper i form af bestemmelser, der angiver, hvem og hvad der skal beskyttes, hvilke enerettigheder der skal tilkomme de beskyttede personer med hensyn til at tillade eller forbyde visse handlinger, undtagelser fra disse rettigheder samt for hvilket tidsrum beskyttelsen skal gaelde;

andre spoergsmaal kan indtil videre afgoeres paa grundlag af national lovgivning, specielt spoergsmaalet om, hvorvidt registrering eller deponering skal vaere en betingelse for beskyttelse samt, med forbehold af en undtagelse for licenser, der udstedes alene med den begrundelse, at en vis tid er forloebet, spoergsmaalet om, hvorvidt og paa hvilke betingelser der kan udstedes ikke-fakultativ licens til beskyttede topografier;

beskyttelse af halvlederprodukters topografi efter dette direktiv maa ikke vaere til hinder for, at anden form for beskyttelse kan bringes i anvendelse;

det kan paa et senere stadium overvejes at traeffe yderligere foranstaltninger med henblik paa retlig beskyttelse af halvlederprodukters topografi i Faellesskabet, hvis det maatte vaere paakraevet, hvorimod det er noedvendigt, at samtlige medlemsstater hurtigst muligt anvender faelles grundlaeggende principper i overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

KAPITEL 1

Definitioner

Artikel 1

1. I dette direktiv forstaas ved:

a) »halvlederprodukt«: ethvert produkt paa slut- eller mellemtrinnet, som

i) udgoeres af et materialelegeme, der indbefatter et lag halvledermateriale,

ii) har et eller flere andre lag af ledende, isolerende eller halvledende materiale placeret i et forud fastlagt tredimensionalt moenster, og

iii) udelukkende eller sammen med andre funktioner er beregnet til udfoere en elektronisk funktion;

b) et halvlederprodukts »topografi«: en raekke sammenhoerende billeder, uanset hvordan de maatte vaere fikseret eller kodet,

i) som repraesenterer det tredimensionale moenster af de lag, som et halvlederprodukt bestaar af, og

ii) i hvilken raekke hvert enkelt billede repraesenterer en del af eller hele moensteret af en overflade af halvlederproduktet paa et hvilket som helst forarbejdningstrin;

c) »erhvervsmaessig udnyttelse«; salg, leje, leasing eller anden kommerciel distribution eller tilbud herom. »Erhvervsmaessig udnyttelse« efter artikel 3, stk. 4, artikel 4, stk. 1, artikel 7, stk. 1, 3 og 4, omfatter dog ikke udnyttelse i fortrolig sammenhaeng, for saa vidt der ikke sker nogen yderligere distribution til tredjemand, undtagen hvis en topografi udnyttes i fortrolig sammenhaeng som foelge af en foranstaltning, der er truffet i overensstemmelse med traktatens artikel 223, stk. 1, litra b).

2. Paa forslag af Kommissionen kan Raadet med kvalificeret flertal aendre stk. 1, litra a), nr. i) og ii), for at tilpasse dem paa baggrund af den tekniske udvikling.

KAPITEL 2

Beskyttelse af halvlederprodukters topografi

Artikel 2

1. Medlemsstaterne skal beskytte halvlederprodukters topografi ved at vedtage retsforskrifter, der indroemmer eneret i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv.

2. Halvlederprodukters topografi skal beskyttes, for saa vidt den opfylder betingelserne om, at de skal vaere resultatet af ophavsmandens egen intellektuelle indsats og ikke er almindelig inden for halvlederindustrien. Naar et halvlederprodukts topografi bestaar af elementer, der er almindelige inden for halvlederindustrien, skal topografien kun beskyttes i det omfang, hvor kombinationen af disse elementer som helhed betragtet opfylder ovennaevnte betingelser.

Artikel 3

1. Retten til beskyttelse gaelder personer, som er ophavsmaend til halvlederprodukters topografi, jf. dog stk. 2 til 5.

2. Medlemsstaterne kan fastsaette,

a) at hvis topografien udvikles under ophavsmandens arbejde i et ansaettelsesforhold, skal retten til beskyttelse gaelde ophavsmandens arbejdsgiver, medmindre det modsatte er fastsat i ansaettelsesvilkaarene;

b) at hvis topografien udvikles i et kontraktmaessigt forhold, der ikke vedroerer ansaettelse, skal retten til beskyttelse gaelde den part i kontrakten, der har afgivet bestilling paa topografien, medmindre kontrakten indeholder bestemmelser om det modsatte.

3. a) For saa vidt angaar de i stk. 1 omhandlede personer gaelder retten til beskyttelse fysiske personer, som er statsborgere i en medlemsstat, eller som har bopael paa en medlemsstats omraade.

b) Hvis medlemsstaterne benytter den i stk. 2 givne mulighed, gaelder retten til beskyttelse

i) fysiske personer, som er statsborgere i en medlemsstat, eller som har bopael paa en medlemsstats omraade;

ii) selskaber eller andre juridiske personer, som har en regulaer industriel eller erhvervsmaessig virksomhed paa en medlemsstats omraade.

4. Hvor der ikke foreligger nogen ret til beskyttelse efter andre bestemmelser i denne artikel, gaelder der yderligere ret til beskyttelse for saadanne personer, som er naevnt i stk. 3, litra b), nr i) og ii), og som

a) foerst i en medlemsstat erhvervsmaessigt udnytter en topografi, der endnu ikke har vaeret erhvervsmaessigt udnyttet noget sted i verden, og som

b) af den person, der har raadighedsretten, har faaet eneret til at udnytte topografien erhvervsmaessigt i Faellesskabet.

5. Retten til beskyttelse gaelder ligeledes de i stk. 1 til 4 omhandlede personers retssuccessorer.

6. Medlemsstaterne kan under iagttagelse af faellesskabsretten og saerlig bestemmelserne i dette direktiv, forhandle og indgaa aftaler eller arrangementer med tredjelande samt forhandle og indgaa multilaterale konventioner vedroerende retlig beskyttelse af halvlederprodukters topografi, jf. dog stk. 7.

7. Medlemsstaterne kan indlede forhandlinger med tredjelande med henblik paa udvidelse af retten til beskyttelse til at omfatte personer, der ikke har ret til beskyttelse i henhold til dette direktivs bestemmelser. Medlemsstater, der indleder saadanne forhandlinger, skal underrette Kommissionen herom.

Naar en medlemsstat oensker at udvide beskyttelsen til at omfatte personer, som ellers ikke har ret til beskyttelse efter dette direktiv, eller at indgaa en aftale eller et arrangement med et tredjeland om udvidelse af beskyttelsen, underretter den Kommissionen herom. Kommissionen meddeler de oevrige medlemsstater dette. Medlemsstaten skal udsaette udvidelsen af beskyttelsen eller indgaaelsen af aftalen eller arrangementet i en maaned fra den dato, hvor den underretter Kommissionen. Hvis Kommissionen imidlertid inden for denne periode meddeler vedkommende medlemsstat, at den agter at forelaegge Raadet et forslag om, at alle medlemsstaterne skal udvide beskyttelsen til de paagaeldende personer eller det paagaeldende tredjeland, skal medlemsstaten udsaette udvidelsen af beskyttelsen eller indgaaelsen af aftalen eller arrangementet i to maaneder fra datoen for medlemsstatens underretning af Kommissionen.

Hvis Kommissionen inden udloebet af denne periode paa to maaneder forelaegger Raadet et forslag, skal medlemsstaten udsaette udvidelsen af beskyttelsen eller indgaaelsen af aftalen eller arrangementet yderligere fire maaneder fra datoen for forslagets forelaeggelse.

Hvis Kommissionen ikke giver meddelelse eller fremsaetter et forslag, og Raadet ikke traeffer afgoerelse inden for ovennaevnte tidsfrister, kan medlemsstaten udvide beskyttelsen eller indgaa aftalen eller arrangementet.

Et forslag fra Kommissionen om at udvide beskyttelsen skal, uanset om det er fremsat som foelge af en medlemsstats underretning i henhold til de foregaaende stykker, vedtages af Raadet med kvalificeret flertal.

En afgoerelse, der traeffes af Raadet paa grundlag af et forslag fra Kommissionen, hindrer ikke en medlemsstat i at udvide beskyttelsen til ogsaa at gaelde personer - ud over dem, der nyder beskyttelse i alle medlemsstater - der var omfattet af den paataenkte udvidelse eller aftale eller det paataenkte arrangement, som der er givet underretning om, medmindre Raadet med kvalificeret flertal har truffet anden afgoerelse.

8. Forslag fra Kommissionen og afgoerelser vedtaget af Raadet i medfoer af stk. 7 skal offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende til underretning.

Artikel 4

1. Medlemsstaterne kan fastsaette, at eneret, der er indroemmet i overensstemmelse med artikel 2, ikke skal gaelde eller ikke laengere skal gaelde for et halvlederprodukts topografi, medmindre der er indgivet behoerig ansoegning om registrering ved en offentlig myndighed inden to aar efter den foerste erhvervsmaessige udnyttelse. Medlemsstaterne kan foruden en saadan registrering kraeve, at materiale, som identificerer eller giver eksempler paa topografien eller en kombination heraf, er blevet deponeret hos en offentlig myndighed tillige med en erklaering om datoen for den foerste erhvervsmaessige udnyttelse af topografien, saafremt denne dato ligger forud for tidspunktet for ansoegningen om registrering.

2. Medlemsstaterne skal sikre, at materiale deponeret i overensstemmelse med stk. 1 ikke goeres offentligt tilgaengeligt, hvis der er tale om en forretningshemmelighed. Dette er ikke til hinder for, at saadant materiale goeres tilgaengeligt i medfoer af en kendelse fra en domstol eller anden kompetent myndighed for personer, der er involveret i retstvister om gyldigheden eller kraenkelse af den i artikel 2 omhandlede eneret.

3. Medlemsstaterne kan kraeve, at overdragelse af rettigheder til beskyttede topografier registreres.

4. Medlemsstaterne kan goere registrering og deponering i overensstemmelse med stk. 1 og 3 betinget af, at der betales gebyrer, som dog ikke maa overstige de administrationsomkostninger, der er forbundet hermed.

5. Andre formalitetskrav med henblik paa opnaaelse eller opretholdelse af beskyttelse er ikke tilladt.

6. De medlemsstater, der kraever registrering, skal stille retsmidler til raadighed, der kan anvendes af en person, som har ret til beskyttelse i henhold til dette direktiv, og som kan bevise, at en anden person har ansoegt om eller opnaaet registrering af en topografi uden foerstnaevntes tilladelse.

Artikel 5

1. Den i artikel 2 omhandlede eneret omfatter retten til at tillade eller forbyde:

a) reproduktion af en topografi, for saa vidt den er beskyttet i medfoer af artikel 2, stk. 2;

b) erhvervsmaessig udnyttelse eller indfoersel med dette formaal af en topografi eller af et halvlederprodukt, der er fremstillet med anvendelse af denne topografi.

2. Uanset stk. 1, kan en medlemsstat dog tillade reproduktion inden for private rammer af en topografi til ikke-erhvervsmaessige formaal.

3. Den i stk. 1, litra a), omhandlede eneret omfatter ikke reproduktion, der finder sted med henblik paa analyse og vurdering af eller undervisning i selve topografien eller de begreber, processer, systemer eller teknikker, som indgaar i denne.

4. Den i stk. 1 omhandlede eneret omfatter ikke handlinger i forbindelse med en topografi, der opfylder de i artikel 2, stk. 2, omhandlede betingelser, og som er udviklet paa grundlag af en analyse og vurdering af en anden topografi, der er udfoert i overensstemmelse med stk. 3.

5. Eneretten til at tillade eller forbyde de i stk. 1, litra b), anfoerte handlinger omfatter ikke handlinger, der udfoeres, efter at topografien eller halvlederproduktet er blevet markedsfoert i en medlemsstat af den person, som har ret til at tillade markedsfoeringen heraf, eller med dennes samtykke. 6. En person, der paa det tidspunkt, hvor han erhverver et halvlederprodukt, ikke ved eller har nogen rimelig grund til at formode, at produktet er beskyttet af en eneret, der er indroemmet af en medlemsstat i overensstemmelse med dette direktiv, maa ikke afskaeres fra muligheden for at udnytte det paagaeldende produkt erhvervsmaessigt.

Medlemsstaterne skal imidlertid for handlinger, der foretages, efter at denne person har faaet kendskab til eller har rimelig grund til at formode, at halvlederproduktet er beskyttet som naevnt ovenfor, sikre, at en domstol paa foranledning af rettighedshaveren i overensstemmelse med gaeldende national ret kan traeffe afgoerelse om, at der skal erlaegges et passende vederlag.

7. Stk. 6 gaelder ogsaa for den i foerste punktum i dette stykke naevnte persons retssuccessorer.

Artikel 6

Medlemsstaterne maa ikke goere den i artikel 2 omhandlede eneret betinget af en licens, der gives automatisk ved lov udelukkende af den aarsag, at der er forloebet et vist tidsrum.

1. Medlemsstaterne bestemmer, at den i artikel 2 omhandlede eneret opstaar

a) naar registrering udgoer en betingelse for, at eneretten kan opstaa, jf. artikel 4, paa den foerste af foelgende datoer:

i) den dato, paa hvilken topografien foerste gang udnyttes erhvervsmaessigt hvor som helst i verden;

ii) paa den dato, hvilken der er indgivet behoerig anmodning om registrering; eller

b) paa det tidspunkt, hvor topografien foerste gang udnyttes erhvervsmaessigt hvor som helst i verden;

c) det tidspunkt, hvor topografien foerste gang fikseres eller kodes.

2. Hvor eneretten opstaar i overensstemmelse med stk. 1, litra a) eller b), skal medlemsstaterne soerge for, at der for det tidsrum, der ligger forud for det tidspunkt, hvor denne ret opstod, findes retsmidler, der kan anvendes af en person, som har ret til beskyttelse i henhold til dette direktiv, og som kan bevise, at en anden person svigagtigt har reproduceret eller erhvervsmaessigt udnyttet eller med henblik herpaa indfoert en topografi. Naervaerende stk. beroerer ikke de retsmidler, der er til raadighed med henblik paa haandhaevelse af den eneret, der er indroemmet i overensstemmelse med artikel 2.

3. Eneretten udloeber ti aar efter udgangen af det kalenderaar, hvor topografien foerste gang udnyttes erhvervsmaessigt, hvor som helst i verden, eller, hvis registrering er en betingelse for, at eneretten kan opstaa eller fortsat bestaa, ti aar efter det foerste af foelgende tidspunkter:

a) udgangen af det kalenderaar, hvor topografien foerste gang udnyttes erhvervsmaessigt hvor som helst i verden;

b) udgangen af det kalenderaar, hvor der er indgivet behoerig anmodning om registrering.

4. Hvis en topografi ikke har vaeret udnyttet erhvervsmaessigt noget sted i verden i loebet af et tidsrum paa 15 aar fra den dato, hvor den foerste gang blev fikseret eller kodet, ophoerer enhver eneret, der bestod i medfoer af stk. 1, og der opstaar ikke nogen ny eneret, medmindre der i dette tidsrum er indgivet behoerig anmodning om registrering i de medlemsstater, hvor registrering er en betingelse for, at eneretten kan opstaa eller fortsat bestaa.

Artikel 8

Den beskyttelse, der i overensstemmelse med artikel 2 indroemmes halvlederproduktets topografi, omfatter kun selve topografien, men ikke de begreber, processer, systemer, teknikker eller kodede informationer, som er inkorporerede i topografien.

Artikel 9

Er det i medlemsstaternes lovgivning fastsat, at halvlederprodukter, der fremstilles med anvendelse af beskyttede topografier, kan forsynes med en maerkning, skal det anvendte maerke vaere et stort T, som angivet i det foelgende: T, »T «, [ T ] , T , T * eller T .

KAPITEL 3

Fortsat anvendelse af andre retsforskrifter

Artikel 10

1. Dette direktiv gaelder med forbehold af retsforskrifter om patent- og brugsmoensterrettigheder.

2. Dette direktiv gaelder med forbehold af

a) rettigheder, som medlemsstaterne har indroemmet i medfoer af deres forpligtelser i henhold til internationale aftaler herunder bestemmelser heri, der udvider saadanne rettigheder til at omfatte statsborgere eller bosiddende i den beroerte medlemsstat;

b) copyright-bestemmelser i medlemsstaterne, hvorved reproduktion af tegninger eller andre kunstneriske fremstillinger af topografier indskraenkes ved todimensional kopiering.

3. Den beskyttelse, som ifoelge national lovgivning ydes halvlederprodukter, der er fikseret eller kodet inden ikrafttraedelsen af de nationale forskrifter, som er vedtaget i medfoer af dette direktiv, men ikke senere end datoen i artikel 11, stk. 1, beroeres ikke af dette direktiv. KAPITEL 4

Afsluttende bestemmelser

Artikel 11

1. Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 7. november 1987.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 12

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 16. december 1986.

Paa Raadets vegne

G. HOWE

Formand

(1) EFT nr. C 360 af 31. 12. 1985, s. 14.

(2) EFT nr. C 255 af 13. 10. 1986, S. 249.

(3) EFT nr. C 189 af 28. 7. 1986, s. 5.